Stråling fra 5G mm. bølgerne er farligere end vi tror, men hvem har ansvaret?

Vi hører ofte, at 5G teknologien ikke er farlig, de høj frekvente stråler kan jo ikke absorberes i den menneskelige hud, så alene af den grund er der ingen grund til bekymring. Kommentarer, der ofte fremsættes af IT folk og andre, der har købt ICNIRP’s præmis om, at der kun eksistere termiske effekter, og som arrogant tilsidesætter hele den veldokumenterede biologiske forskning.

Den biologiske forskning har dog længe vidst, at de pulserende højfrekvente stråler bliver optaget i de øvre hudlag. Dr. Don Maisch beskriver her, at de højfrekvente stråler er med til at generere mere stråling, der derved kan trænge længere ind i huden.

Dr. Don Maisch artikel “Brillouin Precursors, a theoretical oddity or a real concern for 5G millimetre-wave bands to be used in future high-speed telecommunications?” er offentliggjort på Dariusz Leszczynski blog den 3. august 2022. Den er her oversat til dansk.

Følgende emner diskuteres kort i papiret:

  • Brillouin Precursorer. Mekanismen, der øger effekten af den pulserende stråling i den menneskelige hud.
  • Behovet for pålidelig forskning.
  • Usikkerheder med ICNIRPs termisk baserede grænser for millimeterbølgeemissioner.
  • En potentiel risiko for udlejerne af mastepladser.

Brillouin Precursors, en teoretisk mærkværdighed eller en reel bekymring for 5G-millimeterbølgebånd, der skal bruges i fremtidig højhastighedstelekommunikation?

I begyndelsen af ​​2002 offentliggjorde den New York-baserede fagtidsskrift, Microwave News, en undersøgelse om et liden kendt emne: Brillouin-prækursorer. Spørgsmålet på det tidspunkt vedrørte muligheden for negative biologiske virkninger fra både høj effekt og høj frekvent radiofrekvent (RF) stråling, der var specifik for phased array (b) PAVE PAWS-radaranlægget ved Cape Cod, Massachusetts, USA.

Når en indkommende radiofrekvent stråling trænger ind i kropsvæv, mister den normalt en mængde energi hvor noget af energien bliver absorberet i kroppen. Dybden af ​​penetration (absorption) afhænger af frekvensen. Jo lavere frekvens, jo længere trænger energien ind, og omvendt. Når frekvenserne øges forkortes længden af strålebølgerne, herved vil penetrationen normalt blive reduceret. Når strålebølgerne bliver korte nok, vil penetrationen være minimal, men det vil fortsat være tilstrækkelig til at påvirke de fleste hudstrukturer. For eksempel med en millimeter bølgelængde på 0,65 mm ved 42 GHz. Strålebølgerne kan trænge langt nok ind i den menneskelige hud og påvirke de fleste hudstrukturer i epidermis og dermis. (1)

Men stråletyperne giver andre udfordringer:
1) Den første er, at når det meste af energien er fokuseret på et lille område, såsom ved 5G antennernes beam-forming, (c) vil risikoen for opvarmning af menneskeligt væv for alle, der står i vejen for strålingen blive øget.
2) Den anden udfordring er, at signaler som f.eks. radar, der er dannet af kraftig impulserende stråler, opfører sig anderledes, når de kommer ind i kropsvæv, der indeholder elektrisk bevægelige ioner (såsom kaliumioner). Hver indkommende impuls genererer en energi, der accelererer de bevægelige ioner, og får dem derved til at udlede elektromagnetisk stråling (EMR). Denne ekstra stråling tilføjer store spikes eller spidser til for- og bagkanten af den originale EMR-puls. De skarpe kortvarige transienter, kaldet “Brillouin Precursorer”, øger styrken af det originale signal og sender EMR-strålerne længere ind i kroppen end forudsagt af de konventionelle termiske modeller. (2)

Dannelsen af ​​Brillouin-prækursorer i kroppen ved hjælp af de meget kortvarige pulserende signaler i frekvenserne 10 GHz eller højere (millimeterbåndet) blev allerede beskrevet af Albanese et al. i 1994. Forfattere forudsagde, at interaktionen af ​​disse signaler med menneskeligt væv ville forårsage forstyrrelse af store molekyler, og beskadige cellemembraner, der fører til lækage af blod-hjernebarriere. (3)

I et Microwave News-interview forklarede professor Kurt Oughstun (4), hvordan Brillouin-prækursorer produceres i biologisk væv af transienterne i signalerne fra fasede array-radarantenner. Da han blev spurgt, om Brillouin-prækursorer er unikke for PAVE PAWS-stråling, svarede Oughstun:

“Nej slet ikke. Efterhånden som datatransmissionshastighederne fortsætter med at stige, vil de trådløse kommunikationssystemer nærme sig og kan på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid overstige de nødvendige betingelser for at producere Brillouin-prækursorer i levende væv.” (5)

Den 15. april 2019 sendte denne skribent en e-mail til Oughstun og spurgte, om der var en mulighed for, at Brillouin Precursorer ville blive skabt af 5G-teknologi. I sit detaljerede svar, dateret den 5. maj 2019, siger han bl.a.:

“Denne betingelse er sandsynligvis ikke opfyldt, men er igen tæt på. En datahastighed på 10 Gbps (gigabits per sekund) eller højere vil dog være tilstrækkelig [til at skabe Brillouin Precursorer], og det ville være bekymrende.” (6)

Den type højfrekvente elektromagnetiske signaler, som Albanese og Oughstun beskrev, der producerer Brillouin-prækursorer, er nu implicit i stand til at blive produceret af 5G-teknologier, der transmitterer pulserende bølger ved frekvenser større end 10GHz og/eller maksimale downloadhastigheder på 10 Gbps eller mere.

I marts 2021 offentliggjorde Global System Mobile Association (GSMA), brancheorganisationen, der repræsenterer mobiloperatørers interesser over hele verden, sin politiske holdning til 5G-spektret. Her citeres delvist fra side 3:

“5G er defineret i et sæt standardiserede specifikationer, som er vedtaget af internationale organer – især 3GPP og ITU. ITU har defineret kriterier for IMT-2020 – almindeligvis betragtet som 5G – og udvalgt et sæt kompatible teknologier, som vil understøtte følgende anvendelsestilfælde: 1. Enhanced Beyond 5G og dens maksimale downloadhastigheder i Gigabit-området er 6G.

Ifølge et IEEE-papir fra 2020 vil den fremtidige introduktion af næste generation af 6G-kommunikation bruge meget højere datahastigheder i Terahertz-båndet (0,3 THz til 10 THz), som forfatterne anerkender “er det sidste uudforskede bånd af radiofrekvent (RF) spektrum”. (8) Det er en hastighed langt over, hvad Oughstun kaldte “bekymrende” i forhold til genereringen af ​​Brillouin Precursorer.

Det skal dog påpeges, at der er udført lidt forskning i muligheden for negative biologiske effekter ved dannelsen af ​​Brillouin-prækursorer med 5G phased array-antenner (endsige på 6G-kommunikation). I betragtning af de høje downloadhastigheder, som kan have utilsigtede negative biologiske virkninger, bør det have en høj prioritet.

Andre skadelige virkninger er blevet forudsagt i et papir offentliggjort i Health Physics i december 2018 af Esra Neufeld og Niels Kuster. Papiret antyder, at permanent hudskade fra vævsopvarmning kan forekomme selv efter korte eksponeringer fra 5G millimeter pulseringer og (hvor gentagne korte, intense pulser kan forårsage hurtig, lokal opvarmning af huden). Forfatterne udtalte, at der er et presserende behov for nye termiske sikkerhedsstandarder for at imødegå den slags sundhedsrisici, der er mulige med 5G-teknologien:

Citat fra Neufeld og Kuster:

“Den FEMTE generation af trådløs kommunikationsteknologi (5G) lover at lette transmission ved datahastigheder op til en faktor 100 gange højere end 4G. Til det formål vil der blive anvendt højere frekvenser (inklusive millimeterbølgebånd), bredbånds moduleringsordninger og dermed hurtigere signaler med stejlere stignings- og faldtider, potentielt i kombination med pulserende drift for tidsdomæne multiple adgang…Grænseværdierne for frekvenser over 10 MHz anbefalet i de nuværende retningslinjer for eksponering (ICNIRP 1998, IEEE 2005, 2010) har til formål at begrænse vævsopvarmning. Korte impulser kan dog føre til vigtige temperaturoscillationer, som kan forværres yderligere ved høje frekvenser (>10 GHz, forudsætningen for 5G), hvor den lave indtrængningsdybde fører til intens overfladeopvarmning og en stejl, hurtig temperaturstigning…” (9)

Det er muligt, at denne rådgivning var et svar på ICNIRP-udkastet til retningslinjer (2019), da der blev foretaget nogle ændringer i de endelige offentliggjorte retningslinjer. Ændringerne var dog ikke i overensstemmelse med de foreslåede, og det er ikke klart, hvorvidt muligheden for overdreven varmeabsorption fra disse høje frekvenser, som kan resultere i smerte, blev behandlet i ICNIRPs nuværende retningslinjer.

Behovet for pålidelig forskning

Nødvendigheden af ​​mere pålidelig forskning i mulige skadelige virkninger af de pulserede millimeterbølger, der bruges til 5G-kommunikation, fremgår også af et dokument fra august 2021 af Foster og Vijayalaxmi. Af dokumentet fremgår:

Dette perspektiv omhandler 31 undersøgelser relateret til genetiske skader forårsaget af eksponering for RFR ved frekvenser over 6 GHz, herunder frekvenser med millimeter-bølge (mm bølge). Samlet rapporterer undersøgelserne om mange statistisk signifikante effekter relateret til genetiske skader, mange ved eksponeringsniveauer under de nuværende eksponeringsgrænser.

Forfatterne påpeger dog, at resultaterne i disse undersøgelser i mange tilfælde muligvis ikke er replikerbare resultater. De antyder, at eventuelle konklusioner fra disse resultater er begrænsede og utilstrækkelige til at give sundhedsrådgivning og fastsætte eksponeringsgrænser. For at løse dette problem har de opfordret til “forbedringer i undersøgelsesdesign, analyse og rapportering i fremtidig bioeffektforskning for at give mere pålidelig information til sundhedsagenturer og lovgivende beslutningstagere”. (10)

Usikkerheder med ICNIRPs termisk baserede grænser for millimeterbølgeemissioner

Bekymringer over manglen på videnskabelige data vedrørende de mulige biologiske effekter af de millimeterbølger, der skal bruges i den moderne telekommunikation, er blevet rejst af Nicholas Lawler et al. i Biomedical Optics Express (maj 2022). Forfatterne fandt, at de citerede undersøgelser indikerer en stærk effekt- og dosisafhængighed af millimeterbølgeinducerede effekter ved biologisk relevante eksponeringsniveauer, såsom dem, der anbefales af International Commissionon Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP). Forfatterne udtaler:

“Som konklusion viser vores resultater, at højdosis MMW’er kan inducere karakteristiske transkriptomiske og genomiske modifikationer i primære humane fibroblaster, der ikke er forbundet med et typisk cellulært termisk respons. Vi viser, at MMW-inducerede ændringer på transkriptomniveauet er forskellige fra en traditionel cytokininduceret overgang, og at de kan være forbundet med ændringer i DNA-strukturel dynamik. Disse ændringer repræsenterer unikke interaktioner mellem MMW’er og biologisk materiale og illustrerer vigtigheden af ​​både effekttæthed og dosis, når sikkerhedsmarginer skal bestemmes for længere perioder.” (11)

Hovedbudskabet fra de ovennævnte papirer er, at vi stadig ikke har tilstrækkelig forskning i 5G-millimeterbølger til at kunne forsikre offentligheden om, at de mange tusinde 5G-antenner, i mange tilfælde placeret i umiddelbar nærhed af boliger og arbejdspladser, er uden en mulig sundhedsrisiko, fordi den nødvendige forskning endnu ikke er gennemført.

En potentiel risiko for udlejerne af mastepladser

En tysk domstolsafgørelse fra juli 2020 kan varsle fremtidige retssager for ejendomsejere og lokale myndigheder, som tillader 5G-millimeterbølgeantenner at blive opstillet på deres ejendom, hvilket potentielt også kan skabe præcedens for andre nationer.

Retten fastslog i en retssag, at ejerne af de pladser, der udlejes til mobilmaster, påtager sig ansvaret for eventuelle helbredsmæssige konsekvenser af den pågående aktivitet. Selvom emissionerne måtte være lavere end de relevante officielle eksponeringsstandarder dvs. grænseværdier (som normalt er baseret på ICNIRP’s anbefalingerne), betyder det ikke, at ejendomsejeren er fritaget for ansvaret for de evt. negative sundhedsmæssige konsekvenser. Retten afgjorde delvist:

Da selv officielle organer som f.eks. Europa-Parlamentets forskningstjeneste (STOA) påpeger, at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling er for høje med mindst en faktor 10, tager ejeren et ansvar, når han indgår en aftale med en mobiltelefonoperatør i denne henseende.” (12)

For så vidt angår dette ansvar, udtalte retten også, at ejendomsejere vil være ansvarlig for alle nye farer og risici, som kan styrkes yderligere gennem fremtidige opgraderinger og ny mobiltelefonteknologi. (13)

For at styrke den tyske domstolsafgørelse udtalte lederen af ​​Office of Technical Assessment ved den tyske forbundsdag (det tyske parlament), professor A Grunwald, at det er uansvarligt at indføre ny teknologi med væsentligt højere frekvenser uden forudgående undersøgelse af konsekvenserne. (14)

I en australsk og newzealandsk sammenhæng gælder, at selvom teleoperatøren selv måtte være skadesløs for risikoen ved en eventuel skade, som deres anlæg kan forårsage, gælder det tilsyneladende ikke ejeren af den ejendom, anlægget er beliggende på.

Selvom risikoen for ejeren af ejendommen måtte være lille, eksisterer muligheden for en sådan risiko, især for en ny teknologi, hvor der fortsat er ubesvarede spørgsmål om mulige sundhedsfarer. Derfor bør det påhvile teleselskaberne at anerkende denne risiko i enhver lejeaftale, de præsenterer for potentielle ejere af ejendomme for placeringen af mobilmasten.

Se mere her:

Vil 5G dræbe mig? Når telepolitik bliver en dødssynd
https://nejtil5g.dk/teleindustrien/vil-5g-draebe-mig/
Den nye 5G-mobilstandard er kontroversiel – risici og fordele er ikke tilstrækkeligt opvejet.
https://nejtil5g.dk/international-5g-modstand/den-lyse-fremtid/
Reguleringen af ​​mobilstråling er ikke baseret på videnskabelig dokumentation.
https://nejtil5g.dk/icnirp/5g-tester-graenserne-for-tillid/
Sundhedsrisici ved 5G
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

Referencer og noter:

Dr. Don Maisch:

I 2010 modtog sin ph.d. fra Wollongong University, NSW, Australien. Ph.d.’en undersøgte den interesse baserede involvering i telekommunikationsstandarderne – grænseværdierne. Den er tilgængelig fra universitetets onlinebibliotek og hans hjemmeside: www.emfacts.com. Maisch’s hovedinteresse er de mulige biologiske effekter fra eksponering af lavintensitets ikke-ioniserende stråling, og artiklerne på hans hjemmeside vidner om denne interesse.

Noter:

a) https://betweenrockandhardplace.files.wordpress.com/2022/08/don-maisch-brillouin-precursors-july-8-2022.pdf
b) Phased Array eller fasearrangerede antennerækker. Antenne teknologien som 5G teknologien bygger videre på, er den såkaldte fasearrangerede antennerække (Phased Array), hvor en gruppe antenner arbejder sammen, som ikke er tilgængelige med den enkelte antenne, som vi kender f.eks. fra radioen. Teknologien er kendt fra både militære og kommercielle flyradarer. Antennerne var oprindelig meget kostbare, men udvikling af teknologien samt højere frekvenser har gjort dem billigere at producere. Før var det hele modulopbygget, hvor det i dag er pakket sammen i et modul.

Tegning, der illustrerer den oprindelige måde, hvorpå man varierede tidsintervallet mellem hver antenne, således at energien kan retningsbestemmes og koncentreres.

c) Med 5G skal vi forestille os at mobilmastens antenne bliver som en lommelygte, der kan fokusere på bestemte områder eller brugere. Ved at fokusere radiosignalerne i forskellige retninger kan man opnå højere datahastigheder og effektivisere brugen af frekvensbåndet.

Beam-forming

Referencer:

1) Alekseev S., et al.,”Millimeter wave dosimetry of human skin”, Bioelectromagnetics pp. 65-70, Vol.
29, No.1, Jan 2008.
2) Scientists for Wired Technology, Introducing Brillouin Precursors,
https://scientists4wiredtech.com/what-are-4g-5g/brillouin-precursors/
3) Albanese R., et al., “Ultrashort Electromagnetic Signals: Biophysical Questions, Safety Issues and
Medical Opportunities,” Aviation, Space and Environmental Medicine, 65 (Supplement), pp.A116-
A120, May 1994
4) Dr. Kurt Oughstun, Emeritus Professor of Electrical and Biomedical Engineering, University of
Vermont, Burlington USA. He has done extensive work on the propagation of extremely short
electromagnetic pulses through different types of materials, and is the author of more than 50 published
papers, as well as the textbook Electromagnetic Pulse Propagation in Causal Dielectrics with G.C.
Sherman (Berlin: Springer-Verlag, 1994).
5) Slesin, L., Brillouin Precursors 101 with Professor Kurt Oughstun, Microwave News, Vol 22, No. 2,
March/April 2002, pp. 10-11,
https://microwavenews.com/news/backissues/m-a02issue.pdf
6) Email from Kurt Oughstun, May, 5, 2019.
7) GSMA, 5G Spectrum, GSMA Public Policy Position, March 2021,
https://www.gsma.com/spectrum/wp-content/uploads/2021/04/5G-Spectrum-Positions.pdf
8) Sarieddeen H., Saeed N., Al-Naffouri TY., Alouini MS., IEEE, Next Generation Terahertz
Communications: A Rendezvous of Sensing, Imaging, and Localization,
https://www.researchgate.net/profile/HadiSarieddeen/publication/335990259_Next_Generation_Terahertz_Communications_A_Rendezvous_of_
Sensing_Imaging_and_Localization/links/5eac534345851592d6b012f0/Next-Generation-TerahertzCommunications-A-Rendezvous-of-Sensing-Imaging-and-Localization.pdf

9) Neufeld E., Kuster N., “Systematic Derivation of Safety Limits For Time-Varying 5G
Radiofrequency Exposure Based on Analytical Models and Thermal Dose”, December 2018, Health
Physics, Volume 115, Number 6
10) Foster KR., Vijayalaxmi, “Needed: More Reliable Bioeffects Studies at “High Band” 5G
Frequencies”, Frontiers in Communications and Networks, August 2021, Vol. 2, Article 721925
11) Lawler NB, et al. “Millimeter waves alter DNA secondary structures and modulate the transcriptome
in human fibroblasts”, Biomed Opt Express, Apr 28, 2022, Vol.13 (5):3131-3144.
12) The Swedish Radiation Protection Foundation, “German court finds property owners can be liable
for health impacts from base station antennas on their property” June 5, 2022
https://www.emfacts.com/2022/07/german-court-finds-property-owners-can-be-liable-for-healthimpacts-from-base-station-antennas-on-their-property/
13) ibid.
14) ibid.

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.