Forskere ved University of North Carolina i Chapel Hill har i en af de første undersøgelser af sin art fundet, at den rutinemæssig kontrol af de sociale mediers feeds kan ændre den måde, hvorpå unges hjerner reagerer på verden omkring dem. Herunder hvordan de håndterer de sociale belønninger og straffe – ændringer, som er konkrete nok til, at de kan ses som forskellige og divergerende neurale veje på hjerneskanninger.

Undersøgelsen, der er udgivet på Journal of the American Medical Association Pediatrics den 3. jan 2023, fandt betydelige ændringer i amygdala hos 169 teenagere fra en mellemskole i North Carolina.

Amygdala er en lille mandelkerneformet struktur i hjernens tindingelap, der håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Processerne i amygdala er mere eller mindre automatiske og kan ikke umiddelbart kontrolleres med vores bevidste vilje. Er amygdala overaktiv, er vi præget af underskud, stresstilstand, frygt og ubehag.

“Resultaterne tyder på, at børn, der vokser op med ofte at tjekke de sociale medier, bliver overfølsomme over for feedback fra deres jævnaldrende,” fortæller Eva Telzer, professor i UNC-Chapel Hills afdeling for psykologi- og neurovidenskab og en af forskerne bag undersøgelsen. 

Undersøgelsens resultater tyder på, at kontrol af sociale medier gentagne gange blandt unge teenagere i alderen 12 til 13 kan være forbundet med ændringer i, hvordan deres hjerner udvikler sig over en treårig periode. Hjernen hos unge, der ofte tjekkede sociale medier – mere end 15 gange om dagen – blev mere følsomme over for social feedback.

Andre undersøgelser har vist, at 78% af de 13- til 17-årige rapporterer at kontrollere deres mobile enheder mindst hver time; 35% af teenagere rapporterer at de brugte mindst en af de fem bedste sociale medieplatforme næsten konstant.

Mellemskoleeleverne, der var omkring 12 år ved starten af undersøgelsen, rapporterede selv, hvor ofte de dagligt tjekkede de sociale medier. En gang om året foretog forskerne også hjernescanninger, mens de unge forsøgspersoner spillede et videospil, der testede, hvor hurtigt de kunne identificere positive og negative sociale signaler i form af glade eller vrede ansigter.

Umiddelbart så det ud som om, at de forsøgspersoner, der rapporterede en høj brug af de sociale medier – dem, der tjekkede Instagram, Facebook eller Snapchat mere end 15 gange om dagen – udviste mindre følsomhed over for sociale belønninger, defineret som positiv verbal og nonverbal feedback såsom smil, rosende ord, og erhvervelse af et godt omdømme. De, der brugte medierne meget, virkede også mindre følsomme over for social afstraffelse.

Gruppen, der kun tjekkede de sociale medier én gang om dagen eller mindre – havde i starten en høj følsomhed over for belønning og straf. De havde, ligesom den gennemsnitlige syvende klasse, en øget angst for at blive holdt ude af deres jævnaldrende.

I løbet af de tre år af undersøgelsen varede, fandt Carolina-forskerne ud af, at i gruppen med høj brug af de sociale medier syntes følsomheden over for de sociale mediers belønning og straf at stige over tid, hvor den hos deres modparter med mindre vanebrugere faldt.

Kort sagt syntes de børn, der brugte sociale medier mere, at blive mere ængstelige for sociale situationer, efterhånden som de blev ældre, hvorimod deres jævnaldrende, der brugte medierne mindre, syntes det at blive mindre.

“Vi kan ikke fremsætte kausale påstande om, at sociale medier ændrer hjernen,” udtalte Eva Telzer.

Ikke desto mindre viste undersøgelsen, tilføjede hun, at “teenagere, der automatisk tjekker deres sociale medier, viser disse temmelig dramatiske ændringer i den måde, deres hjerner reagerer på, hvilket potentielt kan have langsigtede konsekvenser et godt stykke ind i voksenalderen, ligesom det sætter scenen for hjernens udvikling over tid.“

“De fleste unge begynder at bruge teknologi og sociale medier i en af de vigtigste perioder for hjernens udvikling i løbet af vores liv,” som en af medforfatterne Mitch Prinstein udtalte.

Læs mere her:

Skærme skader børns følelsesmæssige regulering

Opråb fra eksperter: Digitaliseringens skyggesider skal i fokus i kampen mod mistrivsel

Digitaliseringens sociale konsekvenser

Børn og unge – en særlig udsat gruppe