Hvordan Google hjernevasker børn, kontrollerer offentlig politik og påvirker valg.
Google bruger flygtige metoder, som ikke efterlader sig papirspor, hvilket gør det svært at bevise, at teknologigiganten manipulerer os på måder, som vi ikke kan modvirke, siger Robert Epstein, Ph.D., senior forskningspsykolog ved American Institute for Behavioural Research og Teknologi.
Artiklen, skrevet af Dr. Joseph Mercola er her oversat fra The Defender 11. maj 2022. (1)
Illustration: The Defender
Artiklen i overblik:
- Robert Epstein, ph.d. advarer om Googles evne til at kontrollere den offentlige politik, påvirke valg samt hjernevaske vores børn.
- De metoder, Google bruger, er flygtige og efterlader intet papirspor, hvilket gør det meget vanskeligt at spore og bevise, at de bruger mennesker som bønder i et skakspil og manipulerer os på måder, som vi ikke kan modvirke.
- Forskning foretaget af Epstein og hans kolleger har fundet ud af, at partiske søgeresultater kan ændre folks meninger og stemmepræferencer, og ændre meninger hos uafklarede vælgere med 20 – 80 % i visse demografiske grupper.
- Googles “autofuldførelses” funktion på deres søgemaskinen kan vende en 50/50-forhold blandt uafklarede vælgere til næsten en 90/10-forhold – alt sammen uden at folk opdager, at de bliver manipuleret.
- Det første skridt til at komme fri af Googles diktatur er at erkende, at manipulationen finder sted; det næste involverer bevidst at fravælge det så meget som muligt ved at beskytte dit privatliv online.
Google har magten til at manipulere, hvad du ser online, målrette bestemte annoncer til dig samt skjule søgeresultater, som de ikke vil have du ser. Men kan de gå så langt som til at kontrollere udfaldet af politiske valg?
Absolut, ifølge Robert Epstein, Ph.D., senior forskningspsykolog ved American Institute for Behavioral Research and Technology.
Epstein, der er uddannet psykolog ved Harvard, grundlagde Cambridge Center for Behavioural Studies, sammenligner Google med en diktator med hidtil uset magt, fordi den er afhængig af manipulationsteknikker, der aldrig har eksisteret før i menneskehedens historie.
De gratis tjenester, de leverer, er slet ikke gratis, advarer han. “Du betaler for dem med din frihed.”
Google bruger midlertidige manipulationsværktøjer
I videoen, (2) som kan tilgås fra den oprindelige artikel i The defender, taler Epstein med Jan Jekielek, seniorredaktør af The Epoch Times, om Googles evne til at kontrollere den offentlige politik, påvirke valg og hjernevaske vores børn.
Google har magten til “at censurere indhold, at spore alle vores bevægelser, at rive et samfund fra hinanden, at ændre det menneskelige sind og endda til at omstrukturere menneskeheden,” skriver Epstein i sin rapport, “Googles Triple Threat”, (3) som han beskriver i sit interview med Jekielek.
De metoder, Google bruger, er flygtige og efterlader intet papirspor, hvilket gør det meget vanskeligt at spore og bevise, at de bruger mennesker som bønder og manipulerer os på måder, som vi ikke kan modvirke.
De flygtige opslag kommer kortvarigt op og forsvinder hurtigt igen, de inkluderer f.eks. en liste over foreslåede videoer på YouTube, søgeforslag og emner i et nyhedsfeed.
“De påvirker os, de forsvinder, de opbevares ingen steder, og de er væk,” siger Epstein.
“Det er den ideelle form for manipulation. Folk aner for det første ikke, at de bliver manipuleret, og for det andet, kan myndighederne ikke gå tilbage i tiden for at se, hvad der blev vist til folk, med andre ord, hvordan de blev manipuleret.”
Epstein og hans team har imidlertid fundet måder at spore Googles usynlige, næsten subliminale værktøjer, inklusive søge-maskine-manipulations-effekten (The search engine manipulation effect) SEME. (4) Epstein siger om SEME:
“SEME er en af de mest magtfulde former for indflydelse, der nogensinde er blevet opdaget i adfærdsvidenskaberne … Den får folk til at tro, at de selv har besluttet sig, hvilket i høj grad er en illusion.”
“Den efterlader heller ikke noget papirspor som myndighederne kan spore. Endnu værre er det, at de meget få mennesker, der kan registrere bias (partiskhed) i søgeresultaterne, flytter sig endnu længere i retning af bias, så blot at kunne se bias beskytter dig ikke mod det.”
Forskning, foretaget af Epstein og hans kolleger, har fundet ud af, at partiske søgeresultater kan ændre folks meninger og stemmepræferencer, og ændre holdninger hos uafklarede vælgere fra 20 % til 80 % i visse demografiske grupper.
Interne e-mails lækket fra Google taler om ” kortvarige opslag “, og virksomheden pointerer at den udvikler flygtige opslag med det formål at ændre den måde, folk tænker på.
SEME er dog kun et af omkring et dusin subliminale værktøjer, som Epsteins team har opdaget. Andre inkluderer “søgeforslagseffekten”, “opinion matching-effekten” og “YouTube-manipulationseffekten.”
Google flyttede millioner af stemmer i 2020
Da Epstein og hans team begyndte at gemme politisk relaterede kortvarige opslag, blev en ekstrem politisk partiskhed afsløret på Google og YouTube, som er ejet af Googles moderselskab Alphabet.
I dagene op til præsidentvalget i 2020 og ved valget til Senatet i 2021 i Georgien bevarede de for eksempel 1,5 millioner kortvarige opslag og mere end 3 millioner websider, hvilket var tilstrækkeligt til at flytte “mindst 6 millioner stemmer ved præsidentvalget uden folks viden.”
Dette er ikke en isoleret hændelse. I 2016 genererede Googles søgealgoritme partiske søgeresultater, der påvirkede uafklarede vælgere, hvilket gav 2,6 millioner til 10,2 millioner stemmer til Hillary Clinton.
Epstein gør opmærksom på, at han selv hælder til venstre i det politiske landskab, men på trods af Googles bias, der arbejder for at støtte de kandidater, han støttede, kan han ikke bifalde det, “fordi stringent forskning, som jeg har udført siden 2013, har vist mig, hvor farlige disse virksomheder er – Google-and-the-Gang, kalder jeg dem.”
Selv ved at vise en “Go Vote” påmindelse på Google på valgdagen i 2018, fandt Epstein ud af, at det gav et politisk parti 800.000 til 4,6 millioner ekstra stemmer i forhold til, hvad det andet parti fik. Hvad mere er, siger Epstein, at disse tal er “ret konservative.”
“Med andre ord,” forklarede Epstein, “Googles ‘Go Vote’-prompt var ikke en offentlig tjeneste; det var en stemmemanipulation. Denne type stemmemanipulation er et eksempel på, hvad jeg kalder ‘Differential Demographics Effect’.”
Epstein havde også et overvågningssystem på plads i 2018, som bevarede mere end 47.000 valgrelaterede søgninger på Google, Bing og Yahoo sammen med næsten 400.000 websider, som søgeresultaterne linkede til.
Den politiske partiskhed, der blev afsløret i resultaterne, kan have flyttet 78,2 millioner stemmer til ét politisk parti.
Selv funktionen “autofuldførelse”, der fremgår, når du begynder at skrive i Googles søgemaskine, er et kraftfuldt manipulationsværktøj. “En voksende mængde af beviser tyder på, at Google manipulerer folks tænkning og adfærd fra den allerførste karakter, folk skriver i søgefeltet,” skriver Epstein.
Fra denne funktion alene fandt Epsteins forskning, at Google kan vende en 50/50-deling blandt uafklarede vælgere til næsten en 90/10-deling – alt sammen uden at folk opdager, at de bliver manipuleret.
Fordi Googles overbevisende teknologier er så kraftfulde, og mange valg på verdensplan er meget tætte, tyder Epsteins data på, at Google sandsynligvis har bestemt udfaldet af op til 25 % af nationale valg på verdensplan siden i hvert fald 2015.
Det er vigtigt at forstå, at Google er et overvågningsbureau med betydelige, men skjulte overvågningsbeføjelser, og det er en af dets primære trusler mod samfundet. Som Epstein bemærker:
“Søgemaskinen … Google Wallet, Google Docs, Google Drev, YouTube, er overvågningsplatforme. Med andre ord, fra deres perspektiv er værdien af disse værktøjer, at de giver dem mere information om dig. Overvågning er, hvad de foretager sig.”
Mens overvågning er Googles primære forretning, kommer dens omsætning – som overstiger 130 milliarder dollars om året – næsten udelukkende fra annoncering. Alle de personlige oplysninger, du har givet dem gennem deres forskellige produkter, sælges til annoncører, der leder efter en bestemt målgruppe.
I mellemtiden har de også en hidtil uset censurevne. Ved at begrænse eller blokere adgangen til websteder bestemmer de, hvad du må og ikke kan se.
Det mest knusende problem med denne form for internetcensur er, at du ikke ved, hvad du ikke ved. Hvis en bestemt type information fjernes fra en søgning, og du ikke ved, at den burde eksistere et eller andet sted, vil du aldrig vide det, og du ikke vil lede efter den.
Sådan er hundreder af millioner af mennesker blevet frataget muligheden for at lære om kraften i naturlig helbredelse fra mig og mange andre kliniker, som er blevet censureret af Google.
For eksempel har Google investeret i DNA-depoter i ret lang tid og tilføjet DNA-oplysninger til vores profiler. Ifølge Epstein har Google overtaget det nationale DNA-lager, men artikler om det – som han har citeret i sine egne skrifter – er alle forsvundet.
Som det er lige nu, er Epstein bekymret for fremtiden, hvis ikke der er nogen, der går ind og stopper Googles magt:
“Som far til fem børn er jeg især bekymret for, hvordan menneskehedens fremtid vil se ud, hvis Big Tech får lov til at fortsætte uhindret på sin vej mod verdensherredømme. I 1950’erne skrev den britiske økonom Kenneth Boulding: ‘En verden af uset diktatur er tænkelig, mens den stadig bruger formerne for en demokratisk regering.’
“Jeg skriver dette essay, fordi jeg tror, at sådan en verden allerede eksisterer, og at medmindre vi handler hurtigt og beslutsomt, vil den magt, som teknologivirksomhedens ledere har opnået, blive så solidt forankret, at vi aldrig vil være i stand til at fjerne dem fra deres usynlige troner.”
Epsteins seks bedste privatlivstips
Det første skridt til at bryde ud af fra Googles diktatur er at erkende, at manipulationen finder sted. Det næste går ud på, at man bevidst fravælger det så meget som muligt.
Børn skal især beskyttes, da de er blandt de mest sårbare over for angreb med manipulation, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for fremtidige generationer. Epstein bemærker:
“Vi forsøger at finde ud af, hvordan manipulationen fungerer. Men vigtigst af alt, vi forsøger at kvantificere det …”
“Fordi jeg tror, at det, der virkelig sker, er, at det er en kumulativ effekt af, ikke kun en politisk fordrejning, men en værdimæssig, der bogstaveligt talt har en kumulativ effekt ved at blive eksponeret for disse værdier, igen og igen og igen, på den ene teknologisk platform efter den anden.
“Og jeg tror, at de mennesker, der er mest sårbare over for at blive påvirket af den slags processer, er børn.”
Epstein har samlet seks trin, der kan hjælpe med at beskytte dit privatliv online, og bemærker, at han som et resultat heraf ikke har modtaget en målrettet annonce på sin computer eller mobiltelefon siden 2014.
For at tage noget af dit online privatliv tilbage, både for dig selv og dine børn, anbefaler han:
- Slip af med Gmail. Hvis du har en Gmail-konto, kan du prøve en ikke-Google-e-mail-tjeneste i stedet, f.eks. ProtonMail, en krypteret e-mail-tjeneste baseret i Schweiz.
- Afinstaller Google Chrome og brug Brave browser i stedet, tilgængelig for alle computere og mobile enheder. Det blokerer annoncer og beskytter dit privatliv.
- Skift søgemaskine. Prøv Brave søgemaskine i stedet, som du kan få adgang til i Brave-browseren og ikke kompromitterer dit privatliv og overvåger dig.
- Undgå Android. Google-telefoner og telefoner, der bruger Android, sporer stort set alt, hvad du gør, og beskytter ikke dit privatliv. Det er muligt at fjerne Google fra din mobiltelefon ved at få en Android-telefon, der ikke har et Google-operativsystem, men du skal finde en dygtig it-person, der kan omformatere din mobiltelefons harddisk.
- Undgå Google Home-enheder. Hvis du har Google Home-smarthøjttalere eller Google Assistant-smartphone-appen, er der en chance for, at folk lytter til dine anmodninger, og endda lytter, når du ikke ville forvente det.
- Overvej at bruge en proxy eller VPN (Virtual Private Network). Denne service skaber en buffer mellem dig og internettet, og “narre mange af overvågningsselskaberne til at tro, at du ikke er dig.”
Oprindeligt udgivet af Mercola.
Læs mere her:
Overvågning og 5G:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/overvaagning-og-5g/
IT sikkerhed og 5G:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/it-sikkerhed-og-5g/
Truslerne mod vores privatliv:
https://nejtil5g.dk/teleindustrien/truslerne-mod-vores-privatliv/
Big Brother holder øje med dig:
https://nejtil5g.dk/overvaagning/big-brother-holder-oeje-med-dig/
AI generede ansigter:
https://nejtil5g.dk/ai/ai-genererede-ansigter/
Kilder:
1) https://childrenshealthdefense.org/defender/google-brainwash-kids-policy-elections-cola/
2) Videoen kan tilgås frit fra den oprindelige artikel i The Defender se (1)
https://www.theepochtimes.com/dr-robert-epstein-inside-big-techs-manipulation-machine-and-how-to-stop-it_4388332.html
3) ‘GOOGLE’S TRIPLE THREAT To Democracy, Our Children, and Our Minds’, Robert Epstein, Ph.D. Senior Research Psychologist, American Institute for Behavioral Research and Technology. 2022:
https://aibrt.org/downloads/EPSTEIN_2022-GOOGLE’S_TRIPLE_THREAT-AIBRT_ver.pdf
4)’The search engine manipulation effect (SEME) and its possible impact on the outcomes of elections’. Scientific paper on SEME was published in the Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) in 2015. Epstein & Robertson, 2015)
https://is.gd/p0li8V
Pingback: Digital skam - nejtil5g.dk
Pingback: SMART politik - del 1 - nejtil5g.dk
Pingback: SMART politik - nejtil5g.dk
Pingback: Misinformation: Myndighedernes, teleindustriens og mediernes strategier - nejtil5g.dk
Pingback: Big Tech - nejtil5g.dk
Pingback: AI-generatorer er ikke 'hallucinerende'. Men det er deres skabere - nejtil5g.dk