Solveig Silverin blev uddannet miljøforsker og miljøingeniør i 1980’erne. Hun arbejdede som ekspert i miljøovervågningsgruppen ved forvaltningen i Kalmar len, Sverige, men blev handicappet af helbredsproblemer fra mikrobølgestråling. Hun skriver nu analyser om miljø og sundhed, bl.a. i hendes blog: Trådlösa Tekniken – Det Tysta Miljögiftet. (1)

Foto: Fré Sonneveld, Unsplash

Indlægget her er en del af en større samling artikler om de miljømæssige og sundhedsskadelige virkninger af informations- og kommunikationsteknologi. Videnscenteret vil lægge artiklerne op her efterhånden som de bliver udgivet af Solveig Silverin og vi får artiklerne oversat.

Projektet finder du her:
Den Trådlösa Tekniken – Det Tysta Miljögiftet | Kriget Mot Livet (wordpress.com)

I sin generelle indledning skriver Solveig Silverin:

“Hvis man medregner hele den negative miljøpåvirkning, som trådløs teknologi har på både klodens mennesker og jordens naturlige miljø, så er den nye trådløse teknologi en vækst til døden.”

Indhold:

• Energibehov og udledning af kuldioxid
• Behov for råvarer og jordmetaller
• Mikrochippen et uventet miljøonde
• Elbiler bliver tungere
• Affaldshåndtering af elektronisk affald
• Læs mere

ENERGIBEHOV OG UDLEDNING AF KULDIOXID

“Hvad du vinder på gyngerne, taber du i karrusellen”

Mobilnetværk, inklusive alle datacentre hos Apple, Facebook, Google med flere, trækker gigantiske mængder af strøm. En enkelt mobil basestation har et strømforbrug mellem 500 – 2.000 watt i følge Apple. Lægger man strømforbruget sammen for hele it-systemet inklusive internettet og alle mobilnetværk, udgør det ca. 10 procent af verdens elforbrug. Af det elforbrug er 83 procent fossile brændstoffer, olie, kul og naturgas. Energiforbruget vil øge udledningen af kuldioxid. I 2018 udgjorde verdens samlede elproduktion tæt på 27.000 TWh. (5)

RWTH Aachen University (6)

• Mellem 2010 og 2025 forventes energiforbruget til datacentre i Tyskland at stige med 56 pct.
• Datamængden forventes at tredobles på verdensplan.
• Mellem 2016 og 2021 vil mængden af data gemt i datacenter femdobles.
• Mellem 2010 og 2025 forventes elforbruget at stige med 90 % fra servere og medielager.
• I modsætning hertil forventes den energi, der forbruges af netværksudstyr, aircondition, UPS og anden infrastruktur kun at stige med 17 % mellem 2010 og 2025.

“Miljøsmart” teknologi øger strømforbruget enormt

Den “miljøsmarte” teknologi vil øge behovet strøm enormt (6). De fleste lande får deres elektricitet fra fossile brændstoffer. Kun 19 procent af verdens elproduktion er baseret på vandkraft. De lande, der hovedsageligt har vandkraft, er Sverige, Norge, Island og til dels Canada. Elforbruget stiger hvert år. Selvom produktionen af fossilfri elektricitet også stiger, sker det ikke over hele verden, hvorfor den samlede forbrænding af fossilt brændstof stiger hvert år. 

En lang række lande har underskrevet Kyoto-protokollen, hvilket betyder, at de forpligter sig til at reducere deres udledninger eller betale for, at udledningen skal reduceres i andre lande. En underlig “løsning” på problemet, da lande, der var fattige, vokser og nu har højere udledninger på grund af hurtig vækst, som Kina, mens rige lande som USA næsten ikke har gjort noget. USA og Kina er de to lande, der udleder mest kuldioxid af verdens lande, men i USA udleder hver person dobbelt så meget som i Kina. Hver person i USA udleder 15,24 tons om året, men i Kina udleder hver person 7,41 ton om året, mens Sverige udleder 3,54 tons per indbygger, ifølge Globalis 2018 (70). I Europa er kuldioxidemissionerne fra energisektoren faldet (39) (11) (66) (15)

Den såkaldt miljøsmarte teknologi, som kræver øget elektrificering, reducerer ikke kuldioxidudledningen i verden, hvis det er formålet med teknologiskiftet? 

Kuldioxidemissioner er dog det mindste miljøproblem. 

Kuldioxidemissioner er dog det mindste miljøproblem. Men udledningen af kuldioxid er den eneste miljøpåvirkning, som politikere og medier fremhæver. Svært nedbrydelige miljøgifte, der bioakkumuleres i det naturlige miljø, er et langt større og værre miljøproblem, hertil kommer den biologisk skadelige mikrobølgestråling, der kan øges ukontrolleret i vores livsmiljø.

Vores politikere ved det.

Trådløs teknologi forbruger hundrede gange mere strøm end optisk kabel, så der er al mulig grund til at reducere mængden af data fra trådløs teknologi, for virkelig at blive mere energieffektiv.(65) (11).

Kilder:

1) https://solveig21miljoblogg.wordpress.com/
5) Ekonomifakta: 
https://www.ekonomifakta.se/fakta/energi/energibalans-internationellt/elproduktion/
6) RWTH Aachen University:
https://www.eon.com/content/dam/eon/eon-com/Documents/en/5G-Standard%20und%20Rechenzentren_11.12.2019_EN.pdf
11) Power Consumption Energy Efficiency in Communications: 
https://solveig21miljoblogg.files.wordpress.com/2019/12/trc3a5dlc3b6st-drar-mer-strc3b6m-c3a4n-fiber-forskning.pdf
15) FN’s klimapanel 2007 IPCCs specialrapport om vedvarende energikilder: 
https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2021/03/ar4-spm-wg3.pdf
39) El.se: 
https://el.se/elanv%C3%A4ndning
65) Regeringen 2016/17:RFR1 It-infrastrukturen – i dag och i framtiden:
https://data.riksdagen.se/fil/D50783BA-49C7-40D8-9CD2-BDF95FF47D6C
66) Strömförbrukning i telekommunikationsnätverk:
https://solveig21miljoblogg.files.wordpress.com/2019/12/trc3a5dlc3b6st-drar-mer-strc3b6m-c3a4n-fiber-forskning.pdf
70) Globalis: 
https://www.globalis.se/Statistik#group-by-letter

BEHOV FOR RÅVARER OG JORDMETALLER

Minedrift er en af de mest beskidte industrier.

I fattige lande, hvor der udvindes mange sjældne metaller, er der ingen miljølove, der beskytter miljøet og menneskers sundhed. Der er ikke krav om reduceret giftudledning til miljøet, eller værnemidler til dem, der arbejder i minerne. I værste fald er det børn, der arbejder i minerne, den billigste arbejdskraft. Minedrift resulterer i affald i form af gråsten og tungmetaller, der stables op i store lagre. Udover forurening af tungmetaller kan minedrift også involvere overgødning af vandløb. Overgødning fører til øget algevækst, som igen fører til mangel på ilt i vandet, når algerne nedbrydes, hvilket fører til, at vanddyr dør. Derudover kan forurenende stoffer som kviksølv blive mere akutte, når strømmen i vandet falder. Hvis sedimenterne blotlægges, frigives kviksølvet, som derefter kan spredes til miljøet. (19)

EU-kritiske råvarer: (18) Metaller: Antimon, Barit, Bauxit*, Beryllium, Borater, Fluorspat, Fosfatmineral, Fosfor, Gallium, Germanium, Grafit, Hafnium, Indium, Silicium, Cobalt, Coke, Lithium*, Lette jordmetaller (LREE), Magnesium, Naturgummi, Niobium, Platinum Group Metals (PGM), Scandium, Strontium*, Tantal, Titanium*, Heavy Earth Metals (HREE), Vanadium, Bismuth, Tungsten.

Behovet for råvarer til metaller skaber også alvorlige og permanente skader på miljøet, på grund af miljøgifte, der bruges i udvindingen af metallerne. Guld, tantal, tin og wolfram er mineraler, der ofte bruges til at lave moderne teknologi. Udvindingen af ædelmetaller som guld, sølv og palladium, men også kobber, fra malmudvinding, efterlader et stort miljøaftryk. De mest værdifulde ædelmetaller, såsom guld der bruges i printplader, findes i enhver elektronisk gadget. For at udvinde et gram guld skal du udvinde omkring et ton malm. (22) (23) (28) (30)

Mange metaller er konfliktmineraler
Guld, tantal, tin og wolfram er blevet defineret som konfliktmineraler af EU (17), fordi noget af udvindingen foregår i konfliktramte områder eller under vanskelige arbejdsforhold. Kobolt er et andet metal, der bruges i mobiltelefonbatterier, som hovedsageligt udvindes i Congo. I 2019 rapporterede medier fra flere koboltminer om beklagelige forhold, hvor børnearbejde mere var reglen end undtagelsen. Lignende rapporter er tilgængelige fra guld-, tin-, bly- og zinkminer rundt om i verden. Konfliktmineraler betyder, at udvinding og salg af mineraler, finansierer stridigheder og muliggør international kriminalitet, samt alvorligt krænkelser af menneskerettighederne. I disse rapporter kom det også frem, at købere som Tesla, Volvo og Apple ikke havde nogen som helst kontrol over, hvorvidt deres kobolt blev udvundet af børn. (2)

Sidste år kunne Swedwatch (13) for eksempel vise, at miljøforurenende stoffer fra kobberminedrift påvirker lokalbefolkningens sundhed og adgangen til rent vand. Samme problem gør sig gældende for udvindingen af lithium, som hovedsageligt foregår i saltørkenerne i Chile, Bolivia og Argentina. Udvindingen af sjældne jordarters metaller foregår hovedsageligt i Kina og er ifølge flere miljøorganisationer forbundet med store miljømæssige konsekvenser.
United States Geological Surveym (68), som svarer til Swedish Geological Survey (SGU), har registreret alle landes olie-, gas- og mineralressourcer, som de sælger til virksomheder. Det letter hurtig udnyttelse i fattige lande, der mangler miljølove.

Kilder:

2) Tillväxtens enorma baksida:
https://www.forskning.se/2020/02/11/mobilkopet-satter-spar-i-planeten/
13) Swedwatch: 
https://swedwatch.org/sv/
17) SGU EU kritiske råvarer:
https://www.sgu.se/mineralnaring/kritiska-ravaror/
18)
EU-kritiske metaller Råvarer i mobiltelefoner:
https://www.svemin.se/svensk-gruvnaring/samhallets-behov-av-metaller/lista-over-kritiska-ravaror-2020/25
ITU: 
https://www.itu.int/en/mediacentre/Pages/2017-PR68.aspx
19) Skader på miljøet ved minedrift:
https://fof.se/tidning/2013/3/artikel/den-lyckade-gruvindustrins-giftiga-baksida
22) LKAB gruvavfall:
https://ree-map.com/sv/om-reemap/dagens-gruvavfall/
23) Minens levetid og miljøpåvirkning:
https://www.minefacts.eu/gruvans-livstid-och-miljopverkan
28) Livsmedelsverket:
https://www.livsmedelsverket.se/livsmedel-och-innehall/oonskade-amnen/
30) Naturvårdsverket:
http://www.naturvardsverket.se/Sa-mar-miljon/Manniska/Miljogifter/Metaller/
68) United States Geological Survey:
https://www.usgs.gov/centers/nmic/international-minerals-statistics-and-information

Se mere her:
https://nejtil5g.dk/naar-groen-omstilling-giver-sort-samvittighed/

MOBILEN, MIKROCHIPPEN OG ELBILERNE UDGØR EN KÆMPE MILJØPÅVIRKNING

Mobiler, smartphones, Ipads er virkelige miljøsyndere.
Ifølge forskning (2) producerer en enkelt smartphone 86 kg affald i fremstillingsprocessen. Mobilen indeholder 68 forskellige metaller og plastik. I elektronikken er der kobber, guld, sølv, titanium, i skærmen er der indium og tin. Lamperne, der oplyser skærmen, indeholder sjældne jordarters metaller, og der er kobolt i batteriet. Blandt de sjældne jordarters metaller er der flere stoffer, som er svære at erstatte, og som opfylder vigtige funktioner i mobiltelefonen, såsom neodym og samarium, der bruges i magneterne i mobiltelefonens højttalere, mikrofon og vibrator. Batterierne indeholder kobolt og lithium, kablerne indeholder store mængder kobber og “skallen” på smartphonen indeholder magnesium.

Elektronikken indeholder desuden miljøfarlige stoffer, som begrænser muligheden for at genanvende materialet og metallerne. Der er blandt andet flammehæmmere, store mængder PVC-plast, der skal bortskaffes forsvarligt, ellers dannes der dioxiner og andre giftige stoffer. Mobiltelefonen er med andre ord et ressourcedyrt, kedeligt og spildprodukt, som er svært at genbruge, på grund af alle de andre miljøgifte. (4) (14) (18).

12.234.000 tons CO2 til opladning af nye smartphones i 2017
Ifølge Surfa (16) (kilden er Apple) skaber det høje energibehov, for at producere en enkelt smartphone, 80 kg kuldioxid, hvilket svarer til en biltur på 620 km med en benzinbil, mellem Stockholm og Malmø. I 2017 blev der solgt 1631,2 millioner mobiler. Hvis alle disse mobiler oplades med fossil elektricitet, vil der være en udledning på 12.234.000 tons kuldioxid om året plus alle kuldioxidudledninger under hele fremstillingsprocessen fra mine til færdigt produkt. Ifølge CGIs ’Rejsen mod 5G’ (26) anslås det, at der i 2024 vil være 1,8 milliarder 5G smartphone-abonnementer, hvilket svarer til 25 % af det samlede antal mobilabonnementer i verden. En smartphone forbruger op mod 15 kWh over en levetid på to år. Oplades mobiltelefonen med energi fra fossile kraftværker, producerer en enkelt smartphone 7,5 kg kuldioxid om året. Men hvis alle mobiler kan lades op med solenergi, så vil i det mindste den kuldioxidbelastning falde.

Hvis 25 procent af verdens mobiler og smartphones, anslået til 1,8 milliarder smartphones, i 2024 vil være 5G smartphones, vil miljøpåvirkningerne være:

• Hvis fossil elektricitet blev brugt til at oplade 1,8 milliarder smartphones, ville opladningen alene producere 13,5 millioner tons kuldioxid om året.
• Under produktionen producerer en smartphone 80 kg kuldioxid.
• Produktion af 1,8 milliarder smartphones giver 144 millioner tons kuldioxid.
• Skraldet til produktion af 1,8 millioner smartphones producerer 154,8 millioner tons affald
• En smartphone vejer omkring 169 gram, og 1,8 milliarder smartphones bliver til 3.042 tons affald, som i princippet ikke bliver genbrugt, på grund af miljøgiftene i telefonerne. I stedet ender elektronisk affald i Afrika eller Asien.

Til sammenligning genererer en bærbar computer under produktionen 1.200 kilo affald. Mængden af affald skyldes brug af guld i printplader på grund af blandt andet minedrift. En elektrisk boremaskine genererer 52 kilo affald ifølge en undersøgelsen, mens et par bomuldsbukser skaber 25 kilo affald, træningstøj 17 kilo og lædersko 12 kilo. (3)

De danske krav til producent og importør af elektronik

“Som producent eller importør skal (du) indsamle og håndtere elektronikaffald svarende til de mængder, som du markedsfører på det danske marked.
Reglerne kræver at du skal:

• Mærke elektronikprodukterne ifølge regler herom, bl.a. med piktogram Affaldsspand med kryds over
• Tilbagetage elektronikaffald ved enten ved selv at modtage affaldet eller ved at indgå aftale med andre om indsamling
• Sikre godkendt miljøbehandling af det indsamlede elektronikaffald
• Registrere din virksomhed i det nationale producentregister og årligt indberette markedsførte mængder elektronik og indsamlet elektronikaffald

(…)
Ressourcestrategi og elektronikaffald
Der er en lang række forskellige stoffer i elektronikaffald. En del af disse er værdifulde materialer, fx guld, sølv, kobber og platin, som der er stor værdi i at genanvende. Der er dog også problematiske stoffer i elektronikaffald, fx bly, kviksølv og CFC-gasser.
Elektronikaffaldet er derfor et fokusområde i ressourcestrategien, som er udmøntet i den nationale affaldshåndteringsplan 2012-18 . Det betyder, at der er igangsat en række initiativer og projekter for at øge indsamling af elektronikaffald og sikre højere kvalitet i genanvendelsen.“

Se mere her:

https://mst.dk/affald-jord/affald/producentansvar-for-affald/elektronik-og-producentansvar/

Kilder:

2) Vækstens enorme bagside: 
https://www.forskning.se/2020/02/11/mobilkopet-satter-spar-i-planeten/
3) Mobilt affald, Ny teknologi: 
https://www.nyteknik.se/digitalisering/en-mobikselon-ger-86-kilo-avfall-6343385
4) Hvor ender din mobil: 
https://www.sverigesnatur.org/aktuellt/jakten-pa-din-gamla-mobikselon/?u=617183006E1A0&f=30&s=&c=0&m=0&act=sub&v=2&
14) Mobil og miljø: 
https://www.mobil.se/nyheter/reportage-mobilen-och-milj-n
16) Surfa 
https://surfa.se/koldioxid-slapper-tillverkning-av-mobil-ut/
18) EU-kommissionens liste over kritiske råvarer 2020: 
https://www.svemin.se/svensk-gruvnaring/samhallets-behov-av-metaller/lista-over-kritiska-ravaror-2020/
ITU: 
https://www.itu.int/en/mediacentre/Pages/2017-PR68.aspx
26) Rejsen til 5G: 
https://www.cgi.com/sites/default/files/2020-06/cgi_insights_resanmot5g.pdf

MICROCHIPPEN ET UVENTET MILJØONDE

Produktionen af ​​mikrochips er væsentligt mere ressourcekrævende end metaludvinding
For at fremstille komponenter som mikrochips kræves avancerede fabrikker, der forbruger meget energi. Produktionen kræver også høj renhed af kemikalier, hvilket er meget energikrævende. Kravet om hurtigere og smartere mobiltelefoner og computere betyder, at teknologien hurtigt bliver gammel, og der skal bygges nye fabrikker. Ifølge ham er levetiden på en fabrik, der producerer komponenter, 10-15 år. Det er billigere at bygge nye fabrikker, som er tilpasset de nye produktionsprocesser, end at modernisere de gamle. (2)

Kilder:

2) Den store ulempe ved vækst: https://www.forskning.se/2020/02/11/mobilkopet-satter-spar-i-planeten/

ELBILER BLIVER TUNGERE

Elbiler og selvkørende biler, endnu en ny miljøsynder med dårligere kapacitet til kolde klimaer. 

Batteriet i elbiler vejer mellem 200 til 500 kg (64), hvilket kan gøre en elbil tungere, hvilket øger sliddet på både veje og dæk. Naturgummi er et kritisk produkt ifølge EU (17). Ifølge Teknikens Värld (7), som er baseret på en rapport fra IVL (8), kræves der så meget energi i fremstillingen af et enkelt elbilbatteri, at det svarer til tusindvis af kilometers kørsel med en benzin- eller dieselbil. (31) (32)

Temperaturen i luften styrer den bedste driftstemperatur på batteriet, som for elbiler er 21,5 C ifølge Geotab (27). I lande med lave temperaturer det meste af året falder batterikapaciteten. Kapaciteten i elbilen falder også hvert år med 2,3 procent. Det betyder, at en elbil med en rækkevidde på 240 km på fem år ville miste 2,7 km i rækkevidde. Et ret ubetydeligt tab i den daglige pendling ifølge den amerikanske teknologivirksomhed Geotab (63). Alene produktionen af et 30 kWh batteri producerer mellem 4,5 og 6 tons kuldioxidudledning. For en elbil med et batteri på 100 kWh betyder det, at der udledes mellem 15 og 20 tons kuldioxid under fremstillingsprocessen. Beregningerne er baseret på mellem 50 og 70 procent fossil andel i et el-mix, der bruges i produktionen. Det betyder i princippet, at de fleste elbiler vil køre på mere eller mindre fossilt brændstof, da den største elproduktion kommer fra fossilt brændstof.

Det er således den samme høje miljøbelastning ved fremstilling af elbiler og bilbatterier som ved fremstilling af mobiler (8) (9), det er de samme komponenter, der anvendes. Det øger miljøbelastningen fra bilfremstillingen, men også mindre genanvendes på grund af alle miljøgifte i modsætning til mere ukomplicerede mekaniske biler, hvor næsten hele bilen kan genbruges. Avanceret elektronik kræver flere råvarer og mere fossil energi, før bilen er på gaden med et batteri, i stedet for en brændstoftank. En dieselbil holder mellem 40.000 – 60.000 miles (hhv. 64.374 km. og 96560 km.) og kan for størstedelens vedkommende genbruges. Elbilerne ser ud til at have en forholdsvis kort levetid ud fra de oplysninger, Solveig Silverin har kunnet indhente. Elbilerne og batterierne holder cirka mellem 17.000 mil og 25.000 mil (hhv. 27.359 km. og 40.233 km.) ifølge Geotab. 

Elbiler er et usædvanligt ressourcedyrt slidprodukt, som det ser ud i dag. Selvkørende biler er endnu større miljøsyndere, da elektronikken er endnu mere avanceret og ressourcekrævende. (33) (34) (64)

Men skal en elbil indeholde dyr avanceret elektronik?
Absolut ikke. Vi kunne have kørt elbiler i stedet for fossildrevne biler ifølge forskning.se (69), hvis elnettet var blevet udbygget. Hvis politikerne virkelig er seriøse omkring deres bekymringer om kulstofemissioner, bør de sætte højere miljøstandarder for bilproduktion. Byg bæredygtige og robuste elbiler med mindre ressourcekrævende elektronik. Uden trådløs teknologi og unødvendige funktioner.

Kilder:

7) Teknikens Värld Elbilars batterier påverkar klimatet kraftigt:
https://teknikensvarld.se/nyheter/bil-och-trafik/elbil-laddhybrid/elbilars-batterier-paverkar-klimatet-kraftigt-481493/
8) IVL Elbilens miljökostnad under sin livstid:
https://www.ivl.se/toppmeny/press/pressmeddelanden-och-nyheter/pressmeddelanden/2019-11-28-ny-rapport-om-elbilsbatteriers-klimatpaverkan.html
9) Lithium-Ion Vehicle Battery Energy Use, CO2 Emissions, Use of Metals 2019: 
https://www.ivl.se/download/18.34244ba71728fcb3f3faf9/1591706083170/C444.pdf
17) SGU EU kritiska råvaror:
https://www.sgu.se/mineralnaring/kritiska-ravaror/
27) Geotab Temperatur för bästa batterieffekt:
https://www.geotab.com/fleet-management-solutions/ev-temperature-tool/
31) Allt om Elbilen:
https://alltomelbil.se/batterierna-i-elbilar-fortsatt-valdigt-taliga-men-du-kan-forlanga-livslangden/
32) Elbilar är inte hållbara:
https://www.thefuture.se/2021/03/19/elbilar-ar-inte-hallbara/
33) Forskning och Framsteg:
https://fof.se/tidning/2018/10/artikel/ar-elbilen-verkligen-hallbar
34) Miljöpåverkan elbilar
https://publications.lib.chalmers.se/records/fulltext/201689/local_201689.pdf
63) GEOTAB Batteriers livslängd:
https://www.geotab.com/blog/ev-battery-health/
64) Miljöfordon.se:
https://www.miljofordon.se/bilar/elbil-och-laddhybrid/
69) Forskning.se Därför fick vi bensinbilar i stället för elbilar:
https://www.forskning.se/2021/10/20/darfor-fick-vi-bensinbilar-i-stallet-for-elbilar/

AFFALDSHÅNDTERING AF ELEKTRONISK AFFALD

Elektronisk affald (e-affald), et byrdefuldt ansvar for de rige lande
Elektronisk skrot er den hurtigst voksende type affald i verden. Ifølge FN (12) blev der genereret 44,7 millioner tons e-affald i 2016, en stigning på 3,3 millioner tons, eller 8 procent, fra 2014. Eksperter forudsiger, at e-affald vil stige med yderligere 17 procent til 52,2 millioner ton i 2021. Elektronisk affald vokser med 4 % om året, men kun 20 % af affaldet bliver indsamlet og genbrugt og genanvendt, selvom flere lande har vedtaget en forvaltningspolitik. Elektronikaffald indeholder en række giftige stoffer og kemikalier, og er derfor klassificeret som miljøfarligt affald. 

Mobiltelefoners miljøbelastning
Mobiltelefoner er en stor miljøbelastning, da salget er højt, selvom de ikke udgør så mange vægtprocenter af skrotbunkerne, sammenlignet med køleskabe eller fjernsyn. Men både mobiler og tablets er næsten komplette test på de forskellige stoffer, som elektronisk skrot kan indeholde. Som tidligere nævnt er de fleste stoffer miljøfarlige giftstoffer. Det er også disse miljøgifte i elektronikken, der begrænser muligheden for at genanvende materialet og metallerne. Kun 25 % af affaldet bliver indsamlet, genbrugt og genanvendt. Elektronikskrot indeholder store mængder PVC-plast, som skal bortskaffes forsvarligt, ellers dannes der dioxiner og andre giftige stoffer. Bromerede flammehæmmere er andre kemikalier, som er klassificeret som miljøfarligt affald. Mobilindustrien er til dels lykkedes med at reducere disse stoffer. Halvdelen af de solgte mobiler i 2014 var PVC- og BFR-fri, men det er langt fra nok. (35)

Hvor meget elektrisk skrot smider vi ud? (20)

• I EU, Norge og Schweiz smides omkring 10 millioner tons elektronik ud hvert år og 2 millioner tons batterier.
• I gennemsnit ejer hver person i EU 250 kilo elektronik, 17 kilo batterier og knap 600 kilo køretøjer.
• I Sverige smider vi godt 22 kilo el-affald ud per person om året. Heraf indsamler vi cirka 12 kilo el-affald fra hver husstand pr. år. Resten smides i husholdningsaffaldet, selvom det er angivet som farligt affald.
• Med hensyn til den indsamlede mængde af mindre elektronik (husholdningsapparater, legetøj, belysning og elværktøj) er indsamlingsprocenten meget lav. Kun 10-25 procent indsamles og genanvendes.
• En enkelt smartphone indeholder omkring 40 kritiske og sjældne metaller, med en koncentration af guld hvilket er 25-30 gange højere end de rigeste guldmalme.
• Inden for EU’s, Norges og Schweiz’ bilflåde var der i 2015 omkring 30 tons guld i nye usolgte biler, omkring 400 tons guld i brugte biler og omkring 20 tons guld i udtjente biler.

Konsekvenserne for affaldsdyngerne i Afrika og Asien
Greenpeace-rapporten (21) (Tox Tech Not in our backyard) anslår, at 99 % af det elektroniske skrammel i Indien, der ender de 143.000 tons hvert år i en ulovlig genbrugsvirksomhed eller dumpes simpelthen på store lossepladser, hvilket forgifter både grundvand og jord over store områder, men også luften. Det gælder både importeret og indenlandsk skrot i Indien.

Basel-konventionen
Basel-konventionen, hvor stater juridisk har forpligtet sig til en international aftale mod eksport af farligt elektronisk affald fra OECD-lande til ikke-OECD-lande. EU-politikere har også forsøgt at stoppe eksporten af miljøfarligt affald til fattige lande. WEEE-direktivet (Affald fra elektronisk og elektrisk udstyr) gør alle elektronikproducenter ansvarlige for at indsamle og håndtere udtjente produkter af deres eget mærke, som har været på markedet siden august 2005. Initiativet skal føre til færre ulovlige lossepladser og reducerede giftige mængder affald i Afrika og Asien. På trods af disse direktiver og konventioner falder 75 % af elektronisk affald uden for myndighedernes kontrol. Folk i Afrika og Asien har mere bly i blodet, fordi nogle medlemsstater bryder reglerne. (24)

Ifølge WHO (36) 2017-rapporten dør 1,7 millioner børn hvert år af forurenede miljøer, hovedsageligt i Asien og Afrika.

Sammenfattende
Selvom teknologien i sig selv bliver mere energieffektiv, er den høje omsætning af konstant ny teknologi, øget energibehov, øget behov for dyre råstoffer, som skaber flere og flere miner, som forurener omkringliggende landområder, samt voksende e-affald og spredningen af miljøgifte, så er den samlede miljøbelastning af den nye trådløse teknologi ekstremt ressourcekrævende. Men også den ukontrollerede stigning fra industrielt fremstillet kunstig mikrobølgestråling, som er spredt i hele vores livsmiljø, må også betragtes som en af vores største luftforurenende stoffer i dag. Kunstig radiofrekvent stråling er den største miljøtrussel nogensinde i menneskehedens historie, da den påvirker alt liv globalt. Selvom beslutningstagere ved, at trådløs teknologi forbruger hundrede gange mere strøm end optisk kabel, virker det ikke oplagt at reducere mængden af data i trådløs teknologi, og lægge det meste af kommunikationen i et optisk kabel, for virkelig at blive mere energieffektiv iflg. til statens it-infrastruktur i dag og i fremtiden (65) strømforbrug (11).

Kilder:

1) https://krigetmotlivet.wordpress.com/2021/11/17/miljogifterna-ravarubehovet-och-energibehovet-i-5g-och-iot-tekniken/
11) Power Consumption Energy Efficiency in Communications: https://solveig21miljoblogg.files.wordpress.com/2019/12/trc3a5dlc3b6st-drar-mer-strc3b6m-c3a4n-fiber-forskning.pdf 12) FN Electronic waste poses ‘growing risk’ to environment, human health, UN report warns: https://news.un.org/en/story/2017/12/639312-electronic-waste-poses-growing-risk-environment-human-health-un-report-warns
20) ProSUM Project, SMED och Naturvårdsverket:
https://naturvardsverket.diva-portal.org/smash/get/diva2:1556669/FULLTEXT01.pdf
21) Greenpeace: https://www.greenpeace.org/sweden/pressmeddelanden/1259/afrika-och-asien-ar-varldens-elektroniska-soptipp/
24) Electronic waste poses ‘growing risk’ to environment, human health, UN report warns: https://news.un.org/en/story/2017/12/639312-electronic-waste-poses-growing-risk-environment-human-health-un-report-warns
35) Mobil.se: https://www.mobil.se/nyheter/reportage-mobilen-och-milj-n
36) WHO rapport 2017; 1,7 millioner børn dør hvert år af forurenede miljøer:
https://www.who.int/news/item/06-03-2017-the-cost-of-a-polluted-environment-1-7-million-child-deaths-a-year-says-who
65) Regeringen 2016/17:RFR1 It-infrastrukturen – i dag och i framtiden:
https://data.riksdagen.se/fil/D50783BA-49C7-40D8-9CD2-BDF95FF47D6C

Se mere her:

Digitalt i Europa: Råstofferne i informations- og kommunikationsteknologien

Klima og miljø konsekvenser

Når grøn omstilling giver sort samvittighed

Ødelæggelse af vores miljø

5G’s miljøparadoks

Digitalisering er en klimadræber

Digital forurening