
ICBE-EMF tilbageviser de vildledende svar fra Karipidis et al.
The International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF) har offentliggjort deres videnskabelig tilbagevisning af de vildledende svar fra Karipidis et al. på deres fremsendte kritik af det af WHO bestilte systematiske review om RF-stråling og kræft.
ICBE-EMF anbefaler, at reviewet bliver trukket tilbage. Reviewet kan heller ikke bruges som dokumentation for sikkerheden ved mobiltelefoner.
ICBE-EMF offentliggjorde deres videnskabelig tilbagevisning den 15. jan. 2025.
ICBE-EMF blev grundlagt i 2021 af uafhængige læger og forskere, som modspil til ICNIRP, teleindustriens selvsupplerende NGO, hvis anbefalinger til grænseværdier støttes af WHO og mange regeringer – herunder Danmark.
Du får her den fulde tilbagevisning af de vildledende svar fra Karipidis et al. på ICBE-EMF’s kritik af reviewet fra den 15. januar 2025. Det hele oversat til dansk. Understregninger er tilføjet.
ICBE-EMF, The International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields, blev grundlagt i 2021 og er et internationalt konsortium af eksperter, læger og forskere med ekspertise samt peer-reviewed publikationer om de biologiske og sundhedsmæssige effekter af elektromagnetiske felter, herunder RFR. Kommissionen er forpligtet til at opretholde de højeste standarder for videnskabelig forskning og fremsætter videnskabsbaserede anbefalinger for at sikre beskyttelse af offentligheden og miljøet.
Tidslinjen
September 2024: Environment International offentliggør den WHO-finansierede review “Effekten af eksponering for radiofrekvensfelter på kræftrisiko i den generelle og arbejdende befolkning: En systematisk review af menneskelige observationsstudier – Del I: Mest undersøgte resultater” af Karipidis et al.
30. december 2024: Environment International offentliggør ICBE-EMF-kritikken af WHO-reviewet “Den systematiske review af RF-EMF-eksponering og kræft af Karipidis et al. (2024) har alvorlige fejl, der underminerer gyldigheden af undersøgelsens konklusioner.”
(Se også: https://nejtil5g.dk/icnirps-ken-karipidis-forsoeger-at-frikende-straaling-fra-mobiler-i-at-udvikle-hjernekraeft/)
30. december 2024: Karipidis et al. offentliggør derefter deres svar på ICBE-EMF-kritikken “Svar på brev fra medlemmer af ICBE-EMF.”
15. januar 2025: ICBE-EMF frigiver deres videnskabelige tilbagevisning af de vildledende svar fra Karipidis et al. Om ICBE-EMF-kritikken af deres systematiske review af eksponering for RF-EMF og human kræft til Karipidis et al. 2024-responsen.
Kritikken af det af WHO bestilte review
ICBE-EMF peger på adskillige væsentlige fejl i reviewet, der tilsammen undervurderer kræftrisikoen ved trådløs eksponering samt underminerer gyldigheden af studiets konklusioner, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring for dens indvirkning på politikken for folkesundheden.
“Mobiltelefoni og trådløs sikkerhed er ikke garanteret. Konklusioner som ‘ingen risiko for mobiltelefonkræft’ i Karipidis et al. er en misvisende repræsentation af forskningen, fordi troværdig videnskabelig dokumentation fra case-kontrolstudier tyder på øget kræftrisiko fra mobiltelefonstråling,” udtalte ICBE-EMF.
Syv metaanalyser offentliggjort siden 2016 har rapporteret signifikante sammenhænge mellem kumulativ og langvarig brug af mobiltelefoner og risiko for hjernetumor, herunder et 2024 review, der fremhævede de samme metodologiske mangler, som ICBE-EMF identificerede ved Karipidis et al. 2024.
“Reviewet fulgte ikke de udbredte videnskabelige retningslinjer for metaanalyse reviews,” udtalte John Frank MD, læge og epidemiolog ved University of Edinburgh, professor emeritus, University of Toronto og ICBE-EMF-medlem.
“Offentligheden kan ikke være sikker på, at mobiltelefoner og trådløs stråling er sikre baseret på et så mangelfuldt review,” sagde Joel Moskowitz, ph.d., direktør for Center for Family and Community Health ved School of Public Health, University of California, Berkeley, også medlem af ICBE-EMF.
ICBE-EMF’s hjemmeside har flere oplysninger om alle WHO’s forskningsoversigter her.
Se ICBE-EMF-ekspert John Frank MD tale om WHO’s review af kræftrisiko for mobiltelefoner i videoen nedenfor.
De vigtigste svagheder ved reviewet omfatter:
- Forfatternes overdrevne afhængighed af forenklede kategorier som “nogensinde” versus “aldrig” eller “tid siden brugens start”, der ikke afspejler en persons faktiske eksponering.
- Konklusionen var i høj grad baseret på kohortestudier, der var genstand for alvorlig fejlklassificering af eksponering og anset for ikke at være informative med hensyn til kræftrisici under evalueringen af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC).
- Studier, der citeres for at understøtte konklusionen, fanger ikke unikke eksponeringskarakteristika for grupper med øget risiko for hjernekræft, såsom højere forekomst i tindingelappen og på den side af hovedet, hvor personen holdt mobiltelefonen.
- Omfattende konklusioner om ingen risiko for mobiltelefonkræft er ikke videnskabeligt begrundede, da de gennemgåede studier ikke fulgte mennesker i tilstrækkelig lang tid til at diagnosticere kræftformer, der udvikles sent. IARC anfører, at “erfaringer med kræft hos mennesker viser, at perioden fra første eksponering til udvikling af klinisk kræft undertiden er længere end 20 år; derfor kan latente perioder, der er væsentligt kortere end 30 år, ikke give bevis for manglende kræftfremkaldende egenskaber.” Desuden tyder kombineret analyse for tumortyper, akustisk neurom og gliom stærkt på øget risiko efter moderate til lange latenstider.
- Det er ikke videnskabeligt acceptabelt at drage konklusioner fra analyser, der kombinerer forskellige undersøgelsesdesign.
I ICBE-EMF’s svar på Karipidis tilbagevisning af kritikken, hedder det bl.a. at “svaret ikke reagerede tilstrækkeligt på problemerne og inkluderede adskillige ukorrekte og vildledende udsagn.”
Fuldstændige oplysninger, et faktablad og videopræsentationer er tilgængelige på ICBE-EMF’s websted.
ICBE-EMF anbefaler fortsat kraftigt at reducere offentlig eksponering for RFR fra mobiltelefoner, mobilantenner og andre trådløse kilder såsom Wi-Fi. Disse anbefalinger er især vigtige under graviditet og barndom samt for personer, der er medicinsk sårbare eller elektromagnetisk følsomme.
Hele tilbagevisningen af de vildledende svar fra Karipidis et al. på kritikken fra ICBE-EMF offentliggjort den 15. januar 2025:
Videnskabelig tilbagevisning af de vildledende svar fra Karipidis et al. på ICBE-EMF’s kritik af deres systematiske review af eksponering for RF-EMF og human kræft
Den 30. december 2024 offentliggjorde The International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF) en kritik (Frank et al., 2024a) af det systematiske review (SR) om eksponering for trådløse radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) og human kræft, der blev bestilt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (Karipidis et al. (2024a).
Som svar offentliggjorde forfatterne af SR derefter et brev, der forsøgte at tilbagevise de fejl, ICBE-EMF identificerede (Karipidis et al. 2024b); deres tilbagevisning kommer dog til kort. Karipidis et al. undlod at adressere de spørgsmål, vi rejste, tilstrækkeligt, og deres svar indeholdt adskillige ukorrekte og vildledende udsagn. Den WHO-finansierede mobiltelefon human cancer review er fortsat fatalt mangelfuld og kan ikke bruges som dokumentation for sikkerhed.
Her præsenterer ICBE-EMF en videnskabelig tilbagevisning af Karipidis et al. (2024b).
Ukorrekte og vildledende udtalelser fra Karipidis et al. (2024b) som svar på Kommissionens kritik af deres SR om RF-EMF-eksponering og kræft omfatter følgende:
1) Karipidis et al. (2024b) hævder, at “vi var omfattende og gennemsigtige i vores systematiske review og metaanalytiske tilgang.”
Deres præsentationer af dataene om kumulativ opkaldstid var imidlertid baseret på “dosis-respons meta-analyser”-metodologi offentliggjort af en af forfatterne til denne SR. Alligevel giver Karipidis et al. (2024a) artiklen kun grafer over de forudsagte dosis-respons-forhold uden at vise modellen og dens parametre, analyser af parameterfølsomhed og statistisk tilpasning af modellen til dataene samt analyser af alternative dosis-respons-tilgange. Sidstnævnte punkt er vigtigt, da adskillige metaanalyser har rapporteret statistisk signifikante stigninger i hjernetumorrisiko forbundet med eksponering for RF-EMF-emissioner fra mobiltelefoner. Der blev ikke nævnt noget om, hvorvidt latenstid, et kritisk aspekt i kræftvurderinger, blev indregnet i deres analyser. Med andre ord forventer Karipidis et al. (2024a), at læseren accepterer deres grafiske præsentation af dataene uden at give nogen understøttende analyser af sikkerheden af modelresultatet. Papiret var således ikke gennemsigtigt i rapporteringen af sin dosis-respons-metaanalysemetode.
2) Karipidis et al. (2024b) hævder, at “der ikke er nogen forbindelser mellem nogen af forfatterne i vores systematiske review og teleindustrien”, og at flere af brevets (Frank et al., 2024a) medforfattere har uerklærede interessekonflikter.”
Udbredte forbindelser mellem forfatterteamet af Karipidis et al. (2024a) og teleindustrien er blevet dokumenteret (Hardell og Carlberg, 2020; Frank, 2021; Frank et al., 2024b). For eksempel erklærer Martin Röösli, en medforfatter til denne SR og to andre SR’er i denne serie, i sin konkurrerende interesseerklæring, at hans “forskning er fuldt ud finansieret af offentlige enheder eller non-profit fonde.” Denne erklæring udelader dog det faktum, at en vigtig “nonprofit”-enhed, som Roosli har modtaget omfattende forskningsmidler fra, er Swiss Research Foundation for Electricity and Mobile Communications (FSM), som er sponsoreret af flere trådløse virksomheder, herunder Swisscom, Swissgrid, Sunrise, Cellnex og Ericsson.
Derudover er tre forfattere af Karipidis et al. (2024a), Karipidis, Röösli og Baaken medlemmer af Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling (ICNIRP). ICNIRP er et organ, der længe har vist sig at have underrapporteret potentielle interessekonflikter (Nyberg et al., 2023; Lin, 2025). I modsætning hertil har ingen af forfatterne til vores kritik haft relationer til teleindustrien.
3) Karipidis et al. (2024b) hævder, at “forfattere af den danske kohorteundersøgelse har valideret abonnentstatus for 1355 kohortemedlemmer,” med “61 % af abonnenterne var faktisk mobiltelefonbrugere, og 16 % af ikke-abonnenterne var faktisk almindelige mobiltelefonbrugere før 1996.”
Den citerede artikel (Schüz og Johansen, 2007) var dog ikke en “validering” af abonnentstatus i den danske kohorte, der omfattede hele den danske befolkning og mere end 358.400 abonnenter. Desuden adresserer svaret fra Karipidis ikke det faktum, at disse oplysninger var tilgængelige i 2011, da IARC’s arbejdsgruppe nedtonede nytten af den danske kohorte og dens opdaterede studier (Frei et al., 2011; Schüz et al., 2006a,b), fordi de var afhængige af abonnementer på mobiltelefonudbydere som et surrogat for mobiltelefonbrug: studiet “manglede information om niveauet af mobiltelefonbrug, og der var flere potentielle kilder til fejlklassificering af eksponering” (IARC, 2013). I deres svarbrev anerkender Karipidis et al. (2024b), at “nogensinde” versus “aldrig” og “tid siden brugens start” er “simple eksponeringsproxyer.” Mens disse proxyer var de vigtigste faktorer i deres SR-metaanalyse, tager de ikke højde for kumulativ eksponering og er derfor ikke pålidelige mål for hjernekræftrisiko.
4) Karipidis et al. (2024b) hævder, at “Million Women Study [Schüz et al., 2022] havde en frafaldsrate på 8,9 %”, hvilket “er acceptabel håndtering af forsøgspersoners frafald, herunder meget få (20 %) manglende resultatdata.”
Satsen på 8,9 % var imidlertid baseret på nedslidning i 2001 ved udgangen af ansættelsesperioden (1996-2001). Ved 14-års opfølgningen i 2011 deltog kun 55 % (429.407 ̧ 776.156) af de kvinder, der udfyldte spørgeskemaet i 2001, fortsat i undersøgelsen. Nedslidningsraten på 45 % er ikke “meget lille”.
5) Karipidis et al. (2024b) citerer studier, der hævder, at case-kontrolundersøgelser er “særligt følsomme over for genkaldelsesbias og dermed overvurdering af risikoen.”
Karipidis undlod dog at citere Momoli et al. (2017), som genanalyserede de canadiske data fra Interphone-studiet og viste, at der ikke var nogen effekt på risikoen for gliom, efter at der blev foretaget justeringer for selektions- og genkaldelsesbias. Oddsratioer (OR) for gliom blev øget signifikant og i samme grad, når man sammenlignede den højeste kvartil af brug med dem, der ikke var regelmæssige brugere, uanset om der blev foretaget justeringer for bias.
6) Karipidis et al. (2024a) undlod at overveje resultaterne om lateralitet af mobiltelefonbrug i forhold til tumorlokalisering (ipsilateral brug) og hævdede, at “der var en øget risiko ved ipsilateral brug, som blev kompenseret af en nedsat risiko ved kontralateral brug.”
Dette udsagn modsiges af resultater om gliom af både Hardell og Carlberg (2015) samt Interphone (2010), der viste øget risiko også for kontralateral eksponering, selvom den var lavere end for ipsilateral eksponering, der ville forventes ved carcinogenese.
7) Karipidis et al. (2024b) anerkender “begrænsningerne ved tidstrendsimuleringsundersøgelser, herunder manglende evne til at redegøre for mønstre i mobiltelefonbrug på individniveau,” mens de hævder, at “den samlede forekomst af hjernekræft er stort set forblevet uændret.”
Som vi bemærkede i vores brev til redaktøren (Frank et al., 2024a), er resultaterne fra case-kontrolundersøgelserne af øgede kræftrisici i de områder af hjernen (tindingelappen) med den højeste absorption af RF-stråling udsendt fra en mobiltelefon, der holdes ved siden af brugerens hoved, ikke blevet behandlet i kræfttidstendensanalyser. Derfor validerer disse analyser ikke vurderingen af sikkerhed for hjernekræftdokumentation af Karipidis et al. (2024a). I deres brev hævder Karipidis et al. (2024b), at stigninger i glioblastoma multiforme, når de ledsages af fald i andre hjernekræftformer, skyldes forbedringer i diagnostiske teknikker, mens de ignorerer muligheden for, at sådanne ændringer kan have været på grund af tumorer fremmet af RF-EMF. Ydermere er udsagnet af Karipidis et al. (2024a) om den samlede forekomst af hjernekræft blev opnået ved udelukkelse af undersøgelser, der viser stigende forekomst med tiden. Philips et al. (2018) rapporterede “en vedvarende og meget statistisk signifikant ASR (aldersstandardiserede incidensrater) stigning i glioblastoma multiforme (GBM) på tværs af alle aldre.” Derudover blev svenske data, der viser stigende forekomst af hjernetumorer over tid (Hardell og Carlberg, 2017), og data fra det danske kræftregister, der viser, at tumorer i hjernen og centralnervesystemet er steget mellem 2004 og 2023 (Nye kræfttilfælde i Danmark 2023), heller ikke nævnt af Karipidis et al. (2024a).
8) Karipidis et al. (2024b) oplyser, at deres “systematiske review definerer lang latenstid som 10 år eller mere”, mens de bemærker, at “ioniserende stråling har vist sig at inducere hjernekræft ved at forårsage DNA-skader med en latenstid på ca. 5 eller flere år” og at “under forudsætning af en lignende latenstid for ikke-ioniserende stråling som observeret for ioniserende stråling, Man kunne forvente, at enhver relevant risiko allerede burde være begyndt at dukke op nu.”
I præamblen til IARC’s monografier hedder det imidlertid: “Erfaringer med kræft hos mennesker indikerer, at perioden fra første eksponering til udvikling af klinisk kræft undertiden er længere end 20 år; derfor kan latente perioder, der er væsentligt kortere end 30 år, ikke give dokumentation for manglende kræftfremkaldende egenskaber.” Selv for ioniserende stråling var latenstiden for en signifikant stigning i tilfælde af hjernekræft blandt atombombe overlevende omkring 10 år eller mere; Alligevel er øget risiko for solide tumorer blevet opdaget mere end 50 år efter bombningerne. Der er ingen begrundelse for antagelsen om, at latenstiden for RF-EMF-kræftfremkaldende egenskaber er den samme som for ioniserende stråling.
Endelig hævder Karipidis et al. (2024b) i deres svarbrev, at “vi har fremhævet, at der er begrænsninger for de inkluderede studier og data, som har en vis indflydelse på evnen til at drage endelige konklusioner; derfor vores vurdering af moderat sikkerhed for dokumentation for, at nærfelts RF-EMF-eksponering for hovedet fra den anvendte mobiltelefon sandsynligvis ikke øger risikoen for gliom, …” og i SR bemærkede Karipidis et al. (2024a) “der var ingen stærk indikation mod hypotesen om ingen summarisk effekt af CCT [kumulativ opkaldstid] på gliomrisiko.”
I modsætning til ovenstående udtalelser har Karipidis i medierne hævdet , at “eksponering for radiobølger fra mobiltelefoner eller trådløse teknologier ikke er forbundet med en øget risiko for hjernekræft,” og at “radiobølger fra trådløse teknologier ikke er en fare for menneskers sundhed.” Disse sidstnævnte udsagn ser ud til bevidst at vildlede offentligheden om potentielle sundhedsrisici ved eksponering for RF-EMF.
Ved vurderingen af miljøfaktorers sundhedseffekter tager de offentlige sundhedsmyndigheder hensyn til sikkerheden i dokumentationen for en øget risiko, ikke i vurderingen af sikkerheden for dokumentation for ingen stigning i risikoen. For eksempel på grund af begrænsninger og variationer i menneskelig eksponering for RF-EMF på grund af faktorer som intensiteten af telefonemissioner, forskelle i, hvordan folk bruger og holder deres telefoner, forskelle i frekvens og modulationsmønstre for disse emissioner samt inter individuelle forskelle i menneskelige reaktioner på disse eksponeringer, er det ikke muligt at drage nogen endelig konklusion om manglen på kræftrisiko baseret på tilgængelige data.
Sammenfattende understøtter svaret fra Karipidis et al. (2024b) til vores kritik (Frank et al. 2024a) af deres systematiske review af forskningen i radiofrekvente elektromagnetiske felter og humane kræftstudier ikke deres alvorligt fejlbehæftede review (Karipidis et al., 2024a). Derfor mener vi, at dette review bør trækkes tilbage. Desuden kan dette review ikke bruges som dokumentation for sikkerheden ved mobiltelefonen.
Referencer
Frank JW. (2021). Electromagnetic fields, 5G and health: what about the precautionary principle? J Epidemiol Community Health. Jan 19: jech-2019-213595.
Frank JW, Moskowitz JM, Melnick RL, Hardell L, Philips A, Héroux P, Kelley E. (2024a). The systematic review on RF-EMF exposure and cancer by Karipidis et al. (2024) has serious flaws that undermine the validity of the study’s conclusions. Environ Int. Dec 19:109200. doi: 10.1016/j.envint.2024.109200
Frank JW, Melnick RL, Moskowitz JM. (2024b). A critical appraisal of the WHO 2024 systematic review of the effects of RF-EMF exposure on tinnitus, migraine/headache, and non-specific symptoms. Rev. Environ. Health. https://doi.org/10.1515/reveh-2024-0069
Frei P, Poulsen AH, Johansen C, Olsen JH, Steding-Jessen M, Schüz J. 2011. Use of mobile phones and risk of brain tumours: update of Danish cohort study. BMJ. doi: 10.1136/bmj.d6387.
Hardell L, Carlberg M. (2015). Mobile phone and cordless phone use and the risk for glioma – Analysis of pooled case-control studies in Sweden, 1997-2003 and 2007-2009. Pathophysiology. doi: 10.1016/j.pathophys.2014.10.001.
Hardell L, Carlberg M. (2017). Mobile phones, cordless phones and rates of brain tumors in different age groups in the Swedish National Inpatient Register and the Swedish Cancer Register during 1998-2015. PLoS One. doi:10.1371/journal.pone.0185461.
Hardell L, Carlberg M. (2020). Health risks from radiofrequency radiation, including 5G, should be assessed by experts with no conflicts of interest. Oncol Lett. Oct;20(4):15. doi: 10.3892/ol.2020.11876.
International Agency for Research on Cancer (IARC). Non-ionizing radiation, Part 2: Radiofrequency electromagnetic fields. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum, vol 102. Lyon: IARC Press; 2013.
INTERPHONE Study Group. (2010). Brain tumour risk in relation to mobile telephone use: results of the INTERPHONE international case-control study. Int J Epidemiol. 39:675-694. doi.org/10.1093/ije/dyq079
Karipidis K, Baaken D, Loney T, Blettner M, Brzozek C, Elwood M, Narh C, Orsini N, Röösli M, Paulo MS, Lagorio S. (2024a). The effect of exposure to radiofrequency fields on cancer risk in the general and working population: A systematic review of human observational studies – Part I: Most researched outcomes. Sep:191:108983.. doi: 10.1016/j.envint.2024.108983.
Karipidis K, Baaken D, Loney T, Blettner M, Mate R, Brzozek C, Elwood M, Narh C, Orsini N, Röösli M, Paulo MS, Lagorio S. (2024b) Response to letter from members of the ICBE-EMF. Environ Int. 2024 Dec 18:109201. https://doi.org/10.1016/j.envint.2024.109201
Lin JC. (2025). World Health Organization’s EMF project’s systemic reviews on the association between RF exposure and health effects encounter challenges. IEEE Microwave Magazine 26:13-15. doi: 10.1109/MMM.2024.3476748.
Momoli F, Siemiatycki J, McBride ML, Parent MÉ, Richardson L, Bedard D, Platt R, Vrijheid M, Cardis E, Krewski D. (2017). Probabilistic multiple-bias modeling applied to the Canadian data from the Interphone study of mobile phone use and risk of glioma, meningioma, acoustic neuroma, and parotid gland tumors. Am J Epidemiol. 186:885-893. doi:10.1093/aje/kwx157
Nyberg R, McCredden J, Hardell L. (2023). The European Union assessments of radiofrequency radiation health risks – another hard nut to crack (Review). Rev Environ Health. 39(4):707-719. doi:10.1515/reveh-2023-0046
Philips A, Henshaw DL, Lamburn G, O’Carroll MJ. (2018). Brain tumours: Rise in glioblastoma multiforme incidence in England 1995-2015 suggests an adverse environmental or lifestyle factor. J Environ Public Health. doi: 10.1155/2018/7910754.
Schüz J, Böhler E, Berg G, Schlehofer B, Hettinger I, Schlaefer K, Wahrendorf J, Kunna-Grass K, Blettner M. (2006a). Cellular phones, cordless phones, and the risks of glioma and meningioma (Interphone Study Group, Germany). Am J Epidemiol. 163(6):512-520. doi:10.1093/aje/kwj068
Schüz J, Jacobsen R, Olsen JH, Boice JD Jr, McLaughlin JK, Johansen C. (2006b). Cellular telephone use and cancer risk: update of a nationwide Danish cohort. J Natl Cancer Inst. 98:1707-1713. doi: 10.1093/jnci/djj464
Schüz J, Johansen C. 2007. A comparison of self-reported cellular telephone use with subscriber data: agreement between the two methods and implications for risk estimation. Bioelectromagnetics. 28(2):130-6. doi: 10.1002/bem.20297
Schüz J, Pirie K, Reeves GK, Floud S, Beral V; Million Women Study Collaborators. (2022). Cellular telephone use and the risk of brain tumors: Update of the UK million women study. J Natl Cancer Inst. 114(5):704-711. doi: 10.1093/jnci/djac042