Digitaliseringens sociale konsekvenser

Der går et spøgelse gennem verden: Spøgelset hedder digitalisering

Om digitaliseringens ‘lyksaligheder’
Der er mange, der allerede nu står udenfor den digitaliserede verden:

I en rapport fra Justitsia anslås det, at over 25 procent af danskerne ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af digitale løsninger.Det er rigtig mange mennesker, mere præcist godt 1.5 millioner danskere, og der er ikke noget der tyder på, at der bliver færre i fremtiden.

Store grupper af unge har problemer med at adskille pligt-apps fra staten fra underholdning og andre forstår slet ikke brugen.

Og så bliver vi altså alle sammen gamle, og selvom vi lige nu sagtens kan jonglere smartphones og logins og passwords, så skal der ikke mere end en enkelt lille blodprop, et svigtende syn, en svag hukommelse eller rystende hænder til at umuliggøre det digitale liv, alt sammen ting, der ikke som sådan gør os til dårligere mennesker, men som altså kræver, at vi umyndiggør os selv, hvis vi fortsat vil benytte os af offentlige services. Hvis ikke, bliver vi til dårligere mennesker i statens øjne.

Det er uforståeligt og urimeligt, at et rigt samfund som det danske ikke kan oppebære alternativer i form af mennesker, man kan tale med eller finde ud af at bygge systemer som alle kan benytte.

Samfundet skal ikke være en stor computer. Det er et konkret sted, verden er altså ikke META, det er her vi lever, som mennesker med andre mennesker.

Analogisering er det kontrapunkt digitaliseringen har brug for.

Fordi mennesket er smukt.

Læs hele Anders Kjærulff’s artikel ‘Analogisering for et bedre samfund’ en kronik, der blev bragt i Politiken 4.8.2022, hvor han også slår fast at digitalisering ikke er grøn.
Kilde:
https://analogist.dk/analogisering-for-et-bedre-samfund-kronik-bragt-i-politiken-4-8-2022/

Kan vi glemme, hvordan man SKRIVER?

Teknologibaserede løsninger er gavnlige for virksomheder, og når vi har brug for hurtig kommunikation. Men i en verden, hvor tastaturet har sparket pennen ud af spillet, er det vigtigt, at vi bevarer vores evne til at kunne kommunikere uden fuld afhængighed af teknologi.

Der er heller ingen tvivl om, at vi bliver manipuleret til at blive mere og mere afhængige af teknologi. Vil du acceptere det ???

Her er nogle spørgsmål til dig:

  • Hvornår tog du sidst en kuglepen op og skrev?
  • Har du pen og notesbog eller dagbog med i tasken?
  • Hvornår har du sidst sendt et lykønskningskort?
  • Når du er nødt til at skrive, lægger du mærke til, at din håndskrift bliver værre?

Det virker som om der findes en app til alt. Din telefon kan bruges som kalender, til at lave noter, til at lave lister osv. osv. Sociale medier har indtaget dagbøgernes plads. Fødselsdagsønsker sendes på sms eller messenger eller postes på FB.

Ja, det er bekvemt og nemt – men sådan lykkes manipulation. Det appellerer til vores ønske om bekvemmelighed og lethed – men på hvilken bekostning? Vil vi til sidst glemme hvordan man skriver?

Use It or Lose It – Neurale kredsløb, der ikke aktivt er involveret i opgaver i en længere periode, begynder at blive nedbrydt. Manglende brug af specifikke hjernefunktioner kan føre til tab af den funktion.
https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2163175/Could-forget-WRITE-The-typical-adult-scribbled-hand-weeks.html

Når teknologien overtager klasselokalerne, kommer der så en dag, hvor børn ikke længere bliver undervist i at skrive?

HVAD KAN DU GØRE FOR AT DET IKKE BLIVER SÅDAN?

🖌 Køb en kuglepen!! 🖋 🖋 eller to!!
📝 Lav dine indkøbslister eller ‘things to do’-lister på papir!
🖊 Skriv dine fødselsdagsbeskeder til dine venner i et smukt kort
🖌 Start en dagbog – måske med ugentlige eller månedlige optegnelse med højdepunkter. (Og hvor skønt at have en bog at se tilbage på i stedet for at stole på Facebook for at vise dig dine minder eller Scroller tilbage for at finde ting!! )
🖍 Husk dine aftaler ved at skrive dem i en kalender.
✒️ Skriv håndskrevne påmindelser og sæt dem på dit køleskab
🖌 Start en dagbog – du kan endda elske den så meget, at du vil gøre det hver dag!!

SKRIFTEN PÅ VÆGGEN 😦 😦
(Og så er artiklen endda fra 2012)
“Fire ud af ti briter er afhængige af forudsigende tekst og i stigende grad afhængige af den for deres stavemåde, hvor en ud af fire regelmæssigt bruger forkortelser eller ‘tekst ‘
LOL (griner højt), U (dig) og FYI (til din information) er de mest regelmæssigt brugte forkortelser.

I dag sker det oftere via elektroniske midler at oprette en indkøbsliste, tage noter til et møde eller endda ønske en tillykke med fødselsdagen.

En tredjedel sagde, at når de skriver noget ned, har de ofte svært ved at læse deres egen skrift, når de kommer tilbage til det senere.


Og næsten halvdelen (44 procent) sagde, at deres skribleri hverken er rart eller let at læse.

En sjettedel af briterne synes ikke engang, at håndskrift stadig skal undervises i skolerne.

En ud af tre briter beskriver håndskrift som ‘flot’, men ikke noget, de ville have lyst til hver dag.”

Supertanker: Når teknologien holder mere end den lover, forandres vores moral 🤔

“Vi former vores redskaber, og dernæst former vores redskaber os” Disse ord tilskrives ofte den canadiske filosof og medieteoretiker, Marshall McLuhan. Og når vores råderum og muligheder ændres, fordi vi får nye redskaber, så ændres vores moralske forståelse af verden. Så er der pludselig handlinger som ikke går an længere, eller handlinger som vi synes vi kan tillade os, selvom de førhen var moralsk forkastelige. Det gælder i høj grad vores nye teknologiske, digitale hjælpemidler; herunder kunstig intelligens og machine learning.

Medvirkende: Cecilie Eriksen moralfilosof, Special konsulent, Nationalt Center for Etik (1) (2) og Helene Friis Ratner, lektor i uddannelsesvidenskab, DPU Algoritmer, Data og Demokrati. (3) (4)
Vært: Carsten Ortmann.

Udsendelsen, der varer 56 min., blev sendt mandag den 3. oktober 2022, kan findes her:
https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2022-10-03

Nogle af temaerne:

  • Vi er ved at afvikle vores privatliv.
  • Vi er ved at miste kompetencer f.eks. at kunne læse geografiske kort, skrive i hånden, vores sociale rummelighed osv.
  • Algoritmer bliver diskriminerende og kan skabe eller hæmme vores fremtidsmuligheder (udvælgesesbias)
  • Forudsigende politiarbejde (Predictive Policework), forudsigende social mistrivsel (f.eks. et dansk forsøg i Gladsaxe), forudsigende alt muligt…. med diskriminerende bagside.
  • Algoritmer er uigennemskuelige også for dem, der skaber dem!
  • Teknologien ændrer den hermeneutisk dimension (forståelse af vores verden) og den eksistentielle dimension.
  • Udvikling af teknomoralske nicher (bl.a. fastholdelse af bestemte verdenssyn)
  • Miljømæssige konsekvenser af teknologien skjules i den usynlige trådløse verden.
  • Vores begejstrede hastværk er risikofyldt, når der f.eks. ikke følges op på gennemsigtiglighed, bias osv. osv.

Kilder:
1) https://www.linkedin.com/in/cecilie-eriksen-9909a452/
2) Pistols, pills, pork and ploughs: the structure of technomoral revolutions: Teknologiens magt til at transformere religioner, videnskab og politiske institutioner er ofte blevet præsenteret som intet mindre end revolutionerende. Har teknologi en tilsvarende transformerende indflydelse på samfundets moral? Forskere har ikke grundigt undersøgt teknologiens rolle i moralske revolutioner, selvom eksisterende forskning om teknologisk forandring tyder på, at denne rolle kan være betydelig.” https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/0020174X.2022.2090434
3) https://www.linkedin.com/in/heleneratner/ 4) https://algoritmer.org/forskning/forskningsprojektet/

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.