Frelse eller ødelæggelse
Transhumanismens ideologi skubber os ud til grænsen for det at være et menneske.
“Menneskets største visdom er at acceptere hypotesen om en kosmisk orden og finde sin plads i den, snarere end at hæve sig over den. Desværre har vi gjort det sidste i århundreder. Videnskaben tror på en rationel forklaring på alt. Der er intet helligt i menneskets liv længere, næsten alt i naturen er blevet et objekt, og mennesket selv er også i fare for at blive reduceret til et objekt.
Kunstig befrugtning, kunstigt køn, kunstig intelligens – alt forekommer som en forberedelse på en kunstig verden, som i sidste ende består af kunstige mennesker.
Alt, hvad der eksisterer i naturen, har sin naturlige grænse, hvilket mennesket ikke længere ønsker at acceptere, men snarere anser for at være en fejl i systemet. Vi ønsker at underkaste naturen vores vilje, optimere os selv og i sidste ende muligvis genskabe den fuldstændigt.
Alt skal kunne kontrolleres, alle ressourcer skal stilles til rådighed. Alt, hvad der er sygdomslignende eller konfronterer os med ubehagelige følelser, skal udryddes – da det også menes at være en fejl i systemet. Med alle de medicinsk-tekniske muligheder på den ene side og en syg verden på den anden side bliver vi ældre og ældre, men også mere syge, ensomme og mere ufrugtbare.”
Caroline Raasch (*)
Artiklen er et eksklusivt uddrag fra Caroline Raasch’s bog “Wie aus Gott Google wurde” (‘Hvordan Google blev Gud’), som udkom i juni 2023. Understregninger og illustrationer er tilføjet.
Forside Illustration: Gerd Altmann, Pixabay.
Skabte genstrukturer ændres ved manipulation (1), husdyr og planter skabes efter vores ønsker, og det vil i dag være teoretisk muligt at ændre på vores afkom – øjenfarve, hårfarve, højde, måske endda talenter. Kroppens organer kan nu transplanteres fra dyr til mennesker (2). Vi forsvarer os mod naturlig død og betragter os selv som oplyste, hvis vi ikke længere accepterer vores køn som naturligt. Der er simpelthen ingen grænser længere, og alt i alt er det de veje, der åbner for transhumanismen.
Vi tillader os selv at blive gjort mere og mere til en ting og er næppe i stand til at deltage i livet uden brug af tekniske ting, især en smartphone.
Vi finder det helt normalt, når vi mange steder i dag selv bliver scannet som varer, når vi går ind i en butik; i øjeblikket (2022) forgik det endda på nogle julemarkeder. Vi finder det tilsyneladende lige så normalt, at vi oftere og oftere er alene ved kassen og også selv scanner vores køb. Selvfølgelig betaler vi derefter for dem med vores betalingskort eller med vores smartphone. Det er også sandsynligt, at vi snart kun vil være i stand til at bevise vores identitet eller sundhedstilstand med en sådan enhed. Når vi ringer til nogen, er vi oftere og oftere nødt til at tale med automatiske telefonsvarer, nogle gange i minutter. Mange gør det endda frivilligt med Alexa og Co.
Når vi installerer Smarthome (3), kan vi bruge en app i vores mobiltelefon til at kontrollere, hvad der mangler i køleskabet, mens vi er i supermarkedet (4). Vi kan sidde i sofaen og bede computeren om at tænde eller slukke lyset. Når vi står op om morgenen, er gardinerne trukket fra, kaffen er klar og badeværelset er dejlig varmt. Der er robotstøvsugere, vinduespudserobotter og robotplæneklippere til haven. Og udenfor løber de fleste af os gennem vores eget liv dag ud og dag ind som robotter og finder ikke tid til noget, der ville befrugte sjælen. Med al den “lettelse” bør du have tid til sjælen. Men det er gået tabt for os undervejs.
Næsten alle områder af i vores hverdag bliver mere og mere automatiserede, alt bliver i samme omfang hurtigere og hurtigere, og det påvirker os.
Vi er næppe klar over, hvordan vi bevæger os længere og længere væk fra os selv. Uanset om vi taler med vores møbler eller kommunikerer med vores smartphone via stemmekommando, hvis vi vil forstås, er vi tvunget til at tale på et automatlignende sprog og kun svare på, hvad enheden har bedt os om.
Enhver anden ville alligevel ikke forstå det. Vi bliver i stigende grad mennesker, der snart kun vil kommunikere med automater på alle niveauer af hverdagen og vi nærmer os robotternes monotoni – det gælder vores indre følelser såvel som vores ydre oplevelser, handlinger og tanker, og det ser ud til, at vi næsten ikke bemærker det, fordi alle gør det på samme måde.
Vi møder ikke noget andet billede på gaden. Nutidens menneskers habitus – den måde, som mennesker opfatter og reagerer på den sociale verden – drives og styres af medier og mobiltelefoner, og virker ligeledes robotagtig. Alle har hvide stik i ørerne eller øjnene rettet mod deres mobiltelefoner. Eller begge dele (5). Vi lægger næsten ikke mærke til vores omgivelser længere. Robotlignende mennesker skynder sig gennem deres dag. Skridtet til at vi bliver en rigtig robot er ikke længere så langt væk. Det, der sker med os, bliver synligt, uden at vi er klar over det. Adgangen til sjælen dør mere og mere.
På den anden side bliver robotter mere og mere menneskelige, i deres stemme, bevægelser og deres evner. Det er som med en hund og dens herrer: de bliver også mere ens med tiden. Og vi mennesker bliver mere som maskiner, og maskiner bliver mere som os, indtil der måske næsten ikke er noget tilbage fra vores rødder. Vi bliver alle ét. Men desværre kun funktionelt.
I Japan passes ældre og syge allerede af robotter (6), og det anbefales at bruge robotter til børn for at holde dem beskæftiget og udvikle deres sprog. Jeg kommer til at tænke på de sexrobotter, der kan købes, og som længe har været almindelige på asiatiske bordeller (7), men som også allerede har fundet vej til Tyskland (8). Så er der robotter som er så små, at de kan leve i den menneskelige blodbane (9). Men selv det er stadig harmløst i forhold til, hvad der vil komme, hvis ikke vi vågner op.
Teknologien bliver mere og mere optimeret med lynets hast, og vores data, som i dag opbevares af de mest magtfulde i verden som Google, Facebook, Microsoft, Apple, Amazon & Co., vil primært blive brugt til at videreudvikle denne teknologi. Det handler ikke længere primært om forbrug. Jo mere gennemsigtige folk bliver, jo mere data flyder ind i denne teknologi, og jo mere kunstig intelligens (AI) vil kunne udvikles, hvilket allerede i dag kan erstatte en bekymrende mængde menneskelig aktivitet. Det er allerede blevet så tæt på os, at det bliver mere og mere vanskeligt at skelne noget der er produceret af kunstig intelligens, såsom tekster, fotos eller billeder og endda videoer, fra noget der er menneskeskabt.
Begge verdener er allerede begyndt at blive viklet faretruende ind i hinanden, og det er kun begyndelsen. På et tidspunkt vil vi simpelthen ikke længere være i stand til at adskille dem, ligesom vi vil smelte mere og mere sammen med teknologien og blive mindre og mindre adskillelige fra den, og på et tidspunkt vil det også blive stadig vanskeligere at skelne det fra hinanden. Vi ser den samme udvikling her, som alle andre steder, i mennesket og i verden, inde og ude. I bund og grund afskaffer vi os selv ved at bruge alle disse kanaler. Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er transhumanismens drivkræfter, som sidder i de største globale virksomheder. De drømmer om almagt og udødelighed.
Det er ufatteligt, hvor langt denne udvikling af en kunstig verden, sammensmeltningen af menneske og maskine, som transhumanismen stræber efter, allerede er nået, og på hvor mange områder af industrien, medicin eller militæret disse teknologier længe har været i brug (10). Og det fortsætter i et hurtigt tempo. Et tempo, der også bliver mere og mere utænkeligt for os og på et tidspunkt ikke længere forståeligt for den “normale” hjerne. Vi følger allerede knap nok med udviklingen. Vi kan få en ide om hastigheden, når vi indser, at en god halvfems år gammel person i dag har oplevet hestevogne på gaden i barndommen og burde være i stand til at klare en smartphone i alderdommen. Og det hele bliver hurtigere og hurtigere. De teknologiske fremskridt er eksponentielle (11).
De nuværende planer (12) fra World Economic Forum (WEF) der blev præsenterede i februar 2023 indbefatter en næsten allerede funktionsdygtig teknologi, der muliggør scanning af den menneskelige hjerne via bærbare enheder, såkaldte tanke-hjernescannere i form af øretelefoner eller hovedtelefoner med indbyggede sensorer, som kan læse tanker. Målet er at skabe grænseflader mellem hjernen og computeren. EU mener, at dette er en god ting og bidrog i “Human Brain Project” for 10 år siden med en milliard skatteydernes penge.
Det næste trin vil være implantater, som folk vil vænne sig til, ligesom de gjorde med smartphones, de vil kommunikere med deres hjemmerobotter og sandsynligvis også deres scannere.
Den 1.12.2022 skrev Der Spiegel (13), at Elon Musk om 6 måneder vil være klar med implantaterne fra sit firma Neuralink, hvor han vil have chips, som er implanteret i menneskelige hjerner. De skal bruges til sygdomme som Parkinsons eller demens, og smartphones kan også betjenes af sindet. Testen har allerede virket for en abe. Den kunne trods alt spille et computerspil på denne måde. 5G vil til dette formål snart være installeret landsdækkende. Og 6G er på vej (14) — også støttet af EU til en værdi af milliarder (15).
Alle mulige steder nævnes vores helbred som årsag til en forskning, der dybest set slet ikke interesserer sig for sundhed. Under alle omstændigheder er folk hidtil ikke rigtig blevet sundere, på trods af de undertiden virkelig betagende muligheder for nutidens reparationsmedicin. Snarere vil de kun blive endnu mere syge, når de fortsætter med at overskride de grænser, der er lagt i dem. Som med enhver undertrykkelse vil nye sygdomme igen opstå, hvis vi ikke endelig forstår, at det grundlag, hvorpå vi har bygget vores progressive liv, er sygt. Det, der sælges til os som helbredelse og formodes at udsætte døden, er faktisk det modsatte: det indre menneske dør i sin krops skal.
På denne måde opstår der gradvist et nyt væsen, som på et tidspunkt vil bestå af lige dele menneske og lige dele computer. På samme måde vil den virtuelle verden og den virkelige blive vævet ind i hinanden.
Hjernens grænseflade vil være i stand til at formidle de sensoriske stimuli til maskinmennesket, som om det faktisk havde oplevet dem. Menneskets levetid vil blive drastisk forlænget, og dets evner vil stige umådeligt. På det sidste trin vil det være muligt at oprette en 1:1 kopi af en menneskelig hjerne og indlæse hele indholdet på en slags harddisk eller i skyen (16). Og hvis det lykkes, så burde mennesket kunne ændre sin krop efter behag og på den måde mentalt – funktionelt! — blive udødelig, hvilket viser os, hvor langt mennesket faktisk er død på det åndelige plan. Så meget for transhumanisternes fantasier, og visionerne bliver endnu mere absurde (17). Google det selv.
Det er ikke længere en videnskab, men en fanatisk religion. Derudover understøtter hele kønsmanien denne udvikling mere, end man måske tror. LGBT-bevægelsen, og transkønnethed i særdeleshed, mener, at de har demonstreret, at seksuel identitet er tankedannende, og at dette finder sin forstærkning ved at besejre resten af de biologiske begrænsninger (18). Disse to områder er dybest set et, bortset fra at det ene vedrører det fysiske niveau og det andet det åndelige niveau. Kønsbevægelsens krav passer som en brik i et puslespil ind i den transhumanistiske udvikling, hvor mennesket i stigende grad opfatter sig selv som kastrerende, og elementære indgreb i kroppens iboende natur bliver mindre og mindre tabu. Transhumanismen er den sidste i rækken af de forskellige “befrielsesbevægelser”, og i den vil vi helt miste vores identitet.
Alt, hvad der gør mennesket menneskeligt, skal i sidste ende udryddes, og en Creation 2.0 skal opstå – uden sygdom og skrøbelighed, uden fejl og ubehagelige følelser og om muligt uden død – og selvfølgelig så vidt muligt under maksimal kontrol af det herskende system. Det handler aldrig om spørgsmålet om, hvordan mennesket så vil have det, men derimod om afskaffelsen af sig selv. I deres fantasi går transhumanisterne så vidt, at universets bevidsthed på et tidspunkt også lever af menneske-maskine “bevidstheden” og udvikler sig helt nyt og producerer også noget helt nyt.
For transhumanisterne er deres vision, som desværre mange steder ikke længere er en vision, intet andet end den logiske fortsættelse af, hvad de anser for at være en fejlbehæftet udvikling.
Men selvom vi ikke tager disse visioner alvorligt, er det vigtigt at indse, hvor meget vores liv i stigende grad netop fører os i den retning. Det kollektiv ubevidste er allerede blevet kunstig og kaldes Google. Guden på jorden er for længst erstattet af magtfulde mennesker og medicin, nutidens dronning af alle videnskaber, som bestemmer liv og død. Helligånden, forbindelsen mellem Gud og menneske samt mellem krop og sjæl, eksisterer i stigende grad som en funktion, i form af det altomfattende digitale netværk.
Denne funktionelle erstatning viser, hvor væsentligt det er, at ånden er en uadskillelig del af sjælen. Uden forbindelsen til det globale digitale netværk bliver livet som menneske mindre og mindre muligt og endnu mindre og mindre tilladt, og nu skal vores hjerne også være forbundet med det. Efter Internet of Things dukker nu Internet of People op.
På dette tidspunkt er det meget vigtigt at være opmærksom på, at størstedelen af alle mennesker længe har været afhængige af dette digitale netværk på andre måder. Vi er blevet afhængige af medierne, og enhver terapeut eller tidligere misbruger ved, at genoptræning kun virker, hvis det vanedannende stof helt fjernes. En alkoholiker bliver først tørlagt, når han holder op med at drikke. En lille smule afhængighed virker ikke, fordi en misbruger aldrig har varig kontrol over det. Og hvordan skal vi frigøre os fra vores afhængighed, når et liv som menneske uden det vanedannende stof “smartphone” ikke længere kun er utænkeligt, men simpelthen bliver mere og mere umuligt i et meget hurtigt tempo?
Uanset hvad, er vi ikke længere hele mennesker uden dette netværk. Hvis alt, hvad der dør indholdsmæssigt, bliver eller skal blive funktionelt, så vil det kun være logisk, at den guddommelige treenighed af krop, ånd og sjæl skal fremstå som en funktionel treenighed i form af maskine (krop), digital vibration (ånd) og information (sjæl). Måske føler den sjælløse, funktionelle person, at hans liv er gledet væk fra ham og har mistet al indre forbindelse, og nu ubevidst gør alt, hvad han kan for at erstatte det, han har mistet. Måske er det derfor, han er mere villig til at acceptere alt dette og derefter, i en verden bygget på kunstig intelligens, kun udføre funktioner baseret på information i stedet for at leve med intuition.
Dette bare tanker, uden krav på korrekthed. Det er meget vigtigere, at vi alle tænker videre over disse reflektioner. Transhumanisterne siger, at vi vil overvinde os selv. Der er endda åbent tale om at enheden mellem krop og sind skal adskilles. Det er den største forbrydelse mod menneskeheden, der sker her. Er det ikke snarere sådan, at det i vores jordiske liv handler om at overvinde vores ego for at vokse ind i os selv? Men den person, der lever i dualitet, bevæger sig alligevel næsten udelukkende på det funktionelle plan, og så overvinder han sig selv i stedet for at overvinde sit ego.
Et maskinmenneske vil også være i stand til at tolerere alle de “nye” fødevarer (19), der allerede er produceret med en påstået hensyntagen til naturen og CO²-emissioner og også bliver forsøgt presset igennem af fortalerne for transhumanisme (20). På Rewe (21) kunne insektburgere allerede købes i 2018, og samtidig blev fødevarelovgivningen ændret, hvormed insekter nu bliver betragtet som fødevarer. Heldigvis blev den længe ventede omsætning ikke til noget, men der er nok andre virksomheder, der venter i kulissen, og antallet af godkendelser i hele EU er stigende (22). I fremtiden bør vi ud over insekter, som kan tilsættes til andre fødevarer fra 2024 (23), spise enzymer, kunstigt opdrættet kød og andre grusomheder. Denne udvikling er også meget mere fremskreden, end vi kan forestille os, og det synes slet ikke at betyde noget, hvordan mennesker kan tolerere det. For en sådan person vil snart ikke længere eksistere.
Med skridtet ind mod mere kunstig mad fratages den den sidste åndelige kraft, der er forbundet med den, næret af solen. Den sjælløse person spiser sjælløs mad, og hvis det ikke generer dig, kan du endda finde det normalt at gå en tur i en vindmøllepark med en iltmaske på et tidspunkt.
Tror du, jeg overdriver nu? På ingen måde. Indtil videre er alle advarsler fra de seneste år og årtier blevet til bitter virkelighed. Robotten er et godt alternativ. I det mindste føler den ikke mere noget, som den skal undertrykke.
Rudolf Steiner udtalte i et foredrag i 1917:
“Vores nuværende jord er en rasende, knusende jord, som nærmer sig sin opløsning (…), vi har at gøre med en døende, smuldrende verden (…); Det overfladiske nutidige menneske (…) er så overfladisk, fordi han, som det er der i legemliggørelsen, ikke kan trænge ind i sit egentlige indre væsen. Han er ikke engang opmærksom på sit indre, han udvikler ikke styrken til at kende sig selv, han indser ikke, hvad han faktisk er. (…). De er gående kroppe, og sjælen er der ikke helt. (…).
Men vi har stadig til opgave, med al vores indsigt, med al den indre styrke, at blive bevidste om dette væsen i os (…). Og efterhånden som mennesket trækker sin sjæl mere og mere tilbage fra det fysiske, bliver dette fysiske mere og mere udsat for faren for at blive fyldt med andre ting (…). Ligesom ånden blev afskaffet ved koncillet i Konstantinopel – hvor det dogmatisk blev bestemt, at mennesket kun består af krop og sjæl, at tale om en ånd er kættersk – således vil man i en anden form stræbe efter at afskaffe sjælen, sjælens liv. Og den tid kommer, måske ikke i en meget fjern fremtid (…), hvor folk vil sige, at det er patologisk, at folk kun tænker på ånd og sjæl. Kun de mennesker er sunde, som overhovedet kun taler om deres krop. Det vil blive betragtet som et symptom på sygdom, når mennesket udvikler sig sådan, at det kan komme på ideen: Der er en ånd eller en sjæl. Det vil være syge mennesker. Og du vil finde – det kan du være helt sikker på – den passende medicin, der vil virke (…). Sjælen vil blive afskaffet af medicin. Fra et ‘sundt perspektiv’ vil man finde en vaccine, hvorigennem organismen vil blive bearbejdet i så tidligt en ungdom som muligt, hurtigst muligt ved fødslen, så denne menneskekrop ikke kommer i tanke om: Der er en sjæl og en ånd. De to strømninger af verdenssyn vil modsætte sig hinanden så skarpt. Man bliver nødt til at tænke over, hvordan begreber og ideer skal dannes, så de kan klare den virkelige virkelighed, åndens og sjælens virkelighed.
De andre, efterfølgerne af nutidens materialister, vil lede efter den vaccine, der vil gøre kroppen ‘sund’, det vil sige, gøre det sådan, at denne krop ikke længere taler om så fjollede ting som sind og sjæl, men taler de ‘sunde’ kræfter, der lever i maskiner og kemien (…). Dette vil ske ved fysiske procedurer. Det vil blive betroet de materialistiske læger at uddrive sjæle fra menneskeheden” (24).
Jeg er nødt til at gentage det igen, fordi det er så skandaløst: Han udtalte det for 100 år siden. Der var også andre mennesker, der forudsagde tilsyneladende absurde ting langt i forvejen om disse tider, og dybest set havde de alle ret med hensyn til indholdet.
Steiner sagde ikke blot, at folks sjæle vil blive uddrevet, fordi mennesker vil have mere magt, men han oplevede en proces, hvor folk har bevæget sig så langt væk fra sin sjæl, at de er i fare for, at resterne af deres indre selv kan blive fyldt med dæmoniske kræfter og dermed helt bringes til tavshed. Med det dæmoniske mente Steiner altid de sjælsødelæggende kræfter i verden.
Mange mennesker har formuleret åndelige strømninger fra deres tid, som de har følt dybt, men på grund af det umulige i at kunne forudsige præcis, hvordan noget vil ske i fremtiden, tager vi det som regel ikke alvorligt, fordi det, der beskrives, virker så utænkeligt for os.
Vi kender alle George Orwell og hans imponerende bog “1984” (25), og vi kunne aldrig have forestillet os, hvor meget og hvor hurtigt sandheden af hans utopi ville indhente os. Aldous Huxley’s “Fagre nye verden” var også fuldstændig absurd på det tidspunkt – og hvor tæt er vi kommet på den verden? Helt anderledes, men lige så storslået, er det, Michael Ende beskrev i “Momo” om den tid, der var blevet sjælløs. Her var det de grå mænd, uden deres eget liv, for de havde for længst mistet adgangen til sjælen. Alle så fuldstændig ens ud og foretog altid de samme monotone, robotagtige bevægelser og skulle ryge konstant. De levede kun funktionelt, tomme for indhold og uden deres egne følelser. Hvis de holdt op med at ryge, sluttede deres liv. Deres eneste forbindelse til livet var gennem rygning – røg som en meget passende analogi til Uranus, Helligånden.
Hos Huxley blev børn produceret i kunstige livmødre og voksede op uden naturlige forældre. Følelser skulle undertrykkes så meget som muligt, og fokus var på tilpasning. Senere, når ubehagelige følelser kom til syne, var der “gode humørpiller” og altid en masse grænseløs sex. De ville have tilfredse mennesker, der ville tjene systemet uden at tvivle.
Ideen om genetisk at påvirke mennesker og udstyre dem med de ønskede egenskaber er ikke ny. Der var en bred vifte af ideer og begreber tidligt i historien, og grænserne for, hvad der kan siges offentligt, og hvad der er socialt muligt, fortsatte med at skifte indtil slutningen af det 19. århundrede, hvor eugenik etablerede sig som en videnskab i sig selv . I 1912 diskuterede den første eugenikkongres i London et forenet fremtidigt menneske. Mange forfærdelige forsøg (26) er blevet gjort i denne retning, men det, vi i dag stræber efter med vores tekniske og ubegrænsede muligheder, er bestemt det dybeste mulige og mest omfattende angreb på menneskets eksistens. Hvad der dog er imponerende er, at disse tanker blev socialt acceptable, da gudsbilledet blev mindre og mindre vigtigt. Mennesket så nu sig selv som en skaber.
Evolution er udviklingen af liv og bevidsthed. Mennesket i sig selv er et kreativt væsen gennem sin alt-forbundne sjæl, da alt, hvad det kan skabe ud af sig selv, ligesom enhver bevidst viden, enhver sjælsproces, det har gennemgået, skaber et nyt nærvær, ikke kun for sig selv, men også for sine medmennesker, som igen ubevidst har adgang til det gennem deres egen sjæl. De fleste mennesker har stort set mistet denne adgang og lever bevidst i den dobbelte verden, hvor det kreative normalt kun finder sin erstatning i det funktionelle – i betydningen bedre, hurtigere, længere.
Det evige liv er indbygget i os på nøjagtig samme måde, sjælen såvel som ånden er udødelige. Udødelighed er en del af os indeni. Det mærker vi ubevidst, og ved at nægte døden stræber mennesket efter evigt liv på jorden som en erstatning, som aldrig kan blive en levende – men funktionel udødelighed skal nu også opnås på det åndelige plan. Himlen er her ikke længere.
Vi er nødt til at indse, at vores jordiske liv handler om at hæve vores bevidsthed, og at frelse kun kommer gennem accept af jordelivet. I stræben efter transhumanisme finder dette primale princip sit destruktive klimaks i en færdig funktionel skabelse i stedet for en indre proces i stedet for en højere åndelig skabelse af bevidsthed.
Efter Uranus vil Helligånden, Neptun, det underliggende guddommelige princip, som alt liv udspringer af, nu være i fare for at blive ødelagt. Derefter vil det sidste af de mulige stadier af selvdestruktion være nået. Hvis der ikke er nogen pause og ingen erkendelse, vil det kunstige menneske i sidste ende finde sig selv i en kunstigt skabt verden, hvor det ikke længere kender sin vej, og enhver orientering indefra er ikke kun gået tabt, den ville ikke længere være til nogen nytte for ham i denne verden.
Vi er nødt til at indse, at det at være menneske har begrænsninger, som aldrig kan brydes permanent af nogen form for teknologi. Ideen om mennesket, der er blevet almægtig til at kunne dominere alt, til at forlænge livet så langt som muligt ud over vores naturlige grænser, for blot at ville udrydde sygdom som ukrudt på marken og til sidst gemme sindet i en sky, er en vanvittig illusion, der afskaffer hele det at være menneske. For at gøre dette optimerer vi planter og dyr og alt andet, der ikke virker perfekt for os, og faktisk opstår der i stigende grad en forfærdelig ny skabelse, som ikke kan fjernes længere fra den faktiske åndelige eller spirituelle anden skabelse, der er iboende i os.
Jo mere mennesket mister sin egen identitet og indre adgang, jo mindre bliver modstanden mod transhumanismen. Jeg er bange for, at magthaverne overhovedet ikke ved, hvad de laver med det – og det gør de, der deltager, heller ikke. Vi overlever måske, men vi vil ikke længere være mennesker. Hvad godt er der ved den mest perfekte person, som ikke længere kan blive skadet af sygdom, hvis personen forbliver tom i sine tanker og følelser? Og på et tidspunkt vil udvikling fra det inderste ikke længere være mulig?
Elektronik kan ikke erstatte følelser. Men det ulevede akkumuleres, og på et tidspunkt må den teknologi, som vi forsøger at konstruere og kontrollere mennesket og naturen med, glide væk fra os alene af den grund. Alle de svagheder, du ønsker at eliminere hos mennesker, vil i sidste ende føre til en katastrofe inden for teknologien. Teknologi er lige så fejlfri, som mennesker er. Og før eller siden har vi ikke længere kontrol over, hvad der bliver sættes i gang. Lige så lidt som vi kan trænge igennem skabelsens mysterium, lige så lidt vil vi være i stand til at kontrollere denne destruktive udvikling.
Hvis vi ønsker at forblive mennesker, bør vi leve i de sunde muligheder mellem himmel og jord. Selv de græske myter er fulde af ubarmhjertige straffe mod mennesker, der troede, at de var klogere end guderne ved at overskride grænserne for menneskelig eksistens. Det var den højeste forseelse af alle. I sidste ende, selv i vores tid, vil himlen sejre. Derfor kan vi kun tabe denne magtkamp. Ingen kan dog forudsige, hvordan det vil ske, eller hvor lang tid det vil tage.
Forløsning eller ødelæggelse – det er polariteten, der er på spil nu. Der er faktisk intet imellem. Dødvandet ligger forude, vi kan kun vende radikalt.
Har vi en chance? Jeg er helt sikker på, at vi ikke har fuldstændig fri vilje i denne verden, men vi har valget mellem at vælge inden for polariteterne, afhængigt af vores udviklingsniveau. Ligesom jeg kan genkende, hvad de respektive mønstre er i et usundt kærlighedsforhold, kan jeg komme ud af de mest destruktive mekanismer og helbrede eller komme videre. At forlade noget er den sværeste vej, for på den bliver du kun konfronteret med dig selv, med dine egne følelser, frygt og svagheder. Du skal igen lære at gå som et barn.
At finde vej tilbage til os selv og tilbage til menneskeheden i et holistisk verdensbillede vil helt sikkert være de vigtigste første skridt mod en god omvæltning. Lad os forestille os, at vi alle gjorde det. Så ville magthaverne i denne verden pludselig skulle beskæftige sig med sig selv, og se på, hvad deres magt står med som erstatning. Og lægerne vil reagere kærligt på patienten, og ved at se patienten, vil de også begynde at se sig selv, og det vil igen blive indlysende, at krop og sjæl er uadskillelige, og at organbehandling alene ikke kan helbrede permanent. Forskere vil indse, at der er langt mere end det, der åbenlyst kan detekteres, og vil åbne op for den usynlige verden. Eller en mor, der altid har afvist sin søn, vil endelig bede ham om tilgivelse, fordi hun var i stand til at blive opmærksom på sine egne sårede følelser. En chef vil behandle sine medarbejdere godt og ikke “styre” ved magt- eller belønningssystemer, og en nabo, der konstant har argumenteret med alle, kan indse, hvor ensom han faktisk er og begynde at komme i kontakt med mennesker på en venlig måde.
Alt dette lyder måske ret nemt nogle steder, men det er vejen, der udfordrer os mest. For at kunne gøre det skal vi se os selv i spejlet og se, hvor vores drivkræfter kommer fra. Helbredelsen af krop, ånd og sjæl og i sidste ende verdens heling sker kun på den indre vej. Og vi behøver ikke vente på, at de “store fyre” begynder at indse det. Det vil ikke være dem, der igangsætter forandringen. Forandring starter altid nedefra og op. Når alle begynder at lukke respekt, mindfulness og kærlighed til sig selv og andre ind i deres liv, udvikler der sig en anden verden – en menneskelig verden i øjenhøjde, en verden som vi alle længes efter.
Der er stadig tilbage at se, om alt virkelig vil ske, før vi indser det, eller om vi kunne have stoppet det tidligere. Det er det samme her, stort som småt, som med en person, der nogle gange først skifter retning efter en alvorlig sygdom eller en drastisk ulykke. Nu kan vi stadig vende om, selvom den indre tomhed vil være enorm for mange, og usikkerheden vil være stor. Men hvad skal vi ellers ødelægge for at forstå, at vi er på vej ind i en blindgyde? Jeg tror, at det er den sidste chance for at omvende sig, før vi har forladt menneskeheden på en sådan måde, at der ikke er nogen omvendelse. Vi er nået til den sidste røde linje.
Kilder og noter:
(*) Caroline Raasch er naturopat og astrolog og har arbejdet i egen praksis i Berlin-Lichterfelde siden 1997. I 10 år var hun elev af Wolfgang Döbereiner, grundlæggeren af “München Rhythm Theory” og en vigtig astrolog i vores tid. Hendes bog “Wie aus Gott Google wurde” (Hvordan Google blev Gud) udkom i juni 2023 og er essensen af mange års konsulentarbejde inden for psykologi, homøopati, fytoterapi, drømmetydning og ansigtslæsning – alt sammen altid i kontekst og baseret på denne astrologi. Du kan finde flere oplysninger under www.caroline-raasch.de.
(1) https://www.transgen.de/forschung/2564.crispr-genome-editing-pflanzen.html
(2) https://www.drze.de/en/research-publications/in-focus/organ-transplantation/modules/xenotransplantation
(3) https://www.homeandsmart.de/smart-home-moeglichkeiten
(4) https://www.euronics.de/beratungswelt/smart-home-welt/haushalt/smarter-kuehlschrank/
(5) Smartphone-producenterne sørger også for, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at stole på disse ørepropper, fordi de nye mobiltelefoner ofte ikke har nogen tilslutninger til kablede hovedtelefoner.
https://www.inside-digital.de/handylisten/handys-ohne-klinkenanschluss
(6) https://www.deutschlandfunkkultur.de/einsatz-von-robotern-in-kitas-sie-langweilen-sich-nicht-100.html
(7) https://www.sueddeutsche.de/projekte/artikel/wissen/sexroboter-kann-das-liebe-sein-e763870/?reduced=true
https://www.sexdolls.com/de/collections/sex-robots
(8) https://www.nzz.ch/gesellschaft/sexpuppen-in-einem-deutschen-bordell-erstmals-angeboten-ld.1428448
(9) https://medizin-und-technik.industrie.de/technik/forschung/mikroroboter-nach-dem-vorbild-weisser-blutkoerperchen/
(10) https://www.bitkom.org/sites/default/files/2021-04/210330_lf_ar_vr.pdf
(11) https://ereignishorizont-digitalisierung.de/future-shit/fortschritt/
(12) https://winfuture.de/news,132619.html
https://linkezeitung.de/2023/02/03/sind-sie-bereit-fuer-gehirntransparenz-und-ki-die-ihre-gedanken-liest/
http://blauerbote.com/2023/02/08/die-plaene-des-wef-beinhalten-eine-neue-technologie-die-das-scannen-des-menschlichen-gehirns-ueber-tragbare-geraete-ermoeglicht/
Jens Bernert, „Die neurologische Eroberung“, Rubikon, 11.2.2023
(13) https://www.spiegel.de/wissenschaft/elon-musk-neuralink-will-in-sechs-monaten-gehirnchips-an-menschen-testen-a-96ae02c8-406a-49c2-b83c-f56b935d4ad1
(14) https://hexa–x-eu.translate.goog/?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=sc
(15) https://digital-strategy.ec.europa.eu/de/news/europe-launches-second-phase-its-6g-research-and-innovation-programme
(16) Tom-Oliver Regenauer, „Die kollektive Selbstzerstörung“, Rubikon, 28.5.2022.
I forbindelse med uddannelse drømmer man om en dedikeret linje i hjernen, hvorigennem viden kan uploades direkte fra computeren.
(17) http://2045.com/
https://www.kurzweilai.net/reinventing-humanity-the-future-of-human-machine-intelligence
En rigtig god opsummering:
https://www.sein.de/transhumanismus-die-groesste-gefahr-fuer-die-menschheit/
(18) https://ifamnews.com/de/transhumanismus-befreiung-von-der-menschlichkeit-
(19) Simone Hörrlein, „Die Schlacht ums Essen“, Rubikon, 13.10.2022
Willy Meyer, „Das Essen der Zukunft“, Rubikon, 27.9.2022
(20) https://winfuture.de/news,123986.html
(21) https://utopia.de/rewe-insektenburger-88174/
https://www.wiwo.de/erfolg/gruender/lebensmittel-aus-insekten-kommt-jetzt-das-grosse-krabbeln/27016820.html
(22) https://www.eurofins.de/lebensmittel/food-news/food-testing-news/novel-food_insekten-als-nahrung-der-zukunft/
23. https://www.geo.de/wissen/ernaehrung/insekten-in-lebensmitteln-jetzt-in-der-eu-zugelassen-33115156.html?utm_source=pocket-newtab-global-de-DE
https://www.focus.de/gesundheit/news/neue-eu-verordnungen-insekten-im-essen-erlaubt-worauf-sie-achten-muessen-wenn-sie-keine-essen-wollen_id_183466950.html
(24) Rudolf Steiner, 7. Vortrag Dornach, 7.11.1917
http://fvn-rs.net/index.php?option=com_content&view=article&id=1916:fuenfter-vortrag-dornach-7-oktober-1917&catid=117:ga-177-die-spirituellen-hintergruende-der-aeusseren-&Itemid=4
Han fremsatte en lignende udtalelse i et foredrag i Zürich den 6. november 1917.
https://denstoredanske.lex.dk/Rudolf_Steiner
(25) George Orwell: „1984“
(26) Maren Lorenz: „Menschenzucht“.
Maren Lorenz undersøger utopier og begreber om menneskeavl i det romersk-tyske imperium eller det gamle rige, Storbritannien, Frankrig og USA. Hun undersøger videnskabelige, religiøse og politiske diskurser samt litteratur, tidsskrifter og sex- og ægteskabsguidebøger. Igen og igen ledte folk efter måder til selektiv og centralt kontrolleret reproduktion – grundlæggende sammenlignelig med kvægavl og fabriksfremstilling. Tvungen sterilisering var officielt tilladt i USA indtil 1981. Man ville gerne have sluppet helt af med de oprindelige folk, de mennesker, der endnu ikke havde mistet kontakten med det åndelige. Mellem 1935 og 1976 blev omkring 62.000 mennesker tvangssteriliseret i Sverige. Forfattere, journalister, filosoffer, sexpædagoger, teologer, religiøse utopister og de første kvinderettighedsaktivister krævede også statslig regulering og kontrol over menneskelig reproduktion. Dette tidligere religiøst bestemte emne bør udelukkende baseres på statens velfærd og ikke på individets ret.
Sammenlign Justus Möser, 1799: “Patriotiske fantasier”. I 1839 blev en baby faktisk gasset til tilskuernes bifald; Der har altid været koncepter for overskydende spædbørn og børn. En gik endda ind for at stoppe med at vaccinere mod kopper, således at flere børn ville dø.
Læs mere her:
