Schweiz: AI skal nu til at erstatte lærerne i undervisningen
Foto: Zach M, Unsplash.
Den 12. juli 2026 publicerede den schweiziske avis “NZZ am Sonntag” en opsigtsvækkende reportage med titlen “Im gläsernen Klassenzimmer” (I det gennemsigtige klasseværelse).
Artiklen undersøger integrationen af kunstig intelligens (KI/AI) som en fast del af skolegangen i Schweiz, herunder på skoler i kantonen Aargau, hvor Mutschellen gymnasium ligger.
Skolerne vil benytte en specialiseret software, der radikalt ændrer den traditionelle undervisning, hvor AI bliver medunderviser, giver automatisk feedback og skaber detaljerede datadrevne læringsprofiler.
Eksperter advarer dog kraftigt mod den totale registrering. Når alt, hvad eleven foretager sig, trackes digitalt, skabes “den gennemsigtige elev”.
Det rejses stor bekymring omkring databeskyttelse, overvågning samt tabet af et privat rum til at begå fejl uden at blive registreret.
I Danmark foreslår Danske Gymnasier at afskaffe de selvstændige skriftlige årskarakterer og i stedet give én samlet årskarakter i alle fag, de skriftlige eksaminer skal varer »maksimalt to timer«, og kunstig intelligens bør tillades under forberedelsen til mundtlige eksaminer.
Den oprindelige artikel, der er gengivet her: “AI erobrer nu også klasseværelset som erstatning for lærere” er fra INFOsperber den 15. juli 2026 og skrevet af Urs P. Gasche. Understregninger er tilføjet.
Mutschellen gymnasium i kantonen Aargau i Schweiz ønsker at være “den første AI-skole i Schweiz”. Efter sommerferien skal alle cirka firs lærere arbejde med softwaren fra udbyderen Pro Scola. Det blev rapporteret af “NZZ am Sonntag”.
Fra første skoledag i gymnasiet vil softwaren bestemme læring samt undervisning på distriktsskolen i fremtiden. “For eksempel behøver lærerne ikke længere at forberede deres lektioner møjsommeligt derhjemme,” siger rektor Florian Stähli. “NZZ am Sonntag” beskriver proceduren: “Lærerne indtaster et emne, vælger en pædagogisk tilgang med et klik – fra traditionelle lektioner til Montessori-metoden til spilbaseret læring – hvorefter programmet genererer en færdig ‘læringsvej’ baseret på Curriculum 21, inklusive arbejdsark og tests. Disse bliver derefter enten printet ud, redigeret og genlæst af eleverne eller udfyldt direkte på skærmen.”
AI’en retter elevernes arbejde. Den skaber en profil af både hele klassen og hver enkelt elev. “Værktøjet retter eksamenerne bedre og hurtigere, end et menneske nogensinde kunne,” forklarer rektor Stähli. Og feedbacken til lærere og elever er differentieret og detaljeret. “Vi har tusind gange så meget information om eleverne og kan derfor arbejde på en meget mere målrettet måde.”
AI-revolutionen i skolerne rejser pædagogiske og politiske spørgsmål. “NZZ am Sonntag” citerer uddannelsesfilosoffen Roland Reichenbach, professor i almen pædagogisk videnskab ved Zürichs Universitet: “Bør skolen være et sted med optimeret produktorientering? Eller et beskyttet område for menneskelig udvikling?” Idéen om, at AI-analyse giver læreren “perspektivet fra en almægtig psykoterapeut”, kan være farlig for barnets udvikling.
Avatarer med AI-drevne dialoger øger motivationen og gør arbejdet lettere for den studerende, der af en eller anden grund skal studere hjemme. Det, der er mindre klart, er, hvilken rolle AI og avatarer bør og kan spille i klasseværelset.
Danmark
De nordiske lærerforeninger er dog enige om, at AI aldrig må “blive en erstatning for lærere, pædagoger eller en genvej til besparelser. Teknologi kan automatisere administration, men aldrig relationer, pædagogisk dømmekraft eller undervisningens kerne. Der er mange dele af læringen, som ingen teknologi kan erstatte: det menneskelige møde, dialogen, sproget og hukommelsen, legen, håndskriften og den kritiske tænkning. Afgørelsen af, om og hvornår teknologi, bog, papir – eller en kombination – er det rette redskab i den konkrete undervisningssituation, er et ansvar, der altid skal ligge hos underviseren.”
Det fremgår af et indlæg i anledning af den internationale dag for uddannelse d. 24. januar 2026.
Foreningen Danske gymnasier foreslår derimod, at afskaffe de selvstændige skriftlige årskarakterer og i stedet give én samlet årskarakter i alle fag, de skriftlige eksaminer skal varer “maksimalt to timer”, og kunstig intelligens bør tillades under forberedelsen til mundtlige eksaminer.
Som Philip Larsen skriver i en kronik i Information den 10. juni 2026:
“Med andre ord en regulær rundbarbering, som vil betyde, at mulighederne for at udprøve elevernes faglighed og give dem muligheden for at vise, hvad de kan, falder betragteligt.
Værre bliver det med de mundtlige eksaminer, som vil flyde over af generisk dåseævl, som eleverne bruger forberedelsen på at chat-indøve frem for at fordybe sig selvstændigt i teksterne. Som eksaminator og censor bliver man reduceret til en slags dommer, der skal afgøre, om den enkelte kan noget eller prøver at papegøjebluffe sig til en fin karakter.”
Videre skriver han:
“Det er trist i mere end en forstand. For ikke blot bliver eleverne kollektivt dummere, de mister også en kærkommen kilde til eksistentiel glæde og værdighed. Glæden ved, at man endelig fik vristet mening ud af et svært digt eller løst en benhård andengradsligning. Og værdigheden ved, at »man bliver nogen, ved at blive noget, ved at vide noget, kunne noget og ville noget«, som Stefan Hermann så nydeligt har kaldt for anstrengelsens poisi”
Læs mere her:
