Kunstig intelligens – AI

Læs mere her:
Kunstig intelligens og kybernetik – nejtil5g.dk (Dokumentarfilm)
Reelle trusler og muligheder fra den virtuelle verden – nejtil5g.dk
6G, Internet of Bodies: Globalisterne vil ikke stoppe med at hacke mennesker – nejtil5g.dk
SMART politik – del 1 – nejtil5g.dk
Hjernechip skaber nyt menneske – nejtil5g.dk
Mikrochip implanteret i hånden? Er det noget at bekymre sig om? – nejtil5g.dk
World Economic Forums totalitære rædselsvision – nejtil5g.dk
Big Brother holder øje med dig – nejtil5g.dk
AI-genererede ansigter – nejtil5g.dk

Indhold:

AI – Chatbot
Tankekontrol i Metaverset

AI – CHATBOT:

ChatGPT er imponerende, men de kritiske spørgsmål til brugen og funktionen er centrale?

OpenAI‘s robotchatplatform, ChatGPT, nåede på under en uge to mio. brugere grundet dens sensationelle evne til at svare på komplicerede spørgsmål enkelt og hurtigt.

Der er dog nu blevet lagt begrænsninger på chatbotten, og OpenAIs CEO advarer også mod at bruge chatbotten til “noget vigtigt.” Formentlig har OpenAI og ChatGPT nu fået de gratis data de ønskede, blot hurtigere end forventet.

Chatbotten
Det er – endnu – gratis at benytte chatbotten. Log ind her: https://chat.openai.com/chat. Den taler dansk og benyttes som et chatforum: Du stiller spørgsmål og chatbotten kommer indenfor få sekunder med sit svar.

Men er chatbotten stærk maskintænkning?
Det spørgsmål stillede Erik David Johnson (1) og brugte bla. en Turing test (a) som den iflg. ham bestod, men også med et såkaldt Winograd skema (b) der bl.a. tester evnen til at kunne ræsonnere. Den test består chatten ikke.

Johnson slutter sit indlæg med at notere, at hans faglige pligt er:

“…at tydeliggøre præmissen om logisk atomisme det er underlagt og med mine grå hår bevare en sund skepsis om hvilken fremtid det peger på. For det er et stort skridt frem – men også lidt et skridt i den forkerte retning, hvis vi skal væk fra den logiske atomisme og fokusere på at udstyre AI med viden om verden.”

Hvad med etikken?
At kunstig intelligens og algoritmer vil kunne spare domstolene for ressourcer og fremskynde retsafgørelser lyder det. Men ifølge Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi er der ingen grund til hastværk: (2)

“Når det drejer sig om straffeområdet, og hvordan vores retssystem fungerer basalt set, så er det så vigtige områder, at det ville være et stort problem, hvis man introducerede den kunstige intelligens så hurtigt som muligt uden at kigge på, hvad det er for nogle ulemper og faldgruber, der kan være undervejs.”

Problemet er, at algoritmer kan også være bias.

“Dommere er ofte beskyldt for at være biased, og der håber man, at en algoritme kan være bedre. Fordi en algoritme ikke inddrager irrelevante forhold i vurderingen. Det kunne for eksempel være en persons hudfarve,”

siger Jesper Ryberg, men han uddyber:

“For fra forskning ved man i dag, at hvis man laver en algoritme og lægger alle tidligere sager ind, som algoritmen skal vurdere på baggrund af, og de tidligere sager så har været diskriminerende på forskellige måder, så bliver det samlet op i algoritmen og reproduceret.”

Men bliver vi ikke bare dummere i stedet?
Bruger eleverne i folkeskolen, gymnasier og universiteter chatbot systemer til at skrive stile og andre undervisningsopgaver – helt eller delvist, hvad så med den selvstændige refleksion, dialog og kritiske briller til de emner de måtte undersøge.

”Jeg har kolleger, der har præsenteret denne model for eksamensopgaver inden for mange forskellige felter som socialvidenskab, jura og datalogi.”

”I gennemsnit løser den de opgaver lige så godt som en rigtig god studerende”, udtaler Anders Søgaard, professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet til itwatch. (3)

Kan lærerne overhovedet vurdere de studerendes viden og kunnen, hvis diverse cathbots bliver tilgængelige. Når synspunkter ikke længere mødes Som det fremgår nedenfor omkring spørgsmål om Wi-Fi og børn så gentager chatbotten mainstream holdninger, der understøttes af industrien og regeringer. Svarene er både misvisende og nogle er direkte usande.

Konkrete eksempler på chatbot svar:

Kan det dokumenteres at Wi-Fi ikke er sundhedsskadelig for børn?: Svar: Der er ingen videnskabelige beviser for, at WiFi-stråling er sundhedsskadelig for børn eller voksne. Mange studier har undersøgt mulige sundhedsmæssige virkninger af elektromagnetisk stråling fra trådløse enheder, herunder WiFi, og de fleste af disse studier har ikke fundet nogen negative sundhedsmæssige virkninger.

For eksempel har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udarbejdet en omfattende gennemgang af forskningen på området, og de konkluderer, at der ikke er nogen sundhedsmæssige virkninger ved eksponering for elektromagnetisk stråling fra trådløse enheder, herunder WiFi, inden for de anbefalede grænser.

Derudover har det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) også undersøgt mulige sundhedsmæssige virkninger af elektromagnetisk stråling fra trådløse enheder, herunder WiFi, og konkluderer, at der ikke er nogen dokumenterede sundhedsmæssige virkninger ved eksponering inden for de anbefalede grænser.

Det er imidlertid altid en god idé at minimere eksponeringen for elektromagnetisk stråling så meget som muligt. Dette kan gøres ved at holde enhederne så langt væk fra kroppen som muligt, når de bruges, og ved at reducere mængden af tid, der bruges på dem. Det kan også være en god idé at holde enhederne ude af soveværelset, da dette kan have indflydelse på søvnen. Hvorfor er det en god idé at minimere eksponeringen for elektromagnetisk stråling så meget som muligt?: Svar: Selv om der ikke er nogen videnskabelige beviser for, at elektromagnetisk stråling fra trådløse enheder, herunder WiFi, er sundhedsskadelig inden for de anbefalede grænser, kan det være en god idé at minimere eksponeringen så meget som muligt af flere årsager.

For det første kan overdreven eksponering for elektromagnetisk stråling være generende og forstyrrende. Det kan føre til hovedpine, træthed og andre ubehagelige symptomer, selv om disse virkninger ikke er sundhedsskadelige.

For det andet kan overdreven eksponering for elektromagnetisk stråling have en negativ indvirkning på søvnen. Dette skyldes, at elektromagnetisk stråling kan forstyrre produktionen af søvnhormonet melatonin, hvilket kan gøre det sværere at falde i søvn eller forstyrre søvnkvaliteten.

Endelig kan overdreven eksponering for elektromagnetisk stråling føre til øget tidsforbrug på enheder, hvilket kan have negative konsekvenser for fysisk aktivitet og social interaktion.

Selv om elektromagnetisk stråling inden for de anbefalede grænser ikke er sundhedsskadelig, er det altid en god idé at minimere eksponeringen så meget som muligt ved at holde enhederne så langt væk fra kroppen som muligt, når de bruges, og ved at reducere mængden af tid, der bruges på dem. Det kan også være en god idé at holde enhederne ude af soveværelset, da dette kan have indflydelse på søvnen

Noter:
a) Turing-test er en måde til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau, uden at man på samme tid er nødt til at definere, hvad intelligens så reelt er for en størrelse. Det er således ikke en måde til at afgøre, om en maskine reelt er intelligent.
b) https://en.wikipedia.org/wiki/Winograd_schema_challenge
Kilder:
1) https://www.version2.dk/holdning/chatgpt-er-ikke-staerk-ai
2) https://www.k-news.dk/nyheder/er-algoritmer-loesningen-p%C3%A5-domstolenes-ressourceproblemer
3) https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/kunstig_intelligens/article14654378.ece

Tankekontrol i Metaverset

MED MINDRE DET REGULERES, KAN METAVERSET VÆRE DET FARLIGSTE OVERTALELSESVÆRKTØJ, DER NOGENSINDE ER SKABT.

Mind Control in the Metaverse (L Rosenberg / Midjourney)

Har vi lært noget om teknologi i de sidste par årtier, er det, at vi ikke forbereder os på ulemperne, før problemerne er så alvorlige, at vi ikke kan ignorere dem.

Det åbenlyse eksempel er de sociale medier, som blev hyldet som utopiske, men nu bredt anses for at være en destruktiv og destabiliserende kraft i samfundet, der kan forstærke misinformation, had, chikane og polarisering. Det tog over et årti, før skaderne virkelig sank ind, men i dag mener mere end 65% af amerikanerne, at sociale medier har en overvejende negativ effekt på vores verden.

Det er ikke selve teknologien, der skaber problemerne. Det er forretningsmodellerne bag de sociale medier, der forvrænger vores tænkning. Det er en form for tankekontrol, og det er ved at blive meget MEGET værre.

Det skriver Louis Rosenberg i sin gennemgang, hvor han introducere det grundlæggende ingeniørkoncept kaldet Control Theory, som er den metode, som ingeniører bruger til at kontrollere ethvert systems adfærd. Konklusionen er, at det nu bliver systemet der styres os og ikke os der styrer systemet.

Hvordan adfærdsmæssige og følelsesmæssige data kan misbruges
De adfærdsmæssige og følelsesmæssige data som bliver opsamlet i et ureguleret metavers bliver ikke bare sporet. De vil blive gemt over tid og skaber derved en database, der afspejler, hvordan enkeltpersoner sandsynligvis vil reagere på en bred vifte af stimuli i hele deres daglige liv. Når de behandles af AI-algoritmer, kan disse omfattende data omdannes til adfærdsmæssige og følelsesmæssige modeller, der gør det muligt for platforme nøjagtigt at forudsige, hvordan brugerne vil reagere, når de præsenteres for målstimuli (dvs. systeminput) fra en controller.

De store metaverse-platforme kan bruges til at skabe feedback-kontrolsystemer, der overvåger vores adfærd og følelser i realtid og anvender AI-agenter til at ændre vores oplevelser og forståelse for at maksimere overtalelse. Det betyder, at store og kraftfulde platforme kan spore milliarder af mennesker og yde indflydelse på hver og en ved at ændre verden omkring dem på målrettede og adaptive måder.

Faktisk kunne det være det tætteste på at “lege gud”, som nogen mainstream-teknologi nogensinde har opnået. For at beskytte os mod dette scenarie skal industriledere, politikere og politiske beslutningstagere tage handling, implementere regulatoriske sikkerhedsforanstaltninger, fremme industristandarder og garantere dybtgående rettigheder til forbrugerne, før platforme vedtager forretningsmodeller, der er farlige for offentligheden. Hvis sådanne sikkerhedsforanstaltninger var blevet indført tidligt i udviklingen af de sociale medier, kunne verden være et mere sikkert sted.

Læs hele artiklen her:
https://medium.com/predict/mind-control-in-the-metaverse-48dfbd88c2ae

Louis Rosenberg, ph.d. er en tidlig pioner inden for virtual og augmented reality. Hans arbejde begyndte for over 30 år siden i laboratorier på Stanford og NASA. I 1992 udviklede han det første interaktive augmented reality-system på Air Force Research Laboratory. I 1993 grundlagde han det tidlige VR-selskab Immersion Corporation (offentliggjort på Nasdaq). I 2004 grundlagde han det tidlige AR-firma Outland Research. Han fik sin ph.d. fra Stanford, er blevet tildelt over 300 patenter for VR-, AR- og AI-teknologi og var fastansat professor ved California State University. Han er i øjeblikket administrerende direktør for Unanimous AI, chefforsker for Responsible Metaverse Alliance og Global Technology rådgiver for XRSI.

Læs mere her:
5G muliggør massiv dataindsamling og overvågning samt udgør en øget risiko for cyberkriminalitet, datalækage, tyveri, videresalg og misbrug af kunstig intelligens:
https://nejtil5g.dk/truslerne-mod-vores-privatliv/
Rapport fra den 1. oktober 2021 til De Grønne i Europa-Parlamentet “Biometrisk og adfærdsmæssig masseovervågning i EU’s medlemsstater”: ”Private og offentlige parter anvender i stigende grad “intelligente overvågningsløsninger”, herunder fjernidentifikation. Teknologier, der, hvis de ikke kontrolleres, kan udvikle sig til masseovervågning.”
https://nejtil5g.dk/big-brother-holder-oeje-med-dig/

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.