Det usynlige Internet

Internettet er den største ting, som menneskeheden har fremstillet – og alligevel forbliver dets sikkerhedsrisici, økologiske påvirkninger og krænkelser af menneskerettigheder stort set usynlige. Når vi forfølger realistiske politikker for en mere sikker telekommunikation, er der to realiteter:

1) Til sidst vil enhver elektronisk enhed – inklusive pærer, mobilmaster, el ledninger, Smart Meters og mobiltelefoner – gå i stykker. Hvordan sikrer vi, at de bortskaffes på en sikker måde?

2) Levende væsner er afhængige af sunde, biodiverse økosystemer. Men fremstilling, drift og bortskaffelse af computere og telekommunikationsinfrastruktur hærger både økosystemerne og krænker menneskerettighederne. Hvilke politikker kan flytte os henimod et internet inden for en økologisk ramme?

“Ikke før du er klar over, at du er en del af problemet, kan du være en del af løsningen.”

Betragtningerne om vores manglende viden og forudsætningerne for hele den digitaliserede verden, er fra Kate Singers nyhedsbrev den 7. juni 2023.

Foto: Kristina Flour, Unsplash

Før vi besvarer disse spørgsmål, må vi vide, hvad der kræves for at kunne gå online.

Til at begynde med har enhver forbruger brug for elektricitet, der typisk kommer via naturgas, kul, vandkraft eller atomkraft. I forbindelse med fremstilling, drift og bortskaffelse har solenergi og industrielle vindanlæg også voldsomme økologiske påvirkninger – men det medtager vi sjældent, når vi beregner “bæredygtigheden”.

Hvordan man fremstiller en computer

Dernæst har hver forbruger brug for en computer. Udover kobber, som leder elektricitet, har en computer brug for omkring 50 forskellige malme. For hvert kilo udvundet kobber genereres der mindst 210 kilo affald. I 2025 vil efterspørgslen efter kobber overstige udbuddet.

For at kunne oplade skal en mobilenhed bruge et batteri – som formentlig bruger kobolt. Kobolt udvindes oftest i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) under væbnet konflikt og/eller misbrug af mennesker. Koboltminedrift betyder fældning af millioner af træer, vand der er forurenet med giftigt spildevand og luft fyldt med giftigt støv. Ifølge Amnesty International arbejder de fleste koboltminearbejdere uden handsker, masker eller andet udstyr, der kunne hjælpe med at forebygge lunge- og hudsygdomme. Børneminearbejdere arbejder op til tolv timer om dagen for en eller to dollars. Børn er blevet levende begravet ved minedrift efter kobolt.

Coltan indgår også til opladningen i batterier. I DRC har coltan-minedrift ført til massevoldtægter og flere tab af menneskeliv end nogen anden enkelt situation siden Anden Verdenskrig.

Lithium, et andet metal, der bruges til batterier, gennemgår typisk en fordampningsproces. Filtrering af et ton lithium bruger omkring 500.000 gallons vand (næsten to millioner liter) – hvilket udtømmer de nærliggende samfunds muligheder for vand til madlavning, vask og landbrug. En lithium mine, der nu er under opførelse ved Thacker Pass, Nevada, vil bruge fem millioner gallons vand dagligt.

Transistorer, en computers grundlæggende byggesten, behandler og lagrer data. De giver hukommelse og apps, forstærker lyd og meget mere. Producenterne producerer 1000 gange flere transistorer end landmænd dyrker hvede og ris tilsammen.

Transistorer er lavet af silicium, et grundstof, der ikke findes i naturen i ren form. Fremstilling af silicium kræver kvartsgrus, et rent kulstof som Tar Sands’ petcoke og hårdt, tæt træ. Disse materialer transporteres til en række fossilt brændstof-intensive, giftigt affaldsudsende smelteværker og raffinaderier. Et smelteværk kan ved 3000 ° Fahrenheit (1659 ° Celsius) holde i seks eller syv år ad gangen. Smelteværker drives af kul, naturgas og/eller atomkraft – fordi sol og vind kun leverer intermitterende strøm; og hvis strømmen til et smelteværk afbrydes, kan det eksplodere.

For at gøre transistorer elektrisk ledende er de belagt med hundredvis af kemikalier – og skylles efter hver påføring med ultrarent vand. En otte tommer siliciumskive kan bruge over 2000 gallons (næsten 8000 liter) ultrarent vand. Vandet kan blive til giftigt affald. I 2013 genererede halvlederfabrikker i Tainan, Taiwan 19 millioner tons spildevand, omkring 2/3 af det spildevand, der genereres af hele byen.

Transport af en computers råmaterialer fra miner til smelteværker, raffinaderier og samlefabrikker kræver fragtskibe drevet af snavset skibsbrændstof samt fly, tog og lastbiler, der typisk drives af fossile brændstoffer. Selvfølgelig skal også hvert af disse fantastiske transportmidler produceres.

Inden en slutbruger tænder en computer for første gang, vil den faktisk have forbrugt 81 % af sin levetidsenergi. De resterende 19% forbruges, mens den bærbare computer fungerer og bliver kasseret eller genbrugt.

Men at gøre noget online kræver meget mere end en computer.

Sådan får du adgang til internettet

Vi har brug for kablet eller mobil adgang til internettet. Internetservice kræver satellitter, sendere, modems, kabler, Wi-Fi-hotspots og/eller mobilmaster. Opbygning og drift af denne infrastruktur involverer også energi og minedrift og vand og genererer mere udtjent affald.

Halvlederindustrien rapporterer, at i 2040 vil computere kræve mere elektricitet, end hele verden kan generere. Driften af 5G, den femte generation af mobilnetværk, med den mindste mængde drivhusgasser vil kræve at der bygges, hvad der svarer til 36 nye atomreaktorer.

Data lagring

Derudover har alt online – videoer, spil, sociale medier, websteder, bankoptegnelser, GPS-registreringer, butikker, præsentationer som denne – brug for datalagring.

Nogle datacentre er så store, at de kan ses fra det ydre rum. Indvendigt er datacentre fyldt med computere – og kølesystemer, der suger energi og vand. Hvis datacentre var et land, ville de ligge på en femteplads i energiforbrug. Og dette inkluderer ikke fremstilling af de servere og kølesystemer, som bliver udskiftet omkring hvert tredje eller fjerde år.

Ved slutningen af deres brugbare levetid nedbrydes elektronik ikke biologisk. Det er farligt affald – og det har brug for transport til deres losseplads.

Betragt internettet som et fremragende eksempel på ubegrænset, ureguleret vækst. Hvordan reducerer vi dets økologiske påvirkninger samt krænkelser af menneskerettigheder?

Politikker for en mere sikker og mere økologisk forsvarlig teknologi

POLITIK #1 anerkend Professor Bill Torberts (Boston University) idé: Ikke før jeg er klar over, at jeg er en del af problemet, kan jeg være en del af løsningen. For at minimere internettets påvirkninger skal brugerne nemlig først have en viden om, hvad fremstilling, drift og bortskaffelse af computere og infrastruktur kræver. For at opnå bevidsthed, skal enhver computerbruger spore hele forsyningskæden for hvert eneste stof, der indgår i at fremstille deres computer?

Med en bevidsthed om forsyningskæderne, vil brugere derefter samarbejde om at reducere internettets økologiske farer og menneskerettighedskrænkelser?

POLITIK #2 Da Kate Singer begyndte at forstå, hvad der var bag hendes skærm, udfordrede hun sig selv med at reducere sit energi- og medieforbrug med 3 % om måneden. Hun gik mere, tørrede tøj udenfor og dyrkede flere grøntsager. Ved Zoom-opkald foretrak hun kun lyd – fordi et sekunds video kan have 60 stillbilleder. Det er en masse data og en masse energi.

Måske har hun reduceret sit forbrug med 3 % om måneden skriver hun — men hun har også opbygget to nye hjemmesider. Og da COVID startede, voksede hendes forbrug af videoer helt vildt.

Så hun har faktisk øget sit energi- og medieforbrug.

Alligevel sigter hun efter at reducere forbruget.

Gerry McGovern (Top Tasks) rapporterer, at vi bruger aldrig 90 % af de data, vi genererer (og gemmer). Fjern derfor ubrugte data. Hvis du har en virksomhed, så hyr en datakurator. McGovern’s beregnede også, at personlige møder måske bruger mindre energi end onlinemøder!

Kablede forbindelser bruger mindre energi end mobile forbindelser.

Hvis du har en hjemmeside, bruger farve mere data (og energi) end sort og hvid. Tekst bruger mindre data (og energi) end billeder. Blinkende billeder og videoer bruger meget mere data end stillbilleder.

Vent mindst fire år med at opgradere. Ny software kan gøre din computer og printer inkompatible … og føre til køb af ny hardware. At købe en ny computer og/eller en ny printer betyder at engagere den globale superfabrik.

Siden her har gratis reparationsmanualer på 80.000 varer: https://ifixit.com

POLITIK #3 kommer fra Cris Rowan: ingen elektronik til børn, før de har mestret læsning, skrivning og matematik på papir. Udover at hjælpe børn med at udvikle sig, som naturen er designet – uden en elektronisk grænseflade – forsinker denne politik at engagere den globale superfabrik.

Opbyg færdigheder – som at tegne et kort over dit nabolag eller lave mad – der ikke kræver elektronik.

POLITIK #4 Når din skole eller virksomhed indkøber elektronik, så køb kun fra producenter, der bekræfter, at børn ikke er involveret i minedrift, arbejdere bliver retfærdigt betalt og ikke udsat for toksiner. Overvej retningslinjer på pactworld.org og Basel Action Network.

POLITIK #5 anerkender, at ingen teknologi er sikker, før den er bevist sikker. For at bevise, at elektrisk infrastruktur er sikker, skal du insistere på, at kommunale embedsmænd kræver dokumentation for, at professionelle ingeniører har certificeret, at brand- og sammenstyrtningsfaren er blevet afbødet. PE’er er licenserede fageksperter. De har ansvar for deres rapporter. Ingen kører over en bro, lader en transformerstation gå i live eller drikker vand, før en PE har certificeret din sikkerhed.

Kate Singer bruger eksemplet hvor en officielle advokat for hendes by, fortæller byens byrådsmedlemmer: “Vi stoler på teleselskaberne.” Han udtaler sandsynligvis dette, skriver hun, fordi føderale love støtter teleselskaber og begrænser de måder, hvorpå kommuner kan beskytte deres interesser – og han ønsker sandsynligvis ikke at byen bliver sagsøgt af et teleselskab. Hvis hun i dag deltog i en offentlig høring vedrørende 5G (eller Smart Meterts eller sol- og vindsystem i storskala), ville hun sige: “Vis venligst PE’s certificerede rapport om, at brand- og kollapsfaren er blevet afbødet.” Hun ville høfligt gentage: “Vis dokumentationen”, indtil advokaten fremlagde den – eller indrømmede, at han ikke havde den.

POLITIK #6 kommer fra Frankrig. I Frankrig må producenterne kun må kalde et produkt “nul-emitterende” eller “carbon-neutralt”, hvis de kan dokumentere, at det er sandt fra produktets vugge til dets grav. I Frankrig kan producenten kun bruge disse udtryk, når de har bevis.

Kan vi udvide denne lov til at omfatte “grøn”, “ren” og “bæredygtig?” Lige nu er disse blot markedsføringsbegreber – uden standarder og uden overvågning.

POLITIK #7 kommer fra en af Kate Singers venner, som, årtier efter at han blev telekomdesigner, indså, at hans lærere aldrig lærte ham at overveje de økologiske konsekvenser af ubegrænset vækst i telekommunikationen.

Politik #7 henvender sig til skoler og uddannelsessteder. Vil skolerne kræve, at studerende inden for ingeniørvidenskab, miljøstudier og erhvervslivet sporer forsyningskæderne for deres computeres stoffer og biologiske påvirkninger?

Vil ingeniørskoler kræve, at eleverne designer til et produkts andet liv – allerede på designstadiet? Et batteri er måske ikke i stand til at drive en bil på 3000 pund i mere end et par år; men i sit andet liv kunne den oplade bærbare computere i et samfund med minimal elektricitet.

Ville ingeniørskoler tilskynde elever til at designe biologisk nedbrydelig elektronik?

Ville handelshøjskoler kræve de økonomiske og økologiske virkninger af udvinding af malme og fremstilling af kemikalier bliver undersøgt? Hvordan ville vores teknologi se ud, hvis vi begrænsede energiforbrug, udvindinger og raffinering til lokale ressourcer? Ville vi fortsat kunne lave PowerPoints?

Ville medicinske uddannelser kræve undersøgelse af den elektroniske interferens mellem f.eks. hybrid- eller elektriske køretøjer og medicinske implantater – og måder at reducere eksponeringen for elektromagnetisk stråling?

For årtier siden udtalte den afdøde økologiske økonom Herman Daly to politikker for et bæredygtigt samfund: “Tag ikke noget fra jorden hurtigere, end den kan genopbygge det; og henkast ikke affald hurtigere, end Jorden kan absorbere det.” Selvom vi nok ikke kan efterleve disse retningslinjer i et digitalt industrisamfund, vil jeg bestemt gerne være sammen med andre, hvis mål det er at bevæge sig hen imod det.

Referencer:

Asianometry, “The Big Semiconductor Water Problem.”

Belkhir, Lotfi and A. Elmeligi, “Assessing ICT global emissions footprint: Trends to 2040 & recommendations,” J. of Cleaner Production, 2018; 
https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2017.12.239

Calma, Justine, “Water shortages loom over future of semiconductor fabs in Arizona,” 8.18.21; 
https://www.theverge.com/22628925/water-semiconductor-shortage-arizona-drought

Eichstaedt, Peter, Consuming the Congo: War and Conflict Minerals in the World’s Deadliest Place, Lawrence Hill Books, 2011.

Goonan, Thomas G., “Flows of selected materials associated with world copper melting,” U.S. Geological Survey, Open File Report, 2004-1395.

Hayes, Brian, “The Memristor,” American Scientist, 2011.

Kara, Siddharth, Cobalt Red: How the Blood of Congo Powers Our Lives, St. Martin’s Publishing Group, 2023.

Katwala, Amit, “The spiraling environmental cost of our lithium battery addiction,” Wired, August 5, 2018; 
https://www.wired.co.uk/article/lithium-batteries-environment-impact

Lakota Peoples’ Law Project.
https://lakotalaw.org

Leffer, Lauren, “Too Many Servers Could Mean No New Homes in Parts of the UK,” Gizmodo, 7.28.22. 
https://gizmodo.com/data-centers-london-tech-electric-grid-1849342150

Lepawsky, Josh, Reassembling Rubbish: Worlding Electronic Waste, MIT Press, 2020.

Mills, Mark P., “Energy and the Information Infrastructure,” 2018. 
https://www.realclearenergy.org/articles/2018/12/11/energy_and_the_information_infrastructure_part_3_the_digital_engines_of_innovation_jevons_delicious_paradox_110368.html

Needhidasan, S., et al., “Electronic waste–an emerging threat to the environment of urban India,” J. Environ Health Sci. Eng., Jan. 20, 2014; 
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3908467.

Singer, Katie, “How to prevent waste and make money,” a profile of Eric Lundgren. 
https://ourweb.tech/letter-37

Sovacool, Benjamin K., “The precarious political economy of cobalt: Balancing prosperity, poverty and brutality in artisanal and industrial mining in the Democratic Republic of Congo,” Extractive Industries and Society, July, 2019. 
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2214790X1930084X

Troszak, Thomas, “Why Do We Burn Coal and Trees for Solar Panels?”  
https://www.researchgate.net/publication/335083312_Why_do_we_burn_coal_and_trees_to_make_solar_panels

Worstall, Tim, “More People Have Mobile Phones than Toilets,” Forbes, March 23, 2013.
https://www.techrepublic.com/article/how-conflict-minerals-funded-a-war-that-killed-millions/

https://www.sciencenews.org/article/lithium-mining-flamingo-technology-climate-change

https://www.sciencenews.org/article/search-new-geologic-sources-lithium-could-power-clean-future

“Greenhouse gas emissions from global shipping, 2013-2015;” 
https://theicct.org/sites/default/files/publications/Global-shipping-GHG-emissions-2013-2015_ICCT-Report_17102017_vF.pdf

https://spectrum.ieee.org/energy/environment/your-phone-costs-energyeven-before-you-turn-it-on

Olivia Solon, June 19, 2021: Drought-stricken communities push back against data centers
https://www.nbcnews.com/tech/internet/drought-stricken-communities-push-back-against-data-centers-n1271344 

“5G and the Canadian Data Centre Rush,” by Joyce Nelson.
https://watershedsentinel.ca/articles/the-power-pull-of-5g/

På verdensplan vil 5G årligt have brug for 59 gigawatt-timers elektricitet. Den største nye generation af atomreaktorer (EPR) producerer 1,65 GW kontinuerlig strøm. At drive 5G internationalt ville derfor kræve 59 ÷ 1,65, hvilket svarer til 36 EPR’er. (Se Miguel Comas rapporter på www.ourweb.tech/letters.)

David Owen: The Conundrum: How Scientific Innovation, Increased Efficiency, and Good Intentions Can Make Our Energy and Climate Problems Worse, Riverhead, 2011.
En moderne beskrivelse af, hvordan energieffektivitet øger energiforbruget.

Læs mere her:

Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa.

Digitalt i Europa: Råstofferne i informations- og kommunikationsteknologien

Miljøgifte samt krav til råvarer og energi i 5G og IoT-teknologien

5G’s miljøparadoks

Trådløse fodspor: Bekvemmelighedens skjulte miljømæssige omkostninger

Efter syv årtiers eksponentiel vækst: Hvad med det digitale fodaftryk.

Digitalisering er en klimadræber