Big Tech
Indhold:
Tech-giganterne er ved at miste kontrollen
Zuckerberg begraver lige så stille Metaverse
Da vi endelig afslørede Tech selskabernes løgn, var vi blevet afhængige af dem
Læs mere
Illustration: Gerd Altmann, Pixabay
Tech-giganterne er ved at miste kontrollen
Det går ikke så godt i Silicon Valley. I mange år var det ellers som om, at de store tech-virksomheder kunne gå på vandet i den nærliggende San Francisco Bugt. Facebook, Amazon, Apple, Tesla, Google, for at nævne nogle få. De voksede og voksede og de blev de største virksomheder i verden, mens deres direktører blev de rigeste mænd på kloden.
Sådan er det på nogen måder stadig. Men den seneste måned er det som om, der kun er kommet dårlige nyheder fra Silicon Valleys glaspaladser.
Det skrev Danwatch i deres nyhedsoverblik den 1. december 2022.
Ulykkerne
Der var massefyringerne i begyndelsen af november. 11.000 i Facebook (eller Meta, som det nu hedder). Planer om 10.000 i henholdsvis Amazon og Googles moderselskab Alphabet. Ansættelsesstop i Apple. 10% af medarbejderne fyret i Tesla.
Så var der det store fald i virksomhedernes værdi. Ikke et eneste af USA’s 15 største tech-selskaber gav overskud i 2021. Det seneste år har investorer mistet over 50 billioner (tusinde milliarder) på tech-giganterne, skrev CNBC for nyligt.
Og senest er tech-selskaberne er begyndt at opsige kontrakterne til kontorerne med deres åbne landskaber, skriver Quartz. Kan vi ikke bare være ligeglade Vi kunne for så vidt være ligeglade, hvis ikke det var fordi, at giganterne i Silicon Valley sidder på vores digitale infrastruktur. Det betyder at (især) i krisetider bliver benhård profit sat over bløde værdier som demokrati og menneskerettigheder.
Intet sted er dette tydeligere end på Twitter, det sociale medie som verdens rigeste mand, Tesla-ejeren Elon Musk for nylig har købt. Kort efter Elon Musk overtog Twitter, fyrede han 3.700 medarbejdere, svarende til halvdelen af staben. Det har blandt andet haft det resultat, at Twitter ikke har kræfter nok til at bekæmpe misinformation om corona eller slå ned på hadtale. Det står så galt til på Twitter, at EU nu truer med at forbyde platformen i medlemslandene, hvis der ikke kommer styr på det, skriver Financial Times.
Apple har i sine seneste opdatering af iPhones begrænset en af de vigtigste kommunikationsmidler for demonstranter i landet, skriver Quartz. Facebook sagsøges for at samle folks personlige data, ligesom det for nyligt lykkedes organisationer at publicere annoncer med hadtale og bidder fra Anders Behring Breiviks manifest på Facebook.
Hos Amazon, strejkede medarbejdere i 40 lande på Black Friday. Ifølge Danwatch er der dog tre steder, hvor der måske kan findes lidt håb:
- De små alternativer. I ly af giganternes kaos forsøger en række mindre firmaer og non-profits at tilbyde et alternativ. Det er apps til krypterede beskeder som Signal, firmaer der leverer bedre beskyttede email-konti som Proton, eller mere private web-browsere som Mozilla. Alle deler de en mission om at give dig større kontrol over dine data – og en kamp for at få opmærksomhed, skriver Deutsche Welle.
- Ny regulering. Tidligere på måneden trådte EU’s Digital Service Act i kraft. Og den skal holde styr på tech-giganterne. Den skal beskytte vores digitale privatliv og vores ytringsfrihed, ligesom den skal sikre en mere fair konkurrence, skriver TechHQ.
- Kreative mennesker. Under protesterne i Kina er det lykkedes folk at omgå censuren ved fat bruge krypterede beskedtjenester, men også ved for eksempel at kommunikere igennem dating-apps, skriver Reuters.
Læs original artiklen her:
https://preview.mailerlite.com/w1u2f1m1h5/2095531194870404353/f7k2/
Læs mere her:
Når 5G-tilhængere taler om fremtiden, handler det ofte om teknologiens muligheder i forhold til at sidde i autonome biler eller være en del af metavers. Men i de seneste uger har begge disse cases taget et kæmpe tilbageskridt. https://nejtil5g.dk/5g-er-overhypet/
Zuckerberg begraver lige så stille Metaverse
Efter en mislykket idé og dens forventede revolutionerende virkning lukkes Metaverse nu ned for i stedet at fokusere på AI.
Metaverse var en virtuel social platform, der gjorde det muligt for brugere at interagere med hinanden i realtid samt deltage i live-begivenheder og koncerter ved hjælp af specialiserede briller og virtual reality-headset.
Selvsikker på at Metaverse var fremtiden, havde Mark Zuckerberg investeret tid og penge i ideen, kun for at blive modbevist ved fejllanceringen og hypen af AI-programmer som ChatGPT.
For Reality Labs, der husede alle Metaverse-projekter og alene havde en ressourcefordeling på næsten $ 24 milliarder, er tabet af den mislykkede idé så stor, at den adm. dir. har skyndt sig at fokusere på generativ AI.
I et Facebook-indlæg skriver han, at “Vi opretter en ny produktgruppe på topniveau hos Meta med fokus på generativ AI til at turbolade vores arbejde på dette område.”
“På kort sigt vil vi fokusere på at opbygge kreative og udtryksfulde værktøjer.”
“På længere sigt vil vi fokusere på at udvikle AI-personas, der kan hjælpe mennesker på forskellige måder.”
Selvom virksomheden fortsat vil producere VR-headset, vil det nu være for et mere nichemarked, især spillere, da Metaverse tages ned. (1)
Massefyringer
Selvom Facebook fyrede omkring 13 procent (11.000 medarbejdere) af sin samlede arbejdsstyrke for få måneder siden, så lader det til, at det ikke har været nok, og nu barsler verdens største sociale medie med igen at fyre flere tusinder inden for den nærmeste fremtid.
Nedskæringerne forventes at finde sted i marts måned og sker i forbindelse, Facebook-ejeren og stifter Mark Zuckerberg har kaldt for ’et år med effektivitet’, der skal få det sociale medies omkostninger bragt ned.
Mark Zuckerberg meddelte i forbindelse med de tidligere massefyringer, at Metas omsætning var under pres på grund af det, som han kaldte for den makroøkonomiske nedtur, øget konkurrence samt nedgang i Facebooks annoncesalg. (2)
Kilder:
1) Det skrev The Tribune den 3. marts 2023:
https://tribune.com.pk/story/2404190/zuckerberg-quietly-buries-metaverse
2) https://www.computerworld.dk/art/281706/foerst-blev-11-000-ansatte-fyret-nu-er-facebook-paa-vej-med-flere-fyringer
Da vi endelig afslørede Tech selskabernes løgn, var vi blevet afhængige af dem
Techgiganterne blev pumpet op af risikovillig kapital, udkonkurrerede gamle virksomheder og erobrede nye monopolpositioner – uden nogensinde at indfri deres løfter. Nu har de så stor betydning for samfundets infrastruktur, at det bliver svært at gøre op med dem, siger Tech journalist og forfatter Paris Marx.
Her får du et uddrag af Rune Lykkeberg uddybning af Paris Marx kritik i Information den 28. januar 2023. (1)
For fire år siden lancerede Paris Marx (2) sin egen podcast med et navn, som er en programerklæring: ’Tech Won’t Save Us’. Den er blevet en af de mest lyttede techkritiske podcasts, hvor Marx uge efter uge taler med folk, som har arbejdet i industrien og forladt den, forsket i feltet eller skrevet bøger om det. Det er en podcast, som er præget af digital indsigt, nyheder om techbegivenheder og en gennemført kritisk refleksion over den økonomi, som techgiganterne, også kaldet Big Tech, har skabt, og den måde, det forandrer vores samfund på.
Spørgsmål: I en lang periode har vi så at sige ført socialpolitik gennem vores pengepolitik: Centralbankerne har sænket renten til nul, og det har heddet sig, at det var for at skabe beskæftigelse og undgå sociale katastrofer. Hvor meget har den pengepolitik betydet for Techvirksomhedernes forretningsmodel?
»Den har været helt central. Vi har haft meget lave renter, det fænomen man kalder for ’billige penge’. Det har betydet, at de her virksomheder kunne udvikle en forretningsmodel, som tiltrak venturekapitalister, og at man kunne brænde penge af i årevis. De lovede en masse, som de ikke holdt, og deres forretningsmodel var nærmest meningsløs, men de kunne fortsætte meget længe, fordi de havde så nem adgang til kapital.«
Kapitalismen er blevet kaldt for en proces af ’kreativ destruktion’. Det, som Techvirksomhederne destruerede, var den gamle infrastruktur, og det, de kreerede, var ifølge Paris Marx store formuer til investorerne og en markedsdominans til nye aktører, som førte sig frem på løfter, der viste sig at være bygget på en løgn.
Ramt af virkeligheden
Den store undtagelse er selvfølgelig Amazon. De kørte i næsten et årti med massive underskud, men de udviklede også en digital infrastruktur for nethandel, som ifølge Marx stadig er den bedste i verden. Med store tab angreb Amazon bogmarkedet og lovede udsalgspriser, som ingen boghandlere kunne matche, og i land efter land knuste de konkurrenterne og etablerede en dominans, som kan minde om et monopol. De brugte deres bogsalg til at skabe et system for handel på nettet, som de efterfølgende kunne udvide til andre felter og blev til en forretning, som globalt sælger alt fra barbermaskiner og plakater til adgang til film og bøger.
»Amazon er eksemplet på, at forretningsmodellen kan virke. Og de har bredt sig ud til flere og flere dele af samfundet. De har en kæmpe forretning for købmandsvarer i USA, de har en enorm videostreamingsplatform, og de har lige købt filmselskabet MGM. Så de er blevet ved med at vokse. Det er derfor, mange andre firmaer har peget på Amazon over for investorer og sagt: ’Se, hvad de gjorde, det kan vi også gøre, hvis bare I investerer en masse penge i os og kan leve med underskud de første år’. Men det, der gav Amazon succes, var den teknologi, de skabte, som gav dem en enestående markedsposition. Det var ikke forretningsmodellen.«
I 2022 var det, som om Big Techs forretningsmodel blev ramt af virkeligheden. Virksomhedernes aktier faldt dramatisk som følge af krise i forsyningskæderne, mangel på mikrochips og inflation. Metaverse, den næste inkarnation af Facebook-imperiet, blev modtaget uden den sædvanlige jubel, og selskabet endte året med store fyringsrunder. Apple måtte udskyde sin ellers voldsomt opreklamerede lancering af de nye ’virkelighedsbriller’ (reality glasses på engelsk), og Microsoft oplevede utilfredshed med sit nye mixed reality-headset hos en af deres største kunder, det amerikanske militær. Og i denne uge annoncerede Spotify, at de ville afskedige mere end hver tyvende ansatte i hele virksomheden.
Spørgsmål: Big Techs indtog på markederne var knyttet til ’de billige penge’. Hvad betyder det for dem, at centralbankerne nu hæver renterne?
»Det er klart, at vi nu er i en periode, hvor de billige penge forsvinder, fordi regeringerne og centralbankerne kæmper med at håndtere inflationen. Og så har vi et helt andet billede, en ny situation. Men husk på, at der også var dotcombølgen, hvor vi også så de her ekstreme investeringer i vilde løfter for fremtiden, som aldrig blev til noget. Og det var længe inden finanskrisen, som førte til de meget lave renter.«
Pointen er altså ikke, slår Paris Marx fast, at vi ikke ville have haft Techgiganter, hvis centralbanken havde fastholdt relativt høje renter:
»Men den pengepolitik, som centralbankerne har ført, var afgørende for, at man kunne forfølge en særlig forretningsstrategi, som over et par årtier har gjort techindustrien dominerende. De fik mulighed for at vokse meget hurtigt og opnå global rækkevidde på kort tid. Man tilskriver som regel Mark Zuckerberg citatet med at ’bevæge sig hurtigt og smadre tingene’, men der var i virkeligheden mange, som sagde det i Silicon Valley. Det var kun muligt på grund af adgangen til kapital, som skabte en forventning hos investorer om, at hvis man skulle placere penge i et selskab, skulle det være for at opnå et globalt herredømme.«
Det var ikke attraktivt, fortsætter Paris Marx, at være en lille teknologisk virksomhed, som lovede at udvikle noget, der kunne være nyttigt for et nichepublikum. Det var en taberindstilling, som ikke tiltrak investorer:
»Målet var altid at vokse ufatteligt hurtigt og nå en milliard mennesker. Jeg vil sige, at pengepolitikken sandsynligvis har betydet, at de negative konsekvenser, vi lever med i dag, fordi de har været med til at forme vores samfund, og den skade, de har forvoldt, er blevet meget værre. Der var simpelthen ikke noget incitament til at tænke nærmere over, hvad det egentlig var, som foregik. Og nu står vi her …«
Troede på løfterne
Marx fortæller: »Jeg havde helt klart en periode, hvor jeg var meget mere optimistisk omkring techs potentialer. Du kan sige, at jeg troede på løfterne om, at automatiseringen ville betyde, at vi slap for en masse kedeligt rutinearbejde, og at den ville frigøre os for en masse, som vi egentlig ikke brød os om.«
Det var dengang, Big Tech tegnede en fremtid, hvor ingen ville blive dræbt i trafikken, fordi den menneskelige faktor ville blive elimineret i selvkørende biler, og vi ville komme til at bo i ’intelligente byer’, hvor mange af de svære politiske problemstillinger var blevet gjort overflødige af teknologiske løsninger. Der ville være flyvende biler og intelligente robotter, og man ville kunne få, lige hvad man drømte om leveret til døren af droner.
»Men ligesom så mange andre vågnede jeg op til virkeligheden. Det stod klart, at alt det, der blev lovet, aldrig rigtig blev til noget. Vores transportsystemer i byerne er generelt ikke blevet bedre, snarere det omvendte. Så jeg begyndte at tænke mere kritisk over det, der foregik.«
Sidste år samlede Marx sine iagttagelser i bogen Road to Nowhere: What Silicon Valley Gets Wrong about the Future of Transportation, der konsekvent holder Big Techs løfter om at løse samfundets problemer op mod de realiteter, som industrien har efterladt.
»Silicon Valleys fortælling er, at vi ikke behøver tænke politisk over de vigtige ting i samfundet, og at vi ikke har brug for staten til at tage ansvar for de fælles problemer. Så længe vi bare opfinder nye teknologier og udvikler de teknologier, vi allerede har, skal vi nok være i stand til at forbedre samfundet. Det er en form for individualisme, der er pakket ind i teknologi, og som siger, at vi skal sætte den enkelte i stand til realisere sig selv som entreprenør på markedet,« forklarer Marx.
Modkulturens barn
Silicon Valley kulturen voksede ud af ungdomsoprøret i 1960’erne og 1970’erne:
»Der var i dele af hippiebevægelsen en tro på, at teknologien kunne gøre den enkelte i stand til at tage magten tilbage både fra staten og de gamle, hierarkiske virksomheder.«
Den personlige frigørelse talte til venstrefløjen, mens selvrealiseringen i at skabe sin egen virksomhed talte til højrefløjen:
»Det er lidt den samme idé, som bliver promoveret af Steve Jobs, da Apple præsenterede deres bud på den personlige computer: Den vil ikke alene gøre dig stærkere som individ i arbejdsstyrken, der nu kan skabe dit eget produkt. Den vil også tage magten fra de store organisationer i samfundet, som vil kontrollere dig. Og det var selvfølgelig bekvemt for mange i den periode, fordi hippiebevægelsen havde fejlet, og de skulle finde en fortælling, som retfærdiggjorde, at de nu fandt tilbage på arbejdsmarkedet i vellønnede job.«
»Det ironiske er, at historien om Silicon Valley er lidt mere nuanceret end den, de selv fortæller. Hele det amerikanske techgennembrud blev født af meget store offentlige investeringer i området omkring San Francisco under Anden Verdenskrig. Den amerikanske regering ville udvikle den bedste flyteknologi og de bedste militære teknologier for at kunne besejre Hitler. Det fortsatte under Den Kolde Krig, hvor de satte meget store summer af til at vinde det teknologiske kapløb mod kommunismen. Alle de programmer førte til udviklingen af computeren og internettet, som blev grundlaget for Silicon Valley.«
Et vanskeligt opgør
Den politiske historie er også interessant, fortæller Marx: Der var stor jubel blandt demokraterne, da Barack Obama ved hjælp af sociale medier og nye digitale teknologier mobiliserede den store bevægelse, der førte ham til Det Hvide Hus.
»I deres øjne viste det teknologiens innovative potentiale, at man kunne få valgt en progressiv præsident, der lovede en masse forandringer – som han i øvrigt ikke leverede på, da det kom til stykket. Men i 2016 brugte Donald Trump så de samme teknologier på en meget mere fremadrettet måde, end Obama-kampagnen var i stand til, og der blev man pludselig skeptisk.«
Demokraterne begyndte nu at se sociale medier som en trussel mod det amerikanske demokrati og som instrumenter, der ville styrke den ekstreme højrefløj:
»Nu var de overbeviste om, at det amerikanske folk ikke ville have stemt på Trump, hvis det ikke havde været for Facebook.«
Spørgsmål: Men situationen er vel i dag, at både republikanerne og demokraterne er stærkt kritiske over for Big Tech. Der er opstået en kritisk bevidsthed omkring de løfter, som man troede på engang?
»Folk er blevet meget mere bevidste, end de var for fem-syv år siden om, at der er negative konsekvenser af de nye teknologier. Folk har stadig en facebookprofil, fordi de har brug for den, men de ved også, at virksomheden er skadelig. Journalisterne er ikke længe helt på samme måde cheerleaders for den digitale udvikling. Og da Metaverse blev præsenteret offentligt, blev det modtaget, som om det var latterligt, at man nu skulle gå med VR-briller for at prøve deres nye univers.«
Det spektakulære sammenbrud for kryptovalutaerne i 2022 har ifølge Paris Marx også bidraget til den stadig mere udbredte skepsis over for de nye digitale muligheder:
»Der var virkelig mange, som følte sig snydt og mistede en masse penge, fordi de havde stolet på det. Så nu er vi i en periode, hvor folk er lidt bekymrede for, hvad der vil ske næste gang.«
Men der er ifølge Marx meget langt fra den nye mistænksomhed over for Silicon Valley til iværksættelsen af virkelige forandringer. Den magt, som Big Tech har opnået, er så omfattende, at man ikke uden videre gør op med den, og den er så integreret i samfundets infrastruktur, at vi alle er blevet afhængige af den. Og så har Silicon Valleys forretningsmodel jo fungeret strålende for dem, som er blevet meget rige på grund af den og ikke har tænkt sig at afgive deres kapital:
»Jeg er generelt pessimistisk, hvad det opgør angår. Det glæder mig, at arbejderne i mange techvirksomheder er begyndt at ville organisere sig. Og der bliver taget nogle kampe i retssalene både i USA og andre lande, som er håbefulde. Der sker noget, men jeg ville gerne have, at der skete meget mere, og at det skete meget hurtigere. Og så skal man ikke tage fejl af, at USA’s store modstander i de her år er Kina. Det hedder sig, at man skal vinde kampen om teknologien, hvis man skal dominere Kina. Og så vil de sige, at det kræver, at Big Tech ikke bliver forstyrret af regulering eller trusler om at blive brudt op.«
Kilder og noter:
1) Den fulde artikel i Information finder du her:
https://www.information.dk/moti/2023/01/forfatter-paris-marx-endelig-afsloerede-techselskabernes-loegn-blevet-afhaengige
2) Paris Marx: Født i 1991. Canadisk podcastvært, forfatter og techjournalist, der har skrevet til medier som Time, Wired og Jacobin. Marx er vært på den ugentlige podcast ’Tech Won’t Save Us’ og forfatter til bogen ’Road to Nowhere: What Silicon Valley Gets Wrong about the Future of Transportation’ (2022).
Læs mere her:
