En observationsguide: Skader på træer grundet stråling fra mobilmaster

En observationsguide

Guiden om, hvordan du foretager observationer af træer, der er udsat for menneskeskabt elektromagnetisk stråling, blev udarbejdet for at tilskynde til uafhængige observationer samt for at kunne dokumentere enhver skade, som træer måtte have fået påført fra stråling fra mobilmaster og andre sendere.

Da skader, grundet mobilmasters effekter på træer, kan forveksles med de stadig mere synlige konsekvenser af ændringer i klimaet, er det vigtigt at fortsætte forskernes arbejde, så effekterne fra mobilmasternes stråling bliver vurderet separat.

Arbejdet kan også være med til at sikre, at forskningsfeltet får den anerkendelse, det fortjener inden for det etablerede forskningsmiljø.

Registreringerne er også vigtige ud fra den rimelige antagelse, at der er en sammenhæng mellem helbredssymptomer hos mennesker og skaderne på træer, der er placeret i sigtelinjen fra en eller flere mobilmaster, hvilket blev påpeget af Eger og Waldmann-Selsam.

Guiden

Helmut Breunig, diplom i skovbrug, står bag den lille guide – “Skader på træer pga. stråling fra mobilmaster – en observationsguide” (2017). Einar Flydal har oversat guiden til norsk. Den er en begynderhjælp til alle, der kæmpe for et sundere miljø: Uden planter og træer, ingen mennesker. Hvis træer beskadiges af den stråling, vi omgiver os med, kan vi roligt antage, at andet liv også bliver skadet – ikke bare insekter, men også mennesker.

Guiden er baseret på det forskningsarbejde, forskere som Bernatzky, Balmori, Schorpp, Hallberg, Waldmann-Selsam m.fl. har udført gennem årene.

Med observationsguiden kan du blive klogere på, hvad det er, du skal se efter, når du betragter byrummet omkring dig. Du vil blive overrasket over, hvor lidt det kræver at se på træerne omkring dig med nye øjne. Metoden er enkel og præcis og observationerne kan være ganske foruroligende: For der findes mange skader.

Dokumentationen, kan evt. bruges i forhold til den lokale avis eller politikere for at fortælle, at det er tid til at strålingen fra mobilmaster tages alvorligt! Men husk at tage billeder regelmæssigt så udviklingen kan dokumenteres.

Observationsguiden

På kronerne af fritstående træer, som kun er udsat for stråling på deres ene side, er det ret nemt at finde de tegn, der kan indikere eksponering for stråling fra mobilmaster. Det er nemmest at beskrive skadens typiske karakteristika ved at se på de større skader, der er sket over længere tid. I observationsguiden er det også sådanne eksempler, der er valgt som illustrationer. De fleste eksempler er fra løvtræer.

I byområder er det dog ikke usædvanligt, at træer er placeret, så de udsættes for stråling fra flere mobilmaster og dermed fra flere retninger.

En simpel illustration af strålernes vej fra Bernatzky 1994.
Illustrationen viser hvordan stråling kan tilkastes og reflekteres på mange forskellige måde:
1) Myten om at strålingen ikke bevæger sig ned gennem bygninger er ikke korrekt. Hvor megen stråling og hvor den slår igennem, er dog afhængig af de konkrete forhold.

2) Sidestrålerne er svagere end hovedstrålen.
3) Tab i styrken grundet refleksion, samt dæmpning ved indtrængning i bygninger > 70%. 4) Hovedstrålen rammer først jorden efter ca. 200 m (afhængig af hældningsvinklen). 5) Skygge, muligvis døde pletter. 6) Fjernemissioner kan interferere med stråling fra andre mobilmaster.
Fra ‘Baumschäden im Umkreis von Mobilfunksendeanlagen’ af Cornelia Waldmann-Selsam og Horst Eger (2013)

Når RF-strålingerne fa en antenne eller en mobilmast reflekteres, spredes og splittes af bygninger og landskabet bliver den rumlige fordeling og intensiteten af ​​det RF-elektromagnetiske felt ret uensartet. Det betyder, at eksponerings niveauerne på træer, som befinder sig i sigtelinjen fra den samme RF-sender, kan variere meget – også selvom træerne er placeret tæt ved hinanden. Også hvor højt oppe i kronen den højeste eksponering forekommer kan variere.

Observation af enkeltsidede kroneskader på træer i sigtelinjen fra mobilmaster

Synlige tegn på stråleskader:

  • Uregelmæssige farver på bladene,
  • blade der bliver slappe,
  • bladfald,
  • unormale farveændringer,
  • bladene falder af på andre tidspunkter, end hvor det normalt ville ske,
  • færre skud,
  • stærke og aflange skud kun med løv i spidsen, dvs. bare partier længere nede på skuddene,
  • der sker ændringer i forgreningsmønstre og tykke eller tyndere grene dør.
  • Skaden er mest fremtrædende yderst på den ene side af kronen. Dette område omtales som skadecenteret. Herfra aftager skaden i intensitet over mod den modsatte side af kronen.
  • Den modsatte side kan være mindre påvirket eller slet ikke påvirket.
  • Det område af kronens omkreds, der er beskadiget, kaldes skadeområdet. Dette område vil fortsætte med at udvikle sig over flere vækstsæsoner.
Eksempel på et træ der ikke rammes af strålier fra en mobil og et træ, der er udsat for stråling.

Formen på kroneskaden antyder om årsagen til skaden skyldes eksponering for noget, der kommer gennem luften og ikke er levende (en såkaldt abiotisk og atmosfærisk eksponering).

Eksponeringen

Hvis træet står frit, og træets skadescenter er inden for en RF-senders eller mobilmasts synslinje, er det rimeligt at antage, at skaden skyldes eksponering for RF-strålingen fra senderen. Billed eksemplerne i guiden er lavet af Waldmann-Selsam og strålingen er målt med en RF-måleren HF59B (27-3300 MHz) med ultrabredbåndsantenne UBB27_G3 (Gigahertz Solutions). I nogle tilfælde blev målingerne udført med en 6 meter lang teleskopstang.

Formålet med RF-målingerne er dog ikke at give en detaljeret RF-eksponeringsanalyse af det enkelte område. Det er snarere for at vise, at en simpel målemetode er tilstrækkelig til at dokumentere, at en given trækrone kun bliver eksponeret fra den ene side, samt at den værste skade sker på den side af træet, der har de højeste RF-eksponeringsniveauer, og som vender mod RF-senderen eller mobilmasten. Samtidig bliver det hermed også dokumenteret, at de skadesmønstre, der bliver beskrevet i observationsguiden, forekommer ved eksponeringsniveauer, der ligger langt under de gældende grænseværdier. Måleresultaterne viser dermed, at der er overensstemmelse mellem målingerne og de visuelle observationer.

Antagelsen om at den type skader på trækroner, som er beskrevet i vejledningen, skyldes eksponering for stråling fra mobilmaster, er berettigede eftersom:

  • denne specielle type af skader på trekronerne opstår på steder, som ligger i sigtelinjen fra en mobilmast, og eftersom
  • denne type skader på trækroner ikke forekommer på ikke-eksponerede steder, der ligger udenfor sigtelinjen fra en mobilmast eller en anden sender.

At skelne fra andre faktorer

Kortlægning af skadesmønstre, som mistænkes for at være skader fra stråling fra mobilmaster, kræver observationer gennem flere år. Ved at følge skadens udvikling over tid og på et givent område for at påvise om udviklingen er typisk, kan man skelne denne skade og dødsårsag fra andre mulige skadelige faktorer.

Mange faktorer – såsom varme, kulde, tørke, jordsammensætning, jordsammenpresning, saltholdighed, luftforurenende stoffer, jordforurening og skadedyr – kan forårsage forskellige former for skader på trækroner.

Ved at observere de negative effekter på løv, den rumlige orientering af skaden og dens udvikling over tid, kan man skelne de tilfælde, der er forårsaget af stråling fra mobilmaster fra de øvrige skader.

Skader på et træs krone kan have forskellige årsager, som overlapper eller interagerer med hinanden. I laboratorieundersøgelser er det påvist, at RF-stråling kan udløse fysiologiske stressreaktioner i planter. Under observationerne bør der derfor også tages højde for, at skadelige effekter fra andre mulige stressfaktorer kan være mere fremtrædende på den side af kronen, der udsættes for stråling fra mobilmaster. Eksempelvis bør man notere sig, hvor skadecentret er, og om eventuelle forekomster af angreb fra f.eks. svampe, vira, orme og insekter, og graden af ​​angreb, ser ud til at være relateret til den side af træet, der vender mod RF-senderen.

Eksempler på eksponering

Til undersøgelsen ‘Radiofrequency radiation injures trees around mobile phone base stations’ (Balmori et al. 2016) blev identificeret 60 træer med det ovenfor beskrevne skademønster i byerne Bamberg og Hallstadt. Nogle af træerne er dokumenteret over flere år.

Den visuelle inspektion på hvert sted viste, at der var enkelt sidet skader på trækronerne og at den beskadigede side altid var vendt mod en RF-sender. Målingerne af RF-eksponering på den beskadigede side var i gennemsnit ca. 2.000 μW/m² og på den modsatte side ca. 200 μW/m².

En anden gruppe på 30 træer blev tilfældigt udvalgt til yderligere undersøgelse. 13 træer i denne gruppe havde kroneskader. De visuelle undersøgelser viste, at seks af træerne kun havde kroneskader på den ene side af træet – den side, der vendte mod en RF-sender. Fem af træerne havde skader på mere end én side, og alle sider med skader vendte mod en RF-sendere. Et træ (gran) med kun en beskadiget top var også inden for en RF-senders synslinje. Der var også et andet træ, hvor de døde dele af kronen var blevet fjernet. Træerne i denne gruppe var i gennemsnit udsat for RF-stråling med ca. 1.600 μW/m² på den side, der vender mod RF-senderen og ca. 600 μW/m² på den modsatte side.

Skaderne på trækronerne var opstået uanset karakteristika ved jorden, hvor træerne stod, såsom sammenpresning, grønne strimler, haver, parker, nærhed til vandreservoirer mv.

17 af træerne i den tilfældigt udvalgte gruppe, var slet ikke placeret inden for nogen RF-senders synslinje, og havde eksponeringsniveauer for RF-stråling, der varierede fra 8 til 50 μW/m². Det gjaldt både på den side med de højeste måleværdier og på den modsatte side.

Herudover var en tredje gruppe på 30 træer placeret i områder med lavere RF-baggrundsniveauer og uden at træerne var inden for synsvidde for nogen RF-sender. I disse områder varierede eksponeringsniveauerne for RF-stråling fra 3 til 40 μW/m². For alle træerne var forskellen i RF-eksponeringsniveauerne mellem de to sider af træet ubetydelig, max. 10 μW/m². Alle 30 trækroner havde ingen tegn på skade.

Alle de steder, hvor de 17 + 30 ubeskadigede træer stod, var således uden for RF-senderes sigtelinjer, og der var et generelt lavt niveau af RF- baggrundseksponering. På ingen af stederne blev der observeret beskadigede trækroner af den ovenfor beskrevne art.

Hvad kan du gøre, når du finder skader fra mobilmaster?

Her er nogle forslag – helt fra det lokale og specifikke samt op på det nationale plan:

  1. Tag billeder både af træet, dets skader samt mobilmasten og lav notater om skaderne, afstand til mast og andet relevant. Både Mastedatabasen og Google maps kan være behjælpelig til at lokalisere træer og master. Google maps kan også bruges til at finde billeder af det konkrete træ eller områder tilbage i tid.
  2. Skriv i den lokale avis om, hvad du har fundet.
  3. Opret en gruppe, der vil gøre noget ved det. Tag kontakt til naboer, relevante foreninger herunder boligforeninger, politiske partier og lokale miljøgrupper.
  4. Find de relevante masterMatsedatabasen, spørg de relevante teleselskaber om information om udstrålet effekt og hvor længe de forskellige basestationer har været i drift, og bed dem reducere strålingen til ikke-skadelige niveauer .
  5. Mål eksponeringen i området, hvis du har adgang til måleudstyr. OK måleudstyr kan fås for mellem 1.400 kr. og 3.300 kr. Sammenlign resultaterne med grænseværdierne for de biologisk baserede retningslinjer i EUROPAEM 2016 (dansk udgave).
  6. Klag til Miljøklagenævnet.
  7. Skriv en klage til Miljøministeriet og Klimaministeriet, samt til den lokale forvaltning for overtrædelse af et eller flere af følgende: Sundhedsloven §119, der dikterer at kommunalbestyrelsen har ansvaret for varetagelsen af rammer, som skal skabe forebyggende og sund levevis for borgerne i kommunen. Kommunerne skal føre tilsyn med at Miljøbeskyttelsesloven overholdes. I Miljøbeskyttelsesloven §1 står følgende skrevet: ”§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.” Kommunerne er den kompetente beslutningsmyndighed i forbindelse med godkendelse af mobilmaster/mobilantenner. Det fremgår af Europæisk Kodeks for Elektronisk Kommunikation – European Electronic Communications Code (EECC), jvf. punkterne 106, 110, 114.
  8. Opfordre lokalpolitikerne til at indføre bestemmelser, der begrænser eksponeringen i, fra og på kommunale ejendomme, skolebygninger og offentlige arealer til niveauer, der ikke forårsager sundhedsskade på natur og mennesker, og bed dem om at medtage sådanne bestemmelser i reguleringsplaner.
  9. Medvirk til kampagner for, at der bliver indført grænseværdier med praktisk betydning for sundhed og miljø, således at både mennesker (i særdeleshed børn og unge), dyr og planter står centralt i forhold til at blive beskyttet for menneskeskabt elektromagnetisk stråling.

Send gerne dokumentation til Videnscentret

Send gerne billeder med kommentarer og historik til Videnscenteret, så billederne kan bruges i den videre dokumentation. Du har, ved at sende billederne, accepteret at Videnscenteret har lov til at offentliggøre og viderebringe billederne. Send materialet til info@nejtil5g.dk

Dokumentation

Schorpp, V., http://www.puls-schlag.org/dr-volker-schorpp.htm
2OO7: Baumschäden durch chronische Hochfrequenz-Belastungen?
(Træskader forårsaget af kronisk højfrekvent eksponering?)
2O11: Tree damage from chronic high frequency exposure, The effect of electromagnetic radiation on trees, First symposium February 18, 2011, Lecture, Baan, Netherlands
http://www.puls-schlag.org/download/Schorpp-2011-02-18.pdf

Waldmann-Selsam, C., 2O16: Trees in Bamberg
http://kompetenzinitiative.net/KIT/wp-content/uploads/2016/09/Trees-in-Bamberg-and-HallstadtDocumentation-2006-2016.pdf

Forskningsartikler:

‘Baumschäden durch Mobilfunkstrahlung. Beispielhafte Beobachtungen aus dem Zeitraum 2005 bis 2021’, Dr. med. Cornelia Waldmann-Selsam, 2022
https://kompetenzinitiative.com/wp-content/uploads/2023/01/Baumschaeden_durch_Mobilfunkstrahlung.pdf

‘Radiofrequency radiation injures trees around mobile phone base stations’ (Biolog Alfonso Balmori et al. 2016)
http://media.withtank.com/cf9ae35027/waldmann-selsam_2016_scitotenv572p554-569_rf__trees.pdf

‘Baumschäden im Umkreis von Mobilfunksendeanlagen’, Dr. med. Cornelia Waldmann-Selsam og Dr. med. Horst Eger, 2013
https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail&newsid=536

‘Pueden afectar las microondas pulsadas emitidas por las antenas de telefonía a los árboles y otros vegetales?’ Alfonso Balmori, 2004
(Kan pulserende mikrobølger udsendt af mobilmaster påvirke træer og andre planter?)
https://www.researchgate.net/publication/26594949_Pueden_afectar_las_microondas_pulsadas_emitidas_por_las_antenas_de_telefonia_a_los_arboles_y_otros_vegetales

‘Baumkunde und Baumpflege’, Dr. phil. nat. Alois Bernatzky, Bernhard Thaleker Verlag,1994

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.