Forældre er overladt til sig selv i en ulige kamp mod tech-industrien

Vi har ubevidst solgt store dele af vores børn og unges frie vilje til tech-industrien, og det har afledte effekter på vores børn i form af inaktivitet, manglende fysisk-social kontakt og elendige søvnvaner. Det skriver psykolog David Madsen og læge Cecilie Aalund Federspiel i et debat indlæg i Information den 21. december 2022 på vegne af netværket Tech og Trivsel. (1)

De afledte effekter

Danmark er gået med på digitaliseringens præmisser som blinde, og vi har ubevidst tilladt en digital verden, hvis afledte effekt er stigende inaktivitet, manglende fysisk-social kontakt og elendige søvnvaner. Vi bør som samfund tage det meget alvorligt og sikre en kultur, der understøtter det gode børne- og ungeliv.

Sundhedsstyrelsens egne opgørelser viser, at under 25 procent af unge mellem 11-15 år lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Under pandemien kunne Syddansk Universitet – SDU – påvise at de unges fysiske aktivitetsniveau var faldet til, at dette gjaldt for under 12,6 procent.

Statistikker fra Institut for Folkesundhed viser, at under 13 procent af 15-årige ses regelmæssigt fysisk efter skole. De unges søvn er blevet afkortet mere end en time og er præget af dårligere søvnkvalitet med langt flere opvågninger – en direkte konsekvens af de unges digitale brug.

Prisen er til at få øje på

Vi har tilladt en digital kultur, hvis mest iøjefaldende konsekvens er, at børn og unge mistrives og har svært ved at finde retning og mening i deres tilværelse, skriver David Madsen og Cecilie Aalund Federspiel. Børn og unge har i dagens Danmark europæisk rekord i det, man kan kalde rekreativ skærmbrug med et gennemsnitligt forbrug på 35 timer ugentligt. Det vil sige skærmbrug, som primært består i at scrolle ned ad sit sociale mediefeed, se YouTube eller sidde i et loop af 20 minutters runder i Fortnite.

Men, skriver de videre:

Denne kommercielle udnyttelse af menneskers tid og opmærksomhed er ikke en naturlig konsekvens af den digitale udvikling. Det er 100 procent en menneskelig velovervejet beslutning om, hvordan digitale platforme skal tjene deres penge.

Vi tappes for data

Med den digitale udvikling er menneskers tid og opmærksomhed blevet et middel til at opfylde økonomiske målsætninger. Tech-industrien ser ene og alene på mennesker et objekt, hvorfra de kan tappe viden, som igen kan blive solgt med det eneste formål at sikre en øget økonomisk omsætning til den pågældende digitale platform. Tech-industrien skyr ingen midler i forhold til at eksponere vores børn og unge for blandt andet pornografisk materiale, selvskadende indhold blandet med søde hundevideoer. Blot for at kunne fastholde dem længst muligt på lige præcis deres platform – det eneste formål er at høste data til videresalg.

Tech-industrien er kommerciel. Industrien tager derfor intet hensyn til og har ingen som helst interesse for menneskers eksistentielle og livsvigtige behov. Vi er objektet, og vores viden, interesser og socioøkonomiske status er produktet, som kan handles og eksproprieres uden hensyntagen til vores værdier som familier, som samfund og som mennesker.

Det er efter forfatternes mening også her, at der opstår store sammenstød i debatten om skærme, da der for en række fagfolk fortsat eksisterer en tro på, at internettet er et neutralt sted fyldt med ideer og videndeling:

Men det er ikke længere virkeligheden og har faktisk ikke været virkeligheden siden 2002, da Google første gang begyndte at få blik for, hvor mange penge der er i overvågning af dets brugere, og derved fundamentalt ændrede internettets spilleregler. Fra et sted, hvor nettet var frit – til langsomt at udvikle sig til det, der kendetegner nettet i dag – et sted, hvor digitale platforme lukrerer på menneskers tid og opmærksomhed.

I udgangspunktet er der implementeret et nyt økonomisk system på samtlige digitale platforme, hvor mennesket ikke engang længere kan siges at være ’forbrugeren’. Vi er ej heller, som mange ofte fejlagtigt siger, ’produktet’. Vi anses ene og alene som det objekt, platformen tapper for rådata – som gensendes til os i form af kampagner, reklamer eller annoncer.

Er ungdommen digital?

Mange argumenterer desværre fortsat for, at de digitale platforme er en naturlig del af ungdommen. Ungdommen er digital, lyder det og forældre og fagpersoner skal ikke være bagstræberiske, og at problemerne vil forsvinde, hvis blot de voksne interesserer sig for, hvad børnene laver digitalt. De digitale konflikter gøres til en generationskløft, hvor forældre ikke forstår deres børn og deres nyvundne digitale interesse. For børn har ret til kulturel deltagelse på de digitale platforme, og det er formynderisk og paternalistisk at sætte begrænsninger på deres deltagelse her.

Disse konklusioner er i bedste fald forfejlede og mangler forståelse for, at de digitale platformes bagvedliggende forretningsmodeller gør vores børn og unges liv til adfærdsdata med det ene formål at forbedre techindustriens kontrol over dem. Eller sagt på en anden måde: Vi har ubevidst solgt store dele af vores børn og unges frie vilje og liv til techindustrien.

Kontakt skaber trivsel

Vores bekymring som psykolog og læge opstår, skriver David Madsen og Cecilie Aalund Federspiel, fordi vi ikke kun fokuserer på, hvad der er sjovt at lave nu og her. Vi interesserer os for at skabe et trivselsfremmende miljø med plads til meningsfulde aktiviteter i tæt kontakt med de mennesker, der har betydning, pointerer de.

Børn og unge ønsker at bruge tid med deres far og mor i håndboldhallen, de ønsker at være mere sammen med deres heste, de ønsker at lege eller hænge ud med deres venner, de ønsker at være tætte med deres forældre. De ønsker et liv, hvor de kan fordybe sig i lektier, et liv, hvor de er udhvilede, når de kommer i skole, og hvor naturen får en større plads.

Det er derfor, at vi også er medlemmer af netværket Tech og Trivsel, skriver de og fortsætter:

Vi er optaget af at give friheden tilbage til børnene, så de frit kan udleve den barndom, som giver dem de bedste betingelser for et fyldestgørende og meningsfuldt liv. Vi ønsker at give friheden tilbage til de unge, så de selv kan forvalte deres ungdom, med alt hvad det indebærer.

Alt for længe har forældre været overladt til sig selv i en ulige kamp mod en milliardindustri. Alt for længe har det været børnenes ansvar at skulle kæmpe mod selvsamme milliardindustri for at leve et godt og sundt børne- og ungeliv.

Vi ønsker at mindske det ansvar, børn og unge har for, at hver en handling, de foretager, skal udfordres af en techindustri, som kræver deres tid og opmærksomhed. Vi ønsker, at politikerne i Danmark skal turde at regulere en techindustri, som er ude af kontrol.

Hvis ikke dette sker, er prisen for os alle mærkbar, men for børnene og de unge er den katastrofal.

Noter:

1) Tech og Trivsel. Lige nu findes gruppen på LinkedIn. Her skriver de om sig selv:

Tech & Trivsel er et netværk*) af tech-kritikere bestående af eksperter, forskere, behandlere og rådgivere. Vi anerkender teknologiens rolle i et moderne samfund, men ønsker at skabe politisk opmærksomhed og bred folkelig forståelse for risici og skyggesider ved digitalisering, især for børn og unge:

  • Ensidig og overdreven brug af digitale læringsplatforme i grundskolen.
  • Omfattende digital støj, spildtid og koncentrationsproblemer på ungdomsuddannelser og visse videregående uddannelser.
  • Indskrænkning af livsnødvendige aktiviteter – bevægelse, fysisk samvær osv. som følge af, at unge bruger 5,5 timer om dagen på digitale platforme, herunder sociale medier og gaming (det højeste niveau i EU).
  • Mistrivsel på grund af sociale mediers tilskyndelse til perfekthedskultur, usund sammenligning og Fear of Missing Out.
  • Voksende kognitive belastningssymptomer i form af koncentrations- og hukommelsesproblemer som følge af konstant strøm af digitale stimuli og multitasking.
  • Alvorlig søvnmangel som følge af skærmbrug ved sengetid og om natten.
  • Forsinkelse af småbørns sprogudvikling på grund af omfattende passiv skærmbrug.
  • Adgang og tilskyndelse til afhængighedsskabende gaming samt mistrivsels- og angstskabende pornomedier.
  • Digitale krænkelser, deling af nøgenbilleder og digital chikane.
  • Kommerciel udnyttelse af børns data.
  • Forældre i mistrivsel og med et højt niveau af stress – med risiko for en decideret belastningsreaktion pga. skærmens allestedsnærværende rolle i hjemmet og deraf manglende deltagelse i familielivet.

*) Eksperterne og organisationerne bag Tech & Trivsel arbejder her og nu for at skabe politisk lydhørhed for mere regulering og begrænsning af den magt og negative påvirkning, som tech-industrien og sociale medier har over børn og unges liv. På længere sigt er ambitionen at danne en oplysnings-bevægelse, der kan hjælpe den brede befolkning med at give vores børn & unge et sundere liv med digitale enheder.

Netværket består af:
David Madsen, autoriseret psykolog og børnesagkyndig
Cecilie Aalund Federspiel,  læge i almen praksis
Morten Baggesen, repræsentant for techkritiske forældre
Jesper Balslev, forskningskonsulent, ph.d. og medstifter af Analogiseringsstyrelsen
Morten Fenger, klinisk psykolog, ph.d. og specialist i psykoterapi
Louise Klinge, børne- og skoleforsker, ph.d., medlem af Børnerådet
Nicola Nyhave, autoriseret psykolog, specialist i børnepsykologi
Mie Oehlenschläger, stifter af Tech & Childhood, ekstern lektor i Nye Medier, medlem af Etisk Råd
Katrine Pedersen, specialist i digital kultur, stifter af Tech & Childhood, ekstern lektor på ITU
Imran Rashid, læge og Health Director i Lenus
Heidi Als Ringheim, sexolog, parterapeut, medstifter af Mediesundhed for børn og unge
Bent Meier Sørensen, professor på CBS
Dorte Ågård, selvstændig klasseledelsesforsker, ph.d., tidl. seniorrådgiver AAU

Læs mere her:

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.