Klima og miljø konsekvenser

Se også her:

Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoe-konsekvenser/den-digitale-teknologis-miljoepaavirkninger-i-europa/
5G’s miljøparadoks:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoe-konsekvenser/5gs-miljoeparadoks/
Smart er ikke Smart: Massive stigninger i 5G-udstyr = Massive stigninger i energiforbrug

https://nejtil5g.dk/klima-konsekvenser/smart-er-ikke-smart/
Se dokumentaren: Prisen på grøn energi
https://nejtil5g.dk/videoer/dokumentar-prisen-paa-groen-energi/
Påstande/myter vs. Fakta:
https://nejtil5g.dk/paastand-5g-er-en-del-af-den-groenne-omstilling/
Solveig Silverin: Miljøgifte, råvarekrav og energikrav i 5G og IoT-teknologien:
https://nejtil5g.dk/miljoegifte-raavarekrav-og-energikrav-i-5g-og-iot-teknologien/
Artikel om minedriften i Congo, 2021:
https://nejtil5g.dk/naar-groen-omstilling-giver-sort-samvittighed/
Nyt studie: Grænsen for, hvor mange kemikalier planeten kan holde til er overskredet
https://nejtil5g.dk/klima-konsekvenser/graense-for-maengden-af-kemikalier/
Katie Singers flyer om den digitale miljø- og klimaforurening: ”Hvis du ikke er klar over, at du er en del af problemet, kan du ikke være en del af løsningen.”
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/flyer-om-den-digitale-miljoe-og-klimaforurening/
Konsekvenserne for planter og træer:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelig-forskning-og-undersoegelser-vedr-effekter-paa-planter-og-traeer/
Konsekvenserne for dyrelivet:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelig-reference-vedr-effekter-paa-dyrelivet/
Om Smart Ocean:
https://nejtil5g.dk/smart-ocean-teknologiens-indvirkning-paa-livet-i-havet/
Om Internet of Underwater Things – IoUT:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internet-of-underwater-things-iout/

Indhold:

New Hampshire-Kommissionen: Truslerne fra 5G på mennesker og vores planet.
Tvangsarbejde og menneskerettigheder
Climate Change, 5G and the Internet of Things
Hvor grøn er 5G? At 5G overhovedet skulle være grøn er totalt misforstået.
Vil vores brug af elektromagnetisk teknologi påvirke vejrsystemerne
Teleindustriens kamp om ressourcer
– Kritisk mangel på metaller til den “grønne omstilling”
Dybhavets guldfeber’ efter sjældne metaller kan forårsage uoprettelig skade
– Jagten på litium kan blive det 21. århundredes ‘guldfeber’ eller ‘gold rush’
– Ulovligt guld fra Amazonas
Det elektroniske affald
– Skibe der går i brand
Det digitale kulstof aftryk
– 5G udrulningen kan forværre klimaændringerne
Energimonsterret
– Op til en tredobling af energiforbruget med 5G netværket
– 5G’s Waveform Is a Battery Vampire
Datacentrene
EU
FN
– Klima- og miljøkatastrofer er den største trussel mod menneskerettighederne

New Hampshire-Kommissionen:

Vigtige konklusioner vedr. truslerne fra 5G på mennesker og vores planet.

New Hampshire-Kommissionen vedr. undersøgelse af miljø- og sundhedseffekterne af udviklende 5G-teknologi har hørt 13 eksperter inden for epidemiologi, arbejdsmiljø, toksikologi, fysik og teknik plus en trådløs industriekspert.
Alle, på nær branchens repræsentanter, var enige i at, RF-stråling fra trådløse enheder påvirker mennesker, dyr, insekter og planter.

Rapporten på 390 sider blev offentliggjort 1. november 2020. (1)
Dr. Joseph Mercola gennemgår i artiklen i The Defender rapportens hovedpunkter. (2)
Dr. Joseph Mercola er grundlæggeren af ​​Mercola.com. En osteopatisk læge, bedst sælgende forfatter og modtager af flere priser inden for naturlig sundhed. Hans primære vision er at ændre det moderne sundhedsparadigme ved at give folk en værdifuld ressource til at hjælpe dem med at tage kontrol over deres helbred. (3)
Et overblik over artiklen:
– Nyeste data fra New Hampshire lovgivende kommission bekræfter, at trådløs teknologi giver betydelige negative virkninger på mennesker, dyr, insekter og planter.
– I kapløbet med at få hyperhurtig internethastighed og -forbindelse kunne eksperterne sammenligne udrulningen af ​​5G med de løgne, som tobaks- og olieindustrien har fortalt.
– Den nødvendige struktur der skal til for at understøtte 5G betyder at der placeres placerer antenner tæt på både dit hjem og din arbejdsplads. Dette gør det næsten umuligt at undgå en øget risiko for overdreven oxidativ stress, der kan føre til angst, depression og Alzheimers.
– Det er vigtigt at involvere sig i modstanden mod implementering af 5G ved at kontakte de lokale lovgivere og underskrive lokale underskriftsindsamlinger. Du bør også overveje hvordan du kan begynde at reducere eksponeringen i dit hjem.
Udrulningen af ​​5G netværket flyver så at sige under radaren under mediedækningen af ​​COVID-19-pandemien. At millioner af amerikanere pludselig arbejder eksternt, har betydet at 5G udrulningen har kunnet få et kraftigt push fremad.
Kilder:
1) https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
2) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412020322558

Tvangsarbejde og menneskerettigheder

NY AFSLØRING FRA DANWATCH:

Store solcelleparker i Danmark har forbindelse til kinesisk tvangsarbejde

Solcellerne, der skal give os grøn energi, bygges ofte med materialer, der produceres i den kinesiske Xinjiang-provins, hvor det muslimske mindretal, uighurerne, undertrykkes systematisk.

Det er især de danske energiselskaber Better Energy og European Energy, som får deres solceller fra kinesiske leverandører med forbindelse til tvangsarbejdet i Xinjiang. (1)

Solcellerne har sit formål: For at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark uafhængig af russisk gas, vil politikerne firedoble produktionen af dansk sol- og vindenergi. (2) Selskaberne Forskere har dokumenteret, at arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde og er en del af Kinas systematiske undertrykkelse af det muslimske folkeslag uighurerne.

De danske energiselskaber anerkender, at uighur-befolkningen udsættes for menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, som de beskriver som forfærdelige. Alligevel kan der være en risiko for, at råmaterialerne i European Energys solceller er lavet på tvangsarbejde, siger pressechef i European Energy Thomas Beck Sørensen i et interview til Operation X, som Danwatch har arbejdet sammen med.

“Jeg anerkender fuldstændig den risiko, der er for det”.

Better Energy forklarer derimod, at de stoler på deres leverandører, når de siger, at der ikke er materialer fra Xinjiang i deres solceller.

Hverken de kinesiske leverandører eller Better Energy kan dog garantere, at det er tilfældet. Tvangsarbejde i solcellernes mekka Solcellernes land er i dag Kina. På bare 15 år er landet gået fra at have stort set ingen produktion til at have overtaget hele forsyningskæden af en solcelle i en grad, så det i dag dominerer markedet totalt. I 2019 var fire ud af fem solceller produceret i Kina. (3)

Især de sidste fem år har Kinas magtovertagelse af solcelleindustrien accelereret med turbofart. Fra udvinding og bearbejdning af materialer til produktionen af selve solcellen. Kina kan levere, men til hvilken pris? Siden starten af 2021 har der været meldinger om tvangsarbejde gennem statsstyrede arbejdsprogrammer i den kinesiske solcelleindustri. Den første rapport kom i januar 2021 fra det amerikanske konsulentbureau Horizon Advisory, og i maj 2021 kom så rapporten “In Broad Daylight- Uyghur Forced Labor and Global Solar Supply Chains” fra Sheffield Hallam Universitet i England. (4)

I sidstnævnte undersøgte et forskerhold mere end 30 solcelle-producenter i Kina og deres brug af arbejdsprogrammerne ved at gennemgå hundredvis af offentligt tilgængelige kilder som publicerede virksomheds- og regeringserklæringer, statslige medieartikler, indlæg på sociale medier, brancherapporter og satellitbilleder.

Konklusionen lød, at næsten hele Kinas solcelle-industri er eksponeret for tvangsarbejde. Eksperter: Etisk uforsvarligt Ifølge eksperterne bør virksomhederne stoppe deres aftaler med de kinesiske leverandører.

“Jeg tror, at vestlige virksomheder virkelig har brug for at forstå alvoren af situationen i Xinjiang, både i omfanget af tvangsarbejdet og i alvoren af ​​undertrykkelsen. Beviserne er der. Og derfor er det eneste etiske valg også at stoppe med at handle med virksomheder med forbindelser til Xinjiang”, siger Adrian Zenz, senior fellow ved Victims of Communism Memorial Foundation.

Laura Murphy, professor i menneskerettigheder og moderne slaveri ved Sheffield Hallam Universitet, har samme konklusion.

“Med alt, hvad der foregår i provinsen, og med alle de begrænsninger, der er i forhold til at sikre sig, at man som virksomhed ikke får produkter lavet på tvangsarbejde, er den eneste løsning at stoppe samarbejdet,” siger hun.

“Jeg synes, det er meget simpelt. Virksomheder burde stoppe med at købe fra leverandører, som får materiale fra Xinjiang, Om det så går i deres produkter eller ej”. Bliv klogere læs hele artiklen fra Danwatch og se videoen.
Kilder:
1) https://danwatch.dk/undersoegelse/soleventyrets-skyggeside-dansk-solenergi-kan-vaere-bygget-paa-kinesisk-tvangsarbejde/
2) https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/aftale-om-et-mere-groent-og-sikkert-danmark/
3) https://www.statista.com/chart/24687/solar-panel-global-market-shares-by-production-steps/
4) https://www.shu.ac.uk/helena-kennedy-centre-international-justice/research-and-projects/all-projects/in-broad-daylight

Se videoen (små 7 min.): https://youtu.be/JyW-IXLwKmw

Læs også: “Det er min pligt at fortælle omverdenen om, hvad der foregår i Xinjiang..” Qalbinur Sidik er folkeskolelærer fra Xinjiang. I et år blev hun udskrevet til tvangsarbejde i to af provinsens genopdragelseslejre for uighurer, hvor hun blev vidne til systematisk tortur, udsultning og voldtægt af kvindelige fanger.
https://danwatch.dk/undersoegelse/det-er-min-pligt-at-fortaelle-omverdenen-om-hvad-der-foregaar-i-xinjiang/


Climate Change, 5G and the Internet of Things

Oversigts artikel i Environmental Health Trust. Dec. 2019. (6)
“Det uhæmmede energiforbrug i vores trådløse revolution, 4G, 5G og tingenes internet bidrager til klimaændringer.
5G kræver, at der bygges millioner af nye mobilantenner kaldet ”small cells” – dybest set mindre sendemaster ​​- i vores naboområder lige foran vores hjem. Disse 5G-antenner skal forbinde milliarder af nye trådløst tilsluttede “smarte” enheder kaldet IOT (Things of Things).
Massiv stigning i 5G udstyr = Massiv stigning i energiforbruget.
Forskere advarer os om, at energiforbruget på 5G og IOT vil vokse til skyhøje dimensioner.
5G er IKKE bæredygtig
Efterspørgslen efter teknologi overstiger stigningen i effektivitet. Energiforbruget vil stige kraftigt på grund af det stadigt stigende IOT-energibehov på hvert trin i 5G-udstyrets livscyklus, fra produktionen af enhederne til datacentre til datatransmission og netværk.

  • 70,2 millioner “small cells” master skal installeres inden 2025. (1)
  • 500 milliarder enheder forventes at være forbundet til Internettet inden 2030. (2)
  • 8,9 milliarder mobiltelefonabonnementer over hele verden inden 2024. (3)
  • 60% vækst om året i produktionen af ​​trådløse perifere enheder (Wi-Fi / Bluetooth-højttalere, apparater, wearables). (4)
  • 7 gange stigning i mobil datatrafik, der forventes globalt mellem 2017 og 2022. (5)

I økonomien er Jevons Paradoxet, at når teknologiske fremskridt øger effektiviteten, som en ressource bruges med, så stiger efterspørgsel og forbrug også. Slutresultatet er således et samlet øget brug af ressourcerne på trods af effektivitetsgevinster.
Kilder:
1) https://www.smallcellforum.org/press-releases/market-status-apac-north-america-lead-network-densification-2021/
2) https://blogs.cisco.com/security/keeping-the-house-in-order-a-look-inside-ciscos-data-protection-program?dtid=osscdc000283
3) https://www.ericsson.com/en/mobility-report
4) https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
5) https://www.cisco.com/c/en/us/solutions/service-provider/index.html
6) https://ehtrust.org/climate-change-and-5g/

Hvor grøn er 5G? At 5G overhovedet skulle være grøn er totalt misforstået. Læs her hvorfor 

Miljøaftrykket er enormt, dels i form af CO2 og giftigt e-affald, 5G erstatter ikke 4G, men appellerer kun til mere forbrug, forurening af rummet med bl.a. satellitternes sod forurening, enorme sundhedskonsekvenser for både dyre- og mennelivet. Læs den præcise analyse af Sally Beare (a) i Envirotec Magazine fra 14. november 2021. (b)

Med planen om at der skal være tilsluttede enheder overalt, forventes internettrafikken at blive tredobles i løbet af de næste fem år. (1) Vi vil hastigt se at flere master og tæt placerede small cells vil sprede sig. En enkelt 5G-basestation anslås at forbruge omtrent lige så meget strøm som 73 typiske hjem, en tredobling i forhold til 4G. (2) (3)
Når først forbruget fra basestationer, datacentre og enheder er lagt sammen, vil telekommunikation forbruge over 20 % af verdens elektricitet i 2025, siger Huawei-analytiker Dr. Anders Andrae (sammenlignet med ca. 11 % i øjeblikket). (4) (5) Sammenlign det med den globale luftfarts andel på 2,5 % af af udledningen af drivhusgasser: I det værst tænkeligt scenarie kunne 5G udlede næsten ti gange så meget inden 2030. (6) (7)
“Det er en reel bekymring for 5G,” siger Zach Chang fra Huawei. ( 8 ) Afværgeforanstaltninger som foreslået af teleselskaberne omfatter forbedret energieffektivitet af basestationer (9), mere effektive kølesystemer på basestationer og datacentre og en række andre foranstaltninger, der lover at optimere strømforbruget under drift og med tilhørende strømlagring og strømstyring. En forventet stigning i brugen af telekonferencer og dermed færre forretningsrejser kan sandsynligvis også medregnes. Mobiloperatørerne hævder, at 5G kan hjælpe med at bekæmpe klimaændringer, er et udsagn, som mange overskrifter henviser til: ‘5G er nøglen til grøn genopretning’ (Ericsson), ‘5G Power: Creating a green grid’ (Huawei) og ‘Can 5G Red planeten?’ (Huawei). (10) (11) (12)
Om den tilgang har advokatfirmaet Client Earth og andre udtrykt bekymring for greenwashing. (13) (14)

Sammen med, ikke i stedet for, 4G
Noget, der måske forbliver ubemærket hos offentligheden, er, at 5G bygger på 4G, men erstatter det ikke; faktisk er 4G-forbruget stigende. (15) (16) Så energiforbruget kan helt sikkert kun vokse, også selvom 5G bliver mere effektivt. Det vil være umuligt, at bremse elforbruget på noget tidspunkt før 2025, siger Andrae. (18) Hvis vi bruger Kina som en 5G krystalkugle, ser vi skyhøje emissioner, som ikke forventes at bremse før 2035, ifølge en Greenpeace-rapport. (19)

Større effektivitet = mere forbrug?
Teleselskaber ignorerer tilsyneladende også Jevons paradoks, ‘rebound-effekten’ i det virkelige liv, hvor øget effektivitet fører til øget brug (se: LED-pærer). Mobilbrancheorganisationen GSMA (www.gsma.com) advarer: ‘Konceptet ‘Bit driver Watt’ betyder, at væksten på mobildatatrafikken på op til 50 % driver et stigende strømforbrug, på trods af at 5G er mere strømeffektiv på per-bit-basis.’ (20) Og analytikere forudser, at energieffektiviteten vil blive overgået af et voksende marked. (21) (22)
Telekom kommentatorer advarer om, at det vil tage årtier før vedvarende energi vil være en væsentlig del af nettet. (23) Det vanskelige spørgsmål om den vedvarende energis CO2-neutralitet har også været genstand for mange kommentarer på det seneste, hvor kritikere citerer miljøpåvirkningen af ressource udvinding, fremstilling, kemikalier, forsendelse og batterier.
Det vil kræve 18.000 vindmøller at forsyne de planlagte 5G-antenner, ifølge ingeniøren Miguel Coma. Desuden giver ‘energikreditter’ (et certifikat, der svarer til miljøegenskaberne ved energi produceret fra vedvarende kilder såsom vind eller sol) teknologigiganter som Amazon og Netflix mulighed for at hævde, at de bruger vedvarende energi på trods af, at deres datacentre er drevet af fossile brændstoffer. (24)

Batteridræning?
5G-telefonerne løber i øjeblikket hurtigt tør for strøm, hvilket betyder mere opladning. Udbyderne har endda bedt brugerne om at slukke for deres 5G for at spare på batteriets levetid (25). “Jeg tror ikke, at forbrugerne rigtigt forstod … hvad det kommer til at betyde for batterilevetiden,” siger ekspert James Kimery i den tekniske publikation IEEE Spectrum. (26)

Hver bite har sit CO2 fodaftryk
For ægte gennemsigtighed skal teleselskaberne tage højde for produkternes CO2-fodaftrykket fra vugge til grav.“Bag hver byte har vi minedrift og metalforarbejdning, olieudvinding og petrokemikalier, fremstilling og mellemtransport, offentlige arbejder … og elproduktion med kul og gas,” siger en rapport fra det uafhængige franske klimaråd. (27) Heri skal ligeledes medtænkes ’backhauls’ – ‘ vener og arterier’ mellem basestationerne – og deres stigende databelastning. (28)Coma har i en detaljeret kritik af Huaweis papir ‘Green 5G: Building a Sustainable World’ fremstillet et overraskende søjlediagram, der viser, at fremstilling og brug af enheder har det største fodaftryk af alle. (Se fig. 1) (29) (30)

Fig. 1: Den samlede, globale energi, der er nødvendig for at fremstille (den nederste del af søjlerne) og forbruge (øverste del af søjlerne) digitale teknologier her inddelt i fire kategorier: 5G, netværk, enheder og datacentre. Alle søjler viser primær energi: energien brugt fra naturressourcer, vedvarende eller ej. For referencer og beregninger, se artiklens slutnoter: https://wsimag.com/science…/64080-green-5g-or-red-alert.
1. søjle viser den ekstra energi, der er nødvendig for at bygge og drive 5G-netværk. verdensomspændende offentlige 5G-netværk.
2. søjle repræsenterer energifodaftrykket for alle (kablede og trådløse) netværk, der forbinder digitale enheder i dag. Det viser, at 5G vil fordoble den energi, der bruges af alle disse netværk.
3. søjle, elefanten i rummet, viser den energi, der forbruges til at fremstille og bruge de titusinder af brugerenheder.
4. og sidste søjle viser, at med eller uden 5G, sammenlignet med netværk og brugerenheder, bruger datacentre den mindste mængde energi af alle digitale infrastrukturer.

Satellitternes sod forurening
En del af 5G-planen indebærer en opsendelse af 100.000 satellitter, som skal fornyes hvert femte år. Foruden at irriterende meteorologer og astronomer aflejrer de sort kulstof og partikler af aluminiumoxid, som rapporteres at opvarme stratosfæren og nedbryde ozonlaget. (31)

Metaller og e-affald
Milliarder af gadgets og smartphone-opgraderinger vil forårsage en hidtil uset efterspørgsel efter sjældne metaller som lithium, som skal udvindes, hvilket forårsager lokal miljøødelæggelse. At producere mikrochips er spild, idet der kræves 32 g råmaterialer pr. 2G-chip. (32) Tungmetallerne fra de engang så elskede dimser udvasker giftige kemikalier som kan udgøre 70 % af amerikansk losseplads. (33)
Kasserede smartphones producerer e-affald svarende til 400 Eiffeltårne årligt, eller 4500 tårne, hvis man inkluderer større udstyr, ifølge Coma. Alt sammen skrot, der skal sendes over havene til lossepladser, hvor det udvasker toksiner som f.eks. cadmium. (34)

Sundhedskonsekvenserne for dyrelivet
Særligt fraværende i teleselskabernes rapporter er omtalen af konsekvenserne af den trådløse stråling på dyrelivet. Et voksende antal undersøgelser argumenterer overbevisende for sammenhængen mellem de stigende niveauer af ikke-naturlig radiofrekvent stråling fra 4G og 3G og sundhedskonsekvenserne for dyrelivet, herunder de vitale bestøvere som bl.a. bierne. (35) (36) (37) (38)
I det mindste, er det en bekymring, der tages tilstrækkeligt alvorligt af The British Ecological Society til, at de har identificeret radiofrekvent stråling som et af de vigtigste nye problemer, der kan påvirke den globale biologisk mangfoldighed og dens bevarelse. (39) The Environmental Health Trust har udarbejdet en liste over den seneste forskning der indikerer skader på dyrelivet fra den trådløse stråling. (40)
Mange arter navigerer elektromagnetisk, inklusive fugle, hvorfor den voksende sky af ‘elektrosmog’ – hvor 5G er den seneste tilføjelse – bekymrer i høj grad en del forskere, som antyder, at det kan være dråben, der får det hele til at vælte. (41) En undersøgelse i Nature synes at kunne dokumentere, at den højere frekvens af radiofrekvent stråling som bruges i 5G absorberes lettere af insekterne end de lavere frekvenser. (42)
Forskning understøtter ligeledes synspunktet om, at træer og anden vegetation påvirkes negativt af radiofrekvent stråling (der samtidig trues af massefældning, da træerne blokerer for de højfrekvente signaler). (43) Selv jordmikrober påvirkes, og forskningen antyder også, at basestationer kan gøre de sygdomsfremkaldende mikrober resistente overfor lægemidler. (44)

Sundhedsskadelig for mennesker?
Noget af den fejlagtige selvtilfredshed, der er tilkommet området i løbet af 2020, kan tilskrives de udbredte misforståelser om, hvad der udgør skadelig stråling, og en fejlagtig tro på, at kun opvarmnings- og ioniseringseffekter er relevante, når man vurderer de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af radiofrekvent stråling.
Regeringer og teleselskaber hævder, at radiofrekvent stråling er sikkert, men det bestrides kraftigt af forskere. En artikel fra 2018 offentliggjort i det indflydelsesrige medicinske tidsskrift The Lancet forklarer, at ideen om, at ‘ikke-ioniserende’ stråling er ufarlig, er en forældet myte. (45)
Et essay fra 2021 i British Medical Journal opfordrer til et stop for 5G-udrulningen og et kompendium skitserer risiciene fra den radiofrekvente stråling: reproduktive, onkologiske, neuropsykiatriske og immunologiske, foruden DNA-ændringer og genekspression samt antibiotikaresistensrisici. Forskere indenfor radiofrekvent stråling har lobbyet Verdenssundhedsorganisationen WHO for at kategorisere radiofrekvent stråling som et klasse 1-kræftfremkaldende stof. (46) (47)Det er interessant at bemærke, at regeringer og industrien læner sig op ad retningslinjer som er anbefalet af ICNIRP, et ikke-ansvarligt organ, der for nylig blev dømt som partisk af to EU-domstole og er genstand for en undersøgelse foretaget af to MEP’er. (48) (49) I august 2021 afgjorde dommerne i en amerikansk retssag, at Federal Communications Commission (FCC) har ignoreret beviserne for sundhedskonsekvenser. (50)
5G-standarden omfatter både lavfrekvente RFR (svarende til 4G) og højfrekvente millimeterbølger. De biologiske effekter fra lavfrekvent RF-stråling er velundersøgte og etablerede, mens eksisterende forskning tyder på, at millimeterbølger kan skade nervesystemet, huden og øjnene. (51)

Kablede løsninger
Organisationer som Environmental Health Trust presser på for øget brug af kablede løsninger som bredbånd og fiberoptik i boliger, skoler og kontorer. Tilhængerne argumenterer for at kablet teknologi ikke kun er fri for radiofrekvent stråling, men bruger også mindre energi end det trådløse, er hurtigere og mere sikker og bedre kan bygge bro over den digitale kløft. (52) (53) (54)
Som forbrugere kan vi stoppe op og spørge os selv: Er 5G til for at opfylde vores behov eller for at opfylde producenternes behov? Applikationer som telemedicin og Smart Citys kan fungere på de eksisterende teknologier, hævder Coma – et synspunkt som også præsenteret af teleingeniør og gæsteprofessor på Southampton University William Webb i sin bog The 5G Myth. (55) (56)
Hvis det er meningsfuldt at bruge Kina som en krystalkugle, vil vi være nødt til at erkende, at energibehovet har været højere end forventet indtil videre, og at 5G’s fordele er overdrevetifølge Huawei-grundlæggeren Ren Zhengfei. “Menneskelige samfund har ikke et presserende behov for 5G,” siger han. ”Det, folk har brug for nu, er bredbånd, og hovedindholdet i 5G er ikke bredbånd.” (57)

Noter og referencer:
a)Sally Beare, født i London i 1967. I tyverne arbejdede hun bl.a. for Friends of the Earth, for arkitekten Ron Arad og som lærer i en drengeskole. Hun blev derefter forsker og associeret producer for tv-dokumentarer og arbejdede for den Oscar-vindende instruktør Kevin Macdonald samt på det BAFTA-vindende dokudrama Warriors, instrueret af Peter Kosminsky.
Mens hun arbejdede på en serie om aldring for National Geographic Channel, stødte hun på steder, hun efterfølgende kaldte Longevity Hot Spots, hvor lokale befolkninger lever usædvanligt længe og har ekstremt lave forekomster af kronisk sygdom. Samtidig oplevede hun en dramatisk forbedring af sit eget helbred som følge af kostændringer. Hun satte sig for at udforske kost- og livsstilsvanerne for Longevity Hot Spots og har beskrevet dem i sine bøger, Live-Langer Diet og 50 Secrets of the World’s Longest-Living People. Mens hun skrev bøgerne, uddannede hun sig som ernæringsterapeut ved UK College of Nutrition and Health, hvor hun opnåede en udmærkelse og fortsatte med at forelæse i emnet anti-aldring.
I dag bor Sally Beare i Bristol, hvor hun har kunder på Natural Health Clinic, afholder workshops om sunde kostvaner i skoler og coacher folk gennem hendes ti ugers sunde kostplan, Stacking Plan.
b)https://envirotecmagazine.com/2021/11/08/how-green-is-5g/
Mere om klima og miljøkonsekvenserne se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
1) https://www.cisco.com/c/en/us/solutions/executive-perspectives/annual-internet-report/index.html
2) https://spectrum.ieee.org/5gs-waveform-is-a-battery-vampire
3) https://www.gsma.com/futurenetworks/wiki/5g-era-mobile-network-cost-evolution/
4) https://www.researchgate.net/publication/320225452_Total_Consumer_Power_Consumption_Forecast
5) https://www.mdpi.com/2078-1547/6/1/117/htm
6) https://ourworldindata.org/co2-emissions-from-aviation
7) https://www.mdpi.com/2078-1547/6/1/117/htm
8) https://www.theatlantic.com/sponsored/huawei-2019/can-5g-save-planet/3184/
9) https://spectrum.ieee.org/will-increased-energy-consumption-be-the-achilles-heel-of-5g-networks
10) https://www.politico.eu/sponsored-content/5g-is-the-key-to-green-recovery/
11) https://www.huawei.com/us/technology-insights/publications/huawei-tech/89/5g-power-green-grid-slashes-costs-emissions-energy-use
12) https://www.theatlantic.com/sponsored/huawei-2019/can-5g-save-planet/3184/
13) https://www.clientearth.org/media/wbglw3r3/clientearth-accountability-emergency.pdf
14) https://strandconsult.dk/telecom-operators-want-to-be-green-some-have-the-real-deal-in-renewable-energy-others-like-vodafone-greenwash/
15) https://www.cnet.com/tech/mobile/5g-myths-debunked-5g-wont-replace-4g-doesnt-cause-covid-19-and-is-still-rolling-out-during-the-pandemic/
16) https://data.gsmaintelligence.com/api-web/v2/research-file-download?id=39256194&file=2712-250219-ME-Global.pdf
17) https://www.cnet.com/tech/mobile/no-5g-isnt-going-to-make-your-4g-lte-phone-obsolete/
18) https://www.researchgate.net/publication/320225452_Total_Consumer_Power_Consumption_Forecast
19) https://www.greenpeace.org/static/planet4-eastasia-stateless/2021/05/a5886d59-china-5g-and-data-center-carbon-emissions-outlook-2035-english.pdf
20) https://www.gsma.com/futurenetworks/wiki/5g-era-mobile-network-cost-evolution/
21) https://energyinnovation.org/2020/03/17/how-much-energy-do-data-centers-really-use/
22) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2214629618301051
23) https://stlpartners.com/research/how-5g-can-cut-1-7-billion-tonnes-of-co2-emissions-by-2030/
24) https://www.wired.com/story/amazon-google-microsoft-green-clouds-and-hyperscale-data-centers/
25) https://www.consumeraffairs.com/news/t-mobile-tells-users-to-turn-off-5g-to-save-battery-life-030521.html
26) https://spectrum.ieee.org/5gs-waveform-is-a-battery-vampire
27) https://theshiftproject.org/en/article/lean-ict-our-new-report/
28) https://www.viavisolutions.com/es-es/literature/importance-backhaul-performance-wireless-networks-white-papers-books-en.pdf
29) https://www.huawei.com/en/public-policy/green-5g-building-a-sustainable-world
30) https://wsimag.com/science-and-technology/64080-green-5g-or-red-alert
31) http://aerospace.wpengine.netdna-cdn.com/wp-content/uploads/2018/04/RocketEmissions.pdf
32) https://www.cnet.com/news/microchips-weigh-heavily-on-environment/
33) https://www.cnet.com/news/microchips-weigh-heavily-on-environment/
34) https://wsimag.com/science-and-technology/65254-will-my-smartphone-r-dot-i-p-dot
35) http://www.eklipse-mechanism.eu/documents/15803/0/EMR-KnowledgeOverviewReport_FINAL_27042018.pdf/1326791c-f39f-453c-8115-0d1c9d0ec942
36) https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048969720384461?dgcid=author
37) https://www.emfdata.org/en/studies/detail&id=566
38) https://www.mdpi.com/2075-4450/12/8/716?&ml_subscriber=1772077450675623693&ml_subscriber_hash=s0w7
39) https://www.cell.com/trends/ecology-evolution/fulltext/S0169-5347(17)30289-6
40) https://ehtrust.org/science/bees-butterflies-wildlife-research-electromagnetic-fields-environment/
41) https://ecfsapi.fcc.gov/file/7520958012.pdf
42) https://www.nature.com/articles/s41598-018-22271-3
43) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27552133
44) https://ieeexplore.ieee.org/document/8665432
45) https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(18)30221-3/fulltext
46) https://www.bmj.com/company/newsroom/stop-global-roll-out-of-5g-networks-until-safety-is-confirmed-urges-expert/
47) https://www.researchgate.net/publication/335149101_Risks_to_Health_and_Well-Being_From_Radio-Frequency_Radiation_Emitted_by_Cell_Phones_and_Other_Wireless_Devices
48) https://www.globalresearch.ca/court-appeal-turin-confirms-link-between-head-tumour-mobile-phone-use/5701050
49) https://www.michele-rivasi.eu/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-JUNE-2020_EN.pdf
50) https://ehtrust.org/in-historic-decision-federal-court-finds-fcc-failed-to-explain-why-it-ignored-scientific-evidence-showing-harm-from-wireless-radiation/
51) https://ehtrust.org/scientific-research-on-5g-and-health/
52) http://electromagnetichealth.org/wp-content/uploads/2018/05/Wires.pdf
53) https://people.eng.unimelb.edu.au/rtucker/publications/files/energy-wired-wireless.pdf
54) https://connected-communities.ca
55) https://wsimag.com/science-and-technology/64670-how-deep-is-5g-fake-news
56) https://www.amazon.co.uk/5G-Myth-vision-decoupled-reality/dp/1540465810
57) https://www.voanews.com/a/east-asia-pacific_voa-news-china_chinese-5g-not-living-its-hype/6196962.html

Vil vores brug af elektromagnetisk teknologi påvirke vejrsystemerne

At der er en sammenhæng mellem menneskelig brug af elektromagnetisk teknologi og vejrsystemernes indflydelse på jorden har været en hypotese, der først blev fremsat i 70’erne. Hvor langt er forskningen i dette spørgsmål? Det har Else Nordhagen (1) sat sig for at undersøge. (2)
En hypotese med dokumentationen i orden
De fleste brikker som er nødvendige til at underbygge eller ’bevise’(såkaldt “bevis”) denne hypotese eksisterer i form af mange tunge videnskabelige artikler, som også findes i mere populære udgaver på NASA, Wikipedia og andre steder.
Der mangler dog en enkel brik, som den videnskabelige litteratur skitserer, men hvor den afgørende forskning endnu ikke er udført. Derfor må vi fortsat kalde det en hypotese, skriver Nordhagen. Hvad vi ved om virkningerne af solstorme på vejr systemerne på jorden (se Figur 1)

Figur 1: Solstormenes påvirkning på ozonlaget. Illustration af Else Nordhagen.
  • Solen kaster elektromagnetiske partikler ud, solstorme, som ændrer de elektriske forhold i atmosfæren – og skaber “Bremsstrahlung” eller “Bløde røntgenstråler”.
  • Det får elektroner til at “regne” ned i atmosfæren – betegnelsen for dette er EEP “Energetic Electron Precipitation”. «Precipitation» oversættes med udfældning, men bruges også om nedbør. I en populær repræsentation som denne er dette lettere at forstå, hvis man kalder det “elektronregn”, altså “elektroner, der regner ned fra ionosfæren”.
  • Elektronregnen reagerer med atomer og molekyler og skaber reaktive molekyler kaldet NOx og HOx. Det er forbindelser med et eller to oxygenatomer (Ox) og et nitrogen (N) eller hydrogenatom (H).
  • De reaktive molekyler reagerer med ozonet (O3 – molekyle med tre iltatomer), så de forsvinder, og vi får i stedet almindeligt ilt (O2 – to iltatomer).
  • Ozon fanger nogle af varmestrålerne fra solen, hvilket betyder, at varmen forbliver i atmosfæren og ikke falder længere ned. Når ozon forsvinder, trænger varmestrålerne længere ned og opvarmer jordoverfladen og de gasser, der er tættere på jordoverfladen, hvilket giver en varmere jordoverflade.
  • Det giver samtidig køligere områder længere oppe i atmosfæren, hvor varmestrålerne passerer uhindret, da de ikke rammer ozonen. Der er således større temperaturforskelle mellem jorden og atmosfæren, hvilket giver øget cirkulation i atmosfæren, som igen påvirker vind- og nedbørssystemerne på jorden. Typisk giver det stærkere vind.

Det er så anerkendt at FN’s klimapanel IPCC (3) vil ta det med i sin klimamodel, som skal være færdig i 2022.
Antallet af solstorme som solen udsender varierer.
Solstorme stammer fra eksplosioner på solen, som vi ser som “solpletter”. Antallet af solpletter viser sig at komme i cyklusser, ca. med 11 års mellemrum sendes der mange solstorme ud i universet, hvoraf nogle rammer jorden.
Mange har fundet sammenhæng mellem jordens temperatur og mængden af solstorme. Se figur 2.

Figur 2: Her bruges længden på den periode, hvor solen er mest aktiv og sender ud solstorme. Temperaturmålingerne er fra den nordlige halvkugle.
Figuren er hentet fra: https://plantsneedco2.org/default.aspx?act=documentdetails.aspx&documentid=363

En central artikel om disse variationer er fra 2014, med titlen «Missing driver in the Sun–Earth connection from energetic electron precipitation impacts mesospheric ozone». (4)
Det vi ved om elektronregn skabt af menneskers brug af elektromagnetisk teknologi
Betegnelsen for den menneskeskabte elektroregn er TIPER: Transmitter-Induced Precipitation of Electron Radiation. Se figur 3.

Figur 3. Illustrationen fra Stanford-universitetet, Stanford VLF Group, forklarer hvordan store radiosendere kan forårsage elektronregn (EEP). Gruppens arbejde viser at senderne påvirker de elektromagnetiske forhold på samme måde som solvinden, som dermed fører til elektronregn (EEP).
https://vlf.stanford.edu/research/transmitter-induced-precipitation-radiation-belt-electrons

Illustrationen fra Stanford-universitetet, Stanford VLF (Very Low Frequency) Group, forklarer hvordan store radiosendere (5) kan forårsage elektronregn (EEP). Gruppens arbejde viser at senderne påvirker de elektromagnetiske forhold på samme måde som solstorme, som dermed fører til elektronregn (EEP). (6)
Stanford VLF -gruppen er bekymret over, om EEP fra VLF-radiosendere kan beskadige satellitter på samme måde som solstorme kan, og kalder denne type EEP “Killer Electrons”. De har ikke undersøgt andre effekter af en sådan EEP, f.eks. virkninger på klimaet eller temperaturstigninger på jorden.
Der er foretaget en række målinger af de elektromagnetiske forhold i atmosfæren ved hjælp af forskellige satellitter. Navnlig satellitten, DEMETER, der blev lanceret i 2004, har givet og giver fortsat ny indsigt. (7)
VLF-sendere anvendes bl.a. til at eksperimentere, hvordan man påvirker de elektromagnetiske forhold i atmosfæren: Forbedre forholdene for egne sendere – eller ødelægge andre, samt for at beskytte menneskelige installationer mod negativ indflydelse fra solstorme, for at forhindre at elektriske højspændingssystemer, slås ud af kraftige solstorme. Se for eksempel «Radiation Belt Remidiation» (8) En anden artikel rapporterer om elektromagnetiske forstyrrelser i atmosfæren fra højspændingsledninger. (9)
Der findes også rapporter om interferens fra andre typer elektromagnetiske installationer, som radarsystemer og andre typer radiosendere. Der findes artikler om, hvordan Van Allan -bælterne (elektromagnetisk aktive områder rundt om jorden) er stærkt påvirket af den menneskelig brug af radiosignaler. Van Allan -bælterne blev først opdaget i 1960’erne, længe efter at elektromagnetisk teknologi blev introduceret over hele kloden. Det menes, at nutidens Van Allan -bælter er stærkt påvirket af vores aktivitet, men ingen ved, hvordan de oprindeligt var, dvs. før vi startede med vores omfattende brug af elektricitet. (10)
Konklusionen på den eksisterender viden er, at vores brug af elektromagnetisme skaber elektronregn.
Den manglende brik: fra menneskeskabt elektronregn til reduceret ozon. Den manglende brik fås ved følgende ræsonnement:

  1. Vi ved at solstorme skaber elektronregn, der reducerer ozon og som påvirker vejrsystemerne. Det kaldes EEP-NOx.
  2. Vi ved at menneskers brug af elektromagnetisk teknologi skaber elektronregn, kaldt TIPER for «Transmitter-Induced Precipitation of Electron Radiation».
  3. Den nødvendige manglende brik, er beviset for at den menneskeskabte elektronregn også påvirker ozon på samme måde som elektronregn fra solstorme – TIPER-NOx.

De mange brikker findes i forskellige videnskabelige artikler, men ingen har skrevet den afgørende videnskabelige artikel om TIPER-NOx. Så længe man blot har dannet hypotesen som et biprodukt af anden forskning, ved man strengt taget ikke om indikationerne på TIPER-NOx faktisk stemmer. Og man kan heller ikke sige i hvor meget det eventuelt påvirker ozon-koncentrationen og dermed vejr systemet.
Når der er tvivl om TIPER-NOx skyldes det, at der er stor variation i elektronregnen, da elektronerne kan have forskellig energi. Elektronregn kan ligeledes forekomme forskellige steder i atmosfæren, hvilket betyder, at de elektromagnetiske og kemiske forhold kan variere ret meget. Der er bl.a. også svært at skelne elektronregn fra solstorme og fra TIPS.
Hvad nu hvis… en potentiel bombe
Solid videnskabelig demonstration af, at den menneskeskabte elektromagnetiske stråling reducerer ozon, vil være en potentiel bombe såfremt magtfulde miljøer indenfor industri og forsvar må begrænse eller stoppe deres aktivitet.
Hvad vil der ske, hvis der kommer et krav om at lukke de sendere med det største potentiale for skader?
De store VLF -sendere er strategiske militære installationer, som er helt nødvendige for at kunne kommunikere med ubådene over hele kloden.Hvad hvis Elon Musk, Amazon Bezos eller Google skal stoppe deres visionære planer for 5G over hele kloden?Hvad hvis højspændingsnettet skal isoleres, så det ikke stråler udad eller lægges under jorden for ikke at påvirke vejrsystemerne?
Den elektroniske udvikling og temperaturændringer
Den svenske miljørådgiveren Solveig Silverin har med udgangspunkt i temperaturændringerne rapporteret af det svenske meteorologiske institut og fastsat tidspunkter for, hvornår forskellige elektromagnetiske teknologier blev brugt. Se figur 4.

Figur 4: Baseret på den seneste graf har Else Nordhagen indsat de forskellige teknologier. Illustrationen viser måske endnu tydeligere end Silverin, at vores brug af elektromagnetisk teknologi KAN være et bidrag til stigningen i temperaturen.

Datoer for radio og radarsignaler:
1889: Elektrisk strøm installeret i Det hvide hus, USA
1900-tallet: udbygning af højspændingsledningsnettet
1920: Radiosendinger 1940: Radarsystemer 1950: TV 1960: Satellitter for radio og TV
1980: NMT mobiltelefon
1990: HAARP – kraftig, global, langbølget (VLF) radio, og derefter mange andre VLF-sendere
1995: GSM og meget mere af alt det andet
2019: 5G-satellitter i ionosfæren – som sikkert er tænkt uden at nogen tænkte på at det måske kan føre til elektronregn og ozon-reduktion

Især den store stigning i løbet af de sidste 10 år har været vanskelig for IPCC at forklare, men kan det være bidraget fra VLF -sendere? Indtil videre er dette bare en usikker hypotese!

Kilder:
1) Else Nordhagen, Dr. Scient. og fhv. forsker i Telenor. Medforfatter til bl.a. «5G og vår trådløse virkelighet – høyt spill med helse og miljø» samt en del artikler om EMF.
Se mere her: https://einarflydal.com/utredninger-boker-m-m-a-laste-ned-bestille/
2) https://einarflydal.com/2021/02/26/kan-var-bruk-av-elektromagnetisk-teknologi-pavirke-vaersystemene/
3) FN’s klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid”.
https://www.ipcc.ch/
4) https://www.nature.com/articles/ncomms6197
5)
a) https://vlfstanford.ku.edu.tr/research_topic_inlin/introduction-vlf/
b) https://en.wikipedia.org/wiki/Very_low_frequency
6) https://vlf.stanford.edu/research/transmitter-induced-precipitation-radiation-belt-electrons
Se også: https://pdfs.semanticscholar.org/9a1a/5610328b19fdfd9a16a3f3645460cbe279d4.pdf
7) http://www.ursi.org/proceedings/procAT18/papers/URSI2018MelindaNagy.pdf
8 ) https://www.science.org/content/article/us-tests-ways-sweep-space-clean-radiation-after-nuclear-attack
9) “Electric field of the power terrestrial sources observed by microsatellite Chibis‐M in the Earth’s ionosphere in frequency range 1–60 Hz”:
https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/2015GL064595
10) https://en.wikipedia.org/wiki/Van_Allen_radiation_belt

Teleindustriens kamp om ressourcer

Den globale mangel på chip er blevet forværret

Det skyldes mangel på neongas, som er afgørende for processen ved fremstilling af halvledere. Rusland og Ukraine var store eksportører af neon, men produktionen er gået i stå på grund af krigen. (1) (2)
Bilindustrien med flere er i problemer
Hvad bruges neon til? Lasere, der ætser kredsløbsmønstre på wafers af silicium, en proces, der er ansvarlig for fremstilling af cirka 90 procent af de chips, der fremstilles i dag.
Det inkluderer dem, der bruges i biler, en industri, der allerede lider under spånmangel. Det kan resultere i, at millioner af køretøjer ikke bliver produceret alene i år.
Ikke alt er dog tabt. Virksomheder har omkring to eller tre måneders forsyning af neon ved hånden, en foranstaltning, der blev iværksat efter sidste gang, Rusland invaderede Ukraine for otte år siden.
Bekymringerne florerer
Alligevel er eksperterne bekymrede.“Jeg tror, ​​virksomheder bagatelliserer deres bekymring [om en mangel på neon],” sagde Nina Turner, en halvlederanalytiker hos IDC, til Market Place. “Men jeg tror, ​​de sætter beredskabsplaner på plads, mens vi taler.”
Der er også bekymring for, at Ruslands bombning af Ukraine vil ødelægge de faciliteter, der producerer neon, hvilket vil gøre det umuligt at genoptage aktiviteterne, selv efter krigen er slut.
Financial Times rapporterer (3) at udbuddet af neon, xenon og krypton bliver mindre, efterhånden som chipproducenter og handelshuse skynder sig at lave flere ordrer på grund af det faktum, at gasserne vil fortsætte med at være mangelvare, mens krigen raser videre.
I november sidste år meddelte Japan, (4) at det havde forpligtet 5,2 milliarder dollar (omkring 600 milliarder yen) til at yde støtte til halvlederproducenter i et forsøg på at hjælpe med at løse verdens igangværende chipmangel. Vil det være nok?
Kilder:
1) https://interestingengineering.com/russia-invasion-ukraine-neon-chip-shortage
2) https://interestingengineering.com/what-global-shortage-of-computer-chips-means-for-you
3) https://www.ft.com/content/ac8733c4-bfea-4499-8a48-4997a77ad33f
4) https://interestingengineering.com/japan-is-investing-over-5-billion-to-solve-the-worlds-chip-shortage

Kritisk mangel på metaller til den “grønne omstilling”

I løbet af de næste 15 år kan Europa stå over for en kritisk mangel på metaller, ifølge en rapport fra det belgiske universitet KU Leuven, bestilt af Eurometaux, en europæisk brancheorganisation for metalproducenter. I rapporten fremgår det (1) (2) at:

Opfyldelsen af EU’s mål i den grønne pagt om klimaneutralitet senest i 2050 vil kræve 35 gange mere lithium og 7-26 gange så mange sjældne jordarters metaller i forhold til Europas begrænsede anvendelse i dag.

Energiomstillingen vil også kræve langt større årlige forsyninger af aluminium (svarende til 30 % af det, Europa allerede bruger i dag), kobber (35 %), silicium (45 %), nikkel (100 %) og kobolt (330 %), som alle er afgørende for Europas planer for produktion af elektriske køretøjer og batterier, vind-, sol- og brintteknologier og den netinfrastruktur, der er nødvendig for at opnå formodet klimaneutralitet.
Den 8. marts opfordrede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til europæisk uafhængighed af russisk olie, kul og gas og sagde: “Vi kan simpelthen ikke stole på en leverandør, der eksplicit truer os. Vi må handle nu for at … fremskynde overgangen til ren energi. Jo før vi skifter til vedvarende energi og brint kombineret med mere energieffektivitet, jo hurtigere vil vi være virkelig uafhængige og mestre vores energisystem.”

Den uafhængige KU Leuven-undersøgelse er den første, der leverer EU-specifikke tal relateret til Det Internationale Energiagenturs advarsel fra 2021 om truende forsyningsudfordringer for de metaller, der er nødvendige for at stoppe brugen af fossile brændstoffer.
Undersøgelsen siger, at Europas planer om at producere nye energiteknologier i 2050 hvert år vil kræve:

  • 4,5 mio. ton aluminium (en stigning på 33 % i forhold til den nuværende anvendelse)
  • 1,5 millioner tons kobber (35%)
  • 800.000 tons lithium (3.500%)
  • 400 000 tons nikkel (100 %)
  • 300 000 tons zink (10-15 %)
  • 200.000 tons silicium (45%)
  • 60.000 tons kobolt (330%)
  • og 3.000 tons af de sjældne jordarters metaller neodym, dysprosium og praseodym (700-2.600%)

“Selv om EU er fast besluttet på at fremskynde sin energiomstilling og producere en stor del af sine rene energiteknologier på hjemmemarkedet, er importen fortsat afhængig af meget af det metal, der er behov for,” hedder det i undersøgelsen. “Og der er stigende bekymring for forsyningssikkerheden.”

Metallerne skal findes, udgraves, transporteres og forarbejdes. Det kræver energi og producerer emissioner. Når de er forbrugt, skal de genanvendes og genbruges, hvis det er nødvendigt. Det kræver også energi og producerer emissioner.
Hertil kommer, som rapporten påpeger:
For det meste har EU ikke selv disse mineraler. Så hvordan skal de erhverves? Gennem erobringskrig? Gennem handel med lande, som bliver sanktioneret?
Når det kommer til sjældne jordarter, er Kina langt verdens førende. (3)Tag kobolt. Verdens største producent i dag er Congo, som tegner sig for 70% af verdens produktion. (4) Nummer to er Rusland, som tegner sig for 4% af produktionen.I dag mangler EU energi til både industrien og forbrugerne. Og den “grønne” fremtid skal hertil bygges på mineraler, som EU slet ikke har, og som skal erhverves ved hjælp af energi, som Unionen heller ikke har.

Kilder:
1) https://www.eurekalert.org/news-releases/949848
2) Hele rapporten: https://eurometaux.be/media/jmxf2qm0/metals-for-clean-energy.pdf
3) https://www.airforce-technology.com/analysis/china-rare-earths-dominance-mining/
4) https://www.nsenergybusiness.com/features/top-cobalt-producing-countries/
Artiklen her er taget fra Steigan.no:
https://steigan.no/2022/04/kritisk-mangel-pa-metaller-til-det-gronne-skiftet/

Manglen på silicium, på grund af produktionsnedskæringer i Kina, har sendt priserne i vejret med 300% på mindre end to måneder

Produktionsnedskæringen i Kina, som er verdens største siliciumproducent, er et resultat af Kinas bestræbelserne på at reducere strømforbruget. Bl.a. har udrulningen af 5G givet store energiproblemer i Kina. (1)
Silicium bruges bla. til at skabe halvlederkomponenter som solceller, transistorer og integrerede kredsløb til brug i computere og anden elektronik. I metalindustrien anvendes silicium i legeringer og som et reducerende element. Bilindustrien bruger blandt andet silicium i legering med aluminium. (2)
Det komplekse energi spørgsmål
Krisen på siliciummarkedet illustrerer, at energispørgsmålet er langt mere komplekst end det, der fremgår af de politiske debatter og programmer. Der tales om “vedvarende energi” og “grøn omstilling”, og det forventes, at “vind” og “sol” vil løse alle energiproblemer “inden 2050”. Men der tales ikke om, at solceller skal produceres, en produktion der er meget energiintensiv. For selv om 28% af jordskorpen består af silicium, skal den forarbejdes for at levere brugbar industriel silicium. Det kræver meget energi. Og politikerne, har ikke været i stand til at præsentere energikontoen for al den “miljøvenlige” energi, de lover os. (3)
Kilder:
1) Udvalgte 5G-basestationer i Kina slukkes nu hver dag fra 21:00 til næste dag 9:00 for at reducere energiforbruget og ikke mindst elregningen:
https://www.scmp.com/abacus/tech/article/3098964/5g-towers-are-consuming-lot-energy-so-china-unicom-putting-some-them
2) https://no.wikipedia.org/wiki/Silisium#Anvendelse 3) https://steigan.no/2021/10/enda-et-ravaresjokk-prisen-pa-silisium-300-i-vaeret/

Dybhavets guldfeber’ efter sjældne metaller kan forårsage uoprettelig skade

Mineselskaber planlægger at kunne tjene masser af penge på den nye industri, men miljøforkæmpere advarer om katastrofale konsekvenser.
Det skriver The Guardian. (1)
Metallerne ligger 4 km. under Stillehavets overflade. Det er tale om billioner af kartoffelstore knuder af sjældne jordarters metaller. Metaller som er afgørende for at drive næste generation af elbiler, er blevet opdaget 4.000 m under overfladen.
Selskaberne håber, at globale regler, der tillader dybhavsminedrift i industriel skala at indsamle trækkraften, kommer på plads allerede til juli 2023.
Miljøforkæmpere advarer til gengæld om, at minedrift efter metallerne vil være “farlig”, “hensynsløs” og forårsage “irreversibel skade” på lidet kendte økosystemer. (2) Et skøn tyder på, at 90 % af de dybhavsarter, som forskere møder, er nye for videnskaben. (3)
Louisa Casson, en Greenpeace-forkæmper, kritiserer industrien.
“Denne destruktive nye industri ønsker at rive et økosystem op, som vi kun lige er begyndt at forstå,” siger hun. “[De sigter] efter at skabe en hurtig profit, mens vores oceaner og de milliarder af mennesker, der er afhængige af dem, bærer omkostningerne.”
Nodulerne i Clarion-Clipperton Zonen
Noduler i Clarion-Clipperton Zonen mellem Hawaii og Mexico blev først opdaget af besætningen på HMS Challenger i 1875, (4) men først den seneste udvikling inden for undervandsrobotik har gjort storskala minedrift af metallerne mulig.
Den FN-tilknyttede organisation, der fører tilsyn med den kontroversielle nye industri, har givet licenser til virksomheder til at udforske området, men fuldskala minedrift er endnu ikke startet. Det kan dog snart ændre sig, da den lille stillehavsø-nation Nauru har udløst en “to-års regel”. (5)
Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) har nu to år til at implementere regler, der styrer industrien. Det satte en deadline for en køreplan, der skulle vedtages inden den 9. juli 2023.
Industrien og investorerne
Daniel Wilde, er økonomisk rådgiver for oceanerne for Commonwealth-sekretariatet, som repræsenterer Nauru og mange af de andre små ø-stater, der er ivrige efter at starte havbundsminedrift. Han fortalte på en nylig konference på Canary Wharf, at han forventede, at ISA ville nå til enighed om et betalingsregime, der vil give mineselskaber en post- skattemæssigt overskud på 17,5 pct.
Han mente dog, at “deadline på to år virker ret stram.
Ebbe Hartz, en geolog ved Aker BP, et norsk olieefterforskningsselskab, som er delvist ejet af BP, sagde, at minedrift efter havbundsmetaller i sidste ende kunne overhale boring efter olie. “Men problemet bliver at finde [metallerne], og vi har ikke mange data.”
Hartz sagde videre, at dataindsamling med maskinlæring ville være nøglen til succes med havbundsminedrift og ville sikre, at “vi ikke behøver at begå alle de fejl, vi lavede med kulbrinter”.
Eleanor Martin, en partner hos advokatfirmaet Norton Rose Fulbright, som rådgiver banker om finansiering af offshore-projekter, sagde, at globale banker var “meget ivrige” efter at investere i dybhavsmineprojekter, da de fremskriver, at omkostningerne ved lithium og kobolt, der er nødvendige for elbilbatterier, vil fortsætte med at spiral opad. “For at bygge det antal [el]biler, vi skal bruge, vil vi få brug for meget flere af disse metaller.”
“Bankerne sidder på krukker med grønne penge,” sagde hun med henvisning til penge, der er beregnet til projekter, der har til formål at tackle klimakrisen. “Men de skal være sikre på, at mineprojekterne er grønne og bæredygtige.”
Katherine Reece Thomas, juraprofessor og direktør for international offentlig ret ved City, University of London, advarede industrien om, at den var nødt til at gøre mere for at vinde den offentlige mening, før den begyndte at planlægge udvinde fra havene.
“Der er en umulig konflikt mellem dem, der siger, at vi umuligt kan gøre dette, og andre, der siger, at vi er nødt til at tage disse ting for at tackle klimaforandringerne på jorden,” sagde hun.
Kritikerne
Jessica Battle, der driver WWF’s No Deep Seabed Mining-kampagne, siger: “Dybhavsbundsminedrift er yderst risikabelt og vil forårsage irreversibel skade på havet, dets liv og dets evne til at hjælpe med at afbøde klimaændringer. Det er uansvarligt at investere i en så høj ikke bæredygtig industri på et tidspunkt, hvor vi skal reducere vores fodaftryk på den naturlige verden.”
Eventuelle kortsigtede incitamenter, der tilbydes, opvejes langt fra af de langsigtede fordele ved et sundt hav, og derfor opfordrer WWF og andre til et globalt moratorium for minedrift på dyb havbund. Alternative løsninger findes allerede – innovation, genbrug og reparation kan tilfredsstille industriens behov for råvarer uden at åbne havbunden for minedrift.”
Casson, fra Greenpeace, udtaler: “Der er absolut ingen grund til at udvinde de dybe oceaner og forårsage yderligere skade på vores planet. Vi har været glade for at se de største aktører inden for elbil- og teknologisektorerne, herunder Microsoft, Google, Volvo, BMW og Samsung, alle råber op om greenwash fra dybhavsmineselskaberne side og de forpligter sig til ikke at bruge mineraler fra dybhavsminer i deres produkter.”
“Denne begyndende industri burde stoppe, før den overhovedet begynder. Vi er nødt til at omstille os til en mere cirkulær økonomi, hvor vi spilder mindre og genbruger mere, i stedet for at forsøge at ødelægge en af ​​vores planets sidste store vildmarker på bunden af ​​vores oceaner i profittens navn.”
Kilder:
1) https://www.theguardian.com/environment/2022/apr/29/deep-sea-gold-rush-rare-metals-environmental-harm
2) https://www.theguardian.com/environment/2021/sep/27/race-to-the-bottom-the-disastrous-blindfolded-rush-to-mine-the-deep-sea
3) https://www.pewtrusts.org/-/media/assets/2017/12/sea_the_clarion_clipperton_zone.pdf
4) https://naturalhistorymuseum.blog/2016/03/08/magnificent-manganese-and-the-search-for-rare-earth-elements-cog3-consortium/#more-2715
5) https://www.theguardian.com/world/2021/jun/30/deep-sea-mining-could-start-in-two-years-after-pacific-nation-of-nauru-gives-un-ultimatum
Læs mere her:
Great Barrier Reef: Milliardæren Clive Palmers forslag om at bygge en åben kulmine 10 km fra kysten af Great Barrier Reef vil have en “vidtrækkende indvirkning” på verdensarvsområdet, siger forskere, hvis modellering viser, at koncentreret forurening fra minen kunne nå følsomme marine økosystemer inden for få uger. https://www.theguardian.com/australia-news/2022/apr/27/clive-palmers-proposed-open-cut-mine-could-have-far-reaching-impact-on-great-barrier-reef-study-finds
Deep Sea Mining:
https://nejtil5g.dk/miljoe-konsekvenser/deep-sea-mining/

Jagten på litium kan blive det 21. århundredes ‘guldfeber’ eller ‘gold rush’

(Litiumjagt i England, statskup i Bolivia og Elon Musk i twitterstorm.)

Litium bruges i flere og flere enheder, som termometre, fjernstyrede billåse, laser pointers, MP3- afspillere, høreapparater, lommeregnere og især til batterier, f.eks. i sikkerhedskopieringssystemer til computere og i elektriske køretøjer.
Forsyningerne af litium og tilsvarende mineraler, er koncentreret til ganske få lande: Næsten 50% af verdens koboltreserver er i Den Demokratiske Republik Congo, 58% af litiumreserverne er i Chile, og 80% af den naturlige grafit er i Kina, Brasilien og Tyrkiet, ifølge en rapport fra FN’s konference om Handel og udvikling.
Politisk ustabilitet og uheldige miljøpåvirkninger i disse lande giver bekymring for forsyningssikkerheden, og udgør en risiko for strammere markeder, højere priser og øgede batteriomkostninger på et tidspunkt, hvor energikilder med lavt kulstofudstyr er nødvendige for at hjælpe med at bekæmpe klimaændringer, lyder det fra FN.
Markedet for genopladelige batterier forventes at vokse med en sammensat årlig vækstrate på ca. 7% i løbet af 2019-2024. Det mest almindelige genopladelige bilbatteri, litium-ion-batteriet, forventes at springe til 58,8 milliarder dollars i 2024 fra 7 milliarder dollars i 2018, ifølge rapporten.

England:
Et mineselskab – Cornish Lithium – har rejst næsten 1 mio. Pund til at bore efter litium i Cornwall. Den seneste efterforskning har vist sig at være “meget opmuntrende”, og virksomheden planlægger nu yderligere boring, så snart forholdene tillader det.
Jeremy Wrathall, grundlægger af Cornish Lithium og administrerende direktør, udtaler bl.a.: ”Efter Brexit, og efterhånden som Storbritannien begynder at genåbne sin økonomi efter Covid-19-pandemien, fokuserer den britiske regering på at blive verdensførende inden for batteriteknologi og fremstilling af elektriske køretøjer.

Bolivia:
Bolivia har verdens største kendte reserver af Litium, hvilket bredt antages at være blandt det vigtigste motiv bag statskuppet 10. november 2019.
Bolivias tidligere MAS-regering overvågede produktionen af ​​batterier og den første elbil via det statslige selskab Yacimientos de Litio Bolivianos (YLB) i partnerskab med det tyske selskab ACISA. Med aftalen bevarede den bolivianske stat flertalskontrollen.
Med statskuppet er den aftale nu bortfaldet sammen med utallige andre statslige projekter. Jeanine Añez’s kupregering har allerede annonceret deres planer om at få flere multinationale selskaber til at udnytte litium resurserne i Salar de Uyuni, de store saltsletter i Potosí, som er rige på det efterspurgte mineral.
Allerede i marts skrev kupregimets udenrigsminister Karen Longaric til Elon Musk at «enhver korporation som De eller Deres selskab kan bringe til vores land vil blive modtaget med taknemmelighed».

Elon Musk:
En twitter bruger skrev, at det USA-organiserede kup mod Evo Morales i Bolivia blev gennemført netop for at få fat i landets lithium. Da Elon Musk twittede tilbage:
“Vi kupper hvem vi vil! Lev med det!” (“We will coup whoever we want! Deal with it.” – Elon Musk (@elonmusk) July 25, 2020)
At Topchefen i Tesla og Space-X Elon Musk sendte dette opsigtsvækkende twit om kuppet i Bolivia skabte selvsagt en twitterstorm.
Musk regnes i dag som den 31. rigeste og Litium-industrien som han tjener på vil plyndre resurserne i Potosí som de spanske conquistadorer tidligere plyndrede sølvet.

Kilder:
https://www.business-live.co.uk/enterprise/hunt-lithium-could-become-21st-18562001
https://steigan.no/2020/07/teslas-elon-musk-vi-kupper-hvem-vi-vil/
https://www.telesurenglish.net//news/elon-musk-confesses-to-lithium-coup-in-bolivia-20200725-0010.html
https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-06-24/battery-metals-at-risk-of-supply-snags-as-demand-surges-un-says

Toksicitetstendenser i E-Affald: En sammenlignende analyse af metaller i kasserede mobiltelefoner

Narendra Singh, Huabo Duan, Oladele A. Ogunseitan, Jinhui Li og Yuanyuan Tang. December 2019
Abstrakt
Mobiltelefoner og forskellige elektroniske produkter bidrager til verdens hurtigst voksende kategori af farligt affald med internationale konsekvenser. Vi undersøgte tendenserne i potentielle virkninger for menneskers sundhed og økotoksiciteten af affaldsmobiltelefoner gennem kvantitative livscykluskonsekvensanalyser (LCIA) metoder og lovgivningsmæssige samlede tærskelkoncentrationer. En markedsdominerende prøve af grundlæggende telefoner og smartphones fremstillet af affald fra 2001 til 2015 blev analyseret for toksicitetstendenser baseret på 19 kemikalier. Resultaterne af LCIA (ved hjælp af USEtox-modellen) viser en stigning i den relative masse af giftige materialer over den 15-årige periode. Vi fandt ingen væsentlige ændringer i brugen af giftige komponenter i grundlæggende telefoner, mens smartphones indeholdt en statistisk signifikant stigning i indholdet af giftige materialer fra 2006 til 2015. Nikkel bidrog med den største risiko for kræftfremkaldende stoffer i mobiltelefoner, men bidragene fra bly og beryllium var også bemærkelsesværdige. Sølv, zink og kobber indhold var forbundet med ikke-kræft sundhedsrisici. Kobberkomponenter ved 45.818-77.938 PAF m3/kg dominerede økotoksicitetsrisici i mobiltelefoner. Samlet set fremhæver disse resultater den stigende betydning af at overvåge tendenser i materiale anvendelsen til fremstilling af elektroniske produkter og elektroniske affaldshåndteringsprocesser, som bør forhindre menneskers og miljøets eksponering for giftige komponenter.
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/02/1-s2.0-S0304389419308519-main-Toxicity-trens-in-E-Waste.pdf

Børn, der udvinder kobolt under slave-lignende forhold, stiger i takt med at den globale efterspørgsel efter råstoffer til batterier stiger.

24.juli 2018.
Lauren Armistead, der forsker for Amnesty International i Den Demokratiske Republik Congo fortæller her om arbejdet i minerne.
“Ofte er børnene ikke selv involveret i minegravene, men de vil blive engageret i opgaver som knusning, transport, sigtning og transport af tunge byrder.”
Et UNICEF-skøn fra 2014 er at 40.000 børn arbejdede ulovligt i de congolesiske miner. En alvorlig undervurdering i betragtning af stigningen i den globale efterspørgsel.
Hun fortæller, at “Børn er undertiden arbejder 12 timer eller mere.” sagde hun.
https://www.abc.net.au/news/2018-07-25/cobalt-child-labour-smartphone-batteries-congo/10031330

Congolesiske kobolt problemer
Kobolt kan ikke undværes i nutidens batterier og en af verdens mest eftertragtede råvarer. Mens de store producenter af elbiler, mobiltelefoner og computere frygter mangel, arbejder børn i de congolesiske miner for at forsyne dem med det blå metal.
https://www.lmd.no/2020/07/kongolesiske-koboltproblemer/

Global Material Resources Outlook to 2060 – Økonomiske drivkræfter og miljømæssige konsekvenser

“Vækst i materialeforbruget kombineret med miljø konsekvenserne ved materialeudvinding, forarbejdning og affald, vil sandsynligvis øge presset på ressourcegrundlaget for vores økonomier samt true den fremtidige velfærds gevinst. Denne Outlook kan hjælpe beslutningstagere med at forstå den retning hvor vi er på vej hen og være med til at vurdere, hvilke politikker der kan understøtte en mere cirkulær økonomi.” Angel Gurría, OECD Secretary-General.

Rapporten fra OECD, udgivet 12. februar 2019 præsenterer globale fremskrivninger af materialeanvendelse og deres miljømæssige konsekvenser og giver et kvantitativt udsigter til 2060 på globalt, sektorielt og regionalt niveau for 61 forskellige materialer (biomasseressourcer, fossile brændstoffer, metaller og ikke-metalliske mineraler). Den forklarer de økonomiske drivkræfter, der bestemmer afkoblingen af ​​økonomisk vækst og materialeforbrug, og vurderer, hvordan de forventede skift i sektorspecifik og regional økonomisk aktivitet påvirker brugen af ​​forskellige materialer. Fremskrivningerne omfatter både primære og sekundære materialer, hvilket giver en dybere forståelse af, hvad der driver synergierne og afvejningen mellem udvinding og genanvendelse. Rapporten fremskriver en fordobling af den globale brug af primære materialer mellem i dag og 2060. Befolkning og konvergerende indkomstvækst pr. indbygger driver væksten i materialeforbrug. Strukturelle ændringer, især i ikke-OECD-lande, og teknologiforbedringer dæmper dog delvist denne vækst. Metaller og ikke-metalliske mineraler forventes at vokse hurtigere end andre typer materialer.
Kilder:
https://www.oecd.org/environment/global-material-resources-outlook-to-2060-9789264307452-en.htm
Et resume af rapporten får du her (24 sider):
https://www.oecd.org/environment/waste/highlights-global-material-resources-outlook-to-2060.pdf

Ulovligt guld fra Amazonas ender i vores mobiltelefoner 🤨

Trods grønne løfter bruger Apple, Microsoft og Google guld i deres produkter, der stammer fra ulovlig udvinding i regnskoven. Det afdækker undersøgende journalister i Brasilien i en ny undersøgelse. (1)

Både mobiltelefoner fra Apple og Microsoft, og serverne hos Google og Amazon, indeholder nemlig guld der er udvundet ulovligt i Amazonas, til skade for både klimaet og oprindelige folk.

I 2020 og 2021 købte de fire teknologigiganter guld fra forhandlere i Italien og Brasilien, der har fået guld fra ulovlig udvinding i den brasilianske regnskov, viser en ny undersøgelse fra det brasilianske medie Reporter Brasil.

Det sker til trods for, at virksomhederne alle lover forbrugerne, at deres produkter er både etiske og bæredygtige.

“Vi gør det rigtige, også når det ikke er let”, skriver Apple for eksempel på sin hjemmeside. (2)

Den ulovlige minedrift fører både til afskovning og miljøforurening af regnskovens floder.

Der er eksempler på at de oprindelige folk, der bor tæt på den ulovlige minedrift, bliver blyforgiftede, og at kriminelle organisationer med tilknytning til mineprojekterne dræber civile (3) som følge af konflikter omkring mineprojekterne, skriver Reporter Brasil.

Det rapporterer Danwatch den 12. august. (4)

Danwatch har tidligere afdækket, at der ligger børnearbejde (5) bag det guld, der indgår i vores mobiltelefoner, og at vores smarttelefoner suger det sidste vand ud af verdens tørreste ørken. (6)

Kilder:
1) https://reporterbrasil.org.br/2022/07/exclusivo-apple-google-microsoft-e-amazon-usaram-ouro-ilegal-de-terras-indigenas-brasileiras/
2) https://www.apple.com/compliance/
3) https://g1.globo.com/rr/roraima/noticia/2022/05/10/comunidade-yanomami-vive-em-clima-de-medo-e-inseguranca-um-ano-apos-ataque-de-garimpeiros.ghtml
4) https://danwatch.dk/ulovligt-guld-fra-amazonas-ender-i-vores-mobiltelefoner/
5) https://old.danwatch.dk/undersogelse/boerneguld-i-din-mobil/
6) https://danwatch.dk/undersoegelse/vores-elbiler-og-smartphones-suger-vandet-ud-af-verdens-toerreste-oerken/

Miljøbelastning og elektronisk affald 

I 2017 blev det estimeret at vi i 2021 vil producere elektronikaffald svarende til vægten af 5200 Eiffeltårne – ca. 52 millioner tons e-affald. (1)
Det blev dog allerede overgået i 2019, hvor vi producerede mere end 53 millioner tons e-affald. Estimatet for 2030 hedder nu ca. 75 millioner tons e-affald. (2)Det fremgår af de rapporter som Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) har udarbejdet. ITU er FN’s specialiserede agentur for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). (3)
Stærkt stigende forbrug af elektrisk og elektronisk udstyr
Forbruget af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) er stærkt forbundet med den globale økonomi. Forbruget er knyttet til en forbedret levestandard, men produktion og brug kan være meget ressourcekrævende, hvilket også illustrerer en modsætning til samme forbedrede levestandard. I gennemsnit stiger den samlede vægt (ekskl. solcellepaneler) af det globale EEE-forbrug årligt med 2,5 millioner tons (Mt). Efter brugen bortskaffes EEE, hvilket genererer en affaldsstrøm, der indeholder både farlige og værdifulde materialer.
Stærkt stigende e-affald
Affaldsstrømmed omtales som e-waste (e-affald) eller Waste Electrical and Electronic Equipment (WEEE), et udtryk, der hovedsageligt bruges i Europa.I 2019 genererede verden 53,6 Mt e-affald, et gennemsnit på 7,3 kg pr. indbygger. Den globale generation af e-affald er vokset med 9,2 Mt siden 2014 og forventes at vokse til 74,7 Mt i 2030 – næsten en fordobling på kun 16 år. (Se fig. 1)

Europa har den største mængde e-affald
Den voksende mængde e-affald er primært drevet af højere forbrug af EEE, korte livscyklusser og få reparationsmuligheder. Asien genererede den højeste mængde e-affald i 2019 på 24,9 Mt, efterfulgt af Amerika (13,1 Mt) og Europa (12 Mt), mens Afrika og Oceanien genererede henholdsvis 2,9 Mt og 0,7 Mt. Europa rangerede højest på verdensplan med hensyn til e-affaldsproduktion pr. indbygger med 16,2 kg pr. indbygger. (Se fig. 2)

Reguleringer er ikke altid juridisk bindende
Pr. oktober 2019 har 78 lande enten en politik, lovgivning eller regulering for e-affald. Hermed er 71% af verdens befolkning dækket ind. Det er en stigning på 5 % fra 66 % i 2017. Men dækningsgraden kan dog være misvisende, da den kan give indtryk af, at der ikke er meget mere at gøre i forhold til at regulere e-affald. Men i mange lande er politikker ikke-juridisk bindende strategier, men kun programerklæringer.
Slap håndhævelse af aftalerne
Selv i lande, hvor der er vedtaget juridisk bindende politikker, er håndhævelse et problem. I EU er spændet af indsamlet e-affald i forhold til det, der er blevet markedsført, fra 12 % på Malta til 26 % på Cypern til 56 % i Sverige til 58 % i både Polen og Østrig til 61 % i Ungarn. Kun Estland (82 %) og Bulgarien (79 %) er over det juridisk bindende mål på 65 %, der er fastsat i fællesskab i Den Europæiske Union (SCYCLE-data, upubliceret).
Eksempler (4)
Genereret e-affald (kt) (2019):

Danmark: 130; Sverige: 208; USA: 6918
Genereret e-affald (kg pr. indbygger) (2019):
Danmark: 22.4; Sverige 20,1; USA: 1020
Dokumenteret e-affald indsamlet og genbrugt (kt):
Danmark: 70 (2017); Sverige: 142 (2017); USA: 1020 (2017)
Kilder:
1) https://www.itu.int/en/ITU-D/Environment/Pages/Toolbox/Global-E-waste-Monitor-2017.aspx
2) The Global E-waste Monitor 2020, Quantities, flows, and the circular economy potential:
https://www.itu.int/en/ITU-D/Environment/Documents/Toolbox/GEM_2020_def.pdf
3) Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU): ITU er FN’s specialiserede agentur for informations- og kommunikationsteknologi. Organisationen blev grundlagt i 1865 for at facilitere samspillet mellem de internationale kommunikationsnetværk, allokerer det globale radiospektrum og satellitbaner, udvikler de tekniske standarder, der sikrer, at netværk og teknologier kan forbinde hinanden. ITU arbejder også for at forbedre adgangen til IKT over hele verden.
4) Se (2) fra side 104 og frem.

Japansk firma vil genanvende 7000 ton elbilbatterier årligt

Sumitomo Metal Mining, der blandt andet leverer elbilbatterier til Tesla Motors, vil nu også være med på bølgen om at genanvende brugte elbilbatterier.
Udmeldingen kommer i det japanske nyhedsmedie Nikkei Asia, hvor firmaet hævder at være de første i verden med en helt ny proces til at genbruge batterierne. Hvad processen består i er der endnu kun få oplysninger om, men der er ikke tale om at bruge kemikalier som konkurrerende aktører, herunder de japanske konkurrenter JX Nippon Mining & Metals og Umicore.
Sumitomo Metal Mining vil derimod knuse batterierne og opvarme det resterende “pulver”, mens de skruer på ilttilførslen. Det skulle gøre det muligt at udvinde kobber, nikkel, kobolt og lithium.
Fokus på kobolt
Ifølge firmaet vil de have en genanvendelsesfabrik klar i 2023, hvor 7000 ton batterier bliver behandlet hvert år. I processen vil de udvinde 200 ton kobolt fra batterier med nikkel-mangan-kobolt katoder – og den mængde er nok til 20.000 elbiler.
Især kobolt-udvinding er elbilernes dårlige samvittighed, da det ofte sker i U-lande med store sociale og helbredsmæssige konsekvenser. For eksempel bliver en tredjedel af verdens kobolt leveret af minearbejdere i Congo. Blandt dem er 40.000 børn.
Svenske firmaer er med på bølgen
I takt med den voksende efterspørgsel på elbiler er priserne på metaller til batterier også steget voldsomt. Lithium-prisen er mere end fordoblet på et år, hvor prisen nu er på 30 dollars per kilogram.På samme tid har flere firmaer meldt ud, at de går i gang med at bygge fabrikker til genanvendelse, herunder flere svenske aktører som Stena Recycling og Northvolt.
Hænger sammen med udmeldingen sidste år fra EU, der vil kræve, at mindst 12 procent kobolt og 4 procent lithium og nikkel er genanvendt i batterier til elbiler i 2030.
Sumitomo Metal Mining har i øvrigt regnet på omkostningerne ved sin teknik til genanvendelse og oplyser til Nikkei Asia, at priserne på lithium skal helt ned på 5-5 dollars per kilogram, før det ikke kan betale sig at genanvende batterier.
Kilder:
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/udland/japansk-firma-vil-genanvende-7000-ton-elbilbatterier-%C3%A5rligt/ar-AARuEhC?ocid=msedgntp

Eksport af Elbiler øger risikoen for en bølge af ‘katastrofale’ skibsbrande

Den stigende efterspørgsel efter elbiler risikerer at forårsage en bølge af brande på fragtskibe, da de ikke er designet til at transportere lithiumbatterier sikkert, advarer et stort forsikringsselskab.

Større skibe, der transporterer op til 8.000 køretøjer ad gangen, koncentrerer risikoen for brand fra lithiumbatterier, som generelt er sikre, men de udvikle varme og brænde, hvis de er defekte.
Advarslen kommer to måneder efter, at en biltransportør brød i brand og sank i Atlanterhavet og tog 4.000 Volkswagen-køretøjer med sig, herunder Porches og luksus Bentley-køretøjer.
Ældre skibe er udstyret med brandindeslutningssystemer, der ikke er designet til at klare kemiske brande, advarer en rapport om forsendelsesstab fra forsikringsselskabet Allianz.
Rapporten fremhæver: “Lithium-batterier er en ny risiko for både containerskibe og bilransportskibe, som transporterer et stigende antal elektriske køretøjer, da eksisterende modforanstaltninger muligvis ikke reagerer effektivt i tilfælde af en brand.”
Kilder:
https://www.telegraph.co.uk/business/2022/05/10/electric-cars-risk-wave-catastrophic-fires-cargo-ships/
Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/sundhedsrisici-ved-elektromagnetisk-straaling/den-elektromagnetiske-straaling-i-hybrid-og-elbiler/
Se dokumentaren:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/dokumentar-prisen-paa-groen-energi/

Det digitale kulstof aftryk

Danmark har gennem de sidste 25 år ikke reduceret sin CO2 udledning. Udrulningen af 5G netværket gør det ikke bedre

FN-panelet IPCC’s nye rapport (1) viser, at menneskelige handlinger stadig har potentiale til at bestemme klimaets fremtid. Det står klart, at kuldioxid (CO2) er den vigtigste drivkraft bag klimaændringerne, selv om andre drivhusgasser og luftforurenende stoffer også påvirker klimaet.
“Stabilisering af klimaet vil kræve stærke, hurtige og vedvarende reduktioner i drivhusgasemissionerne og nå netto nul CO2 Emissioner. Begrænsning af andre drivhusgasser og luftforurenende stoffer, især metan, kan have fordele både for sundhed og klima,” siger Co-Chair Panmao Zhai fra IPCC Working Group I.
Danmark er tilsyneladende et af de mest energieffektive lande, når man undersøger, hvem der udleder mest og mindst CO2 per 1000 dollars økonomisk værdi.

Udviklingen af CO2 i de sidste 25 år

Udviklingen i CO2 udledningen
Ser vi på udviklingen i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ser billedet helt anderledes ud som det fremgår af illustrationen fra artiklen i Punditokraterne. (2) Det fremgår at nogle af de umiddelbart værste miljøsyndere samtidig er nogen af dem, der har ryddet mest op gennem de sidste 25 år. Danmark har ikke reduceret sin udledning af CO2.
5G og CO2
Med sit engagement med bla. udrulningen 5G netværket, hvor 2020 Environmentally Sustainable 5G Deployment Report viste (3), at når 5G erstatter de ældre netværk, forventes energiforbruget at stige 61 gange mellem 2020 og 2030 på grund af de nye elementer, der anvendes i 5G-netværket parret med den enorme spredning af antenner. Hertil kommer alle de energislugende devices i form af Internet of Things (IoT). Udrulningen af 5G har fra starten været tænkt som et vækstpotentiale og koblet sammen med netop IoT.
Kilder:
1) https://www.ipcc.ch/2021/08/09/ar6-wg1-20210809-pr/
2) http://punditokraterne.dk/2021/09/28/emissioner-i-verden-hvordan-bedoemmer-man/
3) https://www.datacenter-forum.com/datacenter-forum/5g-will-prompt-energy-consumption-to-grow-by-staggering-160-in-10-years
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/

Det offentlige køber stadig ikke grønt

Trods intentioner om at gøre udbud og indkøb i det offentlige grønnere, oplever virksomhederne stadig, at prisen er eneste faktor, når det offentlige køber ind.
Når det offentlige bestiller kommunale veje, it-udstyr eller nye maskiner, bliver der alt for sjældent stillet krav til det miljømæssige aftryk af indkøbet. Det mener i hvert fald udbyderne, der efterlyser, at deres grønne alternativer kan gøre sig gældende i udbuddene.
“Økonomien er stadig for vigtig i udbuddene, og den tænkes ikke til ende,” vurderer eksempelvis adm. direktør i it-leverandøren 3Stepit, Allan Juhl. Han peger på, at produktets totale omkostninger i levetiden for eksempel stadig overses i mange udbud.
“Politisk siger man hele tiden, at der skal prioriteres grøn omstilling, men det udleves kun i mindre omfang i virkeligheden,” tilføjer Lars Kim Jørgensen, direktør for asfaltdivisionen i entreprenørkoncernen Arkil.
Langt mellem grønne udbud
Der er langt mellem grønne udbud i det offentlige, siger en forsker, der i sin ph.d er ved at undersøge bæredygtige elementer i offentlige indkøb. Mellem 10 og 44 pct. indeholder bæredygtighed, skriver Børsen.
“Vores billede er også, at det er meget begrænset, hvor meget man anvender grønne udbudskriterier,” vurderer ph.d.-studerende Bjarke Lund Sørensen.
De offentlige indkøb udleder ifølge en rapport, som Økonomistyrelsen udgav i 2020, 12 mio. ton CO2 årligt. Heraf udledes omkring en tredjedel indenlands, mens producenter og transportører i udlandet er ansvarlige for den øvrige udledning fra produkterne. Til sammenligning udledte de danske husholdninger i 2020 14 mio. ton CO2.
Kilder:
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/virksomheder-det-offentlige-kober-stadig-ikke-gront

Den ubelejlige sandhed: Hvad har 5G og klimapolitik med hinanden at gøre.

Rundt om i verden er udrulningen af 5G mobilnetværket i fuld gang. Samtidig er konsekvenserne af den førte klimapolitik – i hvert fald i Europa – ved at vise sig på en endnu mere barsk måde end tidligere. Men hvad har 5G og klimapolitik med hinanden at gøre?

Grønne digitale løsninger? Det hænger ikke sammen!!! Vi hører igen og igen, at ny teknologi skal være en del af løsningen for et bedre miljø med såkaldte grønne digitale løsninger som det bla. fremgår af Gate21’s mål for grøn omstilling (1). Her er ingen tvivl om at digitale løsninger, Internet of Things (IoT) og dermed et kommende 5G netværk er en del af løsningen.

Desværre forholder det sig lige modsat
Udrulningen af 5G netværket betyder, udover at være en fare for folkesundheden, et behov for enorme mængder af energi og dermed endnu mere udslip af CO2. Et udslip som vi – i hvert fald på papiret – ønsker at reducere hurtigst muligt. Den 7. maj 2021 blev regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, enige om en reduktion af drivhusgasserne med 50-54 procent i 2025. (2) Det hænger vist ikke sammen.
Uhindret adgang til mobilmaster og ‘small cells’
Montgomery County Council, USA, er ved at vedtage en lovgivning der vil tillade uhindret adgang i regionen for opsætning af 5G mobilmaster skrev Theodora Scarato, Executive Director for Environmental Health Trust, sammen med Susan Eisendrath, MSc i folkesundhed, en kronik til Maryland Matters, der omhandler de klimamæssige konsekvenser. (3)
Folketinget vedtog den 3 dec. 2020 en lignende lov der giver en lempeligere adgang til at etablere mobilmaster og ‘small cells’ med begrænset rækkevidde til brug for f.eks. et 5G-netværk. Mobilselskaberne kan nu opsætte 5G antenner på dit hus eller på din matrikel uden at du kan sige nej tak! (4) (5)

En ubelejlig sandhed
”Det er en ubelejlig sandhed, at den trådløse revolution fremmer det skyhøje elforbrug på vores planet, med en fænomenale vækst i internettrafikken, hvilket øger energibehovet.
Data bekræfter, at et uhæmmet 5G samt milliarder af nye devices til Internet of Things (IoT) eksponentielt kan øge vores energiforbrug og fremskynde klimaforandringerne. Green America’s 2020-rapport viste, (6) at mens teleindustrien har gjort fremskridt med at reducere brugen af fossile brændstoffer, er der meget mere arbejde at gøre.
Der forventes at være installeret 70,2 millioner ’small cells’ og antennemaster over hele verden inden 2025, (7) 500 milliarder internetforbundne enheder inden 2030 ( 8 ) samt en 60% vækst om året i produktionen af trådløse perifere enheder som højttalere, devices samt bærbare enheder. (9) Mens elektronikken er blevet mere energieffektiv, er virkeligheden, at disse gevinster simpelthen ikke kan følge med den massive spredning af “smart devices”.

5G er et energisvin
5G sendemaster vil forbruge op til dobbelt så meget (eller mere) strøm sammenlignet med 4G. (10) Faktisk udsendte GSMA, der repræsenterer 750 mobiloperatører overalt i verden, en rapport (11) med en “opfordring til handling” vedr. behovet for at skabe energiineffektiv infrastruktur for at holde trit med den op til 1.000 gange større stigning i datatrafikken og den massive infrastruktur til at klare det.
2020 Environmentally Sustainable 5G Deployment Report viste, (12) at når 5G erstatter de ældre netværk, forventes energiforbruget at stige 61 gange mellem 2020 og 2030 på grund af de nye elementer, der anvendes i 5G-netværk parret med den enorme spredning af antenner.
At boykotte en ny 5G-telefon, vil måske være det smarteste du nogensinde har gjort, som det hedder i den australske WeAreNotSAM kampagne mod et kommende 5G netværk.
Kilder:
1) https://www.gate21.dk/groen-omstilling-i-2030/
2) https://sustainreport.dk/nyheder/ny-aftale-om-co2-udledning-for-2025/
3) https://www.marylandmatters.org/2021/07/12/opinion-allowing-unfettered-access-to-build-cell-towers-in-the-name-of-5g-is-bad-policy/
4) https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l42/20201_l42_som_vedtaget.pdf
5) Uddrag fra konklusionen på det Høringssvar som Folkebevægelsen VITA (tidl. Folkebevægelsen Nej til 5G) indsendte: ”Det er stærkt beskæmmende at være vidne til, hvorledes meget betydelige økonomiske og politiske interesser kan bevirke, at den danske stat viger fra at varetage sin funktion som beskytter og håndhæver af folkesundheden og vitale miljøforhold.Retsreglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-retten omkring disse forhold er klare, og frembyder ikke nogen rimelig juridisk tvivl om, at den danske stat ikke kan gennemføre en lovgivning som foreslået med det foreliggende høringsudkast uden at forbryde sig imod disse grundlæggende forpligtelser”
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/08/200801-h%C3%B8ringssvar.pdf
6) https://www.greenamerica.org/sites/default/files/2020-06/Clean%20Energy%20Calling%20Report%20-%20Green%20America%202020.pdf
7) https://www.smallcellforum.org/press-releases/market-status-apac-north-america-lead-network-densification-2021/ 8) https://www.cisco.com/c/en/us/products/collateral/se/internet-of-things/at-a-glance-c45-731471.html
9) https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
10) https://www.fiercewireless.com/tech/5g-base-stations-use-a-lot-more-energy-than-4g-base-stations-says-mtn
11) https://www.gsma.com/futurenetworks/wiki/energy-efficiency-2/
12) https://www.datacenter-forum.com/datacenter-forum/5g-will-prompt-energy-consumption-to-grow-by-staggering-160-in-10-years

Den grønne omstilling kræver mindst en firedobbelt stigning i udvinding af mineraler og metaller, men genbrug i den grønne omstilling er “latterligt lavt”

“Der er ikke tale om nogen energiomstilling. Der har været én omstilling fra bæredygtigt forbrug af ressourcer til masseforbrug og permanent og konstant vækst,” siger Alexander Dunlap, som er postdoctoral fellow ved Oslo Universitet, og han tilføjer:
“Alt dette er meningsløst, indtil vi faktisk reducerer vores forbrug og produktion.”
Et “latterligt” lavt niveau af genbrug
Vindmøllerne, solcellerne og elbilerne sviner faktisk og er en klimabelastning både før, under og efter deres levetid, pointerer Dunpal. Grøn teknologi kræver masser af materialer – fra stål og beton til litium og kobolt. Når de er udtjent vil de efterlade giftigt el-skrald. EU’s planer, der indebærer omkring 100.000 nye vindturbiner i 2050, vil eksempelvis generere 730.000 tons el-affald, påpeger Dunlap.
Ifølge ham er der et “latterligt” lavt niveau af genbrug i grøn teknologi. Derfor er der udsigt til en omfattende jagt på alle de mineraler, metaller og øvrige materialer, der er nødvendige for at bygge den grønne teknologi.
Det materielle forbrug skal reduceres ikke øges
“Overordnet kræver den grønne omstilling mindst en firedobbelt stigning i udvinding af mineraler og metaller,” forklarer Peer Schouten, som er seniorforsker ved DIIS.
De nuværende klimapolitikker i verden vil kræve 15 millioner tons mineraler og metaller til omstillingen. Hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, er mængden på omkring 28 millioner tons. Det kan sammenlignes med de cirka syv millioner tons, der er anvendt til teknologierne i dag.
“På den måde passer den grønne omstilling ind i et mønster, hvor vi øger mængden af natur, som vi omdanner til industrielle materialer i stedet for at reducere vores materielle forbrug,” understreger Peer Schouten.
Det skrev Global Nyt den 7. dec. 2021 (1)
Kilder:
1) https://globalnyt.dk/hvis-du-troede-den-groenne-omstilling-er-groen-saa-tro-om-igen/
Se mere her:
Smart er ikke Smart: Massive stigninger i 5G-udstyr = Massive stigninger i energiforbrug
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/smart-er-ikke-smart/
Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoe-konsekvenser/den-digitale-teknologis-miljoepaavirkninger-i-europa/

Ask not what the Internet can do for you. Ask how to reduce our Internet footprint.

Om at synliggøre Internettets sande omkostninger. Så længe du ikke ved, at du er en del af problemet, kan du heller ikke være en del af løsningen.

Hvis hver eneste smartphone bruger begyndte at undersøge et af de kemiske stoffer som en smartphone består af og herefter delte deres viden med klassekammerater og kolleger, vil Internettets sande omkostninger begynde at blive synlige for alle.
På den måde kunne vi begynde at reducere en smartphones fodaftryk på miljø og klima.
Ingeniørerne kunne beregne miljøomkostningerne, når vi f.eks. “opgraderer” til en ny enhed eller et nyt program. Ofte kræver et nyt program en ny computer og herefter en ny printer, begge med inkorporeret energiforbrug og giftstoffer. Vi kunne også reparere det, vi allerede har.

Katie Singer har sat sig for at være en del af løsningen. Hun skriver om den energi, udvinding af giftigt affald og drivhusgasser, der er involveret i fremstillingen af computere og smartphones, telekommunikationens infrastruktur, elbiler samt andre elektroniske teknologier. Hun mener, at hvis enhver smartphone-bruger begyndte at forstå forsyningskæden i produktionen af en smartphone, kunne vi også begynde at ændre vores adfærd. (1)

Hvordan alle fodaftryk er forbundet
Hver eneste sms, videostream, Facebookopslag, Googlesøgning, GPS søgning, onlinekøb og øvrige online aktiviteter engagerer et internationalt netværk af datalagringscentre, der forbruger enorme mængder drivhusgas til elektricitet. Fremstillingen af hver eneste tablet, “smart”-phone, og alle mulige andre “smart”-devices til vores “Smart Houses” som “energibesparende” Internet of Things (IoT) forbundne køleskabe eller “zero emission”-køretøjer starter med udvinding af naturressourcer, herunder kul, kobber, kvarts, coltan, cobalt, lithium, petroleumskoks og fracked naturgas. Alle er afhængige af raffinaderier, CO2-emitterende kraftværker, atomkraftværker, kemiske anlæg, stålværker, metalværker, langsomt brændende flis samt fabrikker af enhver art.
Hver eneste energislugende, giftaffald samt drivhusgas udledende operation afhænger af alle andre. De forbinder hinanden ved hjælp af et netværk af kraftledninger, rørledninger til naturgas, fragtskibe, fly, tog, lastbiler, skibsfart, lufthavne, jernbaner, motorveje, telekommunikationsnetværk og datalagringscentre for tilsammen at udgøre en gigantisk global superfabrik. At blive opmærksom på alle disse ubelejlige sandheder er en personlig oplevelse. Men at mindske vores fodaftryk kræver kollektiv handling.

Hvad kan du selv gøre
Ved at kende til disse risici, konsekvenser samt omkostninger kan vi som forbruger insistere på, at producenterne prioriterer mere sikre kemikalier, beskytter deres arbejdere samt beskytter miljøet frem for kun at se på deres egen fortjeneste. Vi kan vælge at købe produkter der udelukkende har indbygget genbrug og reparationsmuligheder, samt med mulighed for en nem og sikker udskiftning af batterier. (2)

Hvad er “væsentlige” onlineaktiviter?
Vi kunne også begynde at se på, hvad der faktisk er “væsentlige” onlineaktivitet. Hver eneste bruger kan spørge sig selv: “Hvor bruger jeg medierne alt for meget?” og sætte sine egne grænser. F.eks. bruger en YouTube-video 24-60 billeder pr. sekund plus lyd. En 30 sekunders video kræver typisk mere data og bruger mere energi end et 3MG-billede. Begræns derfor videoer og store fotos til særlige lejligheder. For at motivere til at reducere vores internetaftryk kunne vi f.eks. afholde konkurrencer mellem skoler, virksomheder og kvarterer osv.. I artiklen (3) der oprindelig blev trykt i Wall Street International Magazine findes flere kildehenvisninger. (4)
Kilder:
1) Katie Singers seneste bog er An Electronic Silent Spring. Hun skriver bl.a. om natur, demokrati og teknologi i Wall Street International Magazine.
Se også:
www.DearGreta.com og www.ElectronicSilentSpring.com
2) På siden www.ourweb.tech/campaign kan du finde mere om Internets energiforbrug, farer for arbejdstagere, drivhusgasser og giftigt affald.
3) https://www.ourweb.tech/letter-3/
4) https://wsimag.com/science-and-technology/63710-behind-our-screens

CO2-udledning fra datacentre overgår flybranchen før coronakrisen.

Datacentrenes strømforbrug stiger hvert år med seks procent, som blandt andet gør det muligt at streame og bruge internettet. Der investeres i grøn strøm, og overskudsvarmen fra computerserverne kan genbruges – hvis det ellers er muligt at aflevere den, for ofte ligger datacentrene langt væk fra byerne.
Det skriver Berlingske den 2 9. maj. (1) Videnscentret har tidligere haft behandlet temaet (2)
Stigende strømforbrug
Energistyrelsen har beregnet, at datacentre i 2030 vil stå for 16,5 procent af Danmarks samlede, årlige energiforbrug. I januar 2021 opgjorde Rådgivningsvirksomheden COWI i en rapport til Energistyrelsen, at elforbruget i danske de omkring 50 datacentre i 2020 var på 0,88 terawatttimer (TWh). Det forventes at stige til 4,8 TWh i 2030, 8,76 TWh i 2040 og 12,70 TWh i 2050. COWI understreger, at »fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, idet datacenterbranchen er i hurtig udvikling«.
Danmark satte europarekord i 2020 ift. indkøb af elektronik, hvor der blev købt 17,1 procent mere elektronik. (3)
Siden 2000 er verdens dataforbrug tusinddoblet. Den svenske telegigant Ericsson, som leverer mobil- og netværksudstyr til teleselskaber verden over, anslog i 2020, at omkring 76 procent af al mobiltrafik i verden i 2025 vil være film og videoklip.
Danskernes datatrafik på mobilnettet stiger 40 procent om året, og den samlede datatrafik i TDCs faste og mobile net voksede på et år frem til marts 2021 med 45 procent skriver Berlingske.
Overskudsvarmen
På en ene side skal der bruges mere og mere strøm, på den anden side produceres der mængder af overskudsvarme, som det er svært at komme af med. Bl.a. fordi datacentrene ligger for lagt væk fra mulige aftagere af overskudsvarmen.
EU kræver, at datacentre skal være klimaneutrale i 2030.
Miljømærkning
Siri-kommissionen, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har nedsat, anbefaler at energiforbruget og CO2-udledningen for streamingtjenester, internetbrowsere og it-udstyr miljømærkes, så danskerne lettere kan vælge klimavenligt.
»Vi er simpelthen nødt til at finde løsninger på udfordringerne med klimaaftrykket fra vores digitale færden, hvis tingene ikke skal løbe løbsk. Det er vigtigt, at vi får synliggjort klimaaftrykket for de forskellige it-produkter og services, vi benytter os af, så forbrugerne kan træffe købsbeslutninger på et oplyst grundlag,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og for kommissionen, som håber, at synliggørelsen vil være med til at presse producenterne til at gøre en større klimaindsats.
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens opfattes af mange som det der komme med løsningerne, men som forskere ved University of Massachusetts Amherst i USA for nylig påviste, betyder oplæringen af kunstig intelligens et CO2-udslip på 626.000 ton – næsten fem gange, hvad en gennemsnitlig bil udleder i hele sin levetid, eller hvad der svarer til godt 300 flyvninger mellem New York og San Francisco.
At boykotte en ny 5G-telefon, vil måske være det smarteste du nogensinde har gjort som det hedder i den australske WeAreNotSAM kampagne mod et kommende 5G netværk.
Kilder:
1) https://www.berlingske.dk/virksomheder/presset-vokser-co2-udledning-fra-datacentre-overgaar-flybranchen-foer
2) https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
3) https://www.berlingske.dk/virksomheder/rekordsalg-til-danskerne-af-fladskaerme-og-elektronik-til-hjemmet-i

Med datacentre, der har et større kulstofaftryk end hele luftfartsindustrien, er der brug for at genvurdere fordelene ved den såkaldte smart teknologi.

(frit sammenskriv af Matthew Barton artikel i The Ecologist, 30. april 2020. 0))

Det voldsomme digitale forbrug forværrer den globale opvarmning
De integrerede energiomkostninger ved kommunikationsteknologier og det voldsomme digitale forbrug forværrer den globale opvarmning snarere end at hjælpe med at forhindre det. Det fremgår af den nylige rapport fra Shift Project, Lean ICT, Toward Digital Sobriety. 1)
Rapporten anbefaler et skift fra “lemfældighed til nøgternhed i vores forhold til digitale teknologier” – dybest set ideen om, at enkeltpersoner og virksomheder selv vil kunne begrænse deres køb og brug af udstyr. Men dette er klart i modstrid med de store teknologiske selskabers økonomiske krav og deres markedsføringsstrategier.
Markedet
De økonomiske overvejelser er centrale i den nuværende 5G-udrulning, og de økologiske bekymringer bliver sat ud på et sidespor. At erhvervslivet og teleindustrien misbruger selve ordet ”økosystem” ved at henvise til digitalisering er ikke tilfældigt.
Teleindustrien er profitstyret hvorfor det altid vil være fornuftigt at understrege alle tænkelige og undertiden imaginære fordele. 2) Det kritiske spørgsmål er, kan Smart Tech virkelig afhjælpe kulstofforbruget.
CO2
Der er stigende bekymring for den enorme stigning af elforbruget med indførelsen af 5G. F.eks.: Light Reading, den 30. oktober 2019. 3) Climate Change News citerer forskning, der viser, at telebranchen vil bruge 20 procent af al elektricitet i 2025. 4) The Guardian skriver, at opbevaring af kommunikationsdata alene snart vil have et større CO2-fodaftryk end hele luftfartsindustrien, selv med den lovede brug af vedvarende energi. 5) Antallet af datalagringscentre er vokset fra 500.000 i 2012 til over 8 millioner i dag hertil kommer snart 5G og Internet of Things.
I december 2019 udgav tech-koncernen GSMA og Carbon Trust sammen Enablement Effect Report. 6) Rapporten hævder, at de nye IT teknologier vil reducere den globale kulstofemission med ca. 2.135 millioner tons i 2018, et tal, der siges at svare til de samlede emissioner fra Rusland i 2017. GSMA ignorerer dog konsekvent de indlejrede energiomkostninger f.eks. produktionen af ​​apparater, bortskaffelsen af enheder og problemet med datalagringscentre indgår heller ikke.
Minedriften
I Land Magazine 7) kan man læse om et “betydeligt giftigt økologisk fodaftryk” fra minedrift af sjældne jordartsmineraler til brug for vores smartphones. F.eks. udvinding af kobolt i Afrika og lithium i Argentina, en udvinding der bl.a. involvere slaveri. En udvinding fra havbunden vil true skrøbelige marine økosystemer udover at der vil blive frigivet kulstof, som er lagret i dybhavssedimenter. 8)

Fra The Land Magazine, Issue no.26, 2020

Ozonlaget
Der er nu påbegyndt en opsendelse af mange tusinder satellitter, 9) som skal sikre, at alle dele af jordens overflade dækkes af et hurtigt internet. Elon Musks SpaceX raketter bruger et drivmiddel der producerer tungt sort kulstof, som forbliver i stratosfæren i tre eller fire år og fremmer ozonødelæggende reaktioner. 10) Hertil kommer at næsten alle brændstoftyper udsender aluminiumoxidpartikler og chlorbaserede forbindelser, der også skader ozonlaget. Raketter, der drives af flydende brint og producerer ‘ren’ vanddampudstødning, kan forårsage betydelige kulstofemissioner i selve produktionen af brinten.
Der er planlagt mere end 50.000 satellitter hvilket også bekymrer astronomerne, både hvad angår visuelle forhindringer for deres observationer, men radiofrekvensinterferensen, vil give problemer for deres radioteleskoper. En gruppe astronomer opfordrer til juridisk handling. 11) Metrologerne er ligeledes bekymrede over den potentielle interferens for deres observationer.
Forsigtighedsprincippet
Vi skal hilse bæredygtige og miljøvenlige teknologier velkommen, men det vigtigste er at erkende de reelle farer, der hvor de viser sig og bruge en forsigtighedsstrategi, når det er nødvendigt. Livet på på vores planet er en følsom balance hvor en kortvarighed rentabilitet kan have uigenkaldelige konsekvenser.
Kilder:
0) https://theecologist.org/2020/apr/30/smart-techs-carbon-footprint
1) https://theshiftproject.org/en/article/lean-ict-our-new-report/
2) https://www.theguardian.com/books/2019/oct/04/shoshana-zuboff-surveillance-capitalism-assault-human-automomy-digital-privacy
3) https://www.lightreading.com/asia-pacific/operators-starting-to-face-up-to-5g-power-cost-/d/d-id/755255
4) https://www.climatechangenews.com/2017/12/11/tsunami-data-consume-one-fifth-global-electricity-2025/
5) https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/jul/17/internet-climate-carbon-footprint-data-centres
6) https://www.gsma.com/betterfuture/wp-content/uploads/2019/12/GSMA_Enablement_Effect.pdf
7) http://www.fraw.org.uk/meir/2019/20191109-the_invisible_footprint_of_digital_tech.html
8) https://www.scientificamerican.com/article/seabed-mining-foes-press-u-n-to-weigh-climate-impacts/
9) https://www.space.com/5g-in-space-internet-satellites.html
10) https://www.geekwire.com/2018/rockets-blast-away-ozone-layer-no-biggie-today-watch-skies/
11) https://www.newscientist.com/article/2232324-legal-action-could-be-used-to-stop-starlink-affecting-telescope-images/

5G udrulningen kan forværre klimaændringerne, ifølge det uafhængige regeringsrådgivende organ HCC.

Rapporten fra det uafhængige regeringsrådgivende organ, ‘Le Haut Conseil pour le Climat’ (HCC), (1) viser, at 5G-udrulningen i Frankrig vil resultere i mellem 2,7 og 6,7 millioner tons CO2-ækvivalent i 2030. Det er en betydelig stigning i forhold til teknologisektorens nuværende samlede miljøpåvirkning – ca. 15 millioner tons CO2-ækvivalent. (2)
Den største indvirkning kommer fra fremstillingen af ​​de mange komponenter i 5G-infrastrukturen og de nye enheder, der skal produceres for at bruge den. Disse enheder bruger råmaterialer, der skal udvindes, hvilket medfører flere emissioner.
Det skriver Forbes den 21. december 2020. (3)
5G er et kontroversielt emne i Frankrig, hvor en gruppe af bl.a. grønne parlamentsmedlemmer i september måned bad det franske parlament bad om et moratorium for 5G udrulningen. Senatsrapporten er et forsøg på at imødegå denne indsigelse.
Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan man kan begrænse klimapåvirkningen af ​​5G-implementering. F.eks. at EU bør stille strengere krav til energiforbruget ved elektroniske enheder og til infrastrukturen, der leverer internet.
Anbefalingerne
Den 32 siders lange rapports anbefalinger er opdelt i 5 punkter:
1) Klimaspørgsmålet før udrulningen af teknologier som 5G.
Herunder bl.a.:
– Evaluer nye teknologier med hensyn til klimaet, inden der træffes beslutning om de foranstaltninger, der ledsager deres implementering, samt de økonomiske, økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger (inklusive det materielle fodaftryk) af nye teknologier, inden der træffes beslutning om de ledsagende foranstaltninger deres indsættelse. En sådan vurdering burde have fundet sted for 5G, før man besluttede at tildele de nødvendige frekvenser.
– Opretholde en ambitiøs og fast position inden for Den Europæiske Union og Den Internationale Telekommunikationsunion, så de tekniske betingelser for implementering af 5G i 26 GHz-båndet ikke forstyrrer udforskningssatellitterne i Jord- og vejr analyser.
2) Øg kontrollen af kulstof aftrykket på operatørerne med 5G frekvenser.
Herunder bl.a.:
Mandat i loven om bekæmpelse af affald og cirkulær økonomi (Agec) (4) til at foreslå frivillige forpligtelser i specifikationerne til brug af 5G-frekvenser. Disse forpligtelser skal være til stede forud for tildelingen af ​​de næste 5G-frekvensbånd. For de allerede tildelte frekvensbånd kan der foretages en genforhandling af vilkårene for anvendelse af frekvenserne for at indføre forpligtelser til at kontrollere kulstofaftryk.
3) Hensyn til virkningerne ved efterspørgsel på elektricitet og dets implikationer ved Det Europæiske Handelssystem for emissioner.
Herunder kontrollere, at implementeringen af ​​5G ikke i væsentlig grad ændrer de flerårige energiprogrammer (PPE) på grund af en betydelig stigning i efterspørgsel efter elektricitet. Hvis dette var tilfældet, skal alle overgangsscenarier ændres i overensstemmelse hermed.
4) Påvirk de importerede emissioner, der er relateret til tilbud ved digitalt udstyr.
Herunder bl.a.:
– Implementere alle de områder, der er udviklet af National Digital Council vedr. køreplanen for miljøpåvirkningen af ​​digital teknologi.
– Vedtag standarder inden for EU for reduktion af importerede emissioner relateret til elektrisk og elektronisk udstyr, for emissioner i livscyklusanalyse, for reparationsevne og holdbarhed, ligesom hvad der eksisterer allerede vedrørende den specifikke absorptionshastighed (SAR).
5) Informer, øg opmærksomhed og ansvar på brugere, enkeltpersoner og virksomheder, med god praksis og som undgår affald eller uhensigtsmæssig anvendelse af energi, der er associeret med digitale tjenester.
Herunder bl.a.:
– informere og oplyse brugerne om virkningerne af deres anvendelse af 5G (miljøvisning på terminaler, vejledninger til bedste praksis tilpasset forskellige målgrupper og anvendelser).
– Om nødvendigt bringe spørgsmålet om prioritering af teknologisk udvikling og deres anvendelse ind i den offentlige debat.
Kilder:
1) Det uafhængige regeringsrådgivende organ ‘Le Haut Conseil pour le Climat’ (HCC) offentliggør årlige rapporter om Frankrigs drivhusgasemissioner og om overholdelsen af den emissionsreduktionslinje, den er planlagt. Rapporter, baseret på analyser, vil vurdere de politikker og foranstaltninger, der er på plads, og planlagt samt komme med anbefalinger. HCC vil endvidere offentliggøre en rapport hvert femte år for at støtte udviklingen af Frankrigs nationale kulstofreducerende strategi samt sætte Frankrigs handlinger og forpligtelser i perspektiv i forhold til andre lande.
https://www.hautconseilclimat.fr/
2) https://www.hautconseilclimat.fr/wp-content/uploads/2020/12/haut-conseil-pour-le-climat_rapport-5g.pdf
3) https://www.forbes.com/sites/davekeating/2020/12/21/5g-could-worsen-climate-change-claims-french-government-advisor/
4) Syv måneder efter offentliggørelsen af loven om bekæmpelse af affald og cirkulær økonomi (Agec) er der kun offentliggjort to ud af 103 gennemførelsestekster ifølge den informationsrapport, der blev fremlagt den 30. september.
https://www.journaldelenvironnement.net/article/la-loi-agec-a-pris-beaucoup-de-retard,109838

Jagten på kulstofeffektivitet i batteriforsyningskæderne

En analyse fra TechCrunch+ skrevet af Mark Mills (*)
Mills er seniorforsker ved Manhattan Institute, som, vigtigt at pointere, støttes af Exxonmobil. Det her gengivne afsnit er fra den konkluderende del af artiklen. (1)
“En voksende mængde forskning peger på sandsynligheden for, at en udbredt udskiftning af konventionelle biler med elbiler blot vil have en relativt lille indvirkning på de globale emissioner. Og det er endda muligt, at resultatet ville øge emissionerne.”
Der findes selvfølgelig måder til forbedre nogle af de faktorer, der trækker verden mod en fremtid med stigende emissioner fra el-forsyningskæden: bedre batterikemi (reduktion af nødvendige materialer pr. kilowatt-time lagret energi), mere effektive kemiske processer, elektrificering af mineudstyr og genbrug. Alle disse tilbydes ofte som “uundgåelige” eller “nødvendige” løsninger. Men ingen vil have en væsentlig indflydelse ift. de tidsrammer, der er påtænkt for en hurtig EV-udvidelse (EV=elbiler).
Selvom populære nyhedshistorier ofte hævder et eller andet “gennembrud”, er der intet kommercielt levedygtigt kemisk batteri alternativ, der væsentligt ændrer på størrelsesordenen af ​​de fysiske materialer, der er nødvendige pr. elbil-mile. I de fleste tilfælde flytter en ændring af kemisammensætningen blot byrden.
For eksempel opnås reduktion af brugen af ​​kobolt generelt ved at øge nikkelindholdet. Hvad angår kemi, der eliminerer brugen af ​​aktive atomer af f.eks. kulstof eller nikkel, og i stedet f.eks. bruge mere prosaiske og lavenergi intensive elementer som jern (f.eks. lithium-jern-phosphat-batteriet), har sådanne sammensætninger lavere energitæthed. Sidstnævnte betyder, at et større, tungere batteri er nødvendigt for at opretholde køretøjets rækkevidde. Alligevel er det rimeligt at forestille sig den endelige opdagelse af grundlæggende overlegne klasser af kemiske batterier. Men når det først er valideret, tager det mange år at opskalere industrielle kemiske systemer sikkert. Batterier, der sættes i biler i dag og i den nærmeste fremtid, vil nødvendigvis bruge teknologier, der er tilgængelige nu og ikke teoretisk tilgængelige ud i fremtiden.
Så er der udsigten til at forbedre effektiviteten af ​​de forskellige kemiske processer, der anvendes i mineralraffinerings- og omdannelsesprocesserne. Forbedringer der er uundgåelige, ikke i en lille størrelsesordendel, fordi det er, hvad ingeniører altid gør, og i den digitale æra vil de oftere få succes. Men der er ingen kendte “trinfunktions”-ændringer i horisonten i det velbevandrede felt af fysisk kemi, hvor processer allerede opererer tæt på de fysiske grænser. Sagt på en anden måde er lithium-batterier nu langt forbi de tidlige stadier, hvor man ser hurtige forbedringer i proces- (og omkostnings-) effektivitet og er gået ind i stadiet med trinvise gevinster.
Hvad angår elektrificerende minelastbiler og udstyr, har Caterpillar, Deere og Case (og andre) alle sådanne projekter og har endda et par produktionsmaskiner til salg. Der er lovende designs ude i horisonten til nogle få specifikke applikationer, men batterier er på de fleste områder ikke 24/7 ydende, når der er tale om at drive tungt udstyr. Desuden måles omsætningshastigheden i minedrift og industrielt udstyr i årtier. Miner vil bruge meget oliefyret udstyr i meget lang tid.
Endelig er der genbrug, der almindeligvis foreslås for at afbøde nye krav. Selvom alle batterier var fuldstændigt genbrugte, kunne det ikke komme tæt på at imødekomme den enorme stigning i efterspørgsel, der vil opstå fra den foreslåede (eller påbudte) vækststi for elbiler. Under alle omstændigheder er der uløste tekniske udfordringer med hensyn til effektiviteten og økonomien ved at genanvende kritiske mineraler fra komplekse maskiner, især batterier. Selvom man måske forestiller sig en dag at have automatiserede genbrugsfunktioner, eksisterer der ikke noget der bare ligner lige nu. Og i betragtning af de mange forskellige nuværende og fremtidige batteridesigns, er der ingen klar vej til sådanne muligheder inden for de tidsrammer, politikere og EV-tilhængere har i tankerne.
Kilder:
*) Mark Mills er forfatter til bogen, “The Cloud Revolution: How the Convergence of New Technologies Will Unleash the Next Economic Boom and a Roaring 2020s.” Han er seniorforsker ved Manhattan Institute (MI), fakultetsforsker ved Northwestern University’s McCormick School of Engineering.
Det er dog vigtigt at påpege at Manhattan Institute (MI) bl.a. støttes af Exxonmobil. MI’s officielle holdning til klimaændringer er, at mens instituttet og dets seniorstipendiater accepterer klimavidenskab, tror de ikke på, at foreslåede løsninger er eller vil være effektive. De fokuserer primært på de økonomiske konsekvenser af klimaændringspolitikker og ikke miljøpåvirkningen. MI mener problemet med klimaændringer bliver overdrevet især af politikerne, og at der er andre problemer, der fortjener vores opmærksomhed. Da klimaændringer ikke er konkrete, bør politiske forslag ifølge instituttet fokusere på emner, der udgør konkrete problemer nu, såsom overforbrug af antibiotika. Det fremgår bl.a. af ‘Climate of Denial’.
Se mere her:
a) https://www.climateofdenial.org/pauple_helpie/manhattan-institute/
b) https://blog.ucsusa.org/elliott-negin/exxonmobil-still-bankrolling-climate-deniers/
Mere om Mills her:
https://www.climateofdenial.org/pauple_helpie/mark-p-mills/
1) https://techcrunch.com/2021/08/22/the-tough-calculus-of-emissions-and-the-future-of-evs/

Energimonsteret

Op til en tredobling af energiforbruget med 5G netværket

På et tidspunkt, hvor der skal ske en voldsom reduktion af vores CO2 udslip for at bekæmpe klimaforandringerne, udruller teleselskaberne et 5G netværk, der udover at være en fare for folkesundheden, kræver enorme mængder energi. Det hænger vist ikke sammen.

Ifølge en rapport fra marts 2020 vil energiomkostningerne ifølge MTN Consulting vokse endnu mere ved højere frekvenser pga. behovet for flere antenner og samt et tæt netværk af mindre antenner (small cells). Edge-beregningsfaciliteter, der er nødvendige for at understøtte den lokale håndtering og nye Internet of Things (IoT) tjenester, vil ligeledes føre til stigning af det samlede netværksstrømforbrug.
Præcise skøn adskiller sig alt efter kilde, men MTN skriver, at branchens konsensus er, at 5G vil fordoble til tredoble energiforbruget for mobiloperatører, når netværk skaleres.
Advarsler om det stigende strømforbrug kommer bl.a. fra nogle kinesiske operatører. Ved et GSMA seminar om 5G rudrulningen i Beijing i november 2019 udtalte koncerndirektør for China Mobile Li Zhengmao, at kinesiske teleoperatører har brug for subsidier til hjælp med 5G-netværket. Energi omkostningerne er ikke kun en hovedpine for Kina. Forskningsselskabet ABI estimerer, at 5G vil øge operatørens elektricitetsomkostninger med 350% sammenlignet med 4G.

BBU (baseband-unit) genererer og behandler et digitaliseret RF-signal til baseband
RRU (remote radio unit), skaber det analoge transmissions-RF-signal fra basebåndssignalet og forbinder det til antennen, hhv. digitaliserer RF-modtagesignalet

I henhold til Huawei-data om RRU / BBU-behov har det typiske 5G-makrobasestation et strømbehov på over 11,5 kilowatt, hvilket er næsten 70% fra en base, der distribuerer en blanding af 2G, 3G og 4G. 5G makrobasestationer kræver flere nye, strømsultne komponenter (bl.a. millimeterbølge transceivere, feltprogrammerbare gate-arrays (FPGA’er), hurtigere datakonvertere, highpower / forstærkere med lav støj og integrerede MIMO-antenner).
Det øgede strømbehov skaber flere problemer:
– Utilstrækkelig vekselstrømforsyning
– Utilstrækkelig batterikapacitet: Der kræves mere backup-batterikapacitet, traditionelle bly-syre-batterier har lav energitæthed og deres kapacitet er vanskelige at udvide.
– Det er ikke muligt at understøtte transmission med høj effekt i lang afstand: i 5G-scenarier, der kræver høj strømforsyning til eksterne aktive antenne enheder (AAU’er), betyder spændingsfaldet, at transmissionsafstand er begrænset.
– Stærk stigende elregninger

MTN estimerer, at telekommunikations netværks operatørerne (telcos) i gennemsnit bruger 5-6% af deres driftsomkostninger – ekskl. afskrivninger – på energiomkostninger. Med skiftet til 5G mobiladgangsnetværk vil der være et pres opad på dette forhold.
https://www.mtnconsulting.biz/product/operators-facing-power-cost-crunch/
https://www.lightreading.com/asia-pacific/china-mobile-exec-calls-for-5g-power-subsidies/d/d-id/755631
http://www.c114.com.cn/news/22/c20269.html

Det gigantiske strømforbrug 🤔 Europæisk borgerinitiativ sætter fokus på det massive strømforbrug, som den digitale kommunikationsteknologi og 5G forårsager 👍

Det europæiske borgerinitiativ, “Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected”, som EU registrerede den 7. oktober 2021, indeholder også et forslag om reduktion af det enorme digitale energiforbrug som bl.a. bliver konsekvensen med 5G netværket samt Internet of Things (IoT). (0)
Forslag 12: Reducer strømforbruget
Forslaget omhandler det enorme digitale energiforbrug: “Reducer det massive strømforbrug forårsaget af digital kommunikationsteknologi, f.eks. ved at prioritere kablede løsninger og lavenergiløsninger i handlingsplanen for European Green Deal” (1) EU’s direktiv om energieffektivitet I henhold til direktiv 2012/27/EU (2) er energieffektivitet og behovet for afkobling af energiforbrug fra økonomisk vækst i centrum for Unionens energistrategi.
Men rigtig mange enheder overtræder direktivet:

  • Wi-Fi-routere, fordi standard sendeeffekten er sat til maksimum, og de bruges i flere frekvensområder på samme tid: 2,4 / 5 /6 / 60GHz
  • Trådløse smart meters, fordi de unødigt forbruger energi ved konstant at overvåge enheder og forårsage beskidt strøm. Elektriske/telefon- og fiberkabler kan alle bruges til at overføre smartmålerdata.
  • Energiforbrugsprognose for informations- og kommunikationsteknologi (IKT/ICT) -enheder og -tjenester: smartphones, computere, datacentre, antenner, internet osv. Udgør i 2025 op til 20% af det globale elforbrug (3).
  • Desuden vil drivhusgasser fra (IKT/ICT) overstige 14% i 2040. (4)

Med 5G vil den digitale økonomis økologiske fodaftryk nå sit højdepunkt, hvilket vil forværre den globale økosociale krise uden mulighed for at kunne vende tilbage.
5G og energiforbruget
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har offentliggjort dokumentet, der hedder Secure 5G deployment– EU toolbox .(5) Punkt 4.1 siger:“… EØSU finder det afgørende, at 5G er orienteret mod at opnå en bedre cirkulær ressourceudnyttelse og reducere det store energirelaterede CO2-fodaftryk. …”Ifølge The Shift Project en uafhængig fransk tænketank (6): “Energiforbruget til informations- og kommunikationsteknologier (IKT/ICT) stiger med 9% hvert år. Det er muligt at begrænse denne vækst til 1,5% om året ved at gøre brug af en sober digital praksis. Den digitale overgang som den i øjeblikket er implementeret, vil bidrage mere til global opvarmning, end den hjælper med at forhindre det. Behovet for handling er derfor presserende.”
Ifølge Frédéric Bordage, en fransk ekspert i grøn it og digital soberhed, er det muligt at den digitale verdens miljømæssige fodaftryk kan forbedres ved at bruge simpel digital teknologi (7):
“Tanken om en simpel digital teknologi er at bruge robust, enkel, laveffektiv og meget udbredte digitale teknologier som 2G, SMS osv. for at imødekomme de daglige behov. De meste af den feedback, der er indsamlet i løbet af de sidste 10 år viser, at denne tilgang ikke betragtes som en regression, men i stedet er blevet godt modtaget af brugerne, og det skaber økonomisk værdi. Radikal eco-design sigter mod at koordinere brugen af lav- og højteknologiske digitale ressourcer for bedst muligt at imødekomme menneskehedens behov og samtidig reducere vores digitale fodaftryk betydeligt. For at afslutte med et enkelt eksempel er det ikke nødvendigt at have den nyeste generations smartphone tilsluttet i 4G eller 5G for at få adgang til vejrudsigter. En simpel SMS gør det muligt at sende prognosen på en 2G mobiltelefon. På den anden side kræver beregning af vejrudsigter brug af avancerede teknologier.”
Miguel Coma, ingeniør i telekommunikation og er informationsteknologisk arkitekt, argumenterer i sin artikel ‘Green 5G eller red alert?’ ( 8 ), at 5G vil ikke bidrage til en bæredygtig fremtid, som Huawei hævder i Grøn 5G: Bygning af en bæredygtig verden.”I dag vil jeg have, at vi skal indse, hvor meget energi 5G ville forbruge: over tre gange den samlede mængde energi, som Sverige bruger til industrier, transport, elektricitet, boliger, skoler osv. tilsammen. Gøres 5G globalt vil det kræve at der bygges 36 nye generations atomreaktorer, 7800 massive havvindmøller eller tilsvarende kraftværker ved hjælp af andre energikilder.
5G ville øge CO2 -udledningen med 250 megaton (Mt CO2). Dette er syv gange Sveriges samlede CO2-emissioner, eller en fjerdedel af de emissioner, som luftfarten genererer på verdensplan (før Covid-19).Det ville højst sandsynligt gå på kompromis med vores mål for CO2 -neutralitet og reducerede emissioner.
Huawei oplyser, at informationsteknologi (IKT/ICT) kan hjælpe med at reducere drivhusgasemissioner i andre industrier med 15% i 2020. Denne påstand er baseret på en gammel (2008) rapport (9), der undersøgte de fleste aspekter af verdensomspændende IKT/ICT. Med hensyn til bredbåndsmobilnetværk (3G, 4G, 5G) rapporterede det faktisk stigende drivhusgasemissioner og ingen potentielle CO2 -besparelser i andre sektorer.5G antennerne skal bruge meget større batterier end 4G -antenner, hvilket kun øger det globale energiforbrug.
Fremstilling af større batterier vil øge malmudvinding og drivhusgasemissioner.5G forventes også at flytte datatrafik fra eksisterende, kablede netværk til langt mindre effektive mobilnetværk. I betragtning af den enorme mængder energi (tre gange Sveriges fodaftryk), som 5G får brug for, hovedsageligt fra fossile brændstoffer, er Huaweis gentagne brug af udtrykket “bæredygtig”, når de beskriver 5G, i bedste fald forvirrende.”
Aarhus-konventionen
EU-borgere har ifølge Aarhus-konventionen (10) ret til at sikre, at der tages hensyn til de mest videnskabelige data, når EU vedtager politikker til beskyttelse af miljøet. Borgerne har ret til at få adgang til miljø oplysninger, til deltagelse i miljø beslutningsprocesser samt til adgang til domstolene.EU borgerne er i forbindelse med udrulningen af 5G ikke blevet spurgt, om de vil have den allestedsnærværende trådløse digital udvikling, der tilsyneladende vil give en enorm stigning i energiforbruget samt et stigende CO2 -fodaftryk. Det er meget vigtige spørgsmål, vores politikere ikke taler om!
Juridiske argumenter for forslag
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) (11)
Artikel 3, stk. 3.: ”Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.”
Artikel 21, litra f: “at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling” Konsolideret udgave af traktaten om den europæiske unions funktionsmåde (TEUF) (12)
Artikel 4, litra i: om energi.
Artikel 191: om forsigtighedsprincippet og miljøbeskyttelse.
Artikel 194, litra c: “fremme energieffektivitet og energibesparelse og udvikling af nye og vedvarende energiformer.”
Den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder (CFR) (13)
Artikel 37: om miljøbeskyttelse: “Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling.” Århus konventionen (10) – I henhold til forslag til forordning om ændring af Aarhus -reguleringen: “EU institutionerne er nødt til at engagere sig i offentligheden, hvis den europæiske grønne aftale skal lykkes og levere varige ændringer. Offentligheden er og bør forblive en drivkraft for overgang og bør have midlerne til aktivt at blive involveret i at udvikle og implementere nye politikker.
Kilder:
0) Borgerinitiativet:
https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2021/000009_da
Det fulde dokument med links og henvisninger:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/10/EU-borgerinitiatiet-Draft-Legal-Act-Aug.-7.-2021-accepteret-7.-oktober.pdf
1) European green deal: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en
2) Directive 2012/27/EU: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32012L0027
3) 20 % stigning i energi forbruget: https://www.researchgate.net/publication/320225452_Total_Consumer_Power_Consumption_Forecast
4) GHG: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S095965261733233X
5) Secure 5G deployment– EU toolbox:
https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/secure-5g-deployment-eu-toolbox
6) Shift project: “Shift-projektet er en fransk tænketank, der går ind for overgangen til en post-carbon økonomi. Som en non-profit organisation, der har forpligtet sig til at tjene almenvellet gennem videnskabelig objektivitet, er vi dedikerede til at informere og påvirke debatten om energiomstilling i Europa.”
https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
7) https://www.greenit.fr/environmental-footprint-of-the-digital-world/
8 ) Red Alert: https://wsimag.com/science-and-technology/64080-green-5g-or-red-alert
9) Huawei: stigende drivhusgasemissioner og ingen potentielle CO2 -besparelser i andre sektorer: https://gesi.org/research/smart-2020-enabling-the-low-carbon-economy-in-the-information-age
10) Århus konventionen: https://ec.europa.eu/environment/aarhus/pdf/legislative_proposal_amending_aarhus_regulation.pdf
11) EU Traktaten:
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_1&format=PDF
12) Konsolideret udgave af traktaten om Den europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN
13) Den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder (CFR):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:C2012/326/02&from=EN

5G og energiforbruget

Telekommunikationsgiganten Ericsson advarede i en rapport fra marts 2020, at teleindustrien bliver nødt til at sænke det samlede energiforbrug på mobilnetværket.
”Energiforbruget forventes at stige dramatisk, hvis 5G implementeres på samme måde som 3G og 4G,” udtalte Erik Ekudden CTO hos Ericsson i rapporten.

Alessio Zappone, adjunkt i signaloverførsel ved University of Cassino and Southern Lazio, skriver han til EURACTIV i e-mail-kommentarer: “Imidlertid tror jeg, det kan siges, at 5G ikke vil opfylde målet om at reducere energiforbruget sammenlignet med 4G.”
”En af grundene til det er den meget større mængde af data, som 5G skal håndtere,”
 forklarer han videre. “Dette har ført til nye transmissionsteknikker, som er i stand til at give meget højere kommunikationshastigheder, men hvis energieffektivitet er tvivlsom.”
Kilder:
https://www.ericsson.com/495d5c/assets/local/about-ericsson/sustainability-and-corporate-responsibility/documents/2020/breaking-the-energy-curve-report.pdf
https://www.euractiv.com/section/energy/news/ericsson-5g-could-dramatically-increase-network-energy-consumption

5G master bruger så meget energi, at China Unicom må slukke nogle af dem om natten
5G-basestationer bruger op til tre og en halv gange mere energi end 4G-infrastruktur. Udvalgte 5G-basestationer i Kina slukkes nu hver dag fra 21:00 til næste dag 9:00 for at reducere energiforbruget og ikke mindst elregningen.
Ifølge nyhedsrapporter er den nordlige del af Shanghai Hongqiao District verdens første 5G gigabit demonstrationszone med lige nu 26 basestationer pr. Kvadratkilometer. Ifølge planen kræves der ca. 50 basestationer pr. Kvadratkilometer. Når 5G-basestationer bliver landsdækkende, kræves 9,6 millioner x 50 = 480 millioner basestationer.
Elregningen vil svare til flere hundrede gange den årlige fortjeneste for China Unicom – et af landets tre statsejede teleselskaber. Elregningen kan få de tre store operatører til at gå konkurs, selvom det kun dækker 1% af landets areal. Og så er de øvrige omkostninger ikke inkluderet.
Kilder:
http://www.xinhuanet.com/local/2020-08/12/c_1126355753.htm
https://www.scmp.com/abacus/tech/article/3098964/5g-towers-are-consuming-lot-energy-so-china-unicom-putting-some-them

5G’s Waveform Is a Battery Vampire

Fremtidens 5G-telefoner bliver batteritørstige – ligesom alle 5G-masterne
Når vi de kommende år får telefoner, der understøtter 5G, kan vi se frem til kortere batteritid. Teknologien bag kommer nemlig til at sluge strøm, både i telefonerne og i selve mobilnettet, advarer fagfolk.
“En 5G-basestation forventes generelt at forbruge omtrent tre gange så meget strøm som en 4G-basestation. Og flere 5G-basestationer er nødvendige for at dække det samme område.” 24. juli 2019.
https://spectrum.ieee.org/telecom/wireless/5gs-waveform-is-a-battery-vampire
https://finans.dk/tech/ECE11536563/fremtidens-5gtelefoner-bliver-batteritoerstige-ligesom-alle-5gmasterne/

Internettet sviner lige så meget som hele flybranchen. Og vi er alle skyldige.
Debatindlæg af Mikkel Fugl Eskjær, lektor ved afdeling for kommunikation, Aalborg Universitet. Information 14. april 2020.
“Vi poster, kommenterer og ’synes godt om’ som aldrig før, så andre kan se, at vi er med, hvor det sker, men vores digitale liv har en slagside: massiv klima- og miljøforurening. Vi bør ikke overlade løsningen på problemet til markedet, men i stedet indføre socialt retfærdig regulering, skriver lektor i dette debatindlæg.”
https://www.information.dk/debat/2020/04/internettet-sviner-lige-saa-hele-flybranchen-skyldige

Sådan skruer du ned for en af de største energislugere.
Internettet er en energifråser, de færreste tænker så meget over. Men fortsætter udviklingen kan vores voksende forbrug blive en hæmsko for den grønne omstilling. Bliv klogere på, hvad du selv kan gøre – og hvad vi skal have politikerne til at handle på.

Så meget energi bruger du:
Ifølge Leif Katsuo Oxenløwe og Spar Energi

  • Streamer du to timers Netflix dagligt, svarer det på et helt år til at flyve 370 km, spise 6 kilo oksekød eller køre 1000 km i ny bil.
  • Streamer du en time, svarer det til at koge 6-8 liter vand i en elkedel.
  • Hvis du streamer en time, 300 dage om året svarer det til 200 kilowat timer eller 1800 liter vand om året.
  • Hvis du bruger kablet i stedet for wifi sparer du 30% energi.
  • På et helt år svarer det til, at du kan sparer 60 kilowat, eller samme energi som det koster at koge 600 liter vand.
  • TV og underholdning står for 35 % af det samlede energiforbrug i hjemmet.

Kilde:
https://groenforskel.dk/internettets-energiforbrug/

CLICKING CLEAN: WHO IS WINNING THE RACE TO BUILD A GREEN INTERNET?
I 2015 stod videostreaming for 63% af verdens samlede nettrafik, og tallet forventes at stige til 80% i 2020. Det er især selskabernes store datacentre, der driver trafikken, som får elforbruget og dermed CO2-udslippet til at stige – afhængig af, om strømmen produceres fra grønne eller fossile energikilder.
Greenpeace-rapporten har ranglistet knap 70 selskaber – apps, sociale medier og streamingtjenester mm. – og her placerer Netflix sig i bunden på flere parametre. Netflix bruger Amazon Web Service, der baserer sig på et særligt fossiltungt energimiks (30% kul, 24% naturgas og 26% atomkraft), hvorimod der kun bruges 17% vedvarende energi. Til sammenligning baserer Apple, Facebook og Google sig på henholdsvis 83%, 67% og og 56% på vedvarende energi.
Greenpeace har siden 2009 analyseret og rapporteret om den grønne omstilling i IT-sektoren. Greenpeace stiller en række opfordringer til virksomhederne, heriblandt en langsigtet forpligtelse om at stille om til 100% vedvarende energi og være transparente i forhold til strøm- og energiforbruget. Greenpeace 2017
https://storage.googleapis.com/planet4-denmark-stateless/2018/10/dfb710aa-dfb710aa-clickclean2016-hires.pdf

Du sender en mail. Søger på Google. Streamer en sang. Eller binge-watcher en Netflix-serie. Og det koster på klimakontoen.
Mange danskere er hjemsendt under coronavirussens hærgen, og det har øget internetforbruget og streamingtrafikken betragteligt. Det har de seneste uger skabt ekstra fokus på internettets CO2-udledning.
Det koster nemlig energi at producere strøm til din computer, tablet, smartphone og dit trådløse netværk. For slet ikke at tale om den mængde strøm det kræver, at holde verdens 570 gigantiske hyper-skala datacentre kørende.
Et enkelt klik koster ikke alverden – blot nogle få gram i det store CO2-regnskab – men når ca. 4,1 milliarder mennesker har internetadgang, løber det hele op.
https://www.energiforumdanmark.dk/app-magasiner/2020/april-klima/internettet-er-bade-gron-livline-og-overset-klimasynder/

Internettet udleder lige så meget CO2 som hele verdens flytrafik. Løsningen er så simpel, at alle bør kende den af Theis Ehler Molin. Zetland. 26. jini 2019.
https://www.zetland.dk/historie/sO0E9bnv-aekdaa3R-f69bc

Internettet forurener lige så meget som flytrafikken: Streaming af film er en overset klimasynder. Politiken. 2.dec. 2018.
https://politiken.dk/viden/Viden/art6875385/Streaming-af-film-er-en-overset-klimasynder

Alarm over nettets energiforbrug. Bagom Energi. 16. marts 2017.
http://bagomenergi.dk/alarm-over-nettets-energiforbrug/

Kilde: Cisco Global Cloud Index: Forecast and Methodology 2015-20

Digitalisation, energy and data demand: The impact of Internet traffic on overall and peak electricity consumption. By Janine Morley, Kelly Victoria Widdicks and Michael David Hazas. April 2018
http://www.research.lancs.ac.uk/portal/en/publications/-(95d094ed-3984-410e-9dde-fa5109077a07).html

GRØN 5G: Opbygning af en bæredygtig verden
Med sit dokument fra august 2020 forsøger Huawei trods ovenstående energi udfordringer at argumentere for, hvordan 5G kan være behjælpelig med at opbygge en grøn verden.
Man skriver dog i et af sine konklusionspunkter:
Det er ..”vigtigt, at 5G indsættes på en intelligent måde for at sikre, at den forbruger så lidt strøm som muligt. Dynamiske, AI-aktiverede processer til at slukke for basestationer, når de er inaktive, eller kun tildele netværksressourcer, når det kræves af en applikation-muligvis i et virtuelt dedikeret udsnit-vil være vigtige for at hjælpe multinationale organisationer med at opfylde deres engagement i FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG’er) ), med et branchemål om netto-nul-emissioner inden 2050.
Kilde:
https://www-file.huawei.com/-/media/corp2020/pdf/public-policy/green_5g_building_a_sustainable_world_v1.pdf?la=en

Datacentrene

Datacentrene i Danmark: Energiforbrug og økomærkning 

På få år er Danmark gået fra at være stort set ukendt territorium for datacenterinvesteringer til i dag at toppe listen over de bedste steder at etablere sig. En position og vækst på området, som branche- og interesseorganisationen Datacenter Industrien kun forventer vil fortsætte i årene frem.
Det skrev Erhverv plus den 22. marts 2021.Ifølge direktør i branche- og interesseorganisationen Datacenter Industrien, Henrik Hansen, er der fortsat et kæmpe potentiale for etableringen af flere datacentre i Danmark.
Danmark på top 1
Danmark blev tilbage i efteråret 2020 af det engelske nyhedssite Investment Monitor udnævnt som det bedste sted i verden at etablere et datacenter. (2)“På få år er Danmark gået fra stort set ikke at være på landkortet i forhold til datacenter-investeringer til nu at være et af de førende lande på området,” siger Henrik Hansen, der ikke er i tvivl om, at placeringen skyldes, at store kendte virksomheder som Apple, Facebook og Google – og nu også Microsoft – har valgt at etablere datacentre her i landet.
Ikke bare de store etablere sig, men også datahotellerne
Men de store spillere er ikke de eneste, der har set potentialet i Danmark. Også større datahoteller som Digiplex, Interxion, Globalconnect og Bulk samt et hav af mindre aktører på området hjælper i dag til med at sikre og opbevare data for virksomheder og offentlige instanser, der mangler plads eller viden om, hvordan man bedst sikrer data.
Hvad med det enorme energiforbrug?
Datacentre ventes at bruge op mod tyve procent af Danmarks strømforbrug inden 2030, skriver Berlingske (4). Som videnscenteret tidligere har skrevet, mener industrien selv at 5G teknologien (dvs. sendemasterne alene) vil få energiforbruget til at stige op til 3 gange.
Økomærkning
Det digitale energiforbrug tales der ikke om, for digitaliseringen er udnævnt som en del af den grønne løsning. Derfor er det bedre at prøve med økomærkning for at få det til at se grønt ud. Grønne beviser skal nemlig nu give datacentrene bedre kort på hånden og presse større bæredygtig udvikling igennem, hedder detMed økomærket kan de bevise, at de arbejder “miljørigtigt” og dermed kan vinde point, når virksomheder og myndigheder beslutter, hvor de vil lægge deres data.
De første fire datacentre har allerede fået certificeret, at de genbruger overskudsvarmen, som de kraftige computerservere i store datahaller skaber.
Det er brancheorganisationen Datacenterindustrien, som har indført certificeringen af datacentrenes miljøpåvirkning for at sikre gennemskuelighed og øge efterspørgslen på grøn IT og dermed presse yderligere på for at gøre datacentre mere bæredygtige. Men det ændre ikke på datacentrenes enorme energiforbrug.

En oversigt
Kortet viser en oversigt over aktive enterprise, colocation og hyperscale datacentre i Danmark (3)

Kilder:
1) https://erhvervplus.dk/artikel/overblik-datacenterindustrien-er-i-rivende-udvikling-i-danmark
2) https://techmonitor.ai/data-centre/best-place-data-centre-denmark-google
3) https://www.berlingske.dk/virksomheder/danske-datacentre-indfoerer-oekomaerkning
4) https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=1JcdIZ-5UisWlQtD8Xi3aQ2Y1ZK4DF-11&ll=56.332923814919724%2C10.540515450000028&z=8

Dansk selskab vil slå dørene op til nyt datacenter i København i 2022.

Datacenterleverandøren Fuzion (1) forventer at byde kunder velkommen i nyt datacenter i København i slutningen af 2022. Det bliver selskabets femte datacenter herhjemme. Det skriver ITWatch.dk. (2)Den danske datacenterleverandør Fuzion bevæger sig nu ind på markedet i det østlige Danmark. Det sker, når selskabet efter planen slår dørene op for et datacenter i København til næste år.“Der har været en klar efterspørgsel fra vores kunder, efter vores datacenterservices i Østdanmark, særligt i København. Derfor er vi rigtig glade for nu at kunne fortælle, at vores femte datacenter er lagt i pipelinen, og at det får en helt central placering i København,” udtaler Ole Thingstrup, der er ansvarlig for salg og forretningsudvikling i Fuzion, i en pressemeddelelse.Selskabet har hidtil kun været tilstede i Jylland, hvor man i dag har datacentre i Skanderborg, Aarhus, Randers og Viby J.Fuzion er allerede i gang med at se på mulige byggegrunde for fremtidige udvidelser af kapaciteten herhjemme.
Kilder:
1) https://www.fuzion.dk/
2) https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/datacentre/article13473557.ece

EU

Styrkelse af EU-lovgivningen om bæredygtige batterier i EU

Europarådet vedtog den 17. marts en generel indstilling til et forslag til forordning om styrkelse af EU-lovgivningen om batterier og udtjente batterier. De nye regler vil fremme udviklingen af ​​bæredygtige og sikre batteriproduktionskæder gennem hele deres livscyklus og skabe lige vilkår på det indre marked.
“Batterier er et centralt element i omstillingen af ​​ren energi. De nye regler vil fremme konkurrenceevnen for europæisk industri og produktionskæder og gøre flere batterier tilgængelige for vores skift mod nul-emissionstransportformer. De nye regler vil sikre udtjente batterier. vil blive indsamlet korrekt og vil ikke ende med at blive kasseret i miljøet. Dette vil forhindre giftige stoffer indeholdt i dem i at blive frigivet i miljøet og drastisk begrænse spildet af ædle materialer, der kan genvindes i sammenhæng med en cirkulær økonomi.”
Barbara Pompili – Minister for økologisk omstilling
Rådet ønsker at fastholde og styrke det grundlæggende i Kommissionens oprindelige forslag, herunder “batteripasset”, stramme restriktionerne for giftige stoffer, CO2-fodaftrykket for batterier, udvidet producentansvar og forpligtelsen for nye batterier om at indeholde genbrugsmaterialer og krav om due diligence til forsyningskæder.
Målsætningerne fastholder producenter om at indsamle bærbare udtjente batterier og introducerer et dedikeret indsamlingsmål for bærbare batterier til lette transportmidler (f.eks. elcykler, e-knallerter, e-scootere).
Den nye forordning vil erstatte det nuværende batteridirektiv fra 2006 og fuldende den eksisterende lovgivning, især med hensyn til affaldshåndtering.
Rådet og Parlamentet vil nu indlede trilogforhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale om den endelige tekst ved førstebehandlingen.
Kilder:
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/03/17/sustainable-batteries-member-states-ready-to-start-negotiations-with-parliament/

Nu skal elektrosmog være miljøvenlig:

Europæiske mobiloperatører lancerer miljømærke for mobiltelefoner 
Ikke et ord om grænseværdier og sundhedsrisici. Her er ellers nok at tage fat på jvf. Phonegate skandalen (1)
Fem af Europas største mobiloperatører er gået sammen om at lancere et nyt forbrugermærke for at måle mobiltelefoners bæredygtighed.
Eco Rating-initiativet blev startet af Deutsche Telekom, Orange, Telefonica (opererer under O2 og Movistar mærker), Telia Company og Vodafone som en måde at hjælpe folk med at identificere og sammenligne de mest bæredygtige telefoner, samt tilskynde leverandørerne til at reducere miljøpåvirkningen af deres enheder.
 (2)
Ratingen
Ratingen tager højde for fem funktioner, nemlig holdbarhed, reparation, ressource effektivitet, genanvendelighed og klimaeffektivitet. Scores vil variere op til 100. (3)

  • Holdbarhed – Enhedens robusthed, batteriets levetid og garantiperioden for enheden og dens komponenter.
  • Reparation – Dækker den lethed, hvormed enheden kan repareres, inklusive mobiltelefondesign og understøttende aktiviteter, der kan øge produktets brugstid ved at forbedre dets reparations-, genanvendelses- og opgraderingspotentiale. Jo højere score indikerer, hvordan disse aspekter understøttes.
  • Genanvendelighed – Hvor godt enhedskomponenterne kan gendannes og skilles ad, de medfølgende oplysninger, så de kan bruges, og hvor godt materialerne kan genbruges.
  • Klimaeffektivitet – Drivhusgasemissionerne fra enheden gennem hele dens livscyklus. Jo bedre score her, jo lavere er klimapåvirkningen.
  • Ressourceeffektivitet: Vurderer virkningen forårsaget af den mængde knappe råvarer, der kræves af enheden (f.eks. Guld til fremstilling af elektroniske komponenter) i retning af udtømning af ressourcer; jo bedre score her, jo lavere er påvirkningen af ​​tilgængeligheden af ​​materialer.

Miljøklassificeringsmetoden bygger på industriens egen viden, der er indsamlet gennem tidligere miljømærkningsinitiativer, samt med teknisk støtte og tilsyn fra IHOBE (et offentligt ejet agentur under den baskiske regering med speciale i økonomisk udvikling, bæredygtighed og miljø) (4) med deltagelse af udstyrsleverandører ved hjælp af de nyeste standarder og retningslinjer fra Den Europæiske Union, ITU-T, ETSI og ISO hvor nye parametre er indført, hvor det er relevant.
Kilder:
1) https://nejtil5g.dk/dokumenter/phonegate/
2) https://www.telecompaper.com/news/european-mobile-operators-launch-eco-rating-label-for-mobile-phones–1384221
3) https://www.orange.com/en/newsroom/press-releases/2021/new-pan-industry-eco-rating-scheme-launched-mobile-phones
4) https://www.ihobe.eus/inicio Se mere her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/

FN

FN-kommissær: Klima- og miljøkatastrofer er den største trussel mod menneskerettighederne

Michelle Bachelet, der er Menneskerettighedskommissær ved FN, har udpeget klima- og miljø som den største trussel for menneskerettighederne. (1) Vil EMF og 5G blive inkluderet?
De “tredobbelte planetariske kriser” af klimaændringer, forurening og naturtab udgør den største trussel mod menneskerettighederne globalt, sagde Bachelet under sin åbningstale til et 48-timers møde ved FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve den 13. september 2021 ved åbningen af en måneds session, der skal prioritere miljø problemer.
“Omfattende problemer med forurening, klimaforandringer og biodiversitet er en voksende trussel – og øger samtidig spændinger, konflikter, strukturel ulighed og gør mennesker stadig mere udsatte.”
Der forventes to nye resolutioner om miljøet Diplomater fortalte Reuters, at det blev forventet at der kom to nye resolutioner om miljøet, herunder en, der ville skabe en ny særlig rapportør om klimaændringer og en anden, der ville udnævne en ny ret til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø.
Tysklands udenrigsminister Heiko Maas gav mandag udtryk for støtte til den første idé, som endnu ikke formelt er forelagt i udkast. “Klimaændringer påvirker stort set alle menneskerettigheder,” sagde han.
Marc Limon fra tænketanken Universal Rights Group udtalte, at Rådets anerkendelse af retten til et sundt miljø ville være “gode nyheder”. “Det vil give enkeltpersoner mulighed for at beskytte miljøet og bekæmpe klimaændringer,” sagde han.
Beslutninger truffet af Rådets 47 medlemmer er ikke juridisk bindende, men har en politisk vægt. Konventioner, 5G og elektromagnetisk stråling Jeg er ikke sikker på at Michelle Bachelet havde elektromagnetisk stråling og udrulningen af 5G i tankerne med hendes udtalelse. Ikke desto mindre overtræder udrulningen af 5G en række FN-konventioner samt internationale aftaler: (2)

  • De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (1989)
  • Nürnbergprincipperne (1949)
  • Erklæringen fra De Forenede Nationers konference om det menneskelige miljø (1972)
  • World Charter for Nature (1982)
  • Rio-erklæringen om miljø og udvikling (1992)
  • De Forenede Nationers verdensmøde om bæredygtig udvikling (2002)
  • Den afrikanske konvention om bevarelse af natur og naturressourcer (2017)
  • FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)
  • Århus-konventionen af 25. juni 1998
  • Helsinki-deklarationen (1964)

Vi kan kun håbe at den kommende resolution vil give endnu en mulighed for at få sat både fokus og handling bag den enorme mængde elektrosmog vi er omgivet af.
Kilder:
1) https://www.reuters.com/business/environment/environmental-threats-are-biggest-challenge-human-rights-un-2021-09-13/
2) https://nejtil5g.dk/dokumenter/konventioner/

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.