Den nye 5G-mobilstandard er kontroversiel – risici og fordele er ikke tilstrækkeligt opvejet.

Artiklen er skrevet af von Werner Thiede og udgivet i Rubicon den 15. marts 2022. Artiklen tager udgangspunkt i tyske forhold, som dog sagtens kan perspektiveres til f.eks. danske forhold. (*)25

Foto: Videnscentret for elektro-forurening

Den naive antagelse om, at teknologi er god i sig selv, bliver mere udbredt i digitaliseringens tidsalder (1). Enhver, der ser på nye teknologier med skepsis eller endda forbinder sundhedsrisici med dem, bliver hurtigt betragtet som en esoteriker eller endda en konspirationsteoretiker. Kai Funkschmidt, dr. theol. og videnskabelig rådgiver, udtrykker sig for eksempel i denne udifferentierede betydning ved at sidestille “frygten for elektrosmog” med troen på UFO’er under overskriften “Troen på det paranormale er faldende” (2) og spekulere i, at de relativt høje procenter mht. kritisk holdning til mobiltelefonstråling vil potentielt påvirke konspirationsteorier “relateret til G5 mobiltelefonstandarden.” Nu eksisterer sådanne konspirationsmyter. Men mobiltelefonkritik kan bestemt ikke reduceres til dette. Enhver, der gør det, er enten dårligt informeret, liden reflekterende eller er blevet korrumperet af industriel propaganda, eller måske bare af teknologiske bekvemmeligheder. I sandhed (3) er der en række internationale undersøgelser af den kontroversielle nye mobiltelefonstandard, i modsætning til dowsing eller troen på UFO’er, med sundhedsrelaterede ret bekymrende resultater. Den usynlige stråling er ikke noget “paranormalt”, men noget, der kan måles fysisk og i forhold til dens biologiske virkninger også kan observeres under de gældende grænseværdier (4). Men de videnskabelige resultater på dette område, hvoraf nogle er ret modstridende, er utvivlsomt knyttet til forskellige ideologiske, økonomiske og ideologiske interesser, så kommunikation herom ville være politisk presserende nødvendig.

Retten til et sundt miljø

Ifølge presserapporter er mere end 57 procent af Tyskland og mere end 90 procent af husstandene blandt Telekom-kunder allerede “dækket” med de første 5G-varianter ved udgangen af ​​februar 2022; et højt dækningsniveau er det politiske og tekniske mål for de næste par år. Derfor er spørgsmål om sundhedskompatibiliteten af ​​denne nye teknologi stadig af største betydning. Og især siden 8. oktober 2021 – fordi en ny menneskeret blev anerkendt af FN: Overalt i verden, dvs. på landsplan, har mennesker ret til at leve i et sundt miljø (5).

Hvad denne menneskerettighed betyder i lyset af den landsdækkende planlagte 5G-mobilkommunikation er endnu ikke undersøgt. Under alle omstændigheder har spørgsmålet været stigende siden da: Er 5G virkelig harmløst, eller er det faktisk en sundhedsrisiko? I lyset af spørgsmålets alvor er reduktionistiske behandlinger af dette problem, som skal undersøges videnskabeligt, udelukket.

Teleindustriens 5G romantik

Mens nogle entusiastisk hilser 5G velkommen som “nøglen til fremtiden” (6) og ikke længere kan vente på dens udvidelse i fuld skala, frygter andre dets truende egenskaber med hensyn til databeskyttelse og sundhed. Netop fordi befolkningen er splittet i disse henseender, kræver det naturligvis dyre reklametiltag. Med romantiske billeder foreslår tv-reklamer vidunderlige mellemmenneskelige bånd takket være transmissionsteknologi, der fungerer næsten i realtid. Ifølge et YouTube-spot kan du for eksempel købe maksimal nærhed: „Seid #DABEI, wenn mit 5G nichts mehr zwischen uns steht. Jetzt bei der Telekom bestellen!“ (Vær #inkluderet, når der med 5G ikke længere er noget der står imellem os. Bestil nu fra Telekom!”) (7)

Faktisk bærer sådan reklame, som er blevet intensiveret for nylig, frugt: den tyske befolknings bekymringer om 5G er sandsynligvis halveret i de sidste to år (8). Vejer sundhedsmæssige bekymringer eller politisk annoncerede forholdsregler med hensyn til mulige biologiske effekter af elektromagnetiske felter (EMF) (9) mindre og mindre?

Der er i det væsentlige tre forskellige typer meninger om dette spørgsmål — når alt kommer til alt, handler det i sidste ende om den grundlæggende ret til fysisk og mental integritet, som er nedfældet helt i begyndelsen i artikel 3 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den første er den lovgivningsmæssige, med dens referencer til videnskabelige undersøgelser og oftest til det – omend kontroversielle – organ kaldet Den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP).

Den anden type vedrører 5G-kritiske undersøgelser foretaget af forskere og læger, som primært understreger forsigtighedskravet. Og den tredje type består af konspirationsteoretisk alarmisme, som er kendetegnet ved, at den er delvist esoterisk eller “okkult videnskabelig” af karakter og næppe har nogen seriøs, videnskabelig seriøs evidens. Jeg vil her gå nærmere ind på de to varianter, der skal tages alvorligt, men i min afsluttende redegørelse også den tredje psykologisk med hensynsfuld bagatellisering af 5G mobilkommunikation

Officiel trivialisering af 5G-mobilkommunikation

At mobilradiokritiske toner næppe kan forventes fra statens side, kan forstås ud fra, at mobilradiofrekvenser blev bortauktioneret af staten til de relevante selskaber for en klækkelig sum. Den 1. december 2020 startede den tyske forbundsregering en offentlig dialog på internettet via livestream om emnet 5G, hvor “afklaring” og spørgsmål skulle besvares.

Dengang erklærede forbundstransportminister Andreas Scheuer, forbundsmiljøminister Svenja Schulze og Inge Paulini, formand for forbundskontoret for strålebeskyttelse (BfS), enstemmigt, at 5G uden tøven kan indføres i alle frekvenser. Sundhedseffekterne af mobilkommunikation er blevet undersøgt meget vel i mange undersøgelser, og der er til dato ikke påvist sundhedseffekter under de gældende grænseværdier. I bedste fald er der stadig usikkerhed om frekvenser over 20 gigahertz (10). Men hvorfor tildelte Die Bundesnetzagentur de første licenser selv i det høje 26 GHz-område for lokale og regionale 5G-netværk (11) allerede i maj 2021? Især da disse høje frekvenser stadig er meget lidt undersøgt.

Samtidig lancerede Tyskland og Frankrig en opfordring til finansiering af 5G. Vil alt andet blive underordnet den uudsigelige kultur med konstant vækst og fremskridt, i dette tilfælde den stadigt hurtigere transmissionshastighed?

Faktisk gør nogle videnskabsmænd det helt klart i lyset af udbredt frygt for 5G – såsom professor Georg Fischer fra formanden for teknisk elektronik ved universitetet i Erlangen-Nürnberg. I universitetsmagasinet friedrich (nr. 120/2021) citeres han således:

“Hvis der overhovedet skulle være nogen negative virkninger på sundheden – intet af dette er endnu blevet videnskabeligt bevist – tror jeg, at disse er mere tilbøjelige til at blive fundet i de atermiske effekter.”

Ifølge hans udtalelser kan det dog kun forekomme med 2G-systemer som GSM og TETRA; mobilradiostandarderne 3G (UMTS), 4G (LTE) da 5G ikke har en tilsvarende pulsering. Derfor mener Fischer at kunne sige: ”Ifølge den nuværende videnskab og teknologi kan der ikke forventes nogen negative effekter af 5G på sundheden.” Han medgiver trods alt, at når det kommer til spørgsmålet om sundhedsrisikoen ved en ny teknologi, skal man være opmærksom på, at de relevante resultater ikke kan gå ud over den nuværende videnskab.

ICNIRP og teleindustrien

Den internationale kommission for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling (ICNIRP) nævnt ovenfor gør altid det hele klart. I 2020 offentliggjorde den sine reviderede sikkerhedsretningslinjer for eksponering for højfrekvent stråling fra trådløse kommunikationsenheder og netværk (12): Med henblik på 5G-stråling er det også sikret, at brugernes sundhed forbliver fuldt beskyttet.

ICNIRP’s formand Rodney Croft, professor i psykologi ved Wollongong University i Australien, udtalte eksplicit i et interview på australsk tv den 16. juni 2020, at der ikke var nogen skade forbundet med 5G (13). Samtidig erkendte han, at antallet af undersøgelser, der specifikt beskæftiger sig med 5G, er meget begrænset – men det er “slet ikke relevant fra et videnskabeligt synspunkt.”

Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at ICNIRP længe har været beskyldt for at have tætte bånd til de industrisektorer, hvis nye tekniske udviklinger nød godt af de højest mulige grænseværdier i alle EMF-frekvensområder (14). Til dato er ICNIRP-retningslinjerne blevet formelt anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og er også gyldige i EU. Men takket være grundig journalistisk research blev deres mistænkelige nærhed til industrien allerede bekræftet i 2019 i Berliner Tagesspiegel (15).

I midten af ​​2020 offentliggjorde de to MEP’er Michèle Rivasi (Europe Écologie) og Klaus Buchner (Ecological-Democratic Party) rapporten “The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest, corporate capture and the push for 5G”. (“Corporate capture”: et fænomen, hvor den private industri bruger sin politiske indflydelse til at tage kontrol over statens beslutningsapparat, såsom regulerende agenturer, retshåndhævende enheder og lovgivere.) Den blev udgivet på engelsk (16a), fransk og tysk i Bruxelles; siden foråret 2021 har den også været tilgængelig som brochure på tysk (16).

Det er ikke tilfældigt, at en statslig institution i Holland i 2021 bekræftede, at de grænseværdier, der er foreslået af ICNIRP og foreskrevet ved lov i mange europæiske lande, ikke sikrer sundhedsbeskyttelse. Samme år offentliggjorde et udvalg i Europa-Parlamentet, der beskæftiger sig med videnskab og teknologivurdering, en eksplosiv undersøgelse med titlen “Health effects of 5G. Aktuel viden om de kræftfremkaldende og reproduktive udviklingsrisici forbundet med 5G, da de er resultatet af epidemiologiske undersøgelser og eksperimentelle in-vivo undersøgelser” (17): I denne gennemgang af forskningstilstanden kritiserer forfatterne også udtrykkeligt ICNIRP.

Hvis myndighederne direkte eller indirekte henviser til ICNIRP, er dette ikke særlig troværdigt, især fra et seriøst synspunkt. Man bliver derfor nødt til at se sig på en anden institution, nemlig de kontorer, der officielt beskæftiger sig med såkaldt teknologivurdering. Men er denne “teknologivurdering” i det mindste neutral? I tidsskriftet for teknologivurdering i teori og praksis (TATuP) forklarede Linda Nierling og Helge Torgersen, at neutralitet længe har været anset som et ubestridt grundlag i selvforståelsen af ​​teknologivurdering; I mellemtiden er “neutralitet som en myte om teknologivurdering” imidlertid blevet borttryllet (18).

Hvis kravet om neutralitet engang var “en forudsætning for at installere teknologivurdering i en politisk kontekst”, forsøger man i dag først at nå til enighed om værdigrundlaget for teknologivurdering – og vi er stadig “helt i begyndelsen”. Bør 5G-mobilkommunikation så overvejes og evalueres ved en teknologivurdering, hvis eksperter endnu ikke er helt klar over deres værdiforhold?

Et sådant fund åbner sluserne for lobbystyret vilkårlighed. Og faktisk slutter den citerede tidsskriftsartikel med en bøn om at integrere forskellige “interesser og perspektiver eller verdenssyn”: Det er fortsat en “nøgleudfordring” for dem, der er involveret i teknologivurdering, at forhandle og “tilpasse” “visse normative rammer” (19). Konceptet med den nødvendige justering lyder også lidt mærkeligt, endda mistænkeligt. I samme nummer af det ovennævnte tidsskrift lærer man prompte:

“Som et resultat af ændringer i det videnskabelige samfund (…) spiller eksterne pengekilder en stigende rolle i den daglige projektdrift og ændrer samtidig karakter” (20).

Især, når det kommer til 5G, er det slående, at Kontoret for Teknologivurdering ved den tyske Forbundsdag i 2021 bestilte en undersøgelse af sundhedsrisici ved mobiltelefonstråling fra den schweiziske mobiltelefonlobby, nemlig Research Foundation for Electricity and Mobile Phone Communication (21). Kan du ikke på forhånd forestille dig, at alt vil stå helt klart?

I det mindste ved dette “Office for Technology Assessment”: Årevis forskning i virkningerne af stråling på levende organismer er kommet til nogle inkonklusive, inkonsekvente resultater, som resulterer i forskellige og “modsatrettede fortolkninger” (22). Dette bekræfter indirekte, at der fra et videnskabeligt synspunkt ikke er klare eller ensidige resultater om 5G.

I Østrig forelagde det lokale Institut for Teknologivurdering en undersøgelse til parlamentet, som igen understregede, at trods store forskningsindsatser diskuteres sundhedsrisiciene ved etableret mobilkommunikation stadig kontroversielt, og relevante undersøgelser om 5G mangler stadig næsten fuldstændigt. Den videnskabelige situation om emnet 5G er beskrevet så meget mere ærligt her. Det har også at gøre med bedre studiemiljø om emnet mobilkommunikation i Østrig. Som professor Thomas Szekeres forklarer som formand for den østrigske lægeforening:

”På baggrund af den information, der er til rådighed til dato, kan udviklingen af ​​5G forventes at resultere i yderligere, og faktisk betydelig, højfrekvent eksponering af befolkningen, som i forvejen er for intensiv mange steder. Fra et medicinsk synspunkt er transmission af enorme mængder data ved hjælp af mikrobølgeteknologi i umiddelbar nærhed af menneskeliv at se som en uønsket udvikling” (23).

5G-teknologiens muligheder kan være store, men alvorlige risici kan ikke udelukkes efterfølgende. Med dette i tankerne har SWISS RE, en af ​​verdens største genforsikringsselskaber, udtrykt “bekymringer om sundheds-, privatlivs- og sikkerhedsrisici” om 5G (24). Så hvis eks-digitalminister Dorothee Bär “vil gøre noget ved dem, der er i tvivl”, som hun sagde i valgkampen i 2021 (25), så skal hun også vende sig mod de store forsikringsselskabers skepsis. Officielle og politiske trivialiseringer af 5G viser sig at være meget ensidige og på ingen måde pålidelige.

En udtalelse fra EU-rådet fra 2020 passer ind i dette billede: I sine “Konklusioner om design af Europas digitale fremtid” klassificerede det udtrykkeligt og meget ensidigt oplysninger om, at 5G-netværket udgjorde en sundhedsrisiko som en falsk påstand. som formidling bør rettes mod (26).

EU’s sundhedskommissær, Vytenis Andriukaitis, som var i embedet indtil 2019, havde tidligere sagt, at anvendelsen af ​​forsigtighedsprincippet i EU-traktaterne på mobilkommunikationsteknologier var en “for drastisk foranstaltning” (27). Om det er for drastisk eller temmelig meget berettiget – denne klassificering afhænger af, om man opfatter de videnskabelige resultater om 5G i deres bredde.

I august 2021 beordrede den amerikanske føderale domstol Federal Communications Commission (FCC), den regulerende myndighed dér, til endelig at forklare, hvorfor den havde ignoreret videnskabelige beviser for skader fra trådløs stråling i mange år – en internationalt banebrydende dom, der ikke mindst ændrede situationen for de såkaldte elektro(hyper)sensitive (28) og deres manglende påskønnelse fra myndighedernes side.

Videnskabelige og medicinske advarsler om 5G-mobilkommunikation

Der findes videnskabelige undersøgelser, lægeerklæringer og tilsvarende initiativer i en række lande, der klassificerer “5G” som risikabelt. Her kan kun præsenteres et udvalg, som skal gøre det klart, at bagatellisering af notifikationer på ingen måde har “videnskabens” opbakning – især da det ud fra et videnskabsteoretisk synspunkt skal være klart, at videnskaben alligevel kun er pluriform, altid i forandring og kun sjældent uden modstridende meninger. Det gælder også inden for mobiltelefonforskning og specifikt for 5G (29).

Siden 2017 har omkring 230 videnskabsmænd og læger fra 36 lande underskrevet en 5G-appel, der advarer mod “udsættelse af millioner af mennesker for et eksperiment med uklare sundhedseffekter” (30). I 2018 gentog International Society of Doctors for Environment i en erklæring om 5G opfordringen til en stilstand i ekspansionen i Europa med henvisning til det etiske forsigtighedsprincip. I Tyskland advokerede Stuttgart Medical Working Group Digital Media på omtrent samme tidspunkt i et åbent brev til forbundsministeren for transport og digital infrastruktur for at standse udvidelsen af ​​5G-mobilnetværksstrukturen (31).

I USA efterlyste to forskergrupper ledet af Noa Betzalel og Cindy L. Russell det samme i 2018 i tidsskriftet Environmental Research på grund af 5G’s cytotoksiske effekter (32). Kravene om et 5G-moratorium fortsatte: Lederne af de europæiske byer og administrative distrikter Bruxelles, Genève, Grenoble (33) og Firenze nægtede udtrykkeligt at tillade deres befolkning at være “marsvin” for den videnskabeligt kontroversielle og uklare mobilkommunikationsstandard 5G.

Det samme i Mill Valley, en by i Silicon Valley, og i den amerikanske delstat Hawaii (34). Også i den amerikanske delstat New Hampshire vedtog parlamentet med dets to kamre et memorandum om 5G og mobiltelefonstråling: Det kræver en konsekvent beskyttelsespolitik fra det amerikanske strålebeskyttelsesagentur FCC.

I det sydlige Tyskland er flere samfund udtrykkeligt imod 5G-udvidelsen af ​​Deutsche Telekom og andre operatører i 2020; 22 bayerske borgmestre vedtog en resolution, hvori de udtrykte “misfornøjelse med kommunikationen mellem Deutsche Telekom AG og kommunerne med hensyn til den aktuelle idriftsættelse af 5G-nettet” (35).

I Frankrig samme år underminerede ansatte i Frankrigs største telefonselskab det 5G-fremstød, der også fandt sted dér, og argumenterede for, at den enorme antenneinfrastruktur for 5G og de milliarder af trådløse mobile enheder, der skal forbindes på denne måde, vil øge energien til forbrug af mobilkommunikation eksponentielt og bidrage væsentligt til denne teknologis miljømæssige fodaftryk (36). Også 11 borgmestre i store byer i Frankrig opfordrede til et moratorium for 5G (37).

Lille kommunalbestyrelse har besluttet at udskyde monteringen af ​​5G-antenner, indtil Styrelsen for Sundhed, Fødevarer, Miljø og Arbejdsmarked har offentliggjort sin rapport om emnet. I Italien afviste flere hundrede kommuner 5G (38). Slovenien sagde også nej (39). Al sådan omhyggelig afvisning burde ikke kun give økologisk mening, men også give økonomisk mening – for det ville koste dyrt at gå på afveje!

Men hvad er grundlaget for de mange opfordringer verden over om at suspendere udbredelsen af ​​5G-mobilkommunikation, indtil klare videnskabelige advarsler er på bordet? I en undersøgelsesoversigt over 5G fra USA understregede Ronald Kostoff og andre forskere i 2020:

“At tilføje 5G til de allerede eksisterende skadelige strålingsforhold forværrer de allerede eksisterende sundhedsskader” (40).

Samme år henviste den europæiske parlamentariske forskningstjeneste (EPRS) specifikt til 5G-risici i en MEP-briefing:

“Sammen med typen og varigheden af ​​eksponeringen synes karakteristika ved 5G-signalet, såsom pulsatilitet, at forstærke de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af eksponering, herunder DNA-skader, som menes at forårsage kræft” (41).

Derfor er den noget anderledes pulsering i 5G ikke så harmløs, som Erlangen-professoren Fischer citerede ovenfor troede. Især Martin L. Pall giver stof til eftertanke i denne forbindelse i sin brochure “5G as a Serious Global Challenge. Bevis på otte store sundhedsfarer fra elektromagnetiske felter (EMF) og deres virkningsmekanismer” (2019).

Andre videnskabsmænd modsagde bestemt hans argumenter; Det er dog stadig uklart, om den amerikanske biokemiker har ret i at antage, at højfrekvent 5G-stråling på ingen måde slutter ved den menneskelige hudoverflade, men også har invasive virkninger, for så vidt som de magnetiske komponenter i de elektromagnetiske felter er endnu dybere end de elektriske, som kan påvirke kroppen.

Alt i alt retfærdiggør den aktuelle debat ikke en generel al-klarhed – især ikke med hensyn til 5G-frekvensområderne, som ligger i det tocifrede område.

Datalogen James Bridle forklarer grundlæggende i sin bog “New Dark Age”, som er kritisk over for digitalisering:

”Videnskab afhænger af tillid: tillid mellem forskere og tillid til den offentlige forskning. Hvis denne tillid går tabt, gør den enorm skade på fremtiden for videnskabelig forskning…” (42).

Bridle gambler endda en sådan tillid væk, når han klassificerer lidelsen fra højfrekvent elektrosmog, der bliver højlydt hist og her, som en imaginær sygdom (43). I lyset af de fysiske gener, der forekommer over hele verden, kræves differentierede og mere empatiske overvejelser (44) – om end af etiske årsager.

5G og klimakonsekvenserne

Derudover er det en del af den videnskabelige seriøsitet også at se på de indirekte sundhedsrisici fra 5G, som er meget reelle som følge af klimakrisen. At der absolut er en sammenhæng mellem mobilkommunikation og klimaet skal diskuteres mere intensivt (45). Miguel Coma advarer om, at påstanden om, at 5G vil reducere CO2-udledningen, er en myte, der er fuldstændig i modstrid med de hidtil usete fremskrivninger for energiforbrug sammenlignet med tidligere generationer. Fordi “højere effektivitet faktisk øger energiforbruget” (46).

Som et resultat af 5G forventer mobilindustrien en eksplosion i mobil datatrafik og produktion af nye enheder og infrastruktur “i en skala, der langt overstiger de forbedringer, som energieffektivitet har at byde på. De klare forbedringer i energieffektiviteten, som 5G medfører, vil derfor ikke føre til en reduktion i det samlede globale energiforbrug. 5G vil øge det globale energiforbrug.” Accelerationen af ​​datatrafik takket være 5G er også en af ​​de former for vækst, som ikke er godt for vores planet og alle dens indbyggere.

Om de psykologiske virkninger af frygt for mobiltelefoner

Kampagner til fordel for 5G maler gerne et forvrænget billede af en modstandsdygtig, irrationelt skræmt borgerbevægelse, som om den primært bestod af esoterikere eller endda voldelige demonstranter: “Derudover hypes individuelle begivenheder og absurde teorier – selvom de ikke har noget at gøre med med borgerbevægelsen og dens organisationer.” (47). Desværre spredes sådanne fordrejninger også af velrenommerede medier. På tagesschau.de kunne man for eksempel læse:

“Der er adskillige konspirationsmyter om den nye 5G-mobilkommunikationsstandard: den siges at muliggøre ‘mind control’, udløse massedød hos dyrearter eller forårsage kræft hos mennesker. Den siges også at være ansvarlig for corona-pandemien – enten ved at svække immunsystemet eller endda som en trigger for Covid-19″ (48).

Absurde påstande og rimelige bekymringer bliver groft blandet sammen her. Men det er mere typisk for selve konspirationsteorierne end for de offentlige medier. Sådanne falske nyheder gør det naturligvis svært for seriøse analyser, der tager et videnskabeligt og kritisk blik på 5G, at finde vej til de offentlige medier. I denne henseende er konspirationsteorier om 5G ret kontraproduktive, når det kommer til hjælpsom afklaring mod den udbredte trivialisering.

Særligt i løbet af corona-pandemien har konspirationsteorier fået sociopolitisk vægt, så der nu er en strøm af publikationer om emnet (49). De beskrives ofte med rette som moderne “konspirationsmyter”, der udover deres “indvikling” også kendetegner deres ideologiske relevans.

Kendte problemer forklares angiveligt bevidst og alligevel på en så relativt enkel måde, at man for det meste dispensere for videnskabelige beviser, og differentieringer er normalt udeladt, nogle gange på en måde, der er direkte irriterende. Som regel henviser man til “hemmelige” eller “fortrolige” oplysninger – og man er allerede i bredeste forstand på trosområdet. Tillid til tilsyneladende plausibilitet og mistillid til foranstaltninger bebudet af staten, som faktisk i stigende grad påvirker borgernes privatliv (50), er ofte gensidigt afhængige.

Det er næppe overraskende, at dette også inkluderer den kontroversielle 5G-mobilkommunikation. Med hensyn til denne invasive teknologi bemærker Christopher Schrader, at “noget er faktisk anderledes denne gang end normalt med hensyn til mulige sundhedsrisici. 5G er ikke kun en videreudvikling af mobilkommunikation, som er gået gennem generationerne af analoge netværk, GSM, UMTS og LTE. I stedet åbner den nye standard nye døre” (51).

Da Bundesnetzagenturet – som allerede nævnt ovenfor – lavede de første tildelinger i 26 GHz-området til lokale og regionale 5G-netværk i 2021, var det væsentligt, at de nye netværksoperatører forblev hemmelige: “Oplysninger om frekvenstildelinger behandles af Bundesnetzagentur som operatør – og forretningshemmeligheder.” Hvilken forførende legeplads for konspirationsmyter dette åbner op (52)!

Nøgternt set er propagandister for 5G i politik, industri og erhvervsliv dog på ingen måde fri for dannelsen af ​​”myter”.

Det gælder de nævnte tv-reklamer, men også myten om “den” videnskab, der alt for ofte bruges som argument, der – som allerede nævnt – ikke eksisterer så enstemmigt og neutralt, især med hensyn til mobilkommunikation. Selv henvisningen til “videnskabelig mainstream” giver ikke mening, for så vidt som dette meget vel kan skyldes politiske eller økonomiske påvirkninger, der på grund af deres egeninteresser og magt ikke behandler den videnskabelige sandhed særlig omhyggeligt.

I denne henseende er omfattende påstande som, at ingen behøver at være bange for mobiltelefonstråling og i særdeleshed for 5G (53), næppe overbevisende: Selvom der måske ikke er nogen “beviser” for patogene 5G-effekter, er der heller ingen beviser for, at disse er harmløse strålingstyper. Af forsigtighedsgrunde skal denne omstændighed stadig påpeges (54).

Træk af en konspirationsteori af den modsatte art, som mistænkeligt retter sig mod omtrent alle skeptikere (55), røber ret tvivlsomme interesser. Forbrugerorganisationen Diagnose:Funk forklarer:

“Politikere bygger i øjeblikket en beskyttelsesmekanisme. Enhver, der kritiserer, er en konspirationsteoretiker. Absurde falske nyheder fra internettet, hvor man kan finde alt, bliver brugt” (56).

Hvorvidt 5G er rigtigt til at forårsage frygt eller ej (57) kan ikke endeligt vurderes i betragtning af den nuværende forskningsstatus. Følgelig er det for billigt, endda absurd, at klassificere alle 5G-problemer som konspirationsteoretisk “pludren” af revnede “aluminiumshattebærere”. Med henblik på forsigtighedsprincippet, der er nedfældet i EU-traktaterne, er det snarere klogt ikke ubetinget at acceptere den ændrede 5G-type stråling og de øgede overvågningsmuligheder, som dette åbner op for.

Biologiske og helbredstruende effekter

Shoshanna Zuboff, den internationalt anerkendte forfatter til The Age of Surveillance Capitalism, hævder, at det er rimeligt at være bekymret over 5G generelt:

”Det ville åbne døren til den form for dataudtræk og dataflow, som vi ville finde i ekstrem overvågningskapitalisme, som ville være langt mere sårbar, end den er i dag, med langt mindre kontrol over, hvad der udvindes. Så jeg vil gerne udtrykkeligt advare mod 5G” (58).

Det skal stadig påpeges, at de åbne spørgsmål om emnet “mobil kommunikation” har fået ny eksplosivitet gennem offentliggørelsen af ​​en storstilet oversigtsundersøgelse for den schweiziske regering med overraskende klare, og faktisk kritiske, resultater. Ifølge dette kan biologiske effekter af den kontroversielle stråling nu betragtes som bevist: I International Journal of Molecular Science forklarede David Schuermann og Meike Mevissen, at strålingseksponering kan føre til biologiske og helbredstruende effekter selv i lavdosisområdet ( 59).

Takket være denne anmeldelse, finansieret af det schweiziske føderale miljøagentur, kan det ikke længere nægtes, at mobiltelefonstråling, som snart vil blive installeret landsdækkende, sandsynligvis vil være årsagen til mange fysiske og nervøse – og som følge heraf måske også psykologiske — klager ved at udløse oxidativt cellestress.

Den omfattende gennemgang af 223 artikler afslører:

“Produktionen af ​​reaktive oxygenarter (ROS), som potentielt kan føre til cellulær eller systemisk oxidativ stress, er ofte blevet påvirket af EMF-eksponering i dyr og celler.”

I det samlede overblik er der, uanset det ene eller det andet svagere studie, en klar tendens til, at den omdiskuterede stråling faktisk “kan føre til ændringer i den cellulære oxidative balance” langt under de gældende grænseværdier. Som forfatterne forklarer, er mennesker med allerede eksisterende tilstande særligt modtagelige for helbredspåvirkninger.

Nocebo-skader

Og så sandelig bør hverken videnskaben eller autoriteterne hæve sig over de individuelt meget veltænkelige klager fra elektrohypersensitive medmennesker ved at afvise dem som nocebo-skadede, der skyldes fantasien. Ligesom det beslægtede fænomen med følsomhed over for vejret, bør en høj følsomhed over for EMF i mobilkommunikation, der forekommer her og der, også anerkendes i princippet (60). Så meget desto mere, da biologiske EMF-effekter på levende væsener for længst er blevet påvist i videnskabelige undersøgelser, som forklaret!

Nocebo-skader kan blandt andet tænkes på dette område; og det er der helt sikkert nogle, der kan – måske ikke! — overdreven angst påvirker psykologisk det fysiske stressniveau, således at nervøs smerte hos elektrofølsomme mennesker derfor kan forekomme eller stige. Men at videregive det psykiske som en monokausal forklaring er en alt for gennemsigtigt interessedrevet, i sidste ende umenneskelig reduktionisme (61).

Samtidig bør der ud fra et etisk synspunkt ikke kun tages hensyn til den fysiske, men også den mentale og åndelige integritet ifølge en holistisk antropologi: Sidst men ikke mindst omfatter menneskelig værdighed respekt for individet, for privatlivets fred og den personlige bolig, som er beskyttet her i landet af § 13 GG (hjemmets ukrænkelighed) er beskyttet. Hvis mobiltelefoni er i stand til at underminere en sådan respekt, bør den reguleres i overensstemmelse hermed (62).

Det gælder i særdeleshed indendørs mobilkommunikation: Her skal der være beskyttelse mod stråling i ordets egentlige forstand, hvis det er udtrykkeligt uønsket i privaten og opfattes som gener eller ligefrem som en sundhedstrussel. Selv blotte frygt – hvad enten de er af rationel eller irrationel karakter – bør tages i betragtning og respekteres humant, i det mindste i de berørtes hjem, i stedet for brutalt at ignorere dem og tvangsinstallere kunstigt pulseret mobilkommunikation inden for ens egne fire vægge (63).

For ellers er der risiko for helbredsskader eller i det mindste nocebo-skader, og dens virkninger er reelle, hvorfor dens provokation ikke er etisk begrundet, i hvert fald i livets mest private sfære. Teknologiens fængslende kraft må ikke sættes over menneskerettighederne. Det er på høje tid, at der finder socialpolitisk og officiel nytænkning sted (64).

Konklusion

International mobilpolitik skal ændres (65) og reguleres mere til fordel for etiske overvejelser. Med dette i tankerne har Bündnis Verantwortungsvoller Mobilfunk Deutschland (https://bvmde.org/) lanceret underskriftsindsamlingen “Øjeblikkeligt stop for udvidelsen af ​​5G”, og siden marts 2022 en fælles europæisk underskriftskampagne “Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected” (66).

Tegnene på, at sådanne krav vil blive opfyldt, er dog stadig ikke gode. På trods af al kritik af den og dens reelle utopiske muligheder (67), kræver den nu hastigt fremadskridende “digitale transformation” landsdækkende 5G og om få år endda 6G mobilkommunikation (68).

Den etiske udfordring med at designe og redesigne trådløs teknologi ud fra grundlæggende rettigheder, sandfærdige, humane og videnskabeligt retfærdige synspunkter er stadig vigtigere. Det handler om intet mindre end menneskeretten til et sundt miljø. Økonomiske, strukturelle, ideologiske eller konspirationsinteresser skal sættes i stedet for, ligesom lobbyisternes indflydelse. Det lige så kompetente og modige krav fortjener at blive hørt: “Stop 5G: Strålingens skadelighed er blevet bevist” (69).

I denne sammenhæng er det netop den videnskabsteoretiske differentiering, der kan og skal være med til at relativere umenneskelige videnskabelige påstande, der bygger på ensidige interesser, der normalt er forankret i kapitalismen, og som går hånd i hånd med bestræbelser på at undertrykke videnskabelige meninger til de modsætning.

5G-debatten må ikke fordrejes inden for rammerne af misforstået politisk korrekthed eller endog gøres tavs; der er snarere behov for åben politisk kommunikation om emnet.

Noter:

*) Artiklen skrevet af von Werner Thiede og er fra Rubicon den 15. marts 2022. Understregninger er tilføjet af red.
https://www.rubikon.news/artikel/die-strahlende-zukunft

Prof. Dr. theol. habil. Werner Thiede (1955) er apl. Professor i systematisk teologi ved universitetet i Erlangen-Nürnberg, pensioneret præst i den evangelisk-lutherske kirke i Bayern og publicist.

Efter at have studeret protestantisk teologi (plus et semester i katolsk teologi og parapsykologi) og vikariatet i Starnberg blev Werner Thiede ordineret i 1984. I et år var han præst i Bodenmais, hvor han senere mødte og giftede sig med sin efterfølger. I 1984 blev han akademischer Rat a.Z. ved universitetet i Regensburg og afsluttede denne fase i 1990 med doktorgraden som Dr. theol. i München. Han arbejdede derefter som forskningsassistent ved “Evangelische Zentralstelle für Weltanschauungsfragen” (EZW) i Stuttgart. I 1996 flyttede han i forbindelse med deres flytning til Berlin til det nystiftede “Institute for the Study of Contemporary Religious Culture” ved universitetet i Bayreuth som forskningsassistent. Han blev der i to år og forskede i begrebet “kosmisk Kristus”, som han blev habiliteret med i sommeren 2000 ved Det Teologiske Fakultet ved universitetet i Erlangen-Nürnberg. I 2001 blev han privatlærer, i 2007 apl. Professor i systematisk teologi. Fra 2004 til 2006 var han chefredaktør for “Evangelische Sonntagsblatt aus Bayern” (Rothenburg o.d.Tbr.). Derefter arbejdede han indtil 2016 som teologisk rådgiver for den regionale biskop i kirkedistriktet Regensburg og overtog derefter almindelige kirkelige opgaver indtil pensionering (august 2018). Siden da har han fortsat med at være aktiv som journalist.

Har udgivet talrige samt essays og artikler, hvoraf nogle er blevet oversat til andre sprog, samt radiorapporter og tv-interviews, men også undervisningsaktiviteterne på tyske universiteter (Heidelberg, Erlangen-Nürnberg, Mainz og Regensburg). Hans forelæsninger i akademier, i de såkaldte sognekapitler og sogne vidner om hans teologiske og journalistiske engagement.
https://www.werner-thiede.de/

Se mere her:

Om teleindustriens arbejdsmetoder:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/
Internationale grænseværdier for mikrobølgestråling:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
Sundhedsrisici ved 5G:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/
Klima- og miljøkonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
Påstande eller myter: Hvad er Fakta?
https://nejtil5g.dk/info-materiale/paastande-eller-myter-hvad-er-fakta/
21 grunde til at udrulningen af 5G netværket skal stoppes:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/21-grunde-til-at-udrulningen-af-5g-netvaerket-skal-stoppes/

Kilder og noter til artiklen:

1) Se Ulrich Hemel: Kritik af den digitale fornuft. Hvorfor menneskeheden skal være benchmark, 2020; Werner Thiede: Digitaler Turmbau zu Babel. Der Technikwahn und seine Folgen, 20212.
2) I: Zeitschrift für Religion und Weltanschauung 5/2021, 360-362, hier 361.
Dr. theol. Kai Funkschmidt, akademisk rådgiver ved EKD Institut for Forskning i Religiøse og Ideologiske Spørgsmål, forsker i aktuel religiøs kultur og nye religiøse bevægelser i Europa.
3) Zum Begriff “Wahrheit” Werner Thiede: Die Wahrheit ist exklusiv. Samlede essays om interreligiøs dialog, 2022.
4) Se aktuelt https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1693 (hentet 21.2.2022).
5) https://www.zdf.de/nachrichten/politik/saubere-umwelt-un-menschenrecht-100.html (hentyet 9.10.2021).
6) Ifølge forbundstransportminister Andreas Scheuer (https://www.bmvi.de/SharedDocs/DE/Artikel/DG/Scheuer-Staedte-und-Regionen-machen-5G-erlebbar.html – hentet 7.10.2021), der skal byde 5G velkommen, simpelthen fordi de ønskede selvstyrende biler næppe er tænkelige uden realtidsradio.
7) https://www.youtube.com/watch?v=kT6hdIqp6qQ se f.eks. https://www.horizont.net/marketing/nachrichten/markenchef-ulrich-klenke-zur-neuen-telekom-kampagne-wir-werben-jetzt-fuer-5g–und-zwar-massiv-194143 (hentning 7.10.2021).
8) Se f.eks. https://www.bitkom.org/Presse/Presseinformation/Studie-zur-Akzeptanz-von-Mobilfunkmasten med 
https://www.presseportal.de/pm/68073/4895740 (hentet 24.6.2021).
9) Joseph Mercola: EMF — Elektromagnetiske felter, 2020.
10) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1638 (hentet 5.10.2021). Faktisk er især de højere frekvenser kontroversielle (sammenlign Werner Thiede: 5G-radio kommer ind under huden på dig. Fremtiden for mobilkommunikation er inspirerende – og vækker dyb international bekymring i: raum & zeit 37, nr. 216/2018, 30 til 35).
11) Se https://www.golem.de/news/vergabe-erste-deutsche-5g-betreiber-bei-26-ghz-erreichen-2-gbit-s-2105-156626.html?utm_source=nl.2021-05-20.html&utm_medium=e-mail&utm_campaign=golem.de-newsletter (hentet den 20.5.2021).
12) https://www.icnirp.org/en/publications/article/rf-guidelines-2020.html (ring den 6. oktober 2021).
13) https://stiftung-pandora.eu/2021/04/28/5g-strapaziert-die-grenzen-unseres-vertrauens/ (hentet 1. oktober 2021).
14) Som stedfortræder Jean Huss anførte i sin begrundelse til Europarådets resolution af 27. maj 2011, punkt 29 (se https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=352 – indkaldelse den 11. oktober 2021).
15) https://www.tagesspiegel.de/gesellschaft/elektrosmog-europa-ignoriert-moegliches-krebsrisiko-von-5g/23855700.html (hentet 14. januar 2019).
16) Udgave 14 af brochureserien “Effects of Mobile and Communication Radio” fra kompetenceinitiativet til beskyttelse af mennesker, miljø og demokrati e.V., 2021.
16a) https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-2020.pdf
17) Se https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1740 (tilgået 19. august 2021), diagnose:funk kommenterer også denne vigtige STOA-undersøgelse i: kompakt 1/2022, 6f.
18) Linda Nierling/Helge Torgersen: Normativität in der Technikfolgenabschätzung, i: TATuP 28, 1/2019, 10-14, hier 10.
19) Ibid. 14. Vergleiche auch Julia Valeska Schröder: Das Politische in der Technikfolgenabschätzung, i: TATuP 3/2019, 62-67.
20) Karen Kastenhofer u.a.: “Wes Brot ich ess, des Lied ich sing”? Teknologivurdering og dens kunder, i: TATuP 28 (2019), 33 til 38, her 37.
21) Ifølge pressemeddelelsen fra diagnose:funk af 17. juni 2021. “Dette er en reel lobbyskandale, hvad Kontoret for Teknologivurdering af Forbundsdagen giver sig selv!”, siger Jörn Gutbier, formand for diagnose:funk. “Enhver, der ønsker at have ærlige oplysninger om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med mobiltelefonstråling, bestiller ikke mobiltelefonlobbyen. Forbundsdagens Kontor for Teknologivurdering er nødt til at stole på uafhængige forskere og deres undersøgelser: Der er nu næsten 100 gennemgangsundersøgelser, der opsummerer og evaluerer det nyeste tekniske niveau i detaljer. Og mobiltelefonen og Wi-Fi-strålingen kommer ikke godt ud: Denne stråling genererer oxidativ cellestress, hvilket igen kan føre til inflammatoriske sygdomme, nedsat fertilitet og kræft. Det skal Forbundsdagen vide, når det kommer til teknologivurdering af mobilkommunikation.”
22) https://www.tab-beim-bundestag.de/de/untersuchungen/u30300.html (hentet 21. maj 2021).
23) Erklæring fra professor Thomas Szekeres i den østrigske infrastrukturrapport 2020: “Future Infrastructure 5G: From Digital Dream to Reality” (Novomatic Forum 4. november 2019).
24) Se https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1412 (ring til 29.5.2019).
25) Se https://www.zdf.de/nachrichten/politik/laschet-zukunftsteam-wahlkampf-bundestagswahl-100.html (hentet den 3. september 2021).
26) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8711-2020-INIT/de/pdf (hentet 11.10.2021), punkt 36. En sådan odiologisk positionering bidrager indirekte til fremme af 5G-konspirationsteorier.
27) Citeret fra https://www.tagesspiegel.de/gesellschaft/elektrosmog-europa-ignoriert-moegliches-krebsrisiko-von-5g/23855700.html (hentet 18. oktober 2021).
28) Se f.eks. Wolfgang Maes: Stress durch Strom und Strahlung, 20136, og se note 61.
29) For yderligere oplysninger, se Werner Thiede: Mythos Mobilfunk. Kritik af Radiant Reason, 2012; Joachim Mutter: 5G: Den hemmelige fare. Hvordan den nye mobilkommunikation gør os syge, og hvordan vi kan beskytte os selv, 2020.
30) Den internationale appel om 5G “Potentielt alvorlige sundhedsmæssige virkninger” kan findes under 
http://kompetenzinitiative.net/KIT/KIT/internationale-wissenschaftler-zu-5g-potentiell-ernste-gesundheitliche-auswirkungen/ (hentet den 12. oktober 2021).
31) Se https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1305 (ring til den 18. oktober 2021).
32) Noa Betzalel et al.: Den menneskelige hud som en sub-THz-modtager. Udgør 5G en fare for det eller ej? i: Miljøforskning 163 (2018), 208-216; Cindy L. Russell: Udvidelse af trådløs 5G-telekommunikation. Konsekvenser for folkesundhed og miljø, sammesteds: 
https://doi.org/10.1016/j.envres.2018.01.016 (hentet 26. september 2018).
33) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1600 (ring til 4. august 2020).
34) Se https://www.autonomes-fahren.de/mill-valley-schaltet-5g-ab/ (hentet 2. februar 2020, ifølge hvilken Mill Valley vil forbyde at muliggøre 5G-applikationer i byen i fremtiden) og 
https://www.hawaiitribune-herald.com/2020/07/23/hawaii-news/council-exercises-caution-in-regard-to-5g-development/. Sammenlign oversigten på 
https://www.all-in.de/sulzberg/c-lokales/immer-mehr-gemeinden-und-regionen-stimmen-gegen-5g_a5070006 (hentet 3. august 2020).
35) https://www.merkur.de/lokales/garmisch-partenkirchen/garmisch-partenkirchen-ort28711/5g-ausbau-buergermeister-rueffeln-telekom-90016619.html og 
https://www.golem.de/news/funkstrahlung-buergermeister-in-oberbayern-greifen-5g-der-telekom-an-2008-150026.html?utm_source=nl.2020-08-04.html&utm_medium=e-mail&utm_campaign=golem.de-newsletter (hentet den 4. august 2020).
36) Se http://www.elektro-sensibel.de/artikel.php?ID=179 (hentet 30.9.2020).
37) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1613 (hentet den 5. oktober 2020).
38) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1604 (hentet den 22. august 2020).
39) https://www.kurir.rs/region/3422363/slovenija-zaustavila-uvodjenje-5g-tehnologije-nisu-sigurni-da-li-je-opasna-po-ljude.
40) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31991167/; Oversættelse: https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=557 (hentet 24. juni 2020).
Et nyligt forskningsresultat bekræfter sundhedsbekymringen: 
https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail?newsid=1812 (hentet 25.3.2022).
41) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1530 (hentet 16. februar 2022) eller direkte: Miroslava I. Karaboytcheva: Effects of 5G wireless communication on human health (Europa-Parlamentets Forskningstjeneste): 
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/646172/EPRS_BRI(2020)646172_EN.pdf (tilgået 18. februar 2022)
42) James Bridle: New Dark Age. Teknologiens sejr og fremtidens ende, 2019, 109; Se også U. Lüke/G. Souvignier (udg.): Wie objektiv ist Wissenschaft? 2017.
43) Bridle, loc. cit. 246f.
44) Se f.eks. brochuren fra Kompetenzinitiative e.V.: “Elektrohypersensibilität. Risiko for individet og samfundet” (St. Ingbert 2018), også offentliggjort online på 
http://kompetenzinitiative.net/KIT/wp-content/uploads/2018/08/KI_HEFT-11_Elektrohypersensibilit%C3%A4t_2018.pdf.
45) Werner Thiede: Skyen æder jorden. Die Illusion einer umweltverträglichen Digitalisierung, i: Salzkorn 4/2020, 34 to 36.
46) Miguel Coma: Energiepolitik im Zeitalter der Hypervernetzung. Det miljømæssige paradoks ved 5G, i: Wall Street International Magazine af 29. september 2021, citeret her fra den tyske version: 
https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1751 (hentet den 18. oktober 2021).
47) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1602 (hentet den 30. august 2020).
48) https://www.tagesschau.de/faktenfinder/5g-corona-mobilfunk-101.html (hentet den 8. oktober 2021).
49) Se f.eks. Karl Hepfer: Verschwörungstheorien. En filosofisk kritik af ufornuft, 20213; M. Pöhlmann (udg.): Verborgene Wahrheit? Konspirationstænkning og ideologisk ekstremisme (EZW-tekster 269), 2020; Sarah Pohl/Isabella Dichtel: Helt skør eller hvad? Hvordan man håndterer mere roligt konspirationstroende, 2021.
50) Som eksempler kan nævnes problemet med databeskyttelse, som bliver mere og mere virulent inden for digitale el- og vandmålere (se brochuren af ​​advokat Margit Krug: Aflytning gennem smarte målere, 2020), eller den kommende forpligtelse til at bruge kontroversielle solceller, der er sundhedsmæssigt tvivlsomme på nye tage eller tage, der skal fornyes (jævnfør Werner Thiede: Solcelleanlæg: statspålagte sundhedsrisici? i: Tysk erhvervsnyt nr. 97, august 2021, 17f).
51) Christopher Schrader: Kræft gennem 5G? i: 
https://www.spektrum.de/news/schadet-der-neue-mobilfunkstandard-5g-der-gesundheit/1638246 (hentet 16. april 2019).
52) Især den sekteriske gruppe Organic Christ Generation omkring schweizeren Ivo Sasek har ikke kun den bibelsk afdækkede sjælsmigrationsteori (til dette sammenligning Werner Thiede: Sjælens udødelighed? Tværfaglige tilgange til et menneskeligt spørgsmål, 20222, 112 til 132), men også 5G-advarsler i deres program, som formidles betydeligt gennem sin egen medieplatform kaldet Kla.TV
(https://www.kla.tv/5G-Mobilfunk).
53) Manfred Lucha, baden-Württembergs sundhedsminister, kommenterede forskningstilstanden: “Omkring emnet 5G og udvidelsen af mobilkommunikation er der altid frygt og bekymring for sundhedsrisici. Forskning og videnskab har dog endnu ikke kunnet påvise negative sundhedseffekter fra elektromagnetiske felter under de gældende grænseværdier” (pressemeddelelse nr. 77 af 1. april 2021).
54) Se Werner Thiede: Die digitale Fortschrittsfalle. Hvorfor gigabitsamfundet med 5G-mobilkommunikation truer liberale og sundhedsmæssige tilbageslag, 20192.
55) Siden 2019 har der været en taskforce om mobilkommunikation i Baden-Württemberg for at bekæmpe modstanden
(https://www.baden-wuerttemberg.de/de/service/presse/pressemitteilung/pid/taskforce-mobilfunk-nimmt-arbeit-auf-1/ (hentet 2. februar 2021).
56) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1645 (hentet 21. maj 2020). Sammenlign også Jörn Gutbier/Peter Hensinger: Smart City, Smart Country, Broadband and 5G — the Consequences for Democracy, People and the Environment, 2020.
57) Se f.eks. Felix Huesmann: How mobile phone opponents spread fear of 5G
(https://medwatch.de/2019/12/30/wie-mobilfunkgegner-angst-vor-5g-verbreiten/?utm_source=pocket-newtab — hentet den 22. maj 2021).
Anders Werner Thiede: Desinformation om 5G — Korrektioner af sundhedsrisici i den nye mobilkommunikationsstandard, i: Die Naturheilkunde 3/2019, 13 til 17.
58) Shoshanna Zuboff i interviewet “Det værst tænkelige scenarie er der allerede”, i: Welt am Sonntag nr. 46 af 17. november 2019, 9ff.
59) https://www.mdpi.com/1422-0067/22/7/3772. Sammenlign også https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1692 (hentet 17. maj 2021).
60) Walter Sönning: »Weather sensitivity« and electrosensitivity, 2013 (brochure fra Kompetenzinitiative e.V. i serien Research Reports on the Effect of Electromagnetic Fields);
https://www.elektrosensibel-muenchen.de/erfahrungen-mit-aerzten-und-kliniken/articles/id-5-raetselhafte-wetterfuehligkeit.html (hentet 22. februar 2022).
61) Se Thiede: Mythos Mobilfunk, loc. cit. 186ff; Chr. Aschermann/C. Waldmann-Selsam (udsed.): Elektrosensibel. Strålingsflygtninge i et radionetsamfund, 2017.
62) Bund für Umwelt und Naturschutz (BUND) krævede f.eks.
en grænseværdi på kun 1 μW/m2 for følsomme områder og en eksigibel beskyttelsesværdi på 100 μWatt/m2 som en forsigtighedsstandard (brochure: For fremtidssikrede radioteknologier. Begrundelser og krav til begrænsning af de farer og risici, der er forbundet med elektromagnetiske felter med radiofrekvens (pos. 46, 2008, s. 33).
63) Se f.eks. Werner Thiede: Fjernlæsning uarbejdsdygtig. Hvorfor modstand mod de nye varmeomkostningsmålere annonceres, i: zeitzeichen 7/2019, 43. Problemet vedrører ikke mindst den her og der allerede eksisterende tvang til radiorøgdetektorer – bare i soveværelser (Se Werner Thiede: Besser schlafen ohne Funk, i: Baubiologie-Magazin af 6. september, URL: 
https://baubiologie-magazin.de/besser-schlafen-ohne-funk/).
64) I 2021 offentliggjorde Landesärztekammer Baden-Württemberg en smart erklæring med vigtige anbefalinger om strålingsminimering og ansvarlig brug af mobilkommunikationsteknologi: 
https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1758.
65) Se Werner Thiede: Mobilfunk muss anders, i: paracelsus Magazin 5/2021, 8-10 (https://www.paracelsus.de/magazin/ausgabe/202105/mobilfunk-muss-anders).
66) https://www.openpetition.de/petition/online/sofortiger-stopp-des-ausbaus-von-5g (løber indtil den 23. august 2022) samt: https://signstop5g.eu/de.
67) Marie-Luise Wolff: Die Anbetung. På en superideologi kaldet digitalisering, 2020; Klaus-Jürgen Bruder et al.: Digitalisering. Sirenesange eller kampråb fra den kannibalistiske verdensorden, 2020; Werner Thiede: Mensch, Maschine und Gott. Zur Transhumanismus-Debatte, i: Deutsche Wirtschaftsnachrichten 12/2021, 16-18; ders.: Digitaliseringsrisici og tro på fremskridt. Litteraturgennemgang inden for og uden for teologi og kirke, i: Theologische Rundschau 3/2019, 260 til 316 (fortsættelse af dette essay i 2/2022, i pressen).
68) Ifølge Roberto Rodriguez, chef for frekvensstrategi i Telefónica, “opfordres regeringer og myndigheder til at åbne det øvre bånd på 6 425-7 125 MHz for offentlige mobilnet senest i 2030”
(https://www.golem.de/news/5g-telekom-will-unbedingt-6-ghz-bereich-fuer-den-mobilfunk-2203-163537.html?utm_source=nl.2022-03-02.html&utm_medium=e-mail&utm_campaign=golem.de-newsletter).
69) Klaus Buchner/Monika Krout: 5G-Wahn(sinn), 2021, 191.