Digital forurening

Digitaliseringen og den trådløse teknologi bidrager væsentligt til klimakrisen, men ignoreres alt for let i den politiske og samfundsmæssige debat.

Artiklen af von Werner Thiede, udgivet i Rubicon den 11. maj 2022. (*)

I klimadebatten tælles de tonsvis af CO2, der bliver udledt eller spares, men 5G udeladtes helt i regnestykket. Trods det at den monstrøse og kontinuerlige bestråling bidrager væsentligt til både opvarmning af ​​planeten samt skaderne af livet på den. For ikke at tale om den energi, der bruges til den.

De sterile brugergrænseflader på de digitale enheder antyder en økologisk renhed, der står i kontrast til de olieholdige og røgfyldte teknologier i det 19. og 20. århundrede. Det lyseblå skær fra skærmene er vildledende. Den energi, der bruges til eksempelvis streaming, og inden for en overskuelig fremtid også til “Internet of Things”, kommer fra energikilder, der på ingen måde er klimavenlige.

Digitaliseringens skygge bliver kriminelt negligeret i debatten. Nogle gange kan det måske skyldes, at en stor del af klimabevægelsen består af “digitale indfødte”, som på mange områder stræber efter bæredygtighed, mens det næsten er umuligt for dem at koble sig fra deres smartphones eller begrænse deres brug markant. Det skaber en fatal blind vinkel i debatten.

Hver ekstra 5G-mobilmast kaster lange, mørke skygger ind i fremtiden, skygger som sandsynligvis først vil blive erkendt, når det allerede er for sent.

“Digitaliseringens skorstene ryger ligesom tidligere i Gelsenkirchen.”
Martin Wimmer, Chief Digital Officer i Forbundsministeriet for Miljø.
(Gelsenkirchen, en tysk by i Ruhr-distriktet)

For to år siden advarede pave Frans om, at der ikke længere er tid til at se bort, mens planeten bliver vanhelliget i profittens og fremskridtets navn (1); virkeligheden bør snarere ses på med oprigtighed for at se, at der sker en stor forringelse med vores fælles hjem (2). I mellemtiden er åndelige appeller om “skabelsens integritet”, som de har lydt siden den sjette forsamling i Kirkernes Verdensråd i Vancouver i 1983, ved at få ny eksplosivitet.

I april sidste år faldt to bomber med hensyn til vor tids økologiske krise:

For det første meddelte den tyske forfatningsdomstol, at klimabeskyttelsesloven i sin nuværende form ikke er forfatningsmæssig, fordi fremtidige generationers frihedsrettigheder vil være i fare, hvis statens grundlovens § 20a ikke opfylder beskyttelsesmandatet. De korrupte samvittigheder blev dermed endeligt rystet.

På den anden side præsenterede en ny, storstilet undersøgelse fra Schweiz entydige resultater, med hensyn til de biologiske virkninger af elektromagnetiske felter i mobilkommunikation. Takket være denne gennemgang, som blev finansieret af det schweiziske føderale miljøagentur, er det ikke længere muligt intellektuelt at benægte, at den trådløse stråling, som snart vil blive installeret landsdækkende, er årsagen til mange sygdomme forårsaget ved udløsning af oxidativ cellestress (3) – og de tilsvarende konsekvenser for levende væsener som helhed og dermed for klimaændringer bør formentlig også overvejes.

Selv om den aktuelle debat især drejer sig om spørgsmålet, hvorvidt og hvor meget CO2 har andel i den forværrede udvikling, er der i mellemtiden opnået en yderligere indsigt i, at den stigende digitalisering på verdensplan naturligvis også kan være skyld i den globale opvarmning (4).

Allerede i december 2019 advarede den daværende næstformand i EU-Kommissionen og EU’s kommissær for digitale anliggender, Margrethe Vestager, udtrykkeligt om det stigende elforbrug til internettet. Og når man tænker på, at nutidens digitalisering i høj grad forudsætter det mobile internet, hertil kommer, udover spørgsmålet om energiforbrug (5), også spørgsmålet om mobiltelefonstrålingens varmeeffekt, som snart burde “forsyne” vores planet mere eller mindre på landsplan.

Det giver anledning til etiske problemer, som kirkerne ikke længere skal vende det blinde øje til, for i stedet at hoppe med på digitaliseringens bevægende vogn. Etik er en filosofisk og teologisk videnskab. Det, og ikke en interesse baseret, omtrentlig mening, er i dag mere efterspurgt end nogensinde. IT-ekspert Yvonne Hofstetter advarer med rette: “De hidtil usete tekniske muligheder for digital transformation udfolder en eksplosiv, altødelæggende kraft” (6).

FN advarer

For næsten et halvt århundrede siden så psykoanalytikeren Erich Fromm en global økologisk katastrofe præget af uhæmmet entusiasme for teknologi:

“(Mennesket) forgifter luften, vandet, jorden, dyrene – og sig selv. Han gør dette i en sådan grad, at det er blevet tvivlsomt, om Jorden stadig vil være beboelig om hundrede år. Han kender disse kendsgerninger, men selv om mange protesterer imod dem, er de ansvarlige fortsat ivrige efter den tekniske ‘udvikling’ og er villige til at ofre alt liv for afgudsdyrkelsen af deres afgud” (7).

Samtidig advarede nobelprisvinder i medicin Konrad Lorenz, allerede clairvoyant: På grund af det stigende fremskridtstempo kan mennesker ikke undgå at forårsage “dybtgående forandringer og alt for ofte det totale sammenbrud af biocenoserne i og hvorfra de lever” (8).

I dag viser det sig, hvor berettigede disse advarsler var. Ifølge en rapport fra FN er vores planets miljø nu så dårligt, at menneskers helbred i stigende grad er truet (9). Tilsyneladende gør de teknologiske fremskridt det mere og mere vanskeligt at bevare skabelsen. Den tidligere forbundsudenrigsminister Joschka Fischer bemærkede i august 2020 i Handelsblatt:

“Under alle omstændigheder markerer coronakrisen afslutningen på en naiv menneskelig idé om et fremskridt, der troede, at de utilsigtede konsekvenser af menneskehedens vækst og det industrielle samfund kunne undertrykkes mod alle videnskabelige fakta og advarsler.” (10).

Men siden pandemien har politikere i Tyskland kun i stigende grad stolet på digitalisering og dens teknokratiske implementering.

Men bestemt – alle taler om klimaændringer. Især Fridays for Future (en bevægelse af unge mellem 12 og 20 år, der i fællesskab kæmper for en grøn retfærdig fremtid) har haft sine første jordrystende succeser som en international og upartisk klimastrejkebevægelse. Langt hen ad vejen lytter folk bedre, diskuterer mere engageret, er mere villige til at handle, endda til at give afkald. Det blev husket, hvordan den unge svensker Greta Thunberg opfordrede topchefer og toppolitikere til at gribe ind over for klimaforandringerne i en følelsesladet appel på World Economic Forum 2019: “Jeg vil have dig til at opføre dig, som om dit hus brænder!”

Men som før er der næsten ingen handling: Hvis for eksempel Jair Bolsonaro i Brasilien brænder regnskoven endnu mere ned end indtil nu, ser det ikke ud til, at de økologiske reformer i Tyskland kan stoppe den globale katastrofe.

Og hvorfor fokuserer den imponerende Fridays for Future-bevægelse kun på meget specifikke årsager til den truende katastrofe for næsten fuldstændigt at ignorere andre?

Demonstranterne håndterer deres smartphones (11) og deltager i stor skala i at tabuere det alvorlige spørgsmål om de økologiske og sundhedsmæssige konsekvenser af den globale digitalisering. Dermed svømmer de med i den brede strøm af det teknologisk fastlåste verdenssamfund i stedet for konsekvent at udvide deres modstand til den problematiske sektor.

Stigningen i det digitalt drevne strømforbrug

Greta Thunberg har vundet Alternative Nobel Prize og Times Person of the Year. Hun blev berømt med sin appel: “Jeg vil have dig til at gå i panik, at du føler den frygt, som jeg føler hver dag.” Mange af taberne til digitaliseringen og diagnostikere af det økologiske problem kunne proklamere det samme, men de har stadig ikke et stort forum. Enhver, der udviser en objektivt begrundet panik eller en rationel frygt, bliver alt for ofte beskyldt for “alarmisme” og opfattet som en forstyrrer af vores narcissistiske højteknologiske samfund.

Men et nærmere kig afslører hurtigt selvmodsigelser i miljøadfærden. “Hvis vi uændret fortsætter digitaliseringen, vil det blive en brandaccelerator for de økologiske og sociale kriser på vores planet,” advarede forbundsmiljøminister Svenja Schulze (12).

Samtidig gav Deutsche Umwelthilfe i sin årlige balanceopgørelse for 2019 den tyske regering et ødelæggende vidnesbyrd om sin miljø- og klimapolitik idet de kritiserede, at de “ensidige industrielle interesser” fortsat vil bestemme de grundlæggende politiske linjer. I september 2020 blev det kendt, at EU-Kommissionen ønskede at dedikere EU’s Corona Reconstruction Fund til digitalisering og udvidelse af mobilnettet til 5G-standarden (13).

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen medfører mange muligheder og fordele, herunder i miljøsektoren (14). Men digitaliseringens grundlæggende økologiske problemer må ikke forblive skjult. Fysikprofessor Armin Grunwald understreger med rette, at digitaliseringen i sig selv på ingen måde er miljøvenlig, men “skaber nye eller endda forværrer eksisterende miljøproblemer” (15).

Datalogiprofessor Christoph Meinel bemærker også: “Digitalisering dræber klimaet!” (16). Intelligente teknologier er årsag til den globale forurening; hver digital operation efterlader sit eget CO2-fodaftryk, som nu er vokset til i alt to milliarder tons om året på verdensplan.

Alene i Tyskland genererer digitale data hvert år ca. 33 mio. ton CO2 emissioner – lige så meget som indenrigslufttrafikken før Corona (17). For at træne et moderne AI-system kræves der f.eks. en CO2-balance, som kan sammenlignes med 300 returflyvninger fra San Francisco til New York” (18). Selv meteorologen Sven Plöger advarer:

“Mens vi aktivt diskuterer måder at reducere elforbruget på andre områder, vokser forbruget af digitale teknologier stille og roligt med 9 procent årligt” (19).

Omkring en tredjedel af datatrafikken på Internettet tegnes af streaming af videoer, en anden af internetpornografi (20). Hvad James Bridle skriver i sin bog “New Dark Age” er ubestrideligt:

“I dag forurener udvinding, bearbejdning og brug af data/olie jorden og luften. De flyder over. De siver ind i alt, kommer ned i grundvandet og ind i sociale relationer og forgifter dem. (…) Disse data/olie vil forblive farlige langt ud over vores egen levetid: Det vil tage århundreder for at få den gæld, vi allerede har akkumuleret, til at sive væk, og vi er endnu ikke vidne til de værste, uundgåelige virkninger (…), for så vidt ændrer information sandsynligvis mere end atomkraft billedet: en dybest set ubegrænset ressource, der stadig har enorm destruktiv kraft, og som er endnu mere eksplicit forbundet med historier om vold end olie.” (21)

Sidst men ikke mindst bør den accelererede digitalisering af skoleundervisningen nævnes som et økologisk problem i denne sammenhæng. Hjerneforsker Manfred Spitzer klager:

“Med en konventionel tavle på væggen kunne man lære her i landet uden nogen form for produktion af drivhusgas. Disse tider vil snart være forbi på grund af en offentlig investering på 5000 millioner euro (…) Ingen demonstrerer imod digitaliseringen, den hurtigst voksende fjende af vores klima” (22).

Kort sagt har de digitale “fremskridt” sin økologiske pris.

Jürgen Merks forklarer: Hvis computerkraften pr. kilowatttime “fordobles hvert halvandet år, og der samtidig bliver produceret og brugt flere og flere enheder, og hvor deres indbyggede processorkraft stiger kraftigt, vil besparelsespotentialet svinde ud.” (23).

Efterspørgslen efter elektricitet på verdensplan stiger hurtigtSteffen Lange og Tilmann Santarius forudser at det globale elforbrug gennem informations- og kommunikationsteknologier vil stige til omkring 8.000 terawatttimer i 2030 (24)! I stedet for at være afhængig af flere og flere vedvarende energikilder, som delvis udvides på bekostning af sundhedsmæssige bivirkninger (25), skal den vækstbaserede sociale model reformeres (26).

Men alene driften af internettet kræver i dag omkring 40 store kraftværker. Især de supercomputersystemer, der kræves til den “tavse revolution” kaldet skyen (cloud), forbruger gigantiske mængder af energi – skyen stjæler masser af energi! I 2019 advarede Bund für Umwelt- und Naturschutz Deutschland (BUND) om, at netværkssamarbejdet af produkter kan føre til et betydeligt ekstra forbrug af energi og ressourcer – i hele Europa kan man forestille sig et yderligere forbrug på op til 70 terawatt timer om året (27).

I 2021 blev det kendt: Ikke mindst ved at skabe ny kryptovaluta som Bitcoin forbruger mainframe-computere mere og mere elektricitet – aktuelt lige så meget som Holland (28). Nikalas Maak forklarer i lyset af en brandkatastrofe hos Europas største cloud-udbyder OVH i marts 2021:

“På trods af alle bestræbelser på i den nærmeste fremtid at opnå klimaneutralitet, forbruger datacentre stadig horrible mængder af energi. Hvis internettet var et land, ville det kun være lige efter USA og Kina med hensyn til elforbrug og drivhusgasemissioner, og bitcoin-minedrift fra spekulanter fra aktivernes inflationsalder gør ikke den rekord bedre. Nødstrømsgeneratorerne drives i mange datacentre ofte med diesel. Man kan sige, at det, der ser ud til at være et virtuelt, miljøvenligt internet, faktisk lugter af udstødningsgas. Og det kan brænde” (29).

Hertil kommer den hastigt voksende efterspørgsel efter elektricitet på grund af de politisk efterspurgte og subsidierede elbiler (30).

Men den politiske indsigt vokser al for langsomt. Det tyske rådgivende råd for globale forandringer (WBGU) fremsatte trods alt diagnosen i sommeren 2019: “Uden et aktivt politisk design vil den digitale omstilling yderligere fremskynde ressource- og energiforbruget samt skaderne på miljøet og klimaet (31). Det planetariske rækværk vil således blive brudt. Den 92. konference for miljøministre bad derefter udtrykkeligt den føderale regering om at foretage en vurdering af virkningerne af den stigende digitalisering på energi- og ressourceforbruget i Tyskland , herunder udvidelse af datacentre og megatrends såsom autonom kørsel og et landsdækkende brug af 5G. Men som nævnt har corona pandemien givet et nyt løft til digitaliseringsteknokraterne. I tider med apokalyptisk eskalering er tvivlere lige så upopulære som dommedagsprofeterne i det gamle Israel.

En blid grillning af det planetariske liv?

I december 2019 advarede el leverandøren E.ON om, at 5G-mobilkommunikation ville øge den allerede hurtigt voksende energiefterspørgsel fra datacentre med 3,8 milliarder kilowatt timer inden 2025 – nok elektricitet til at forsyne for eksempel alle indbyggere i de større byer Köln, Düsseldorf og Dortmund i et år (32)!

I september 2020 advarede Berlin Oeko-Institutet om, at elforbruget i datacentrene skal reduceres massivt; og i forhold til bredbåndsudbygningen var meldingen at udbygningen af energi effektive fiberoptiske net til slutbrugeren klart bør foretrækkes frem for andre transmissionsteknologier (33). Men myten om mobilkommunikation (34) forbliver stærk på grund af interesserne på bruger- og industrisiden. I sommeren 2020 lancerede Deutsche Telekom 5G i stor skala i Tyskland ledsaget af lullende 5G-reklamer på tv.

Navnlig har det mobile internet angiveligt brug for 5G til videreudvikling af internettet. Imidlertid vil en permanent og mere eller mindre omfattende mobiltelefonstråling sandsynligvis have sin andel i opvarmningen af jordens klima – selv med 5G (35).

Hvorfor ignoreres dette spørgsmål stort set af Fridays for Future – bevægelsen? Er de fleste af dem så korrumperede af de teknologiske fordele, at de ønsker yderligere at tabuere det grundlæggende økologiske problem i den digitale revolution, som allerede er ved at blive så påtrængende?

Den schweiziske ugeavis (WOZ) skriver:

“Trådløs kommunikation virker luftig, let og kropsløs. Infrastrukturen bag digitaliseringen er dog energikrævende. (…) Alle taler om klimaforandringer, og at økonomien skal omstruktureres bæredygtigt. Samtidig trækkes fremtidens infrastruktur op uden tanke på, hvor klimafjendtlig den bliver. Det vigtigste er billigt. Når den først er bygget, vil den udfolde sit eget momentum, som næsten ikke kan stoppes.”(36).

Overvej lige: Den energi, der udstråles i alle retninger og derfor er til stede næsten overalt i luften, kan ved nærmere eftersyn ikke være uden virkning — og energiforbruget i den infrastruktur, der kræves til senderne, skal også føjes til!
Hovedproblemet er dog selve energitabet, altså den energi, der går ud over selve energiudvekslingen. Ifølge termodynamikkens anden lov bliver alt til sidst til varme efter tabsfri udveksling af energi. Når det kommer til strålingsenergien fra trådløs kommunikation, er dens effektive effektivitet, baseret på den energi, der bruges i slutenheder, sandsynligvis den laveste i sammenligning med alle andre kendte civilisationsteknologier. (37)

Den målrettede områdedækkende bestråling med 4G- og 5G-mobilkommunikation fremstår som trådløs totalitarisme ned til det yderste hjørne af kælderen med et formål “fuld dækning”. Men set fra nogle eksperters synspunkt kan det betyde enden på civilisationen – også som følge af det nævnte varmetab, hvortil også andre velkendte faktorer som drivhuseffekten spiller ind.

Lægen og medidicinprofessoren Karl Hecht advarer i denne forbindelse med hensyn til den nye 5G mobilgeneration:

De termiske virkninger af dette system forårsager en blid grilning af livet på Jorden, mennesker, dyr og planter. Med udstyret fra 5G-mobilnetværk kan der forventes en opvarmning af jordens hylster” (38).

Overdriver professoren fra Berlin University Hospital Charité? Eller bør 5G-mobilkommunikation også vække bekymring fra et økologisk synspunkt? Eksperter forudser, at energiforbruget for 5G-systemer vil tredobles sammenlignet med 4G-forgængere! Ifølge Huawei bruger 5G-routere ti gange mere derhjemme end tidligere. Det er også velkendt, at 5G kræver mange flere transmissionsstationer, hvilket sandsynligvis vil øge energiforbruget til mobilkommunikation yderligere. Den schweiziske bygningsbiolog Markus Durrer udtaler:

“En større signalbåndbredde betyder allerede et større strømbehov. Hertil kommer, at ved højere frekvenser øges absorptionen af ​​stråling fra luften med stigende afstand (især i nedbør og tåge) – og indtrængen af ​​faste genstande såsom vægge og lofter falder. For at et tilstrækkeligt stærkt radiosignal kan nå frem til modtageren uden at forkorte afstanden, skal senderen udsende tilsvarende mere effekt eller forstærke den udsendte effekt med endnu mere dræning” (39).

Derfor opfordrer BUND Hamborg, på baggrund af klimaændringerne til, “at undersøge, hvilket yderligere energiforbrug der er forårsaget af de op til 800.000 nye sendere og de millioner af nye tekniske enheder og faciliteter, der er udviklet til 5G-standarden”. (40).

Uden bevis for, hvordan det ekstra energi- og ressourceforbrug kan leveres på en miljøvenlig måde, bør der ikke være nogen 5G-udvidelse.

Men mens der stadig møjsommeligt reflekteres over teknologiens konsekvenser, og forsigtighedsprincippet udhules mere og mere, er ekspansionen i Tyskland for længst begyndt. Omkring halvdelen af ​​befolkningen var imod denne udvidelse, som en repræsentativ undersøgelse bestilt af den digitale forening Bitkom viste (41).

5G som en fremskridtsfælde

Sidst, men ikke mindst, vækker den stadigt stigende strøm af data, der transporteres i mobilnetværket, bekymring ud fra et økologisk synspunkt (42). Det er væsentligt at undersøge og nærmere beregne, hvor meget elektrisk energi, der i fremtiden vil blive omdannet til varme via det trådløse og ved brug af radar samt WLAN ved autonom kørsel (43) og som vil bidrage til den globale opvarmning. I forhold til miljøetik vil det ifølge bygningsbiologer være særdeles nyttigt konsekvent at bruge trådløst udendørs og kun bruge trådløst indendørs, der hvor det virkelig er nødvendigt.

Sidst men ikke mindst skal spørgsmålet stilles om betydningen af 5G: Har befolkningen virkelig brug for det?
Martin Röösli, professor i miljøepidemiologi i Schweiz, bemærker passende, at 5G “også er et billede på en livsstil, som mange mennesker afviser og betragter som meningsløs” (44).

Er det ikke allerede ved at blive tydeligt, at 5G med sit overordnede koncept rettet mod områdedækning, og som snart vil omfatte “forsyning” fra titusindvis af satellitter fra himlen (45), i sidste ende vil forårsage mere skade på mennesker (46) og miljø end gavn og i denne henseende kunne vise sig at være en gigantisk dårlig investering?

I lyset af de alarmerende klimaforandringer, som også bliver stadig mere truende for skovene, kan det ikke accepteres, at den trådløse mobilfaktor i årsagsanalysen i høj grad er tabu. Lægen Cornelia Waldmann-Selsam har på baggrund af intensive undersøgelser af træers mobiltelefonkompatibilitet stort set forgæves advaret politikere og myndigheder om den stress på natur og miljø, der forårsages af den pulserende stråling. (47)

Hvad vil der ske, når det trådløse Internet of Things (IoT) stråler frem og tilbage overalt i hverdagen? Omkring 30 milliarder devices vil snart være koblet sammen i netværket. Det bidrager til en årlig datavækst på omkring 20 procent og vil øge energiforbruget drastisk – og det på et tidspunkt, hvor behovet for at spare energi er udelukket, især set i lyset af krigen i Ukraine!

En mere fornuftig tilgang til mobiltelefonstråling er påtrængende nødvendig – især fordi at stråleskader på mennesker, dyr og træer, ikke længere kynisk bør benægtes (48). Et globalt konsortium af læger og videnskabsmænd opfordrer til, at udvidelsen af ​​5G-mobilkommunikation standses (49). Der må ikke være tale om “business as usual!” i forhold til digitalisering og mobilkommunikation.

Burde man i virkeligheden ikke handle “som om vores hus stod i flammer”? Hvor er den lobbyvirksomhed, der stiller sig i miljøetikkens tjeneste af økonomiske hensyn? Allerede i 1973 advarede Konrad Lorenz om, at menneskehedens økonomiske kapløb mod sig selv var tilstrækkeligt “til at ødelægge det fuldstændigt.” I dag, i sammenhæng med digitaliseringen, er det sandt: Fremskridtsfælden vil lukke inden for en overskuelig fremtid (50). Skal det brændende hus stadig reddes? Sidst men ikke mindst opstår det ængstelige spørgsmål: Vil det lykkes uden diktatoriske foranstaltninger? (51)

Efterhånden som planeten opvarmes, afkøles det globale økonomiske klima. Ud over politiske stridigheder mellem stormagterne skyldes det også en kapitalismekrise, som igen peger på en gigantisk fremskridtsfælde. I sin bog “Capitalism and The Death Instinct” (2019) gør Berlin-filosoffen Byung-Chul Han opmærksom på faktorer for denne farlige udvikling, der er effektiv i dybdepsykologien – og dermed er han på linje med Erich Fromm.

Dette perspektiv forklarer samtidig, hvorfor de mange bøger, der i årevis har advaret om de enorme risici ved digitalisering (52), har ringe politisk indflydelse. Folk kæmper stadig overalt med angiveligt slående økonomiske argumenter for en udvidelse af digitaliseringen, mens etiske indvendinger irriteret afvises. Tvivlere kunne svække deres eget lands position i den internationale konkurrence! Det kriseramte økonomiske klima bruges så ofte som et manddrabs argument for, at digitaliseringen på trods af al indsigt i problemet med den progressive teknologisering af vores kultur skal fortsætte endnu hurtigere.

Men ikke alle økonomiske eksperter peger i denne risikable retning. Der bliver rundt omkring talt om, at det også kan være økonomisk fordelagtigt at tage højde for faresituationen og ændre kurs. Den amerikanske økonom Shoshana Zuboff påpeger:

“Overvågningskapitalismen er ikke en tilfældighed for over ivrige teknologer, men en kapitalisme, der er kommet ud af kontrol …” (53).

Men hun viser også levende, hvad der vil ske for menneskeheden, hvis den fortsætter sådan og godtroende overlader udformningen af ​​fremtiden til “overvågningskapitalismens røverbaroner”. Digitalisering har en iboende tendens til totalitarisme, “Big Brother” er harmløs sammenlignet med Big Brother kapitalisme.

Forskeren Wilfried Kühling understreger:

“Vores samfund ligner et beskadiget skib, der konstant fremskynder sin rejse, men samtidig har et defekt kontrolapparat og er på vej mod katastrofe”
(54).

At teknokratiske fremskridt går i den forkerte retning, viser sig også ved den ukontrollerede digitalisering af infrastrukturen, som ser ud til at være rettet mod globale netværk – uanset truslerne fra hackerne! Denne udvikling betyder især en permanent regressiv udhuling af data- og strålebeskyttelsen, især for den enkelte husstand, hvor el- og varmefordelingsmålere i større og større udstrækning foregår trådløst. (55).

Løfter om digital selvkontrol (56) er i lyset af de eskalerende problemer ikke længere overbevisende. Målt i forhold til lovens forsigtighedsprincip er det etiske grundlag ekstremt porøst. En politik, baseret på kristne standarder, bør ikke længere bygge videre på fremskridtsfælden og konkurrencen med Silicon Valley, men ved at gentænke.

I stedet for fremtidens maskinstyre og en regel om kunstig intelligens (AI), der er fremmed for det menneskelige hjerte, er det nødvendigt med en politisk og samfundsmæssig refleksion over, hvad der virkelig er nødvendigt i vores krisetid: beslutsom medmenneskelighed, etisk orienteret økologi samt klog og ydmyg spiritualitet.

Filosoffen Richard David Precht har ret, når han i slutningen af ​​sit essay “Artificial Intelligence and the Meaning of Life” (2020) advarer:

“Millioner af års evolution har tilpasset mennesker ganske godt til vores planets levevilkår, et par årtiers AI vil ikke være i stand til at opbygge et bedre paradis til os, snarere et helvede.”

Kort sagt, der står ikke godt til: Den globale situation er meget alvorlig, ikke kun militært, og begynder at tippe i retning af et apokalyptisk “For sent!” Esoterisk beroligende midler (57) vil ændre lidt. Digitaliseringsprogrammer og flere og flere mobile kommunikationssystemer installeres alt for energisk over hele verden til at håbe på en vending, der rettidigt kan redde menneskeheden fra den økologiske trusselsituation alene i lyset af disse systemer – for ikke at nævne de øvrige vigtige klimastressorer.

Sådanne kulturpessimistiske diagnoser er tilbageholdende med at blive hørt, men er sandsynligvis mere realistiske end lovende og alarmerende appeller om at etablere en “ny verdensorden” (58) eller at byde velkommen til en “ny tidsalder” (59). Men du kan i det mindste være med til at bremse det formodede positive ”fremskridt”, som i virkeligheden går i den forkerte retning (60) og faktisk repræsenterer en ”risiko”.

Det er på høje tid, at politik og samfund endelig vågner op, som de gjorde inden for det militære forsvar – og med henblik på de transhumanistiske (61) transformationstendenser begynder at spørge sig selv: Hvordan kunne vi have gået så forkerte veje i så mange år?

Noter:

*) https://www.rubikon.news/artikel/digitale-weltverschmutzung

Prof. Dr. theol. habil.Werner Thiede (1955) er apl. Professor i systematisk teologi ved universitetet i Erlangen-Nürnberg, pensioneret præst i den evangelisk-lutherske kirke i Bayern og publicist.

Efter at have studeret protestantisk teologi (plus et semester i katolsk teologi og parapsykologi) og vikariatet i Starnberg blev Werner Thiede ordineret i 1984. I et år var han præst i Bodenmais, hvor han senere mødte og giftede sig med sin efterfølger. I 1984 blev han akademischer Rat a.Z. ved universitetet i Regensburg og afsluttede denne fase i 1990 med doktorgraden som Dr. theol. i München. Han arbejdede derefter som forskningsassistent ved “Evangelische Zentralstelle für Weltanschauungsfragen” (EZW) i Stuttgart. I 1996 flyttede han i forbindelse med deres flytning til Berlin til det nystiftede “Institute for the Study of Contemporary Religious Culture” ved universitetet i Bayreuth som forskningsassistent. Han blev der i to år og forskede i begrebet “kosmisk Kristus”, som han blev habiliteret med i sommeren 2000 ved Det Teologiske Fakultet ved universitetet i Erlangen-Nürnberg. I 2001 blev han privatlærer, i 2007 apl. Professor i systematisk teologi. Fra 2004 til 2006 var han chefredaktør for “Evangelische Sonntagsblatt aus Bayern” (Rothenburg o.d.Tbr.). Derefter arbejdede han indtil 2016 som teologisk rådgiver for den regionale biskop i kirkedistriktet Regensburg og overtog derefter almindelige kirkelige opgaver indtil pensionering (august 2018). Siden da har han fortsat med at være aktiv som journalist.

Har udgivet talrige samt essays og artikler, hvoraf nogle er blevet oversat til andre sprog, samt radiorapporter og tv-interviews, men også undervisningsaktiviteterne på tyske universiteter (Heidelberg, Erlangen-Nürnberg, Mainz og Regensburg). Hans forelæsninger i akademier, i de såkaldte sognekapitler og sogne vidner om hans teologiske og journalistiske engagement.
https://www.werner-thiede.de/

Se mere her:

Opkald til alle miljøforkæmpere:
https://nejtil5g.dk/dyrelivet/konsekvenser-af-readiofrekvent-straaling-paa-fanua-og-flora/
Sundhedsrisici ved 5G:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/
Klima- og miljøkonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
Påstande eller myter: Hvad er Fakta?
https://nejtil5g.dk/info-materiale/paastande-eller-myter-hvad-er-fakta/
21 grunde til at udrulningen af 5G netværket skal stoppes:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/21-grunde-til-at-udrulningen-af-5g-netvaerket-skal-stoppes/

Kilder og noter til artiklen:

1) https://www.domradio.de/themen/papst-franziskus/2020-06-05/zum-weltumwelttag-papst-rufe-zu-oekologischer-wende-auf — tilgået den 11. juni 2020.
2) https://www.vaticannews.va/de/papst/news/2020-04/papst-franziskus-generalaudienz-umwelt-schoepfung-katechese-amaz.html — hentet den 11. juni 2020.
3) Se https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1692 — hentet den 6. maj 2021.
Se også Joachim Mutter: 5G: Den hemmelige fare. Hvordan den nye mobiltelefon gør os syge, og hvordan vi kan beskytte os selv, 2020;
https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail?newsid=1826 (tilgået 10. maj 2022)
4) Selv Klaus Schwab, grundlægger og formand for World Economic Forum WEF, indrømmer, at: Fremtiden for den fjerde industrielle revolution. Hvordan vi former digital forandring sammen, München 2019, side 97 passim. Sammenlign også Harald Lesch/Thomas Schwartz: Unpredictable. Livet er mere end en ligning, Freiburg i.Br. 2020, side 33 følgende; Marie-Luise Wolff: Tilbedelsen. Om en superideologi kaldet digitalisering. Westend, Frankfurt am Main 2020, side 11 efterfølgende, 91 og 265.
5) I den forbindelse overvejes der nu en delvis løsning i retning af, at der også skal genereres solenergi til mobiltelefonnettet;
https://www.digitalfernsehen.de/news/medien-news/maerkte/solarstrom-fuer-mobilfunknetz-telekom-kooperiert-mit-ericsson-566464/ – hentet den 23. februar 2021.
Der er i øvrigt et stort teknisk problem med digitalt energiforbrug i det termodynamiske spørgsmål om køling inden for de relevante computersystemer; sammenlign Harald Lesch: Det digitale diktatur
https://www.youtube.com/watch?v=z0uRzkZuVuM — tilgået den 23. marts 2021.
6) Yvonne Hofstetter: Den usynlige krig, 2019, side 84. Se også Jan Heidtmann: Sluk for internettet. Det digitale æder os op, 2019.
7) Erich Fromm: Anatomy of Human Destructiveness, 1974, side 394.
8) Konrad Lorenz: The Eight Deadly Sins of Civilized Mankind, 1973, 2003, side 26; Citat: side 37.
9) Sammenlign https://www.sueddeutsche.de/wissen/un-umweltbericht-geo-plastikmuell-artensterben-1.4365808 — hentet den 16. august 2019.
Se også mit essay “Fra fremskridtsambivalens til den digitale fremskridtsfælde” i årbogen for bibelsk fornyet teologi 3 (2019), s. 89-118.
10) https://app.handelsblatt.com/meinung/gastbeitraege/gastkommentar-corona crisis-der-beginn-der-grosse-transformation/26051520.html?utm_source=pocket-newtab-global-de-DE&ticket=ST- 74596 -bZK3J9nOab0dfDGDUGJy-ap6 — Hentet 5. august 2020.
11) Michael Grandt advarer: Verdens cirka 3 milliarder smartphones og mobiltelefoner “frigiver utrolige CO2 mængder under produktion, transport og brug.”
https://kopp-report.de/generation-greta-gebt-die-smartphones – fra/ – hentet den 4. februar 2020.
12) Citeret fra
https://www.heise.de/newsticker/meldung/Umweltministerin-Digitalisierung-Brandbeschleuniger-gegenwaertiger-Krisen-4419394.html — hentet den 22. juni 2020.
Se også Felix Sühlmann-Faul/Stephan Rammler (Stephan Rammler) Redaktør): Digitaliseringens blinde plet, 2018.
13) https://www.tagesschau.de/ausland/eu-kommission-corona-105.html – hentet den 18. september 2020.
14) Derudover specialnummeret A&D 7+8/2020 “Digital Engineering ”, www .industr.com.
15) Armin Grunwald: Den besejrede mand. Menneskehedens fremtid i lyset af algoritmer, kunstig intelligens og robotter, 2019, side 225.
16) Se https://www.industr.com/de/unbedachte-programmierung-verursacht-hohen-energieverbrauch-2593227 — hentet den 6. maj 2021.
17) Den succesfulde manager Marie-Luise Wolff skriver: “Digitaliseringsmaskinens data-hubby og den gigantiske forbrugs- og logistikmaskine, som ligger i koncentrationen på en enkelt global alt-sælger med algoritmisk kraft, udgør en klimarisiko,” på det angivne sted, side 255. Verdens klimaoprensning vil kræve en masse ikke-digital innovation, side 259.
18) Citeret fra: A&D (Automationsdigitalisering) 7+8/2020, side 3.
19) Sven Plöger: Stromfresser Internet, på: Telepolis 8. juni 2020,
https://www.heise.de/tp/features/Stromfresser-Internet-4776573.html
“Man kunne beskrive internettet som det største land på jorden, da omkring halvdelen af ​​menneskeheden lever online – om end et land, der aldrig har sat sig nogen mål eller regler for brugen af ​​ressourcer” (ibid.).
20) Så Manfred Spitzer: Digitalt ubehag, München 2020, side 21.
21) James Bridle: New Dark Age. Teknologiens sejr og fremtidens afslutning, München 2019, side 287 følgende.
22) Spitzer, refereret, side 22.
23) Jürgen Merks: Digital først. Planet Second, i: Peter Hensinger og andre: Smart City- und 5G-Hype, 2019, side 44 til 56, her side 51, næste citat ibid.
24) Jævnfør Tilman Santarius/Steffen Lange: Smarte Grüne Welt, 2018, side 34.
25) Dette gælder for infralyd fra vindkraft og E-smog fra solcelleanlæg; sammenlign Werner Thiede: Solcelleanlæg: statsligt beordrede sundhedsfarer?, i: Tysk erhvervsnyt nr. foreskrevet-Gesundheits-Gefaehrder – hentet den 2. august 2021).
26) Joshua Floyd et al (redaktører): The End of Carbon Civilization. Hvordan vi kan leve med mindre energi, München 2020. For år siden advarede Stéphane Hessel: “Vi er nødt til at bryde radikalt med vanviddet om ‘altid mere’, hvor finansverdenen, men også videnskaben og teknologien er flygtet til fronten . Det er på høje tid, at etik, retfærdighed og bæredygtig balance bliver vores bekymring.” Vær forarget! Berlin 2011, side 19 efterfølgende.
27) https://www.bund.net/fileadmin/user_upload_bund/publikationen/energiewende/energiewende_studie_vernetzte_produkte.pdf — tilgået den 31. august 2019).
Sammenlign også Thomas Tjiang: Energy eaters digitization, i: friedrich (forskningsmagasin fra Friedrich-Alexander-University Erlangen-Nuremberg) nummer 121, december 2021, side 64 til 68.
28) https://www.tagesschau.de/wirtschaft/technologie/stromfresser-bitcoin-mining-101.html — hentet den 26. februar 2021.
Bitcoin-netværket er baseret på en decentral database, der administreres i fællesskab af deltagerne, Blockchain, som er kontroversiel: På den ene side tillægges den økologiske fordele, https://www.weforum.org/agenda/2021/06/blockchain-can-help-us-beat-climate-change-heres-how/
på den anden side siges det at være problematisk i forhold til overvågning
https://www.srf.ch/kultur/gesellschaft-religion/digitale-identitaet-die-blockchain-weiss-alles-komm-die -totale-ueberwachung – Tilgået den 15. juli 2021.
I øvrigt blev Rådet for Den Europæiske Centralbank i juli 2021 enige om nøglepunkterne for indførelsen af ​​den digitale euro.
29) https://www.faz.net/aktuell/feuilleton/medien/groesstes-rechenzentrum-europas-brennt-komplett-nieder-17241629.html?utm_source=pocket-newtab-global-de-DE — tilgået den 15. marts 2021).
Den siger: “Det faktum, at datacentre, som trods alt gemmer en af ​​informationsalderens største skatte – milliarder i værdi – er anbragt i ansigtsløse, enorme haller uden for byerne, skyldes ikke kun sikkerhedshensyn, men også fordi deres placering er lige så lidt kendt ønsker at gøre et spørgsmål om, hvordan deres fysiske – og deres snavs. Internettet er også en beskidt forretning i bogstavelig forstand.” Et af de største datacentre i Europa er i øjeblikket ved at blive planlagt i Hanau nær Frankfurt: “Alene dette anlæg vil forbruge mere end dobbelt så meget elektricitet som hele byen med sine 93.000 indbyggere.”,
https:///www.tagesschau.de/wirtschaft/technologie/rechenzentren-abwaerme-energiegewinn-frankfurt-101.html — hentet den 18. maj 2021.
30) https://deutsche-wirtschafts-nachrichten.de/509655/Revolution-im-Stromsystem-Fuer-Normalbuerger- wird-Strom-kuenglich-rationiert-Vermoegende- Werden-zur-Kasse-gebeten — tilgået den 22. februar 2021
Peter Hensinger viser for eksempel, hvor tvivlsomme e-biler er økologisk ved nærmere eftersyn: Klimakiller Elektroauto, i: kompakt 4/2019, side 33.
31) Se https://www.wbgu.de/de/publikationen/publikation/unsere-gemeinsame-digitale-zukunft — hentet den 23. juli 2019.
32) https://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/unternehmen/wie-viel-energie-das-5g-netz-benoeigt-16528789.html — tilgået den 12. juni 2020. “Servernes energihunger og Storage er steget kraftigt de seneste år, og 5G vil yderligere accelerere denne tendens.”
Se også https://www.attention-5g.eu/docs/Flyer_EBI_Attention_5G-Klima.pdf — hentet den 23. juni 2020.
33) https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/376/publikationen/politik-aktions recommendations-green-cloud-computing_2020_09_07.pdf — hentet den 17. september 2020.
34) Sammenlign Werner Thiede “Myten om mobilkommunikation. Kritik af strålende fornuft”, 2012.
35) Matthias Kroll bekræfter: “Den igangværende proces med mobilnetværksudvidelse med ny 5G-netværksteknologi er problematisk for klimabeskyttelsen, men også for databeskyttelsen. Et stadig stærkere kritikpunkt af den uformindskede stigning i brugen af ​​internettet er dets energiforbrug”,
https://www.worldfuturecouncil.org/de/5g-studie-klimaschutz-datenschutz/ — tilgået den 20. maj 2021.
36) Susan Boos: Med 5G mod klimaet?, i: WOZ nr. 49/2019,
https://www.woz.ch/1949/mobilfunk/mit-5g-gegen-das-klima — tilgået den 12. december 2019
37) Brochuren for bæredygtige radioteknologier udgivet af BUND i 2008 afslørede allerede “trådløs mobil som et energi- og ressourcesvin” (side 24 efterfølgende)!
38) Karl Hecht: Sundhedsskadelige virkninger af stråling fra smartphones, radar, 5G og WLAN (onlinebrochure), 2019, side 74.
Sammenlign også Benjamin Seiler: Mikrobølger varmer klimaet op! i: Zeitenschriften 101/2020, side 18 til 24.
39) Markus N. Durrer: Opskrift på lavstrålingsmobilkommunikation, i: oekoskop 2/2019, side 10 til 12, her side 10.
40) https://www.openpetition.de/petition/online/ausbau-des-5g-mobilfunknetzes-in-hamburg-stoppen — hentet den 20. august 2019.
Se også Klaus Buchner/Monika Krout: 5G-Wahn( sense), 2021.
41) https://www.bitkom.org/Presse/Presseinformation/Studie-zur-Akzeptanz-von-Mobilfunkmasten — tilgået den 22. juni 2020.
42) Ifølge en dpa-rapport, for eksempel i Weltspiegel fra 24. januar 2020, side 28: “„Datenflut ohne Ende“ er det kun Telefónica i O2-netværket, der “brøde tærsklen på én exabyte” for første gang, altså en milliard gigabyte. Rekordtal også hos Telekom – og yderligere vækstrater forventes i de næste par år…
43) Ifølge filmen “Power Guzzler Internet” (Phoenix, 1. oktober 2018, kl. 18.00) af Louis Saul, vil enhver autonom kørende bil sandsynligvis generere omkring 250 gigabit data hver time – hvilken økologisk katastrofe, især når du mener, at disse biler ikke er virkelig nødvendige og indtil videre kun ønsket af et mindretal!
Se også W. Thiede: Digitaliseret vejtrafik: flere risici end muligheder?:
https://deutsche-wirtschafts-nachrichten.de/518868/Digitalisierter-Strassenverkehr-mehr-Risiken-als-Chancen?src=live (1. maj 2022) ).
44) https://www.20min.ch/digital/news/story/Was-ist-gefaehrlicher—5G-oder-30-Min-an-der-Sonne–30370548 — tilgået den 12. oktober 2019 .
45) Sammenlign Werner Thiede: Obsessivt netværk. Er der en trussel om permanent kunstig stråling? i: NEXUS Magazine nr. 89, juni/juli 2020, side 18 til 23, og se
https://www.5gspaceappeal.org/the-appeal — tilgået den 7. august 2020.
46) I en MEP-briefing for Europa-Parlamentet advarede Miroslava Karaboytcheva: “Sammen med eksponeringens type og varighed ser det ud til, at karakteristika ved 5G-signalet, såsom pulsering, øger de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af eksponering, herunder DNA-skader, som betragtes som årsag til kræft.” Citeret fra:
https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1530 — hentet 24. juni 2020).
Se også mit Rubicon-indlæg “Den lyse fremtid. Den nye 5G-mobilkommunikationsstandard er kontroversiel”, https://www.rubikon.news/artikel/die-strahlde-zukunft af 15. marts 2022.
Findes oversat her:
https://nejtil5g.dk/international-5g-modstand/den-lyse-fremtid/
47) Sammenlign Werner Thiede: Træskader fra mobiltelefonstråling. Forskere opdager noget foruroligende, i: Bayerische Staatszeitung nummer 14 af 7. april 2017, side 18; Helmut Breunig/Cornelia Waldmann-Selsam: 2G, 3G, 4G, 5G… Hvad viser træerne? i: kompakt 4/2019, side 26 til 32; også: https://www.researchgate.net/publication/306435017_Radiofrequency_radiation_injures_trees_around_mobile_phone_base_stations — tilgået 6. marts 2020.
48) Sammenlign Thiede: Mobilfunk, på det angivne sted, side 177 og følgende; Christine Aschermann/Cornelia Waldmann-Selsam: Elektrofølsom. Stråleflygtninge i det trådløst forbundne samfund, 2018.
49) Se www.EMFData.org.510 — tilgået 24. juni 2020. Se også Joseph Mercola, EMF — Electromagnetic Fields, 2020.
50) Sammenlign min brochure “Den digitale fremskridtsfælde. Hvorfor gigabit-samfundet med 5G-mobilkommunikation er truet med tilbageslag i form af frihed og sundhed”, 2019.
51) Jævnfør Günther Vogl: Climate Dictatur, 2020; Michael Grandt: Kommer klimadiktaturet?, 2020.
52) Jeg giver et overblik over talrige digitaliseringskritiske bøger i to detaljerede artikler i Theologische Rundschau under overskrifterne “Digitaliseringsrisici og fremskridtstro” (3/2019, side 260 til 316) og “Riskante digital transformation” (2 /2022, side 141-226).
53) Shoshana Zuboff: The Age of Surveillance Capitalism, 2018, side 33. Sammenlign også Werner Thiede: Digitaler Turmbau zu Babel, 2021, side 57 og følgende.
54) Wilfried Kühling: Hersker ondskab denne verden? 2019, side 19.
55) Sammenlign Werner Thiede: Grüne Krankmacher,
https://www.rubikon.news/artikel/grune-krankmacher, Rubikon-publikation af 6. april 2022.; Margit Krug: Aflytning af smarte målere, 2020.
56) Jævnfør for eksempel Simon Schaupp: Digitale Selbstmonitoring, 2016; Oliver Nachtwey/Timo Seidl: Løsningens etik og den digitale kapitalismes ånd, 2017.
57) Jævnfør for eksempel Jahn J. Kassl: Crucial Years of Humanity, 2020, side 301: “Under Guds vejledning og med hjælp fra mange væsener fra lysets rige vil den Nye Jord tage form.” For sin del advarer bogen om 5G – dog i en tvivlsom sammenhæng; en kritik af det se Werner Thiede: Skadelig 5G-stråling – en konspirationsmyte? i: Evangelium og kirke. Information 1/2021, side 23 efterfølgende.
58) Jævnfør Klaus Schwab: Fremtiden for den fjerde industrielle revolution. Sådan former vi digital forandring sammen, 2019.
59) Straight from a Digital New Age — Eric Schmidt/Jared Cohen: The Interconnected World. Et glimt ind i vores fremtid, 2013 – fortalere for digitalisering håber at redde planeten, endda opnå udødelighed; Werner Thiede: Sjælens udødelighed? Tværfaglige tilgange til et menneskeligt spørgsmål, 2022, side 37 og følgende.
60) Jævnfør Wolff, på det angivne sted, side 98; Thiede: fremskridtsfælde, på det angivne sted, side 58 og følgende.
61) Jævnfør Werner Thiede: Man, Machine and God. Om transhumanismedebatten, i: Deutsche Wirtschaftsnachrichten 12/2021, side 16 til 18; den 9. januar 2022 udvidet til: https://deutsche-wirtschafts-nachrichten.de/516120/Transhumanismus-Mensch-Maschine-Gott

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.