Eksponeringer for mikrobølgestråling bør efterleve ALARA-princippet: Så lav som rimeligt opnåelig. Der bør indføres et uafhængigt finansieret uddannelses-, forsknings- og kontrolprogram med henblik på de langsigtede fysiske og psykologiske påvirkninger af de hurtigt skiftende teknologiske miljøer, herunder hvordan vi kan afbøde påvirkningerne fra ændringerne i hardware og software.

Endvidere indikerer den nuværende viden om elektrohypersensitivitet (EHS) vigtigheden af, at vi reducerer den trådløse eksponering, især på vores skoler og i sundhedsmiljøerne.

Forfatterne bag forskningsartiklen er Devra Davis PhD, MPH ^a b, Linda Birnbaum, ph.d. ^c, Paul Ben-Ishai ph.d. ^d, Hugh Taylor MD ^eh, Meg Sears MEng, ph.d. ^f, Tom Butler Ph.d., MSc ^g, Theodora Scarato MSW ^b

^aMedicin, Ondokuz Mayis University, Samsun, Tyrkiet
^bEnvironmental Health Trust, Teton Village, WY, USA
^cNational Institute of Environmental Health Sciences og National Toxicology Program, Scholar in Residence, Nicholas School of the Environment, Duke University, USA
^dInstitut for Fysik, Ariel Universitet, Israel
^eInstitut for Obstetrik, Gynækologi og Reproduktive Videnskaber, Yale University School of Medicine, New Haven, CT USA
^fOttawa Hospital Research Institute, Forebyg kræft nu, Ottawa, Canada
^gUniversity College, Cork, Irland
^hInstitut for Molekylær, Cellulær og Udviklingsbiologi, Yale University, New Haven, CT, USA

Forskningsartiklen blev tilgængelig online den 17. marts 2023.

Foto: Jelleke Vanooteghem, Unsplash,

Indhold

Abstrakt
Introduktion: Børns eksponering for trådløs stråling stiger hurtigt
Elektromagnetisk stråling og biologiske virkninger
– Elektromagnetisme
– Det elektromagnetiske spektrum
– Signaler
– Stigningen i eksponering for elektromagnetisk stråling
– Hvordan kvantificeres EMF-eksponering?
– Fysiske mekanismer for interaktionen mellem RFR og væv
– Biologiske veje for ikke-ioniserende virkninger
Børns unikke sårbarhed over for trådløs stråling
Reproduktion og graviditet
– Reproduktionsevnen
– Graviditet er et kritisk vindue for sårbarhed
Toksikologisk dokumentation for skadelige virkninger af RFR
– Prænatal eksponering og centralnervesystemet
– Prænatale eksponeringer hos mennesker ændrer adfærd og kognition hos afkom
– Adfærd og kognition hos børn og unge, der er påvirket af mobiltelefoner
– Adfærd hos dyr
– Kræft
– Eksperimentel dokumentation for kræft
– Kræftepidemiologi — case-control-undersøgelser
– Kræftepidemiologi – kohortestudier
– Uforklarlige stigninger i pædiatriske og unge voksne kræftformer er i overensstemmelse med stigende trådløse eksponeringer
– EMF’er som hormonforstyrrende stoffer
– Dyreforsøg med additive eller synergistiske virkninger af RFR med andre stoffer
– Effekter af skærmtid
– Technoference bidrager til tale- og bindingsforsinkelser
Vejledning i klinisk praksis
– Elektromagnetisk følsomhed – Et underdiagnosticeret pædiatrisk problem
– Synergistisk og kombineret toksisk eksponering hos børn
– En teoretisk rolle for RFR i ætiologien af autistisk spektrumforstyrrelse
Utilstrækkelige regulatoriske grænser
– Grænseværdier for mobiltelefoni og trådløs enhed
– Grænseværdier for eksponering for trådløst netværk
– Hvorfor SAR-standarden er utilstrækkelig til at beskytte børn
– Huller i lovgivningen, der påvirker børn
Forebyggelse: medicinsk organisation, folkesundhed, regeringspolitik og handlinger for at mindske risikoen for børn
– Medicinske organisationer og folkesundhedsagenturer
– Hvordan familier kan reducere EMF-eksponering
– Computer, bærbar computer og tablet internetforbindelser i bygninger
– Hjemme
– Yderligere overvejelser under graviditet
– Grænseværdier for emission fra mobilmaster og omgivelser
– Lovgivningsmæssige huller i USA
– Internationale foranstaltninger vedrørende markedsføring, overholdelse og gennemsigtighed
– RFR-test før markedsføring af mobiltelefoner og trådløse enheder
– Skoler og børnepasningsmiljøer
Indstillinger til sundhedspleje
Konklusion: Næste skridt for klinikere til bedre at beskytte de unge mod påvirkninger af RFR
Læs mere her
Referencer

Abstrakt

Børn bliver i dag undfanget og lever i et hav af trådløs stråling, som ikke fandtes, da deres forældre blev født. Lanceringen af den digitale tidsalder fortsætter med at ændre kapaciteten til at reagere på nødsituationer samt udvide den globale kommunikation. Samtidig med at den stadig mere allestedsnærværende teknologi fortsætter med at ændre beskaffenheden af handel, lægemidler, transport og det moderne liv generelt, er dens varierede og skiftende former ikke blevet evalueret for deres biologiske eller miljømæssige påvirkninger.

Standarder for evaluering af stråling fra de talrige trådløse enheder blev først fastsat i 1996 for at undgå opvarmning af væv og er siden forblevet uændret både i USA og i mange andre lande. En lang række beviser indikerer, at der er talrige ikke-termiske effekter fra den trådløse stråling bl.a. i forhold til reproduktion, opvækst samt kroniske sygdomme.

De mange udbredte enheder som telefoner og tablets fungerer som to-vejs mikrobølgeradioer, der sender og modtager forskellige frekvenser af informationsbærende mikrobølgestråling på flere samtidig fungerende antenner. Ekspertgrupper, der rådgiver regeringer om dette spørgsmål, er ikke enige om, hvilke fremgangsmåder der er bedst.

American Academy of Pediatrics anbefaler en begrænset skærmtid for børn under to år, men mere end halvdelen af alle småbørn har regelmæssigt kontakt med skærme, ofte uden forældrenes vidende.

Små børn af forældre, der ofte bruger trådløse enheder som en form for børnepasning, kan opleve forsinkelser i taletilegnelse samt sociale kontakter, mens ældre børn rapporterer om følelsen af skuffelse på grund af ‘technoference’ – forældrenes distraktion på grund af teknologien.

Børn, der begynder at bruge trådløse enheder tidligt i livet, kan blive socialt, psykologisk og fysisk afhængige af teknologien samt oplever abstinenser, når den tages fra dem.

Vi gennemgår relevant eksperimentel, epidemiologisk og klinisk evidens om biologiske og andre effekter af den aktuelle brug af trådløs teknologi, herunder råd om at inkludere centrale spørgsmål ved pædiatriske sundhedstjek af spædbørn og til den unge voksenalder.

Vi konkluderer, at i overensstemmelse med rådgivning inden for pædiatrisk radiologi, virker en tilgang, der anbefaler, at eksponering for mikrobølgestråling er så lav som rimeligt opnåelig (ALARA-princippet), fornuftig og klog, samt at der bør indføres et uafhængigt finansieret uddannelses-, forsknings- og kontrolprogram med hensyn på de langsigtede fysiske og psykologiske påvirkninger af de hurtigt skiftende teknologiske miljøer, herunder måder at afbøde påvirkninger gennem ændringer i hardware og software.

Den nuværende viden om elektrohypersensitivitet indikerer vigtigheden af at reducere den trådløse eksponering, især på skoler og i sundhedsmiljøer.

Introduktion: Børns eksponering for trådløs stråling stiger hurtigt

Vi lever i en tidsalder med teknologisk vidundere, hvor evnen til at reagere på nødsituationer, engagere sig i rutinemæssig handel og endda i krigsførelse er blevet radikalt ændret med den trådløse kommunikation. Samtidig befinder vi os også i en tidsalder med teknologiske imperativer. Det vil sige, at det faktum, at noget teknisk set kan gøres, bliver misforstået som et argument for, at det skal gøres, dvs. til fordel for implementering af denne teknologi. Forældre forstår det godt – for blot fordi du kan bruge et skateboard uden hjelm og andet beskyttelsesudstyr, betyder det ikke, at det er en god idé. Med trådløse babyalarmer til iPad-potten til småbørn, der skal lære at bruge toilettet, Wi-Fi

Barbies, tablets og mobiltelefoner, er nutidens spædbørn, småbørn, mindre børn og unge omgivet af trådløse teknologier. Ingen af dem er blevet testet for deres indvirkning på børn. Især når de bruges i de tidlige stadier af livet, kan disse enheder forstyrre social udvikling, læring og socialisering. De kan også have livslange og potentielt irreversible negative biologiske virkninger.

“Børn er ikke små voksne og påvirkes uforholdsmæssigt af alle miljømæssige eksponeringer, herunder stråling fra mobiltelefoner.”
American Academy of Pediatrics til Federal Communications Commission (2013) ¹

Mobiltelefoner, tablets og bærbare computere fungerer typisk som tovejs mikrobølgeradioer, der sender og modtager radiofrekvent stråling (RFR) til og fra interne og eksterne antenner. RFR-eksponeringsstandarder for brug og drift af mobiltelefoner og andre trådløse enheder bygger – uændret siden 1996 – på en rå fysisk model der, ved hjælp af en tom plastkugle, skal forgive at være et hovede, heri hældes der en homogen væske. Dette ensartede medium kan ikke afspejle de forskellige tætheder og elektromagnetiske egenskaber ved udviklingen af fysiologi, morfologi og væv gennem forskellige aldre og den større sårbarhed hos spædbørn, småbørn og børn. Sundhedsbaserede standarder er aldrig blevet udviklet til at tage højde for de meget forskellige teknologier, anvendelser og brugere, som anvender enhederne i dag.

Selvom cellulære kommunikationssystemer og trådløse teknologier har vist sig at være til stor gavn for samfundet, kan de også udgøre en risiko for sundheden og sikkerheden for de milliarder, der gennem deres levetid udsættes for unødvendige niveauer af RFR. Som det fremgår af denne gennemgang, og i betragtning af de betydelige eksperimentelle, epidemiologiske og kliniske beviser for, at de nuværende niveauer af trådløs stråling kan være skadelige, især for de unge, er vi enige med de eksperter, der råder til, at politikker bør styres af begrebet ALARA – så lavt som rimeligt opnåeligt – mens forskningen fortsætter med at udvikle sig.

Det ledende princip for strålingssikkerhed, ALARA betyder at undgå at blive udsat for stråling, der ikke har en direkte fordel for dig, selvom dosis er lille. ²

Det ledende princip for strålingssikkerhed er “ALARA”. ALARA står for “så lavt som rimeligt opnåeligt”. ALARA betyder at undgå udsættelse for stråling, der ikke har en direkte fordel for dig, selvom dosis er lille. ²

I mere end et årti har American Academy of Pediatrics ³ og American Academy of Child and Adolescent Psychiatry ⁴ rådgivet om, at børn i alderen to år og derunder ikke skal have skærmtid, men alligevel stiger spæd- og småbørns brug af de trådløse enheder hastigt. Dette råd er nu blevet ændret til at tillade forældreovervågede videoopkald i alderen 18 til 24 måneder. Pew Research Foundation undersøgte forældre i 2020 og 2021 og fandt ud af, at 8 ud af 10 forældre til børn, der var 11 år eller yngre (81%), fortalte, at deres barn indimellem havde brugt en tabletcomputer i 2021, en stigning fra 68% i 2020 ⁵; 71% sagde, at deres barn havde brugt en smartphone i 2021 (se fig. 1). Nyere tal vil helt sikkert være højere, da pandemien har ført til øget afhængighed af digitale enheder. Rapporter om alvorlige adfærdsproblemer, herunder problemer med selvkontrol, socialisering, sprogtilegnelse og lignende, har været forbundet med afhængighed af trådløse enheder; og internet gaming disorder (afhængighed) er stigende i alle aldersgrupper. ⁶

Årtiers forskning i RFR (herunder mikrobølger) indikerer, at daglig eksponering for trådløse enheder kan påvirke voksnes og børns fysiske, følelsesmæssige og psykologiske sundhed og trivsel. ⁷ Et stigende antal uafhængige forskere finder, i modsætning til regulatorer, som US Federal Communications Commission (FCC) og International Commission on Non-ionizing Radiation (ICNIRP) der i øjeblikket betragter “lav niveau” eksponeringer som sikre; at disse niveauer faktisk bringer børns endokrine, reproduktive og immunsystemer i fare. De nuværende lovgivningsmæssige grænseværdier er baseret på den antagelse, at overophedning med RFR med høj effekt er den eneste etablerede sundhedseffekt, der skal undgås. Ikke desto mindre finder adskillige undersøgelser, at ikke-termiske niveauer af RFR kan forårsage store bivirkninger såsom induktion af reaktive iltarter (ROS), DNA-skader, kardiomyopati, kræftfremkaldende egenskaber, sædskader, hukommelsesskader og neurologiske effekter. ⁸ Som med mange andre kemiske og fysiske farer er der tegn på, at de større skadelige virkninger finder sted, når eksponeringer forekommer i de kritiske faser af vækst og udvikling, herunder graviditet. ⁹

Siden 1990’erne har EU’s medlemsstater og FCC set til ICNIRP¹⁰ og Institut for Elektriske og Elektroniske Ingeniører (IEEE) ¹¹  og deres risikovurdering samt vejledning om erhvervsmæssig og offentlig eksponering for RFR fra alle kilder. Disse grupper antager, at kun termiske virkninger (overdreven opvarmning) skal undgås. I modsætning hertil har Den Internationale Kommission for Biologiske Virkninger af Elektromagnetiske Felter (ICBE-EMF)¹² og Oceania Radiofrequency Scientific Assessment Association (ORSAA) ^{13, 14} bl.a. afvist de antagelser, som ICNIRP støtter sig på, og givet en detaljeret begrundelse for deres holdninger. ¹⁵ Desuden hævder den tidligere chefredaktør for tidsskriftet Bioelectromagnetics ¹⁶, at standarderne for evaluering af trådløse telefoner og andre enheder ikke har holdt trit med den teknologiske udvikling, som viser, at der forekommer ikke-termiske virkninger, og at de nuværende FCC-standarder derfor ikke beskytter folkesundheden.

Forordninger på begge sider af Atlanten har det til fælles, at de er baseret på risikovurderinger foretaget i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne af industriforskere og deres datterselskaber i IEEE. På trods af en betydelig vægt af beviser, der indikerer alvorlige biologiske og miljømæssige virkninger af ikke-termiske niveauer af RFR, har risikovurderinger fra FCC og ICNIRP af ikke-ioniserende stråling fra telefoner og andre enheder været uændret i årtier.

Flere tusinde apps er blevet udviklet til spæd- og småbørn til brug for telefoner, ure og tablets uden forskning af deres langsigtede fysiske eller psykologiske virkninger.

Da telefoner for første gang kom på markedet, var børns brug af mobiltelefoner uhørt. I dag udsættes børn for trådløs stråling fra mobiltelefoner samt adskillige andre kilder i deres hjem, børneinstitutioner og skoler som vist i fig. 2. Flere tusinde apps er blevet udviklet til spæd- og småbørn til brug på telefoner, ure og tablets uden forskning af deres langsigtede fysiske eller psykologiske virkninger. (Fig. 2)

Denne artikel samler vigtige videnskabelige oplysninger om, hvorfor og hvordan man reducerer trådløs eksponering for unge, herunder begrænsning af prænatal og neonatal eksponering. De seneste videnskabelige og kliniske undersøgelser af de biologiske effekter af trådløs stråling og eksponeringsmodeller behandles kort med hensyn til uforklarlige tendenser inden for kræft, autismespektrumforstyrrelse, indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsunderskud, adfærdsmæssige og psykiatriske lidelser samt andre stigende pædiatriske lidelser. Endelig præsenteres den sundhedsprofessionelle og amerikanske nationale politiske udvikling, der sigter mod at beskytte børn mod upassende og skadelig eksponering, med specifikke anbefalinger og praksis for mere sikker brug af teknologier.

Elektromagnetisk stråling og biologiske virkninger

Radiokommunikation er kernen i mobiltelefonen og den trådløse strålingsrevolution via elektromagnetiske “radiobølger” eller RFR.

Elektromagnetisme

Teorien om elektromagnetisme opstod i 1865, da James Clerk Maxwell forenede Ampères arbejde med elektricitet og Faradays og andres arbejde med magnetisme i en samlet teori.^17,18

Kort sagt, en elektrisk ladning eller bevægelse af elektrisk ladning (elektriske strømme gennem ledninger og enheder) påvirker på afstand andre ladninger eller elektriske strømme. Indflydelsen, kaldet et “felt”, skyldes tiltrækkende og frastødende kræfter mellem elektriske ladninger. Positive og negative ladninger tiltrækker, mens to ladninger af samme tegn tvinges fra hinanden. Af særlig betydning er, hvordan en oscillerende ladning skaber et felt, der ligeledes svinger, og denne forstyrrelse (kaldet “stråling”) formerer sig udad som en bølge. Forestil dig et barn, der knipser med et sjippetov – ‘svirpet’ forplanter sig gennem rebet på samme måde, som det elektriske felt formerer sig i form af en bølge. Teorien blev eksperimentelt bekræftet i 1887 af Heinrich Hertz. ^{19, 20}

Dualiteten af en bølge er illustreret i fig. 3. Oscillationen kan beskrives som en sinusbølge, der afhænger både af tid og sted for observationen. Den øverste ramme af figuren viser bølgens svingning set af en observatør, der står på ét sted og set over en periode. Man kan forestille sig at stå nær havet og stirre på en bøje, mens den bølger op og ned, når bølgerne passerer nedenunder. Det nederste panel ser ud på samme måde, men viser, hvordan bølgerne på et tidspunkt vil se ud på hvert sted. Lidt ligesom at stå på samme sted nær havet og undersøge det åbne hav og alle bølgerne foran dig. Bølgens karakteristiske træk er dens amplitude, A, dens bølgelængde, λ (afstanden mellem to sekventielle toppe) og dens frekvens, f (antallet af svingninger pr. sekund målt som Hertz [Hz] eller gensidige sekunder [s⁻¹]). Forholdet mellem disse parametre, den cykliske frekvens, ω, og bølgetallet, k, er illustreret i figuren. Vigtigst er multiplikationen af frekvensen med bølgelængden lig med udbredelseshastigheden, c.

Maxwells teori forudsagde, at lysets hastighed (synligt lys er en form for elektromagnetisk stråling) ville være konstant på 186.000 miles per sekund, hvilket bekræfter en måling, der først blev foretaget på jorden (snarere end ved astronomisk skøn som udført af Ole Rømer og offentliggjort i 1676 ²¹) af Hippolyte Fizeau i 1848. ²²

Oscillationsfrekvenserne af elektromagnetiske bølger kan variere fra brøkdele af Hertz (en langsom variation i feltstyrke, der tager mere end et sekund at fuldføre) til milliarder gange i sekundet. Hver frekvens kan udnyttes teknologisk på forskellige måder, og dette er generelt repræsenteret af det elektromagnetiske spektrum.

Det elektromagnetiske spektrum

Læger udnytter elektromagnetisk stråling (EMR) i mange former. Højfrekvent, ioniserende EMR anvendes til diagnose (fx røntgen og CAT scanning billeddannelse) og behandling (fx gamma-kniv og andre ioniserende stråle behandlinger for kræft); ikke-ioniserende ultraviolet stråling gives til behandling for hudsygdomme såsom psoriasis; infrarød stråling anvendes i fysioterapi og intensiv pleje), mens pulserende EMR i stigende grad anvendes i ortopædi og fysioterapi. Det elektromagnetiske spektrum omfatter synligt lys, der udgør en lille del af spektret (fig. 4), hvor mange af de resterende dele er usynlige.

Inden for folkesundheden forbyder stærke sundheds- og sikkerhedsretningslinjer at udsætte spæd- og småbørn for solens stråler ud over begrænsede eksponeringer. De problematiske stråler findes i solens ultraviolette (UV) lys i UVA- og UVB-frekvensbåndene. Mens UVB traditionelt er forbundet med direkte DNA-skader, der fører til melanom eller mindre ondartede former for hudkræft, tyder nylige beviser på, at UVA spiller en større rolle end tidligere antaget i udviklingen af hudkræft og også kan påvirke immunsystemet og andre organer. ²³ Andre dele af spektret, især det blå lys ved 440 nanometer, bruges med deres biologiske virkninger på huden til behandling af hyperbilirubinæmi ²⁴ ved at stimulere produktionen af di-hydroxy-vitamin D i leveren hos nyfødte med gulsot. Ubehandlet kan syndromet resultere i bilirubinkoncentrationer, der kan forårsage akut bilirubin encephalopati og kernicterus – en permanent invaliderende neurologisk tilstand. Blåt lys ²⁵ er også kendt for at forstyrre søvn ved at hæmme produktionen af melatonin, et naturligt hormon frigivet af pinealkirtlen, om er en potent antioxidant og frie radikaler, der produceres ved at sove i mørke.

For at vende tilbage til brugen af spektret til kommunikation kan evnen til at transmittere et bevægende elektrisk felt over rummet ikke i sig selv etablere en kommunikationskanal. For at dette kan finde sted, skal oplysningerne være kodet ind i denne transmission. Evnen til at kode information om EMF var, hvad Guglielmo Marconi demonstrerede i 1897 ²⁶ med sin første transatlantiske radiotransmission.

Signaler

Den nemmeste måde at kode information på EMF er at slå transmissionen til og fra – som en morsekode. At lave en gnist fik tidlige morsekode-operatører tilnavnet “Sparky”. Prikker og bindestreger (en “digital” kommunikationsmåde) kan sammenlignes med et-taller og nuller i roden af moderne databehandling. Mere information kan transmitteres ved en omhyggelig modulering af signalets amplitude i forhold til moduleringen af en lyd, det være sig en persons stemme eller musik. Denne ordning, kendt som amplitudemoduleret (AM) radio, dominerede tidlige radio- og tv-udsendelser. Der er dog en ulempe ved en sådan ordning, idet kun en operatør kan bruge den samme radiofrekvens ad gangen. For tovejs AM-kommunikation skal enten hver side vente på, at den anden stopper og ‘frigiver’ frekvensen (deraf radiooperatørernes brug af ‘over’), eller der skal være forskellige bærefrekvenser for hver kanal.

Den første generation af mobiltelefoner var lidt mere end AM-radiohåndsæt, der arbejdede med 2-kanals kommunikation (ved hjælp af en protokol kendt som Frequency Division Multiple Access ²⁷ (FDMA)) og sender til en antenne, der er tilsluttet telefonnettet, ofte ved hjælp af relativt høje EMF-kræfter, op til 5 watt. Deres transmissioner kunne blive opfanget af skjulte radiooperatører, hvilket den fremtidige konge af England til sin ærgrelse opdagede, da en intim samtale mellem daværende prins Charles og hans kæreste, fru Camilla Parker-Bowles, blev optaget af en scannerentusiast. ²⁸ Kontinuerlige analoge signaler dominerede telefonsignaler via kobbertråde, som knyttede byer og lande, radio- og tv-udsendelser sammen helt frem til begyndelsen af 1990’erne.

For at overvinde problemer med begrænset udveksling og undgå indblanding og forlegenhed for kongelige, blev de digitale former for transmission indført. Den enkleste form for digitalisering er at modulere et bæresignal ved at sende med en fastsat frekvens multipliceret med nul eller en. Dette er illustreret i fig. 5.

Det første panel i figuren viser det grundlæggende sinusformede signal og er kendt som “bærefrekvensen”. Det andet panel er en digitalisering, der tænder eller slukker for signalet. Det nederste panel er resultatet af at multiplicere de to sammen, hvilket resulterer i udbrud – pulsering – af transmissionen. En modtager, der er indstillet til bærefrekvensen, oversætter den røde konvolut til ettaller og nuller, hvilket resulterer i en digital serie og information.

Stigningen i eksponering for elektromagnetisk stråling

Mængden af data der transmitteres trådløst og den tilhørende stråling er steget med utallige størrelsesordener siden starten med tv- og radioprogrammer. I stedet for en ugentlig forventning om at se en stjerne på Ed Sullivan Show eller det næste afsnit af en sitcom, kan vi nu få øjeblikkelig tilfredsstillelse med binge-watching samt endeløse tilbud på utallige platforme med vigtige miljømæssige konsekvenser, ²⁹ herunder en betydelig øget emission af energi og drivhusgasser.

Siden starten af tidsalderen med mobiltelefoner (den første kommercielle mobiltelefon ramte markedet i 1983 ³⁰) for 40 år siden har der været 5 generationer af teknologiske fremskridt (se tabel 1), der kulminerede med det sidste 5^th Generation (5G) mobilnetværk. Hver generation har ført til deraf følgende stigninger i eksponeringen for EMR. ³¹ En ofte udbasuneret påstand er, at de nyeste 5G-netværk faktisk vil være grønnere og reducere eksponeringsniveauet. I diskussionen om de energimæssige konsekvenser af 5G-udrulninger bemærkede López-Pérez et al. imidlertid i en nylig undersøgelse, at et 5G-netværk kan forbruge mere end 140% energi end et tilsvarende 4G-netværk. ³² Derudover er der ingen bekræftede beviser for, at 5G-netværk vil reducere eksponeringen. Mange undersøgelser tyder på, at det modsatte vil være sandt. 33, 34, 35, 36 Nogle brancheeksperter rapporterer, at eksponeringen af det omgivende miljø fra de tætte antenneinstallationer fra 5G og fortætningen af ny trådløs infrastruktur kan overstige de nuværende 3- og 4G-netværk op til 46 gange.^{33, 37} 5G-netværk har flere multiple beam-forming antenner, der er placeret i afstande på ca. 100 m. ³² De folkesundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af 5G er fortsat ikke testet.

Nogle brancheeksperter rapporterer, at de omgivende miljøeksponeringer nær antenneinstallationer fra 5G og fortætning af ny trådløs infrastruktur kan overstige de nuværende 3- og 4G-netværk op til 46 gange.

Tabel 1. Fælles cellulære teknologier og deres respektive frekvensbånd i MHz (106 Hz) og GHz (109 Hz) intervaller. ³⁰

Cellulær teknologi	MHz-frekvenser	GHz frekvenser
GMS (2G)	380 – 900	1.8 – 1.9
CDMA (2G & 3G)	400 – 900	1.8 – 2.5
UMTS (3G)	699 – 900	1.7 – 2.69
LTE (4G)	400 – 900	1.9 – 5.925
5G NR (5G) FR1	600 – 960	1.5 – 6.7
Bluetooth		2.4
Wi-Fi		2.45, 5 og 6
5G NR (5G) FR2	———–	24.25 – 71.0

Årsagen til stigningen i eksponering med 5G skyldes bl.a. det faktum, at når der anvendes højere frekvenser, øges den atmosfæriske absorption og spredning. Da 5G-frekvenser fungerer langs millimeterbølgelængderne, og at signalerne ikke kan rejse så langt som i tidligere systemer, er de mere tilbøjelige til kollidere med objekter, der forstyrrer, såsom vægge og andre barrierer. For at opretholde den samme signalstyrke kræves der derfor flere basestationer, en proces kendt som “fortætning”. Nogle skøn sætter antallet af 5G-basestationer, som der kræves til dækning i et bymiljø, til en 100-dobling sammenlignet med et tilsvarende 4G-netværk. ³⁴ Flere basestationer kan oversættes til mere stråling. En anden grund til, at der vil forekomme en større eksponering, er en konsekvens af, at 5G-standarden er afhængig af et nyt teknologisk fremskridt kaldet Multiple Input Multiple Output (MIMO) antenner. Antallet af brugere, der kan oprette forbindelse til en enkelt basestation, øges ved at dele frekvensbåndet op i mange flere frekvenskanaler (deraf kravet om højere frekvenser) og ved at dele den tid, hver enkelt kanal bruger det samme frekvensbånd. I modsætning til 2G til 4G-standarder multipliceres denne opdeling af frekvensbånd i 5G ved hjælp af stråledannende antenner. Ved at bruge mange små antenner og ved nøje at time de individuelle transmissioner på samme frekvens er det muligt at forme signalet til en tæt begrænset rumlig stråle fra basestationen direkte til brugerens 5G-telefon, 5G-tablet eller 5G-computer. Så længe 2 brugere ikke står samme sted, kan de begge bruge den samme signalfrekvens og forstyrrer ikke hinandens transmission. Det er kendt som “phased array antenner” og vil danne hjertet i flere stråledannende antenner og behovet for MIMO i 5G-standarden. ³³ De elektromagnetiske frekvenser, der anvendes til trådløs og cellulær kommunikation, fra 1G op til 5G, optager Megahertz (MHz) og Gigahertz (GHz) frekvensområder som vist i tabel 1.

Hvordan kvantificeres EMF-eksponering?

Den metrik, der bruges til måling af personlig eksponering fra mobiltelefoner, kaldes SAR (Specific Absorption Rate). Det er en måling af absorptionshastigheden for elektromagnetisk energi i brugerens kød. Korrekt defineret er det absorptionshastigheden for energi fra en mobiltelefon eller anden trådløs enhed, målt i watt pr. Kg (W / kg) i gennemsnit over en periode på 6 eller 30 minutter fordelt på et volumen på 1 g eller 10 g inden for et plastfantoms 12 pund (5,5 kg.) store hoved, hvilket svarer til en stor voksen mand fyldt med homogen væske eller hans 220 pund (99,8 kg.) tunge plastkropsfantom. En lokal SAR på 1,6 W/kg er tilladt for hoved og torso, og 4,0 W/kg er tilladt for ekstremiteter, som omfatter øret (pinna). I EU gælder ICNIRP’s SAR-grænseværdi på 2.0 W/kg gennemsnitligt fordelt over 10 gram kropsvæv.

Test dummyen, der også benævnes ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin), er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. SAM’s hovedstørrelse er kun relevant for 3% af befolkningen.)

Ved hjælp af en computerstyret sonde, der sættes ned i det væskefyldte fantomhoved (se fig. 6), måles den elektromagnetiske feltstyrke på forskellige punkter inde i modellen af det 5 ½ kg. store hoved på en stor voksen mand. SAR beregnes derefter ved ligningen,

SAR= σE2/ρ (1)

hvor σ er ledningsevne af saltopløsningen ved frekvensen af interesse, E er den elektriske feltstyrke og ρ er densiteten af mediet. Måleprotokollen dikteres af IEEE-standarden C95.1-2019. ³⁸ Det menneskelige fantom, er kendt som den specifikke antropomorfe mannequin (SAM) er standardiseret af IEEE. ³⁹ SAR-klassificeringen er blevet kritiseret for at undervurdere absorptionen for mindre personer og for børn af en række forfattere ⁴⁰ fordi dimensionerne af SAM er baseret på en model svarende til 90 % af de amerikanske militære rekrutter i 1989. ^{41, 42, 38} Den homogeniserede saltvandsvæske, der bruges til elektrisk efterligning af kød, kan ikke tage højde for de varierede og vidt forskellige ledningsevner og tætheder af forskellige væv hos de forskellige aldersgrupper. ⁴³ Bag denne model til estimering af eksponering ligger en antagelsen om, at den eneste skade, der kan forårsages af en elektromagnetisk bølge, er opvarmning af hjerne eller krop. Sammenfattende, hvis eksponeringsopvarmning resulterer i en stigning i kernekropstemperaturen på mindre end 1° C, betragtes det som ikke farligt. Kritik af SAR er yderligere diskuteret i afsnit 7 om behovet for at opdatere de regulatoriske grænser.

En yderligere måling er Ambient Power Density (PD), målt i watt pr. kvadratmeter eller milliwatt pr. kvadratcentimeter. Den omgivende PD-metrik måler strømmen af elektromagnetisk energi pr. kvadratmeter fra en fjern kilde, såsom en mobiltelefonbasestation. I USA er sikkerhedsgrænsen for offentlighedens eksponering for kilder såsom basisstationer fastsat til 10 W/m² (undertiden citeret tilsvarende som mW/cm²).

Oprindelsen af de omgivende PD og SAR-værdier kan spores tilbage til slutningen af 1950’erne, hvor den amerikanske hær og flåde blev bekymret over potentielle skader der blev påført radaroperatører ved opvarmning ^{44, 45} og udførte forsøg på en håndfuld hunde, aber og rotter. De havde bemærket øjenskader og forbrændinger ved overeksponering, og standarden for PD blev sat til 10 W / m. ^{2, 44, 46} Det blev det etablerede paradigme ved udstedelsen af den første amerikanske standard i 1966 af American Standard Association og derefter af Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) for eksponering for RFR og har været det lige siden. Yderligere forskning, herunder undersøgelser af dyreadfærd, når de blev udsat for EMF på et niveau, der ikke forårsagede intern opvarmning (på mere end 1° C) blev brugt til at bekræfte den oprindelige antagelse. ⁴² I 1996 fastsatte US Federal Communications Commission (FCC) de nuværende retningslinjer for offentlighedens tilladte RFR-eksponering for RFR fra 300 kHz til 100 GHz (3G op til 5G og derover), ⁴⁷ baseret på en rapport fra 1986 fra National Council on Radiation Protection & Measurements (NCRP) samt Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) C95.1-1991-standard.

Internationalt tager mange nationale regeringer enten deres anbefalinger for eksponeringsniveauer fra FCC eller fra International Commission for Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP). ¹⁰

En sammenligning af de tilladte PD-grænser mellem forskellige lande er vist i fig. 7.

ICNIRP voksede ud af et arbejdsudvalg under International Commission for Radiation Protection, en ikke-statslig organisation, der repræsenterer fagfolk og organer, der er involveret i teleindustrien. ⁴⁸

Talrige publikationer har kritiseret ICNIRP som værende en tæt sammentømret selvsupplerende gruppe, der bagatelliserer og misrepræsenterer forskning ⁴⁹ der angiver biologiske virkninger på ikke-termiske niveauer og henviser i stedet til sine egne kommissærer, hvoraf mange har en historie med interessekonflikter. ^{50, 51}  ICNIRP- og FCC-grænseværdierne for SAR er opsummeret i tabel 2.

Tabel 2. ICNIRP- og FCC SAR-grænser i USA og andre lande

SAR-grænser for mobiltelefoner og trådløse enheder	Gennemsnitlig SAR for hele kroppen (W/kg)	Hoved og torso * Lokaliseret SAR (W/kg)	Lemmer og ekstremiteter** Lokaliseret SAR (W/kg)	Eksempler på lande, der tilpassede grænserne for test af alternativer til mobiltelefoner og trådløse enheder før markedet
ICNIRP 100 kHz til 6 GHz Alle SAR-grænser var i gennemsnit over 6 minutter. Lokal SAR var i gennemsnit over 10 g væv.	Arbejdsmæssig			Europa, Mexico, Kina, Grønland, Canada (for over 6 GHz), de fleste lande i Sydamerika undtagen Bolivia, de fleste lande i Afrika
	0,4 W/kg	10 W/kg i gennemsnit over 10 gram væv	20 W/kg i gennemsnit over 10 gram væv
	Offentligheden
	0,08 W/kg	2 W/kg i gennemsnit over 10 gram vævsterning	4 W/kg i gennemsnit over 10 gram vævsterning
ICNIRP (2020) >6-300 GHz *6 minutters gennemsnit ICNIRP siger: “Lokal Sab skal beregnes i gennemsnit over en firkant på 4 cm2 overfladeareal af kroppen. Over 30 GHz pålægges en yderligere begrænsning, således at eksponeringen i gennemsnit er over en kvadratisk 1 cm2 Kroppens overfladeareal er begrænset til to gange så stort som begrænsningen på 4 cm2.”	Arbejdsmæssig			Australien
	0,4 W/kg	Lokale Sab 100 mW/cm2
	Offentligheden
	0,08 W/kg	Lokale Sab 20 mW/cm2
FCC Occupational, gennemsnitlig tid er 6 minutter. Den generelle offentligheds gennemsnitstid varierer fra 6 minutter til 30 minutter.	Arbejdsmæssig			USA, Indien, Panama, Korea, Vietnam, Canada (for under 6 GHz), Iran, Republikken Bolivia, Cuba
	0,4 W/kg	8 W/kg i gennemsnit over 1 gram vævsterning	20 W/kg i gennemsnit over 10 gram vævsterning
	Offentligheden
	0,08 W/kg	1,6 W/kg i gennemsnit over 1 gram vævsterning	4 W/kg i gennemsnit over 10 gram vævsterning

Trods utallige undersøgelser, der viser ikke-termiske biologiske virkninger af RFR, som diskuteres nedenfor, anerkender ICNIRP og IEEE ikke de ikke-termiske påvirkninger som tilstrækkeligt “etablerede” til at være relevante for eksponeringsgrænser. ^{7, 8, 31} Talrige videnskabelige ekspertgrupper ^{7, 29, 52} som ICBE-EMF og ORSAA er fuldstændig uenige i dette synspunkt. Alligevel bekræftede FCC deres retningslinjer i 2019 ved blot at bekræfte den eksisterende 1996-standard. ^53,54

I 2021 afsagde den amerikanske appeldomstol for District of Columbia Circuit sin dom i Environmental Health Trust et al vs. FCC. Man fandt, at agenturet ikke havde leveret en rationel registrering af gennemgang af al indsendt forskning og specifikt ikke havde vist evidens for undersøgelse af forskning leveret til agenturet vedrørende børns større sårbarhed, virkningerne af langvarig eksponering, miljøpåvirkninger eller manglende ajourføring af strålingstestprocedurer for mobiltelefoner og andre trådløse enheder, som ikke har ændret sig i mere end 27 år.

I 1996 fastsatte US Federal Communications Commission (FCC) de nuværende retningslinjer for offentlighedens tilladte RFR-eksponering for RFR fra 300 kHz til 100 GHz (3G op til 5G og derover). ⁴⁷ Dette førte til retssager mod FCC, fordi mere end 11.000 sider med offentliggjorte videnskabelige undersøgelser og ekspertanbefalinger var blevet indsendt til FCC vedrørende behovet for at styrke dets retningslinjer for RF-eksponering. ⁵⁵ FCC undlod at udføre en rationel registrering af gennemgang af indsendt forskning og tog specifikt ikke hensyn til evidens for børns større sårbarhed eller miljøpåvirkninger. Grænseværdierne for eksponering af mennesker samt strålingstestprocedurer for mobiltelefoner og andre trådløse enheder har ikke ændret sig i mere end 27 år.

Offentlige eksponeringsgrænser for radiofrekvent stråling fra mobiltelefontårne i Italien, Schweiz og Rusland er 100 gange lavere end USA’s, der sidst blev fastsat i 1996.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opretholder et dedikeret EMF-projekt ⁵⁶ som samler nationale regeringsregulativer ⁵⁷ samt tilbyder rådgivning til nationale myndigheder. WHO’s EMF-projekt har imidlertid ikke udført en vurdering af sundhedsrisikoen for radiofrekvente elektromagnetiske felter siden 1993 ⁵⁸ og flere har sat spørgsmålstegn ved dets uafhængighed såvel som dets rolle i den globale harmonisering af EMF-standarder. ^{59, 60} Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter (IARC) udgør en separat enhed i forhold til WHO’s EMF-projekt. IARC klassificerede RFR som et klasse 2B muligt kræftfremkaldende stof i 2011. ⁶¹ Inden for de seneste par år har IARC’s rådgivende gruppe anbefalet en revurdering af bevismaterialet om mobiltelefonrisici for menneskers sundhed i lyset af stigende dokumentation for negative virkninger, der diskuteres her.

Siden 1996 er måling af den tilladte stråling fra enhver specifik mobiltelefon foretaget ved at teste temperaturændringer inde i et plastikfantom 12-pund (5½ kg.) stort hoved af SAM (Specific Anthropomorphic Mannequin), fyldt med en homogen saltvandsvæske for at efterligne den menneskelige hjerne med dens forskellige væv og tætheder, når der foretages et telefonopkald på 6 til 30 minutter med en afstandsholder mellem hovedet og den testede telefon for at give mulighed for øret/pinna.

Fysiske mekanismer for interaktionen mellem RFR og væv

Nye 5G-netværk bruger frekvenserne fra tidligere generationer, men de kan desuden anvende højere submillimeter- og millimeterbølgefrekvenser. Jo højere frekvens, jo mindre trænger strålingen ind i kroppen, men mindre penetration betyder ikke ringe eller ingen biologisk påvirkning. Tværtimod absorberes UVA og UVB fuldstændigt i huden og kan forårsage vigtige immunologiske effekter i hele kroppen, herunder på produktionen af D-vitamin. Faktisk kan immunvirkninger af UV-hudeksponering have konsekvenser for leveren, nyrerne og andre større organer, ligesom de lavere MHz- og GHz-frekvenser, der kan trænge dybere ind i kroppen. Det er vigtigt, at menneskeskabt RFR, som anvendes i trådløst og medicinsk udstyr, kan moduleres, polariseres og pulseres, hvilket i høj grad påvirker og kan ændre deres ultimative virkninger. ^{62, 63} Elektroceuticals udgør et voksende felt af kliniske anvendelser, der involverer en række medicinsk udstyr, fra smertekontrol i ortopædi til kræftbehandling, biofeedback og brugen af pulserende elektromagnetiske felter med lav styrke. ⁶⁴ Som med lægemidler kan ethvert middel, der fremmer helbredelse, også fremme sygdom. Det er derfor relevant at undersøge potentielle mekanismer for interaktion mellem væv og elektromagnetiske bølger.

En vigtig opdeling i spektret sker med en frekvens på ca. 10¹⁵ Hz (bølgelængde 10⁻⁸) Mens Maxwells teori, som beskrevet ovenfor, betragter lys som klassiske bølger, omfavner den moderne kvanteteori en dualisme ved at betragte lys som både en partikel og samtidig som en bølge. ⁶⁵ Man kan betragte en oscillerende pakke af bølger, som er begrænset rumligt og bevæger sig gennem rummet. Det er kendt som en foton, og den energi, den indeholder, er proportional med frekvensen af dens svingning. Når frekvensen reduceres, og bølgelængderne bliver makroskopisk længere (bølgelængden af synligt lys måles i hundreder af nanometer, mens bølgelængderne af radiobølger i MHz-området måles i hundreder af meter), kan kvantebeskrivelsen af lys ikke skelnes fra Maxwells klassiske teori.

Den energi, der er forbundet med en foton af lys ved frekvenser af UV og derover, er nok til at forårsage ionisering af biologiske molekyler. Det betyder, at molekylets absorption af fotonen kan resultere i brud på kemiske bindinger, hvilket fører til ødelæggelse af molekylet. Specifikt for DNA kan en sådan forekomst føre til fremme af kræft. Ved frekvenser af radiobølger kan direkte ionisering af DNA eller andre molekyler ikke forekomme.

På submikroskopisk niveau kan molekyler betragtes som samlinger af potentielt ladede atomer, der holdes sammen af kemiske bindinger, da de deler elektroner. RFR påvirker også atomer, der har tendens til at blive ladet; enten positivt ladede “kationer” (natrium Na eller calcium Ca⁺²⁺for eksempel) eller negativt ladede “anioner” (chlorid Cl). Derfor vil bindinger reagere på et eksternt elektromagnetisk felt, selvom dets frekvens ikke er høj nok til at føre til direkte ionisering. Man kan se en sådan forstyrrelse som forsigtigt “nudging” ioner. Under visse omstændigheder kan bindinger ændre sig og danne nye kemikalier. Faktisk bruges mikrobølger kommercielt til at fremskynde og ændre produkter af kemiske reaktioner ved hjælp af “mikrobølgekatalyse”. ^–66 Dysfunktionelle kemiske reaktioner kan ligge til grund for mange forskellige former for dårligt helbred for levende organismer.

Biologiske veje for ikke-ioniserende virkninger

Der er flere veje 67, 68, 69, 70, 71 der kan være involveret i biologiske virkninger af RFR, herunder induktion af ROS, som fører til oxidativ stress, aktivering af ERK1/2-signalvejen og induktion af varmechokproteiner. En af de mere accepterede veje der kan føre til skader er forstyrrelsen af spændingsstyrede calciumporte (VCCG) ved pulserende EMF. ⁷² VCCG’er er en integreret del af cellemembraner, der er ansvarlige for transporten af calciumioner over cellemembranen til signalering og regulering af den cellulære homeostase. I 2000 konkluderede Panagopoulos et al., at ELF EMF-komponenterne i trådløse kommunikationssignaler er en kritisk faktor for at forstå, hvordan eksponeringer kan føre til patologi. ^{72, 73} Gentagen uregelmæssig gating af elektrofølsomme ionkanaler forstyrrer den cellulære elektrokemiske balance og homeostase, hvilket fører til overproduktion af reaktive iltarter. Kaskadevirkningerne af gentagne eksponeringer kan føre til adskillige biologiske endepunkter, herunder svækkelse af cellemembraner.

Forstyrrelse i ROS-homeostase fører til en patologisk tilstand ⁷⁴ betegnet “oxidativt stress”, der spiller en væsentlig rolle i reguleringen af kræftprogression. ROS forstås som at regulere hvert trin i tumorigenese og har vist sig at være opreguleret i tumorer; Det kan føre til afvigende signalering. Ud over kræft spiller oxidativ stress en rolle ⁷⁵ i udviklingen af mange andre kroniske sygdomme, herunder diabetes og neurodegenerative syndromer. Reviews af dyre- og celleundersøgelser finder konsekvent, at selv meget lave ikke-ioniserende EMF-eksponeringer er forbundet med øget oxidativt stress. Børn, hvis immun system stadig udvikler sig, er mere sårbare over for disse ROS-effekter. ^{76, 77} I 2019 fandt Lai stærke indikationer på, at eksponering for statiske og ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter også påvirker oxidativ status i cellekulturer og forsøgsdyr. 67, 68, 69, 70, 71, 72

Børns unikke sårbarhed over for trådløs stråling

Børn er mere sårbare over for trådløs stråling, 78, 79, 80, 81 ligesom de er over for andre miljøforurenende stoffer ⁹ samt medicin. De nuværende og fremtidige generationer vil have mange flere timers kumulativ livstidseksponering for RFR, fordi eksponeringen begynder prænatalt og fortsætter gennem hele det tidlige og senere liv.

Børn har en unik fysiologi, der resulterer i forholdsmæssigt større RFR-absorption sammenlignet med voksne. ⁴ Børn har mindre hoveder, hvilket resulterer i kortere afstande for RFR for at nå de kritiske hjerneområder, og deres hjerner indeholder mere væske, der kan absorbere relativt mere energi fra radiofrekvensstrålingskilder. Fig. 8 ⁷⁰ viser, at simuleringer af eksponering fra mobiltelefonbrug har fastslået, at børn absorberer op til 10 gange større RFR i den pædiatriske lillehjerne, 10 gange større i knoglemarven i kraniet og op til 30 gange større i hippocampus. ⁸² Børns øjne kan absorbere 2 og op til næsten 5 gange højere doser.

Børn absorberer forholdsmæssigt mere RFR end voksne; ca. 2 gange større i den pædiatriske lillehjerne, ti gange større i knoglemarven i kraniet og op til 30 gange større i hippocampus. Børns øjne kan absorbere 2 til næsten 5 gange højere doser end voksne.

Børns hjerne og kropsvæv har en højere dielektrisk konstant, en måling af den lethed, hvormed elektromagnetiske felter kan bevæge sig gennem forskellige medier. Peyman ⁸³ dokumenterede, hvordan den unge hjerne har en højere dielektrisk konstant på grund af et højere vandindhold og mindre udviklede myelinskede. Knoglevæv ændrer sig også over tid afhængigt af graden af mineralisering af knoglematrixen. Den største aldersafhængige variation i dielektriske egenskaber observeres i knogler, for når et dyr vokser, omdannes det høje vandindhold i rød marv til det høje fedtindhold i gul marv.

Hvert væv i kroppen har unikke dielektriske egenskaber. For eksempel anvendes de karakteristiske dielektriske egenskaber ved normalt og kræftformet bryst til at forbedre påvisning af unormale celler ⁸⁴ og at udtænke EMR-baserede behandlinger for sygdommen. ⁸⁵

Graviditet, spædbarnet og barndommen er perioder med kritisk modtagelighed, især for hjernen, som udvikler sig hurtigt. ⁸⁶ Børn har en hurtigere neuronal cellevækst, og myelins fede beskyttende kappe er ikke fuldt dannet før i midten af 20’erne. ⁸⁷ Selv meget lave niveauer af en miljøeksponering tidligt i udviklingen kan få livslang betydning for neuroudvikling. Stamceller ⁸⁸ er mere aktive hos børn og har vist sig at være mere følsomme over for trådløse frekvenser end differentierede celler. ⁸⁸

Mobiltelefoner og trådløse enheder får forudgående RF-emissionstest ved hjælp af den store voksne SAM-model med et tomt 5½ kg. hoved, hvori der hældes en homogen væske. Enheder testes ikke i forhold til børns mindre hoved og krop eller med graviditetsmodeller. ⁴² Enheder testes også på afstand fra kroppen uden direkte kontakt mellem antennen og kroppen eller kraniet. Det er grunden til, at de fleste smartphones, Wi-Fi-enheder og anden trådløs elektronik har instruktioner, dybt begravet i brugervejledninger, som anbefaler, at enheder holdes på afstand af kroppen.

Figen. 9 ⁷⁷ viser strålingsmønsteret simuleret fra en Wi-Fi-tablet ind i hovedet på en 6-årig.

Reproduktion og graviditet

Reproduktionsevnen

Flere, men ikke alle reviews ⁸⁹ af effekterne af EMF’er vedr. den mandlige og kvindelige reproduktiv funktion har identificeret adskillige alvorlige virkninger, som forekommer på niveauer af RFR, som ikke opvarmer væv. Gye og Park ⁹⁰ og Jangid et al. ⁹¹ præsentere en række in vivo og in vitro eksperimentelle undersøgelser, der viser, at ikke-ioniserende ikke-termisk EMF-eksponering kan ændre cellulær homeostase, endokrin funktion, reproduktiv funktion og fosterudvikling. Effekter på både mandlige og kvindelige reproduktive parametre er blevet rapporteret, herunder: mandlig kønscelledød, østruscyklus, reproduktive endokrine hormoner, reproduktive organers vægt, sædmotilitet, tidlig embryonal udvikling og graviditetssucces.

Mekanismer, der synes at være involveret på celleniveau, omfatter stigninger i frie radikaler og calciumioner [Ca;²⁺] relateret til virkningerne af EMF’er, som fører til hæmning af cellevækst, proteinfejlfoldning og DNA-brud.

Reproduktive parametre som er rapporteret at være påvirket af EMF omfatter skader og død af mandlige kønsceller. Kvinder kan opleve påvirkninger på brunstcyklussen, der påvirker æggestokkenes follikler, reproduktive endokrine hormoner og reproduktive organers vægt. Virkninger på reproduktion omfatter forringelser af tidlig embryonal udvikling, befrugtning, abort og en række graviditetsrelaterede resultater. Som med andre endepunkter varierer eksperimentelle virkninger på reproduktionsfunktionen afhængigt af frekvens, polaritet, bølgeform, styrke (energi) og eksponeringens varighed.

En robust mængde af forskning på det mandlige reproduktive system specifikt har fundet nedsat testosteron ⁹² samt indvirkninger på sæds levedygtighed, ⁹³ motilitet og morfologi ^68, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100 fra nuværende niveauer af RFR som følge af brug af mobiltelefoner eller andre enheder.

Induktion af oxidativ stress¹⁰¹ forstås som en nøgle pathway, som ligger til grund for de biologiske virkninger af RFR på de reproduktive organer og kan også spille en vigtig rolle i induktion af kræft som diskuteret nedenfor. ¹⁰¹ På celleniveau påvirker øgede frie radikaler mitokondriemetabolismen og påvirker nitrogenoxidniveauer samt antioxidantmekanismer. ¹⁰² RFR kan ændre membrantransporten og integritet, som påvirker iontransporten (f.eks. calcium); disse er blandt mediatorer af virkninger af EMF’er, som fører til cellevæksthæmning, proteinmisfoldning og DNA-brud. Se fig. 10.^56,92

Akut eksponering kan stimulere plasmamembranen NADH-oxidase og øge produktionen af ROS. Stigninger i ROS kan stimulere endotelvækstfaktor (EGF) receptorer, som igen aktiverer ekstracellulære signalregulerede kinase (ERK) veje. ERK-vejen består af efterfølgende aktivering af Ras, Raf-proteiner og mitogenaktiveret proteinkinase (MAPK). MAPK-vejen har også en tumorfremmende rolle. Kronisk eksponering for ROS kan aktivere forskellige stresskinaser (p38 MAP-kinase), stimulere ERK-vejen og også føre til phosphorylering af varmechokproteiner (Hsp), der hæmmer apoptose og derved fremmer overlevelse af beskadigede celler og carcinogenese. Hsp kan øge permeabiliteten af blodtestisbarrieren og producere infertilitet. RFR kan også forstyrre membranens calciumkanaler og fremme kræft ved at stimulere ornithin decarboxylase, et hastighedsbegrænsende enzym i polyaminsyntese.

Graviditet er et kritisk vindue for sårbarhed

Hos både dyr og mennesker har prænatal EMF-eksponering været forbundet med nedsat udvikling af strukturer og funktioner i hjernen samt afkommets reproduktive organer og reproduktionskapacitet. Eksperimentel og epidemiologisk evidens tyder på, at prænatale virkninger kan variere fra nedsat oogenese og spermatogenese til reduceret volumen og antal hjernepyramidale celler, andre alvorlige neuronale svækkelser, ovariedysfunktion¹⁰³ samt øget DNA-skade i flere organer ¹⁰⁴ af afkom.

Skader på oocytter hos kvindelige afkom kan igen påvirke fertiliteten såvel som sundheden for de efterfølgende generationer. Daglig eksponering af unge Sprague-Dawley hunrotter i 2 timers GSM-stråling i 1 og 2 måneder medførte betændelse og nedsat ovariefunktion¹⁰³ i overensstemmelse med endometritis, et voksende problem for unge unge. Virkningerne på tværs af generationerne forstås i stigende grad; en undersøgelse fra 2021 af mere end 200 mor-datter-barnebarn-triader viste, at børnebørn af dem, der havde været i den øverste tredjedel af DDT-eksponering under graviditeten, havde 2.6 gange chancerne for at have et usundt kropsmasseindeks i midten af tyverne og var mere end dobbelt så tilbøjelige til at have startet deres perioder før 11 år – som begge øger deres chancer for at udvikle brystkræft og andre kroniske sygdomme senere i livet.¹⁰⁵

Toksikologisk dokumentation for skadelige virkninger af RFR

Eksperimentelle undersøgelser danner grundlaget for evaluering af farmaceutiske midler og andre kemiske og fysiske miljømæssige eksponeringer, der kan påvirke pædiatrisk sundhed. In vitro-undersøgelser af veletablerede dyrecellelinjer og humane cellelinjer udgør en effektiv informationskilde, der kan anvendes til at forudsige og forebygge skader hos mennesker. Ved hjælp af validerede gnavermodeller og andre modeller anvendes både kortsigtede og langsigtede in vivo-undersøgelser på gnavere og andre dyr til at klarlægge fysiologiske konsekvenser af eksponering.

Undersøgelser af prænatale virkninger kan give oplysninger om fødselsvægt sammen med langsigtede konsekvenser for afkommets sundhed i voksenalderen. Mens den vigtigste mandlige rolle slutter ved befrugtningen, kan skader på sædceller i livmoderen have transgenerationelle virkninger på afkom. ¹⁰⁶ Der er voksende tegn på, at mandsmedierede faktorer, der vedrører både preconception  (refererer til menneskers samlede sundhed i deres reproduktive år) og befrugtning, samt prefertiliserings og perifertiliserings eksponeringer også spiller roller i bestemmelsen af afkommets sundhedsmæssige status. Derudover har RFR-eksponeringer tidligt i livet vist sig at forårsage en række negative virkninger på både den mandlige og kvindelige reproduktive sundhed, herunder skade på testikelproteomet ¹⁰⁷ samt lav fødselsvægt. Efter en måned med 4 timers daglig kontrolleret eksponering for ikke-termiske niveauer af mobiltelefonstråling blev signalproteiner i  rottetestiklerne og sædproduktionen signifikant ændret, hvilket indikerer nedsat reproduktiv funktion og øget kræftrisiko.

Eksperimentelle undersøgelser er især nyttige til at forstå effekterne af tidlige miljøeksponeringer, der kan forebygges, men som påvirker børn og unge, da kontrollerede menneskelige undersøgelser er uetiske. Som følge heraf er de fleste menneskelige undersøgelser, der kan bruges til at afklare virkningen af RFR, observationelle. Ofte er sådanne undersøgelser opportunistiske, komplekse og dyre, men også udfordrende at fortolke med tidsseriedata af dårlig kvalitet og begrænsede eksponeringsdata, især med skiftende anvendelser af stadigt skiftende teknologier. I den virkelige verden udsættes børn for adskillige kilder til RFR ved forskellige frekvenser og modulationer gennem deres daglige liv. Smartphones kan fungere med 5 eller flere antenner, der samtidig sender og modtager stråling til og fra master eller routere, da de fleste apps er indstillet til at opdatere automatisk. Alligevel ser de fleste eksperimentelle undersøgelser kun på en enkelt frekvens ad gangen.

Prænatal eksponering og centralnervesystemet

I løbet af de sidste to årtier har en række eksperimentelle undersøgelser vist, at prænatal eksponering for nogle EMF påvirker både strukturen og funktionen negativt på det voksne centralnervesystem (CNS). 108, 109, 110 Som et eksempel viste en række eksperimenter af Odaci, Bas og Kaplan og kolleger, der målte virkninger gennem stereologisk analyse, at gnavere udsat prænatalt for 900 MHz havde færre celler og flere indikationer på skader i forskellige hjerneområder i hippocampus, som er ansvarlige for læring og hukommelse. ¹¹¹ Undersøgelser af postnatale eksponeringer af 8 uger gamle rotter fandt også virkninger på hippocampus pyramidale celler. ^{112, 113} Holdet fandt også, at prænatale og postnatale påvirkninger forekom i Purkinje-cellerne i lillehjernen. Lillehjernen er afgørende for hukommelse, balance og impulskontrol og synes særligt sårbar over for RFR. Andre har antaget, at RFR også kan ændre membranstrømmen af Purkinje-celler i lillehjernen. Haghani et al. evaluerede egenskaber af Purkinje-celler ¹⁰⁸ efter prænatal eksponering for 900 MHz EMF og fandt, at eksponeret afkom havde signifikant reduceret spontan celleaffyring. Mens disse områder af hjernen har været godt karakteriseret efter prænatal EMF eksponering, er det sandsynligt, at mange andre områder af hjernen er tilsvarende påvirket.

Prænatale eksponeringer hos mennesker ændrer adfærd og kognition hos afkom

Selvom de er få i antal, har humane undersøgelser, der har undersøgt in utero eksponering for trådløse og andre ikke-ioniserende EMF, fundet en række negative virkninger på graviditetsresultater såvel som på helbredet for afkom, der regelmæssigt udsættes for EMF eller EMF/RF..

Flere undersøgelser foretaget af et team fra Kaiser Permanente ledet af Dr. De Kun Li rapporterer om en række virkninger på graviditet og afkom. De målte gravide kvinders eksponering for magnetfelter (MF) tidligt i graviditeten ved hjælp af en EMDEX Lite-måler (Enertech Consultants Inc.), der måler magnetfelt MF-eksponering i 24 timer i løbet af en typisk dag og giver en detaljeret dagbog over aktiviteter, hvilket giver forskerne mulighed for at: (1) identificere steder for daglige aktiviteter (hjemme, hjemme i sengen, i transit, på arbejdspladsen og andet); (2) kontrollere, om aktiviteterne afspejlede en typisk dag og (3) undersøge, om lokaliteter og aktiviteter var forbundet med høj MF-eksponering. Kvinderne og deres afkom blev fulgt over flere år. Efter at have kontrolleret for flere andre faktorer fandt de, at de kvinder, der blev udsat for højere MF-niveauer, havde 2,7 gange større risiko for abort sammenlignet med dem med lavere MF-eksponering, et fund, der bekræftede tidligere forskning udført af det samme team. ¹¹⁴ Senere publikationer har også fundet højere in utero MF-eksponeringer forbundet med fedme, astma og ADHD i barndommen. 115, 116, 117 Tilsvarende designet forskning ¹¹⁸ som målte MF-eksponering med EMDEX-måleren fandt lavere neuralt volumen og knoplængde, målt ved ultralyd, hos embryoner hos kvinder med højerestående arbejdspladser samt andre eksponeringer for EMF, der søgte induceret abort af uønskede graviditeter, som blev afbrudt i første trimester. Kvinder i den øverste kvartil af MF-eksponering havde fire gange øget risiko for en kortere embryonal knoplængde end dem i den nederste kvartil.

Større sædvanlige selvrapporteret brug af en mors mobilenhed var forbundet med mindre restitution af spædbørn efter genforening. ¹¹⁹

Adfærd og kognition hos børn og unge, der er påvirket af mobiltelefoner

Forskere ved University of California School of Public Health i Los Angeles offentliggjorde undersøgelser i 2008 (13.159 børn) ¹²⁰ og i 2012 (28.745 børn) ¹²¹ der fandt, at eksponering for mobiltelefoner prænatalt – og i mindre grad postnatalt – var forbundet med adfærdsmæssige vanskeligheder såsom følelsesmæssige og hyperaktive problemer i skolealderen. Selvom mindre studier ikke har fundet en sammenhæng, rapporterede den hidtil største undersøgelse af 83.884 mor-barn-par i de fem kohorter i 2017, at høj prænatal mobiltelefonbrug var forbundet med hyperaktivitet/uopmærksomhedsproblemer hos børn, mens ingen prænatal mobiltelefonbrug var forbundet med lav risiko for eventuelle adfærdsproblemer. Sammenhængen var ret konsistent på tværs af og mellem disse store kohorter. Næsten 40% af kohorten ¹²² som rapporterede ingen brug af mobiltelefon under graviditeten var meget mindre tilbøjelige til at få et barn med generelle adfærdsmæssige eller følelsesmæssige problemer, mens de med den højst rapporterede brug under graviditeten havde 1,5 gange flere dokumenterede problemer hos deres børn. Forfatterne angiver, at “fortolkningen af disse resultater er uklar, da ukontrolleret forvirring kan påvirke både moderens mobiltelefonbrug og børns adfærdsproblemer.” Større sædvanlig selvrapporteret brug af en mors mobilenhed var forbundet med mindre restitution af spædbørn ved genforening. ¹¹⁹

Derudover rapporterede to undersøgelser konsistente beviser, der forbinder RFR med lavere figural hukommelsesevne hos unge. Foerster et al. ¹²³ bekræftede Schoeni et al. ¹²⁴ i en større undersøgelsespopulation på 843 unge. Teenagere, der brugte telefonen mod den ene side af hovedet, scorede dårligere på tests, der målte hukommelsesfærdigheder, der var specifikke for de mest udsatte hjerneområder

Teenagere, der brugte telefonen mod den ene side af hovedet, scorede dårligere på tests, der målte hukommelsesfærdigheder, der var specifikke for de mest udsatte hjerneområder.

Adfærd hos dyr

Ud over virkningerne på hjernens udvikling har præ- og postnatale EMF-eksponeringer i adskillige undersøgelser vist, at mobiltelefonstråling signifikant påvirker en række indlærings-, hukommelses- og adfærdsforstyrrelser hos gnavere. 125, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 136 Således viste Aldad et al., at prænatal eksponering for konventionel mobiltelefonstråling under hele graviditeten resulterede i nedsat hukommelse og hyperaktiv adfærd, såvel som ændret neuronal udviklingsprogrammering, glutamaterg-synaptisk transmission på pyramidale neuroner i den præfrontale cortex. Fragoupoulou og Margaritis viste i flere undersøgelser, at dyr, der udsættes for stråling, har nedsat ydeevne på flere standardmål for læring. Ved at anvende Morris standard vandlabyrinttest af hippocampus-afhængig rumlig hukommelse viste de, at ved blot 2 timers eksponering pr. dag med pulserende ikke-termiske mobiltelefonsignaler på 900 MHz blev resultatet et betydeligt underskud i ydeevnen hos udsatte dyr. Ydermere viste sham-eksponerede dyr den forventede præference for målkvadranten, mens eksponerede dyr ikke viste nogen præference. Disse resultater indikerede, at de RFR-eksponerede mus havde underskud i deres kapacitet til at konsolidere og/eller hente og genkalde indlært rumlig information.

På trods af disse og talrige andre undersøgelser, der viser ikke-termiske virkninger af RFR, afviser grupper, som anbefaler standarderne fra IEEE og ICNIRP, generelt eksperimenter, der bruger faktiske sendeenheder (mobiltelefoner, Wi-Fi-routere) i deres undersøgelser, og argumenterer for, at de nøjagtige eksponeringer ikke er tilstrækkeligt kvantificerede. Det er faktisk korrekt, at rigtige enheder udsender konstant varierende signaler og uberegnelige pulsationsmønstre, der er mere bioaktive, end der kan produceres gennem kontrollerede laboratoriesimuleringer. ¹³⁷ En række andre ekspertgrupper, herunder ICBE-EMF og ORSAA, hævder, at anvendelse af faktiske telefoner og enheder i kontrollerede undersøgelser med afskærmede systemer kan give vigtige resultater, der er mere realistiske end dem, der opnås på andre måder. Faktisk er eksperimentelle undersøgelser, der anvender reelle mobiltelefoneksponeringer, ret konsekvente med hensyn til at vise negative virkninger. ¹³⁸ Som et eksempel har Aldad og kolleger ¹³⁹ fremlagt bevis for, at prænatal eksponering for RFR fra en telefon i drift signifikant ændrer afkoms adfærd.

Mus, der prænatalt blev udsat for mobiltelefonstråling fra mobiltelefoner (800-1900 MHz) gennem drægtighed, udviste adfærdsmæssige og neurofysiologiske ændringer, der fortsatte ind i voksenalderen.

De prænatalt eksponerede mus var mere hyperaktive, med nedsat hukommelse og nedsat angst. Resultaterne viste yderligere svækkelse af glutamaterg synaptisk transmission blandt pyramidale celler i den præfrontale cortex forbundet med disse adfærdsændringer, hvilket tyder på en mekanisme, hvormed disse eksponeringer kan føre til øget forekomst af neuroadfærdsmæssige lidelser. Der var en signifikant tendens på tværs af de grupper, der blev behandlet i 0, 9, 15 og 24 timer / dag, hvilket viste, at dokumentation for skader steg i direkte forhold til den mængde af eksponering, dyrene blev udsat for. Mus, der prænatalt blev udsat for mobiltelefonstråling fra mobiltelefoner (800-1900 MHz) gennem deres drægtighed, udviste adfærdsmæssige og neurofysiologiske ændringer, som fortsatte ind i voksenalderen.

I et andet eksempel udsatte Broom mus for ikke-termiske niveauer af langtidsevolution trådløs (LTE) 1846 MHz downlink fra sen graviditet (drægtighedsdag 13,5) til fravænning (postnatal dag 21) og observerede 28 dage gamle afkom. De fandt betydelige effekter på både spiseadfærd og aktivitet og konkluderede, at gentagen eksponering for RFR på lavt niveau tidligt i livet kan have vedvarende og langsigtede virkninger på voksenadfærd. ¹⁴⁰

Efter at have fundet at eksponering for mobiltelefonstråling påvirker rumlig hukommelse hos mus, gennemførte forskere fra Institut for Cellebiologi og Biofysik ved universitetet i Athen, Grækenland, eksperimenter, der undersøgte hjerneproteomresponser hos mus efter helkropseksponering for mobiltelefon eller trådløs DECT-basestråling. ¹⁴¹ De fandt, at langvarig bestråling fra begge kilder signifikant ændrede ekspressionen af ialt 143 proteiner i kritiske hjerneområder som hippocampus, cerebellum og frontallappen. De spekulerede på, om disse “underudtrykte” eller “overudtrykte” proteiner efter EMF-eksponeringer kan spille en rolle i kortsigtede eller langsigtede virkninger af RFR rapporteret hos mennesker som følge af mobiltelefoneksponering, herunder hukommelsesunderskud, hovedpine, søvnforstyrrelser og hjernetumorer.

Mus, der udsættes for mobiltelefonstråling på niveauer, der ligger et godt stykke under de tilladte ICNIRP-eksponeringsgrænser for eksponering af menneskehoveder (SAR 2 W/kg), inducerede hippocampale lipidom– og transkriptomændringer, som kan ligge til grund for ændringer i hjernens proteom og hukommelsesunderskud.

Fragopoulou et al. viste således, at stråling fra telefonen (SAR 0,022-0,366 W / kg), langt under ICNIRP grænseværdierne for eksponering af et menneskehoved, men sammenlignelig med SAR-niveauer produceret i menneskelige hjerneområder, inducerer betydelig modellering af phospholipidfedtsyre i hjernen på den ene side og på den anden side ændrer ekspressionen af gener, der er impliceret i lipidmetabolisme. Disse mekanismer antages at tage højde for det underskud i hukommelsen, som denne gruppe har rapporteret. ¹⁴² Mus, der udsættes for mobiltelefonstråling på niveauer langt under de tilladte ICNIRP eksponeringsgrænser for eksponering af et menneskehoved, fremviser hippocampus lipidom og transkriptomændringer, som kan ligge til grund for hjerneproteomændringer og hukommelsesunderskud.

Kræft

I 2011 udpegede WHO / IARC trådløs RFR som et klasse 2B “muligt” kræftfremkaldende stof, hovedsageligt baseret på undersøgelser af tunge mobiltelefonbrugere, der fandt øgede risici for tumorerbåde glioblastom, hjernetumorer og akustisk neurom samt nogle eksperimentelle data med dyr. Tidligere i 2002 blev magnetfeltet ELF-EMF også klassificeret som gruppe 2B muligt kræftfremkaldende på grund af undersøgelser, der forbinder eksponering for magnetfelter i boliger med leukæmi hos børn. ¹⁴³ Denne sammenhæng overholdes fortsat. ^{144, 145}

Siden WHO/IARC- klassifikationen i 2011 har flere store dyre ^71, 146, 147, 148 og case-control humane 149, 150, 151, 152 undersøgelser, der undersøger carcinogenicitet, der forbinder RFR med cancer. En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2020 ¹⁵³ af case-kontrol undersøgelser viste, at 1.000 eller flere timers mobiltelefonbrug, eller omkring 17 minutter om dagen over 10 år, var forbundet med en statistisk signifikant stigning i tumorrisiko.

Eksperimentel dokumentation for kræft

Ethvert middel, der har vist sig at forårsage kræft hos mennesker, vil også producere kræft hos dyr, når det testes tilstrækkeligt – Verdenssundhedsorganisationen, Det Internationale Kræftforskningscenter

Den internationale guldstandard for undersøgelser af gnavercarcinogenicitet er udviklet af US National Toxicology Program (NTP), et program støttet af flere store føderale agenturer (NIH, CDC, FDA), som udfører gennemsigtige undersøgelser. Til dato har NTP evalueret mere end 600 forskellige fysiske og kemiske agenser for deres potentiale til at forårsage kræft hos dyr under omhyggeligt kontrollerede forhold. Ethvert middel, der har vist sig at forårsage kræft hos mennesker, vil også producere det i dyr, når det testes tilstrækkeligt – Verdenssundhedsorganisationen, Det Internationale Agentur for Kræftforskning.

I 2018 frigav NTP resultaterne af deres store gnaverundersøgelser vedr. mobiltelefonstråling, som brugte ikke-termiske niveauer af RFR designet til at efterligne mobiltelefoneksponeringer. Særligt relevant for pædiatri og de langsigtede menneskelige påvirkninger er konstateringen af, at gnavere udsat prænatalt for RFR havde signifikant lavere fødselsvægt sammenlignet med ueksponerede dyr. Dette fund udgør et vigtigt signal om, at ikke-termiske strålingsniveauer kan forringe udviklingen, da lav fødselsvægt forstås at afspejle en vigtig livslang risikofaktor for den voksnes sundhed.

NTP fandt signifikante stigninger i relativt sjældne og meget ondartede schwannomer i hjertet og gliomer hos hanrotter. Disse tumortyper er den samme histotype, der viser sig at være øget i epidemiologiske undersøgelser af langsigtede mobiltelefonbrugere.

NTP-undersøgelsen rapporterede også stigninger i DNA-skader ⁷¹ hos både mus og rotter og induktion af kardiomyopati i højre ventrikel hos han- og hunrotter. ^{147, 148}

Da den blev afsluttet i 2018, var NTP-undersøgelsen, som fulgte længe etablerede protokoller, den største gnaverbioassay, der nogensinde er udført på stråling fra mobiltelefoner, og som begyndte med prænatale eksponeringer og sluttede efter 24 måneders eksponering. Kort tid efter frigav Ramazzini Institute, ¹⁴⁶ der anvendte lignende kontrollerede protokoller, sine resultater fra et endnu større dyreforsøg med 2448 rotter, og som anvendte både lignende og lavere eksponeringer sammenlignelige med basestationer såsom Wi-Fi, og observerede de samme typer af ondartede tumorer -schwannomer i hjertet – hos hanrotter. Samlet set fremlægger disse to store dyreforsøg sammen med humane data ¹⁵³ rimelig stærk dokumentation for, at ikke-termiske niveauer af RFR kan forårsage kræft hos mennesker.

Analyser af NTP- og Ramazzini-dataene i henhold til gældende risikovurderingsretningslinjer konkluderer, at beskyttelsen af børn kræver, at den amerikanske regerings FCC-grænser skal styrkes med 200 til 400 gange for at være i overensstemmelse med andre toksikologiske vurderinger. ¹⁵⁴

Amerikanske RFR-eksponeringsstandarder skal sænke de nuværende standarder med 200 til 400 gange, hvis de skal være i overensstemmelse med sædvanlige metoder til vurdering af risici for kemiske og andre farer.

Kræftepidemiologi — case-control-undersøgelser

Multi-nation Interphone case-control undersøgelsen fra 2010 ¹⁵⁵ definerede en mobiltelefonbruger som en person, der foretog et opkald om ugen i 6 måneder. Undersøgelsen omfattede ikke nogen tilfælde fra USA. Den blev ledet af IARC og rapporterede ingen samlet øget risiko for hjernekræft ved mobiltelefonbrug, men fandt, at de største brugere af telefoner havde den største risiko. Kombinationen af deltagere med lidt telefonbrug med dem med det største brug forringede chancerne for at finde nogen effekt.

MobiKids-undersøgelsen af 352 hjernekræftpatienter mellem 10 og 24 år rapporterede mobiltelefonbrug; Den fandt heller ingen samlet øget risiko for hjernetumorer i aldersgruppen diagnosticeret mellem 2010 og 2015. Latenstiden for hjernekræft hos voksne er kendt for at variere op til fire årtier; Hos børn menes det at være kortere. Faktisk havde kun 5% af undersøgelsesdeltagerne – 17 personer – brugt mobiltelefoner i mere end 5 år. Ikke overraskende fremkom der ingen tegn på signifikant sammenhæng. Denne undersøgelse er også blevet kritiseret for at være metodologisk mangelfuld ¹⁵⁶ især da så få af deltagerne havde betydelige eksponeringer for mobiltelefoner. Selvom der ikke blev rapporteret nogen samlet øget risiko for hjernetumorer i den tidsmæssige region af disse unge tilfælde, blev der fundet en øget risiko i aldersgrupperne 10-14 og 20-24 år, som havde levet længe nok til at have pådraget sig mere eksponering end de yngre børn, der var inkluderet i denne undersøgelse.

Forskerne, der undersøgte den canadiske MobiKids-kohorte, udførte sofistikeret statistisk modellering, herunder potentielle kilder til forstyrrelser og probabilistiske metoder, og fandt ikke stærke beviser for en sammenhæng mellem rapporteret mobiltelefonbrug og meningiom, akustisk neurom eller parotidkirteltumorer – tumorer, der sandsynligvis er forbundet med mobiltelefonstråling, men de bemærkede en signifikant sammenhæng med gliom.

På trods af store begrænsninger i designet rapporterede Mobikids-undersøgelsen at mobiltelefonbrug hos canadiske børn havde en fordoblet risiko for glioblastoma multiforme ved brug af mobiltelefoner, en risiko, der burde give en nøgtern besked til dem, der søger at forhindre, at en sådan sygdom opstår i første omgang.

For gliomer var oddsratioen blandt de canadiske børn, der deltog i Mobikids, 2,0 (95 % konfidensinterval: 1,2, 3,4), når man sammenlignede dem i den højeste brugskvartil (>558 levetidstimer) med dem, der ikke var almindelige brugere. Efter justering for selektions- og genkaldelsesbias var oddsratioen 2,2 (95 % konfidensinterval: 1,3, 4,1).

På trods af store begrænsninger i designet rapporterede Mobikids-undersøgelsen at mobiltelefonbrug hos canadiske børn havde en fordoblet risiko for glioblastoma multiforme ved brug af mobiltelefoner, en risiko, der burde give en nøgtern besked til dem, der søger at forhindre, at en sådan sygdom opstår i første omgang.

Nyere case-control undersøgelser af gliom hos voksne fra Sverige ¹⁵⁷ og Frankrig ¹⁴⁹ samt systematiske analyser, der kombinerer data om voksne mobiltelefonbrugere udført i Kina, finder at 10 års eller længere mobiltelefonbrug signifikant er forbundet med øget risiko for glioblastom, med 20 års eksponering, der resulterer i en mere end fordoblet risiko. Analyser af kortsigtede eksponeringer, som dominerede i Interphone-undersøgelsen, finder ikke en sådan sammenhæng, hvilket tyder på, at der er en latenstid på 10 år eller mere for glioblastom. I de få undersøgelser, der har fulgt længerevarende brugere, er flere timers brug og længere brugsperioder blevet fundet signifikant med mellem 40% til mere end 200% øget risiko for glioblastom.

I de få undersøgelser, der har fulgt længerevarende brugere, er flere timers brug og længere brugsperioder blevet fundet signifikant med mellem 40% til mere end 200% øget risiko for glioblastom.

Kræftepidemiologi – kohortestudier

I modsætning til case-kontrolstudier udgør den britiske ‘Million’ Woman Cohort-undersøgelse og Danish Cohort Study to undersøgelser, der ofte nævnes som bevis på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem mobiltelefonbrug og hjernekræft. Begge er blevet voldsomt kritiseret for alvorlige mangler. For eksempel i den britiske kohorteundersøgelse af næsten 800.000 ældre menopausale kvinder, kun 18% af mobiltelefonbrugere ¹⁵⁸ talte 30 eller flere minutter om ugen, som selvrapporteret fra 2001 til 2011. Alligevel kombinerede den britiske undersøgelse små og regelmæssige mobiltelefonbrugere i en enkelt kategori og sammenlignede dem med dem, der rapporterede ingen brug af telefon. Mere end 80% af de britiske husstande havde fastnettelefoner i undersøgelsesperioden. Det er sandsynligt, at mange i denne kohorte også brugte trådløse telefoner, men denne betydelige ekstra kilde til RF blev ikke evalueret. Faktisk anerkender de britiske kohorteforfattere ¹⁵⁹ at deres undersøgelse ikke var i stand til at vurdere de risici, der er forbundet med betydeligt større eksponeringsniveauer. Derfor bemærker forfatterne, at: “rådgivning af tunge brugere om, hvordan man reducerer unødvendige eksponeringer, forbliver en god forsigtighedstilgang.”

Andre kræftformer, der plausibelt er rapporteret i epidemiologiske undersøgelser, der er forbundet med mobiltelefonstråling, omfatter: kræft i skjoldbruskkirtlen, brystkræft med tidlig begyndelse, tidlig kolorektal cancer og testikelkræft. I en bestemt delmængde af dem med en fælles genetisk modtagelighed, er tung brug af mobiltelefoner forbundet med en signifikant fordoblet risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen. ⁶⁹ Siden fremkomsten af smartphones i 2010 har tendensen været at telefonantenner er placeret i bunden af telefonen. Som følge heraf er maksimal RFR-eksponering for telefonen mere tilbøjelig til at forekomme i nakken end i hjernen. ¹⁶⁰ Smartphones inkluderer flere forskellige antenner, som hver især kan sende og modtage RFR, med flere antenner til data, fotos, video og andre applikationer placeret omkring telefonens omkreds. Derudover har kvinder, der har båret telefoner i deres bh’er eller båret Vocera-enheder ved siden af brystet, udviklet usædvanlige mønstre af brystkræft, hvor tumorer undertiden vises nøjagtigt under de områder, hvor deres telefonantenner var placeret.^161,162

Flere uafhængige analyser, der er offentliggjort siden den oprindelige IARC-vurdering i 2011, konkluderer, at hvis de kriterier, som WHO/IARC baserede sig på ved bestemmelse af carcinogenicitet, blev anvendt med den nuværende forskning, ville det resultere i en klassificering af mobiltelefonstråling som et sandsynligt kræftfremkaldende stof (gruppe 2A) eller påvist (gruppe 1) humant kræftfremkaldende stof. ^{7, 8, 16,} 163, 164, 165, 166, 167

Uforklarlige stigninger i pædiatriske og unge voksnes kræfttilfælde er i overensstemmelse med stigende trådløs eksponering

Tendenser i kræfttilfælde kan give signaler om underliggende ætiologiske faktorer, som det skete med stigninger i lungekræft hos mandlige og kvindelige rygere i midten af det tyvende århundrede og stigninger i det sjældne klarcelle adenokarcinom i livmoderhalsen hos unge kvinder, hvis mødre havde brugt diethylstilbestrol til at forhindre abort. ¹⁶⁸ Kræft har tendens til at have flere medvirkende årsager, som kan falde og stige over tid. I løbet af de sidste årtier er forekomsten af flere forskellige tidlige kræftformer hos voksne ¹⁶⁹ under 50 år steget i mange lande, herunder bryst, kolorektum, knoglemarv og skjoldbruskkirtel. Selvom forklaringer på disse mønstre helt sikkert vil være multifaktorielle, er trådløs stråling en af de faktorer, der bør udforskes bredere.

Antallet af endetarmskræft er firedoblet hos dem under 24 år i det sidste årti i USA og Iran og steget hurtigt ¹⁷⁰ i Storbritannien, Egypten og Brasilien. En nylig undersøgelse ¹⁷¹ hævder, at disse stigninger til dels kan være forbundet med radikale ændringer i eksponeringen for mobiltelefonstråling på grund af enheder, der holdes tæt på kroppen i længere perioder. Flere og flere børn og unge bliver i timevis om dagen ved med at sende fra smartphones med dens mange antenner, der konstant opdaterer apps, og placeret tæt ved deres mave inde under deres stramme tøj, sammen med en trådløs øresnegl i øret. Selvom det at tale direkte ind i telefoner er faldende, er nærheden til deres stråling det ikke.

Det, der gør den potentielle sammenhæng mellem stigninger i tyktarmskræft og esponering fra mobiltelefoner særligt plausibel, er en eksperimentel undersøgelse, der viser, at tyktarms- og endetarmsceller er udsøgt følsomme over for ikke-ioniserende stråling som den, der udsendes fra telefoner i dag. Desuden kan eksponering for ikke-ioniserende mobiltelefonstråling føre til effekter på behandlet tyktarmsvæv hos rotter svarende til dem, der observeres fra ioniserende 3Gy gammastråling. Mokarram et al. ¹⁷² rapporterede, at epigenetiske mønstre af østrogenreceptoren (ERα) efter udsættelse for ioniserende stråling var parallelle med dem, der opstod efter eksponering for ikke-ioniserende RFR. Ved hjælp af biomarkører, der tidligere er blevet etableret for at signalere skadelige eksponeringer, fandt de endvidere, at methyleringsmønstre kan udgøre en vigtig valideret biomarkør for eksponering for radiofrekvensstråling, der har potentiale til at spille en rolle i ekspression og fremme af kolorektal cancer. ¹⁷²

EMF’er som hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer forstås som stoffer, enten naturlige eller menneskeskabte, som kan efterligne eller forstyrre kroppens hormoner og forstyrre udviklingen, hvilket fører til en række udviklingsmæssige, reproduktive, neurologiske og immunproblemer samt kræft. Almindelige kilder omfatter plast, metaldåseforinger, rengøringsmidler, flammehæmmere og pesticider.

EMF-eksponeringer har været forbundet med en række klassiske hormonforstyrrende virkninger.

Et team fra California Institute of Behavioral Neurosciences & Psychology gennemgik virkningerne ¹⁷³ af både RFR og ELF på skjoldbruskkirtelhormoner og histopatologi og fandt tegn på, at RFR var forbundet med ændringer i T3-, T4- og TSH-hormonniveauer, forstyrrelse af funktionen af HPG-aksen, der førte til skjoldbruskkirtelinsufficiens og hyperstimulering af skjoldbruskkirtelfollikler. Dette forårsagede apoptose af follikulære celler. Ikke-ioniserende stråling blev set at være signifikant forbundet med histopatologiske ændringer i skjoldbruskkirtlen, folliklerne, og forfatterne hævder, at ikke-ioniserende EMF-stråling kan være ansvarlig for den nylige stigning i forekomsten af skjoldbruskkirtelinsufficiens og kræft i den generelle befolkning.

Der skal udføres kritisk forskning for at forstå virkningerne, især for fremtidige generationer. Cantürk et al. ¹⁷⁴ undersøgte virkningerne af præ- og postnatal 2450 MHz RFR på thymus hos rotter over fire generationer og fandt, at antallet af hvalpe og vægten af alle rotter faldt signifikant i tredje generation.

Det ser således ud til, at ikke-ioniserende ¹⁷⁵

RFR har alle de klassiske kendetegn ved hormonforstyrrende stoffer, der påvirker reproduktion, udvikling af hypothalamus-hypofyse-gonadale akse (HPG) og ændrer normale mandlige og kvindelige reproduktive endepunkter.Ændringer i spermatogenese og oogenese påvirker for eksempel igen en række endokrinologiske og andre funktioner gennem hele livet, herunder fertilitet og adfærd hos afkom sammen med risikoen for kræft, neurologiske lidelser og andre kroniske sygdomme.

Dyreforsøg med additive eller synergistiske virkninger af RFR med andre stoffer

Replikerede eksperimenter viser, at RFR kan have vigtige co-kræftfremkaldende og tumorfremmende virkninger, når de kombineres med kendte kræftfremkaldende stoffer. Lerchl et al. ¹⁵² fandt at kræftfremkaldende-induceret tumor satser var signifikant højere hos mus udsat for ikke-termiske doser af radiofrekvens under nuværende regulatoriske grænser. Forfatterne hævdede, at det var en “meget klar indikation af, at tumorfremmende virkninger af livslang RFR-eksponering i princippet kan forekomme på niveauer, der angiveligt er for lave til at forårsage termiske virkninger.”

Ramazzini Institute udførte to store levetidsundersøgelser af rottekræft ¹⁷⁶ der kombinerede ikke-ioniserende EMF magnetfelt med enten akut eksponering for gammastråling eller kronisk eksponering for formaldehyd i drikkevand og fandt signifikant større forekomst af maligne tumorer med co-eksponering, end det forekom uden sådanne kombinerede eksponeringer.

Forskere fra Beijing Institute of Radiation Medicine i Kina har også produceret vigtig dokumentation for synergistiske virkninger. De fastslog, at kombinationen af 2,8 GHz og 1,5 GHz mikrobølger ¹⁷⁷ nedsatte rumlig hukommelse meget stærkere end eksponeringer for en enkelt frekvens. Det er vigtigt at forstå, at sådanne kombinerede frekvenser nemt kan forekomme på dette tidspunkt inden for en enkelt smartphone, der kan fungere på forskellige frekvenser på samme tid. Det samme hold har rapporteret ¹⁷⁸ at eksponering for ikke-termiske niveauer på 2,8 GHz og 9,3 GHz – som det kan forekomme med 5G-netværk – førte til betydelige effekter på thymus og milt, såsom overbelastning og nuklear fragmentering af lymfocytterne samt mere alvorlige skader. Deres transkriptomiske og proteomiske analyse af perifert blod og milt foreslog, at ændringer i DNA-replikation, cellulær metabolisme og signaltransduktion kunne være involveret i mikrobølgeinduceret immunaktivering. Milten filtrerer ikke kun blodbårne patogener og antigener, men spiller også en kritisk rolle i regulering af immunsystemet.

Effekter af skærmtid

Højere niveauer af unges skærmtid, ¹⁷⁹  adgang til sociale medier ¹⁸⁰ og brug af mobiltelefoner i teenageres soveværelser er forbundet med reduceret søvntid ¹⁸¹ samt negative virkninger på den daglige funktion, ¹⁸⁰ adfærd ¹⁸² og humør. Et stadigt voksende mængde af beviser ¹⁸³ er forbundet ¹⁸⁴  med børns vanedannende og overdrevne brug af skærme og digitale medier med et utal af ugunstige sociale (forhold, sociale færdigheder, cybermobning), psykologiske (angst, depression,  selvmordstanker,  obsessiv-kompulsiv lidelse ¹⁸⁵) neurodevelopmental (kognitiv udvikling, adfærd, opmærksomhed, tale ¹⁸⁶) og fysiske (fedme, forhøjet blodtryk) konsekvenser. Nøglefaktorer¹⁸⁷ der bestemmer skærmtidseffekter, omfatter varighed, indhold, medietype, grad af adgang til sociale medier, om skærme er placeret i soveværelset ¹⁸⁰ og hvor meget efter mørkets frembrud /aftenbrug. ^{180, 187}

Højere niveauer af unges skærmtid, ¹⁷⁹ adgang til sociale medier ¹⁸⁰ og brug ad mobiltelefoner i teenageres soveværelser er forbundet med reduceret søvntid ¹⁸¹ samt negative virkninger på den daglige funktion, ¹⁸⁰ adfærd ¹⁸² og humør.

Axelsson et al. ¹⁸⁸ fandt at mængden af tid brugt med skærme gav kortere søvn hos førskolebørn. Uanset tidspunktet på dagen, hvor skærme blev tilgået af børn, var større skærmtid forbundet med dårligere søvnkvalitet, dårlig kommunikation, dårlig problemløsning og større opmærksomhedsproblemer. AAP bemærker, ¹⁸⁴ at “forekomsten af problematisk internetbrug blandt børn og unge er mellem 4% og 8%.”

Op til 8,5% af amerikanske unge 8 til 18 år og 4,6% af kinesiske unge opfylder kriterier for internetspilforstyrrelse defineret af Verdenssundhedsorganisationen i dens standard Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders-Fifth Edition (DSM-5) som et ukontrollabelt, vedvarende behov for at engagere sig direkte i digitale medier og spil, der ikke kan stoppes.

Denne diagnosekode er inkluderet i DSM-5, ¹⁸⁹ og i den 11. revision af den internationale klassificering af sygdomme (ICD-11 ⁶), der signalerer interferens med socialisering, herunder forstyrrelse af vigtige områder af livet såsom familieforhold, skole, arbejde, spisning, badeværelsesvaner og søvn. I sine kriterier for spilforstyrrelse inkluderer WHO i sine kriterier ikke noget specifikt antal timer brugt ved skærme, men fokuserer i stedet på den manglende evne til at engagere sig i det normale sociale liv for små børn og teenagere, herunder udendørs aktiviteter samt socialt samvær indendørs med familie og i skolen. Kategorien internetspilforstyrrelse blev tilføjet i 2019. Ifølge Pew, ¹⁹⁰ spiller 97% af teenagedrengene og 83% af pigerne spil på en eller anden form for enhed. Hvor mange af dem der er afhængige er et spørgsmål, der bør undersøges seriøst, da belastningen på pædiatrisk mental og fysisk sundhed fortsætter med at stige.

Højere skærmtid har været forbundet med en højere forekomst af potentielle forstyrrende adfærdsforstyrrelser. ¹⁹¹  Klinikere ^{187, 192} postulerer, at virkningerne af elektronisk skærmtid kan efterligne eller forværre psykiatriske lidelser, da de interaktive medier kan føre til kronisk høje ophidselsesniveauer, som kan føre til dysregulering af nervesystemet. Som følge heraf har behandlende læger udviklet behandlinger, herunder en “elektronisk faste” for at genbalancere hjernen og lindre overstimuleret belønning (afhængighed) og sensoriske veje. Interventioner såsom reduktion af skærmmedier har vist sig at resultere i en betydelig stigning i børns engagement i fysisk aktivitet¹⁹³ og øget udendørs “grøn” tid ¹⁹⁴ er gavnligt for mental sundhed samt sænke forekomsten af nærsynethed ¹⁹⁵ hos børn i skolealderen. ¹⁹⁶

Technoference bidrager til tale- og bindingsforsinkelser

Undersøgelser ¹¹⁶ af spædbørnsforældrenes dyader finder, at hyppigere rapporteret brug af mobile enheder var forbundet med mindre rumudforskning og positiv påvirkning og mindre restitution (dvs. engagement med mor, positiv påvirkning af rumudforskning), selv når der kontrolleres for individuelle forskelle i temperament. Forsinkelser i tilegnelse af tale ¹⁹⁷ og udviklingen af interaktive færdigheder er også blevet rapporteret hos spædbørn af forældre, der ofte bruger enheder. Derudover får fænomenet “technoference” ¹⁹⁸ øget opmærksomhed hos eksperter inden for adfærds- og udviklingspsykologi. Tung brug af forældrenes digitale teknologi har været forbundet med suboptimale forældre-barn-interaktioner. Forældrenes problematiske teknologibrug – kaldet “technoference” – er forbundet med teknologibaserede afbrydelser i forældre-barn-interaktioner og potentielt forbundet med en række børns adfærdsproblemer.

Undersøgelser ¹²⁰ af spædbørnsforældrenes dyader finder, at hyppigere rapporteret brug af mobilenheder var forbundet med mindre rumudforskning og positiv påvirkning og mindre restitution (dvs. engagement med mor, rumudforskning positiv påvirkning), selv når der kontrolleres for individuelle forskelle i temperament. Forsinkelse i tilegnelse af tale og udvikling af interaktive færdigheder er også blevet rapporteret hos spædbørn af forældre, der oftere bruger enheder.

Forældrenes distraktion i den tidlige barndom kan være problematisk af indlysende grunde. Det er fortsat et emne med øget opmærksomhed fra forskningen og et spørgsmål, der rutinemæssigt bør spørges om ved hver eneste børnesundhedstjek, begyndende i barndommen og op gennem skoleårene. Enkle spørgsmål, som nævnt nedenfor, kan danne grundlag for lærerige øjeblikke, der formidler behovet for direkte forældreinddragelse i de tidlige år, hvor livslange fordele kan opnås. Pressede unge forældre, især dem, der opdrager børn uden en partner, kan være stærkt afhængige af digitale enheder som en form for børnepasning. De bør informeres om vigtigheden af både direkte øjenkontakt samt verbal kontakt med spædbørn samt højtlæsning fra barn af, da denne praksis har vist sig at være livslang gavnlig for social og følelsesmæssig udvikling.

Vejledning i klinisk praksis

Undgåelig miljøeksponering kan i høj grad påvirke og ændre børns udvikling og sundhed. Sammen med fordelene ved ernæring og regelmæssig fysisk og social aktivitet er klinikere opmærksomme på negative virkninger af bly, pesticider,  fødevaretilsætningsstoffer, luftforurening, ultraviolet stråling og af mere generelle klimaændringer på børns sundhed. Eksponeringer, der finder sted tidligt i livet, kan have uforholdsmæssigt store konsekvenser for sundhed og trivsel senere i livet.

Som anbefalet af AAP kan klinikere integrere udviklingsmæssige såvel som EMF-spørgsmål i praksis ved regelmæssigt at diskutere skærmtid og brug af digitale medier. AAP-vejledning vedrørende telefoner og andre trådløse enheder bør deles og anvendes bredt. Disse omfatter:

• For børn under 18 måneder skal du undgå skærmbaserede medier undtagen videochat.

• For børn fra 18 måneder til 24 måneder bør forældre vælge programmering af høj kvalitet og se på, mens de interagerer med deres børn indenfor et begrænset grundlag.

• For børn 2 til 5 år, højst en time om dagen med skærmtid af høj kvalitet samt engagere sig med børn om indhold og oplevelser.

• For børn på 6 år og derover skal du etablere konsekvente grænser for den tid, der bruges på medier og medietyperne.

Anerkendelse af, at RFR kan bidrage til dårligt helbred, giver yderligere incitament til at inkludere klinisk praksis som:

• Spørg til brugen af skærme, digitale medier, mobiltelefoner samt Wi-Fi forbundne enheder ved det årlige fysiske møde;

• Vejled patienter og deres familier i, hvordan man reducerer overdreven skærmtid og reducerer RFR-eksponering (se afsnit 7)

• Svar med yderligere interview spørgsmål, ressourcer og henvisninger, hvis det er relevant, eller hvis der er rapporteret symptomer, der potentielt er relateret til brug af skærme eller eksponering for EMF’er;

• Engagere sig i efteruddannelse og træning i EMF-spørgsmål og skærmbrug;

• Registrere og rapportere tilfælde, hvor der er identificeret forbindelser mellem EMF og symptomer eller sundhedseffekter;

• Tilskynd til uforstyrret højtlæsning for spædbørn og småbørn; og

• Udvikl familie medieplaner for forældre såvel som børn, og forklar, at forældres distraktion i forhold til enheder kan forringe børns udvikling, herunder taletilegnelse.

Praktiserende læger har også brug for uddannelse i EMF-relaterede virkninger for at kunne skelne, om almindelige pædiatriske klager såsom hovedpine og søvnproblemer faktisk kan skyldes overdreven brug af teknologier i hjemmet eller i skolemiljøet. Klinikere, der støder på patienter, der præsenterer uforklarlige symptomer, kan overveje det komplette kliniske billede og sundhedshistorie samt undersøge, nødvendigheden af behandling eller udelukke almindeligt anerkendte ætiologier. For eksempel kan patienter komme ind på kontoret med uforklarlige symptomer såsom hovedpine og udslæt, der kan være relateret til EMF (f.eks. mobilmaster, der for nylig er monteret i nærheden, eller at skolens Wi-Fi-system er opgraderet, eller for nylig er installeret). Klinikere har brug for større bevidsthed, så de i differentialdiagnosen inkluderer muligheden for, at symptomer kan være forbundet med EMF og evaluere patienten på en systematisk måde.

Retningslinjer for klinisk praksis for EHS er blandt andre udviklet af uddannede klinikere og eksperter, (199) EUROPAEM-gruppen, (200) Dr. Riina Bray, medicinsk direktør, Environmental Health Clinic, på Women’s College Hospital, University of Toronto (201) og den østrigske lægeforening ²⁰² .

Retningslinjer for klinisk praksis omfatter:

• Omfattende sagshistorie, der inkluderer miljøeksponeringshistorie, herunder spørgsmål vedrørende typisk daglig EMF/RFR-eksponering, eksponering for toksiske metal, kost, skimmelsvamp og andre potentielt giftige kemikalieeksponeringer i hjemmet, børnepasningsmiljøer, skole, arbejde og leg og i samfundet.

• Vurder samfunds-, arbejde-, skole- og hjemmeeksponeringer for EMF’er: nærhed til mobilmaster, routere, DECT trådløse telefoner og enhver anden trådløs teknologi, især i soveområder

• Vurder variationen af sundhedsproblemer afhængigt af tid og sted. For eksempel svækkes hovedpinen eller andre uforklarlige symptomer i forskellige områder, men vender primært tilbage, når barnet er på et bestemt sted? Begyndte hovedpinen eller symptomerne, da en ny router eller mobilmast blev installeret?

Efterhånden som teknologier (og sundere alternativer) udvikler sig, og viden udvikler sig, er der behov for, at klinikere med jævne mellemrum opdaterer deres viden gennem fortsat medicinsk uddannelse med tekniske eksperter i bioelektromagnetik – et område, der ikke er almindeligt undervist eller studeres i på medicinske skoler på nuværende tidspunkt. Nogle akkrediterede programmer ²⁰³  der tilbyder op til 24.5 efteruddannelsespoint kan findes online.

Elektromagnetisk følsomhed – Et underdiagnosticeret pædiatrisk problem

Fænomenet hyperreaktivitet over for kemiske og fysiske fænomener er stadig dårligt forstået, men menes at være et alvorligt og undertiden invaliderende problem.

Elektromagnetisk overfølsomhed (EHS) ²⁰⁴ menes at påvirke et lille, men et betydeligt segment af befolkningen – med skøn op til 15%. Forekomsten hos børn er aldrig blevet evalueret, men kan vise sig at være vigtig i tilfælde, hvor vage symptomer på hovedpine, følelsesløshed, prikken og udslæt ikke kan lindres på anden måde. EHS er karakteriseret ved hovedpine, søvnproblemer, hukommelsesproblemer, næseblod, uforklarligt hududslæt, fordøjelsesproblemer, neurologiske problemer, hjertebanken og træthed. Symptomerne ²⁰⁰ varierer fra person til person, hvilket gør det til et udfordrende emne at undersøge og behandle. Især prænatal og postnatal eksponering for mobiltelefon RFR er forbundet med øget hovedpine hos børn, ²⁰⁵ unge ²⁰⁶ og voksne, ²⁰⁵ og brug af smartphones er blevet identificeret som en udløser for migræne. ²⁰⁷

EHS symptomer ²⁰⁸ har været forbundet med eksponeringer for ikke-ioniserende EMF, herunder fra nærliggende mobilmaster og basestationer samt trådløse antenner og routere. Der er ikke udført studier af EHS hos børn. Dieudonné ²⁰⁹ studerede fyrre individer som var overbeviste om, at de var følsomme over for elektromagnetiske felter, og konkluderede, at i modsætning til påstande om nocebo-svar fulgte tilskrivningen af deres symptomer en almindelig lineær model: (1) indtræden af symptomer; (2) manglende evne til at finde en løsning; (3) opdagelse af EHS; (4) indsamling af information om EHS; (5) implicit accept af situationen; (6) eksperimentering; og (7) bevidst accept af denne viden.

Yderligere dokumentation på vigtigheden af at identificere eksponeringskilderne og at reducere dem kommer fra en nylig rapport fra Sverige om pludselig erhvervelse af meget reaktive biologiske reaktioner på en nylig introduceret kilde til RFR. Efter introduktionen af 5G-netværk i et tæt bymiljø rapporterede et tidligere sundt par invaliderende symptomer som hovedpine, hjertebanken, prikken, tinnitus og større ubehag. Efter detaljeret undersøgelse af deres miljø blev det fastslået, at et 5G-netværk for nylig var blevet installeret ganske tæt på deres lejlighed. En grundig detaljeret case-rapport ²¹⁰ dokumenterer denne pludselige ændring i RF-eksponering og starten på de alvorlige symptomer hos dette par kun få dage efter installationen af en 5G-basestation på taget over deres lejlighed. Udbredelsen af 5G forårsagede en dramatisk stigning i den maksimale (spids) eksponering af mikrobølgestråling fra 9 000 μW/m2 til >2 500 000 μW/m2. Symptomerne vendte hurtigt, da parret flyttede til en bolig med meget lavere eksponering.

Symptomer fejldiagnosticeres ofte, da sundhedspersonale mangler uddannelse på området. Foreløbige retningslinjer for klinisk praksis ²⁰¹ er blevet udviklet.

The U.S. Access Board ²¹¹ har erkendt, at “elektromagnetisk følsomhed kan betragtes som et handicap” i henhold til Americans with Disabilities Act, og Job Accommodation Network støttet af US Department of Labor’s Office of Disability Employment Policy som har udstedt en liste over retningslinjer ²¹² til tilpasning af elektromagnetisk følsomhed. ²¹³ Voksne i USA er ofte indkvarteret på arbejdspladsen (får hardwired computerforbindelser eller flytter til et lavere EMF-kontor), men i mange tilfælde har de været nødt til at indgive retssager.

På trods af disse boliger til voksne har forældre, der søger optagelse i amerikanske offentlige skoler for børn, der oplever EHS, været udfordrende, da skolerne nægter at imødekomme dem, og familierne derfor ofte må ty til hjemmeundervisning. I Storbritannien vandt forældre en juridisk kamp ²¹⁴ mod de lokale myndigheder, som nu er tvunget til at skabe et miljø med reduceret trådløs stråling, så deres barn kan gå i skole. Der er også andre internationale eksempler på juridiske afgørelser, der kræver indkvartering på arbejdspladsen eller betaling for skader ²¹⁵ fra EMF-eksponering.

I Canada er EHS beskrevet i rapporten, Medical Perspectives on Environmental Sensitivities ²¹⁶ til den canadiske menneskerettighedskommission. ²¹⁷ Medicinske og juridiske ²¹⁶ rapporter understøtter en politik ²¹⁸ for tilpasning i henhold til den canadiske menneskerettighedslov.

Synergistisk og kombineret toksisk eksponering hos børn

Børn udsættes for mange kombinationer af miljøeksponeringer i løbet af deres levetid. Selv hvor eksponeringen er lav, kan de interagere med hinanden, hvilket resulterer i additive eller synergistiske efekter.

Dyre- og humane undersøgelser ²¹⁹ indikerer, at ikke-ioniserende EMF kan virke synergistisk, når det kombineres med andre toksiske stoffer. For eksempel fandt Sueiro-Benavides et al. ²²⁰ , at 2,45 GHz, en frekvens, der anvendes i Wi-Fi-netværk, kombineret med carbon black (CB) øgede CB-induceret toksicitet og langvarige inflammatoriske immunresponser. Eksponeringer for ikke-ioniserende EMF fra magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller mobiltelefoner har vist sig at øge frigivelsen af kviksølv fra dental amalgam. ²²¹ RFR har i flere undersøgelser vist sig at påvirke integriteten af blod-hjerne-barrieren, der beskytter hjernen mod giftige molekyler, der cirkulerer i blodet.^132,222, 223, 224, 225

En longitudinel undersøgelse ²²⁶ af 2.422 børn på 27 grundskoler i 10 koreanske byer undersøgte effekter og interaktioner mellem taleopkald, mobiltelefonbrug og blyniveauer i blodet (blyniveauer var sammenlignelige med dem hos amerikanske børn). Risikoen for symptomer på opmærksomhedsunderskud / hyperaktivitetsforstyrrelser var signifikant større hos børn med over median blyniveauer og over median ugentlig varighed af mobiltelefonopkald.

En lignende interaktion blev rapporteret af Choi et al. ²²⁷ På tværs af kohorten var moderens brug af mobiltelefon under graviditeten generelt ikke forbundet med børns neuroudvikling i de første tre år. Blandt børn, der blev udsat for højere blyindhold i moderens blod in utero, var en større risiko for både et dårligere psykomotorisk udviklingsindeks og et lavere mentalt udviklingsindeks op til 36 måneders alderen forbundet med højere mobiltelefonopkaldstid eller hyppighed under graviditeten.

En teoretisk rolle for RFR i ætiologien af autistisk spektrumforstyrrelse

Autisme er fortsat et gådefuldt og bekymrende problem hos et stigende antal børn, deres familier og deres læger. Sygdommen ²²⁸ er stigende blandt både mænd og kvinder og blandt næsten alle racemæssige/etniske undergrupper fra 4,2 pr. 1 000 i 1996 til 15,5 pr. 1 000 i 2010. En nylig rapport fra de amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse bemærker, at satserne er fortsat med at stige. Forekomsten af autismespektrumforstyrrelse (ASD) blandt 11 overvågningssteder er 1 ud af 54 blandt børn i alderen 8 år i 2016 (eller 1,85%). Dette udgjorde en stigning på 10% fra 2 år tidligere, da den var 1 ud af 59, og den højeste forekomst siden CDC begyndte at spore ASD i 2000. I overensstemmelse med tidligere rapporter var drenge 4 til 5 gange mere tilbøjelige til at blive identificeret med ASD end piger. Satsen for ASD er 1 ud af 34 blandt drenge (2,97 procent) og 1 ud af 145 blandt piger (0,69%). Selvom mange miljømæssige faktorer ²²⁹ er blevet foreslået, herunder luftforurening, pesticider og tungmetaller, bør RFR’s potentielle rolle også undersøges seriøst.

Eksperimentelle undersøgelser, der viser, at prænatal eksponering for RFR kan forstyrre udviklingen af hippocampus, giver et vist grundlag for at spekulere i, om EMF’er også kan være en medvirkende faktor. RFR er således plausibelt blevet antaget at spille en rolle i udviklingen af ASD via forstyrrelse af det dårligt myelinerede centralnervesystem, der udvikler sig. Når de præsenteres for alvorlige adfærdsforstyrrelser, herunder autisme, har nogle psykiatere anvendt vellykkede behandlingsprotokoller, der involverer familiestyringssystemer for at lette ophør og tilbagetrækning fra brug af digitale enheder. Psykiater Victoria Dunckley ¹⁹² bemærker, at tidlig brug af digitale enheder kan skabe en øget tilstand af kamp eller flugt blandt unge hjerner og kroppe og sætte dem under konstant stress. Børn bliver let afhængige af rutiner med at falde i søvn, spise og endda bruge toilettet ledsaget ikke af forældrenes beroligende forsikringer, men af digitaliseret musik, visioner og lyde, der øger dopamin – hjernekemikaliet bundet med glæde og vanedannende adfærd. Dunckley leverer flere imponerende case-rapporter om småbørn, som havde været ude af kontrol og ude af stand til at opgive deres digitale fikseringer, og bemærker, at digital faste kan give imponerende resultater, især med børn på autismespektret. Hendes bog giver flere detaljerede tilfælde, hvor ændring af børns adgang til digitale enheder radikalt kan forbedre adfærd. Andre offentliggjorte rapporter bekræfter også denne hypotetiske forbindelse.^{230, 231}

Psykiater Martha Herbert samt forskningsanalytiker og redaktør af Bioinitiative Report, der løbende giver oversigt over relevante videnskabelige resultater, Cindy Sage, har blandt andre opfordret til mere aggressive undersøgelser af de mulige forbindelser mellem RFR-anvendelser og eksponeringer og lidelser på autismespektret. De spekulerer i, om adfærd på autismespektret kan opstå ved ændringer af elektrofysiologisk oscillerende synkronisering, og om EMF / RFR kan bidrage og “forværre udfordrende biologiske problemer og symptomer; omvendt kan reduktion af eksponering forbedre symptomer på ASD ved at reducere obstruktion af fysiologisk reparation.” ^{232, 233}

Utilstrækkelige regulatoriske grænseværdier

FCC’s og ICNIRP’s regulatoriske grænseværdier er længe blevet kritiseret af eksperter og domstole, fordi de ikke adresserer børns unikke sårbarhed, de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af langtidseksponering eller de nuværende måder, hvorpå børn udsættes for mobiltelefoni og trådløs stråling. I 2012 skrev AAP til FCC og andre føderale agenturer, som opfordrede til en opdatering af FCC’s eksponeringsgrænser fra 1996, hvori det blev anført, at “det er vigtigt, at enhver ny standard for mobiltelefoner eller andre trådløse enheder er baseret på at beskytte de yngste og mest sårbare befolkninger til sikre, at de er beskyttet gennem hele deres levetid.” Et årti senere forbliver det opkald ubesvaret.

Grænseværdier for mobiltelefoni og trådløse enheder

Forordninger vedrørende menneskelig eksponering for RFR omfatter: 1. tilladte grænseværdier for omgivende eksponeringer skabt af emissioner fra mobilmaster og trådløse netværk, kaldet maksimalt tilladte eksponeringsgrænseværdier i USA; og 2. eksponeringsgrænser for lokaliserede eksponeringer i områder af kropsvæv fra telefoner og personligt udstyr og husholdningsapparater, kaldet SAR-grænseværdier for hoved og krop. ICNIRP og IEEE ³⁸  standarderne, som ligger til grund for mange landes grænseværdier, er stort set uændrede siden 1990’erne, og de har til formål at beskytte mod virkninger forårsaget af kortvarige højeffekteksponeringer. Disse grænseværdier er ikke designet til at beskytte mod virkninger fra langvarige, kroniske eksponeringer på lavt niveau, fordi ICNIRP og IEEE ikke betragter sådanne virkninger som “etablerede”. Som tidligere ICNIRP-medlem James C. Lin beskriver dem:

“De er fejlbehæftede og kan ikke anvendes til langvarig eksponering ved lave niveauer. I stedet for fremskridt inden for videnskab er de baseret på misforståede antagelser med forældede eksponeringsmålinger, der ikke i tilstrækkelig grad beskytter børn, arbejdstagere og offentligheden mod eksponering for RF-stråling eller personer med følsomhed over for elektromagnetisk stråling fra trådløse enheder og systemer. Således er mange af de anbefalede grænseværdier diskutable og mangler videnskabelig begrundelse ud fra et sikkerheds- og beskyttelse af folkesundheden.” ¹⁶

Grænseværdier for eksponering for trådløst netværk

De amerikanske grænseværdier for RFR blev bekendtgjort af FCC i 1996, hovedsagelig baseret på en rapport fra 1986 fra National Council on Radiation Protection & Measurements (NCRP) ²³⁴ samt Institute of Electrical and Electronics Engineers (ANSI/IEEE) C95.1-1991 standard. ²³⁵ De amerikanske grænser for miljømæssige RF-niveauer er blandt de mest lempelige i verden og ligner dem i Australien, Japan, Tyskland og andre lande, der ligeledes vedtog de utilstrækkelige ICNIRP-grænseværdier.

Nogle lande, herunder Italien, Schweiz, Kina og Rusland, har imidlertid vedtaget lovgivningsmæssige grænseværdier for emissioner fra mobilmaster og basestationsnetværk, der er langt strengere ²³⁶ end de termisk baserede grænseværdier hos den amerikanske FCC og ICNIRP.

Europæiske nationer med strengere lovgivningsmæssige grænseværdier fastsætter deres politikker baseret på forsigtighedsprincippet, en nøgleramme, der anvendes i deres beslutningsproces. Dette princip hviler på Benjamin Franklins kloge råd – det er bedre at være på den sikre side.

I 2011 vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) resolution 1815: De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres indvirkning på miljøet ²³⁷ “anbefaler kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt, som det med rimelighed er muligt) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske virkninger og de atermiske eller biologiske virkninger af elektromagnetiske emissioner eller stråling.”

I modsætning hertil betragtes de strengere RF-grænser i Rusland og Kina ²³⁸ som “forskningsbaserede”, ikke forsigtige, og blev udviklet baseret på deres egne regeringsforskeres undersøgelser af de biologiske virkninger af ikke-termiske RFR-niveauer. Indien sænkede sine grænseværdier til 1/10 af ICNIRP-grænseværdierne i 2012 ²³⁹ som svar på en rapport fra et tværministerielt udvalg, der gennemgik forskningen ²⁴⁰ vedrørende indvirkningen på vilde dyr, herunder honningbier og andre bestøvende insekter, og som konkluderede ²³⁹ at “langt størstedelen af den offentliggjorted litteratur indikerer skadelige virkninger af EMF’er i forskellige arter.” (Se fig. 7 for sammenligninger) Det er bemærkelsesværdigt, at andre grupper har anbefalet endnu lavere grænseværdier. For eksempel gennemgik Ecolog-rapporten, bestilt af T-Mobile og Deutsche Telekom i 2000, videnskaben og anbefalede en grænseværdi på 0,01 W / m2 der skal “overholdes nøje af alle basestationer nær følsomme steder såsom boligområder, skoler, børnehaver, legepladser, hospitaler og andre steder, hvor mennesker er til stede i mere end 4 timer.” ²⁴¹

Hvorfor SAR-standarden er utilstrækkelig til at beskytte børn

Test før lancering af mobiltelefoner og trådløse enheder måler SAR (Specific Absorption Rate), som er den accepterede standard måling af RF (radiofrekvent) energiabsorption. (Se tabel 2). For mobiltelefoner og andre håndholdte trådløse enheder har mange lande vedtaget enten FCC- eller ICNIRP grænseværdier for RF-overholdelse før de sendes ud på markedet. Selvom FCC-grænseværdien er lidt mere restriktiv sammenlignet med ICNIRP, hviler begge på at undgå virkningerne af opvarmning målt som SAR.

SAR-metrikken kritiseres som en varmebaseret foranstaltning, der ikke er i stand til at opfange ⁷² de mange egenskaber ²⁴² af ikke-termisk eksponering, som anses for relevant for biologiske effekter som pulsering, modulering, variabilitet eller eksponeringens varighed.

Når det er sagt, så selvom SAR var en gyldig foranstaltning for grænsen for sundhedsmæssige virkninger, er selve SAR-testprotokollen længe blevet kritiseret som urealistisk af mange grunde. Til en start tager den ikke højde for at kvinder, spædbørn og børn er mindre samt andre egenskaber ved børn, som betyder at de mere sårbare. Således er barnehjernen placeret bag et tyndere kranium, der indeholder mere væske, som kan absorbere mere stråling pr. Volumenenhed end den voksne hjerne med sit tykkere kranium.

Med hensyn til børns eksponering er skrev AAP (American Academy of Pediatrics) ¹ til FCC i 2012 og bemærkede, at “selvom trådløse enheder, der sælges i USA, skal sikre, at de ikke overskrider den maksimalt tilladte SAR-grænseværdi, når de fungerer på enhedens højest mulige effektniveau, er der rejst bekymring for, at langvarig RF-eksponering på dette niveau påvirker hjernen og andre væv og kan være forbundet med typer hjernekræft, herunder gliom og meningiom“, og videre, “Den nuværende måling af RF-eksponering, der er tilgængelig for forbrugerne, den specifikke absorptionshastighed, er ikke en nøjagtig forudsigelse for den faktiske eksponering.”

Hoved- og kropsfantomet er fyldt med en homogen væske, der ikke opfanger den måde, det elektromagnetiske felt bevæger sig gennem de forskellige væv i hovedet, såsom hjernevæv, som er af varierende tykkelser og egenskaber. De dielektriske egenskaber af væv i børns hoved og hjerne adskiller sig fra voksne, fordi børns væv har mere vandindhold og dermed er mere ledende end voksne.

SAM-modellen har længe været argumenteret for at give et konservativt skøn over eksponeringen fra en mobiltelefon, selv for børn. Imidlertid har forskning, der understøtter denne holdning, generelt brugt en nedskaleret version af et voksent hoved, som ikke tog højde for alle aldersafhængige variationer hos børn, såsom de forreste fontaneller, der lukker mellem 7 og 18 måneder. Når disse mere realistiske variationer tages i betragtning, er SAR-værdierne for børn betydeligt højere. For eksempel Mohammed ²⁴³ brugte realistiske hovedmodeller i flere scenarier, der simulerede små børn mellem 3 måneder og 18 måneder, der holder telefoner tæt på deres øre og mund, samt en person, der holder en mobiltelefon nær et barns hoved. De fandt ud af, at 10g SAR-værdier i hovedet på små børn er signifikant højere end dem for voksne og også mærkbart højere end de skalerede modeller, der blev brugt i tidligere undersøgelser, der betragtede dosimetri for børn over 3 år.

Forskning til støtte for SAM-modellen²⁴⁴ er baseret på tidlige telefonmodeller, der blev designet med antenner øverst på telefonen, og nyere forskning har vist, at for nyere telefonmodeller med antenner integreret langs bunden af telefonen sikrer SAM ikke altid ⁴⁰ et konservativt skøn.

Telefoner testes, mens de arbejder på det højeste effektniveau, i bestemte positioner mod fantomhovedet og kroppen. Enheder fungerer generelt med den mindst nødvendige effekt for at maksimere batteriets levetid, men i mange situationer er udgangseffekten meget højere for at sikre modtagelse ved modtagerantennen i mobilbasestationen. Lav indgående signalstyrke udløser en betydelig stigning i telefonens emissioner; Folk støder på lav signalstyrke i landdistrikter langt fra basestationer og også for eksempel i lokaler, i kældre eller bygninger, hvor byggematerialer blokerer signalet. De mange eksponeringsscenarier i den virkelige verden resulterer i meget variable emissioner fra en hvilken som helst mobiltelefonmodel, uanset den angivne SAR-værdi.

Selvom de standardiserede SAR-testpositioner formodes at simulere den måde, folk typisk holder en mobiltelefon på, tester de standardiserede positioner ikke kropskontaktpositioner til krops-SAR-test. Testpositionerne efterligner ikke en mobiltelefon i fuld kropskontakt, såsom i en bukselomme eller hviler mod maven. Forældre i dag holder ofte deres nyfødte med mobiltelefonen lige op mod barnet, og alligevel inkluderer SAR-tests før den frigives ikke sådanne positioner.

Sammenfattende er SAR-testen og SAM blevet kritiseret for at undervurdere og ikke i tilstrækkelig grad fange den virkelige verdens eksponering af børn, babyer og småbørn og børn, der er placeret i direkte eller tæt kropskontakt med mobiltelefoner eller andre enheder.

Desuden tester producenterne SAR-telefoner i forskellige afstande fra kroppen. I USA kan en producent beslutte at teste for krops-SAR’er ved 5 eller 10 eller endda 25 mm. Den målte SAR-værdi øges, jo tættere telefonen testes på kropsfantomet. Derfor kan producenternes offentliggjorde SAR’er af forskellige modeller, der bruger forskellige separationsafstande, ikke sammenlignes direkte med hinanden.

Selvom SAR-niveauer ofte bruges til at sammenligne mobiltelefoner med hensyn til, hvilken telefon der udsender mere RF end andre, afspejler SAR-værdien ikke nødvendigvis en forskel i en forbrugers faktiske eksponering af disse grunde. Derfor betyder en telefon med et lavere SAR-niveau ikke nødvendigvis lavere RF-eksponering. Ikke desto mindre er SAR den anvendte måling og grundlaget for eksponeringsgrænser over hele verden.

Huller i lovgivningen, der påvirker børn

AAP ¹ har længe været fortaler for ¹ at de føderale agenturer styrker reglerne, og kræver:

• en revurdering af grænserne for menneskelig eksponering og testkrav for at sikre, at børns unikke sårbarheder adresseres, og for at afspejle den måde, hvorpå børn bruger telefoner i dag tæt på kroppen

• Etablering af et føderalt forskningsprogram som grundlag for eksponeringsstandarder;

• Krav til mærkning af mobiltelefoner og trådløse enheder for at “gøre det muligt for forældre bedre at forstå de potentielle farer ved RF-energieksponering og beskytte deres børn.”

AAP støttede ²⁴⁵ national lovgivning, Cell Phone Right To Know H.R. 6358, ²⁴⁶ anbefalet i 2012, som ville have rettet adskillige lovgivningsmæssige huller i den føderale politik med hensyn til, at “Børn er uforholdsmæssigt påvirket af miljøeksponeringer, inklusive mobiltelefonstråling. Forskellene i knogletæthed og mængden af væske i et barns hjerne sammenlignet med en voksens hjerne kan give børn mulighed for at absorbere større mængder RF-energi dybere ind i deres hjerner end voksne.”

Forebyggelse: medicinsk organisation, folkesundhed, regeringspolitik og handlinger for at mindske risikoen for børn

Baseret på den etablerede videnskab, herunder børns særlige sårbarheder, eksponeringsbaner og sygdomme, skal klinikere vide, at de støttes af medicinske foreninger, har ressourcerne til at støtte deres patienter og endelig at de har dokumentationen lige ved hånden, når de taler med dem. Et par af de støttende agenturer og anbefalinger er noteret nedenfor. Andre kan findes på www.ehtrust.org. ²⁴⁷

Medicinske organisationer og folkesundhedsagenturer

AAP og flere internationale medicinske organisationer 248, 249, 250, 251 har anbefalinger ²⁵² om, hvordan man reducerer eksponering for mobiltelefonstråling. AAP har længe været fortaler for mere beskyttende ²⁴⁵ føderale regler og udsendte ti måder til at reducere eksponeringen på i 2016 ²⁵² herunder “Undgå at bære din telefon ind til kroppen som i en lomme, sok eller bh. Mobiltelefonproducenter kan ikke garantere, at mængden af den stråling, du absorberer, vil være på et sikkert niveau.”

“Undgå at bære din telefon ind til kroppen som i en lomme, sok eller bh. Mobiltelefonproducenter kan ikke garantere, at mængden af den stråling, du absorberer, vil være på et sikkert niveau.” American Academy of Pediatrics. ²⁵²

I 2017 udgav California Department of Public Health (CDPH) en vejledning om mobiltelefoner. ²⁵³ CDPH’s forskere havde evalueret RFR fra næsten ²⁵⁴ to dusin telefoner og fandt, at når de sender med deres højeste effekt ved brug i områder med et ringe signal (en eller to søjler), kan emissionerne være op til 10.000 gange højere, end når telefonen bruges i områder med stærkt signal. CDPH’s rådgivning var oprindeligt baseret på University of Pittsburgh Cancer Institute’s 2008 ²⁵³ rådgivning til læger og personale om reduktion af mobiltelefonstråling, og er den første amerikanske medicinske institution, som rådgiver om stråling fra mobiltelefoner.

I 2022 udstedte Maryland State Children’s Environmental Health and Protection Advisory Council ²⁵⁵  informationer om, hvordan familier kan reducere trådløse og ikke-ioniserende EMF-eksponeringer derhjemme og fremsatte også anbefalinger til skoler.

Et resumé af de grundlæggende anbefalinger fra disse organisationer og agenturer præsenteres nedenfor:

Hvordan familier kan reducere EMF-eksponering

Mobiltelefoner

• Mobiltelefoner er ikke legetøj eller artikler til at bide i.

• Når forældre holder deres babyer eller børn i deres arme, bør de ikke samtidig bruge eller holde mobiltelefoner eller trådløse enheder, da dette vil udsætte barnet for RFR.

• Reducer den samlede tid, der bruges på trådløse telefoner, og brug telefoner med kabel ved længere opkald.

• Udsæt køb af den første mobiltelefon til et barn. Mobiltelefoner bør kun bruges af børn i nødsituationer.

• Foretræk tekstbeskeder frem for tale- og videoopkald.

• Reducer eksponeringen til og gennem hjernen ved at bruge mobiltelefonen i højttalertilstand, og hold den væk fra hovedet og kroppen, eller kablede airtube-headset med telefonen væk fra kroppen. Undgå airpods. Mens Bluetooth-signaler er meget svagere end mobiltelefoner, holder børn og teenagere dem i ørerne i timevis om dagen, og den langsigtede virkning er aldrig blevet uafhængigt evalueret.

• Undgå at bære mobiltelefonen tæt til kroppen som i en lomme, sok eller bh.

• Tal eller sms ikke, mens du kører.

• Lær, hvordan du skifter telefonen til flytilstand med Bluetooth, Wi-Fi, Hotspot-antenner slået fra i indstillingerne. Mange applikationer på telefoner kan stadig bruges i flytilstand. For eksempel for at afspille film og musik, skal du, for at undgå unødvendig RFR-eksponering, først downloade filerne, derefter skifte enheden til flytilstand og afspille.

• Hold øje med din signalstyrke (dvs. hvor mange søjler har du). Jo svagere dit mobilsignal er, jo mere skal din telefon arbejde, og jo mere stråling vil den afgive. Det er bedre at vente, indtil du har et stærkere signal, før du bruger din enhed.

• Undgå at foretage opkald i biler, elevatorer, tog og busser. Mobiltelefonen arbejder mere for at få et signal gennem metal, hvorfor effektniveauet stiger.

• Lær hvordan du forbinder mobiltelefonen til internettet med ethernet-kabler.

Computer, bærbar computer og tablet internetforbindelser i bygninger

• Installer internetadgang via en kabelforbundet Ethernet-forbindelse i stedet for Wi-Fi.

• Wi-Fi-routere skal placers væk fra områder, hvor børn sover, leger samt i skolen.

• Som minimum skal du slukke for Wi-Fi-netværket ved sengetid og i de perioder, hvor det ikke er i brug.

• Tilslut tilbehør til computer/laptop/tablet og eksterne enheder såsom printere, højttalere, tastatur og mus med kabler i stedet for Wi-Fi eller Bluetooth.

Hjemme

• Udskift trådløse telefoner med telefoner med ledning. Trådløse telefoner og deres basestationer udsender RFR.

• Undgå trådløse digitale babyalarmer. Vælg om nødvendigt kablede overvågningssystemer.

• Fjern skærme, elektronik og trådløse enheder fra soveværelset.

• Sluk for enhederne om natten, og sørg for, at soveområder ikke vender mod en væg, hvor forsyningsmålere er installeret på den anden side, da “smarte” elmålere er kilder til RFR og anden EMF.

Yderligere overvejelser under graviditet

Enkle forebyggende foranstaltninger under graviditeten kan reducere føtal eksponering betydeligt, især de høje intensitetseksponeringer fra en trådløs enhed, der hviler direkte på maven.

• Fjern mobiltelefoner og trådløse enheder fra din mave.

• Sluk mobiltelefonen, når du bærer dem tæt på din krop.

• Brug altid bærbare computere og tablets på et skrivebord, ikke på dit skød eller tæt på din mave.

• Til taleopkald skal du bruge telefoner med ledning i stedet for mobiltelefoner eller trådløse telefoner.

• Brug Ethernet-forbindelser i stedet for Wi-Fi til at forbinde enheder.

Grænseværdier for emission fra mobilmaster og omgivelser

Som vist i fig. 7 har talrige lande som Indien, Israel, Grækenland, Kina, ²⁵⁶ Rusland og de østeuropæiske lande RFR-grænseværdier for emissioner fra mobilmaster, der er meget strengere end grænseværdierne i USA / FCC (selvom der ikke altid er dokumenteret pålidelig overvågning eller håndhævelse i alle lande). Australien, Japan, Italien og Schweiz har grænseværdier for skoler og lejlighedskomplekser samt områder, hvor folk tilbringer flere timer om dagen. Flere regeringer, såsom Frankrig, Israel, Grækenland og Schweiz, har RFR-måleprogrammer på plads sammen med nem adgang til dataene. For eksempel i Frankrig udgiver det nationale frekvensagentur ANFR “Observatoire des Ondes” ²⁵⁷  online RFR-målingerne taget adskillige gange om dagen i forskellige større byer. Lande som Grækenland og Israel har politikker på plads, der specifikt begrænser placeringen af mobilmaster nær “følsomme områder”, der generelt defineres som skoler og/eller hjem og hospitaler samt giver online adgang til strålingsniveauer i realtid. Grækenland begrænser endvidere eksponeringen til en strengere grænseværdi inden for 300 m fra følsomme områder. Chiles “antennelov” ²⁵⁸ har etableret afbødende foranstaltninger i områder med tæt infrastruktur og forbyder master nær “følsomme områder” defineret som institutioner, der servicerer børn, ældre og medicinsk kompromitterede. Igen er overvågning og håndhævelse i mange tilfælde ikke pålideligt fastlagt.

Flere regeringer, såsom Frankrig, Israel, Grækenland og Schweiz, har RFR-måleprogrammer på plads sammen med nem adgang til dataene. For eksempel i Frankrig, poster det nationale frekvensagentur ANFR “Observatoire des Ondes” ²⁵⁷ online RFR-målingerne taget adskillige gange om dagen i forskellige byer.

På lokalt plan har mange distrikter i USA ²⁵⁹ og andre lande ²⁶⁰ politikker for at begrænse mobilmaster på skolernes ejendom, og mange har fjernet trådløse antenner fra skolens ejendomme. For eksempel stadfæstede Indiens højesteret en afgørelse fra højesteret i staten Rajasthan om at fjerne installationer på skolebygninger og på legepladser. ²⁶¹

Flere lande fokuserer deres RFR-overvågning og tilsyn på børneområdet. Brasiliansk lov nr. 11.934 indeholder regler ²⁶² der definerer et kritisk område som 50-meters radius omkring hospitaler, klinikker, skoler, daginstitutioner og faciliteter for ældre. RFR-niveauerne skal vurderes inden for 60 dage efter udstedelsen af en licens og derefter regelmæssigt revurderes. Ligesom Frankrig er Brasilien vært for et online kort ²⁶³ med landets RFR-målinger. Grækenlands nationale observatorium for elektromagnetiske felter ²⁶⁴ har 500 sensorer, der leverer RFR-niveau overvågning til skoler og andre følsomme områder. Yderligere foranstaltninger, der almindeligvis gennemføres internationalt, er anført i tabel 3.

Tabel 3. International politik for at øge gennemsigtigheden, sikre overholdelse og reducere mobiltelefon- og RF-stråling.

Politik	Eksempler på lande
Offentlige RFR-eksponeringsgrænser er strengere end ICNIRP/FCC’s grænseværdier	Italien, Indien, Israel, Kroatien, Ukraine, Grækenland, Kina, Rusland, Canada, Schweiz, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Storhertugdømmet Luxembourg, Hviderusland, Georgien, Serbien, Slovenien, Montenegro, Bulgarien, Tyrkiet, Liechtenstein, Tadsjikistan, Kasakhstan, Usbekistan, Kirgisistan, Moldova, Kuwait, Republikken Moldova, Irak
RFR-overvågningsprogram for overholdelse af mobilmasters/basestationers emissioner og/eller RFR-eksponering i miljøet.	Frankrig, Grækenland, Tyrkiet, Spanien, Rumænien, Serbien, Indien, Israel, Fransk Polynesien, Kroatien, Bulgarien, Tunesien, Malta, Brasilien, Bahrain, Monaco, Bhutan, Senegal, Storbritannien, Australien, Spanien, Østrig, Indien, Israel, Gibraltar, Bruxelles Belgien, Schweiz, Norge, Litauen.
Direkte officielle råd fra myndighederne om, at offentligheden og / eller børn “bør” minimere mobiltelefon RF-eksponering.	Storbritannien, Rusland, Schweiz, Finland, Irland, Tyskland, Belgien, Grækenland, Israel, Tyrkiet, Singapore, Frankrig, Danmark, Indien, Østrig, Cypern, Canada, Italien, Fransk Polynesien – Maryland USA for Wi-Fi i skoler (CEHPAC), Korea, Sri Lanka, Kroatien, Krakow Polen, Europa-Parlamentets beslutning 1815
Forbud mod reklamer for mobiltelefoner rettet mod børn	Frankrig, Belgien, Fransk Polynesien, Rusland
Forbud mod salg af telefoner beregnet til små børn	Belgien, Frankrig, Fransk Polynesien
SAR-mærkning på udstyr, emballage eller hos detailhandler på salgsstedet	Frankrig, Israel, Indien, Belgien, Rusland, Korea
SAR-niveauer for mobiltelefonmodeller offentliggøres af myndighederne på let tilgængelige websteder	Frankrig, Korea, Østrig, Senegal, Tyskland,
Overvågningsprogram for markedet vedr. overholdelse af SAR-værdier for mobiltelefoner	Frankrig, Canada
Offentligt oplysningsprogram, robust websted og/eller uddannelseskampagner for at uddanne offentligheden i, hvordan man minimerer RFR-eksponeringer fra mobiltelefoner	Frankrig, Fransk Polynesien, Israel, Cypern, Israel

Lovgivningsmæssige huller i USA

På føderalt niveau i USA er der behov for politiske ændringer for at løse adskillige lovgivningsmæssige huller vedrørende alle aspekter af kontrol, overvågning, måling og afhjælpning af trådløs stråling.

For det første har ingen føderale agenturer med sundheds- eller miljøekspertise gennemgået forskningen for at sikre, at de amerikanske regler er tilstrækkelige. I 2021 udstedte U.S. Circuit Court of Appeals for District of Columbia en skelsættende afgørelse i sagen Environmental Health Trust et al. vs. FCC ⁵⁵ der udfordrede FCC’s beslutning om ikke at opdatere de menneskelige eksponeringsgrænser for RFR-emissioner fra mobiltelefoner, Wi-Fi og mobilmasternetværk. Retten fandt, at FCC ikke fremlagde bevis for korrekt undersøgelse af videnskabelig dokumentation og havde ignoreret undersøgelser, der indikerede, at ikke-termiske eksponeringer på lavt niveau kunne forårsage skade, især for børn. Retten pålagde derefter FCC at give en begrundet forklaring vedrørende disse spørgsmål:

• virkningerne af trådløs stråling på børn

• de sundhedsmæssige konsekvenser af langvarig eksponering for RF-stråling

• udbredelsen af trådløse enheder og den teknologiske udvikling siden FCC sidst opdaterede sine retningslinjer

• testmetoder for mobiltelefonens strålingsemission, bruger varmemålinger og tillader et mellemrum mellem telefonen og kroppen; og

• virkningerne af trådløs stråling på miljøet.

Et andet kritisk lovgivningsmæssigt hul er, at når man overvejer emissioner fra mobilmaser, er der intet amerikansk agentur med sundheds- eller miljøekspertise involveret i nogen finansierede aktiviteter vedrørende sundhedseffekter.

I modsætning til andre lande, der indsamler data via landsdækkende overvågningsprogrammer, har USA ikke noget aktivt føderalt feltmålingsprogram til vurdering, overholdelse eller håndhævelse vedrørende RF-emissioner fra mobilmaster og antenner fra basestationer. Den sidste føderale agenturrapport om RFR-målinger blev udarbejdet i 1986 af EPA. ²⁶⁵ Når virksomheder ansøger om at bygge en mobilmast i USA i nærheden af en skole eller boliger, er der ingen krav til RFR-målinger i den virkelige verden før og efter antennefaciliteterne er bygget, og der er heller ikke krav om årlige målinger. Computersimuleringerne leveret af virksomheden giver ikke altid estimerede RFR-niveauer for alle de områder, der vil blive påvirket ved installationen af celleantennen, såsom inde i en lejlighed, der deler en væg med en bygningsmonteret antenne, eller inde i rummet på en skole eller et hjem i direkte synsfelt af strålingen fra en antenne. Sådanne nærhedsinstallationer kan resultere i øget RF-eksponering ^{35, 266, 267} og er forbundet med forskellige EMF-relaterede symptomer. ^{208, 210}

Selvom flere nationer udgiver onlinekort med placeringen af mobilmaster og trådløse faciliteter sammen med RFR-målinger, indsamler eller giver amerikanske føderale agenturer ikke sådanne oplysninger til offentligheden. For eksempel behøver små cellulære trådløse faciliteter (såsom dem på stolper, der er mindre end 50 fod (ca. 15 meter) høje, såsom gadelygter) generelt ikke at blive registreret hos FCC.

Internationale foranstaltninger vedrørende markedsføring, overholdelse og gennemsigtighed

Nogle lande har vedtaget en række regler, der er designet til at minimere børns eksponering, sikre overholdelsen af reglerne for mobiltelefoner samt sikre, at offentligheden har adgang til RFR-oplysninger som vist i tabel 3. For eksempel har Frankrig siden 2010 forbudt salg af mobiltelefoner designet til børn under 6 år og forbudt reklame for mobiltelefoner til børn under 14 år. I 2015 blev deres krav til mærkning af mobiltelefoner skærpet. Reklamer skal klart anbefale, hvordan man reducerer eksponeringen for hovedet, ellers kan virksomhederne få bøder. I 2019 beordrede en fælles ordre fra de franske sundheds- og finansagenturer ²⁶⁸ at forbrugeroplysningerne vedr. mobiltelefoner skal omfatte flere specifikke måder at reducere RF-eksponering for hjernen på, hvilket minimerer hyppigheden og varigheden af brugen. Derudover inkluderer oplysningerne om mobiltelefoni som “Hold radioudstyr væk fra gravide kvinders mave“ og “væk fra unges underliv.” ²⁶⁹

2020-regulativer ²⁷⁰ påbyder nu, at computere, tablets og anden håndholdt trådløs elektronik (samt renoverede produkter) der holdes tæt på kroppen underlægges de samme mærkningsbestemmelser som mobiltelefoner. I 2022 fandt det franske generaldirektorat for konkurrence, forbrugeranliggender og forebyggelse af bedrageri adskillige overtrædelser ²⁷¹ af deres mærkningskrav til trådløse enheder og udstedt over 200 advarsler.

I 2014 implementerede Belgien to kongelige dekreter ²⁷² der forbød salg og reklame for mobiltelefoner designet til børn under 7 år. ²⁷³

RFR-test før markedsføring af mobiltelefoner og trådløse enheder

Nogle lande som Frankrig og Canada udfører uafhængige SAR-målinger af mobiltelefonmodeller for at sikre overholdelse af lovgivningen. Begge lande har konstateret, at nogle telefonmodeller overskrider de lovmæssige grænseværdier, selv når de testes ved producentens angivne separationsafstand, dvs. 5 eller 10 eller 15 mm fra hovedet eller kroppen.

Indtil videre er over 35 ikke-kompatible telefonmodeller enten blevet trukket tilbage fra det franske marked eller fåer softwareopdateringer for at reducere RFR. Det franske nationale frekvensagentur, ANFR, offentliggør deres uafhængige SAR-testmålinger for hundredvis af mobiltelefoner online. ²⁷⁴ USA har ikke et tilsynsprogram for overholdelse af RFR-emissioner for mobiltelefoner.

Desuden har alle mobiltelefoner og Wi-Fi-enheder såsom routere, højttalere og spillekonsoller instruktioner med småt i deres manualer, der angiver, at brugeren skal opretholde en specificeret minimumsafstand mellem deres krop og telefonen eller enheden for at sikre overholdelse af lovmæssige sikkerhedsgrænser.

Skoler og børnepasningsmiljøer

Frankrig, Israel og regioner i Belgien har fjernet Wi-Fi fra lokalerne i børnehaveklasser og begrænset eksponeringen i grundskolernes klasseværelser. Se tabel 4. For eksempel angiver fransk lov (2015) ²⁷⁵ , at Wi-Fi skal være slået fra som standardindstilling, så det kun tændes, hvis det er nødvendigt for en bestemt klasses aktivitet. Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE) resolution 1815 ²⁷⁶ (2011) anbefaler, at “for børn generelt, og især i skoler og klasseværelser, foretrækkes kablede internetforbindelser og streng regulering af skolebørns brug af mobiltelefoner på skolens lokaler.”

Tabel 4. Internationale eksempler på politiske foranstaltninger til reduktion af RFR-eksponeringer i skoler og børnepasningsmiljøer.

Anbefalinger om at foretrække kablet frem for Wi-Fi i børnehaver og skoler	Frankrig, Israel, Tyskland, Fransk Polynesien, Salzburg Østrig, Maryland USA
Forbud mod Wi-Fi i børnepasningsmiljøer og børnehaver	Frankrig, Israel, Gent Belgien, Fransk Polynesien, Cypern
Wi-Fi er slået fra eller minimeret i grundskolen	Frankrig, Israel, Cypern, Forskellige kommunale skoledistrikter over hele verden

I USA er der ingen specifikke skolefokuserede eller arbejdspladsbaserede føderale regler for RFR-eksponeringer. Maryland State Children’s Environmental Health and Protection Advisory Council’s rapport om Wi-Fi i skolen ²⁷⁷ anbefaler reduktion af RFR-eksponeringer i skoler “så meget som praktisk muligt.” Clegg et al.²⁷⁸ skitserer, hvordan man minimerer RFR i bygninger og inkluderer Collaborative for High Performance Schools ²⁷⁹ kriterier til at reducere RFR og ELF EMF i klasseværelser. (Se et resumé af anbefalingerne nedenfor.)

Anbefalinger fra Maryland Expert Advisors til guvernøren og Collaborative For High Performance Schools inkluderer:

• Installer og brug kablet lokalnetværk (LAN) som internetadgang i stedet for Wi-Fi, og tilslut klasseværelsesteknologi med kabler, når det er muligt, og altid ved nybygning/ombygning.

• Sørg for, at enheder (tablets og bærbare computere) altid bruges på et skrivebord, og ikke på skødet.

• Bærbare computere, tablets og bærbare computere skal have en Ethernet-port og en fysisk switch for at deaktivere alle trådløse radioer på én gang.

• Mobiltelefoner skal slukkes og gemmes væk i løbet af skoledagen. Trådløse wearables skal skiftes til flytilstand.

• Forbyd brug af DECT og trådløse telefoner.

• Telefoner med ledning bør installeres i hvert klasseværelse, og der bør være en måde, hvorpå eleverne kan kontakte forældre og foretage opkald i løbet af dagen til planlægningsformål.

• Skoler bør integrere undervisning i, hvorfor og hvordan man reducerer RFR-eksponering i læseplanen for grundskoler, mellemskoler og gymnasier.

• Mobilmaster og trådløse faciliteter bør ikke bygges på eller støde op til / være tæt på skolens ejendom.

• Mål ELF- og RFR-niveauer i klasseværelser og sportsområder årligt, og når ny teknologi tilføjes til klasseværelserne.

Indstillinger til sundhedsplejen

Kilder til ikke-ioniserende EMF-eksponering på hospitaler og sundhedsfaciliteter kommer fra både de trådløse netværk (RFR) såvel som fra det elektrisk medicinsk udstyr (ELF-EMF).

EMF-niveauer på neonatale enheder har været genstand for forskning på grund af den forhøjede eksponering for en særlig sårbar patientgruppe. Målinger af ELF inde i inkubatorer kan variere fra 2 til 100 mG afhængigt af afstanden fra madrassens top til det elektriske udstyr. ²⁸⁰ Efter at have dokumenteret højere niveauer af lavfrekvente EMF-niveauer inde i de lukkede inkubatorer sammenlignet med de omgivende niveauer i rummet, modererede forskere fra Penn State Medical Center eksponeringen gennem en jordingsteknik og fandt, at dæmpningen forbedrede spædbarnets vagale tonus, en markør for sårbarhed over for stress samt risikoen for at udvikle nekrotiserende enterocolitis. ²⁸¹

RFR på neonatale intensivafdelinger stammer primært fra personalets og familiernes brug af mobiltelefoner og trådløse enheder. En forsigtig undgåelsesstrategi anbefales, fordi disse nyfødte er særligt sårbare. ²⁸²

I 2017 blev der i Israel foretaget målinger af magnetfelt EMF for inkubatorer i neonatale enheder efter anmodning fra sundhedsministeriet og ministeriet for miljøbeskyttelse ²⁸³ og de fandt et interval fra 0,05 til 5 μT. Det israelske ministerium for miljøbeskyttelse identificerede producentgodkendte effektive afskærmningsmetoder til at afbøde eksponeringen i inkubatorer og anbefaler at reducere eksponeringens varighed så meget som muligt og prioritere brugen af inkubatorer med lav EMF.

På Cypern arbejdede den nationale komité for miljø og børns sundhed under sundhedsministeriets auspicier sammen med ærkebiskop Makarios III Hospital for at pilotere et RFR-reduktionsprogram ²⁸⁴ i den pædiatriske intensive terapienhed og neonatale enheder. De fjernede Wi-Fi-adgangspunkterne, installerede kablede LAN-netværk og lancerede et multimedieuddannelsesprogram for familier. RFR-niveauerne blev målt før og efter afbødningen, og foranstaltningerne resulterede i en signifikant reduktion i eksponeringen af omgivelserne i enhederne.

Agaplesion Diakonie Hospital i Hamborg, Tyskland, har designet to “miljømæssige” rum til mennesker med flere kemiske følsomheder og / eller miljøallergier, herunder følsomhed over for elektromagnetiske felter. Ud over at bruge byggematerialer med lav VOC-emission og duftfri rengøring er der truffet flere foranstaltninger for at reducere eksponeringen for ikke-ioniserende elektromagnetiske felter, herunder installation af strømafbrydere og forbud mod brug af mobiltelefoner. ²⁸⁵

Anbefalinger til sundhedsindstillinger for at minimere eksponeringer, for at understøtte positive sundhedsresultater samt for at imødekomme patienter med følsomhed: ^{13, 83, 197, 199, 215, 275, 281}

• Reducer RFR-eksponeringer i pædiatriske sundhedsmiljøer, herunder venteværelser, behandlingsområder, hospitalsrum og administrative arbejdsområder ved at prioritere kablede forbindelser og indstille routere til deres laveste driftsindstillinger;

• Sørg for, at faciliteterne har lokaler med tilstrækkelig EMF-reduktion til behandling af følsomme patienter;

• Uddanne patienter, familier og personale;

• Brug medicinsk udstyr, udstyr og teknologi der er designet uden trådløse funktioner eller konfigureret således, at trådløse forbindelser ikke er afgørende og kan slukkes, når de ikke er i brug; og

• Samarbejd med virksomheder om forskning og design af sikrere teknologier.

Konklusion: Næste skridt for klinikere til bedre at beskytte de unge mod påvirkninger af RFR

Moderne telekommunikation er blevet omfavnet med deres utallige fordele for samfundet, men vi har været langsomme til at erkende behovet for at undgå og reducere skader for unge eller for den naturlige verden, som vores liv afhænger af. ²⁸⁶ Heldigvis kan alternativer til at bruge trådløse enheder give mere sikre, hurtigere og mere effektiv teknisk ydeevne til mange moderne applikationer. Der er mange forskellige fysiske, psykologiske og sociologiske grunde til at moderere børns skærmtid for at fremme en sund udvikling. ALARA-princippet – så lavt som det med rimelighed er muligt – bør vedtages som en strategi for RFR-sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse.

Mens sådanne foranstaltninger gennemføres på klinikernes kontorer, på klinikker og lignende, er der et kritisk behov for et uafhængigt finansieret uddannelses-, forsknings- og overvågningsprogram til at identificere større datahuller på området, som er væsentlige, for at fastsætte relative prioriteter for forskning og uddannelse og for at gennemføre langsigtede undersøgelser af de fysiske og psykologiske virkninger af hurtigt skiftende teknologiske miljøer, herunder metoder til at afbøde påvirkninger gennem ændringer i hardware og software.

Det medicinske samfund har en afgørende rolle at spille i forebyggelse og behandling af EMF associeret sygdom. Trin, som læger og andet sundhedspersonale kan tage, omfatter:

• Føderalt niveau: Fortaler sammen med AAP og andre sundhedsprofessionelle for en revurdering af RFR-eksponeringsgrænser og udvikling af standarder, der i tilstrækkelig grad adresserer biologiske påvirkninger, børns sårbarheder og nuværende brugsmønstre.

• Statsligt niveau: Engager medlemskab med uddannelsesaktiviteter samt beslutninger til støtte for føderale initiativer.

• Støtte politikker, der reducerer EMF-eksponering for børn i hjemmet, børnepasning, skole, sundhedspleje og rekreative omgivelser.

• Støt den fortsatte udvikling af kliniske retningslinjer for forebyggelse, behandling og diagnosticering af EMF-relateret sygdom.

Læs mere her:

Trådløs teknologi – en miljømæssig stressfaktor

Opfordring til konsensusdebat om stråling fra mobiltelefoner og sundhed

FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige

Den Europæiske Union prioriterer økonomi frem for sundhed i udrulningen af ​​radiofrekvensteknologier

Referencer:

1 McInerny T.K.. Letter from President of the American Academy of Pediatrics, Thomas K. McInerny, MD, FAAP to the FCC. August 2013. Google Scholar

2 CDC
ALARA – As Low as Reasonably Achievable, Centers for Disease Control and Prevention (2022)
https://www.cdc.gov/nceh/radiation/alara.html
Published May 18Accessed January 24, 2023
Google Scholar

3 Council on Communications and Media, D. Hill, N. Ameenuddin, et al. Media and young minds Pediatrics, 138 (5) (2016), Article e20162591, 10.1542/peds.2016-2591
View article  View in Scopus Google Scholar

4 AACAP
Screen Time and Children, American Academy of Child & Adolescent Psychiatry (2020)
https://www.aacap.org/AACAP/Families_and_Youth/Facts_for_Families/FFF-Guide/Children-And-Watching-TV-054, 
Accessed 24th Jan 2023, Published February
Google Scholar

5 Mcclain C.. How parents’ views of their kids’ screen time, social media use changed during COVID-19. Pew Res Cent. 
https://www.pewresearch.org/fact-tank/2022/04/28/how-parents-views-of-their-kids-screen-time-social-media-use-changed-during-covid-19/. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

6 American Psychiatric Association, Sherer J. Internet Gaming. https://www.psychiatry.org:443/patients-families/internet-gaming. Published January 2023. Accessed January 24, 2023.
Google Scholar

7 D. Belpomme, L. Hardell, I. Belyaev, E. Burgio, D.O. Carpenter, Thermal and non-thermal health effects of low intensity non-ionizing radiation: An international perspective. Environ Pollut, 242 (2018), pp. 643-658, 10.1016/j.envpol.2018.07.019
View PDFView articleView in ScopusGoogle Scholar

8 I. Belyaev, C. Blackman, K. Chamberlin, et al. Scientific evidence invalidates health assumptions underlying the FCC and ICNIRP exposure limit determinations for radiofrequency radiation: implications for 5G. Environ Health, 21 (1) (2022), p. 92, 10.1186/s12940-022-00900-9 View PDF 
This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

9 K. English, C. Lau, P. Jagals, The unique vulnerabilities of children to environmental hazards. Y Xia (Ed.), Early-Life Environmental Exposure and Disease: Facts and Perspectives, Springer, Singapore (2020), pp. 103-112, 10.1007/978-981-15-3797-4_6View article 
View in Scopus Google Scholar

10 International Commission on Non-ionizing Radiation Protection (ICNIRP). ICNIRP. https://www.icnirp.org/en/about-icnirp/aim-status-history/index.html.
Google Scholar

11 IEEE – The world’s largest technical professional organization dedicated to advancing technology for the benefit of humanity. https://www.ieee.org/. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

12 Who We Are. Int Comm Biol Eff Electromagn Fields. https://icbe-emf.org/who-we-are/. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

13 J.E. McCredden, N. Cook, S. Weller, V. Leach. Wireless technology is an environmental stressor requiring new understanding and approaches in health care. Front Public Health, 10 (2022)
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpubh.2022.986315, Accessed 25th Jan 2023
Google Scholar

14 Oceania Radiofrequencyscientific Advisory Association (ORSAA). Oceania radiofrequency scientific advisory association (ORSAA). https://www.orsaa.org/. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

15 DJ Panagopoulos (Ed.), Electromagnetic Fields of Wireless Communications: Biological and Heal (1st ed.), CRC Press, Boca Raton (2022)
https://www.taylorfrancis.com/books/edit/10.1201/9781003201052/electromagnetic-fields-wireless-communications-biological-health-effects-dimitris-panagopoulos, Accessed 25th Jan 2023
Google Scholar

16 J.C. Lin. Carcinogenesis from chronic exposure to radio-frequency radiation, Front Public Health, 10 (2022)
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpubh.2022.1042478, Accessed 10th Jan 2023
Google Scholar

17 D.P. Hampshire. A derivation of Maxwell’s equations using the Heaviside notation. Philos Transact A Math Phys Eng Sci, 376 (2134) (2018), Article 20170447, 10.1098/rsta.2017.0447 View PDF 
View in Scopus Google Scholar

18 J.C. Maxwell VIII. A dynamical theory of the electromagnetic field. Philos Trans R Soc Lond, 155 (1865), pp. 459-512, 10.1098/rstl.1865.0008View article 
Google Scholar

19 J.H. Bryant. Heinrich Hertz’s experiments and experimental apparatus: his discovery of radio waves and his delineation of their properties. D Baird, RIG Hughes, A Nordmann (Eds.), Heinrich Hertz: Classical Physicist, Modern Philosopher. Boston Studies in the Philosophy of Science, Springer Netherlands, Dordrecht (1998), pp. 39-58, 10.1007/978-94-015-8855-3_4
View article  View in Scopus Google Scholar

20 H. Hertz. Ueber sehr schnelle electrische Schwingungen. Ann Phys, 267 (7) (1887), pp. 421-448, 10.1002/andp.18872670707
View article Google Scholar

21 texte A des inscriptions et belles lettres (France) A du. Le Journal des Sçavans, Gallica (1676)
https://gallica.bnf.fr/ark:/12148/bpt6k56527v. PublishedAccessed January 31, 2023
Google Scholar

22 A. Hellemans. The Timetables of Science. Simon and Schuster (1988)
http://archive.org/details/timetablesofscie00hell_0, Accessed 21st Jan 2023
Google Scholar

23 L.H.F. Mullenders. Solar UV damage to cellular DNA: from mechanisms to biological effects. Photochem Photobiol Sci Off J Eur Photochem Assoc Eur Soc Photobiol, 17 (12) (2018), pp. 1842-1852, 10.1039/c8pp00182k View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

24 A.R. Kemper, T.B. Newman, J.L. Slaughter, et al. Clinical practice guideline revision: management of hyperbilirubinemia in the newborn infant 35 or more weeks of gestation. Pediatrics, 150 (3) (2022), Article e2022058859, 10.1542/peds.2022-058859
View article Google Scholar

25 S. Wahl, M. Engelhardt, P. Schaupp, C. Lappe, I.V. Ivanov. The inner clock—Blue light sets the human rhythm. J Biophotonics, 12 (12) (2019), Article e201900102, 10.1002/jbio.201900102 View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

26 A. Hugh. The Continuous Wave. Princeton Legacy Library, Princeton, USA (2016) https://press.princeton.edu/books/hardcover/9780691639680/the-continuous-wave, Accessed 21st Jan 2023
Google Scholar

27 ECSTUFF4U for Electronics Engineer. https://www.ecstuff4u.com/. Accessed January 24, 2023.
Google Scholar

28 C. Carter. How the Camillagate Tapes were Revealed to the Rest of the World. Mirror (2017)
http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/how-camillagate-tapes-exposed-secret-10958350
Published August 9Accessed January 23, 2023
Google Scholar

29 B.B. Levitt, H.C. Lai, A.M. Manville. Low-level EMF effects on wildlife and plants: What research tells us about an ecosystem approach. Front Public Health, 10 (2022)
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpubh.2022.1000840, Accessed 23rd Jan 2023
Google Scholar

30 A. Harris, M. Cooper. Mobile phones: impacts, challenges, and predictions. Hum Behav Emerg Technol, 1 (1) (2019), pp. 15-17, 10.1002/hbe2.112 View PDF 
Google Scholar

31 P. Bandara, D.O. Carpenter. Planetary electromagnetic pollution: it is time to assess its impact. Lancet Planet Health, 2 (12) (2018), pp. e512-e514, 10.1016/S2542-5196(18)30221-3
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

32 D. López-Pérez, A. De Domenico, N. Piovesan, et al. A Survey on 5G radio access network energy efficiency: massive MIMO, lean carrier design, sleep modes, and machine learning. IEEE Commun Surv Tutor, 24 (1) (2022), pp. 653-697, 10.1109/COMST.2022.3142532View article
View in Scopus Google Scholar

33 A.M. El-Hajj, T. Naous. Radiation analysis in a gradual 5G network deployment strategy. 2020 IEEE 3rd 5G World Forum (5GWF) (2020), pp. 448-453, 10.1109/5GWF49715.2020.9221314View article
View in Scopus Google Scholar

34 M. Bonato, L. Dossi, S. Fiocchi, et al. Computational assessment of RF exposure levels due to 5G mobile phones. 2022 Microwave Mediterranean Symposium (MMS) (2022), pp. 1-4, 10.1109/MMS55062.2022.9825603View article
Google Scholar

35 T. Koppel, M. Ahonen, M. Carlberg, L.K. Hedendahl, L. Hardell. Radiofrequency radiation from nearby mobile phone base stations‑a case comparison of one low and one high exposure apartment. Oncol Lett, 18 (5) (2019), pp. 5383-5391, 10.3892/ol.2019.10899 View PDF
View in Scopus Google Scholar

36 S. Patrício, L.M. Correia, M. Gomes. Influence of active antennas on EMF restrictions in 5G base stations deployment. 2022 IEEE International Symposium on Antennas and Propagation and USNC-URSI Radio Science Meeting (AP-S/URSI) (2022), pp. 1280-1281, 10.1109/AP-S/USNC-URSI47032.2022.9886131
View article View in Scopus Google Scholar

37 T. Mazloum, S. Aerts, W. Joseph, J. Wiart. RF-EMF exposure induced by mobile phones operating in LTE small cells in two different urban cities. Ann Telecommun, 74 (1) (2019), pp. 35-42, 10.1007/s12243-018-0680-1
View PDF  This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

38 IEEE standard for safety levels with respect to human exposure to electric, magnetic, and electromagnetic fields, 0 Hz to 300 GHz. IEEE Std C951-2019 Revis IEEE Std C951-2005 Inc IEEE Std C951-2019Cor 1-2019 (October 2019), pp. 1-312, 10.1109/IEEESTD.2019.8859679View article
Google Scholar

39 B.B. Beard, W. Kainz. Review and standardization of cell phone exposure calculations using the SAM phantom and anatomically correct head models. Biomed Eng OnLine, 3 (1) (2004), p. 34, 10.1186/1475-925X-3-34
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

40 A.K. Lee, S.E. Hong, H.D. Choi. Is the SAM phantom conservative for SAR evaluation of all phone designs? ETRI J, 41 (3) (2019), pp. 337-347, 10.4218/etrij.2018-0231 View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

41 Gordon C., Churchill T., Clauser C., et al. Anthropometric Survey of U.S. Army Personnel: Summary Statistics, Interim Report for 1988. January 1989. Google Scholar

42 O.P. Gandhi, L.L. Morgan, A.A. de Salles, Y.Y. Han, R.B. Herberman, D.L. Davis. Exposure Limits: The underestimation of absorbed cell phone radiation, especially in children. Electromagn Biol Med, 31 (1) (2012), pp. 34-51, 10.3109/15368378.2011.622827View article
View in Scopus Google Scholar

43 A. Christ, M.C. Gosselin, M. Christopoulou, S. Kühn, N. Kuster. Age-dependent tissue-specific exposure of cell phone users. Phys Med Biol, 55 (7) (2010), pp. 1767-1783, 10.1088/0031-9155/55/7/001
View article  Google Scholar

44 W.W. Mumford. Some Technical Aspects of Microwave Radiation Hazards. Proc IRE, 49 (2) (1961), pp. 427-447, 10.1109/JRPROC.1961.287804
View article View in Scopus Google Scholar

45 N.H. Steneck, H.J. Cook, A.J. Vander, G.L. Kane. The origins of U.S. safety standards for microwave radiation. Science, 208 (4449) (1980), pp. 1230-1237, 10.1126/science.6990492
View article View in Scopus Google Scholar

46 M. Shore. Review of the Ten-Milliwattt per Square Centimeter Microwave Standard. A Decade of Progress, U.S. Department of Health, Education, and Welfare, Harrisburg Pennsylvania (1978), pp. 32-39
View in Scopus Google Scholar

47 47 CFR § 1.1310 – Radiofrequency radiation exposure limits.; 2020. https://www.law.cornell.edu/cfr/text/47/1.1310. Accessed January 24, 2023.
Google Scholar

48 M.H. Repacholi. A history of the international commission on non-ionizing radiation protection. Health Phys, 113 (4) (2017), pp. 282-300, 10.1097/HP.0000000000000699View article
View in Scopus Google Scholar

49 R. Melnick. Regarding ICNIRP’S evaluation of the national toxicology program’s carcinogenicity studies on radiofrequency electromagnetic fields. Health Phys, 118 (6) (2020), pp. 678-682, 10.1097/HP.0000000000001268
View article View in Scopus Google Scholar

50 Buchner K., Rivasi M.. The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of Interest, Corporate Capture and the Push for 5G. This Rep Was Comm Coord Publ Two Memb Eur Parliam –Michè Rivasi Eur Écologie Klaus Buchner Ökol-Demokr Part Financ GreensEfAgroup Eur Parliam. June 2020:98. 
https://klaus-buchner.eu/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-2020.pdf.
Google Scholar

51 L. Hardell, M. Carlberg. [Comment] Health risks from radiofrequency radiation, including 5G, should be assessed by experts with no conflicts of interest. Oncol Lett, 20 (4) (2020), p. 1, 10.3892/ol.2020.11876
View PDF  View in Scopus Google Scholar

52 DO. Carpenter, C. Sage. Setting prudent public health policy for electromagnetic field exposures. Rev Environ Health, 23 (2) (2008), pp. 91-118, 10.1515/REVEH.2008.23.2.91View article
Google Scholar

53 FCC Maintains Current RF Exposure Safety Standards. Federal Communications Commission. 
https://www.fcc.gov/document/fcc-maintains-current-rf-exposure-safety-standards. Published December 4, 2019. Accessed April 11, 2020.
Google Scholar

54 Human Exposure to Radiofrequency Electromagnetic Fields and Reassessment of FCC Radiofrequency Exposure Limits and Policies. Federal Register. 
https://www.federalregister.gov/documents/2020/04/01/2020-02745/human-exposure-to-radiofrequency-electromagnetic-fields-and-reassessment-of-fcc-radiofrequency. Published April 1, 2020. Accessed January 23, 2023.
Google Scholar

55 No. 20-1025 ENVIRONMENTAL HEALTH TRUST, ET AL., PETITIONERS v. FEDERAL COMMUNICATIONS COMMISSION AND UNITED STATES OF AMERICA, RESPONDENTS Consolidated with 20-1138.(United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit 2012). 
https://www.cadc.uscourts.gov/internet/opinions.nsf/FB976465BF00F8BD85258730004EFDF7/$file/20-1025-1910111.pdf.
Google Scholar

56 The International EMF Project. https://www.who.int/initiatives/the-international-emf-project. Accessed January 24, 2023. Google Scholar

57 World Health Organization. The International EMF Project. Participating Countries & Entities. 
https://www.who.int/initiatives/the-international-emf-project/participating-countries-entities. Accessed February 1, 2023.
Google Scholar

58 World Health Organization. Electromagnetic Fields and Public Health. 
https://www.who.int/teams/environment-climate-change-and-health/radiation-and-health/non-ionizing/emf/radiofrequency-fields. Accessed January 24, 2023.
Google Scholar

59 D. Mercer. The WHO EMF Project: legitimating the imaginary of global harmonization of EMF safety standards. Engag Sci Technol Soc, 2 (2016), pp. 88-105, 10.17351/ests2016.41 View PDF
View in Scopus Google Scholar

60 L. Hardell. World Health Organization, radiofrequency radiation and health – a hard nut to crack (Review). Int J Oncol, 51 (2) (2017), pp. 405-413, 10.3892/ijo.2017.4046 View PDF
View in Scopus Google Scholar

61 IARC. Press Release N° 208 IARC classifies Radiofrequency Electromagnetic Fields as possibly carcinogenic to humans. 2011. https://www.iarc.who.int/wp-content/uploads/2018/07/pr208_E.pdf.
Google Scholar

62 H. Lai, B.B. Levitt. The roles of intensity, exposure duration, and modulation on the biological effects of radiofrequency radiation and exposure guidelines. Electromagn Biol Med, 41 (2) (2022), pp. 230-255, 10.1080/15368378.2022.2065683
View article View in Scopus Google Scholar

63 F. Barnes, J.E.R. Freeman. Some thoughts on the possible health effects of electric and magnetic fields and exposure guidelines. Front Public Health, 10 (2022)
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpubh.2022.994758, Accessed 25th Jan 2023
Google Scholar

64 M.D. González-Gutiérrez, Á. López-Garrido, I. Cortés-Pérez, E. Obrero-Gaitán, F. León-Morillas, A.J. Ibáñez-Vera. Effects of non-invasive radiofrequency diathermy in pelvic floor disorders: a systematic review. Medicina (Mex), 58 (3) (2022), p. 437, 10.3390/medicina58030437
View PDF View in Scopus Google Scholar

65 D. Halliday, R. Resnick, J. Walker. Fundamentals of Physics, Volume 2 (12th edition), Wiley (2021)
Google Scholar

66 T. Yoshimura, S. Mineki, S. Ohuchi. Microwave-assisted enzymatic reactions. Microwaves in Catalysis, John Wiley & Sons, Ltd (2015), pp. 213-238, 10.1002/9783527688111.ch11
View article Google Scholar

67 H. Lai. Exposure to static and extremely-low frequency electromagnetic fields and cellular free radicals. Electromagn Biol Med, 38 (4) (2019), pp. 231-248, 10.1080/15368378.2019.1656645
View article View in Scopus Google Scholar

68 N.R. Desai, K.K. Kesari, A. Agarwal. Pathophysiology of cell phone radiation: oxidative stress and carcinogenesis with focus on male reproductive system. Reprod Biol Endocrinol RBE, 7 (2009), p. 114, 10.1186/1477-7827-7-114
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

69 J. Luo, H. Li, N.C. Deziel, et al. Genetic susceptibility may modify the association between cell phone use and thyroid cancer: a population-based case-control study in Connecticut. Environ Res, 182 (2020), Article 109013, 10.1016/j.envres.2019.109013
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

70 M.L. Pall. Electromagnetic fields act via activation of voltage-gated calcium channels to produce beneficial or adverse effects. J Cell Mol Med, 17 (8) (2013), pp. 958-965, 10.1111/jcmm.12088
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

71 S.L. Smith-Roe, M.E. Wyde, M.D. Stout, et al. Evaluation of the genotoxicity of cell phone radiofrequency radiation in male and female rats and mice following subchronic exposure. Environ Mol Mutagen, 61 (2) (2020), pp. 276-290, 10.1002/em.22343
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

72 D.J. Panagopoulos, A. Karabarbounis, I. Yakymenko, G.P. Chrousos. Human‑made electromagnetic fields: Ion forced‑oscillation and voltage‑gated ion channel dysfunction, oxidative stress and DNA damage (Review). Int J Oncol, 59 (5) (2021), pp. 1-16, 10.3892/ijo.2021.5272
View PDF Google Scholar

73 D.J. Panagopoulos, N. Messini, A. Karabarbounis, A.L. Philippetis, L.H. Margaritis. A mechanism for action of oscillating electric fields on cells. Biochem Biophys Res Commun, 272 (3) (2000), pp. 634-640, 10.1006/bbrc.2000.2746
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

74 L. Zhou, Z. Zhang, Z. Huang, E. Nice, B. Zou, C. Huang. Revisiting cancer hallmarks: insights from the interplay between oxidative stress and non-coding RNAs. Mol Biomed, 1 (2020), p. 4, 10.1186/s43556-020-00004-1
View PDF This article is free to access.
Google Scholar

75 J. Emerit, M. Edeas, F. Bricaire. Neurodegenerative diseases and oxidative stress. Biomed Pharmacother Biomedecine Pharmacother, 58 (1) (2004), pp. 39-46, 10.1016/j.biopha.2003.11.004
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

76 I. Yakymenko, O. Tsybulin, E. Sidorik, D. Henshel, O. Kyrylenko, S. Kyrylenko. Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med, 35 (2) (2016), pp. 186-202, 10.3109/15368378.2015.1043557
View article  View in Scopus Google Scholar

77 D. Schuermann, M. Mevissen. Manmade electromagnetic fields and oxidative stress—biological effects and consequences for health. Int J Mol Sci, 22 (7) (2021), p. 3772, 10.3390/ijms22073772
View PDF View in Scopus Google Scholar

78 A.B. Miller, M.E. Sears, L.L. Morgan, et al. Risks to health and well-being from radio-frequency radiation emitted by cell phones and other wireless devices. Front Public Health, 7 (2019)
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpubh.2019.00223, Accessed 10th Jan 2023
Google Scholar

79 J.H. Moon. Health effects of electromagnetic fields on children. Clin Exp Pediatr, 63 (11) (2020), pp. 422-428, 10.3345/cep.2019.01494
View PDF View in Scopus Google Scholar

80 M. Redmayne, O. Johansson. Radiofrequency exposure in young and old: different sensitivities in light of age-relevant natural differences. Rev Environ Health, 30 (4) (2015), pp. 323-335, 10.1515/reveh-2015-0030
View article  View in Scopus Google Scholar

81 C. Sage, E. Burgio. Electromagnetic fields, pulsed radiofrequency radiation, and epigenetics: how wireless technologies may affect childhood development. Child Dev, 89 (1) (2018), pp. 129-136, 10.1111/cdev.12824
View article View in Scopus Google Scholar

82 C. Fernández, A.A. de Salles, M.E. Sears, R.D. Morris, D.L. Davis. Absorption of wireless radiation in the child versus adult brain and eye from cell phone conversation or virtual reality. Environ Res, 167 (2018), pp. 694-699, 10.1016/j.envres.2018.05.013
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

83 A. Peyman. Dielectric properties of tissues; variation with age and their relevance in exposure of children to electromagnetic fields; state of knowledge. Prog Biophys Mol Biol, 107 (3) (2011), pp. 434-438, 10.1016/j.pbiomolbio.2011.08.007
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

84 M. Hussein, F. Awwad, D. Jithin, H. El Hasasna, K. Athamneh, R. Iratni. Breast cancer cells exhibits specific dielectric signature in vitro using the open-ended coaxial probe technique from 200 MHz to 13.6 GHz. Sci Rep, 9 (1) (2019), p. 4681, 10.1038/s41598-019-41124-1
View PDF This article is free to access.
Google Scholar

85 H. Jimenez, C. Blackman, G. Lesser, et al. Use of non-ionizing electromagnetic fields for the treatment of cancer. Front Biosci Landmark Ed, 23 (2) (2018), pp. 284-297, 10.2741/4591
View article View in Scopus Google Scholar

86 J. Júlvez, T. Paus, D. Bellinger, et al. Environment and brain development: challenges in the global context. Neuroepidemiology, 46 (2) (2016), pp. 79-82, 10.1159/000442256
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

87 M. Redmayne, O. Johansson. Could myelin damage from radiofrequency electromagnetic field exposure help explain the functional impairment electrohypersensitivity? A review of the evidence. J Toxicol Environ Health Part B, 17 (5) (2014), pp. 247-258, 10.1080/10937404.2014.923356
View article View in Scopus Google Scholar

88 E. Markovà, L.O.G. Malmgren, I.Y. Belyaev. Microwaves from mobile phones inhibit 53BP1 focus formation in human stem cells more strongly than in differentiated cells: possible mechanistic link to cancer risk. Environ Health Perspect, 118 (3) (2010), pp. 394-399, 10.1289/ehp.0900781
View PDF View in Scopus Google Scholar

89 A. Yahyazadeh, Ö.G. Deniz, A.A. Kaplan, G. Altun, K.K. Yurt, D. Davis. The genomic effects of cell phone exposure on the reproductive system. Environ Res, 167 (2018), pp. 684-693, 10.1016/j.envres.2018.05.017
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

90 M.C. Gye, C.J. Park. Effect of electromagnetic field exposure on the reproductive system. Clin Exp Reprod Med, 39 (1) (2012), pp. 1-9, 10.5653/cerm.2012.39.1.1
View PDF Google Scholar

91 P. Jangid, U. Rai, R.S. Sharma, R. Singh. The role of non-ionizing electromagnetic radiation on female fertility: a review. Int J Environ Health Res, 0 (0) (2022), pp. 1-16, 10.1080/09603123.2022.2030676
View article View in Scopus Google Scholar

92 S.M. Maluin, K. Osman, F.H.F. Jaffar, S.F. Ibrahim. Effect of radiation emitted by wireless devices on male reproductive hormones: a systematic review. Front Physiol, 12 (2021)
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fphys.2021.732420, Accessed 10th Jan 2023
Google Scholar

93 A. Agarwal, N.R. Desai, K. Makker, et al. Effects of radiofrequency electromagnetic waves (RF-EMW) from cellular phones on human ejaculated semen: an in vitro pilot study. Fertil Steril, 92 (4) (2009), pp. 1318-1325, 10.1016/j.fertnstert.2008.08.022 View PDF View article View in Scopus Google Scholar

94 P. Negi, R. Singh. Association between reproductive health and nonionizing radiation exposure. Electromagn Biol Med, 40 (1) (2021), pp. 92-102, 10.1080/15368378.2021.1874973
View article View in Scopus Google Scholar

95 J.A. Adams, T.S. Galloway, D. Mondal, S.C. Esteves, F. Mathews. Effect of mobile telephones on sperm quality: a systematic review and meta-analysis. Environ Int, 70 (2014), pp. 106-112, 10.1016/j.envint.2014.04.015
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

96 S. Kim, D. Han, J. Ryu, K. Kim, Y.H. Kim. Effects of mobile phone usage on sperm quality – No time-dependent relationship on usage: A systematic review and updated meta-analysis. Environ Res, 202 (2021), Article 111784, 10.1016/j.envres.2021.111784
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

97 G. Yu, Z. Bai, C. Song, et al. Current progress on the effect of mobile phone radiation on sperm quality: An updated systematic review and meta-analysis of human and animal studies. Environ Pollut, 282 (2021), Article 116952, 10.1016/j.envpol.2021.116952
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

98 H. Yadav, U. Rai, R. Singh. Radiofrequency radiation: A possible threat to male fertility. Reprod Toxicol, 100 (2021), pp. 90-100, 10.1016/j.reprotox.2021.01.007
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

99 K.K. Kesari, A. Agarwal, R. Henkel. Radiations and male fertility. Reprod Biol Endocrinol RBE, 16 (1) (2018), p. 118, 10.1186/s12958-018-0431-1
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

100 S.C. Krzastek, J. Farhi, M. Gray, R.P. Smith. Impact of environmental toxin exposure on male fertility potential. Transl Androl Urol, 9 (6) (2020), pp. 2797-2813, 10.21037/tau-20-685
View article Google Scholar

101 B.J. Houston, B. Nixon, B.V. King, G.N.D. Iuliis, R.J. Aitken. The effects of radiofrequency electromagnetic radiation on sperm function. Reproduction, 152 (6) (2016), pp. R263-R276, 10.1530/REP-16-0126
View PDF View in Scopus Google Scholar

102 S.J. Santini, V. Cordone, S. Falone, et al. Role of mitochondria in the oxidative stress induced by electromagnetic fields: focus on reproductive systems. Oxid Med Cell Longev, 2018 (2018), Article e5076271, 10.1155/2018/5076271
View PDF Google Scholar

103 A.S.H. Alchalabi, H. Rahim, E. Aklilu, et al. Histopathological changes associated with oxidative stress induced by electromagnetic waves in rats’ ovarian and uterine tissues. Asian Pac J Reprod, 5 (4) (2016), pp. 301-310, 10.1016/j.apjr.2016.06.008
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

104 S. Bozok, E. Karaagac, D. Sener, D. Akakin, L. Tumkaya. The effects of long-term prenatal exposure to 900, 1800, and 2100 MHz electromagnetic field radiation on myocardial tissue of rats. Toxicol Ind Health, 39 (1) (2023), pp. 1-9, 10.1177/07482337221139586
View article View in Scopus Google Scholar

105 P.M. Cirillo, M.A. La Merrill, N.Y. Krigbaum, B.A. Cohn. Grandmaternal perinatal serum DDT in relation to granddaughter early menarche and adult obesity: three generations in the child health and development studies cohort. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 30 (8) (2021), pp. 1480-1488, 10.1158/1055-9965.EPI-20-1456
View PDF View in Scopus Google Scholar

106 D.L. Davis, G. Friedler, D. Mattison, R. Morris. Male-mediated teratogenesis and other reproductive effects: Biologic and epidemiologic findings and a plea for clinical research. Reprod Toxicol, 6 (4) (1992), pp. 289-292, 10.1016/0890-6238(92)90190-5 View PDF View article View in Scopus Google Scholar

107 M. Sepehrimanesh, N. Kazemipour, M. Saeb, S. Nazifi, D.L. Davis. Proteomic analysis of continuous 900-MHz radiofrequency electromagnetic field exposure in testicular tissue: a rat model of human cell phone exposure. Environ Sci Pollut Res Int, 24 (15) (2017), pp. 13666-13673, 10.1007/s11356-017-8882-z
View article View in Scopus Google Scholar

108 M. Haghani, V. Pouladvand, S.M.J. Mortazavi, M. Razavinasab, M. Bayat, M. Shabani. Exposure to electromagnetic field during gestation adversely affects the electrophysiological properties of purkinje cells in rat offspring. J Biomed Phys Eng, 10 (4) (2020), pp. 433-440, 10.31661/jbpe.v0i0.560
View article View in Scopus Google Scholar

109 S. Kaplan, O.G. Deniz, M.E. Önger, et al. Electromagnetic field and brain development. J Chem Neuroanat, 75 (2016), pp. 52-61, 10.1016/j.jchemneu.2015.11.005
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

110 C. Hu, H. Zuo, Y. Li. Effects of radiofrequency electromagnetic radiation on neurotransmitters in the brain. Front Public Health, 9 (2021), Article 691880, 10.3389/fpubh.2021.691880
View PDF View in Scopus Google Scholar

111 E. Odaci, O. Bas, S. Kaplan. Effects of prenatal exposure to a 900 MHz electromagnetic field on the dentate gyrus of rats: a stereological and histopathological study. Brain Res, 1238 (2008), pp. 224-229, 10.1016/j.brainres.2008.08.013
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

112 A. Şahin, A. Aslan, O. Baş, et al. Deleterious impacts of a 900-MHz electromagnetic field on hippocampal pyramidal neurons of 8-week-old Sprague Dawley male rats. Brain Res, 1624 (2015), pp. 232-238, 10.1016/j.brainres.2015.07.042
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

113 O. Bas, E. Odaci, S. Kaplan, N. Acer, K. Ucok, S. Colakoglu. 900 MHz electromagnetic field exposure affects qualitative and quantitative features of hippocampal pyramidal cells in the adult female rat. Brain Res, 1265 (2009), pp. 178-185, 10.1016/j.brainres.2009.02.011
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

114 D.K. Li, H. Chen, J.R. Ferber, R. Odouli, C. Quesenberry. Exposure to magnetic field non-ionizing radiation and the risk of miscarriage: a prospective cohort study. Sci Rep, 7 (1) (2017), p. 17541, 10.1038/s41598-017-16623-8
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

115 D.K. Li, J.R. Ferber, R. Odouli, C.P. Quesenberry. A prospective study of in-utero exposure to magnetic fields and the risk of childhood obesity. Sci Rep, 2 (1) (2012), p. 540, 10.1038/srep00540
View PDF This article is free to access.
Google Scholar

116 D.K. Li, H. Chen, R. Odouli. Maternal exposure to magnetic fields during pregnancy in relation to the risk of asthma in offspring. Arch Pediatr Adolesc Med, 165 (10) (2011), pp. 945-950, 10.1001/archpediatrics.2011.135
View PDF This article is free to access.
Google Scholar

117 D.K. Li, H. Chen, J.R. Ferber, A.K. Hirst, R. Odouli. Association between maternal exposure to magnetic field nonionizing radiation during pregnancy and risk of attention-deficit/hyperactivity disorder in offspring in a longitudinal birth cohort. JAMA Netw Open, 3 (3) (2020), Article e201417, 10.1001/jamanetworkopen.2020.1417
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

118 X.J. Su, W. Yuan, H. Tan, et al. Correlation between exposure to magnetic fields and embryonic development in the first trimester. PLOS ONE, 9 (6) (2014), Article e101050, 10.1371/journal.pone.0101050
View PDF View in Scopus Google Scholar

119 S. Myruski, O. Gulyayeva, S. Birk, K. Pérez-Edgar, K.A. Buss, D.-T. Ta. Digital disruption? Maternal mobile device use is related to infant social-emotional functioning. Dev Sci, 21 (4) (2018), p. e12610, 10.1111/desc.12610
View article  View in Scopus Google Scholar

120 H.A. Divan, L. Kheifets, C. Obel, J. Olsen. Prenatal and postnatal exposure to cell phone use and behavioral problems in children. Epidemiol Camb Mass, 19 (4) (2008), pp. 523-529, 10.1097/EDE.0b013e318175dd47
View article View in Scopus Google Scholar

121 H.A. Divan, L. Kheifets, C. Obel, J. Olsen. Cell phone use and behavioural problems in young children. J Epidemiol Community Health, 66 (6) (2012), pp. 524-529, 10.1136/jech.2010.115402
View article View in Scopus Google Scholar

122 E. Papadopoulou, M. Haugen, S. Schjølberg, et al. Maternal cell phone use in early pregnancy and child’s language, communication and motor skills at 3 and 5 years: the Norwegian mother and child cohort study (MoBa). BMC Public Health, 17 (2017), p. 685, 10.1186/s12889-017-4672-2
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

123 Foerster M., Thielens A., Joseph W., Eeftens M., Röösli M.. A prospective cohort study of adolescents’ memory performance and individual brain dose of microwave radiation from wireless communication. Environ Health Perspect. 126(7):077007. doi:10.1289/EHP2427
Google Scholar

124 A. Schoeni, K. Roser, M. Röösli. Memory performance, wireless communication and exposure to radiofrequency electromagnetic fields: A prospective cohort study in adolescents. Environ Int, 85 (2015), pp. 343-351,  10.1016/j.envint.2015.09.025
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

125 A.F. Fragopoulou, P. Miltiadous, A. Stamatakis, F. Stylianopoulou, S.L. Koussoulakos, L.H. Margaritis. Whole body exposure with GSM 900 MHz affects spatial memory in mice. Pathophysiology, 17 (3) (2010), pp. 179-187, 10.1016/j.pathophys.2009.11.002
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

126 D. Hao, L. Yang, S. Chen, et al. Effects of long-term electromagnetic field exposure on spatial learning and memory in rats. Neurol Sci, 34 (2) (2013), pp. 157-164, 10.1007/s10072-012-0970-8
View article View in Scopus Google Scholar

127 Y. Li, C. Shi, G. Lu, Q. Xu, S. Liu. Effects of electromagnetic radiation on spatial memory and synapses in rat hippocampal CA1. Neural Regen Res, 7 (16) (2012), pp. 1248-1255, 10.3969/j.issn.1673-5374.2012.16.007
View article View in Scopus Google Scholar

128 S.N. Narayanan, R.S. Kumar, K.M. Karun, S.B. Nayak, P.G. Bhat. Possible cause for altered spatial cognition of prepubescent rats exposed to chronic radiofrequency electromagnetic radiation. Metab Brain Dis, 30 (5) (2015), pp. 1193-1206, 10.1007/s11011-015-9689-6
View article View in Scopus Google Scholar

129 S.N. Narayanan, R.S. Kumar, B.K. Potu, S. Nayak, M. Mailankot. Spatial memory performance of Wistar rats exposed to mobile phone. Clin Sao Paulo Braz, 64 (3) (2009), pp. 231-234, 10.1590/s1807-59322009000300014
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

130 M.P. Ntzouni, A. Skouroliakou, N. Kostomitsopoulos, L.H. Margaritis. Transient and cumulative memory impairments induced by GSM 1.8 GHz cell phone signal in a mouse model. Electromagn Biol Med, 32 (1) (2013), pp. 95-120, 10.3109/15368378.2012.709207
View article View in Scopus Google Scholar

131 M.P. Ntzouni, A. Stamatakis, F. Stylianopoulou, L.H. Margaritis. Short-term memory in mice is affected by mobile phone radiation. Pathophysiology, 18 (3) (2011), pp. 193-199, 10.1016/j.pathophys.2010.11.001
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

132 J. Tang, Y. Zhang, L. Yang, et al. Exposure to 900 MHz electromagnetic fields activates the mkp-1/ERK pathway and causes blood-brain barrier damage and cognitive impairment in rats. Brain Res, 1601 (2015), pp. 92-101, 10.1016/j.brainres.2015.01.019 View PDF View article Google Scholar

133 K. Megha, P.S. Deshmukh, B.D. Banerjee, A.K. Tripathi, M.P. Abegaonkar. Microwave radiation induced oxidative stress, cognitive impairment and inflammation in brain of Fischer rats. Indian J Exp Biol, 50 (12) (2012), pp. 889-896.
View in Scopus Google Scholar

134 M. Azimzadeh, G. Jelodar. Prenatal and early postnatal exposure to radiofrequency waves (900 MHz) adversely affects passive avoidance learning and memory. Toxicol Ind Health, 36 (12) (2020), pp. 1024-1030, 10.1177/0748233720973143
View article View in Scopus Google Scholar

135 S. Shahin, S. Banerjee, V. Swarup, S.P. Singh, C.M. Chaturvedi. From the cover: 2.45-GHz microwave radiation impairs hippocampal learning and spatial memory: involvement of local stress mechanism-induced suppression of iGluR/ERK/CREB signaling. Toxicol Sci, 161 (2) (2018), pp. 349-374, 10.1093/toxsci/kfx221
View article View in Scopus Google Scholar

136 H. Othman, M. Ammari, K. Rtibi, N. Bensaid, M. Sakly, H. Abdelmelek. Postnatal development and behavior effects of in-utero exposure of rats to radiofrequency waves emitted from conventional WiFi devices. Environ Toxicol Pharmacol, 52 (2017), pp. 239-247, 10.1016/j.etap.2017.04.016
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

137 D.J. Panagopoulos, O. Johansson, G.L. Carlo. Real versus simulated mobile phone exposures in experimental studies. BioMed Res Int, 2015 (2015), Article e607053, 10.1155/2015/607053
View PDF Google Scholar

138 V. Leach, S. Weller, M. Redmayne. A novel database of bio-effects from non-ionizing radiation. Rev Environ Health, 33 (3) (2018), pp. 273-280, 10.1515/reveh-2018-0017
View article View in Scopus Google Scholar

139 T.S. Aldad, G. Gan, X.B. Gao, H.S. Taylor. Fetal radiofrequency radiation exposure from 800-1900 Mhz-rated cellular telephones affects neurodevelopment and behavior in mice. Sci Rep, 2 (2012), p. 312, 10.1038/srep00312
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

140 K.A. Broom, R. Findlay, D.S. Addison, C. Goiceanu, Z. Sienkiewicz. Early-life exposure to pulsed LTE radiofrequency fields causes persistent changes in activity and behavior in C57BL/6 J mice. Bioelectromagnetics, 40 (7) (2019), pp. 498-511, 10.1002/bem.22217
View PDF This article is free to access. View in Scopus Google Scholar

141 A.F. Fragopoulou, A. Samara, M.H. Antonelou, et al. Brain proteome response following whole body exposure of mice to mobile phone or wireless DECT base radiation. Electromagn Biol Med, 31 (4) (2012), pp. 250-274,  10.3109/15368378.2011.631068
View article View in Scopus Google Scholar

142 A.F. Fragopoulou, A. Polyzos, M.D. Papadopoulou, et al. Hippocampal lipidome and transcriptome profile alterations triggered by acute exposure of mice to GSM 1800 MHz mobile phone radiation: An exploratory study. Brain Behav, 8 (6) (2018), p. e01001, 10.1002/brb3.1001
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

143 IARC. Non-Ionizing Radiation, Part 1: Static and Extremely Low-Frequency (ELF) Electric and Magnetic Fields. 
https://publications.iarc.fr/Book-And-Report-Series/Iarc-Monographs-On-The-Identification-Of-Carcinogenic-Hazards-To-Humans/Non-ionizing-Radiation-Part-1-Static-And-Extremely-Low-frequency-ELF-Electric-And-Magnetic-Fields-2002. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

144 D.O. Carpenter. Extremely low frequency electromagnetic fields and cancer: How source of funding affects results. Environ Res, 178 (2019), Article 108688, 10.1016/j.envres.2019.108688
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

145 G. Seomun, J. Lee, J. Park. Exposure to extremely low-frequency magnetic fields and childhood cancer: A systematic review and meta-analysis. PLOS ONE, 16 (5) (2021), Article e0251628, 10.1371/journal.pone.0251628
View PDF View in Scopus Google Scholar

146 L. Falcioni, L. Bua, E. Tibaldi, et al. Report of final results regarding brain and heart tumors in Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8 GHz GSM base station environmental emission. Environ Res, 165 (2018), pp. 496-503, 10.1016/j.envres.2018.01.037
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

147 National Toxicology Program NI of ESciences. Toxicology and carcinogenesis studies in B6C3F1/n mice exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (1,900 mHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cell phones. NTP Tech Rep, 596 (2018), p. 260
Google Scholar

148 National Toxicology Program NI of EHS. Toxicology and carcinogenesis studies in Hsd: Sprague Dawley SD rats exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cell phones. NTP Tech Rep, 595 (2018), p. 384 https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/htdocs/lt_rpts/tr595_508.pdf, Accessed 15th Nov 2018
Google Scholar

149 G. Coureau, G. Bouvier, P. Lebailly, et al. Mobile phone use and brain tumours in the CERENAT case-control study. Occup Environ Med, 71 (7) (2014), pp. 514-522, 10.1136/oemed-2013-101754
View article View in Scopus Google Scholar

150 M.C. Turner, S. Sadetzki, C.E. Langer, et al. Investigation of bias related to differences between case and control interview dates in five INTERPHONE countries. Ann Epidemiol, 26 (12) (2016), pp. 827-832, 10.1016/j.annepidem.2016.09.013e2
View article View in Scopus Google Scholar

151 F. Momoli, J. Siemiatycki, M.L. McBride, et al. Probabilistic multiple-bias modeling applied to the canadian data from the interphone study of mobile phone use and risk of glioma, meningioma, acoustic neuroma, and parotid gland tumors. Am J Epidemiol, 186 (7) (2017), pp. 885-893, 10.1093/aje/kwx157
View PDF View in Scopus Google Scholar

152 A. Lerchl, M. Klose, K. Grote, et al. Tumor promotion by exposure to radiofrequency electromagnetic fields below exposure limits for humans. Biochem Biophys Res Commun, 459 (4) (2015), pp. 585-590, 10.1016/j.bbrc.2015.02.151
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

153 Y.J. Choi, J.M. Moskowitz, S.K. Myung, Y.R. Lee, Y.C. Hong. Cellular phone use and risk of tumors: systematic review and meta-analysis. Int J Environ Res Public Health, 17 (21) (2020), p. 8079, 10.3390/ijerph17218079
View PDF Google Scholar

154 U.I. Uche, O.V. Naidenko. Development of health-based exposure limits for radiofrequency radiation from wireless devices using a benchmark dose approach. Environ Health, 20 (1) (2021), p. 84, 10.1186/s12940-021-00768-1
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

155 The INTERPHONE Study Group. Brain tumour risk in relation to mobile telephone use: results of the INTERPHONE international case–control study. Int J Epidemiol, 39 (3) (2010), pp. 675-694, 10.1093/ije/dyq079
View PDF Google Scholar

156 L. Hardell, J.M. Moskowitz. A critical analysis of the MOBI-Kids study of wireless phone use in childhood and adolescence and brain tumor risk. Rev Environ Health (May 2022), 10.1515/reveh-2022-0040
View PDF Google Scholar

157 M.H. Repacholi, A. Lerchl, M. Röösli, et al. Systematic review of wireless phone use and brain cancer and other head tumors. Bioelectromagnetics, 33 (3) (2012), pp. 187-206, 10.1002/bem.20716
View article View in Scopus Google Scholar

158 L.S. Birnbaum, H.S. Taylor, H. Baldwin, P. Ben-Ishai, D. Davis. RE: cellular telephone use and the risk of brain tumors: update of the UK million women study. JNCI J Natl Cancer Inst, 114 (11) (2022), pp. 1551-1552, 10.1093/jnci/djac110
View PDF View in Scopus Google Scholar

159 J.M. Moskowitz. RE: cellular telephone use and the risk of brain tumors: update of the UK million women study. JNCI J Natl Cancer Inst, 114 (11) (2022), pp. 1549-1550, 10.1093/jnci/djac109
View PDF View in Scopus Google Scholar

160 M Carlberg, L Hedendahl, M Ahonen, T Koppel, L Hardell. Increasing incidence of thyroid cancer in the Nordic countries with main focus on Swedish data. BMC Cancer, 16 (1) (2016), p. 426, 10.1186/s12885-016-2429-4
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

161 J.G. West, N.S. Kapoor, S.Y. Liao, J.W. Chen, L. Bailey, R.A. Nagourney. Multifocal breast cancer in young women with prolonged contact between their breasts and their cellular phones. Case Rep Med, 2013 (2013), Article e354682, 10.1155/2013/354682
View PDF Google Scholar

162 Y.W. Shih, C.S. Hung, C.C. Huang, et al. The association between smartphone use and breast cancer risk among taiwanese women: a case-control study. Cancer Manag Res, 12 (2020), pp. 10799-10807, 10.2147/CMAR.S267415
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

163 M. Carlberg, L. Hardell. Evaluation of mobile phone and cordless phone use and glioma risk using the bradford hill viewpoints from 1965 on association or causation. BioMed Res Int, 2017 (2017), Article e9218486, 10.1155/2017/9218486
View PDF Google Scholar

164 M. Peleg, E.M. Berry, M. Deitch, O. Nativ, E. Richter. On radar and radio exposure and cancer in the military setting. Environ Res, 216 (2023), Article 114610, 10.1016/j.envres.2022.114610
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

165 A.B. Miller, L.L. Morgan, I. Udasin, D.L. Davis. Cancer epidemiology update, following the 2011 IARC evaluation of radiofrequency electromagnetic fields (Monograph 102). Environ Res, 167 (2018), pp. 673-683, 10.1016/j.envres.2018.06.043 View PDF View article View in Scopus Google Scholar

166 R.L. Melnick. Commentary on the utility of the National Toxicology Program study on cell phone radiofrequency radiation data for assessing human health risks despite unfounded criticisms aimed at minimizing the findings of adverse health effects. Environ Res, 168 (2019), pp. 1-6, 10.1016/j.envres.2018.09.010
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

167 Directorate-General for Parliamentary Research Services (European Parliament), F. Belpoggi. Health Impact of 5G: Current State of Knowledge of 5G Related Carcinogenic and Reproductive/Developmental Hazards as They Emerge from Epidemiological Studies and in Vivo Experimental Studies. Publications Office of the European Union, LU (2021). https://data.europa.eu/doi/10.2861/657478, Accessed 21st Sep 2022
Google Scholar

168 M.C. White, H.K. Weir, A.V. Soman, L.A. Peipins, T.D. Thompson. Risk of clear-cell adenocarcinoma of the vagina and cervix among US women with potential exposure to diethylstilbestrol in utero. Cancer Causes Control CCC, 33 (8) (2022), pp. 1121-1124, 10.1007/s10552-022-01598-3
View article View in Scopus Google Scholar

169 T. Ugai, N. Sasamoto, H.Y. Lee, et al. Is early-onset cancer an emerging global epidemic? Current evidence and future implications. Nat Rev Clin Oncol, 19 (10) (2022), pp. 656-673, 10.1038/s41571-022-00672-8
View article View in Scopus Google Scholar

170 H.A. Loomans-Kropp, A. Umar. Increasing incidence of colorectal cancer in young adults. J Cancer Epidemiol, 2019 (2019), Article e9841295, 10.1155/2019/9841295 View PDF
Google Scholar

171 Rising colon and rectal cancer rates could be due to cell phone radiation. Environ Health Trust (September 2020). https://ehtrust.org/rising-colon-and-rectal-cancer-rates-could-be-due-to-cell-phone-radiation/, Accessed 10th Jan 2023
Google Scholar

172 P. Mokarram, M. Sheikhi, S.M.J. Mortazavi, S. Saeb, N. Shokrpour. Effect of exposure to 900 MHz GSM mobile phone radiofrequency radiation on estrogen receptor methylation status in colon cells of male sprague dawley rats. J Biomed Phys Eng, 7 (1) (2017), pp. 79-86
View in Scopus Google Scholar

173 T. Alkayyali, O. Ochuba, K. Srivastava, et al. An exploration of the effects of radiofrequency radiation emitted by mobile phones and extremely low frequency radiation on thyroid hormones and thyroid gland histopathology. Cureus, 13 (8) (2021), 10.7759/cureus.17329
View PDF Google Scholar

174 F. Cantürk Tan, B. Yalçin, A.H. Yay, B. Tan, K. Yeğin, S. Daşdağ. Effects of pre and postnatal 2450 MHz continuous wave (CW) radiofrequency radiation on thymus: four generation exposure. Electromagn Biol Med, 41 (3) (2022), pp. 315-324, 10.1080/15368378.2022.2079673
View article View in Scopus Google Scholar

175 M.A. La Merrill, L.N. Vandenberg, M.T. Smith, et al. Consensus on the key characteristics of endocrine-disrupting chemicals as a basis for hazard identification. Nat Rev Endocrinol, 16 (1) (2020), pp. 45-57, 10.1038/s41574-019-0273-8
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

176 M. Soffritti, L. Giuliani. The carcinogenic potential of non-ionizing radiations: the cases of S-50 Hz MF and 1.8 GHz GSM radiofrequency radiation. Basic Clin Pharmacol Toxicol, 125 (Suppl 3) (2019), pp. 58-69, 10.1111/bcpt.13215
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

177 S. Tan, H. Wang, X. Xu, et al. Acute effects of 2.856 GHz and 1.5 GHz microwaves on spatial memory abilities and CREB-related pathways. Sci Rep, 11 (1) (2021), p. 12348, 10.1038/s41598-021-91622-4
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

178 C. Yao, H. Wang, L. Sun, et al. The biological effects of compound microwave exposure with 2.8 GHz and 9.3 GHz on immune system: transcriptomic and proteomic analysis. Cells, 11 (23) (2022), p. 3849, 10.3390/cells11233849
View article View in Scopus Google Scholar

179 J. Parent, W. Sanders, R. Forehand. Youth screen time and behavioral health problems: the role of sleep duration and disturbances. J Dev Behav Pediatr JDBP, 37 (4) (2016), pp. 277-284, 10.1097/DBP.0000000000000272
View article View in Scopus Google Scholar

180 S. Royant-Parola, V. Londe, S. Tréhout, S. Hartley. [The use of social media modifies teenagers’ sleep-related behavior]. L’Encephale, 44 (4) (2018), pp. 321-328, 10.1016/j.encep.2017.03.009
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

181 L. Hale, G.W. Kirschen, M.K. LeBourgeois, et al. Youth screen media habits and sleep: sleep-friendly screen behavior recommendations for clinicians, educators, and parents. Child Adolesc Psychiatr Clin N Am, 27 (2) (2018), pp. 229-245, 10.1016/j.chc.2017.11.014
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

182 M.D. Guerrero, J.D. Barnes, J.P. Chaput, M.S. Tremblay. Screen time and problem behaviors in children: exploring the mediating role of sleep duration. Int J Behav Nutr Phys Act, 16 (1) (2019), p. 105, 10.1186/s12966-019-0862-x
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

183 N. Stiglic, R.M. Viner. Effects of screentime on the health and well-being of children and adolescents: a systematic review of reviews. BMJ Open, 9 (1) (2019), Article e023191, 10.1136/bmjopen-2018-023191
View PDF Google Scholar

184 Council on Communications and Media, D. Hill, N. Ameenuddin, et al. Media use in school-aged children and adolescents. Pediatrics, 138 (5) (2016), Article e20162592, 10.1542/peds.2016-2592
View PDF View in Scopus Google Scholar

185 J.M. Nagata, J. Chu, G. Zamora, et al. Screen time and obsessive-compulsive disorder among children 9–10 years old: a prospective cohort study. J Adolesc Health (December 2022), 10.1016/j.jadohealth.2022.10.023
View PDF This article is free to access.
Google Scholar

186 M. van den Heuvel, J. Ma, C.M. Borkhoff, et al. Mobile media device use is associated with expressive language delay in 18-month-old children. J Dev Behav Pediatr, 40 (2) (2019), pp. 99-104, 10.1097/DBP.0000000000000630
View article View in Scopus Google Scholar

187 G. Lissak. Adverse physiological and psychological effects of screen time on children and adolescents: Literature review and case study. Environ Res, 164 (2018), pp. 149-157, 10.1016/j.envres.2018.01.015
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

188 E.L. Axelsson, K. Purcell, A. Asis, et al. Preschoolers’ engagement with screen content and associations with sleep and cognitive development. Acta Psychol (Amst), 230 (2022), Article 103762, 10.1016/j.actpsy.2022.103762
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

189 American Psychiatric Association, DSM-5 Task Force. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5). (5th ed), American Psychiatric Association, Arlington, VA (2013)
Google Scholar

190 Perrin A.. 5 facts about Americans and video games. Pew Res Cent. https://www.pewresearch.org/fact-tank/2018/09/17/5-facts-about-americans-and-video-games/. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

191 J.M. Nagata, J. Chu, K.T. Ganson, et al. Contemporary screen time modalities and disruptive behavior disorders in children: a prospective cohort study. J Child Psychol Psychiatry, 64 (1) (2023), pp. 125-135, 10.1111/jcpp.13673
View article View in Scopus Google Scholar

192 Dunkley V.L.. Reset Your Child’s Brain: A Four-Week Plan to End Melt-Downs, Raise Grades, and Boost Social Skills by Reversing the Effects of Electronic Screen Time. https://www.publishersweekly.com/9781608682843. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

193 J. Pedersen, M.G.B. Rasmussen, S.O. Sørensen, et al. Effects of limiting recreational screen media use on physical activity and sleep in families with children: a cluster randomized clinical trial. JAMA Pediatr, 176 (8) (2022), pp. 741-749, 10.1001/jamapediatrics.2022.1519
View article View in Scopus Google Scholar

194 A.L. Camerini, E. Albanese, L. Marciano. The impact of screen time and green time on mental health in children and adolescents during the COVID-19 pandemic. Comput Hum Behav Rep, 7 (2022), Article 100204, 10.1016/j.chbr.2022.100204
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

195 M. Li, C. Lanca, C.S. Tan, et al. Association of time outdoors and patterns of light exposure with myopia in children. Br J Ophthalmol, 107 (1) (2023), pp. 133-139, 10.1136/bjophthalmol-2021-318918
View article Google Scholar

196 D. Philipp, M. Vogel, M. Brandt, et al. The relationship between myopia and near work, time outdoors and socioeconomic status in children and adolescents. BMC Public Health, 22 (1) (2022), p. 2058, 10.1186/s12889-022-14377-1
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

197 M. MacRoy-Higgins, C. Kolker. Time to Talk: What You Need to Know About Your Child’s Speech and Language Development. (First edition), AMACOM, New York (2017)
Google Scholar

198 B.T. McDaniel, J.S. Radesky. Technoference: parent distraction with technology and associations with child behavior problems. Child Dev, 89 (1) (2018), pp. 100-109, 10.1111/cdev.12822
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

199 D. Davis, M.E. Sears, A.B. Miller, R. Bray. Microwave/radiofrequency radiation and human health: clinical management in the digital age. A Cohen, FS vom Saal, A Weil (Eds.), Integrative Environmental Medicine, Oxford University Press (2017), p. 0, 10.1093/med/9780190490911.003.0010
View PDF Google Scholar

200 I. Belyaev, A. Dean, H. Eger, et al. EUROPAEM EMF Guideline 2016 for the prevention, diagnosis and treatment of EMF-related health problems and illnesses. Rev Environ Health, 31 (3) (2016), pp. 363-397, 10.1515/reveh-2016-0011
View article View in Scopus Google Scholar

201 Bray R.. Clinical Practice Guidelines in the Diagnosis and Management of Electromagnetic Field Hypersensitivity (EHS). October 2020.
Google Scholar

202 Austrian Medical Association. Guideline of the Austrian Medical Association (w) for the diagnosis and treatment of EMFrelated health problems and illnesses (EMF syndrome). (March 2012) https://ehtrust.org/wp-content/uploads/The-Austrian-Medical-Association-Guidelines-for-Diagnosis-and-Treatment-of-EMF-related-Health-Problems.pdf
Google Scholar

203 EMF – Medical Conference 2021. https://emfconference2021.com/. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

204 Y. Stein, I.G. Udasin. Electromagnetic hypersensitivity (EHS, microwave syndrome) – Review of mechanisms. Environ Res, 186 (2020), Article 109445, 10.1016/j.envres.2020.109445
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

205 S. Farashi, S. Bashirian, S. Khazaei, M. Khazaei, A. Farhadinasab. Mobile phone electromagnetic radiation and the risk of headache: a systematic review and meta-analysis. Int Arch Occup Environ Health, 95 (7) (2022), pp. 1587-1601, 10.1007/s00420-022-01835-x
View article Google Scholar

206 M. Redmayne, E. Smith, M.J. Abramson. The relationship between adolescents’ well-being and their wireless phone use: a cross-sectional study. Environ Health Glob Access Sci Source, 12 (2013), p. 90, 10.1186/1476-069X-12-90
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

207 W. Chongchitpaisan, P. Wiwatanadate, S. Tanprawate, A. Narkpongphan, N. Siripon. Trigger of a migraine headache among Thai adolescents smartphone users: a time series study. Environ Anal Health Toxicol, 36 (1) (2021), Article e2021006,  10.5620/eaht.2021006
View PDF Google Scholar

208 A. Balmori. Evidence for a health risk by RF on humans living around mobile phone base stations: From radiofrequency sickness to cancer. Environ Res, 214 (2022), Article 113851, 10.1016/j.envres.2022.113851
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

209 M. Dieudonné. Does electromagnetic hypersensitivity originate from nocebo responses? Indications from a qualitative study. Bioelectromagnetics, 37 (1) (2016), pp. 14-24, 10.1002/bem.21937
View article View in Scopus Google Scholar

210 L. Hardell, M. Nilsson. Case Report: the microwave syndrome after installation of 5G emphasizes the need for protection from radiofrequency radiation. Ann Case Rep (January 2023)
https://www.gavinpublishers.com/article/view/case-report-the-microwave-syndrome-after-installation-of-5g-emphasizes-the-need-for-protection-from-radiofrequency-radiation, Accessed 25th Jan 2023
Google Scholar

211 US Access Board. IEQ Indoor Environmental Quality Project. https://www.access-board.gov/research/building/indoor-environmental-quality/. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

212 Electrical Sensitivity. https://askjan.org/disabilities/Electrical-Sensitivity.cfm#otherinfo. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

213 Job Accommodation Network. Accommodation and Compliance Series: Employees with Electrical Sensitivity. 2022. https://askjan.org/publications/Disability-Downloads.cfm?pubid=226622. Accessed January 25, 2023.
Google Scholar

214 Physicians’ Health Initiative for Radiation and Environment. Press Release: Education Health Care Plan (EHCP) awarded (July 2022) for UK child on the basis of Electromagnetic Hypersensitivity (EHS). August 2022. https://phiremedical.org/wp-content/uploads/2022/10/phire-2022-press-release-hm-courts-and-tribunals-service-ehcp-for-uk-child-with-ehs.pdf.
Google Scholar

215 McDonald and Comcare.(Administrative Appeals Tribunal of Australia 2013). http://www8.austlii.edu.au/cgi-bin/viewdoc/au/cases/cth/aat/2013/105.html. Accessed January 26, 2023.
Google Scholar

216 Wilkie C., Baker D.. Accommodation for environmental sensitivities: legal perspective.
Google Scholar

217 Sears M.E., Eng M.. The medical perspective on environmental sensitivities. 2007.
Google Scholar

218 Canadian Human Rights Commission. Policy on Environmental Sensitivities. In:; 2019. https://www.chrc-ccdp.gc.ca/en/resources/publications/policy-environmental-sensitivities. Accessed January 26, 2023.
Google Scholar

219 R.N. Kostoff, C.G.Y. Lau. Modified health effects of non-ionizing electromagnetic radiation combined with other agents reported in the biomedical literature. CD Geddes (Ed.), Microwave Effects on DNA and Proteins, Springer International Publishing, Cham (2017), pp. 97-157, 10.1007/978-3-319-50289-2_4
View article View in Scopus Google Scholar

220 R.A. Sueiro-Benavides, J.M. Leiro-Vidal, A.Á. Salas-Sánchez, J.A. Rodríguez-González, F.J. Ares-Pena, M.E. López-Martín. Radiofrequency at 2.45 GHz increases toxicity, pro-inflammatory and pre-apoptotic activity caused by black carbon in the RAW 264.7 macrophage cell line. Sci Total Environ, 765 (2021), Article 142681, 10.1016/j.scitotenv.2020.142681
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

221 G. Ledoigt, C. Sta, E. Goujon, D. Souguir, E.E. Ferjani. Synergistic health effects between chemical pollutants and electromagnetic fields. Rev Environ Health, 30 (4) (2015), pp. 305-309, 10.1515/reveh-2015-0028
View article View in Scopus Google Scholar

222 D. Leszczynski, S. Joenväärä, J. Reivinen, R. Kuokka. Non-thermal activation of the hsp27/p38MAPK stress pathway by mobile phone radiation in human endothelial cells: Molecular mechanism for cancer- and blood-brain barrier-related effects. Differentiation, 70 (2) (2002), pp. 120-129, 10.1046/j.1432-0436.2002.700207.x
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

223 L.G. Salford, A.E. Brun, J.L. Eberhardt, L. Malmgren, B.R.R. Persson. Nerve cell damage in mammalian brain after exposure to microwaves from GSM mobile phones. Environ Health Perspect, 111 (7) (2003), pp. 881-883, 10.1289/ehp.6039
View PDF View in Scopus Google Scholar

224 B. Sirav, N. Seyhan. Effects of radiofrequency radiation exposure on blood-brain barrier permeability in male and female rats. Electromagn Biol Med, 30 (4) (2011), pp. 253-260, 10.3109/15368378.2011.600167
View article View in Scopus Google Scholar

225 B. Sırav, N. Seyhan. Effects of GSM modulated radio-frequency electromagnetic radiation on permeability of blood–brain barrier in male & female rats. J Chem Neuroanat, 75 (2016), pp. 123-127, 10.1016/j.jchemneu.2015.12.010
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

226 Y.H. Byun, M. Ha, H.J. Kwon, et al. Mobile phone use, blood lead levels, and attention deficit hyperactivity symptoms in children: a longitudinal study. PLOS ONE, 8 (3) (2013), p. e59742, 10.1371/journal.pone.0059742
View PDF View in Scopus Google Scholar

227 K.H. Choi, M. Ha, E.H. Ha, et al. Neurodevelopment for the first three years following prenatal mobile phone use, radio frequency radiation and lead exposure. Environ Res, 156 (2017), pp. 810-817, 10.1016/j.envres.2017.04.029
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

228 K.V.N. Braun, D. Christensen, N. Doernberg, et al. Trends in the prevalence of autism spectrum disorder, cerebral palsy, hearing loss, intellectual disability, and vision impairment, metropolitan Atlanta, 1991–2010. PLOS ONE, 10 (4) (2015), Article e0124120, 10.1371/journal.pone.0124120
View PDF Google Scholar

229 F. Dutheil, A. Comptour, R. Morlon, et al. Autism spectrum disorder and air pollution: a systematic review and meta-analysis. Environ Pollut Barking Essex 1987, 278 (2021), Article 116856, 10.1016/j.envpol.2021.116856
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

230 Y.R. Ahuja, S. Sharma, B. Bahadur. Autism: an epigenomic side-effect of excessive exposure to electromagnetic fields. Int J Med Med Sci, 5 (4) (2013), pp. 171-177, 10.5897/IJMMS12.135
View article View in Scopus Google Scholar

231 I.M. Thornton. Out of time: a possible link between mirror neurons, autism and electromagnetic radiation. Med Hypotheses, 67 (2) (2006), pp. 378-382, 10.1016/j.mehy.2006.01.032
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

232 M.R. Herbert, C. Sage. Autism and EMF? Plausibility of a pathophysiological link – Part I. Pathophysiology, 20 (3) (2013), pp. 191-209, 10.1016/j.pathophys.2013.08.001
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

233 M.R. Herbert, C. Sage. Autism and EMF? Plausibility of a pathophysiological link part II. Pathophysiology, 20 (3) (2013), pp. 211-234, 10.1016/j.pathophys.2013.08.002
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

234 National Council on Radiation Protection and Measurements. Report No. 086 – Biological Effects and Exposure Criteria for Radiofrequency Electromagnetic Fields (1986). NCRP, Bethesda, MD (1986)
https://ncrponline.org/shop/reports/report-no-086-biological-effects-and-exposure-criteria-for-radiofrequency-electromagnetic-fields-1986/, Accessed 26th Jan 2023
Google Scholar

235 Institute of Electrical and Electronics Engineers. Section 1.1310 – Radiofrequency radiation exposure limits. Code Fed Regul, 1 (2011).
https://www.govinfo.gov/content/pkg/CFR-2011-title47-vol1/xml/CFR-2011-title47-vol1-sec1-1310.xml, Accessed 1st Feb 2023
Google Scholar

236 National Institute for Public Health and the Environment (RIVM). Comparison of International Policies on Electromagnetic Fields. (2018), p. 20.
Google Scholar

237 Parliamentary Assembly. The Potential Dangers of Electromagnetic Fields and Their Effect on the Environment (2011). https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994& Accessed January 26, 2023.
Google Scholar

238 M. Redmayne. International policy and advisory response regarding children’s exposure to radio frequency electromagnetic fields (RF-EMF). Electromagn Biol Med, 35 (2) (2016), pp. 176-185, 10.3109/15368378.2015.1038832
View article View in Scopus Google Scholar

239 S. Sivani, D. Sudarsanam. Impacts of radio-frequency electromagnetic field (RF-EMF) from cell phone towers and wireless devices on biosystem and ecosystem – a review. Biol Med (2012).
Google Scholar

240 Ministry of Environment and Forest, Government of India. Report on Possible Impacts of Communication Towers on Wildlife Including Birds and Bees.; 2010. https://ehtrust.org/wp-content/uploads/T-mobile-RF-Radiation-Ecolog-2000-Report-.pdf
Google Scholar

241 K. Hennies, H.P. Neitzke, H. Voigt. Mobile Telecommunications and Health Review of the Current Scientific Research in View Of Precautionary Health Protection. ECOLOG-Institut (April 2000), p. 86. https://ehtrust.org/wp-content/uploads/T-mobile-RF-Radiation-Ecolog-2000-Report-.pdf
View in Scopus Google Scholar

242 I. Belyaev. Dependence of non-thermal biological effects of microwaves on physical and biological variables: Implications for reproducibility and safety standards. Eur J Oncol Libr, 5 (2010), pp. 187-218.
View in Scopus Google Scholar

243 B. Mohammed, J. Jin, A.M. Abbosh, K.S. Bialkowski, M. Manoufali, S. Crozier. Evaluation of children’s exposure to electromagnetic fields of mobile phones using age-specific head models with age-dependent dielectric properties. IEEE Access, 5 (2017), pp. 27345-27353, 10.1109/ACCESS.2017.2767074
View article View in Scopus Google Scholar

244 B.B. Beard, W. Kainz, T. Onishi, et al. Comparisons of computed mobile phone induced SAR in the SAM phantom to that in anatomically correct models of the human head. IEEE Trans Electromagn Compat, 48 (2) (2006), pp. 397-407, 10.1109/TEMC.2006.873870
View article View in Scopus Google Scholar

245 McInerny T.K.. Letter from President of the American Academy of Pediatrics, Thomas K. McInerny, MD, FAAP to the Honorable Dennis Kucinich, Representative. December 2012. 
https://ehtrust.org/wp-content/uploads/2015/12/aap_support_letter_cell_phone_right_to_know_act.pdf.
Google Scholar

246 Cell Phone Right to Know Act (2012 – H.R. 6358). GovTrack.us. https://www.govtrack.us/congress/bills/112/hr6358. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

247 Environmental Health Trust | Information About Cell Phone, Wi-Fi, 5G, and Bluetooth Radiation Science Facts on Health Effects. Environmental Health Trust. https://ehtrust.org/. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

248 Common Position on 5G Deployment of the Cyprus Medical Association and the Cyprus National Committee of Environment and Children’s Health (19/09/2019) | Paidi.com.cy. https://paidi.com.cy/common-position-on-5g-deployment-of-the-cyprus-medical-association-and-the-cyprus-national-committee-of-environment-and-childrens-health/?lang=en. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

249 E. Steiner, B. Aufdereggen, C. Semadeni. Vorsorgeprinzip beim Mobilfunk konsequent anwenden. Schweiz Ärzteztg, 101 (46) (2020), pp. 1534-1536, 10.4414/saez.2020.19274
View PDF View in Scopus Google Scholar

250 Inquinamento radioattivo. ISDE Ital. https://www.isde.it/cosa-facciamo/aree-tematiche/inquinamento/inquinamento-radioattivo/. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

251 Gravalos T.. Η ανάγκη να ληφθούν μέτρα, για την προστασία από την ηλεκτρομαγνητική ακτινοβολία, τονίστηκε στο πλαίσιο ημερίδας που διοργάνωσε ο ΙΣΑ, υπό την αιγίδα της ΚΕΔΕ. Ιατρικός Σύλλογος Αθηνών. https://www.isathens.gr/syndikal/6743-imerida-ilektromagnitiki-aktinovolia.html. Published April 2, 2017. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

252 American Academy of Pediatrics. Cell Phone Radiation & Children’s Health: What Parents Need to Know. HealthyChildren.org. https://www.healthychildren.org/English/safety-prevention/all-around/Pages/Cell-Phone-Radiation-Childrens-Health.aspx. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

253 California Department of Public Health, Division of Environmental and Occupational Disease Control. How to Reduce Exposure to Radiofrequency Energy from Cell Phones. 
https://www.cdph.ca.gov/Programs/CCDPHP/DEODC/EHIB/CDPH%20Document%20Library/Cell-Phone-Guidance.pdf.
Google Scholar

254 S. Wall, Z.M. Wang, T. Kendig, D. Dobraca, M. Lipsett. Real-world cell phone radiofrequency electromagnetic field exposures. Environ Res, 171 (2019), pp. 581-592, 10.1016/j.envres.2018.09.015
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

255 Children’s Environmental Health and Protection Advisory Council. Maryland.gov Guidelines to Reduce Electromagnetic Field Radiation. https://health.maryland.gov/phpa/OEHFP/EH/Shared%20Documents/CEHPAC/CEHPAC_EMF%20Guidelines%20to%20Reduce%20Exposure_12.20.2022.pdf. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

256 H.M. Madjar. Human radio frequency exposure limits: An update of reference levels in Europe, USA, Canada, China, Japan and Korea. 2016 International Symposium on Electromagnetic Compatibility – EMC EUROPE (2016), pp. 467-473, 10.1109/EMCEurope.2016.7739164
View article View in Scopus Google Scholar

257 ANFR. Wave Observatory. https://www.anfr.fr/maitriser/information-du-public/observatoire-des-ondes. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

258 A. Silva. New communications antenna law in Chile. Commun Law Newsl Int Bar Assoc Leg Pract Div, 20 (1) (2013). https://www.carey.cl/download/newsalert/Communications%20Law%20(April%202013).pdf
Google Scholar

259 Local cell tower laws that protect communities. Environ Health Trust (November 2022). https://ehtrust.org/local-cell-tower-laws-that-protect-communities/ Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

260 Database of Worldwide Policies on Cell Phones, Wireless and Health. Environ Health Trust. https://ehtrust.org/policy/international-policy-actions-on-wireless/. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

261 A. Sharma. Rajasthan HC Orders Relocation of Mobile Towers from Schools, Hospitals. The Economic Times (2012). https://economictimes.indiatimes.com/industry/telecom/rajasthan-hc-orders-relocation-of-mobile-towers-from-schools-hospitals/articleshow/17397645.cms?intenttarget=no Published November 28Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

262 Linhares A., da Silva M.. INTERNATIONAL EMF PROJECT ADVISORY COMMITTEE (IAC) MEETING Anatel Report on EMF Activities in Brazil. Brazil; 2018:2. https://cdn.who.int/media/docs/default-source/radiation/radiation/emf-international-project-country-reports/amro-region/brazil_2019.pdf?sfvrsn=2b0e7f97_5&download=true.
Google Scholar

263 National Telecommunications Agency Brazil. Electromagnetic Field Exposure Map. Anatel Gov Brazil. 
https://informacoes.anatel.gov.br/paineis/espectro-e-orbita/mapa-de-exposicao-a-campos-eletromagneticos. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

264 Observatory. https://paratiritirioemf.eeae.gr/en/?rCH=2. Accessed January 10, 2023. Google Scholar

265 U.S. Environmental Protection Agency, N.N. Hankin. Radiofrequency Radiation Environment Environmental Exposure Levels And Rf Radiation Emitting Sources. (July 1986). https://nepis.epa.gov/Exe/ZyNET.exe/2000ECTQ.txt?ZyActionD=ZyDocument&Client=EPA&Index=1981%20Thru%201985&Docs=&Query= &Time=&EndTime=&SearchMethod=1&TocRestrict=n&Toc=&TocEntry=&QField=&QFieldYear=&QFieldMonth=&QFieldDay=&UseQField =&IntQFieldOp=0& ExtQ FieldOp=0&XmlQuery=&File=D%3A% 5CZYFILES%5 CINDEX %20DATA%5C 81THRU85%5CTXT %5C0000 0003 %5C2000ECTQ.txt&User=ANONYMOUS&Password=anonymous&SortMethod=h%7C-&MaximumDocuments=1&FuzzyDegree=0&ImageQuality=r75g8/r75g8/x150y150g16/i425&Display=hpfr&DefSeekPage=x&SearchBack=ZyActionL&Back=ZyActionS&BackDesc=Results%20page &MaximumPages=1&ZyEntry=1
Google Scholar

266 L. Hardell, M. Carlberg, L.K. Hedendahl. Radiofrequency radiation from nearby base stations gives high levels in an apartment in Stockholm, Sweden: a case report. Oncol Lett, 15 (5) (2018), pp. 7871-7883, 10.3892/ol.2018.8285
View PDF View in Scopus Google Scholar

267 Koppel, M. Ahonen, M. Carlberg, L. Hardell. Very high radiofrequency radiation at Skeppsbron in Stockholm, Sweden from mobile phone base station antennas positioned close to pedestrians’ heads. Environ Res, 208 (2022), Article 112627,  10.1016/j.envres.2021.112627
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

268 Order of 15 November 2019 relating to the display of the specific absorption rate of radio equipment and consumer information. Vol NOR: SSAP1834792A.; 2019.
 https://www.legifrance.gouv.fr/loda/id/JORFTEXT000039385174#JORFARTI000039385179. Accessed November 16, 2022.
Google Scholar

269 Order of 15 November 2019 Relating to the Display of the Specific Absorption Rate of Radio Equipment and Consumer Information. Google Scholar

270 ANFR. SAR Regulation Guide on 1st July 2020. 2020. https://www.anfr.fr/fileadmin/mediatheque/documents/expace/2020-guide-R%C3%A9glementation-DAS-EN.pdf. Google Scholar

271 Directorate of Legal and Administrative Information (Prime Minister). Ondes électromagnétiques : plus de vigilance sur l’information aux consommateurs. Electromagn Waves More Vigil Consum Inf (November 2022). https://www.service-public.fr/particuliers/actualites/A16183 Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

272 Bolksgezondheid F.O., Van De Voedselketen En Leefmilieu V.. New rules for selling mobile phones Practical guide for sellers and distributors. 
https://www.health.belgium.be/sites/default/files/uploads/fields/fpshealth_theme_file/19096044/Guide%20mobile%20phone%20v5.pdf.
Google Scholar

273 Dr.M. Lukovnikova. Implementation of the council recommendations in Belgium introduction of new rules for mobile phone sales. Presented at the: Workshop on Electromagnetic Fields and Health Effects: from Science to Policy and Public Awareness, Athens, Greece (2014). March 28 https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/ev_20140328_co06_en.pdf
Google Scholar

274 ANFR-The results of SAR measurements. https://www.anfr.fr/maitriser/equipements-radioelectriques/le-debit-dabsorption-specifique-das/les-resultats-des-mesures-de-das. Accessed January 27, 2023.
Google Scholar

275 Adopted Text N° 468 “Little Law.” https://www.assemblee-nationale.fr/14/ta/ta0468.asp. Accessed January 26, 2023.
Google Scholar

276 Parliamentary Assembly. PACE website. https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994&. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

277 Friday SEHTP, March 03, Permalink 2017 at 11:43 AM CST-. First State in the Nation: Maryland State Advisory Council Recommends Reducing School Wireless to Protect Children. SBWire. http://www.sbwire.com/press-releases/first-state-in-the-nation-maryland-state-advisory- council-recommends-reducing-school-wireless-to-protect-children-777904.htm. Published March 3, 2017. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

278 F.M. Clegg, M. Sears, M. Friesen, et al. Building science and radiofrequency radiation: what makes smart and healthy buildings. Build Environ, 176 (2020), Article 106324, 10.1016/j.buildenv.2019.106324
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

279 Collaborative for High Performance Schools. 2014 US-CHPS Criteria New Construction and Renovation Low-EMF Best Practices. 2014. https://ehtrust.org/wp-content/uploads/2015/12/US-CHPS_Criteria_2014_Low-EMF-Criteria102314.pdf.
Google Scholar

280 C.V. Bellieni, V. Nardi, G. Buonocore, S. Di Fabio, I. Pinto, A. Verrotti. Electromagnetic fields in neonatal incubators: the reasons for an alert. J Matern Fetal Neonatal Med, 32 (4) (2017), pp. 695-699, 10.1080/14767058.2017.1390559
View article Google Scholar

281 R. Passi, K.K. Doheny, Y. Gordin, H. Hinssen, C. Palmer. Electrical grounding improves vagal tone in preterm infants. Neonatology, 112 (2) (2017), pp. 187-192, 10.1159/000475744
View PDF This article is free to access.
View in Scopus Google Scholar

282 I. Calvente, A. Vázquez-Pérez, M.F. Fernández, M.I. Núñez, A. Múñoz-Hoyos. Radiofrequency exposure in the neonatal medium care unit. Environ Res, 152 (2017), pp. 66-72, 10.1016/j.envres.2016.09.019
View PDF View article View in Scopus Google Scholar

283 Sadetzki S, Ghelberg S, Kandel, S. National Activity Report – ISRAEL 2016. Israel; 2016:4. 
https://cdn.who.int/media/docs/default-source/radiation/emf-international-project-country-reports/euro-region/israel-2017.pdf?sfvrsn=27e550b4_3.
Google Scholar

284 Campaign at Archbishop Makarios Hospital 2019 – EMF/RF | Paidi.com.cy. https://paidi.com.cy/campaign-at-archbishop-makarios-hospital-2019-emf-rf/?lang=en. Accessed January 10, 2023.
Google Scholar

285 Environmental Medicine Matters » Hamburg hospital offers rooms for patients with MCS and environmental illness. 
http://www.csn-deutschland.de/blog/en/hamburg-hospital-offers-rooms-for-patients-with-mcs-and-environmental-illness/. Accessed February 1, 2023.
Google Scholar

286 B.B. Levitt, H.C. Lai, A.M. Manville. Low-level EMF effects on wildlife and plants: what research tells us about an ecosystem approach. Front Public Health, 10 (2022). https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpubh.2022.1000840, Accessed 9th Dec 2022.
Google Scholar