Indhold

Digitaliseringsspøgelset
– Digitaliseringen skal politiseres
Fejlslagen digitalisering
– Sverige genindfører bøgerne
Teknologien former os
Hvad kan du selv gøre
– Kan vi glemme, hvordan man SKRIVER?
– Dumbphone
Links til artikler om konsekvenserne af skærmbrug for børn og unge

Der går et spøgelse gennem verden: Spøgelset hedder digitalisering

Om digitaliseringens ‘lyksaligheder’
Der er mange, der allerede nu står udenfor den digitaliserede verden:

I en rapport fra Justitsia anslås det, at over 25 procent af danskerne ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af digitale løsninger.

Det er rigtig mange mennesker, mere præcist godt 1.5 millioner danskere, og der er ikke noget der tyder på, at der bliver færre i fremtiden.

Store grupper af unge har problemer med at adskille pligt-apps fra staten fra underholdning og andre forstår slet ikke brugen.

Og så bliver vi altså alle sammen gamle, og selvom vi lige nu sagtens kan jonglere smartphones og logins og passwords, så skal der ikke mere end en enkelt lille blodprop, et svigtende syn, en svag hukommelse eller rystende hænder til at umuliggøre det digitale liv, alt sammen ting, der ikke som sådan gør os til dårligere mennesker, men som altså kræver, at vi umyndiggør os selv, hvis vi fortsat vil benytte os af offentlige services. Hvis ikke, bliver vi til dårligere mennesker i statens øjne.

Det er uforståeligt og urimeligt, at et rigt samfund som det danske ikke kan oppebære alternativer i form af mennesker, man kan tale med eller finde ud af at bygge systemer som alle kan benytte.

Samfundet skal ikke være en stor computer. Det er et konkret sted, verden er altså ikke META, det er her vi lever, som mennesker med andre mennesker.

Analogisering er det kontrapunkt digitaliseringen har brug for.

Fordi mennesket er smukt.

Læs hele Anders Kjærulff’s artikel ‘Analogisering for et bedre samfund’ en kronik, der blev bragt i Politiken 4.8.2022, hvor han også slår fast at digitalisering ikke er grøn.
Kilde:
https://analogist.dk/analogisering-for-et-bedre-samfund-kronik-bragt-i-politiken-4-8-2022/

Den digitale verden skal politiseres

Det er ikke et bredt ‘vi’, der har skabt den digitale udvikling her til lands. Den er tværtimod blevet trukket ned over hovedet på os af små bobler af professionelle bag lukkede døre i styrelser, ministerier og private selskaber.

Det skriver Mikkel Vinther og Tomas Vlk, Kritik Digital i deres kommentar i Ræson den 25. november 2022. Fra artiklen:

“På den ene side har vi staten, der med automatiserede selvbetjeningsløsninger har effektiviseret store dele af den offentlige sektor med digitalisering, der fungerer rigtig godt, hvis du har eller kender en person med gode digitale kompetencer. Har du ikke den slags kompetencer, er du tabt. Her forestiller vi os, at staten har haft en betragtelig besparelse – det er vel derfor, man effektiviserer – og således har staten som institution altså gevinst ved digitaliseringen. Beslutningen herom er bare ikke truffet af befolkningen. Folketinget har ikke initieret, behandlet og vedtaget MitID, Digital Post-løsninger og Sundhedsportalen. Det er besluttet i Digitaliseringsstyrelsen, der bor i Finansministeriet, helt uden for offentlighedens opmærksomhed. Digitaliseringsstyrelsen er altså en sådan boble af professionelle, der træffer beslutninger om millioner af danskeres hverdag. Den slags beslutninger vil vi definere som politiske.”

Over de sidste mange år er giganternes indtjening kun steget, blandt andet fordi hele statssystemer som det danske omfavner den ’gratis’ eller billige og effektive teknologi

“På den anden side har vi tech-platformene. Over de sidste mange år er giganternes indtjening kun steget, blandt andet fordi hele statssystemer som det danske omfavner den ’gratis’ eller billige og effektive teknologi. Derfor har man i kommuner kunnet lave Chromebook-aftaler med giganten Google, som har sat sine service-priser under markedsprisen, fordi de ved, at de kan tjene flere penge i det lange løb ved at blive skolebørnenes mest velkendte platform – alt imens børnenes data høstes til selskabets gevinst. På den måde sparer kommunen penge, sætter flueben ved effektivisering, og tech-platformene øger profitten. Den slags beslutninger vil vi også definere som politiske.”

“Staten og tech-platformene har altså indtil nu haft gevinst ved ikke at politisere den digitale verdens udfordringer og løsninger. Konsekvenserne rammer borgerne.”

Tre overordnede anbefalinger

De har tre overordnede anbefalinger til politiske tiltag, der er oplagte at tage fat i lige nu:

1. Træk digitaliseringen ind i Folketinget. Både den offentlige digitalisering og den kommercielle, digitale verdens uønskede konsekvenser på vores samfund kan vi diskutere politisk på højeste niveau.

2. Etablér et Digitaliseringsministerium. I øjeblikket er offentlig digitalisering og forsøg på kontrol af techgiganterne splittet op mellem Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. Desuden agerer en ‘tech-ambassadør’ Danmarks ansigt udadtil på området internationalt, hvilket i vores vurdering er den ultimative embedsliggørelse af området.

3. Aktivér civilsamfundet i den digitale debat. Statslige organer som Digitaliseringsrådet og Dataetisk Råd må skabe rammerne for folkelig politikudvikling og aktivere civilsamfundets stærke aktører. Politiske ideer kommer i høj grad fra NGO’er og borgergrupper, så hvis vi ønsker gennemtænkt og innovativ samfundsopbygning i den digitale verden, må statsinstitutionerne pleje idéernes vækstlag.

Læs hele artiklen her:
https://www.raeson.dk/2022/vinther-og-vlk-den-digitale-verden-skal-politiseres/
Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/retten-til-et-analogt-liv/

Fejlslagen digitalisering:

Den svenske undervisningsminister kalder digitalisering i skolerne for et mislykket eksperiment

Sverige foretager nu en enorm investering i lærebøger i skolerne. Sveriges regering planlægger at sætte 685 millioner ind på budgettet til lærebøger i år og 500 millioner kroner om året på lærebøger hvert år fremover. I 2015 foretog Sverige en stor investering i “børns digitale kompetencer”, da papirbøger blev ofret, og ind kom IPads og andre digitale læremidler.

Den nye undervisningsminister Lotta Edholm siger nu, at reformen gik for vidt, og at det var et eksperiment. Edholm udtaler til Svenska Dagbladet:

“Børn sidder med skærme store dele af dagen. De bevæger sig mindre, læser mindre og bruger pen og papir mindre, mens bøger bliver mere og mere fraværende i skolen.

Vi gør nu det modsatte: Vi foretager den største investering i lærebøger i moderne tid med mere end en halv milliard kroner om året med et mål om én lærebog pr. barn og emne.

Vi ved fra forskning, at man får en dybere forståelse, når man læser en bog, sammenlignet med en skærm.”

Læs artiklen fra Steigan.no fra den 26. jan. 2023, hvor der er links til forskellige undersøgelser: https://steigan.no/2023/01/sverige-snur-og-satser-pa-boker-i-skolen/
Det er også i Sverige, at centerpartiets Ulrike Heie for nylig satte spørgsmål ved konsekvenserne af den øgede elektromagnetiske stråling:
https://nejtil5g.dk/naestformand-i-det-svenske-centerparti-levestederne-for-elektrofoelsomme-forsvinder/

Teknologien former os

Supertanker: Når teknologien holder mere end den lover, forandres vores moral 🤔

“Vi former vores redskaber, og dernæst former vores redskaber os” Disse ord tilskrives ofte den canadiske filosof og medieteoretiker, Marshall McLuhan. Og når vores råderum og muligheder ændres, fordi vi får nye redskaber, så ændres vores moralske forståelse af verden. Så er der pludselig handlinger som ikke går an længere, eller handlinger som vi synes vi kan tillade os, selvom de førhen var moralsk forkastelige. Det gælder i høj grad vores nye teknologiske, digitale hjælpemidler; herunder kunstig intelligens og machine learning.

Medvirkende: Cecilie Eriksen moralfilosof, Special konsulent, Nationalt Center for Etik (1) (2) og Helene Friis Ratner, lektor i uddannelsesvidenskab, DPU Algoritmer, Data og Demokrati. (3) (4)
Vært: Carsten Ortmann.

Udsendelsen, der varer 56 min., blev sendt mandag den 3. oktober 2022, kan findes her:
https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2022-10-03

Nogle af temaerne:

• Vi er ved at afvikle vores privatliv.
• Vi er ved at miste kompetencer f.eks. at kunne læse geografiske kort, skrive i hånden, vores sociale rummelighed osv.
• Algoritmer bliver diskriminerende og kan skabe eller hæmme vores fremtidsmuligheder (udvælgesesbias)
• Forudsigende politiarbejde (Predictive Policework), forudsigende social mistrivsel (f.eks. et dansk forsøg i Gladsaxe), forudsigende alt muligt…. med diskriminerende bagside.
• Algoritmer er uigennemskuelige også for dem, der skaber dem!
• Teknologien ændrer den hermeneutisk dimension (forståelse af vores verden) og den eksistentielle dimension.
• Udvikling af teknomoralske nicher (bl.a. fastholdelse af bestemte verdenssyn)
• Miljømæssige konsekvenser af teknologien skjules i den usynlige trådløse verden.
• Vores begejstrede hastværk er risikofyldt, når der f.eks. ikke følges op på gennemsigtiglighed, bias osv. osv.

Kilder:
1) https://www.linkedin.com/in/cecilie-eriksen-9909a452/
2) Pistols, pills, pork and ploughs: the structure of technomoral revolutions: “Teknologiens magt til at transformere religioner, videnskab og politiske institutioner er ofte blevet præsenteret som intet mindre end revolutionerende. Har teknologi en tilsvarende transformerende indflydelse på samfundets moral? Forskere har ikke grundigt undersøgt teknologiens rolle i moralske revolutioner, selvom eksisterende forskning om teknologisk forandring tyder på, at denne rolle kan være betydelig.” https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/0020174X.2022.2090434
3) https://www.linkedin.com/in/heleneratner/ 4) https://algoritmer.org/forskning/forskningsprojektet/

Hvad kan du selv gøre?

Kan vi glemme, hvordan man SKRIVER?

Teknologibaserede løsninger er gavnlige for virksomheder, og når vi har brug for hurtig kommunikation. Men i en verden, hvor tastaturet har sparket pennen ud af spillet, er det vigtigt, at vi bevarer vores evne til at kunne kommunikere uden fuld afhængighed af teknologi.

Der er heller ingen tvivl om, at vi bliver manipuleret til at blive mere og mere afhængige af teknologi. Vil du acceptere det ???

Her er nogle spørgsmål til dig:

• Hvornår tog du sidst en kuglepen op og skrev?
• Har du pen og notesbog eller dagbog med i tasken?
• Hvornår har du sidst sendt et lykønskningskort?
• Når du er nødt til at skrive, lægger du mærke til, at din håndskrift bliver værre?

Det virker som om der findes en app til alt. Din telefon kan bruges som kalender, til at lave noter, til at lave lister osv. osv. Sociale medier har indtaget dagbøgernes plads. Fødselsdagsønsker sendes på sms eller messenger eller postes på FB.

Ja, det er bekvemt og nemt – men sådan lykkes manipulation. Det appellerer til vores ønske om bekvemmelighed og lethed – men på hvilken bekostning? Vil vi til sidst glemme hvordan man skriver?

Use It or Lose It – Neurale kredsløb, der ikke aktivt er involveret i opgaver i en længere periode, begynder at blive nedbrydt. Manglende brug af specifikke hjernefunktioner kan føre til tab af den funktion.
https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2163175/Could-forget-WRITE-The-typical-adult-scribbled-hand-weeks.html

Når teknologien overtager klasselokalerne, kommer der så en dag, hvor børn ikke længere bliver undervist i at skrive?

HVAD KAN DU GØRE FOR AT DET IKKE BLIVER SÅDAN?

🖌 Køb en kuglepen!! 🖋 🖋 eller to!!
📝 Lav dine indkøbslister eller ‘things to do’-lister på papir!
🖊 Skriv dine fødselsdagsbeskeder til dine venner i et smukt kort
🖌 Start en dagbog – måske med ugentlige eller månedlige optegnelse med højdepunkter. (Og hvor skønt at have en bog at se tilbage på i stedet for at stole på Facebook for at vise dig dine minder eller Scroller tilbage for at finde ting!! )
🖍 Husk dine aftaler ved at skrive dem i en kalender.
✒️ Skriv håndskrevne påmindelser og sæt dem på dit køleskab
🖌 Start en dagbog – du kan endda elske den så meget, at du vil gøre det hver dag!!

SKRIFTEN PÅ VÆGGEN 😦 😦
(Og så er artiklen endda fra 2012)
“Fire ud af ti briter er afhængige af forudsigende tekst og i stigende grad afhængige af den for deres stavemåde, hvor en ud af fire regelmæssigt bruger forkortelser eller ‘tekst ‘
LOL (griner højt), U (dig) og FYI (til din information) er de mest regelmæssigt brugte forkortelser.

I dag sker det oftere via elektroniske midler at oprette en indkøbsliste, tage noter til et møde eller endda ønske en tillykke med fødselsdagen.

En tredjedel sagde, at når de skriver noget ned, har de ofte svært ved at læse deres egen skrift, når de kommer tilbage til det senere.

Og næsten halvdelen (44 procent) sagde, at deres skribleri hverken er rart eller let at læse.
En sjettedel af briterne synes ikke engang, at håndskrift stadig skal undervises i skolerne.

En ud af tre briter beskriver håndskrift som ‘flot’, men ikke noget, de ville have lyst til hver dag.”

Dumbphone:
Arne mistede sin smartphone ved et uheld – nu vil han ikke have den tilbage

Efter kort tid uden en smartphone oplevede Arne Bangsgaard Mathiasen fra Aarhus flere positive forbedringer.
Det fortæller TV2 Østjylland den 19. nov. 2022

Angst og hovedpine var i lang tid en del af 29-årige Arne Bangsgaard Mathiasens hverdag. Og selvom han afprøvede flere ting, endte hjælpen med at komme fra en noget uventet kant:

“Min smartphone gik i stykker, og jeg havde en gammel Nokia liggende i en skuffe, som jeg begyndte at bruge”, fortæller Arne Bangsgaard Mathiasen, der til daglig studerer i Aarhus.

Efter en uge med en telefon, der kun kunne ringe og skrive sms’er, mærkede han en forandring.

Lukkede alle sociale medier Tidligere var Arne Bangsgaard Mathiasens smartphone det første, han kiggede på, når han vågnede, og den blev flittigt brugt, hvis han kedede sig eller ville flygte fra ting, han ikke gad tage stilling til.

Derfor valgte han at fortsætte og det har ikke kun hjulpet på angsten og hovedpinen, mener han.

“Jeg kan nemmere være i sociale situationer i længere tid, og så sover jeg også bedre,” siger Arne Bangsgaard Mathiasen.

Samfundet er lavet, så det praktisk talt er umuligt at leve uden en smartphone

Arne Bangsgaard Mathiasen Dumbphone forløb Arne Bangsgaard Mathiasen er nu begyndt at arrangere dumbphone forløb, som er et 10 dages eksperiment, som kan give højskole og efterskole elever en oplevelsesmæssig forståelse af, hvordan smartphonen og sociale medier påvirker ens liv.

Det er, skriver han:

“..et forløb, som for tidligere elever har givet endnu bedre fællesskab, bedre søvn, mere overskud og en følelse af mere næver. Højskolen og efterskolen er muligvis det bedste sted i samfundet til at prøve livet uden sin smartphone for en lille periode.”

“Det handler ikke om at smartphonen er dårlig og skal væk for evigt. Det handler om at leve livet uden smartphonen for en lille periode for at forstå, hvordan den kan påvirke en, og ud fra dette drage sine egne konklusioner.“

Læs hele artiklen her:
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/arne-mistede-sin-smartphone-ved-et-uheld-nu-vil-han-ikke-have-den-tilbage

Læs også om eksperimentet på Egmont Højskolen ved Odder, hvor eleverne i 30 dage måtte undvære deres smartphones. https://www.tv2ostjylland.dk/odder/eksperiment-det-fik-elever-ud-af-30-dage-uden-smartphone

Om Dumbphone forløbene kan man læse om her:
https://dumbphone.dk/

Læs mere her:
En pædagogisk nedsmeltning:
https://nejtil5g.dk/se-paa-mig-og-tal-med-mig/
Effekterne efter 1 års forbud mod mobiltelefoner i de franske skoler
https://nejtil5g.dk/derfor-skal-der-vaere-mobil-forbud-i-skolerne/

Links til artikler om konsekvenserne af skærmbrug for børn og unge:

Nyt studie viser, hvordan skærmtid påvirker børns sprogudvikling

Nordic Parenting den19. september 2017
Telefoner og iPads er på godt og ondt blevet en integreret del af moderne børns hverdag, og mange forældre spørger derfor naturligt sig selv, hvor meget tid deres børn egentlig bør bruge på skærmen. Der findes ikke officielle anbefalinger, men et nyt studie viser, at børns skærmtid faktisk kan påvirke børns sprogudvikling negativt – og denne viden kan derfor være god at have med i sine overvejelser, når man derhjemme beslutter, hvornår det er tid til at lægge iPad’en på hylden.
Studiet er det første af sin slags og er udført af bl.a. børnelæge og forsker Cathrine Birken. Hun har fra 2011 til 2015 fulgt 900 børn og deres forældre, og hun har løbende indhentet viden om børnenes skærmbrug, ligesom hun fulgt børnenes sproglige udvikling nøje. Og selvom studiet endnu ikke kan drage definitive konklusioner, så viser det, at der er en sammenhæng i mellem børns skærmbrug og deres sprogudvikling. Helt konkret havde børnene simpelthen en ringere udtale, kunne færre ord og var dårligere til at sætte ord sammen til sætninger, hvis de brugte meget tid foran skærmen.
Link til artiklen:
https://nordicparenting.dk/nyt-studie-viser-hvordan-boerns-tid-foran-skaermen-paavirker-deres-sprogudvikling/

Associations Between Screen Use and White Matter Integrity in Preschoolers

John S. Hutton, MS, MD; Jonathan Dudley, PhD; Tzipi Horowitz-Kraus, PhD et al. Offentliggjort den 4. november 2019.
Denne tværsnitsundersøgelse undersøger resultaterne af diffusionstensor-billeddannelse, kognitiv testning og en skærmtidsundersøgelse for at identificere implikationerne af skærmbaseret mediebrug for udviklingen af sprog- og læsefærdigheder i den tidlige barndom.
Hele undersøgelsen kan downloades her:
https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/article-abstract/2754101?guestAccessKey=56c4b22b-ee5f-4594-bb23-c3813c9cccb1

Early electronic screen exposure and autistic-like symptoms

Donna Hermawati, Farid Agung Rahmadi, Tanjung Ayu Sumekar, og Tri Indah Winarni. Offentliggjort den 7. feberuar 2018.
Forekomsten af autismespektrumforstyrrelser (ASD) har været stigende, men mange undersøgelser tyder på overdiagnosticerede. I øjeblikket har børn mere adgang til elektroniske medier på daglig basis end tidligere generationers. Nogle undersøgelser tyder på, at øget skærmtid er forbundet med melanopsin-udtrykkende neuroner og faldende gamma-aminosmørsyre (GABA) neurotransmitter og dermed resulterer i afvigende adfærd, nedsat kognitiv udvikling og sproglig udvikling. Tidlig eksponering af elektroniske medier i det tidlige liv (< 2 år) giver en indvirkning på sproget, men det er stadig uafgjort.
Hele forskningsartiklen kan downloades her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5849631/

Hver anden vil være nærsynet i 2050: Så meget ødelægger skærme dine øjne – og sådan beskytter du dig

Helt præcis fremskriver studiet, at andelen vil stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa er stigningen endnu voldsommere fra 21,9 til 56,2 procent, og det er en udvikling, som øjenkirurg Jannik Boberg-Ans finder »foruroligende«.
https://www.bt.dk/sundhed/hver-anden-vil-vaere-naersynet-i-2050-saa-meget-oedelaegger-skaerme-dine-oejne-og

Stadig flere danske børn bliver nærsynede

3. september 2019
Hvert femte danske barn er nærsynet. Det er en stigning i forhold til tidligere, hvor tallet lå på cirka 10 pct. Svær nærsynethed er
forbundet med risiko for alvorlige øjenkomplikationer, derfor har forskningen lige nu fokus på at bremse eller optimalt set helt
forhindre udviklingen af nærsynethed hos børn. Et nyt dansk studie, støttet af Øjenforeningen, kan vise sig at blive et solidt bud på en løsning.
Stadig flere danske børn lider af nærsynethed (myopi). Sidste år viste et studie fra Syddansk Universitet, at 18 pct. af børn mellem
14 og 17 år var nærsynede. I tidligere studier lå tallet på omkring 10 pct. Det gør nærsynethed til den mest almindelige årsag til
synsforringelse blandt børn i Danmark. Det samme gør sig gældende blandt den voksne del af den danske befolkning, hvor cirka
en tredjedel er nærsynede.
https://ojenforeningen.dk/artikler/stadig-flere-danske-boern-bliver-naersynede

The Global Pandemic Could Be Causing More Shortsightedness in Kids Than Ever Before

3, august 2021
Sammenlignet med tidligere år steg diagnosticerede tilfælde af nærsynethed med mere end 10 procent, hvilket påvirkede næsten en femtedel af den undersøgte kohorte. Selvom det er umuligt at sige ud fra dataene, om dette tab af fjernsyn er direkte forbundet med pandemien, er det kendt, at det at tilbringe tid udendørs sænker et barns risiko for at udvikle kortsynethed, mens de laver ‘nær arbejde’ såsom at læse, skrive eller se på skærme har en tendens til at øge risikoen.
https://www.sciencealert.com/the-global-pandemic-might-be-weakening-the-eyes-of-children

To timer foran skærmen dagligt kan skade dit barns indlæring

Børn fra 8-11 år kan få dårligere kognitive evner, hvis de sidder for meget foran skærmen, viser amerikansk undersøgelse.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/timer-foran-skaermen-dagligt-kan-skade-dit-barns-indlaering
Om undersøgelsen
Sammenhænge mellem 24 timers bevægelsesadfærd og global kognition hos amerikanske børn: en tværsnitsobservationsundersøgelse. Offentliggjort 11. november 2018.
Barndom og ungdom er afgørende perioder for hjernens udvikling, og adfærden i en typisk 24 timers periode bidrager til kognitiv præstation. De canadiske 24-timers bevægelsesretningslinjer for børn og unge anbefaler mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen, 2 timer eller mindre rekreativ skærmtid om dagen og 9-11 timers søvn om natten hos børn i alderen 8-11 år. Vi undersøgte forholdet mellem overholdelse af disse anbefalinger og global kognition.
Konklusion
Opfyldelse af 24 timers bevægelsesanbefalingerne var forbundet med overlegen global kognition. Disse resultater fremhæver vigtigheden af at begrænse rekreativ skærmtid og tilskynde til sund søvn for at forbedre kognition hos børn.
Link til undersøgelsen:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2352464218302785?via%3Dihub

Det digitaliserede børneliv. Hvad er konsekvenserne – og hvis ansvar er det?

Af Stella Karina Mezzolla Pedersen, autoriseret psykolog, PPR Gentofte
Artikel udgivet i ”Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift”, årg. 53, nr. 4, 2018
Konflikterne derhjemme drejer sig hovedsagelig om at få slukket for skærmene, og der diskuteres ivrigt
indbyrdes mellem forældre hvor meget tid, barnet må bruge på at spille.
Når børnene når klubalderen (10-14 år) er omgang med telefon og iPad blevet omdrejningspunkt for deres
aktiviteter, og pædagoger udtrykker frustration og afmagt i forhold til at få børnene til andet end at sidde
med hovedet i skærmen. Forældre frustreres over, at deres børn ikke kan finde ud af at lege mere. Når
telefon, iPad eller computerspil ikke er på dagsordenen, kan børnene ikke længere finde på noget at lave.
Hvis det skal lykkes, skal de tvinges, og elektronikken deponeres ude af syne, aflåses – ofte med det resultat
at børnene bliver rastløse, pirrelige og usamarbejdsvillige.
Børn i indskolingen (6-10 år) sidder ikke sjældent 3-4 timer foran computer og iPad hjemme på hverdage og
ubegrænset i weekenden. Forældre kan have en tendens til at nedtone tidsforbruget, da de skammer sig
lidt over omfanget, hvilket gør det svært at få et reelt billede af.
I nogle vuggestuer er der indført obligatorisk ”iPad-dag”.
Link til artiklen:
https://www.dp.dk/wp-content/uploads/det-digitaliserede-boerneliv-3.pdf