Børn og skærme: På jagt efter den tabte tid
Foto: Alexandr Podvalny, Unsplash
Børn bør ikke have lov til at bruge smartphones, før de er fyldt 13 år og de bør forbydes adgang til de konventionelle sociale medier som TikTok, Instagram og Snapchat, indtil de er fyldt 18 år.
Det fremgår af en rapport på 142 sider: “Enfants et écrans – À la recherche du temps perdu” (Børn og skærme: På jagt efter den tabte tid), som Frankrigs præsident Emmanuel Macron bestilte i januar 2024.
Den franske præsident havde bedt forskere og eksperter om at foreslå retningslinjer til børns skærmbrug med henblik på, at Frankrig tog nogle hidtil usete skridt mod at begrænse børns eksponering. Det er uklart, hvordan regeringen vil gå videre efter rapportens offentliggørelse. I januar udtalte Macron: “Der kan være tale om forbud, der kan være restriktioner.”
Rapporten
Kommissionens arbejde blev udført hen over tre måneder. Næsten 150 unge blev indbudt til dialog, og mere end hundrede eksperter og fagpersoner blev interviewet med det formål i videst muligt omfang at kunne dække de forskellige aspekter af børn og unges forhold til skærme og digital teknologi.
Undersøgelse er gennemført af forskere og eksperter ledet neurologen Servane Mouton, og Amine Benyamina, leder af psykiatri og afhængighedstjeneste på Paul-Brousse Hospital.
Ifølge rapporten skal børn beskyttes mod teknologiindustriens profitdrevne “strategi om at fange børns opmærksomhed ved hjælp af alle former for kognitiv bias til at indfange børn på deres skærme, kontrollere dem, fastholde dem og tjene penge på dem”.
Børn er blevet “merchandised” af det nye teknologimarked, fortæller rapporten og det tilføjes:
“Vi vil have [branchen] til at vide, at vi har set, hvad de laver, og vi vil ikke lade dem slippe af sted med det.”
De overordnede konklusioner
Det er vigtigt at notere, at kommissionen insisterer på, at deres forslag og indstillingerne skal betragtes som en helhed. Så når der her trækkes anbefalingerne frem til børns gradvise håndtering af telefonerne, skal det ses sammen med de øvrige tiltag:
- under 6 år: Beskyt mod eksponering for skærme, især i børnepasningsmiljøer (pædagoger, dagplejere, børnehaver osv.)
- før 11 år: ingen telefon.
- fra 11 år: telefon uden internetforbindelse.
- fra 13 år: tilsluttet telefon uden adgang til sociale netværk eller ulovligt indhold.
- fra 15 år: yderligere adgang til etiske sociale netværk.
- fra 18 år: adgang til de kommercielle sociale medie.
Som afslutning på sit arbejde udarbejdede Kommissionen en række konklusioner, der er opsummeret herunder (oversat fra fransk på bedste vis, understregningerne er tilføjet):
- Børn udvikler sig, ligesom deres forældre, i en verden, hvor skærme og digital teknologi indtager en fremtrædende plads. Børn er således meget udsatte for skærme (i gennemsnit 10 skærme pr. husstand!), og bliver stadig yngre, hvad enten det er hjemme, i skolen, i offentlige rum eller under hensyntagen til udstyr, som de kan have til eget brug;
- Der er ved at opstå en klar videnskabelig konsensus om de skadelige konsekvenser af skærme i forhold til flere aspekter af børns og unges somatiske sundhed. Især bidrager brugen af skærme, direkte eller indirekte, afhængigt af et dosis-respons forhold, til søvnunderskud, en stillesiddende livsstil og mangel på fysisk aktivitet, overvægt samt alle kroniske patologier der følger heraf, samt synsproblemer (udvikling af nærsynethed og mulige risici for nethinden i forbindelse med eksponering for blåt lys). Spørgsmål, der endnu ikke er løst af forskningen, om virkningerne ved udsættelse for elektromagnetiske bølger samt om den mulige indvirkning af eksponering for stoffer, der findes i digitale terminaler og anerkendt som hormonforstyrrende, inviterer på dette stadie til forsigtighed, især i perioder med høj sårbarhed såsom ved graviditet
- Undersøgelser af skærmenes konsekvenser for børns og unges neuroudvikling kræver fortsat yderligere undersøgelser; og mens vi erkender de vanskeligheder, der er knyttet til betingelserne for undersøgelser med at etablere årsagssammenhænge, samt betydningen af andre miljøfaktorer, tilskynder dataene os til at bevæge os hen imod en regulering af anvendelsen.
Kommissionen ønsker især at opfordre til stor opmærksomhed, i det mindste indtil barnet er 4 år gammelt, på forældres brug af devices i børnenes tilstedeværelse, men også mere generelt af de professionelle med tilknytning til den tidlige barndom. Mekanisk set kan denne “technoference” som påvirker kvantiteten og kvaliteten af interaktioner med barnet, ændre de socio-emotionelle kapaciteter og sprogudviklingen. (Technoference kommer af de engelske ord “technology” og “interference” og bruges til at beskrive, når digitale medier forstyrrer vores sociale liv.) Ungdomsperioden er også en sårbar periode i denne henseende på det psykologisk adfærdsmæssige plan. - Begrebet “skærmafhængighed” er som sådan endnu ikke anerkendt af forskningen, men “skærme”, og især brugen af sociale netværk, ser ud til at have passeret deres fordele, da de kan medføre yderligere risikofaktorer, når der er en præ-eksisterende sårbarhed hos et barn eller en ung, især depression eller angst. I en kontekst med massiv udbredelse af digitale anvendelser og i de senere år en stærk svækkelse af unges mentale velbefindende, især unge pigers, skal forskningen gøre fremskridt for at informere beslutningstagere, men opmærksomheden skal nu rettes mod de skadelige design af visse digitale tjenester.
- Børns ukontrollerede adgang til skærme og den utilstrækkelige regulering af det indhold, som mindreårige kan blive udsat for, i form af pornografi og ekstrem vold, udgør en høj risiko for deres stabilitet og nogle gange endda deres sikkerhed, så meget desto mere alvorlig, hvis dialogen med voksne har et ringe fundament. Det rejser et mere bredt spørgsmål på et samfundsmæssigt plan, for eksempel med massiv udbredelse af visse stereotyper eller skadelige repræsentationer vedr. forholdet mellem mænd og kvinder, om seksualitet, om “at leve sammen”. Risikoen for at muret inde på grundlag af algoritmiske bobler skal overvejes yderligere, og de skadelige repræsentationer skal dekonstrueres. Farerne forbundet med børnekriminalitet har aldrig været så høje og befolker alle de digitale rum, hvor de mindreårige befinder sig (især videospil, fora og samtaletjenester).
Kommissionen har anført 29 vejledende forslag som er systematisk opdelt i forskellige mere “operative” tiltag. Kommissionen insisterer på, at disse forslag skal betragtes som en helhed. At tro, at kun nogle få af disse foranstaltninger, de mest symbolske, ville være nok, vil være en fejl.
Alle de 29 forslag findes til sidst her i artiklen, oversat på bedste vis fra fransk.
Rapportens anbefalinger
The Guadian havde den 30. april 2024 en kortere gennemgang af rapporten, som der refereres til herunder:
Børn under tre år ikke bør udsættes for skærme – tv inkluderet – og intet barn bør have en telefon før det er fyldt 11 år.
Enhver telefon, der udleveres til et barn mellem 11 og 13 år, bør være et håndsæt, der ikke har adgang til internettet. Minimumsalderen, for hvornår et barn må have lov til at have en smartphone, der er forbundet til internettet, bør være 13 år. Den tilsluttede telefon må ikke have adgang til de sociale netværk eller ulovligt indhold.
Ifølge rapporten må en 15-årig kun have adgang til, hvad den kalder for “etiske” sociale medier, såsom Mastodon. Konventionelle, store markedsførte, profitdrevne sociale medier som TikTok, Instagram eller Snapchat bør ikke være tilgængelige for teenagere, før de fylder 18. Teenagere bør også modtage bedre undervisning i videnskaben bag behovet for at få tilstrækkelig søvn.
Rapporten indeholder lige så strenge anbefalinger til de helt unge og giver udtryk for, at telefoner og skærme bør begrænses så meget som muligt på barselsafdelinger for at hjælpe forældre med at knytte bånd til deres babyer. Brugen af telefoner bør også adresseres til dagplejere, udtaler den.
For børn op til seks år bør skærme af enhver art være “stærkt begrænsede” og bør kun meget sjældent bruges til undervisning, når de sidder sammen med en voksen. Skærme bør forbydes fuldstændigt i børnehaver for børn under seks år. I grundskolen bør børn ikke få udleveret individuelle tablets eller digitale enheder til at arbejde på, medmindre det skyldes et specifikt handicap.
Rapporten anbefaler også at forbyde legetøj, der er koblet til internettet, undtagen dem, hvor der bruges lyd til historiefortælling.
“Før seks års alderen har intet barn brug for en skærm for at kunne udvikle sig,” udtaler Mouton. “Faktisk kan skærme være med til at hindre dem i at udvikle sig ordentligt i denne alder.”
De voksnes rolle
Forskerne ønsker ikke at udskamme forældrene, som selv er “ofre for en magtfuld teknologiindustri”. I stedet skal forældre hjælpes til at undgå det, de kaldte “technoference”, dvs. når forældre, konstant tjekker deres egne telefoner, og lader sig forstyrrer i opgaven med at koncentrere sig om at tale, spise eller lege med deres børn.
Det skader de unges følelsesmæssige udvikling, hedder det i rapporten. Det omfatter voksne, der scroller på deres telefoner, mens de giver deres små børn mad, eller hjemme, hvor et fjernsyn konstant er tændt i baggrunden.
Ifølge forskerne bærer forældrene ikke skylden, og der skal gøres mere i samfundet som helhed, som f.eks. skal de voksne have mulighed for uden problemer at afbryde forbindelsen til deres arbejde uden deres for arbejdstid, begrænse skærme på offentlige steder, indføre skærmfrie restauranter og caféer eller at forældre skal lægge deres telefoner ned i en kasse, når de kommer hjem fra arbejde.
“Forældrekontrol” ikke bør heller ses som værende et tilstrækkeligt middel til at beskytte børn. De er snarere en ineffektiv distraktion, som bliver drevet af teknologiindustrien “for at hægte dem på krogen” for at skabe algoritmer, især inde på de sociale medier, som er designet til at skabe afhængighed samt tjene penge på børn.
Benyamina fortæller: “Teknologi er og vil forblive at være et fantastisk værktøj, men det skal handle i folks favør, og ikke reducere folk til at tjene et produkt.“
Skærme har negative virkninger på børn “med hensyn til deres syn, deres stofskifte … deres intelligens, koncentration og kognitive processer”.
Afhængigheden af skærme handler ikke om til selve produktet, ifølge Benyamina, men om indholdet: “Algoritmer, der genengagerer og stimulerer underholdnings systemet og er designet til at forhindre, at du mister interessen for indholdet, har en form for vanedannende dynamik.”
Folk skal være opmærksomme på de sociale medier, hvis de bemærker, at indholdet re-engagerer dem. “Hvis du besluttede, at du ville se på en eller to videoer, og du var på hele aftenen, skal du stille spørgsmålstegn ved det.”
De 29 vejledende principper
Kommissionen kommer i deres rapport med 29 vejledende principper som er systematisk opdelt i 6 forskellige mere “operative” tiltag. Kommissionen insisterer på, at disse forslag skal betragtes som en helhed. At tro, at kun nogle få af disse foranstaltninger, de mest symbolske, ville være nok, vil være en fejl.
“Kommissionen udtrykker håb om, at disse principper kan mobiliseres sammen og finde den første fase af en kollektiv og tværpolitisk vision, som alene vil være i stand til at skabe den gavnlige overgang for en bæredygtig udvikling af adfærd samt fremkomsten af et forslag på niveau med barndommens og ungdommens rejse.“
Forslag
Akse nr. 1: Håndter og forbyd de vanedannende og begrænsende designs af visse digitale tjenester for at give de unge mennesker det frie valg tilbage
1. Vend bevisbyrden for at bekæmpe de skadelige design og algoritmer fra digitale tjenester og udstyre os med regelmæssige uafhængige revisionsfunktioner
2. Forbyd skadelig praksis med hensyn til design og skab en europæisk etisk standard
3. Giv magten tilbage til brugeren ved at anerkende en ny “ret til at konfigurere”
4. Styrk “sikkerhedsforanstaltninger” i videospil for at sikre unge spilleres oplevelse og dermed bedre beskytte dem mod upassende indhold og bekæmpe udviklingen af mikrotransaktioner og vildledende design
5. Sikre, strukturere og forstærke civilsamfundets handling som et vigtigt relæ til håndtering af platformes negative eksternaliteter
6. Send et klart signal om investering i tværfaglig forskning og åbne af data for at styrke regulatorernes position i dialog med de økonomiske kræfter
Akse nr. 2: Beskyttelse i stedet for at kontrollere børn: en kamp, der skal udkæmpes og kan vindes med økonomiske aktører
7. Udvikle og fremme mere effektive og tilgængelige private sikkerhedsløsninger, især for familier
8. Støt udbredelsen af DSA (‘Digital Services Act’) med hensyn til pornografiske sider, for at tvinge vedtagelsen af de værktøjer til alderskontrol, der allerede er tilgængelige, og samtidig investere i produktion af ressourcer tilpasset børns legitime spørgsmål om deres følelsesmæssige og seksuelle liv
9. Garanter opskaleringen af rapporteringspolitikken for at gøre den til en vigtig løftestang for handling over for platformene
10. Aktivt fremme af de bedste standarder for beskyttelse af fysisk sundhed og miljøet for teknologiske værktøjer og digitale tjenester
Akse nr. 3: Vedtag og organiser en progression i brugen af skærme og digital teknologi blandt børn i henhold til deres alder
11. Beskyt små børn under 6 år mod eksponering for skærme, især i børnepasningsmiljøer (pædagoger, dagplejere, børnehaver osv.)
12. Tillad kun adgang til etiske sociale netværk fra 15 års alderen
13. Organiser en gradvis håndtering af telefonerne:
- før 11 år: ingen telefon
- fra 11 år: telefon uden internetforbindelse
- fra 13 år: tilsluttet telefon uden adgang til sociale netværk eller ulovligt indhold
- fra 15 år: yderligere adgang til etiske sociale netværk.
14. Definere og administrere en digital udstyrspolitik, der respekterer børn og forener spørgsmålene om sundhed, pædagogik, uddannelse og miljø
15. Tilknyt systematisk udbredelsen af digitale pædagogiske programmer og ressourcer i en skolesammenhæng med et eksperiment, en foreløbig konsekvensundersøgelse før en bredere formidling samt træning af lærere af deres undervisningsmæssige anvendelser. Garanter adgang til digitale værktøjer der er velegnet til elever med særlige pædagogiske behov, børn der er fraværende fra skolen eller situationer, hvor der er et brud i den pædagogiske kontinuitet. Mærk digitale pædagogiske løsninger, der videnskabeligt har valideret deres positive indvirkning på læring, og gør dem tilgængelige for lærere via en dedikeret og sikker grænseflade
16. Etabler en streng anvendelsesramme for “Pronote” og ENT’er med etablering af standardindstillinger for at beskytte børn
17. Styrk anvendelsen af telefonforbuddet i mellemskolerne, og systematiser på alle gymnasier fælles rammer om telefonernes plads og brug i institutionens liv
Akse nr. 4: Forbered seriøst unge mennesker på deres autonomi fra skærme, giv dem handlekraft og genskab samtidig dens fulde plads til børn og unge i det kollektive liv
18. Træn og informer elever fra folkeskolen og derefter gennem hele deres skolegang, på en passende måde afhængig af deres alder, om digital teknologi, de forskellige modeller, deres indhold, deres anvendelser, de muligheder, den tilbyder og de farer, den kan udgøre
19. Få voksne og studerende som digitale rådgivere online og offline og skab trygge rammer for dialog for børn
20. Styrk sundhedsuddannelsen, og specifikt:
- problemerne med søvn og påtage sig ansvaret for at åbne op for en refleksion om en bedre tilpasning af skoleorganisationer til de unges fysiologiske behov
- de risici, der er forbundet med en stillesiddende livsstil samt utilstrækkelig fysisk aktivitet, og dermed en bedre mobilisering af idrætsundervisning og idrætstimer for bedre overvågning af børn
- risici vedrørende synet ved at øge mulighederne for friluftsliv
21. Giv et seriøst og omfattende bidrag til det “at leve sammen”-uddannelse (uddannelse om seksual- og følelsesliv, undervisning om kønsspørgsmål, uddannelse om psykosociale færdigheder, medborgeruddannelse osv.), som systematisk krydses af udfordringer der forstærkes i forhold til det digitale
22. Fyld det offentlige rum med alternativer til skærme til børn, og giv dem deres retmæssige plads tilbage, også den støjende
Akse nr. 5: Bedre udstyr, bedre uddannelse i digital teknologi og bedre støtte forældre, lærere, pædagoger og alle dem, der arbejder med børn, samtidig med at de organiserer et samfund, der sætter skærmen og den digitale teknologi på dens rette plads
23. Implementer en reel politik for hjælp og støtte til forældre med hensyn til skærme og digital teknologi
24. Gør det muligt for lærere at mestre det grundlæggende i digital teknologi, udfordringerne ved digitalt medborgerskab og den pædagogiske anvendelse af digital teknologi fra deres grunduddannelse og garantere muligheden for at opdatere deres viden gennem hele deres karriere
25. Øg bevidstheden blandt alle fagfolk og de frivillige, der arbejder med børn om de digitale problemer, og opbyg en ramme for en anbefalet brug af skærme i forhold til interaktion med børn
26. Fremme “disconnected” og skærmfrie steder og tidspunkter, især for at tilskynde voksne til at stille sig selv spørgsmålet om deres eget forhold til brugen af skærme
Akse nr. 6: Etabler et ambitiøst styringssystem, der giver offentlige myndigheder mulighed for at definere en reel strategi, at have styringskapacitet, for bedre at kunne støtte aktører, der arbejder med unge og familier, samt informere borgerne
27. Etablere ny styring og organisatorisk robust service til et globalt projekt for digital beherskelse, sikkerhed og frigørelse af unge mennesker
28. Sikre bæredygtigheden af de nødvendige midler gennem implementeringen af forureneren betaler princippet ved at oprette en dedikeret fond til finansiering af forskning, offentlige politikker og ansvarlige aktører
29. Implementer en massiv, tilbagevendende, generel offentlig kommunikationsstrategi for at øge bevidstheden og informationen om sundheds-, uddannelses- og miljøspørgsmål, der i vid udstrækning er forbundet med “skærme”, samt at fremme barnets behov og respons alternativer
Læs mere her:
