En pædagogisk nedsmeltning.

Undersøgelsen Kaufmännische Krankenkasse (KKH) fra 2022 har vist, at flere børn og unge i dag kæmper med taleforstyrrelser end for ti år siden. En af grundene: digitaliseringen.

Hjemmeundervisning og digitalisering af skolerne har nu en målbar effekt: Kernen i udviklingen af tænkning og intelligens forstyrres af smartphone- og tabletbrug.

Diagnose-Funk har bedt medieforskeren prof. Ralf Lankau (FH Offenburg) (a) om at klassificere betydningen af KKH-undersøgelsesresultater. En uddannelsesundersøgelse fra 2022 bekræfter den nedadgående tendens!

Se på mig – og tal med mig:
Flere og flere børn og unge udvikler sprogligt underskud

To undersøgelser foretaget af Kaufmännische Krankenkasse (KKH) fra 2020 og 2022 over perioder på ti år viser hver især det stigende sproglige underskud samt taleforstyrrelser hos børn og unge. Disse svagheder forhindrer personlig udvikling, komplicerer eller forhindrer uddannelsesprocesser, fordi tale er vores primære kommunikationsform og grundlaget for vores deltagelse i samfundet.

Flere og flere børn mangler ord – var titlen på KKH’s undersøgelse om stigningen i tale- og sprogforstyrrelser hos børn og unge i perioden fra 2009 til 2019 (KKH 2020). To år senere og i perioden fra 2011 til 2021 rammes endnu flere børn og unge. “Taleterapi i stedet for spil, sport og sjov” er overskriften nu (KKH 2022). Det stigende antal er deprimerende, terapien af ​​børnene rækker ikke langt nok.

I 2021 blev 8,1 procent af børn og unge diagnosticeret med sprogvanskeligheder [1], en stigning fra 7,4 procent i 2019 og 5,2 procent i 2011. I 2021 var andelen af berørte i de forskellige aldersgrupper 16,0 procent blandt 6- til 10-årige (2019: 14,7), 5,5 procent blandt 11- til 14-årige (2019: 4,9) og 2,4 procent blandt 15- til 18-årige (2019: 2,0). Dette kan synes relativt lidt, men det betyder, at otte procent af børn og unge led af sprogfærdigheder, der ikke var alderssvarende i det seneste år, hver tiende dreng og hver seksten pige. [2] Tendenser er vigtigere end absolutte tal. Antallet af berørte 11- til 14-årige med manglende sprogkundskaber steg med omkring 107 procent fra 2011 til 2021 og med 151 procent blandt de 15-18-årige.

Typisk sprogunderskud omfatter et begrænset og lille ordforråd, problemer med artikulering af lyde eller sætningsdannelse samt grammatiske svagheder.

Sprogevne og artikulation er elementære betingelser for udvikling af personlighed [3], social adfærd inden for samfund og selvstændig tænkning.

Beherskelse af sprog er også en forudsætning for en velovervejet og selvbestemt brug af medier. Et kvalificeret ordforråd og en god sprogforståelse er grundlaget for lærings- og uddannelsesprocesser, som overvejende formidles gennem sproget. At tale og forstå (at kunne) er grundlaget for og en kvalificeret faglig fremtid. Enhver, der ikke kan kommunikere, som ikke kan komme til orde, skal tie og bliver slave, som Günter Anders (b) udtrykte det, og er også hurtigt udsat for drilleri, mobning og social (selv)isolation med alle mulige konsekvenser af psykisk stress. At skulle tie på grund af manglende sprog er en straf for kommunikative væsener som mennesker.

“Men organiske årsager som høreproblemer samt genetisk disposition eller overdreven brug af smartphones, pc’er og fjernsyn kan også være årsagen til taleunderskud. Og nogle gange kan der ikke tilskrives nogen identificerbar årsag til sprogudviklingsforstyrrelsen,”
Vijitha Sanjivkumar fra KKH’s medicinske kompetenceteam. (Pressemeddelelse fra KKH)

(U-) delt opmærksomhed

I sjældne tilfælde er høreproblemer eller genetiske prædispositioner årsagen til underskud i taleudvikling. I tiden med pandemien var det frem for alt manglen på social kontakt med lærere og jævnaldrende og dermed manglen på sædvanlige muligheder uden for ens egen familie, der lagde grundlaget for sprogtilegnelse. De fleste børn begynder at sige deres første ord i en alder af et til halvandet år, nogle så tidligt som ni til tolv måneder. Nogle få børn tager sig god tid og starter først i en alder af to eller to et halvt år. [4] Piger taler normalt lidt tidligere end drenge. Det aktive ordforråd varierer også meget hos børn og kan være mellem halvtreds og omkring 200 ord hos 20 måneder gamle, “normalt” udviklede børn. Denne varians kan forklares med barnets individuelle udvikling og den målrettede opmuntring gennem talemuligheder. Regelmæssig træning hjælper, fremmer og træner.

Derudover er der med stigende alder flere eksterne kontakter, når man spiller sammen, senere når man lærer, dyrker sport eller argumenterer. Man lærer kun at tale med en direkte modpart – ansigt til ansigt, og når man er fokuseret på hinanden. Ren lytteforståelse uden øjenkontakt kræver allerede sprogforståelse og det tilsvarende ordforråd, hvorfor børn for eksempel først lærer at foretage telefonopkald i en alder af syv eller otte år. Bastian Resch, læge på KKH, formulerede sig således i den første undersøgelse fra 2020:

“Støt dit barns sprogfærdigheder kontinuerligt og aktivt i alle aldre. Smil til dit barn, når det begynder at pludre eller får kontakt til dig gennem ansigtsudtryk og fagter. Dette tilskynder dit afkom til at kommunikere med dig. Læs meget for dit barn, når de er små. Tag samtaler med dine børn om forskellige emner og sørg dermed for tilstrækkelige sprogstimuli.”

Lige så vigtigt: Lad børn lytte (radio, eventyr-cd’er), læse højt og se billedbøger sammen. Tal om, hvad de ser. Du lærer ikke at tale ved at se alene.

Øget skærmtid

Taleincitamenter er én ting. Hos ældre børn og unge, hvis sproglige udvikling ikke er fuldstændig, fordi sprog, ordforråd og artikulationsevner (kan) udvikle sig gennem hele livet, er der andre faktorer. Pandemien førte til lukning af uddannelsesmæssige og sociale faciliteter såsom daginstitutioner, skoler, sportsklubber, legepladser og ungdomscentre, både mangel på sociale kontakter og manglende muligheder for at tale. Det førte næsten uundgåeligt til betydeligt øget skærmtid på tv, smartphone eller tablet for at opretholde kommunikation uden for familien med venner. [5] Hvis hjemmeundervisnings- og læringsappen eller hjemmekontoret stadig kører på de samme enheder som YouTube og Instagram (eller TikTok for drenge), kræver det en udtalt (selv) disciplin at tilbringe tid på skærmen med koncentreret arbejde og læring i stedet for med underholdningsmedier, der er tilgængelige ved klik.

Derudover er grænsefladerne og de interaktive elementer i apps designet på en sådan måde, at de kræver vores fulde opmærksomhed og koncentration. Mennesket kan ikke dele sin opmærksomhed, han er ikke i stand til at multitaske og kan kun gøre en ting koncentreret ad gangen. Sociale mediekanaler tiltrækker opmærksomhed, koncentration og kommunikation til internettet. Samtidig er belønningssystemet beskadiget.

Det primære menneskelige behov er at blive bemærket og at få opmærksomhed. Men folk kigger på skærmen med få minutters mellemrum. Nysgerrighed og forventning om en reaktion blandes med frygten for at gå glip af noget (FoMo – Fear of Missing out). Det er lige meget, om det er ægte eller computergenereret feedback. Et like eller irrelevant retweet er nok. Dette udnyttes smart af automatiseret feedback til at holde brugerne på skærmene i længere tid.

Med sådanne tricks afledt af psykologien styres vores adfærd, og vanedannende adfærd udløses og opbygges målrettet. Begreberne for dette er “overbevisende, dvs. adfærdsændrende teknologier” og “affektiv databehandling”, teknikker, der genkender menneskelige påvirkninger og følelser gennem brug af såkaldt “kunstig intelligens” [6] og (bør) kontrollere dem gennem målrettede interaktioner . Ved at gøre det forbliver man i det behaviouristiske stimulus-respons-skema for det førbevidste. Der bliver sjældent talt. Du klikker på knapper og sender emojis. Og fortsætter med at se videoer og annoncer. Sådan fungerer dataøkonomiens forretningsmodeller. Først når vi ser på skærmen, kan du annoncere og sælge. Og folk i alle aldre tilbringer time efter time foran displayet.

“Et kvalificeret ordforråd og en god sprogforståelse er grundlaget for lærings- og uddannelsesprocesser, som overvejende formidles i sproget. At tale og forstå (at kunne) er grundlaget for og en kvalificeret faglig fremtid. Dem, der ikke kan kommunikere, som ikke kan komme til orde, skal tie og bliver slave, som Günter Anders udtrykte det, og er også hurtigt udsat for drilleri, mobning og social (selv)isolation med alle mulige konsekvenser af psykisk stress At skulle tie i mangel sprog er en straf for kommunikative væsener som mennesker.”
Ralph Lankau

(U-) delt opmærksomhed

Enhver, der ser på en skærm eller Touchscreen, kan ikke opretholde øjenkontakt med en rigtig person på samme tid. Opmærksomhed på og koncentration om den anden person er en nødvendig forudsætning for vellykket kommunikation og en mellemmenneskelig dialog i bogstavelig forstand. Det kan ikke benægtes, at de fleste menneskers kommunikationsadfærd har ændret sig markant takket være smartphones og tablets. Ingen vil benægte, at især børn og unge er særligt åbne over for nye medieformer. Men alt, hvad vi gør intensivt og med stor følelsesmæssig involvering, ændrer vores personlighed og vores (sociale) adfærd.

Alt medieforbrug former vores liv, vores forventninger og vores verdensbillede. Hvis smartphone-afhængige forældre finder “ingen tid” til at lære deres børn at tale, fordi de stirrer på skærmen, skal du starte terapi med dem.

Logopediske (taleterapi) behandlinger til børn er allerede en re-handling til udviklingsunderskud på grund af for lidt opmærksomhed og opmærksomhed, når man lærer at tale i familien og senere i skolesammenhæng.

Sådanne resultater er ikke nye. Husk BLIKK-undersøgelsen fra 2018 [7] eller de regelmæssige IQB-uddannelsestendenser og landesammenligninger [8], der rapporterer om stadig større kohorter af fjerdeklasser, der ikke når minimumsstandarderne i læsning, skrivning og regning efter fire års skolegang. Samme negative udvikling viser resultaterne af VERA (VERgleichsArbeiten in der 3. und 8. Jahrgangsstufe, VERA-3 og VERA-8).

På trods af alle forskellene mellem undersøgelserne og studierne kan det konstateres, at den stadig tidligere brug af digitale enheder (nu i børnehaven) og stigende skærmtid hos børn og unge har en negativ effekt på opmærksomhedsspænd, koncentrationsevnen, motoriske, kognitive og sproglige færdigheder.

Du kan bagatellisere dette som en sammenhæng og benægte kausalitet. Det er rigtigt, at der altid er mange årsager involveret i en sådan udvikling. Børn, unge og voksnes (!) daglige skærmbrugstider er dog et tydeligt signal om den enorme betydning og dermed den indflydelse, som udbyderne af netværkstjenester nu har på hverdagen og de flestes oplevelse. Modgiftene er også kendt, i hvert fald for uddannelsesinstitutioner: klasseundervisning og direkte dialog, læring og arbejde i klassen som et socialt fællesskab og direkte, kommunikativt samarbejde. Det er underordnet, om digital teknologi bruges som supplement og/eller som akkompagnement.

(Slut på Lankau’s artikel)

“Siden 15. januar 2021 er brugen af smartphones blevet forbudt på alle skoler i Kina for at beskytte elevernes helbred, og siden 1. september 2021 har onlinespil til personer under 18 år været næsten helt forbudt i Kina. Mindreårige må kun spille på computeren i en time mellem kl. 20 og 21 på fredage, lørdage, søndage og helligdage. Igen var forbuddet begrundet i beskyttelsen af mindreåriges fysiske og mentale sundhed. Hvornår vågner vi op, kalder en spade for en spade og begynder at beskytte den næste generation mod konsekvenserne af smartphonen?”
Manfred Spitzer i: Smartphones, babyer, småbørn og børn i 2021,
https://www.thieme-connect.com/products/ejournals/abstract/10.1055/a-1500-2520

______________________________________________________________________

Opdatering 17.10.2022: IQB Education Trends 2021 viser katastrofale resultater

De landsdækkende resultater af IQB Education Trend 2021 giver data om udviklingen af fjerdeklasse kompetencer om en tilstand, der svarer til en uddannelseskatastrofe:

“I 2021 vil næsten 58 procent af fjerdeklasserne på landsplan nå eller overgå standarden i læsning, i lytning omkring 59 procent og i stavning godt 44 procent af tysk. Næsten 19 procent vil gå glip af minimumsstandarden på disse kompetenceområder, og godt 18 procent eller omkring 30 procent af eleverne. I faget matematik (global skala) opnår eller overgår næsten 55 procent af eleverne i Tyskland KMK-standarden, og omkring 22 procent lever ikke op til minimumsstandarden.”
(Kilde: Press Kit, s. 10)

“På landsplan er andelen af elever, der opnår standarden i 2021, markant lavere i alle undersøgte og kompetenceområder end i 2016 (læsning: -8 procentpoint; Lytning og stavning: -10 procentpoint; Matematik: -7 procentpoint). Samtidig er andelen af elever, der ikke lever op til minimumsnormeringerne, steget markant på alle områder (læsning: +6 procentpoint; Lytning og stavning: +8 procentpoint; Matematik: +6 procentpoint).” (s.12)

“Målt i forhold til den læringsgevinst, der kan forventes inden for et skoleår, svarer kompetencefaldet på landsplan til ca. en tredjedel af skoleåret (-22 point) i læsning, et halvt skoleår (-28 point) i lytning, et kvart skoleår (-27 point) i retskrivning og godt en fjerdedel af et skoleår (-21 point) i matematik.” (s.17)

Kilder og Noter:

Kilder:

Anders, Günter (1985) Die Antiquiertheit des Menschen, 1985, vol. 1, s. 107: “Da enhederne fritager os for at tale, forvandler de os til mindreårige og lyttere.”

KKH (2022): Især ældre børn er mere tilbøjelige til at have sprogunderskud / er coronaen skyldig? Hannover, 22.09.2022, 
https://www.kkh.de/presse/pressemeldungen/sprachdefizite

KKH (2020) Tale- og sprogforstyrrelser mere almindelige hos drenge – Øger coronakrisen risikoen? 
https://www.kkh.de/presse/pressemeldungen/immer-mehr-kindern-fehlen-die-worte

DBL (u.å.) Deutscher Bundesverband für Logopädie e.V.: Sprogudvikling 
https://www.dbl-ev.de/kinder-und-jugendliche/sprachentwicklung (26.9.2022)

Børns sundhedsinfo (2020) Grundlæggende om sprogudvikling (0-6 år); 
https://www.kindergesundheit-info.de/themen/entwicklung/entwicklungsschritte/sprachentwicklung/

Noter:

a) Originalartiklen fra diagnose-funk finder du her:
https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail&newsid=1904

b) Günther Anders var en tysk filosof. Han var gift med Hannah Arendt 1929 – 1937. I 1983 modtog han Adorno-prisen.
Se mere her: https://de.wikipedia.org/wiki/G%C3%BCnther_Anders

[1] Læspen, lallen eller høreproblemer er eksempler på medicinske problemer for talemangel. Betydeligt mere almindelige er sociale årsager, såsom utilstrækkeligt kendskab til tysk blandt børn med migrationsbaggrund, eller at forældre taler for lidt eller for sjældent med deres børn.

[2] Med hensyn til sprogudvikling hos børn henvises til linkene i slutningen af teksten.

[3] ICD 11, den 11. version af den internationale statistiske klassifikation af sygdomme og relaterede sundhedsproblemer, skelner til modtagelige og udtryksfulde taleforstyrrelser. Ekspressiv taleforstyrrelse (F80.1) betyder, at evnen til at tale forbliver under barnets intelligensniveau (IQ inden for det normale område). Typiske træk er en reduceret udtryksfuld sprogevne og et begrænset ordforråd. I modtagelig taleforstyrrelse (F80.2) forbliver barnets taleforståelse under intelligensniveauet (IQ inden for det normale område).

[4] Begyndelsen på hurtig sprogtilegnelse kaldes ordeksplosion. Enhver, der ikke taler 50 ord inden 2-års alderen (ca. 20 % af børnene), har 50 % risiko for at udvikle en sproglig udviklingsforstyrrelse. Enhver, der taler 50 ord, når de er 2 år, har 10 % risiko for at udvikle en sprogudviklingsforstyrrelse. At tale tidligt er ekstremt vigtigt!

[5] Om børns og unges mediebrugsadfærd, se undersøgelserne fra Media Education Research Association Southwest, opdelt efter aldersgruppe: 
https://www.mpfs.de/startseite/.

[6] Kunstig er ikke intelligens, men matematiske modeller for mønstergenkendelse, statistik og sandsynlighedsberegning, f.eks. til at forudsige menneskelig adfærd og kontrollere den via passende tilbud og/eller incitamenter.

[7] Endelig rapport fra det føderale sundhedsministerium: 
https://www.bundesgesundheitsministerium.de/fileadmin/Dateien/5_Publikationen/Praevention/Berichte/Abschlussbericht_BLIKK_Medien.pdf eller 
https://www.stiftung-kind-und-jugend.de/projekte/blikk-studie/ (28.9.2022).

[8] https://www.iqb.hu-berlin.de/bt/

Se mere her om børn og unge:

Totalt bestrålet

Derfor skal der være mobil forbud i skolerne

Elektromagnetisk stråling fra mobiltelefonen gør dig fed

Børn og unge – en særlig udsat gruppe