Forskningen bekræfter: Elektromagnetisk stråling fra mobiltelefonen øger appetitten, fødeindtaget og bidrager til fedme. Det er resultatet af en undersøgelse fra universitetet i Lübeck (Wardzinski et al. 2022).

Illustration: Thorsten Kirsch, diagnose:funk

Hvordan skal det forstås?

Timers brug af smartphone fører til en stillesiddende livsstil, hvilket resulterer i fedme. Sammenhængen mellem mobiltelefonbrug og fedme er indlysende. Men hvad er sammenhængen med elektromagnetisk stråling?

Mere end 80 % af de elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner absorberes af brugerens hoved

Mobiltelefoner begyndte at sprede sig verden over for 30 år siden, og i dag er der omkring 6 milliarder enheder i brug. Samtidig er kropsvægt og fedme steget i befolkningen på verdensplan. Fedme er en af de største sundhedsrisici, faktisk er 1 ud af 5 børn og unge i verden overvægtige, og de, der bruger mobiltelefoner meget, er særligt ramt. Ved første øjekast virker forbindelsen langt ude, men mere end 80 % af de elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner absorberes af brugerens hoved, mere hos børn og unge end hos voksne. Strålingen trænger ind i hjernen, accelererer hjernens glukosemetabolisme, påvirker EEG’et og ændrer nervecellernes excitabilitet. Fødeindtagelse, appetitopfattelse og mæthed reguleres af hypothalamus.

Børn og unge er udsat for tre opfedningsfaktorer

Undersøgelsen af Wardzinski et al. giver et klinisk resultat, som forældre, pædagoger, læger og børnebeskyttelsesforeninger bør informeres om. Børn og unge bliver udsat for tre opfedningsfaktorer gennem brug af mobiltelefon:

• den manglende motion,
• afhængigheden, især ved udløsningen af belønningssystemet ved den sensoriske overbelastning,
• og nu bevist: ved strålingens virkning på hjernens metabolisme.

Alle tre faktorer styrker hinanden. (0)

Kendte dyreforsøg: Bestrålede dyr indtager mere mad

Allerede kendte forsøg med bestrålede rotter viste, at de voksne dyrs kropsvægt steg. Et andet eksperiment viste, at bestrålede dyr indtog mere mad end kontroldyrene. På den baggrund spurgte forskerne ved universitetet i Lübeck sig selv, om der var en sammenhæng mellem mobiltelefonstråling og fødeindtagelse. Fordi pulserede og amplitudemodulerede mikrobølger påvirker hjernens homeostase hos rotter, og hjernens energistatus spiller en vigtig rolle i fødeindtagelse og kropsvægtregulering, testede forskerne, om mobiltelefonstråling påvirker hjernens energihomeostase og derved påvirker fødeindtagelsen.

Studiet

Undersøgelsen (1) er nu offentliggjort (2). Resultatet af undersøgelsen, som blev finansieret af den tyske forskningsfond (IW), diskuteres i detaljer i den nye ElectrosmogReport. (3)

Studiedesign og implementering

Efter omhyggelig registrering af personlige data og livsstilsvaner blev 15 normalvægtige unge mænd i alderen 21 til 29 år (23,47 ± 0,68 år, kropsmasseindeks (BMI) 22,62 ± 0,32) udsat for den maksimale stråling på 2 udsat for forskellige mobiltelefoner. Efter at forsøgspersonerne havde fastet i 12 timer, blev der udført en enkelt-blind, sham-kontrolleret, cross-over sammenligning. Alle deltagere gennemførte 3 tests med mindst 2 ugers mellemrum: telefon 1, telefon 2 og falsk stråling. Der blev brugt to normale 900 MHz mobiltelefoner, hvorfra strålingen virkede gennem et fast installeret headset med SAR 0,97 og 1,33 W/kg. Basestationen var en konstant transmissionssimulator. Spontan fødeindtagelse blev evalueret ved hjælp af en standard buffettest, og hjerneenergihomeostase blev bestemt ved anvendelse af 31P magnetisk resonansspektroskopi. Energistatus i hjerneceller blev beregnet som adenosintrifosfat (ATP) og kreatinfosfat (phosphocreatin, PCr) i forhold til uorganisk fosfat (Pi). Bestrålingen eller skinbestrålingen blev udført med mobiltelefonen ved maksimal effekt, først i 5 minutter (for at fastslå om der var en øjeblikkelig effekt af strålingen på hjernens stofskifte), derefter i 20 minutter. Bagefter kunne forsøgspersonerne spise lige så meget, de ville, i 40 minutter fra kl. 8:30. De kunne ikke vide, at mængden af mad blev vejet før og efter måltidet. Det eneste, de vidste, var, at forsøget havde til formål at undersøge, hvilken effekt mobiltelefonstråling har på hjernens energiomsætning. For at undgå overspisning fik de lov til at tage resten med sig senere.

Fordi appetitten reguleres af glukosemetabolisme, blev blodglukoseniveauer, insulin og serum C-peptidniveauer bestemt. (C-peptidet er et spaltningsprodukt af insulin og en faktor i reguleringen af glukosemetabolisme og appetit, red.). Blodprøver blev taget før starten af bestrålingen (basalværdier), efter 5-minutters bestråling og fem gange efter 20-minutters bestråling.

Resultater

Hos ingen af deltagerne viste de basale værdier efter 5 minutter og 20 minutters bestråling i blod og serum signifikante forskelle. Overraskende nok steg kalorieindtaget hos 13 af de 15 testpersoner med begge mobiltelefoner markant med 22-27 % i forhold til skinstråling, primært på grund af øget indtag af kulhydrater. Med telefon 1 var den 1152,2 ± 75,1 til 941,6 ± 85,2 kcal (p=0,001) og med telefon 2 1195,2 ± 79,3 kcal til 941,6 ± 85,2 kcal (p =0,001). I sidste ende var der ingen signifikante forskelle mellem de to typer telefoner, og bestemmelsen af blodsukker, insulin og C-peptid i serum afslørede heller ingen forskelle. Efter bestrålingen viste undersøgelsen af fødevarekomponenterne, udover det øgede indtag af kulhydrater, flere proteiner på 2. pladsen, fedtindtaget var kun en smule øget som en trend i telefon 2.

Målingerne af energiindholdet i hjernecellerne kort efter strålingen viste næppe nogen forskel til den falske stråling, hvor værdierne forblev konstante over hele tiden. Efter 20 minutters eksponering steg ATP/Pi- og PCr/Pi-forholdet imidlertid kraftigt, og nåede en meget signifikant stigning under mobiltelefoneksponering ved 50 og 55 minutter, og faldt derefter kraftigt og steg igen efter 65 minutter.

Konklusioner

Data fra denne undersøgelse hos mennesker (unge mænd) viser, at mobiltelefonstråling fra 2 forskellige typer telefoner (900 MHz) øger kalorieindtaget med 22% og 27%, primært gennem øget kulhydratindtag. Resultaterne stemmer overens med resultaterne af de få kendte undersøgelser af gnavere. Selvom resultater ikke direkte kan ekstrapoleres fra dyreforsøg til mennesker, fordi gnaverne modtog bestråling af hele kroppen, og dyrene også er aktive, tyder disse og tidligere resultater på, at mobiltelefonstråling kan være en mulig medvirkende årsag til overspisning. Andre undersøgelser med børn og unge fandt også en sammenhæng mellem brug af computer og mobiltelefon og øget BMI. Det betyder, at radiofrekvent stråling kan bidrage til fedmeepidemien. Betingelserne for mobiltelefonstråling her er realistiske efter 25 minutter og resulterer ikke i nogen varmeeffekt.

Derudover blev ændringer i energihomeostase i hjernen påvist i eksperimentet. Stigningen i højenergifosfatmetabolisme efter eksponering for mobiltelefonstråling kunne indikere, at behovet for glukose for at opretholde homeostase i neuroner er øget. Dette er af fundamental betydning for alle hjernefunktioner, der påvirker mental sundhed, adfærd og andre organer. Mulig interferens fra elektromagnetiske felter kan derfor have nogle generelle neurobiologiske effekter, som endnu ikke er klare. Børn og unge er særligt ramt, fordi de udsættes for stråling fra starten af deres liv, og deres hjerne absorberer væsentlig mere stråling, der trænger dybere ind i hjernen, f.eks. ind i hypothalamus.

Grundforskning tilbage i 2011: Glukosemetabolisme er påvirket af mobiltelefonstråling

Så tidligt som i 2011 viste den dengang meget roste undersøgelse af Volkow et al., (4) at mobiltelefonstråling påvirker glukosemetabolismen, hvilket påvirker appetitten. Undersøgelsen tiltrak en masse opmærksomhed, fordi undersøgelsen leder Nora D. Volkow var og stadig er direktør for US National Institute on Drug Abuse (NIDA). Den praktiske relevans af undersøgelse af Volkow et al. er nu blevet påvist af Lübeck-forskerne.

Kilder:

0) https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail&newsid=1805
1) Wardzinski EK, Jauch-Chara K, Haars S, Melchert UH, Scholand-Engler HG, Oltmanns KM, (2022): Mobile Phone Radiation Deflects Brain Energy Homeostasis and Prompts Human Food Ingestion.
https://www.mdpi.com/2072-6643/14/2/339
2) Undersøgelsen offentliggjort I Nutrients 14, p. 339:
https://www.mdpi.com/2072-6643/14/2/339/pdf
3) https://www.emfdata.org/de/elektrosmogreport/detail&id=18
4) Volkow ND, Tomasi D, Wang GJ, Vaska P, Fowler JS, Telang F, Alexoff D, Logan Jørgensen, Wong C (2011): Virkninger af mobiltelefon radiofrekvens signal eksponering på hjernen glukose metabolisme. Virkninger af mobiltelefon radiofrekvens eksponering på glukose metabolisme i hjernen. JAMA 2011; 305 (8): 808-813;
https://www.emf-portal.org/de/article/19036

Læs mere her:

International erklæring om børns menneskerettigheder i den digitale tidsalder

En anatomisk model af børns og voksnes hoveder viser, at SAR værdierne overstiger de gældende grænseværdier specielt for børn

Et problem for et mindretal eller en advarsel om en begyndende folkesundhedskrise?

Et ukontrolleret eksperiment: Hvordan de smarte enheder skader børns hjerner

Børn er mere sårbare end voksne