
Mere kritik af det vildledende WHO-finansierede Karipidis et al. review om RF-stråling.
Eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter og risiko for kræft: Epidemiologi er ikke nok!
‘Exposure to radiofrequency electromagnetic fields and risk of cancer: Epidemiology is not enough!’ Agostino Di Ciaula, Maria Grazia Petronio, Fausto Bersani, Fiorella Belpoggi, online 31. januar 2025, Environment International. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412025000261
Understregninger er tilføjet.
Kære redaktør,
Spredningen af radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) er stigende, og sundhedseffekterne er stadig under udredning med kontroversiel dokumentation. Dette scenarie skaber bekymring i offentligheden, risiko for misinformation og en relevant udfordring for interessenter, der er involveret i folkesundhed, og for institutioner, der er ansvarlige for at regulere og overvåge mulige sundhedseffekter som følge af RF-EMF-eksponering.
En artikel af Karipidis et al (Karipidis et al., 2024), der for nylig blev offentliggjort i Environment International, havde til formål at undersøge, om dokumentation fra udvalgte epidemiologiske studier (*) er stærke nok til at understøtte en mulig årsagssammenhæng mellem miljøeksponeringen for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) og risikoen for kræft. Forfatterne konkluderede, at de “ikke observerede en negativ effekt af eksponeringen på de undersøgte resultater, hverken samlet eller på lang sigt”.
Disse beroligende konklusioner er imidlertid baseret på epidemiologiske studier med en styrke af evidens, der ifølge forfatterne kun spænder fra lav til moderat. Begrænsningerne skyldes hovedsagelig mulige selektionsbias, suboptimal vurdering af individuel eksponering og/eller manglende justering for individuelle confounders. (**) Ifølge forfatterne er “resterende forvirring muligvis ikke et stort problem, fordi der bortset fra ioniserende stråling ikke er kendt nogen stærke risikofaktorer for de undersøgte neoplasmer”. Denne antagelse kan generere en betydelig undervurdering af tilgængelige epidemiologiske fund, da tidligere systematiske reviews og metaanalyser dokumenterede, hvordan risikoen for glioblastom kan påvirkes af faktorer som højt body mass index, alkoholforbrug (Yoshikawa et al., 2023) og kostvaner (Zhang et al., 2022). På samme måde er risikoen for akustisk neurom blevet forbundet med støjeksponering (Abbasi et al., 2023). Ud over en præcis evaluering af individuel eksponering er de enkelte confounders rolle og som følge heraf mulige selektionsbias i case-kontrolstudier stadig et kritisk spørgsmål. Dette spørgsmål bør ikke undervurderes i fremtidige analyser.
Forfatterne betragtede et meget større datasæt end det, der tidligere blev undersøgt af WHO International Agency for Research on Cancer (IARC) for i år 2011 at klassificere RF-EMF som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker” (gruppe 2B). Men i modsætning til analysen fra IARC mangler der fuldstændig en omfattende diskussion, der i det mindste nævner tidligere dokumentation fra dyre- og eksperimentelle studierr. Selv om en translationel analyse ikke var formålet med studiet fra Karipidis et al., bør mulige implikationer med hensyn til praksis og politik i tilstrækkelig grad opveje de åbenlyse begrænsninger i epidemiologiske studier med resultater, der stammer fra eksperimentelle og dyreforsøg.
Det skal bemærkes, at efter IARC-evalueringen styrkede eksperimentelle undersøgelser (Falcioni et al., 2018, Lerchl et al., 2015, NTP, 2018) evidensen, der ligger til grund for en årsagssammenhæng mellem eksponering for højfrekvente elektromagnetiske felter og begyndelsen af kræft. Udelukkelse af resultaterne af studier af dyrekræftfremkaldende egenskaber fra diskussionen om et sundhedsemne af primær social og lovgivningsmæssig relevans, som f.eks. RF-EMF-eksponering, giver et meget delvist scenarie og skaber usikkerhed. Denne tilgang forstærker den anti-etiske overbevisning om, at epidemiologiske vurderinger, der blot er baseret på “tællingen” af kræfttilfælde hos mennesker (selvom de er omtrentlige og betinget af en række mulige confounders) vil være en privilegeret måde at påvise kræftfremkaldende egenskaber (eller manglen på kræftfremkaldende egenskaber) af vidt spredte, potentielt skadelige miljøagenser. Det er en yderst farlig antagelse, da det svarer til at acceptere, at potentielt skadelige effekter først kan bestemmes efterfølgende, efter at den betragtede agens har haft tid til at skade folkesundheden.
Et andet kritisk punkt, som forfatterne også har anført, er at deltagerne i størstedelen af de gennemgåede studier hovedsageligt blev udsat for 1G-2G-netværk. Mobiltelefoner, der bruger 3G-4G-teknologi, har væsentligt lavere gennemsnitlig udgangseffekt. Introduktionen af smartphones og for nylig den brede implementering af 5G-netværket ændrede imidlertid i de sidste år funktionerne ved mikromiljømæssige personlige eksponeringer for RF-EMF.
De “gamle” risici, der stammer fra 1G-4G-mobiltelefoner, føjes hurtigt til dem, der stammer fra 5G-teknologi og IoT (“Internet of Things”), med en række videnskabelige (Di Ciaula, 2018), overvågnings (Korkmaz et al., 2024) og lovgivningsmæssige usikkerheder. I de seneste år steg tendensen til den samlede individuelle eksponering, hovedsageligt med hensyn til mobil downlink og i tætte byområder (Bhatt et al., 2024, Urbinello et al., 2014). I dette scenarie skal de mulige sundhedsmæssige effekter på kort og lang sigt stadig bestemmes tilstrækkeligt, ikke kun med hensyn til risikoen for kræft men især med hensyn til eksponering fra barndommen.
I denne henseende er der ikke gjort noget forsøg på at foreslå, hvordan sådanne usikkerheder kan anvendes til primære forebyggelsesformål, navnlig med hensyn til folkesundhedspolitikker og -bestemmelser, selv om den eneste dokumentation, der klart fremgår af analysen af Karipidis et al., er den manglende sikkerhed om forholdet mellem eksponering for RF-EMF og kræft.
En rimelig erklæring bør være at ty til forsigtighed ved brugen af RF-EMF, i det mindste indtil yderligere og mere solid epidemiologisk evidens bliver tilgængelig, især i tilfælde af ikke-termiske effekter og hos mere sårbare forsøgspersoner som børn.
Erklæring om konkurrerende interesser
Forfatterne erklærer, at de ikke har nogen kendte konkurrerende økonomiske interesser eller personlige relationer, der kunne have set ud til at påvirke det arbejde, der er rapporteret i denne artikel.
Note:
*) Epidemiologi er en forsknings disciplin, der omfatter studier af bestemte sygdomme og andre helbredsforholds fordeling i befolkningen. I den analytiske epidemiologi søger forskeren at afdække forhold, der har indflydelse på sygdommenes årsager eller de risikofaktorer, der kan være af betydning for sygdomme. I den beskrivende (deskriptive) epidemiologi undersøges hyppigheden af sygdomme eller andre helbredsforhold i forhold til person, tid og sted.
**) En confounder inden for empirisk forskning er noget der kan “forvirre” forskeren på en bestemt måde, når forskeren søger at bestemme årsagen til et givent fænomen, således at forskeren kan forledes til at konkludere noget forkert angående hvad der er årsagen til det givne fænomen.
Referencer:
- Abbasi et al., 2023 M. Abbasi, S. Yazdanirad, H. Dehdarirad, et al.Noise exposure and the risk of cancer: a comprehensive systematic reviewRev. Environ. Health, 38 (2023), pp. 713-726, 10.1515/reveh-2022-0021 View at publisher View in Scopus Google Scholar
- Bhatt et al., 2024 C.R. Bhatt, S. Henderson, M. Sanagou, et al.Micro-environmental personal radio-frequency electromagnetic field exposures in Melbourne: a longitudinal trend analysisEnviron. Res., 251 (2024), Article 118629, 10.1016/j.envres.2024.118629
View PDF View article View in Scopus Google Scholar - Di Ciaula, 2018 A. Di CiaulaTowards 5G communication systems: are there health implications?Int. J. Hygiene Environ. Health, 221 (2018), pp. 367-375, 10.1016/j.ijheh.2018.01.011
View PDF View article View in Scopus Google Scholar - Falcioni et al., 2018 Falcioni, L., Bua, L., Tibaldi, E., et al., 2018. Report of final results regarding brain and heart tumors in Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8GHz GSM base station environmental emission. Environ. Res. 165, 496-503, doi: 10.1016/j.envres.2018.01.037. Google Scholar
- Karipidis et al., 2024 K. Karipidis, D. Baaken, T. Loney, et al.The effect of exposure to radiofrequency fields on cancer risk in the general and working population: A systematic review of human observational studies – Part I: Most researched outcomesEnviron. Int., 191 (2024), Article 108983, 10.1016/j.envint.2024.108983 View PDF View article View in Scopus Google Scholar
- Korkmaz et al., 2024 Korkmaz, E., Aerts, S., Coesoij, R., et al., 2024. A comprehensive review of 5G NR RF-EMF exposure assessment technologies: fundamentals, advancements, challenges, niches, and implications. Environ. Res. 260, 119524, doi: 10.1016/j.envres.2024.119524. Google Scholar
- Lerchl et al., 2015 A. Lerchl, M. Klose, K. Grote, et al.Tumor promotion by exposure to radiofrequency electromagnetic fields below exposure limits for humansBiochem. Biophys. Res. Commun., 459 (2015), pp. 585-590, 10.1016/j.bbrc.2015.02.151
View PDF View article View in Scopus Google Scholar - NTP, 2018 NTP, 2018. TR 595: NTP Technical Report on the Toxicology and Carcinogenesis Studies in Hsd: Sprague Dawley SD Rats Exposed to Whole-Body Radio Frequency Radiation at a Frequency (900 MHz) and Modulations (GSM and CDMA) Used by Cell Phones. . National Toxicology Program, US Department of Health and Human Services. Google Scholar
- Urbinello et al., 2014 Urbinello, D., Joseph, W., Verloock, L., et al., 2014. Temporal trends of radio-frequency electromagnetic field (RF-EMF) exposure in everyday environments across European cities. Environ. Res. 134, 134-142, doi: 10.1016/j.envres.2014.07.003. Google Scholar
- Yoshikawa et al., 2023 M.H. Yoshikawa, N.N. Rabelo, J.P.M. Telles, et al.Modifiable risk factors for glioblastoma: a systematic review and meta-analysisNeurosurg. Rev., 46 (2023), p. 143, 10.1007/s10143-023-02051-y View at publisher View in Scopus Google Scholar
- Zhang et al., 2022 W. Zhang, J. Jiang, X. Li, et al.Dietary factors and risk of glioma in adults: a systematic review and dose-response meta-analysis of observational studiesFront. Nutr., 9 (2022), Article 834258, 10.3389/fnut.2022.834258 View at publisher View in Scopus Google Scholar
Tilføj en kommentar