Overvågning og 5G

Om IT sikkerhed og 5G se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/it-sikkerhed-og-5g/
Om Smart City og IoT se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/smart-city/
Om Internet of Things (IoT) se her:
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/
Hvordan kan Smart Meters (den trådløse digitale elmåler) indgå i overvågningen?:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/smart-meters/

Indhold:
Dataindsamling
– etik og retslige overvejelser
– elbiler
– smartmeters
Ansigtsgenkendelse m.m
Aflytning m.m.
Overvågning
De sociale medier

Data indsamling

IT-advokat: Dataanvendelse kræver tidlige etiske, retslige og forretningspolitiske overvejelser
ITU, den 15. oktober 2020
Data kan give anledning til nogle langt mere komplekse etiske overvejelser end andre teknologiske værktøjer. Blind tro på data kan hæmme virksomheders kritiske dataforståelse, og derfor må virksomheder gøre sig de nødvendige etiske, retslige og forretningspolitiske overvejelser om data allerede i planlægningsfasen, vurderer IT-advokat Henrik Mansfeldt Witt.
https://www.itu.dk/om-itu/presse/nyheder/2020/it-advokat-om-dataanvendelse-og-etiske-overvejelser

Kommunerne står med store etiske udfordringer i forhold til, hvordan de skal bruge de stadig mere detaljerede data, de får om den enkelte. En borgmester mener ikke, at kommunerne kan håndtere dilemmaet enkeltvis, fordi de økonomiske interesser vejer for tungt.
Kristelig Dagblad 12. marts 2018
Et eksempel: Hvis det kommunale forsyningsselskab kan se, at ”Bjarne på 52 år” fra et belastet boligområde med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet bruger strøm, natten igennem, skal den oplysning så videregives til kommunen, så den kan kontakte Bjarne og sige, at ”vi tror, du får et problem lige om lidt, og det vil vi gerne gøre noget ved?”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/derfor-elsker-magthavere-krig-og-konflikt

Elbiler er ’smarte’ trojanske heste for techgiganter, der tager magten over vores adfærd.

Elbilerne er udstyret med digitale assistenter, der indsamler vores data og gør det så let for os at shoppe, at vi glemmer at tænke os om. Så længe elbilproducenterne er allieret med techgiganterne, er vores muligheder for at handle frit truet”
Det skriver forsker i elektroniske systemer Anders T. Christensen i dette debatindlæg i Information den 14. oktober 2020. *)“De største elektronikvarehuse i Danmark melder i disse år om rekordstore salg af intelligente enheder. Vi taler om stigninger i omsætningen af dem på flere hundrede procent. Ifølge Danmarks statistik har 36 procent af de 16-74-årige nu smart home-produkter i hjemmet.” (1)
Konsekvensen er øget misbrug af teknologien eller egentlig cyberkriminalitet, som det fremgår af artiklen fra DR: “Det kunne være i form af afpresning, hvor kriminelle bruger skaffer sig adgang til systemets følsomme oplysninger, eller udnytter en fejl i en elektroniske lås til at komme let ind i et hus, på tidspunkter, hvor de ved, at der typisk ikke er nogen hjemme, fordi de har overvåget husets elforbrug.” (2)
Nu er turen kommet til vores biler.
“Tesla var først ude, den praksis, de har for dataindsamling, har sat standarden for industrien. (3) Volvo, Audi og General Motors integrerer Googles Assistant i deres biler, andre samarbejder med Apple og Amazon. På den måde er elbilen blevet en slags trojansk hest for techgiganternes fortsatte dataindsamling.” (4)
For det er langtfra givet, at den lukrative teknologi, vi i dag kalder smart, rent faktisk er smart for samfundet og os som individer. Den underlægger os udenlandske techgiganter. Det er vores mulighed for at agere frit med forsæt, der er på spil.
Som mange har fremført, handler miljøindsatsen i forhold til privatbilisme i princippet ikke om at øge antallet af elbiler på vejene. Den handler om at reducere antallet af kilometer kørt i fossilbiler. Det faktum er værd at holde fast i, så længe de elbiler, vi kan få, er »smarte«.
Det bringer os ud over privatbilisme og merforbrug, det tillader os at fokusere på kollektiv transport, (el)cyklisme og mere arbejde hjemmefra — færre kilometer og stærkere lokalsamfund.”
Kilder:
1) https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=41576#
2) https://www.dr.dk/nyheder/indland/intelligente-hjem-boomer-skal-vi-i-spabad-siger-vi-hey-google-aktiver-spastemning
3) https://www.axios.com/what-tesla-knows-about-you-1f21d287-a204-4a6e-8b4a-0786b0afac45.html
4) https://www.cnet.com/news/google-assistant-now-has-500-million-monthly-users/
*) https://www.information.dk/debat/2020/10/elbiler-smarte-trojanske-heste-techgiganter-tager-magten-vores-adfaerd

Ikke kun i Australien: Smart Meters aflæser ikke bare dit strømforbrug, men indsamler en mængde data, der muliggør overvågning

Intime data om privatliv fra millioner af australiere og newzealændere vil blive analyseret og solgt ved hjælp af et partnerskab mellem et newzealandske selskab og et datterselskab af verdens største detailhandler, Amazon.
Smart Meters indsamler ikke bare oplysninger om dit energiforbrug, men giver samtidig indsigt i, hvornår du er hjemme, hvilke apparater du bruger, hvor mange fjernsyn du har, alderen på dit køleskab og andre apparater samt antallet af mennesker i dit hjem.
Disse oplysningerne vil nu for 1,6 millioner husstande i Australien og New Zealand blive delt i et partnerskab mellem det newzealandske forsyningsselskab Vector og Amazon Web Services (AWS).
Links:
https://www.abc.net.au/news/2020-09-07/amazon-will-soon-see-inside-millions-of-aussie-homes/12582776

Ansigtsgenkendelse m.m.

Ansigtsgenkendelse giver anledning til bekymring

Væksten i ansigtsgenkendelse har givet anledning til bekymring over privatlivets fred og for de personlige frihedsrettigheder i forhold til teknologiens evne til konstant at overvåge mennesker og spore deres bevægelser. I juni opfordrede Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse et forbud mod ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og advarede om, at “udrulning af fjernbiometrisk identifikation i offentligt tilgængelige rum betyder afslutningen på anonymitet på disse steder.”
Artiklen i The Markup uddyber. (1)
Lovgivere, talsmænd for privatlivets fred, og borgerrettighedsorganisationer har ligeledes arbejdet imod ansigtsgenkendelse på grund af antallet af fejl, der uforholdsmæssigt rammer farvede mennesker. Et forskningspapir fra 2018 fra Joy Buolamwini og Timnit Gebru (2) fremhævede, hvordan ansigtsgenkendelsesteknologien fra virksomheder som Microsoft og IBM konsekvent er mindre nøjagtig i forhold til at identificere farvede mennesker og kvinder.
I december 2019 fandt National Institute of Standards and Technology også, at flertallet af algoritmer for ansigtsgenkendelse viser flere falske positive over for farvede. (3) Der har været mindst tre tilfælde af en uretmæssig anholdelse af en sort mand baseret på ansigtsgenkendelse. (4)”Better Tomorrow” (5) markedsføres som et overvågningslistebaseret ansigtsgenkendelsesprogram, som kun registrerer mennesker, der er kendt for at give anledning til bekymring. Butikker kan købe programmet for at genkende mistænkte butikstyveri, mens skoler f.eks. kan uploade databaser med seksualforbrydere til deres overvågningslister.
Men f.eks. AnyVisions brugervejledning viser, at dens software logger alle ansigter, der vises på kameraet, ikke kun mennesker af særlig interesse.
Kilder:
1) https://themarkup.org/privacy/2021/07/06/this-manual-for-a-popular-facial-recognition-tool-shows-just-how-much-the-software-tracks-people
2) http://gendershades.org/overview.html
3) https://www.nist.gov/news-events/news/2019/12/nist-study-evaluates-effects-race-age-sex-face-recognition-software
4) https://www.nytimes.com/2020/12/29/technology/facial-recognition-misidentify-jail.html 5) https://www.anyvision.co/#security

Kundestorm får Salling Group til at fjerner ansigtskameraerne i deres butikker.

Den 8. juli kunne TV2 Østjylland berette at Salling Group i 73 Bilka- og føtex-butikker har sat ansigtskameraer op i selvbetjeningskasserne. Det førte til flere skriverier og endnu flere kundehenvendelser hvilket har fået koncernen til at sløjfe kameraerne i selvbetjeningskasserne. “Vi ønsker kun, at vores kunder er glade og tilfredse, og da nogle af vores loyale kunder har følt sig generet af den test, vi har kørt med det lille kamera, stopper vi det.” lød det i en mail til TV2 Østjylland.
Spørgsmålene
De spørgsmål som kunderne kom med var bl.a. hvorfor bliver ens ansigt filmet, når man troskyldigt står og scanner sine varer ind? Hvad bliver optagelsen brugt til? Er der tale om ansigtsgenkendelse? Kan ens ansigt blive koblet sammen med kort oplysninger og hvilke køb, man foretager sig? Forklaringen fra Salling Group lød i første omgang således:
“Vi ser blot kameraet som et ekstra af slagsen og forudså nok ikke den interesse, det har vakt blandt nogle kunder. Det ville vi naturligvis gerne have gjort tydeligere, og det arbejder vi på nu.”
Og om hvorfor der blev sat med ansigtskameraer ved selvbetjeningskasserne, lød det:
Det er en diskret påmindelse om, at området ved selvbetjeningskasserne også er overvåget, ligesom resten af butikken er.”
Bliver der sat nye ansigtskameraer op?
På spørgsmålet fra Ekstra Bladet om Salling Group kan garantere sine kunder, at der ikke kommer nye ansigtskameraer op i Føtex, Bilka og Netto igen på et senere tidspunkt, svarer kommunikationskonsulent Jacob Krogsgaard Nielsen ikke særlig præcist:
‘Vi arbejder løbende med at søge at forhindre butikstyveri og vurderer, hvilke tiltag som kan være relevante. Der kommer hele tiden ny teknologi og nye muligheder, som vi vurderer, om er relevante.’
Salling Group har dog ikke meldt ud, hvornår ansigtskameraerne vil være fjernet.
Kilder:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/efter-kundestorm-salling-group-fjerner-ansigtskameraer/8697113

Dansk ansigtsgenkendelsesværktøj bruges nu til kontrol af coronapas, men kan også aflæse din alder, din etnicitet og dit humør.

Det danskudviklede ansigtsgenkendelsesværktøj JustFace var oprindeligt tiltænkt som værktøj til medlemskontrol – men nu anvendes det også til tjek af coronapas.
Samtidig kan butikker bruge systemet til alle mulige analyser af kundeprofiler.

JustFace går nu efter at udvide kundebasen med detailhandlen, hvor butikkerne kan bruge systemet til alle mulige analyser af kundeprofiler og sammensætningen af kunder for at optimere købsoplevelsen.
Selskabet stræber efter at få 40.000 retailkunder inden for et par år og har allerede en aftale i hus med en international kæde med 2.500 butikker. Efter sommer vil kæden afprøve det danske system i 50 butikker, skriver Børsen.
Kilder:
https://indblik.dk/denne-nye-danske-teknologi-bliver-nu-brugt-til-kontrol-af-coronapas-og-kan-ogsaa-tjekke-din-etnicitet-og-dit-humoer/
https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/nyt-ansigtsgenkendelsesvaerktoj-rulles-ud-i-danmark-klarer-tjek-af-besogendes-coronapas

Globalt ansigtsgenkendelsesfirma, arbejder tæt sammen med regeringen i New Zealand

Det Tokyo-baserede NEC, skal opdaterer passystemer ved hjælp af det kraftfulde NeoFace-system. NEC skal sammen med sin partner DXC Technology med en kontrakt på $ 20 mio. køre systemet i 10 år frem til 2029. Systemet tages i brug i begyndelsen af 2021.
“Det vil blive brugt til at kontrollere fotos i vores database og hjælpe med at undersøge potentiel svig,” lyder det i en erklæring fra Department of Internal Affairs.
NeoFace er kontroversielt da det kan identificerer op til 1000 “personer af interesse” pr. minut i real-time feeds fra CCTV-kameraer. I Storbritannien besluttede en appeldomstol i begyndelsen af august 2020, at politiets brug af NeoFace i Wales var ulovlig og en krænkelse af menneskerettighederne.
NEC har fået negativ omtale i forbindelse med ansigtsgenkendelse i USA, hvor de tre tech-giganter Amazon, IBM og Microsoft i juni stoppede med at levere teknologien til det amerikanske politi i et moratorium over brutalitet mod sorte, da systemerne diskriminerede sorte mennesker. NEC fulgte ikke trop. ”Vi er forpligtet til at udvikle teknologier, der hjælper med at støtte bestræbelserne på at afslutte race uretfærdighed i vores samfund,” sagde NEC i en erklæring. De tre, virksomheder der stoppede, er relativt små aktører inden for ansigtsgenkendelse, og i Washington Post lød det, at “reklamestuntet” kun ville gøre en lille forskel, da virksomhederne fortsat ville sælge til andre brugere.
NEC har et “særligt tæt forhold” til politiet.
Samarbejdet omfatter levering af finger- og håndfladebiometri, selvom ansigtsgenkendelse ikke er blev nævnt direkte.
NEC siger selv, at ​​dets ansigtsgenkendelsesteknologi i New Zealand ikke bliver brugt til “nogen form for overvågning” af enkeltpersoner. Algoritmerne til ansigtsgenkendelse forbliver “indlejret” i Immigration Departmentet, hedder det. Det fremmer teknologien for den offentlige sikkerhed og sikkerhed når det f.eks. gælder fly rejsende.
Kilder:
https://www.rnz.co.nz/news/national/423893/global-facial-recognition-company-working-closely-with-nz-govt
https://www.rnz.co.nz/news/national/424845/police-setting-up-9m-facial-recognition-system-which-can-identify-people-from-cctv-feed

It-gigant skrotter sin egen teknologi og advarer mod brugen af ansigtsgenkendelse
Det fremgår af DR den 9. juni 2020.

Myndigheder bør være påpasselige med at bruge fejlbarlig ansigtsgenkendelse, lyder det fra it-giganten IBM.
It-giganten IBM har besluttet at droppe udviklingen og salget af ansigtsgenkendelsesteknologi. Teknologien kan bruges til masseovervågning, men det advarer firmaet samtidig imod. “Vi skal have en national dialog om, hvorvidt myndigheder, der skal opretholde lov og orden, bør anvende ansigtsgenkendelse“, skriver IBM-chefen Arvind Krishna i et brev til den amerikanske kongres. Ansigtsgenkendelsesteknologien, der bliver udviklet af nogle af verdens største it-virksomheder, er længe blevet kritiseret for at have en slagside, hvad angår køn og race. Studier har blandt andet påvist, at den nuværende teknologi – på tværs af de førende firmaer på markedet for ansigtsgenkendelsesteknologi – har en større fejlprocent, når kvinders ansigter skal genkendes, samt når sortes ansigter skal genkendes.
ANSIGTSOVERVÅGNING HERHJEMME
Regeringen sendte i efteråret et forslag til høring i Folketinget under titlen ’Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum’ med en række initiativer, der blandt andet skulle bemyndige politiet til i højere grad end i dag at gøre brug af tv-overvågning.
Høringsforslaget kom i kølvandet på 13 eksplosioner, som fandt sted i hovedstaden fra februar til oktober 2019.
Som konsekvens foreslog Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre at ulovliggøre brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til overvågning af det offentlige rum. Det forslag blev mandag stemt ned i Folketinget.
Det fremgår af DR’s artikel.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/it-gigant-skrotter-sin-egen-teknologi-og-advarer-mod-brugen-af-ansigtsgenkendelse

Kina har indført overvågning af ‘følelser’ for at forhindre forbrydelser
Computeralgoritmer i Kina er nu blevet sat til at bestemme folks mentale tilstand. Det nye skridt i Kinas konstante udbygning af deres overvågningssamfund kom til offentlighedens kendskab under landets største messe for overvågningsteknologier, China Public Security Expo.
Ingeniøren, 25. nov 2019.

https://ing.dk/artikel/kina-har-indfoert-overvaagning-foelelser-at-forhindre-forbrydelser-230360

Aflytning m.m.

What the Hell Is That Device, and Is It Spying on You? This App Might Have the Answer
Når virksomhederne ikke vil sikre Internet of Things, forsøger forskere at uddanne forbrugerne i forhold til sikkerhed og privatlivets fred risici.

Trods gentagne advarsler fra cyber sikkerhedseksperter (1), vedr. IoT enheder der ofte mangler selv de mest rudimentære privatlivets fred og sikkerhedsbeskyttelse. F.eks. udspionerede CIA folk via deres Smart TV. (2)
Forskere ved Carnegie Mellon University har udgivet en beta af en app, de håber kan løse nogle af disse problemer. App’en vil scanne enhver uidentificeret IOT i nærheden, fortælle dig, hvad de gør, og guide dig med at fravælge dataindsamling (forudsat en sådan mulighed eksisterer).
Undersøgelser har vist, at IOT-enheder rutinemæssigt indsamler langt flere data, end forbrugerne er klar over, og sælger og deler derefter disse data med en liste over virksomheder. (3) En nylig undersøgelse har vist at et populært IOT-kamera taget kontakt med 52 unikke globale IP-adresser, når de sender data, mens en Samsung tv taget kontakt med 30 forskellige IP-adresser. Nogle af disse kontaktpunkter er uskadelige, andre er ikke. (3)
Det fremgår af en artikel i vice.com 20. februar 2020. (4)
Kilder:
1) https://www.schneier.com/blog/archives/2017/02/security_and_th.html
2) https://www.vice.com/en/article/8qbq5x/the-cia-spied-on-people-through-their-smart-tvs-leaked-documents-reveal
3) https://www.vice.com/en/article/gyzjym/the-internet-of-things-is-still-a-privacy-dumpster-fire-study-finds
4) https://www.vice.com/en/article/3a8pgj/internet-of-things-tracking-app-spyingSince

Bliver du aflyttet af din støvsuger

Robotstøvsugere kan avlytte private samtaler

Stadig flere såkaldte “smarte gadgets” finder vej ind i folks hjem, f.eks. “smarte højttalere”, “smart tv” og “smarte sikkerhedskameraer”.Hvad vi ikke er opmærksomme på er, at disse gadgets også kan aflytte vores hjem, enten direkte af for eksempel et alarmfirma, men også i hemmelighed af hackere eller efterretningsvæsener. (1)Et nyt studie viser nu, at selv robotstøvsugere kan bruges til aflytning. Det fremgår af et forskningsprojekt udført af adjunkt Jun Han fra NUS Computer Science og hans assistent Sriram Sami. Det skriver NUSNews. (2)
Sriram Sami udtaler:
“Spredningen af ​​smarte enheder – inklusive smarte højttalere og smarte sikkerhedskameraer – har øget hackernes muligheder for at spionere på vores private øjeblikke. Vores metode viser, at det nu er muligt at indsamle følsomme data bare ved at bruge noget så harmløst som en husholdningsrobotstøvsuger. Vores arbejde viser et presserende behov for at finde praktiske løsninger til at forhindre sådanne ondsindede angreb. Det skriver steigan.no. december 2020. (3)
Kilder:
1) https://uk.pcmag.com/dvd/126704/how-to-stop-smart-tvs-from-snooping-on-you
2) https://news.nus.edu.sg/robot-vacuum-cleaners-can-spy-on-private-conversations/
3) https://steigan.no/2020/12/robotstovsugere-kan-avlytte-private-samtaler/

Overvågning

Se her hvordan også Smart Meters (den digitale elmåler) kan indgå i overvågningen:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/smart-meters/

Den sidste digitale bastion for privatlivets fred er under angreb

Der skyller en bølge af censur henover den digitale verden. Og med god grund: Børn skal beskyttes for misbrug, terror skal forebygges og forbrydere fanges. Men hvis Apple vil gennemtrawle millioner af iphones for børneporno, så rejser det alligevel spørgsmålet, om vi virkelig vil acceptere, at der – i kriminalitetsbekæmpelsens navn – ikke længere findes noget digitalt rum, der er helt privat?
Regeringen vil tvinge techgiganterne til øget justits på egen platforme.
Formålet er ædelt, skriver Mandag Morgen, men gevinsten kommer ikke uden en kontant pris for ytringsfriheden og den personlige frihed til at færdes og ytre sig frit uden overvågning – også digitalt.
Der er en betydelig risiko for, at techgiganternes censur tager større lunser af ytringsfriheden, end vi bryder os om. Hele øvelsen kræver tæt overvågning af alt, hvad vi deler digitalt med hinanden i mere eller mindre offentlige fora.
Kilde:
https://www.mm.dk/artikel/den-sidste-digitale-bastion-for-privatlivets-fred-er-under-angreb

Er det muligt at købe præcise og private oplysninger om, hvor tusindvis af danske mobiltelefoner har befundet sig? Det er ikke noget problem.

For at undersøge salget af lokationsdata bad TV 2 medie- og analysefirmaet Kaas & Mulvad om at købe et udsnit af databasen af datakøbmanden. Det kostede 36.000 kroner for dataene, der dækkede andet halvår af 2019 og andet halvår 2020 – og datakøbmanden stillede ikke ret mange spørgsmål. Mindst 60.673 danske mobiltelefoners præcise færden er sat til salg.
Oplysningerne i datasættet viste sig at være meget detaljerede. Selvom der for hvert apparat kun optræder et id-nummer og ikke et telefonnummer, er det i mange tilfælde åbenlyst, hvem telefonen tilhører. Man behøver for eksempel blot at se, hvor mobilen opholder sig om natten.
Datasættet indeholder 192 millioner optegnelser, og den telefon, der er allerflest oplysninger om, tilhører pensionisten Otto Jensen fra Herning. Om ham er der 482.696 registreringer i datasættet – det svarer til, at hans fysiske position er blevet noteret rundt regnet hvert minut. (1)
Også Kriminalforsorgen, politiet og Forsvaret – herunder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Men det er ikke kun almindelige danskere, der har fået nøjagtige data om deres færden indsamlet og videresolgt af datakøbmændene. Det gælder også ansatte inden for Kriminalforsorgen, politiet og Forsvaret – herunder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Forsvarets Efterretningstjeneste har TV2 kort svaret: “Vi er bekendt med problemstillingen og arbejder løbende med sikkerhedsspørgsmål af denne karakter.” (2)
Kilder:
1) I artiklen finder du en grundig gennemgang af Otto Jensens færden:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-06-03-otto-jensen-blev-overvaaget-hvert-minut-af-sin-mobil
2) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-07-05-ansatte-i-forsvaret-og-politiet-overvaaget-via-deres-mobiler-det-er-ret-skidt

Hemmelighedskræmmeri er et afgørende arbejdsredskab for journalister, men de krypterede sms-tjenester, som de bruger, er ikke længere sikre

Hver måned kommer der nye forsøg fra regeringer og store virksomheder på at læse med i de krypterede sms’er, og på at overvåge de journalister, der forsøger at få sandheden om verden frem i lyset. Nu viser det sig, at virksomheden NSO Group har kunnet spore og overvåge journalisterne til de selvsamme totalitære regimer, som journalisterne i høj grad arbejder med at undersøge.
De krypterede sms-tjenester journalisterne bruger, er vigtige værktøjer for at kunne passe på deres kilder og deres oplysninger. Frygt er nu blevet til virkelighed, hvor nu de krypterede sms’er, de har sendt via WhatsApp eller Facebook Messenger er blevet overvåget. Det skriver Danwatch den 22. juli 2021. (1)
“Jeg føler mig skyldig over de beskeder, jeg har sendt. Og jeg føler mig skyldig over for de kilder, der har sendt mig beskeder. Vi troede jo på, at hvis vi bare sendte beskeder krypteret, så var alt sikkert. De vidste jo ikke, at min telefon var inficeret”.
Sådan siger den azerbaijanske journalist Khadija Ismayilova til OCCRP, efter det er kommet frem, at hun er en af de 188 journalister, som et omfattende internationalt journalistisk samarbejde viser, har fået deres telefoner inficeret med overvågningssoftwaren Pegasus.
Virksomheden NSO Group, der sælger overvågningsudstyr til lande som Azerbaijan, Ungarn, Marokko og Mexico, har kunnet sælge muligheden for at spore og overvåge journalisterne til de selvsamme totalitære regimer, som journalisterne arbejder med at undersøge.
Afsløringen, som 17 medier i 10 lande – herunder The Guardian, Washington Post og Le Monde – står bag, viser, at ikke mindre end 50.000 journalister, politikere, advokater og aktivister fra hele verden har haft overvågningssoftwaren Pegasus på deres smartphones. 50.000 personer, som ifølge The Guardian tilhører en gruppe mennesker, der er “interessante for NSO Groups klientel”. Listen inkluderer også to kvinder tæt på den myrdede saudiske journalist Jamal Khashoggi (2) samt en mexicansk journalist, Cecilio Pineda Birto, der blev myrdet i 2017 efter at have skrevet om korruption i landet. (3)
Danwatch har tidligere beskrevet at israelske Cellebrite har udviklet en tablet, der kan overvåge en smartphone – og formentlig kan læse Signal-beskeder. (4)
Kilder:
1) https://danwatch.dk/hvem-kigger-egentlig-med-naar-du-smser-surfer-paa-nettet-eller-gaar-tur-paa-stranden/
2) https://www.theguardian.com/world/2021/jul/18/nso-spyware-used-to-target-family-of-jamal-khashoggi-leaked-data-shows-saudis-pegasus
3) https://www.theguardian.com/news/2021/jul/18/revealed-murdered-journalist-number-selected-mexico-nso-client-cecilio-pineda-birto
4) https://danwatch.dk/hvad-investorer-boer-vide-naar-et-af-verdens-stoerste-overvaagningsfirmaer-boersnoteres/

Når fejlbefængte computersystemer udgør de eneste sandhedsvidner

“En lille mands kamp mod ikke alene systemet, men også computersystemet. Sådan kan et 14 år langt mareridt opsummeres, som sluttede den 23. april for Harjinder Butoy. Her erklærede tre landsdommere ved en appeldomstol i London, at han og 38 andre lokale posthusbestyrere ulovligt var blevet anklaget for svindel og bedrageri.”
Sådan skriver Kristelig Dagblad om forløbet, hvor Post Office med stor succes førte sag mod 736 posthusbestyrere.
Man undersøgte aldrig computersystemet, men agerede ud fra en dyb overbevisning om, at bestyrerne havde været langfingrede. Mange blev bare fyret efter at være presset til at betale pengene tilbage. Harjinder Butoy var en af 11 personer, der blev anklaget for at have taget så mange penge, at de endte med at blive sendt i fængsel. Han fik en fængselsdom på tre år og tre måneder, da computersystemet viste, at der manglede 206.000 pund i regnskabet – svarende til 1,8 millioner kroner.
Den administrerende direktør for Post Office, Nick Read, har lovet, at alle vil få en erstatning, der afspejler, hvad der er sket. Men det er ikke nok for Harjinder Butoy, som endte med at sidde 18 måneder bag tremmer.
”De har opført sig som bøller. Nu skal folk hos Post Office stilles til ansvar og sendes i fængsel, ligesom jeg blev det. Vores liv er blevet ødelagt af det her, hvilket også gælder mange andre, og det er en skandale,” siger Harjinder Butoy til BBC efter 14 års kamp for at bevise, at han var uskyldig.
SKANDALEN OM POSTHUSBESTYRERE

  • I 1999 indførte det statsejede selskab Post Office, der driver de britiske posthuse, et nyt computersystem, Horizon, udviklet af det multinationale japanske selskab Fujitsu.
  • Systemet skulle automatisk føre regnskab og opgørelser over lagerbeholdning, men var fyldt med fejl, som førte til, at 736 selvstændige bestyrere af posthuse blev anklaget for at have taget af kassen og begået bedrageri og underslæb, som i nogle tilfælde var flere millioner kroner. Anklagerne mod postbestyrerne startede i år 2000 og fortsatte til 2019.
  • Den 23. april i år blev 39 posthusbestyrere frikendt af en appelret i London. Andre seks blev ligeledes frikendt i 2020, og yderligere 20 sager er under behandling.
  • Britiske posthuse sælger ikke kun frimærker og sender pakker, men driver bankforretning og forsikringsvirksomhed, folk kan betale deres regninger og forny kørekort og meget andet.
  • De fleste filialer er udliciteret til selvstændige erhvervsdrivende, og det var dem, der blev anklaget for at have taget af kassen.
  • I Storbritannien er Post Office adskilt fra Royal Mail, som står for bringe post og pakker rundt.

Kilde: BBC, Post Office, Wikipedia
Kilder:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/han-var-en-pligtopfyldende-postbestyrer-men-saa-paastod-det-nye-computersystem-harjinder

Din bil er ikke længere kun et køretøjer, men et netværk på hjul

FBI og formentlig andre politimyndigheder verden over bruger en kontroversiel teknologi, der traditionelt bruges til at lokalisere smartphones som overvågningsværktøj til bilsporing. Det foregår ved at udspionerer bilernes indbyggede Wi-Fi.
Teknologien er kendt som Stingray eller en celle-site-simulator, værktøjet maskerer sig som en mobilmast for at tvinge alle enheder i et givet område til at oprette forbindelse til den. Derefter kan f.eks. FBI vælge det nummer, de er interesseret i, og finde enheden.
Normalt ville det være en mobiltelefon, men en søgeapplikation, der blev opdaget af Forbes, viser, at den også kan bruges til at finde biler, blot de har et indbygget Wi-Fi, der fungerer som en telefon.
En ansøgning om at bruge Stingray blev indgivet af FBI i Wisconsin i maj 2021, i forbindelse med en konkret eftersøgning, som angivet i artiklen.
Sagen viser, at vores biler ikke længere kun er et køretøj, men et netværk på hjul, og hvor dataene bl.a. kan være nyttige for myndighederne. Data med stedsangivelse kan være placeret i airbag systemet, i bremselysmodullet eller i hvilket som helst stedsangivelsessystem diverse virksomheder har placeret i bilen, f.eks. et GPS-system.
”Mange mennesker er ikke klar over, at moderne biler ikke kun er hjul og en motor, de er også computere og mobiltelefoner,” siger Nate Wessler, vicedirektør for ACLU Speech, Privacy og Technology Project. ”Funktionerne giver chaufføren bekvemmelighed og effektivitet, men de genererer også følsomme oplysninger om, hvor vi tager hen, og hvad vi foretager os. En stærk beskyttelse af privatlivets fred er vigtig for disse typer køretøjsoplysninger, ligesom de er for informationer genereret af vores mobiltelefoner og bærbare computere.”

En 6 år gammel film på youtube der viser, hvordan man allerede dengang kunne tage kontrol er en bil: https://youtu.be/7E1WsdODxu0

Kilder:
https://www.forbes.com/sites/thomasbrewster/2021/07/22/the-fbi-is-using-stingray-smartphone-surveillance-to-locate-cars-and-spy-on-their-wifi/

Fjernovervågning af hjemmearbejdet: Webcameraer skal sikre at hjemmearbejdet passes
 
Tusindvis af medarbejdere i en af verdens største callcenter-virksomheder står over for at blive overvåget af webcams der skal kontrollere, om de spiser, ser på deres telefoner eller forlader deres skriveborde, mens de arbejder hjemmefra, skriver The Guardian.
Specialiserede webcams vil blive monteret på skærmene. Kameraerne vil dels blive brugt til teammøder og træning, men de er også forbundet til et kunstigt intelligenssystem, der tilfældigt scanner for brud på arbejdsreglerne. Hvis der registreres et stillbillede, sendes et stillbillede til en leder og gemmes i op til 20 dage ifølge dokumenter, der er sendt til personalet.
Forlader medarbejderne skal deres skriveborde, for eksempel for at drikke, bliver de nødt til at klikke på “break mode” i en app for at forklare, hvorfor – for eksempel “få vand” – for at undgå at de bliver rapporteret for et brud på reglerne.
Niveauerne af fjernkontrol vil dog være forskellig i de forskellige lande, underforstået den vil være afhængig af den lokale fagbevægelsens styrke m.m.
Den fransk-baserede virksomhed Teleperformance er med sine 380.000 medarbejdere en af verdens største leverandører af outsourcede telefontjenester, herunder kundesupport, telemarketing og teknisk support.
Kilde:
https://www.theguardian.com/business/2021/mar/26/teleperformance-call-centre-staff-monitored-via-webcam-home-working-infractions

Coronarestriktioner baner nu vejen for total-registrering: Ifølge It-politisk Forening lægger regeringen op til en massiv udvidelse af overvågningen i Danmark

It-politisk Forenings formand, Jesper Lund, udtaler at ministeren groft har undersolgt hvilken overvågning af borgerne, som forslaget indeholder.
“Justitsministeren vil have os til at tro, at han indskrænker logningen. Men i virkeligheden foreslår han en række markante udvidelser af lovgivningen”, siger han. Derimod er der tale om en massiv udvidelse af overvågningen i Danmark.
 (1)
Den 23. marts fortalte justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen har lavet en skitse til en ny lov om, hvilke data fra mobiltelefoner, som teleselskaberne skal gemme. (2)
Selv præsenterede han skitsen som en svækkelse af politiets efterforskningsarbejde, men nødvendig for at leve op til kendelser fra EU-Domstolen.
Konsekvenser af Justitsministeriets skitserede forslag (1)
Opsummering: først bruges argumentet om en alvorlig trussel mod den national sikkerhed til at retfærdiggøre en generel og udifferentieret logning. Derefter anlægges en meget tvivlsom fortolkning af præmis 166 i LQDN-dommen, som giver adgang til disse oplysninger i alle sager om grov kriminalitet. Kombinationen af de to elementer er en de facto videreførelse af den nuværende logningsordning.
Fordi beskyttelse af den nationale sikkerhed (under visse forudsætninger, som af pladshensyn ikke vil blive vurderet i denne analyse) giver mulighed for en generel og udifferentieret logningspligt, foreslår Justitsministeriet endda en række markante udvidelser af logningen:
Masteoplysninger for ikke-aktive mobiltelefoner. Det vil indebære en meget omfattende registrering, fx hvert femte minut, af hvilken mast en mobiltelefon er tilknyttet med en lagringsperiode på et år, uanset om mobiltelefonen benyttes aktivt eller ej. Hele befolkningens bevægelsesmønstre, opholdssteder og frekventering af sociale miljøer vil blive minutiøst registreret døgnet rundt.
Logning af source-porte for internettrafik med CG-NAT (dog uden sessionslogning, se her for en teknisk forklaring).

Mulig udvidelse af logningsreglerne til nye kommunikationsformer (ikke nærmere specificeret).
Registrering af MAC adresser på de computere brugerne ejer og anvender (det er ikke oplysninger som en internetudbyder har mulighed for at registrere, så det er meget uklart hvad Justitsministeriet foreslår på dette punkt).
De fleste af disse udvidelser af logningen var allerede på bordet i efteråret 2016, men derefter kom Tele2-dommen som satte processen med revision af logningsreglerne (der skulle have været en udvidelse i 2016) på pause.
Derudover foreslås en obligatorisk registrering af identitetsoplysninger for brugere af taletidskort. Det er et projekt, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har overvejet i 15 år. Hvorfor det tages frem af skuffen nu er uklart.

Kilder:
1) https://itpol.dk/notater/analyse-skitse-ny-logning-marts-2021
2) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/it-forening-kalder-nyt-forslag-fra-haekkerup-total-registrering

Coronarestriktioner baner vejen for det kommende overvågningssamfund 
Statens Serum Institut vil i samarbejde med Rigspolitiet bruge teledata til at undersøge, om danskerne overholder myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronasmitten, skriver DR Nyheder. (1)
Seruminstituttet har skrevet til telebranchen og anmodet om at få adgang til data. »Det har vi svaret positivt på, men vi vil sikre os, at det sker på et klart juridisk grundlag«, siger branchens direktør, Jakob Willer, til DR.
EU giver grønt lys til sporing
Undtagelserne kan bruges, når den offentlige sikkerhed er på spil, og det er tilfældet under ‘corona pandemien’, vurderer kommissionen. Hvor langt medlemslandene må gå, er i sidste ende op til EU’s databeskyttelsesråd, der lægger linjen for, hvad myndigheder og virksomheder må benytte data til.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har udsendt en særlig vejledning om, hvor meget medlemslandene må give køb på databeskyttelsen under corona krisen.
Vejledningen åbner for, at landene gerne må bruge teledata og andre lokationsdata til at følge befolkningens bevægelser eller sende sms’er med gode råd til borgere i et bestemt område. Men EU-reglerne giver også mulighed for at gå endnu længere og spore enkeltpersoners bevægelser, fastslår vejledningen.
Her efter Politiken. (2)
Kilder:
1) https://www.dr.dk/nyheder/indland/coronavirus-seruminstitut-vil-tjekke-danskernes-bevaegelser-med-mobildata
2) https://politiken.dk/viden/Tech/art7723751/Danmark-g%C3%B8r-klar-til-%C3%B8get-overv%C3%A5gning-Teledata-skal-afsl%C3%B8re-om-vi-retter-ind-efter-regeringen

Det danske forsvar har software, som kan spore dig alene ved hjælp af dit mobilnummer.

Det har forskningsinstitutionen Citizen Lab i Canada (1) fundet frem til ved hjælp af lækkede dokumenter i følge DR.(2)
Danmark indgår nu sammen med en række andre mere eller mindre demokratiske stater i den klub, der angiveligt bruger det israelske overvågningsprogram “Circles”.
I Danmark har hærkommandoen programmet Circles installeret på en server på hovedsædet i Karup.
Da DR kontaktede Forsvaret for at spørge ind til programmet, bekræftede Forsvarskommandoen, Danmarks øverste militære kommandomyndighed, i første omgang, at man har programmet.
“Forsvaret råder over den pågældende software”, lød svaret mandag den 14. december.
Men to dage senere modtog DR endnu en mail fra Forsvarskommandoen, hvori der står:
“Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at det ikke kan bekræftes, at Forsvaret råder over software fra pågældende firma.”
Programmet Circles kan ifølge Citizen Lab bruges til at overvåge alle mobiltelefoner i verden.
Det kræver blot et mobilnummer på den person, man vil overvåge.
Circles er i stand til at give myndigheder mulighed for at kigge sms’er, lytte til opkald og se præcis hvilken mobilmast, en telefon er koblet på.
Programmet udnytter blot et hul i sikkerheden i de systemer, som vi alle sammen bruger, når vi surfer på nettet, sms’er eller ringer fra vores telefon.
Det forklarer Christian Damsgaard Jensen, som er leder af cybersikkerheds-sektionen på DTU Compute.
En rapport fra mediet Intelligence Online fra 2015 viste, at Circles højst sandsynligt stod bag et falsk teleselskab i Bulgarien (3) netop for at kunne spore telefoner. Firmaet bag Circles er desuden et datterselskab til det israelske firma NSO-group, der står bag den omstridte Pegasus-software.
Kilder:
1) https://citizenlab.ca/2020/12/running-in-circles-uncovering-the-clients-of-cyberespionage-firm-circles/
2) https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/har-danmark-koebt-omstridt-teknologi-til-overvaagning-ja-sagde-forsvaret-men
3) https://www.intelligenceonline.com/surveillance–interception/2015/12/02/circles—mobile-phone–company-intercepts-3g,108114286-art

De sociale medier

Ny forskning trækker techgiganternes skjulte overvågning frem i lyset

Overvågningen og dataindsamlingen på internettet er blevet så omfattende, at ingen almindelige mennesker kan overskue den.
Heller ikke de fysiske og digitale infrastrukturer, som muliggør kommunikationen – lige fra undersøiske internetkabler til software på mobiltelefonen – har nogen et overblik over, fordi det hele i dag er på få private hænder.

Det viser Signe Sophus Lai i en ny ph.d.-afhandling, som kortlægger hele det digitale økosystem. (1) (2)
Samtykkeerklæringer
14.000 ord. Så meget fylder Facebooks samtykkeerklæring, som man skal godkende, før man kan tage tjenesten i brug. Ingen eller yderst få læser erklæringen.
Tracking
Det, der kom mest bag på mig“, siger Signe Sophus Lai, “var, at hjemmesiderne for store danske og udenlandske nyhedsmedier overvåger og tracker deres brugeres adfærd på måder, der minder meget om suspekte gamblingsites. Så hvis man tror, at man slipper for den værste tracking, hvis man holder sig fra ”tvivlsomme” hjemmesider, tager man fejl. De benytter sig i virkeligheden af de samme forretningsmodeller.”
“Selv om der i dag er mere fokus på apps, tredjepartstjenester og cookies, og Apple med sin seneste opdatering har gjort det muligt at få et bedre overblik over dem, er det stadig fuldstændig uoverskueligt for den almindelige bruger.”
Infrastrukturen
De fysiske infrastrukturer er lige så uigennemskuelige som den dataindsamling, der foregår på vores mobiltelefoner.
“Så ikke nok med at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet med på vores telefoner og computere – og i øvrigt indsamler data om os, mens vi gør det – de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det,” siger Signe Sophus Lai, der håber, at hendes forskning kan være et skridt på vejen til at få mere viden om den dybt kritiske og uundværlige infrastruktur, som nettet er blevet for os. Kun sådan vil vi være i stand til at styre og regulere den.
Kilder:
1) https://hum.ku.dk/faknyt/2021/marts/ny-forskning-traekker-techgiganternes-skjulte-overvaagning-frem-i-lyset/?1
2) https://comm.ku.dk/research/digital-information-and-communication/peoples-internet/
Hele afhandlingen finder du her:
https://hum.ku.dk/faknyt/2021/marts/ny-forskning-traekker-techgiganternes-skjulte-overvaagning-frem-i-lyset/Lai_dissertation_sikker.pdf
Den ulovlige logning 
3 afgørelser ved EU-domstolen, der gør de danske logningsregler ugyldige. 8 udsættelser af lovrevisionen. En 9’ende udsættelse er på vej. Det er nogle af elementerne i de danske logningsreglers komplicerede historik.
“Revisionen af de danske logningsregler kan ikke udskydes længere. Det er konklusionen i Justitias nye analyse, der gennemgår reglerne bag den omfattende registrering af oplysninger om alle danskeres elektroniske kommunikation, heriblandt telefonopkald og SMS’er. Konsekvensen af endnu en udskydelse af revisionen vil nemlig være, at der slet ikke foreligger nogen logningspligt i Danmark, da de nuværende regler må anses for at være ugyldige. Vil politikerne kunne fortsætte logningen, skal der derfor handles nu.”
Noter:
1) Tidslinjen:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/02/timeline3@0.75x-100-1.jpg
2) Hele analysen:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/02/Analyse_Logning.pdf
3) Sammenfatning:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/02/Analyse_Logning_Sammenfatning.pdf
Kilder:
http://justitia-int.org/ulovlig-logning/

Thorning-Schmidt kåret som mest indflydelsesrige i tech.

Helle Thorning-Schmidt og Christel Schaldemose er at finde i toppen af stort amerikansk medies kåring af mest indflydelsesrige personer, når det kommer til at regulere og påvirke tech-giganterne.
Det skriver fagbladet i deres temaartikel om overvågning. (1) Facebooks tilsynsråd er blevet kritiseret for ikke at være uafhængige, da Facebook har støttet projektet med 130 millioner dollars.
Ifølge Rikke Hviilshøj, der er direktør i Dansk IT, er det svært at sige, præcist hvor indflydelsesrig Thorning-Schmidt er.
“Men det er interessant, at man begynder at give det opmærksomhed. Det er godt, at vi bliver bevidste om, hvem der har indflydelse på det område. Det kan give anledning til nogle gode diskussioner”, siger hun.
Kilder:
1) https://fagbladet3f.dk/artikel/thorning-schmidt-kaaret-som-mest-indflydelsesrige-i-tech

Overvågningskapitalismens tidsalder: De sociale medier har overtaget vores liv
 
Ikke bare optager de sociale medier store dele af vores tid, men manipulationen af vores menneskelige adfærd for profittens skyld er kodet ind i tech-firmaerne.
I overvågningskapitalismens tidsalder (1) er vi selv den rå ressource. Og den kunstige intelligens, der fodres af vores brug af gratis søgemaskiner og sociale medier er med til at sætte både sandhed og samfund over styr i en udvikling, der styrer direkte mod afgrunden.
 
Jeff Orlowskis dokumentar The Social Dilemma fra 2020 (2) males et dystopisk billede af de sociale mediers enorme betydning og rolle i vores hverdag. Ikke mindst de voldsomme konsekvenser opbygningen og indretningen af disse platforme har på vores mentale helbred og demokrati. 
The Insiders
I dokumentar filmen fortæller forskellige folk (Insiders), der tidligere har haft en større rolle i udviklingen af sociale medier hvordan tech-giganterne designer brugerfladen på deres apps til at gøre deres brugere afhængige af dem: Baiey Richardson fra Instagran, Jeff Seibert fra Twitter, Aza Raskin fra Firefox & Mozilla, og Tristan Harris fra Google, der nu er grundlægger af Center for Humane Society.
The Great Hack og Cambridge Analytica
Jon Lund nævner i sin anmeldelse i Kommunikationsforum (3) The Great Hack (4) der fortæller historien om Cambridge Analytica og om, hvordan det datadrevne politiske konsulenthus høstede over 50 millioner profiler fra Facebook, tegnede psykografiske profiler af hele banden og efterfølgende bombarderede udvalgte grupper med stærkt manipulerende anti-Hillary- og pro-Trump-budskaber.(5) 
Kilder:
1) Anmeldelse af Shoshana Zuboff, “The Age of Surveillance Capitalism” (Overvågningskapitalismens tidsalder):
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-Surveillance-Capitalism
2) The Social Dilemma – Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=uaaC57tcci0
3) Se mere her:
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Drop-mobilen-indfoer-dataskat-forbyd-koebt-personalisering
4) The Great Hack – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=iX8GxLP1FHo&t=40s
5) Se mere her: 
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-Netflix-filmen-Great-Hack-om-Cambridge-Analytica-

EU kan sætte stopper for Facebooks snagen i folks privatliv.

Skal man selv kunne vælge hvilke oplysninger fra sit privatliv, som Facebook har adgang til? Det bliver nu en sag for EU-Domstolen og kan få stor principiel betydning. Det skriver Fagbladet i deres temaartikel om overvågning: (1)
“De fleste har nok prøvet at kigge efter et par nye par bukser, en flyrejse eller en ny gryde til køkkenet inde på en hjemmeside, og så, vupti, dukker der en masse reklamer for de selvsamme produkter op minuttet efter i ens Facebook-feed. Det er vældig smart, men for nogle også grænseoverskridende, når sociale medier indhenter så mange oplysninger om den digitale færden.Nu har den østrigske højesteret bedt EU-Domstolen vurdere, om dén praksis er i strid med de regler om persondata, som EU har vedtaget – den såkaldte forordning om databeskyttelse, GDPR.”
Det glæder formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund:“Det kan få stor, principiel betydning. Det er rigtigt interessant.”
“Jeg er sikker på, at Facebook nok skal overleve uanset hvad. Men det vil give os mulighed for at ikke at give vores mest intime oplysninger til Facebooks reklamemaskine.”
Kilder:
1) https://fagbladet3f.dk/artikel/eu-kan-saette-stopper-facebooks-snagen-i-folks-privatliv

Lytter din telefon virkelig til dine samtaler? Sådan kan det i hvert fald næsten se ud.

Det er ikke tilfældigt, at det produkt, du har vist interesse for, er det samme, som du bliver målrettet mod.
Det betyder ikke, at din enhed lytter til dine samtaler – det behøver den ikke. Formodentlig har du allerede givet den alle de informationer, den har brug for. Vi videregiver typisk regelmæssigt oplysninger til en bred vifte af websteder og apps. F.eks. når vi giver dem visse tilladelser eller tillader “cookies” til at spore vores online aktiviteter.

Det fortæller The Conversation om i denne artikel. (1)
Førsteparts- og tredjepartscookies
De såkaldte “førstepartscookies” gør det muligt for websteder at “huske” visse detaljer om vores interaktion med webstedet.
Tredjepartscookies oprettes af domæner, der er eksterne for det websted, du besøger. Tredjeparten vil ofte være et marketingfirma i et partnerskab med førstepartswebstedet eller appen.
Sidstnævnte er vært for de annoncer, der giver adgang til de data, det indsamler fra dig (som du har givet tilladelse til at gøre – måske ved at klikke på en eller anden uskyldig pop op).
På den måde kan annoncøren opbygge et billede af dit liv: dine rutiner, ønsker og behov. Virksomhederne søger konstant at måle populariteten af ​​deres produkter, og hvordan dette varierer afhængigt af faktorer som kundens alder, køn, højde, vægt, job og hobbyer. Ved at klassificere og gruppere disse oplysninger forbedrer annoncører deres anbefalingsalgoritmer ved at bruge såkaldte anbefalingssystemer til at målrette de rigtige kunder med de rigtige annoncer.
Maskinlæringsteknikker
Der er flere maskinlæringsteknikker inden for kunstig intelligens (AI), som hjælper systemer med at filtrere og analysere dine data, f.eks. dataklyngedannelse, klassificering, tilknytning og forstærkningslæring (RL). (2)
En RL-agent kan træne sig selv baseret på feedback fra brugerinteraktioner, på samme måde som et lille barn lærer at gentage en handling, hvis det fører til en belønning. (3)
Ved at se eller trykke på “like” i et indlæg på sociale medier sender du et belønningssignal til en RL-agent, der bekræfter, at du er tiltrukket af indlægget – eller måske er interesseret i den person, der sendte det. Uanset sendes der en besked til RL-agenten om dine personlige interesser og præferencer.
Hvis du begynder aktivt at kunne lide indlæg om “mindfulness” på en social platform, vil dets system lære at sende dig reklamer for virksomheder, der kan tilbyde relaterede produkter og indhold.
Forstærkningslæringen kan også være generet af

  • andre annoncer, du har klikket på
  • personlige oplysninger, du har givet platformen (såsom din alder, e-mail-adresse, køn, placering og hvilke enheder du får adgang til platformen på)
  • oplysninger, der deles med platformen til ​​andre annoncører eller marketingpartnere, der allerede har dig som kunde
  • bestemte sider eller grupper, som du har tilmeldt dig eller “liker” på platformen.

Aktiv brug af dit sociale netværk
Faktisk kan AI-algoritmer hjælpe marketingfolk at konstruere hele dit sociale netværk og rangordne folk omkring dig baseret på hvor meget du interagerer med dem.
Herefter kan annoncer målrettes ikke kun via dine egne data, men også fra data indsamlet hos dine venner og familiemedlemmer ved hjælp af de samme platforme som dig.
Det er dit ansvar
Appudbyderne skal oplyse brugerne om vilkår og betingelser for, hvordan de indsamler, gemmer og bruger data. I dag er det dog vigtigt at brugerne er forsigtige med, hvilke tilladelser de giver til de apps og websteder, de bruger.
Det giver mening at give WhatsApp adgang til dit kamera og din mikrofon, da det ikke kan levere nogle af sine tjenester uden dette. Men ikke alle apps og tjenester beder kun om det, der er nødvendigt.
Er AI forslag de bedste
Måske har du ikke noget imod at modtage målrettede annoncer baseret på dine data og kan finde det tiltalende. Forskning har vist, at personer med et mere ”utilitaristisk” (eller praktisk) verdensbillede foretrækker anbefalinger fra AI frem for dem fra mennesker. (4)
Ved at give forbrugerne algoritmisk kuraterede valg for, hvad de skal se, læse og streame, sætter virksomhederne formentlig snævre rammer for vores smag og livsstil.
Tip til begrænsning af mængden af ​​data, du deler online.

  • Først skal du regelmæssigt gennemgå din telefons apptilladelser.
  • Tænk dig også om to gange, før du giver tilladelser til en app eller et websted.
  • Undgå så vidt muligt at bruge dine sociale mediekonti til at oprette forbindelse eller logge ind på andre websteder og tjenester. I de fleste tilfælde vil der være en mulighed for at tilmelde dig via e-mail, hvilket endda kan være en engangs-e-mail-konto. (5)
  • Når du først har startet loginprocessen, skal du huske, kun at dele de oplysninger, som er nødvendige.
  • Hvis du er følsom over for dit privatlivs fred, kan du overveje at installere et virtuelt privat netværk (VPN) på din enhed. Dette maskerer din IP-adresse og krypterer dine online aktiviteter.

Kilder:
1) https://theconversation.com/is-your-phone-really-listening-to-your-conversations-well-turns-out-it-doesnt-have-to-162172
2) https://bdtechtalks.com/2019/05/28/what-is-reinforcement-learning/
3) https://bdtechtalks.com/2021/02/22/reinforcement-learning-ad-optimization/
4) https://hbr.org/2020/10/when-do-we-trust-ais-recommendations-more-than-peoples
5) https://helpdeskgeek.com/free-tools-review/5-best-free-disposable-email-accounts/

Spilfirmaerne ser stort på børns ret til et digitalt privatliv

Trods klare regler ser spilfirmaerne stort på aldersgrænser, og børns ret til et digitalt privatliv. Beskyttelse mod reklamer sættes ofte helt ud af kraft.
Det viser en rapport udarbejdet af DataEthics for IDA udgivet april 2021.
Fra det øjeblik børn åbner en app eller indlæser et websted, begynder indsamlingen af børnenes data. Stik mod FN-konventioner og persondataforordningen (GDPR) bliver alt data om børnenes loginmønstre, indholdsvalg, spilleadfærd, gps-data, kontakter og alt andet i løbet af et splitsekund sendt videre i et kompliceret spind til andre spilfirmaer. Disse sender i samme fart børnenes psykologiske profil videre til tætte samarbejdspartnere, der arbejder med reklameteknologi, og herefter starter den målrettede og juridisk tvivlsomme markedsføring mod børnene.
Rapporten viser desuden, at en del spiltjenester reelt ikke kontrollerer, om spilleren er syv, ni eller 13 år. Datatilsynet slår ellers fast, at børn under 13 år er dækket af særlige regler omkring brug af deres personoplysninger med henblik på markedsføring eller til at oprette personligheds- eller brugerprofiler.
Kilder:
https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/boerns-spil-er-hasard-med-deres-personlige-oplysninger
Hele rapporten findes her:
https://ida.dk/media/8107/gametech-marts-2021.pdf

Please follow and like us: