Mineralet kobolt bruges i fremstillingen af batterier til både elbiler og mobiltelefonbatterier, men i DR Congos koboltminer udsættes arbejderne for vold, overgreb og grov udnyttelse

Foto: Atlas Green, Unsplash

En artikel fra Kristelig Dagblad den 23. november 2021 (1) følger op på miljøingeniør Solveig Silverins indlæg om de miljømæssige og sundhedsskadelige virkninger af informations- og kommunikationsteknologien.

”Vi arbejdede hårdt, uden pauser, for 2,5 dollars (cirka 16,25 kroner) om dagen. Hvis du ikke forstod, hvad chefen sagde, slog han dig i ansigtet. Hvis du var ude for en ulykke, blev du fyret.” Citatet henføres til drengen André, der fortæller om de forhold, han arbejder under i en stor industriel koboltmine i Den Demokratiske Republik Congo. Hans vidnesbyrd er gengivet i en rapport, som den britiske udviklingsorganisation Raid, Rettigheder og Ansvarlighed i Udvikling, udgav i begyndelsen af november 20921, (2) og som ser nærmere på arbejdernes forhold i de store koboltminer.

Kobolt
Kobolt er et sølvblåt mineral, der især udvindes i DR Congo. Hele 70 procent af verdens kobolt kommer fra miner i DR Congo. Kobolt er en afgørende komponent i fremstillingen af genopladelige lithium batterier, der blandt andet bruges i elbiler. Som led i den globale grønne omstilling skal elbiler i stigende grad erstatte verdens benzin- og dieselbiler. Ifølge et estimat fra Det Internationale Energiagentur, IEA, vil antallet af eldrevne køretøjer eksplodere i løbet af de næste 10 år – fra 11 millioner i 2020 til 145 millioner i 2030. Det betyder at koboltproduktionen skal stige med 585 procent i 2050, iflg. Verdensbanken. Udvindingen er allerede skudt i vejret i DR Congo, en stigning der er sket i takt med Kinas indtog på scenen gemme de seneste 15 år. Det skriver avisen New York Times, der har offentliggjort en større kulegravning af den congolesiske koboltindustri.

Minerne
New York Times research viser, at 15 ud af 19 industrielle koboltminer i DR Congo i 2020 enten var ejet eller finansieret af kinesiske virksomheder, som har entreret branchen med økonomiske rygdækning fra statsstøttede institutioner på op mod 80 milliarder kroner. Mineejerne hævder, at de udvinder kobolt på en ansvarlig og bæredygtig måde, men både Raids rapport og New York Times’ undersøgelse fremviser en anden virkelighed.

Mineasrbejderne behandles ”som slaver”
Raid har set nærmere på arbejdsvilkårene i fem af verdens største industrielle kobber- og koboltminer, der alle ligger i DR Congo. De frem miner, der ejes af multinationale selskaber, producerer næsten halvdelen af verdens koboltforbrug. 130 nuværende og tidligere ansatte berettert om lange arbejdsdage uden pauser eller fridage, kummerlig indkvartering med dårlig mad og for lidt vand, mangel på sikkerhedsudstyr samt elendige arbejdsforhold. Over halvdelen af de i alt 26.455 ansatte er hyret gennem underleverandører, hvilket gør det muligt at presse lønninger i bund. Gennemsnitslønnen for arbejdere, der var ansat direkte af minerne, var 898 dollars, knap 6000 kroner, mens ansatte via underleverandører blot fik 330 dollars, knap 2200 kroner, hvilket er under den congolesiske minimumsløn. Underleverandører tilbyder sjældent kontrakter og hyrer folk til korttids ansætttelser. Det betyder ifølge Raid, at arbejderne befinder sig ”i en meget prekær situation, hvor de risikerer at blive fyret hvert andet øjeblik, især hvis de forsøger at presse arbejdsgiverne til bedre løn og vilkår.”

Kineserne
I miner, der ejes eller drives af kinesere, er arbejderne særlig udsat for racisme, diskrimination og nedværdigende behandling. Raid-rapporten afslører, at arbejdere bliver behandlet ”som slaver” og ”som ting, ikke som mennesker”. Både Raid og New York Time dokumenterer, at kinesisk ejede miner har betydet væsentligt ringere sikkerhedsforhold og flere skader. Noget som talspersoner fras de kinesiske miner selvfølgelig benægter.

Behov for etiske batterier
Minedriften i DR Congo har i mange været under observation, men fokus har primært været på de mindre miner, hvor risikoen for blandt andet børnearbejde er stor. Til trods for at 80 procent af DR Congos kobolt kommer fra store industrielle miner, er Raids rapport den første der kigger de store miner efter i sømmene. Organisationen har sporet kobolten fra de fem miner tilbage til store virksomheder som General Motors, Tesla, Toyota og Volvo, der alle udadtil giver indtryk af at bruge bæredygtige komponenter i deres produktion. ”Vi ønsker alle den grønne omstilling, vi ønsker alle ren energi, men det bør ikke ske på baggrund af udnyttelse af congolesiske arbejdere. Det her kræver opmærksomhed fra de elektriske bilproducenter,” udtaler direktøren for Raid, Anneke Van Woudenberg, til BBC. For at sikre produktionen af såkaldt etiske batterier opfordrer Raid bilproducenterne til blandt andet at skrue op for deres krav til leverandørerne og sikre dokumention for deres forsyningskæder. Internationalt bør der ligeledes laves juridisk bindende aftaler, som forpligter virksomheder til at forhindre menneskerettighedskrænkelser i de globale forretninger, værdi- og forsyningskæder. Derudover skal den congolesiske regering øge antallet af inspektører i minesektoren drastisk samt være klar til at sanktionere de miner, der ikke lever op til landets beskæftigelseslove.

DR Congos ressourceforbandelse
Den Demokratiske Republik Congo er et af verdens fattigste lande, men er samtidig også verdens rigeste. Landet, der er det største i Afrika, er på størrelse med hele Vesteuropa, og dets undergrund rummer mineraler, ædelmetaller og råstoffer til en værdi af måske 158 billioner kroner.
Den store rigdom kommer imidlertid ikke landets 93,5 millioner mennesker til gode. I 2018 levede 73 procent af congoleserne for under 1,90 dollars om dagen ifølge GlobalEdge (3), hvilket er den internationale fattigdomsgrænse.

Kilder:
1) https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/naar-groen-omstilling-giver-sort-samvittighed-elbilers-batterier-produceres-under
2) https://www.raid-uk.org/blog/cobalt-workers-exploitation
3) https://globaledge.msu.edu/countries/democratic-republic-of-the-congo
Se også artiklen fra Danwatch fra 2013:
https://danwatch.dk/undersoegelse/boerneguld-din-mobil/
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/