Sundhedsstyrelsen

Om Christoffer Johansen se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/christoffer-johansen/
Andre sider:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/kampagnesvar-fra-sundhedsstyrelsen/
https://nejtil5g.dk/info-materiale/kampagne-introduktion-sundhedsstyrelsen-og-dens-enhed-for-straalebeskyttelse/

Sundhedsstyrelsen udstiller sin egen inkompetence igen og igen

Sundhedsstyrelsens ‘fejlfortolkning’ af MOBI-KIDS studiet

Sundhedsstyrelsen udstiller sin inkompetence igen og igen.
“Forøger mobil og Wi-Fi risikoen for kræft og andre lidelser hos børn?” spørger styrelsen.
Som svar på sit spørgsmål forklarer Sundhedsstyrelsen sig sådan: (1)

(…) Resultaterne af et studie i sammenhængen mellem brug af trådløs kommunikation og hjernekræft hos børn og unge fra 14 lande, MOBI-KIDS, blev publiceret i januar 2022. Samlet set viser studiet ingen årsagssammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og hjernekræft hos børn og unge.

MEN UNDERSØGELSEN DOKUMENTERER IKKE, AT STRÅLING ER USKADELIG FOR BØRN – TVÆRTIMOD.

MOBI-KIDS undersøgelsen (2) beviser ikke, at der ikke er nogen hjernetumorrisiko for børn. En fortolkning som både Sundhedsstyrelsen, men også af andre myndigheder og bredt rapporteret i medierne, fremfører uden at blinke med øjnene. Forfatterne af undersøgelsen afviser denne fejlfortolkning.

I en artikel præsenterer Klaus Scheler og Peter Hensinger (begge bestyrelsesmedlemmer i diagnose:funk) resultaterne af undersøgelsen og opfordrer bl.a. BfS – det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse – til at rette op på deres fejlfortolkning. (3)

Hjernetumorerne var ikke udløst af mobilen
MOBI-Kids-undersøgelsen beviste ikke, at børn ikke får hjernetumorer fra mobiltelefonopkald.

  • Langt de fleste (mindst 80 %) af de undersøgte børn med tumorer havde allerede udviklet tumoren, før de brugte mobiltelefon, prænatalt eller kort efter fødslen.
  • MOBI-Kids undersøgelsen indikerer, at den efterfølgende brug af mobiltelefoner kan have accelereret udviklingen af ​​disse tumorer, som ikke blev udløst af mobiltelefonbrug, da resultaterne logisk viser en kræftfremmende effekt.

Argumenterne i detaljer:
Artiklen fra diagnose-funk fremfører flg. argumenter:
(4)
I en artikel i det østrigske medicinske tidsskrift medi.um kommenteres fejlfortolkningerne af undersøgelsen af fire professorer fra Det Medicinske Universitet i WienHutter, Kundi, Moshammer og Wallner, hvoraf to er forfattere af MOBI-Kids-undersøgelsen (Hutter, Kundi).

Tidsskriftet klassificerer fejlfortolkningen i lederen som “dilettantisme” eller “lobbyisme”:

“Det kan og var ikke målet med MOBI-Kids-undersøgelsen at undersøge udløsningen af hjernetumorer ved mobilkommunikation!”

Det skriver en forfatter af MOBI-Kids-undersøgelsen, prof. Michael Kundi (Med. Uni. Wien, Mail til diagnose: funk).

Ingen belæg for en årsagssammenhæng mellem brugen af mobiltelefoner og hjernetumorer hos unge
Samlet set kan undersøgelsen derfor ikke give belæg for en årsagssammenhæng mellem brugen af mobiltelefoner og hjernetumorer hos unge, fordi størstedelen af de hjernetumorer, der er registreret i undersøgelsen, opstod før (!) brug af mobiltelefon! For eksempel påpeger de wienske forskere, at de fleste hjernetumorer hos børn, der er registreret i MOBI-Kids-undersøgelsen, allerede er dannet før eller kort efter fødslen. Da børnene endnu ikke havde brugt en mobiltelefon på tidspunktet for tumorudvikling, er det logisk, at der ikke kan etableres nogen forbindelse. At genfortolke dette nulresultat som bevis for, at mobiltelefonstråling ikke ville have nogen effekt, er en særlig manipulerende fejlfortolkning.
Sådan kritiserer forfatterne af Det Medicinske Universitet i Wien:

“Det faktum, at MOBI-Kids-resultaterne ville være forbundet med antagelsen om ingen risiko for eksponering for mobiltelefoner eller endda radiostråling generelt, er blottet for … ethvert grundlag.” (5)

Den centrale erklæring om tumorerne undertrykkes
Myndighederne og medierne skjuler fuldstændigt en central udtalelse i undersøgelsen. MOBI-Kids-undersøgelsen indikerer, at eksponering for stråling fra senere mobiltelefonbrug kan have ført til accelereret tumorvækst af en allerede eksisterende tumor hos de berørte børn:

“Det antages, at mange tumorer i barndommen og ungdommen kan udløses prænatalt eller kort efter fødslen. Tumorer, der er berettiget til MOBI-Kids-undersøgelsen, topper derfor hovedsageligt i en alder af 3 år og falder derefter. Derfor kan mange tumorpatienter i aldersgruppen 10 til 24 år allerede have haft en voksende masse neoplastiske celler, der førte til deres hjernetumordiagnose efter at have begyndt at bruge mobiltelefoner. Under disse omstændigheder kan brugen af mobiltelefoner have øget væksten i disse nye tumorer og ført til tidligere diagnose”

(MOBI-Kids-undersøgelse, s. 15).

Myndighederne skal rette op på deres fejlfortolkninger
Jörn Gutbier,
 formand for diagnose:funk, kritiserer skarpt undertrykkelsen af resultaterne samt fejlfortolkningen af ​​undersøgelsen fra ​​BfS, da den følgelig ansporer til skader på børns sundhed:

Forfalskningen af MOBI-Kids-resultaterne fra Bundesamt für Strahlenschutz (BfS) er uagtsom. Deres spredning i medierne har en fatal effekt, fordi det signalerer til læger, at de ikke længere behøver at bekymre sig om de neuro-onkologiske risici ved mobiltelefonstråling, og forældre tror nu, at de uforsigtigt kan tillade deres børn at bruge mobiltelefoner. Forfalskningerne kan ikke undskyldes med en kontorists tekniske inkompetence, fordi de har et system. Alle undersøgelser, der beviser sundhedsrisici i de sidste 20 år, fejlfortolkes efterfølgende af BfS, som det for nylig fremgår af BfS’s håndtering af STOA-undersøgelsen offentliggjort af EU og fejlfortolkningerne af NTP- og Ramazzini-undersøgelserne, der viser et kræftfremkaldende potentiale. Industrien kan stole på BfS. BfS lever ikke op til sin forpligtelse til strålingsbeskyttelse og forsigtighed, det opfylder ikke sit beskyttelsesmandat.

Kilder:
1) https://www.sst.dk/da/viden/straaling/straaling-i-hverdagen/mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/spoergsmaal-og-svar
2) MOBI-Kids undersøgelsen blev udført af 14 lande mellem 2010 og 2015 på et tidspunkt, hvor brugen af mobilkommunikation voksede hurtigt. MOBI-Kids-undersøgelsen er den største undersøgelse af sin art til dato. Hovedundersøgelsen undersøgte 671 unge hjernetumorpatienter i alderen 10 til 24 år og baggrunden for deres hjernetumor.
3) En detaljeret analyse af resultaterne af MOBI-Kids-undersøgelsen af Klaus Scheler / Peter Hensinger er blevet offentliggjort i tidsskriftet umwelt-medizin-gesellschaft 3-2022 https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=1417&class=NewsDownload Her oversat til engelsk: https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2022/08/Scheler_Hensinger_2022_MOBI-Kids-Englisch.pdf
4) https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail&newsid=1861
5) Kundi M, Hutter H-P, Wallner P, Moshammer H: Stellungnahme zu den Ergebnissen der Mobi-Kids-Studie. medi.um 01/2022; Download: https://www.aegu.net/pdf/medium/MOBIkids_1_22-1.pdf

Sundhedsstyrelsen om grænseværdier og interessekonflikter

Sundhedsstyrelsen udstiller sin egen inkompetence igen og igen

“Tager I hensyn til mulige interessekonflikter, når I vurderer de internationale anbefalinger?” (om grænseværdier for elektromagnetisk stråling – EMF)

Som svar på sit spørgsmål forklarer Sundhedsstyrelsen sig sådan:

Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle være skjulte interessekonflikter i ICNIRP eller WHO. Vi er heller ikke bekendt med, at disse organisationers arbejde med sundhedsmæssige aspekter af elektromagnetisk stråling skulle være finansieret af teleselskaberne eller deres respektive branche-organisationer. (1)

Når Sundhedsstyrelsen skriver sådan, må det bunde i bevidst uvidenhed, for som det fremgår af en nylig offentliggjort forskningsartikel er interessekonflikterne velkendte: (2)

… ICNIRP-medlemmer viser sig at have interessekonflikter, som påpeget af f.eks. (3): “Det etiske råd ved Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige, konkluderede allerede i 2008, at det at være medlem af ICNIRP kan være en interessekonflikt, som bør angives officielt, når et medlem fra ICNIRP udtaler sig om sundhedsrisici fra EMF (Karolinska Institutets dagbogsnummer: 3753-2008-609)”. En EU-rapport (4) konkluderede i juni 2020, at “for virkelig uafhængig videnskabelig rådgivning kan vi ikke stole på ICNIRP”….

En gennemgang af ofte benyttede eksperter og forskningsråd
Videnscentret har over tid samlet information om diverse såkaldte “eksperter” samt deres interessekonflikter herunder hvordan de indgår i forskellige forskningsråd og organer. (5)

Den svenske Stralsakerhetsmyndigheten og ICNIRP
Den danske Sundhedsstyrelse læner sig op ad den svenske pendant Stralsakerhetsmyndigheten, SSM, som har et Videnskabelige råd om elektromagnetiske felter. Medlemmer af rådet er dog ikke opdateret hos Stralsakerhetsmyndigheten SSM, og skal derfor findes medlemmerne ud fra den seneste forskningsrapport (2). Vedr. ‘conflicts of interest’ henviser rapporten til hjemmesiden hvor heller intet fremgår. Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får en meget hul klang, da hovedparten af medlemmerne har tilknytning til ICNIRP, og de øvrige deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger.

ICNIRP
Som bekendt er ICNIRP teleindustriens private NGO, den forsøger at fremstå uafhængig. Dens medlemmer rekrutteres internt og skal anerkende dogmet, at kun termiske effekter (opvarmning) er ansvarlig for skader, når det drejer sig om elektromagnetisk stråling. ICNIRP er ikke underlagt internationale konventioner eller andet. Alligevel har organisationen formået at sine anbefalinger til grænseværdier anerkendt af WHO og mange vestlige lande. Trods af grænseværdierne er forældede og uden videnskabeligt grundlag.

Kilder:
1) https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-hverdagen/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/Spoergsmaal-og-svar
2) https://nejtil5g.dk/icnirp/icnirps-trylleri-og-illusion/
Her henvises også til denne oversigt der viser, hvordan medlemmerne af ICNIRP udgør et meningsmonopol:
https://www.investigate-europe.eu/en/2019/how-much-is-safe/
3) https://www.spandidos-publications.com/10.3892/ijo.2017.4046
4) https://www.michele-rivasi.eu/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-JUNE-2020_EN.pdf
5) https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/

Påstand: ”Vi følger forsigtighedsprincippet”

Fakta:
Sådan har det lydt fra både Sundhedsstyrelsen og politikere i flere år, men hvad er det for et forsigtighedsprincip, vi taler vi om? Tilsyneladende har det givet Sundhedsstyrelsen nogle udfordringer, for nu taler Styrelsen ikke længere om et forsigtighedsPRINCIP, men om en forsigtighedsTILGANG. (1) Der henvises fortsat til, at man følger vore nordiske nabolande. (2)

Fra princip til tilgang
Tilbage i 2019 skrev Sundhedsstyrelsen: “Selvom der ikke findes tilstrækkelig evidens for eventuelle helbredsskadelige effekter, har Sundhedsstyrelsen ud fra forsigtighedsprincippet, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, udarbejdet anbefalede forholdsregler vedrørende brugen af mobiltelefoner.” (27. aug. 2019)
I afsnittet om ’Mobiltelefoni og trådløs teknologi’ skriver styrelsen nu om forsigtighedstilgangen: (3) ”WHO har dog vurderet radio- og mikrobølger som muligvis kræftfremkaldende. Sundhedsstyrelsen følger WHO’s udmeldinger og anbefalinger. Ud fra en forsigtighedstilgang, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, har Sundhedsstyrelsen derfor udarbejdet anbefalinger for brug af mobiltelefoner.” (Opdateret i løbet af 2020)

En gratis forsigtighedstilgang
Det er dog en meget gratis forsigtighedstilgang man benytter, for den danske grænseværdi følger indstillingen fra teleindustriens egen NGO ICNIRP (4), som er ca. 10.000 gange højere end Europarådets anbefaling fra 2011. (5) I Danmark foretages heller ingen test af mobiltelefoner eller stilles krav til børneinstitutioner, skoler m.fl. Havde det været cigaretter var indpakningen i det mindste fyldt med advarsler og med en aldersgrænse for salg. Når det gælder vores mobiltelefoner sker der intet. Anbefalingerne om mobiltelefoni er ikke noget man skilter med. (6)Danmark følger blot teleindustriens egne indstillinger.

Når ulven sættes til at vogte høns
Sverige
 har, i modsætning til Danmark, et på papiret selvstændigt forskningsråd vedr. elektromagnetiske felter. (7) Medlemmerne af rådet skal dog findes via deres seneste forskningsrapport. ( 8 ) Vedr. ‘Conflicts of Interest’ henviser rapporten til hjemmesiden, hvor intet fremgår. Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får en meget hul klang, da hovedparten af medlemmerne er tilknyttet ICNIRP og de øvrige medlemmer deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger. (2) ICNIRP forholder sig i princippet kun til vævsopvarmning i forbindelse med stråling og ikke til de biologiske langtidsvirkninger.
STUK, som er den finske myndighed, der overvåger stråling, læner sig ligeledes op ad ICNIRP (der her endda anføres som værende uafhængig!!). (9)

Forsigtighedsprincippet

Forsigtighedsprincippet blev oprindeligt udviklet i tysk og svensk ret. Med Riokonferencen i 1992 fik princippet global udbredelse, og blev i 1993 traktatfæstet i EU som en grundlæggende del af EU-retten:
“Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau.“ (10)

David Gee, tidligere forskningsdirektør ved EEA, Det Europæiske Miljøagenturudtaler om brugen af forsigtighedsprincippet: (11)
Det var ikke designet til forskere, det var designet til beslutningstagere, men beslutningstagere har en tendens til at blive for fanget i videnskaben snarere end at fokusere på deres job, som er at beslutte, hvilke handlinger de skal tage eller ikke tage.”
Ifølge Gee er en anden grund til, at der ikke tages forholdsregler, at grænser kan begrænse en rentabel virksomhed: ”Politikere ønsker ofte at vente på en ”over enhver rimelig tvivl ”styrke af bevis. Men pr. definition kommer det sent. Når beviset for skade er leveret, er skaden sket.”
Men udtaler Gee videre: “Forsigtighedsprincippet er en del af EU-traktaten, og der er snesevis af sager, hvor det er blevet brugt med succes. EU’s forbud mod antibiotika i dyrefoder er et sådant tilfælde.”

En oplysningsboks, hvor Sundhedsstyrelsens opfattelse af forsigtighedsprincippet fremgik, er blevet slettet på deres website. (12)

ALARA-princippet
Europarådet ønskede med sin Resolution 1815 (2011) at indføre et forsigtighedsprincip:
5. Hvad angår standarder eller tærskelværdier for emissioner af elektromagnetiske felter af alle typer og frekvenser, anbefaler forsamlingen kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt som det med rimelighed kan opnås) (13) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske effekter og de athermiske eller biologiske effekter af elektromagnetiske emissioner eller stråling. Desuden bør forsigtighedsprincippet anvendes, når den videnskabelige evaluering ikke tillader risikoen for at blive fastlagt med tilstrækkelig sikkerhed. I betragtning af sammenhængen med den voksende eksponering af befolkningen, især for sårbare grupper som unge og børn, kan der være ekstremt høje menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis tidlige advarsler forsømmes.”

Den amerikanske elektroingeniør James L. Lin var i 12 år en del af ICNIRP, der er kendt for sin afvisning af skærpede grænseværdier. Han forlod ICNIRP i 2016, og har nu to gange på kort tid advokeret for et strammere syn på stråling. I en offentliggjort artikel i branchetidsskriftet IEEE Microwave Magazine, (14) vurderer han, at det er på tide, at WHO’s kræftagentur hæver sin klassificering af mobilstråling fra “muligvis kræftfremkaldende” (2B) til en højere klasse. (15) James Lin er det første tidligere medlem af ICNIRP, der udfordrer industri NGO’ens retningslinjer for eksponering.

Når man konfronteres med divergerende vurderinger af videnskab, skal ALARA – så lavt som det med rimelighed kan opnås – i praksis og af princip følges for RF-sundhed og sikkerhed, skriver Lin. (12)

Kilder:
1) Ordet ’forsigtighedsprincip’ indgår nu kun i et enkelt opslag tilbage fra 2018:
https://www.sst.dk/da/Nyheder/2018/Brug-din-mobil-med-omtanke
2) Sverige er her særlig interessant da de, i modsætning til Danmark, har et selvstændigt forskningsråd vedr. Elektromagnetiske Felter under Den svenske Strålsäkerhetsmyndighet (SSM). Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får dog en hul klang, da 3 ud af de 9 medlemmer af rådet sidder i ICNIRP nemlig Anke Huss, Eric van Rongen og Martin Röösli. Herudover har Maria Rosaria Scarfi tidligere været tilknyttet ICNIRP. De øvrige medlemmer deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger.
Du finder flere detaljer om det Svenske forskningsråd samt ICNIRP her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
3)  https://www.sst.dk/da/viden/straaling/straaling-i-hverdagen/mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi
4) ICNIRP, International Commission on Non-Ionising Radiation Protection, (https://www.icnirp.org/)  er teleindustriens egen privat NGO, som er registreret i Tyskland, og hvor ICNIRP har lokaler hos den tyske strålebeskyttelsesmyndighed, som den også får støtte fra. ICNIRP er ikke international på anden måde end navnet, og ved at den har medlemmer fra flere lande. Medlemslisten består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til teleindustrien og det militærindustrielle kompleks. Medlemmerne er selvsupplerende. ICNIRP rådgiver bl.a. WHO, EU og nationalstater om ikke-ioniserende elektromagnetiske felter. ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier. ICNIRP’s første retningslinjer kom i 1998 og er først blevet justeret i 2020 bl.a. for at de kunne tilpasses 5G teknologien.
Her kan du læse mere om ICNIRP:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
5) Europa Rådet. Resolution 1815 (2011): The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the environment.
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994
6) https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-hverdagen/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/Anbefalinger-om-mobilbrug
7) https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/om-myndigheten/sa-arbetar-vi/rad-och-namnder/vetenskapligt-rad-for-elektromagnetiska-falt/
8 ) https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/publikationer/rapporter/stralskydd/2020/202004/
9) Se mere STUK her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
10) Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet, Bruxelles, den 2.2.2000 (s. 9): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52000DC0001&from=EN
11) The 5G mass experiment. David Gee, former European Environmental Agency senior adviser: The ‘precautionary principle’ is under-used and should be re-championed. 5 jan. 2019. Investigate Europe:
https://www.investigate-europe.eu/en/2019/%e2%86%92-david-gee-former-european-environmental-agency-research-director-the-precautionary-principle-is-under-used-and-should-be-re-championed/
12) På et tidspunkt i løbet af 2020 blev ‘Forsigtighedsprincippet, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside nedgraderet til en ‘Forsigtighedstilgang‘. I en oplysningsboks om forsigtighedsprincippet på websitet kunne man om forsigtighedsprincippet ellers læse: “Forsigtighedsprincippet er et retsligt princip inden for miljølovgivning, som kan bruges til at begrænse udbredelsen af et givent produkt, når den videnskabelige evidens for skadevirkninger er begrænset. Brug af forsigtighedsprincippet tilskyndes, hvis følgende kriterier er opfyldt:
– Helbredsrisikoen er ikke fuldt kortlagt, dvs. de videnskabelige konklusioner er begrænsede
– Der foreligger videnskabelige indikationer for risici – princippet må ikke bruges til at indføre national lovgivning på grundlag af f.eks. uspecificeret frygt i befolkningen, der ikke er videnskabeligt underbygget
-Risikoen er af betydelig sundhedsmæssig konsekvens
Eksponeringen fra mobiltelefoner opfylder efter Sundhedsstyrelsens vurdering alle tre kriterier for brug af forsigtighedsprincippet, og det er på denne baggrund, at anbefalingerne er udarbejdet.”

Forsigtighedsprincippet er også her blot et tomt ord uden egentlig handling.
13) ALARA (As Low As Reasonably Achievable) princippet betyder, at selvom det er en lille dosis, skal du prøve at undgå den, hvis du ikke har nogen fordel af den. For at gøre dette kan du bruge tre grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger inden for strålingssikkerhed: tid, afstand og afskærmning.
14) https://ieeexplore.ieee.org/abstract/document/9393739/authors#authors
15) Den yderst erfarne cancer epidemiolog, Anthony B. Miller, som har bestredet et væld at topposter, har ligeledes vurderet, at WHO bør hæve vurderingen til klasse 1, som betyder kræftfremkaldende med sikkerhed. Dariusz Leszczynski strålingsekspert og videnskabsdebattør, har advokeret for at vurderingen bør hæves til minimum 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende.

De øvrige påstande finder du her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/paastande-eller-myter-hvad-er-fakta/

Den danske sundhedsstyrelse og udmeldingen fra det hollandske sundhedsråd

Tabt Tråd spurgte Sundhedsstyrelsen om en kommentar til udmeldingen fra det hollandske sundhedsråd, som fraråder at bruge 26 Gigahertz-båndet. Sundhedsstyrelsens svar til Tabt Tråd er, at styrelsen har ingen kommentar til den nederlandske strålingskomités anbefaling.
“Vi har i SST (red. Sundhedsstyrelsen) begrænsede ressourcer til at besvare henvendelser fra pressen, og må både ift dig og andre medier prioritere opgaverne,” skriver Sundhedsstyrelsens pressechef, Tina Tina Guldmann Gustavsen, til Tabt Tråd.
Tabt Tråd skriver videre, at Energistyrelsen på sin hjemmeside oplyser, at EUs teledirektiv kræver, at der allerede inden udgangen af 2020 afsættes én Gigahertz af frekvensbåndet omkring 26 GHz, så den første anvendelse kan finde sted. Den første anvendelse af frekvensbåndet bliver sandsynligvis til indendørs brug, mens forventningen er, at udendørs anvendelse af frekvensområdet tidligst bliver udrullet i 2025.
Kilder:
https://tabttraad.home.blog/2020/09/17/efter-hollandsk-5g-rapport-sundhedsstyrelsen-har-ingen-kommentar/

Sundhedsstyrelsen godkendte pludselig 5G – samme dag afsløringen var på vej

Sundhedsstyrelsen havde i næsten tre måneder rykket Energistyrelsen vedholdende for manglende viden om 5G. Uden nødvendige oplysninger kunne Sundhedsstyrelsen ikke vurdere, om der var bekymring for borgernes helbredssikkerhed, fremgår det af skrivelser, Tabt Tråd fik aktindsigt i 22. marts i år.
https://tabttraad.home.blog/2019/11/22/sundhedsstyrelsen-godkendte-pludselig-5g-samme-dag-tabt-traad-ringede-i-marts/

Tidslinje: Sundhedsstyrelsen har haft tre forskellige 5G-standpunkter på et halvt år

Sundhedsvurderet eller ej? Risiko eller ikke risiko? Det er spørgsmålet om 5G og den danske stats Sundhedsstyrelse og det ministerium, som styrelsen betjener. Tabt Tråd gennemgår et kronologisk forløb med risikostandpunkter, der er skiftet to gange på omtrent et halvt år. Og begivenhederne imellem.
https://tabttraad.home.blog/2019/11/18/tidslinje-sundhedsstyrelsen-har-haft-tre-forskellige-5g-standpunkter-paa-et-halvt-aar/

Klimaminister vildledte borgerne: Sundhedsstyrelsen havde ikke sundhedsvurderet 5G.

Teleområdets minister Lars Christian Lilleholt henviser bekymrede borgere til Sundhedsstyrelsen, selv om myndigheden i månedsvis har ventet forgæves på viden om 5G og stadig mangler at vide meget. Kroniken.dk den 25. april 2019
https://kronikken.dk/politik/klimaminister-vildledte-borgerne-sundhedsstyrelsen-havde-ikke-sundhedsvurderet-5g/

Forvaltningsekspert: Strålerådgiver i Sundhedsstyrelsen inhabil gennem årrække.

Forsker og læge Christoffer Johansen modtog personlige honorarer fra industriorganisation og forskningsmidler fra tele- og elindustri, selvom han rådgav Sundhedsstyrelsen om de samme temaer. Det er imod Forvaltningsloven. Forskning.dk den 7. juli 2019.
http://forskning.dk/laege-christoffer-johansen-inhabil/

Sundhedsstyrelsen fastholder strålerådgiver trods afdækning af inhabilitet.

Som afdækket af Forskning.dk d. 7. juli har læge Christoffer Johansen modtaget personlige honorarer og forskningsmidler fra den industri, han rådgiver Sundhedsstyrelsen omkring. Styrelsen fastholder Johansens ansættelse trods brud på Forvaltningsloven. Forskning.dk den 11. juli 2019.
http://forskning.dk/sundhedsstyrelsen-fastholder-straaleraadgiver-trods-afdaekning-inhabilitet/

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen og dermed Christoffer Johansen har bevidst tilbageholdt oplysninger om en massiv stigning af aggressiv hjernecancer siden 2012.

Først efter en forespørgsel i Folketinget maj 2019 blev statistikken om denne kraftform offentliggjort.
Danish Spike in GBM Is Back. Information and Misinformation Vie for Attention. Last updated . 21 juni 2019.
https://microwavenews.com/short-takes-archive/gbm-denmark

Den oprindelige pressemeddelelse, 2012:
https://web.archive.org/web/20121128153253/
http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2012kv4/Kraftig+stigning+i+hjernesvulster.htm

Miljøagentur raser: Sundhedsstyrelsen er perfid.

Det er uærligt, når Sundhedsstyrelsen konkluderer, at en rapport om faren ved mobilstråling forfattet af internationale forskere er et partsindlæg. Det tordner direktøren for Det Europæiske Miljøagentur i et frontalangreb på den danske styrelse. Ingeniøren den 4. okt. 2007.
https://ing.dk/artikel/miljoagentur-raser-sundhedsstyrelsen-er-perfid-82068

Sundhedsstyrelsen vildleder massivt om mobilstråling. 2012

https://helbredssikker-telekommunikation.dk/sites/default/files/Rapport%20-%20Sundhedsstyrelsen%20vildleder%20massivt%20om%20mobilstråling.pdf

Sundhedsstyrelsen misinformerer Folketinget om elektromagnetiske felters helbredsskadelighed.

Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen. 25. marts 2014.
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2019/08/eva-theilgaard-jacobsen-rapport.pdf

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.