WHO’s review om stråling fra mobiltelefoner og kræft garanterer ikke sikkerheden

Fire kritiske dokumenter, offentliggjort af fremtrædende amerikanske og internationale eksperter, har dokumenteret, at studiet Karipidis et al. (2024) finansieret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om stråling fra mobiltelefoner, ikke kan konkludere, at mobiltelefoner er sikre på grund af flere kritiske fejl, udeladelser samt interessekonflikter.

Kort sagt:

  • Eksperterne anfører, at WHO’s review, Karipidis et al. (2024), fulgte ikke bedste praksis for statistiske analyser og i høj grad var afhængig af brancheafhængige studier af lavere kvalitet og mindre præcise.
  • WHO’s konklusion udelod resultater af dyreforsøg i stor skala, som har vist “klar dokumentation” for en sammenhæng med kræft.
  • WHO’s konklusioner er ikke i overensstemmelse med syv metaanalyser, der har fundet signifikant dokumentation for en sammenhæng mellem tung, langvarig brug af mobiltelefon (mere end ti år) og tumorrisiko.
  • Flere forfattere af WHO-rapporten har interessekonflikter, herunder en historie med at modtage industristøtte til deres forskning.
  • Alle fire kritikere understreger et behov for en folkesundhedstilgang, der minimerer eksponering for mobiltelefonstråling, især for børn.

“Det er uærligt at forsikre offentligheden om, at mobiltelefoner og trådløs stråling er sikre, baseret på en så mangelfuld gennemgang.”
Dr. Joel Moskowitz,
The International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields.

Derfor er det vigtigt:

Mobiltelefoner – som alle trådløse enheder – udsender radiofrekvent (RF) stråling, som en voksende mængde videnskabelige data peger på, kan påvirke sundheden. Kritikken er forfattet af nogle af verdens førende forskere, som forsker i sundhedseffekterne af trådløs teknologi.

1. Frank et al. (15. januar 2025) offentliggjort i Environment International er forfattet af de internationalt kendte forskere fra International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF), som også udgav et faktaark samt baggrunden for WHO-reviewene.

ICBE-EMF peger på adskillige væsentlige fejl i reviewet, der tilsammen undervurderer kræftrisikoen ved trådløs eksponering samt underminerer gyldigheden af studiets konklusioner, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring for dens indvirkning på politikken for folkesundheden.
ICBE-EMF anbefaler, at reviewet bliver trukket tilbage. Reviewet kan heller ikke bruges som dokumentation for sikkerheden ved mobiltelefoner.

2. Di Ciaula et al. (31. januar 2025) offentliggjort i Environment International er forfattet af medlemmer af International Society of Doctors for Environment (ISDE) og inkluderer Fiorella Belpoggi, PhD, tidligere videnskabelige direktør for Ramazzini Institute.

“… den eneste dokumentation, der klart fremgår af analysen af Karipidis et al., er den manglende sikkerhed om forholdet mellem eksponering for RF-EMF og kræft.”

3. Hardell & Nilsson (19. feberuar 2025) offentliggjort i Journal of Cancer Science and Clinical Therapeutics. Lennart Hardell, MD, PhD fra Environment and Cancer Research Foundation, har publiceret forskning om stråling fra mobiltelefoner i årtier og var inviteret ekspert til WHO’s internationale agentur for forskning i kræft, IARC, evaluering af RF. Mona Nilsson er svensk miljøøkonom, journalist og forfatter. I 2012 grundlagde hun den svenske Strålskyddsstiftelsen, som er en fundraising-fond, der informerer om sundhedsrisiciene ved stråling fra den trådløse teknologi.

“Denne WHO-evaluering modsiges af videnskabelige resultater, der viser øget risiko for kræft ved eksponering for RF-stråling fra mobil og trådløs telefoner, sendere og basestationer. Andre forskere har, efter at have gennemgået den tilgængelige dokumentation, konkluderet, at RF-stråling kan øge risikoen for kræft. Denne artikel analyserer Karipidis et al.’s review og fremhæver adskillige fejl, udeladelser og interessekonflikter, der kan forklare konklusionerne om ingen kræftrisiko. Den mangelfulde vurdering af videnskabelige fakta bør føre til en tilbagekaldelse af artiklen.

4. James Lin, ph.d., udgav en kritisk artikel den 12. december 2024 i IEEE Microwave Magazine. James Lin er tidligere formand for International Scientific Radio Union Commission on Electromagnetics in Biology and Medicine, IEEE Committee on Man and Radiation og International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection Scientific Committee (INIRP) samt mangeårig professor i elektroteknik, bioteknik, fysiologi og biofysik ved University of Illinois Chicago.

“Det er blevet anerkendt, at op mod halvdelen af de midler, der blev rejst til WHO-EMF-projektet, kom fra industrikilder, og at andre havde bidraget med medarbejdernes arbejdstid. Fra tid til anden ser det ud til, at medarbejder tiden har involveret personer med tætte bånd til Den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP). Den vigtigste finansieringskilde til ICNIRP kommer fra det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse.”

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Tilføj en kommentar