Dybhavsminedrift efter metaller til el-biler kan nedsætte populationer af havdyr med 50%

En undersøgelse, der blev offentliggjort i juli 2023 i Current Biology, giver dokumentation for, at minedrift i dybhavet efter mineraler, som bruges til at fremstille elektriske køretøjer og vedvarende energikomponenter, har betydelige skadelige økologiske effekter. Effekter, der skal vejes op mod de mulige klimafordele ved at udskifte de fossile brændstoffer.

Det skriver Grace van Deelen i en artikel i The New Lede den 14. juli 2023. Her oversat fra The Defender.

Collage: The defender

Truslen mod vigtige havdyr

Ifølge en ny undersøgelse – ‘Seamount mining test provides evidence of ecological impacts beyond deposition‘ – udgør den hurtigt voksende praksis med dybhavsminedrift en betydelig trussel mod vigtige havdyr som fisk, rejer, koraller og svampe.

Forskerne skriver, at de fandt dokumentation for, at forstyrrelser forårsaget af dybhavsminedrift vil kunne nedsætte populationerne af de omkring levende havdyr til omtrent halvdelen samt påvirke det marine liv på tværs af større områder, og mere end forskerne tidligere har troet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Current Biology, dokumenterer, at minedrift i dybhavet efter mineraler, som bruges til at fremstille elektriske køretøjer samt vedvarende energikomponenter, har skadelige økologiske effekter, som skal vejes op mod klimafordelene ved at udskifte de fossile brændstoffer.

Selvom dybhavsminedrift kan være en måde at imødekomme verdens voksende efterspørgsel efter visse metaller, “har det også potentialet til i høj grad at forstyrre mange dybhavshabitater, fremgår det af rapporten.

“Er det det værd at få disse [metaller] og ødelægge havet i forhold til at ødelægge et noget andet? Jeg ved det ikke, men vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at foretage det rigtige valg,” udtaler Travis Washburn, havbundsøkolog og en af forfatterne bag det nye studie.

En anden undersøgelse – Climate change to drive increasing overlap between Pacific tuna fisheries and emerging deep-sea mining industry – der blev offentliggjort 11. juli, viser, at dybhavsminedrift også kan forstyrre tunfiskeriet.

Opfordring til et moratorium

Den nye forskning kommer, samtidig med at flere skaldyrsindustrigrupper opfordrer til en pause i dybhavsminedriften, og hvor næsten 20 nationer har opfordret til et moratorium eller at sætte mindriften på pause. Canada har netop sluttet sig til gruppen af modstandere og har meddelt, at man støtter et moratorium for havbundsminedrift i internationalt farvand.

“Havbundsminedrift bør kun finde sted, hvis der ydes effektiv beskyttelse af havmiljøet,” udtalte canadiske embedsmænd i en erklæring.

Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA), et mellemstatsligt organ oprettet af FN, mødtes i Kingston, Jamaica i uge 29 for at diskutere reglerne om dybhavsminedrift. De nye regler skal formentlig vedtages ved den 30. samling i 2025. (Opdateret af red.)

ISA fastsætter regler for minedrift i internationale farvande, og en anmodning om minedriftslicens til ISA i juli 2021 udløste en klausul, der krævede, at gruppen færdiggjorde sin minedriftskode inden en toårig frist, der udløb den 16. juli.

Mineloven er beregnet til at diktere, hvor og hvordan lande kan udvinde dybhavet, men ISA er angiveligt langt fra at færdiggøre reglerne.

I maj annoncerede forskere, at man havde opdaget mere end 5.000 nye arter af marine organismer i et område i Stillehavet, som er reguleret af ISA.

Ifølge National Oceanic and Atmospheric Administration har 16 mineentreprenører fået tilladelse til at udforske potentialet for minedrift i et 400.000 kvadratkilometer stort område af Clarion-Clipperton-zonen.

Forskningen er stadig på vej

Der kommer fortsat mere videnskabelig viden frem om dybhavsminedriftens indvirkning på havets liv, fortæller Washburn, hvilket betyder, at ISA skal være forsigtig, når man bestemmer, hvordan man vil regulere industrien.

De data, som Washburns team indsamlede, trækker på billederne fra et undervands minested for kobolt ud for Japans kyst, hvor den japanske regering gennemførte en kort minetest ved at køre mineudstyr over et vist stræk af havbunden.

Forskerteamet fandt, at et år efter denne minedriftstest var der sket et fald på 43% i fiske- og rejetætheden i de områder, der var direkte påvirket af sedimenter skabt fra testen af minedriften, samt et fald på 56% i fiske- og rejetætheden i de nærliggende områder, der ikke var direkte påvirket af sedimentet.

Undersøgelsen er ifølge Washburn en af de første til at vise, at særlige mobile svømmearter, såsom fisk og rejer, kan blive negativt påvirket ved minedriften, ud over havstjerner, koraller og svampe.

En anden nylig undersøgelse af en minedriftstest ledet af Washburn viste, at fald i dyrepopulationer på og omkring dybhavsminedriften fortsatte op til tre år efter testen.

Dyr forlader områder med minedrift af flere grunde, fortæller Washburn. For det første fjerner minedriften direkte sten fra havbundens overflade og ødelægger havdyrernes levesteder.

Dernæst kommer at sedimentet som fremkommer ved minedriften, igen sætter sig på havbunden.

Da sedimentet stammer dybt inde fra klipper, indeholder det ikke noget organisk materiale, som fisk og andre havdyr ernære sig med, hvilket betyder, at dyr, der lever, hvor sedimentet sætter sig, mister deres fødekilde.

Dybhavet er “verdens livs support system”, fortæller Washburn, og han fortsatte:

“Hvis du begynder at ødelægge dette store område, vil det påvirke alt. Folk skal være opmærksomme på dette for at kunne træffe kvalificerede beslutninger om, hvad de skal gøre.”

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.