Smartphones ødelægger de unges mentale sundhed. Hvornår griber vi ind?
Hvad har været den mest dybtgående ændring i vores daglige liv i løbet af de sidste tyve år?
Den har form som et kreditkort, er på størrelsen med et pas og lyser op som en sankthansorm. Intet har ændret vores møder, søvnrytme, kærlighedsliv, indkøbsvaner, nyhedsforbrug, skoleundervisning, ferier, ture, middage og endda vores toiletbesøg så meget som smartphonen har.
Unges livsglæde bliver forringet. Den hovedmistænkte? Det er Smartphonen. Men tilsammen kan forældre, skoler og regering gøre noget.
Foto: natureaddict, Pixabay
Artiklen, der er oversat fra det hollandske netmedie ‘De Correspondent’ (den 28. aug. 2023), er skrevet af Simon van Teutem, forskningskandidat i europæisk politik.
Vi er midt i et gigantisk socialt eksperiment
Siden stenalderen har menneskelig kontakt primært været et spørgsmål om fysiske møder. Men smartphone-revolutionen har overruled denne ældgamle vane. Vi er midt i et gigantisk socialt eksperiment, hvor teenagere i øjeblikket er de vigtigste forsøgskaniner – de er den mest påvirkelige målgruppe og den allerførste gruppe nogensinde, der vokser op med en smartphone.
Og samtidig ser vi, at vestlige teenagere befinder sig i en alvorlig mental helbredskrise. De mødes sjældnere, udviser flere adfærdsproblemer og er oftere deprimerede. Den mest sandsynlige synder? Korrekt, smartphonen.
iPhone fejrede for nylig sit 16-års jubilæum. Den første smartphone stammer fra 1994 og kom fra IBM, men vi taler om vendepunktet i 2007. Her introducerede Apple iPhonen, som gjorde det muligt at bære internettet i lommen. Nu hvor smartphonen har rystet puberteten af sig, er det på tide at vurdere dens indvirkning på børns trivsel. Dokumentationen er overvældende: smartphones og de sociale medier udgør en stor fare for teenagernes mentale sundhed. Det er på tide at gribe ind.
Jo mere afhængighed af mobilen, jo mere ulykkelig er du
Hollandske børn bruger mere tid på deres skærme end nogensinde før. Studerende sidder i gennemsnit fem timer (!) om dagen med deres smartphone. Mere end halvdelen af børn og unge mellem 9 og 13 år oplever sig selv som mobilafhængige.
De sociale medier lovede at forbinde os med verden – men samtidig er unge i TikTok, Instagram og Facebook alderen mere ulykkelige, mere usikre og ensomme end tidligere.
“Hidtil uset fald i pigers mentale sundhed“, “Krise i ungdomsplejen” “Flere og flere unge gør en ende på deres liv” – blot et par overskrifter fra nyhederne i det forgangne år. Den mentale sundhedskrise i Holland er mere end en samling hændelser – det er en tendens.
Hollandske børn har været meget mindre tilfredse med deres liv, siden smartphonen blev introduceret, ifølge den store undersøgelse Sundhedsadfærd hos børn i skolealderen.
Procentdel, der oplever problemer med: a) emotionelle b) livstilfredshed c) opmærksomhed d) adfærd
Mellem 2005 og 2009 faldt procentdelen af børn med adfærdsproblemer eller problemer med jævnaldrende. Så røg det pludselig i vejret. Andelen af teenagere med følelsesmæssige problemer er næsten fordoblet mellem 2009 og 2021.
En tendens der er særlig foruroligende for piger. I 2009 rapporterede 21,4 procent af pigerne disse typer problemer; men som nu udgør svimlende 43 procent. En fjerdedel lider af symptomer, der ses ved internalisering af lidelser.
2010 var også et bemærkelsesværdigt vendepunkt i andre lande, hvor smartphonen og de sociale medier gjorde deres indtog. Selvom pandemien har forværret problemerne, var tendensen allerede i fuld gang før da.
Psykologen Jean Twenge, som er en førende ekspert på området, undersøgte amerikanere og britere. Men uanset hvor hun kikkede hen, så hun advarselsskilte overalt: depression; følelsen af, at folk ikke kan lide dig; følelsen af, at du er en fiasko og så videre.
Violet: piger. Grøn: Drenge.
Violet: piger. Grøn: Drenge
Men tendensen er endnu større. Den store internationale PISA-undersøgelse undersøgte følelsen af ensomhed blandt de 15- og 16-årige i 37 lande mellem 2012 og 2018. I 36 (!) lande følte teenagere sig i stigende grad ensomme. Risikoen for selvskade hos britiske teenagere, der bruger mere end fem timer om dagen på de sociale medier, er op til tre gange større sammenlignet med jævnaldrende, der stirrer mindre på deres skærme.
Kan vi virkelig bebrejde smartphonen?
Nu kan man sige: Det hele er meget irriterende, men sammenhæng er ikke det samme som årsagssammenhæng. Det er muligt, at psykiske problemer blandt børn er steget, siden de klistrede sig til deres mobiltelefoner, men det betyder ikke, at det ene forårsager det andet.
Alligevel er smartphones og de sociale medier de hovedmistænkte for børns mentale helbredskrise. Der er klare og velbegrundede indikationer på, at alle disse timer på smartphones kan føre til ensomhed og mistrivsel:
Først og fremmest på grund af mobiltelefonens tiltrækningskraft bruger teenagere mindre og mindre tid sammen med deres venner i den virkelige verden. Og så er der ensomheden. Digital interaktion med venner erstatter ikke reel kontakt. F.eks. dit sidste Zoom-møde: mindre klart syn, forsinkelser, og du kan aldrig korrekt estimere, hvornår du kan tale. Og dette er den mest ‘realistiske’ kontakt – WhatsApp eller Snapchat kommer endnu mindre tæt på.
Selv når teenagere mødes, er kontakten oftere overfladisk på grund af den uophørlige distraktion af den vibrerende smartphone i lommen (hvis de overhovedet gider at lægge den væk). Se bare, hvor mange telefoner der ligger på bordet på en gennemsnitlig terrasse. På den måde kan du stadig være alene, selv sammen med andre.
Derudover ser teenagere på de sociale medier altid andre, når de er bedst: Med den perfekte krop, med den nyeste mode, og lever tilsyneladende en perfekt tilværelse. Den er nok ikke så eksemplarisk i virkeligheden, men alligevel føler man sig underlegen. Det er en uendelig kamp, for der vil altid være folk, der ser ud til at have det bare en lille smule bedre.
I mellemtiden siger en tredjedel af pigerne, at ‘Instagram får dem til at have det endnu dårligere med deres krop’, når de i forvejen er usikre på den. Teenagere, der bruger mere tid på deres mobiltelefoner, er mere tilbøjelige til at have psykiske problemer, og denne sammenhæng er meget tydeligere hos piger end hos drenge.
Og det er mere end en teori. Efterhånden som iPhonen modnedes, har forskere haft mulighed for at lave en række randomiserede kontrollerede forsøg – Guldstandarden for forskningen – og dermed faktisk finde en årsagssammenhæng. Et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) er en type videnskabelige eksperimenter, hvor deltagerne tilfældigt tildeles en forsøgsgruppe, der modtager en behandling eller en intervention, eller en kontrolgruppe, der modtager placebo eller en standardbehandling. Målet er at teste effektiviteten af en ny behandling eller en intervention på en upartisk måde.
Amerikanske og italienske forskere gennemførte et eksperiment, hvor tilfældige deltagere skulle deaktivere deres Facebook-konto i fire uger, mens en anden gruppe fortsatte med at bruge deres konto. (Der var i alt 2.743 deltagere.) Du kan selv gætte, hvem der følte de havde det bedre i slutningen af måneden.
Nu er Facebook ikke længere så populær blandt teenagere, men et nyere eksperiment fra 2022 viste, at selv en uge uden sociale medier (inklusive TikTok, Instagram, Twitter og Facebook) førte til betydeligt gladere deltagere, med færre symptomer på angst og depression. En uge! Og bunken af randomiserede kontrollerede forsøg vokser. Læs f.eks. dette omfattende blogindlæg af økonom Noah Smith, der citerer en række årsagsstudier.
Er vi 100 procent sikre på, at smartphones gør vores børn ulykkelige? Nej, og det kan tage årtier. En række store undersøgelser finder ikke klare resultater, men en pose med blandede resultater – beviset er undertiden modstridende eller uafklaret. Det er stadig til debat. Men ønsker vi virkelig at vente, indtil forbindelsen er etableret med matematisk præcision? Efter min mening er vi nået til et punkt, hvor risiciene er så tydelige, at vi er nødt til at handle.
Rød: Det føles ikke godt at være i live. Violet: Jeg mødes næsten aldrig med venner.
Violet: Piger. Grøn: Drenge
Der kan være flere årsager til den mentale sundhedskrise blandt unge: en overflod af negative nyheder, bekymringer over klimaændringer, præstationspres i skolen, forældres skilsmisser… Men sandsynligvis har ingen faktor ændret deres liv så drastisk som deres skærmtid. Desuden betyder eksistensen af andre faktorer ikke, at smartphones og de sociale medier ikke kan være afgørende. Mange af de unges frygt og bekymringer forstærkes ved brugen af smartphones.
Er det plausibelt, at bekymringer om f.eks. klimaændringer er den virkelige årsag til unges mentale sundhedskrise? Mwah, måske blandt læserne af The Correspondent, men ikke for de fleste. Hvor uheldigt det end er, er det meget overraskende, hvor mange hollændere der virkelig er bekymrede over klimaforandringerne. Selv i den yngste vælgergruppe: Kun 34 procent mener, at dette er det vigtigste spørgsmål, der skal behandles i Holland, sammenlignet med 62 procent på boligkrisen.
Desuden rammer alle disse kriser os hårdere nu, hvor vi forbruger vores nyheder online, ofte via alarmerende push-beskeder. Sociale medier gør det muligt uendeligt at scrolle gennem negative nyheder (doomscrolling).
“Negativitet er drivkraften bag online nyhedsforbrug,” siger en ny undersøgelse i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Human Behavior. Hvert negativt ord i en overskrift øger en artikels klikrate med mere end 2 procent. Tilstedeværelsen af positive ord i en nyhedsoverskrift reducerer faktisk chancen for, at der bliver klikket på den. Kort sagt: Smartphones og sociale medier forstærker indtrykket af, at verden går ad helvede til.
Tid til selv at handle
Hvis man ser på alle fakta, er det svært at tro, at forældre endnu ikke har grebet ind, og at vi pressen en smartphone i hænderne på vores afkom i en stadig yngre alder. Alle vil det bedste for deres barn, gør de ikke?
Men forklaringen er død enkel: Selv forældre, der foretrækker at leve i en verden, hvor ingen elever har en smartphone, finder sig ofte tvunget til at købe en sådan enhed alligevel. Fordi mange af deres børns klassekammerater allerede ejer en sådan enhed, og ingen ønsker, at deres barn skal være den eneste der står udenfor. Skoler har også hænderne i håret. Selvom de ser farerne, ønsker de ikke at være den eneste dumme skole med et totalt forbud.
Det er et gammeldags fængselsdilemma, hvor parterne (forældre og skoler) er dårligere stillet, på trods af at de handler rationelt individuelt. Vi kan ikke forvente, at forældre eller skoler kan løse dette selv. Derfor skal regeringen gribe ind med tre foranstaltninger:
1. Sæt en alderslås på de større sociale netværk
Jeg hørte for nylig et fornuftigt forslag fra Alexander Klöpping, grundlæggeren af den digitale aviskiosk Blendle og landets teknologinørd. Han foreslår i sin podcast POM: sæt en alderslås op til 16 år på TikTok appen, der har taget telefonafhængigheden op på et helt nyt niveau med sine algoritmer.
Selv mener jeg, at vi bør gøre det samme med de andre store sociale netværk, såsom Instagram og Snapchat. Med alle disse sociale medier er det primært et tab for den enkelte, når de øvrige fortsætter. Først da bliver falder du udenfor. Hvis du fjerner disse platforme for en hel gruppe, vil de simpelthen bruge deres tid på noget andet.
Årsagen udtrykkes bedst af psykologiprofessor Mitch Prinstein. Ifølge ham er platformene ikke designet anderledes til de 8-årige end til de 80-årige brugere på nogen synlig måde. “Udviklingen har ikke taget hensyn til eller er skræddersyet til unge menneskers unikke sårbarheder eller behov,” siger den videnskabelige direktør for American Psychological Association (APA). “Det er ligesom en bil, der ikke har sikkerhedsseler.”
Hvordan ser sådan en alderslås ud? Det skal være muligt at bruge Digitalt iD (DigiD) (inklusive vores alder) som en ekstra gateway til visse sociale medier. Log først ind med dit DigiD, derefter fjerner den virtuelle port kun din alder fra din konto, og baseret på det afgøres det, om du får adgang til appen eller webstedet. I betragtning af vores regerings informations- og kommunikationsteknologi historie vil det tage nogen tid inden et sådant system er på plads, men man kan ikke starte tidligt nok.
Det hurtigere alternativ: Nederlandene kan forpligte sociale netværk til selv at udføre en grundig alderstest, for eksempel med et foto fra et identitetsdokument eller et pas. Selvfølgelig skal der være en streng privatlivspolitik. Det er lettere, hvis det reguleres af Den Europæiske Union, for så kan de sociale netværk ikke true med at forsvinde på grund af lovgivningen. Hvis et netværk ikke er i stand til at implementere en rettidig verifikationsprocedure, kan man udstede høje bøder.
2. Forbyd mobiltelefonen i skolerne
Smartphones udgør en ubestridelig risiko for den mentale sundhed hos vores teenagere (og endda yngre børn), som tilbringer det meste af deres tid i skolen. Det er den nemmeste knap for politikere at trykke på: Forbyd smartphones i alle folkeskoler og på gymnasier. Hvis du går i skole, skal din smartphone blive hjemme. Hvis eleverne tager den med alligevel, kan skolen konfiskere den i f.eks. en uge.
Ironisk nok sender Silicon Valleys teknologiguder ofte deres børn til skoler, hvor smartphones er tabu. Bill Gates og Steve Jobs lod næppe deres afkom lege med de produkter, som de selv har designet. De var alt for bevidste om farerne.
I 2015 besluttede to spanske regioner at forbyde smartphones i skolerne. Det var en perfekt mulighed for forskere for at sammenligne udviklingen af mobningsadfærd og testresultaterne med andre skoler. Det viste sig, at der var et mærkbart fald i mobningsadfærden i begge regioner, og til gengæld en positiv effekt på testresultater i naturvidenskabelige som matematik.
Seks danske skoler indførte forbud mod mobiltelefoner i frikvartererne for 10 til 14-årige børn. Forskerne opdagede, at forbuddet fik børn til at motionere mere i frikvartererne. Sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed er velkendt, såvel hos børn og unge voksne.
I England sammenlignede to forskere skoler med forskellige telefonregler i fire byer. De opdagede, at forbud mod mobiltelefoner hovedsageligt hjalp de dårligst præsterende elever. Det hjalp ikke kun eleverne med at fastholde deres opmærksomhed, men også med at bekæmpe den uddannelsesmæssige ulighed.
Desværre har René Peters (CDA), parlamentsmedlemmet, der gik ind for et forbud (og blev latterliggjort for det), som mange andre nu meddelt, at han trækker sig fra politik. Jeg er dog optimistisk, ift. at en anden repræsentant vil tage over.
3. Støt en omfattende forskning i smartphones og de sociale medier
Det er næsten utroligt, at der stort set ikke er nogen objektive tidsserier på skærmbrug efter alder i Holland (eller andre lande). Langt størstedelen af eksisterende forskning er baseret på selvrapportering. Vi aner ikke, hvor hurtigt teenageres skærmafhængighed stiger, og derfor kan vi ikke træffe rettidige foranstaltninger.
Det er især bemærkelsesværdigt, fordi smartphones selv registrerer brugernes skærmtid. Den hollandske regering kunne tage en stikprøve at få indsigt i, præcis hvor mange timer vi taler om, hvilke apps der er involveret, og hvordan det har udviklet sig gennem årene. Det er virkelig den lavest hængende frugt: Når vi har et bedre overblik over skærmtid, kan vi træffe mere informerede valg og handle hurtigt.
Mens ungdomsomsorgen krakelerer under presset, er det bedre at se nærmere på den hovedmistænkte for problemet end at fortælle forældre, at de ikke skal sende deres barn til psykolog, hvad statssekretær Maarten van Ooijen (Folksundhed, Velfærd og Sport, Christian Union) foreslog i april sidste år.
En god oldie: børnesikringen
Hvis du ikke vil vente på beslutninger fra regeringen, er der et robust værktøj, som du selv kan styre: den gode gamle børnesikring. Dagens smartphones (gælder både iPhones og Android enheder) giver dig mulighed for at sætte strenge grænser for skærmtid med en adgangskode, og det gælder endda for specifikke apps.
Det er en no-brainer, og jeg vil endda gå et skridt videre: Indstil det ikke bare til dit barn, men lad ham eller hende også give dig en adgangskode. Jeg har haft en børnesikring i årevis, og det er uden tvivl en af de klogeste beslutninger, jeg har taget de seneste år.
De fleste af os er simpelthen ikke velsignet med et overskud af selvkontrol. Og selv med en god portion disciplin er det ikke en kamp du har vundet – på egen hånd er du oppe mod en hær af hundredtusindvis af geniale hjerner hos de televirksomheder, som alle søger efter at få din opmærksomhed. “De bedste hoveder i min generation tænker på, hvordan man får folk til at klikke på annoncer,” udtalte en tidligere Facebook-medarbejder engang. I dag kan du lige så godt erstatte ‘annoncer’ med ‘apps’.
Det er på høje tid, at regering, skoler og forældre i fællesskab trækker i nødbremsen. Giv vores børn deres ungdom tilbage.
Læs mere her:
