Med AI mister vi kreativitet og kritisk tænkning
Generativ AI (GenAI) ændrer ikke kun den måde, vi arbejder på – den omlægger hele den måde vi tænker, ræsonnerer og løser problemer på.
Mens alle er besat af GenAI’s potentiale til at erstatte jobs samt nå frem til hurtige løsninger, misser de en anden trussel: den potentielle erosion af de menneskelige kognitive evner.
At den kritiske tænkning forsvinder understøttes også af et nyt studie. For hvorfor kæmpe sig gennem komplekse ræsonnementer, når AI kan generere et svar med det samme?
Det skriver Dana Daher og Joel Martin om i et indlæg på HFS Research den 30. januar 2025. Deres pointe understøttes af et nyt studie fra Microsoft og Carnegie Mellon University der viser, at øget afhængighed af GenAI på arbejdspladsen fører til nedsat kritisk tænkning.
Kritisk tænkning, kreativitet og beslutningstagning
Kritisk tænkning, kreativitet og beslutningstagning er ikke kun abstrakte færdigheder, men efterhånden som AI-drevne løsninger bliver indlejret i de daglige arbejdsgange i vores apps og enheder, outsourcer medarbejderne og andre i stigende grad deres intellekt til maskinalgoritmer. Dermed trues vores hjerner på samme måde, som årtiers dårlig kost har misligholdt vores kroppe.
En naiv adoption af GenAI risikerer at skabe en arbejdsstyrke, der er afhængig af algoritmisk assistance samt mister evnen til at tænke selvstændigt, løse komplekse problemer og drive innovation.
Studiet fra Microsoft og Carnegie Mellon University
Studiet Lee et al. (2025) fandt, at højere tillid til AI korrelerer med reduceret kritisk analyse, evaluering og begrundet dømmekraft. Mønsteret er især bekymrende, fordi de essentielle kognitive evner, når de først er formindsket på grund af manglende regelmæssig brug, er svære at genoprette.
Konklusionen på studiet
“Vi undersøgte 319 vidensarbejdere, der bruger GenAI-værktøjer (f.eks. ChatGPT, Copilot) på arbejdet mindst en gang om ugen, for at modellere, hvordan de udfører kritisk tænkning, når de bruger GenAI-værktøjer, og hvordan GenAI påvirker deres opfattede indsats for at tænke kritisk. Ved at analysere 936 eksempler på brug af GenAI-værktøjer fra den virkelige verden, som deltagerne delte, fandt vi, at vidensarbejdere engagerer sig i kritisk tænkning primært for at sikre kvaliteten af deres arbejde, f.eks. ved at verificere output mod eksterne kilder. Mens GenAI kan forbedre medarbejdernes effektivitet, kan det desuden hæmme kritisk engagement i arbejdet og kan potentielt føre til langsigtet overdreven afhængighed af værktøjet og nedsatte færdigheder til uafhængig problemløsning. Større tillid til GenAIs evne til at udføre en opgave er relateret til mindre kritisk tænkning. Ved brug af GenAI-værktøjer skifter indsatsen investeret i kritisk tænkning fra informationsindsamling til informationsverifikation; fra problemløsning til AI-responsintegration; og fra opgaveudførelse til opgavestyring. Videnarbejdere står over for nye udfordringer i kritisk tænkning, når de inkorporerer GenAI i deres vidensarbejdsgange. Til det formål tyder vores arbejde på, at GenAI-værktøjer skal designes til at understøtte videnarbejderes kritiske tænkning ved at adressere deres bevidsthed, motivation og evnebarrierer.”
GenAI fremskynder en 20-årig transformation i, hvordan mennesker tænker, lærer og træffer beslutninger
Indvirkningen på medarbejdernes kognition sker ikke isoleret, skriver Dana Daher og Joel Martin. Det er en del af en lang glidebane, hvor teknologien systematisk har ændret, hvordan vi tænker, lærer og engagerer os i verden. I løbet af de sidste to årtier har digitale fremskridt forbedret vores muligheder, men også omstruktureret dem, ofte på uventede måder. Det, der begyndte som en revolution i adgangen til information, har udviklet sig til en krise af intellektuel selvtilfredshed. Vi er nu på vej ind i den tredje store bølge af denne transformation – som truer med at undergrave uafhængig ræsonnement fuldstændigt ):
- Bølge 1 – Tidsalderen for adgang (2007–2015): Eksplosionen af smartphones og højhastighedsinternet indvarslede en æra med øjeblikkelig videns søgning. Fordelene? En enorm demokratisering af information. Ulempen? En svækket afhængighed af hukommelse, kortere opmærksomhedsspændvidde og et fald i dyb læsning. Hvorfor huske, når du kan google det?
- Bølge 2 – Konformitetens tidsalder (2015–2023): Fremkomsten af sociale medier og engagementsdrevne algoritmer ændrede, hvordan folk danner meninger og interagerer med information. Algoritmiske feeds kuraterede vores digitale miljøer, forstærkede bias, fremmede ekkokamre og fremmede passivt forbrug frem for kritisk analyse. Folk blev mindre tilbøjelige til at udfordre deres overbevisninger og mere tilbøjelige til at tilpasse sig de fremherskende digitale fortællinger. Hvorfor skændes med folk, der ikke allerede er enige med dig?
- Bølge 3 – Selvtilfredshedens tidsalder (2023–nu): Med GenAI er vi gået ind i en ny fase, hvor hele kognitive arbejdsgange – forskning, skrivning og problemløsning – bliver automatiseret. I modsætning til tidligere teknologier, der hjalp specifikke færdigheder, fjerner GenAI helt behovet for et dybt engagement. Hvorfor kæmpe sig gennem komplekse ræsonnementer, når AI kan generere et svar med det samme?
Når kritisk tænkning forsvinder, er det svært at genopbygge den. Vi risikerer at fremme en generation af fagfolk, der er meget effektive til at forbruge AI-genererede output, men i stigende grad ude af stand til at generere ny indsigt. Hvis du er leder, vil du så have et team af sykofanter? Hvis ikke, vil du sandsynligvis opleve, at du og din organisation konkurrerer om en stadig mindre pulje af kritiske og rationelt tænkende teammedlemmer.
Risikoen for GenAI-afhængighed er allerede ved at tage form
Ingen steder er dette problem mere tydeligt end inden for uddannelse, hvor studerende, fra folkeskole til universitet, i stigende grad er afhængige af AI til alt fra problemløsning til indholdsskabelse. Ved første øjekast ser det ud til at være en effektivitetsgevinst – studerende kan producere arbejde af høj kvalitet hurtigere, hvilket tilsyneladende bygger bro over erfaringskløften mellem nybegynder og ekspert. Men illusionen om dygtighed skjuler et “kognitivt stilladshul”, hvor eleverne virker kompetente, men mangler de grundlæggende tænkestrukturer, der kræves for ægte ekspertise.
Hertil kommer at de studerendes læsefærdigheder er yderst mangelfulde. Se f.eks. HER. En udfordring der starter tilbage i folkeskolen.
Problemet forværres på det organisatoriske niveau, hvor passiv beslutningstagning bliver normen, skriver Dana Daher og Joel Martin. Medarbejdere, der outsourcer tænkning til AI, kan begynde at acceptere AI-drevne output uden kontrol. AI-genereret indsigt er effektiv, men forbliver sandsynlighedsbaseret snarere end absolut, hvilket betyder, at virksomheder uden menneskeligt tilsyn risikerer at basere beslutninger på forældede eller forkerte antagelser. Værre er det, at da AI arver skævheder fra sine træningsdata, kan medarbejderne kæmpe for at opdage disse fejl, hvilket fører til blinde vinkler i beslutningstagningen. Over tid risikerer organisationer, der læner sig for meget op ad AI, at prioritere effektivitet på bekostning af originalitet og i sidste ende stagnere i stedet for at innovere.
AI er ikke bare et værktøj – det er en accelerant, der er i stand til at forstærke eller udhule menneskelig opfindsomhed.
Læs mere her:
