FAKTA: Den ubelejlige sandhed – 5G er hverken grøn eller bæredygtig, men derimod et energimonster. Den såkaldte trådløse revolution med 5G netværket i front, fremmer nemlig et skyhøjt elforbrug, med en enorm vækst i internettrafikken samt et ufatteligt forbrug af alskens trådløse såkaldt ”smarte” devices.

De mange enheder vil ikke bare føre energiforbruget op i uanede højder, men forbruget af kritiske ressourcer til deres batterier efterlader ufattelige miljøproblemer, børnearbejde, brud på menneskerettigheder osv.

Konsensus om stigende energiforbrug

I telebranchen er der konsensus om, at 5G sendemasterne vil forbruge to til tre gange så meget strøm sammenlignet med 4G. Ifølge MTN Consulting: “En typisk 5G-base vil bruger op til det dobbelte eller mere af en 4G-base. Forskellen kan vokse ved højere frekvenser på grund af et behov for flere antenner og et tættere lag af små celler.” I 2019 udsendte GSMA, der repræsenterer 750 mobiloperatører, en rapport med “opfordring til handling” i forhold til behovet for at skabe en energi effektiv infrastruktur, der skal holde trit med en stigning på op til 1.000 gange i datatrafikken samt den ledsagende massive infrastruktur.
2020 Environmentally Sustainable 5G Deployment Report viste, at med 5G netværket må energiforbruget forventes at stige 61 gange mellem 2020 og 2030 alene pga. af de nye elementer i antennemasterne parret med en enorm spredning af antenner.

I slutningen af 2017 regnede en forsker ved det kinesiske Huawei, sig frem til, at hele sektoren indenfor informations- og kommunikationsteknologi vil forbruge en femtedel af verdens elektricitet og være ansvarlig for 5,5% af verdens CO2-emissioner i 2025. Forskningsselskabet ABI estimerede, at 5G vil øge operatørens elektricitetsomkostninger med 350% sammenlignet med 4G.

Greenwashing

Forordninger om vedvarende energi, som operatørerne anvender i deres årsrapporter, giver anledning til bekymring. De er nemlig stærkt afhængige af de “oprindelsesgarantier”, som de køber fra deres energileverandører. Men certifikaterne er yderst kontroversielle, for de handles som finansielle aktiver, og har ofte ikke den ønskede effekt, da der blot er tale om “greenwashing”. “Certifikater kan skifte hænder uden at tilføje eller producere ny vedvarende energi – en grøn transaktion, men ingen overgang.” udtaler Strand Consult, en dansk rådgivningsgruppe, i et notat.
Lignende bekymringer fik den britiske regering til at starte sin egen undersøgelse. The Guardian kunne rapportere at Englands REGO-system (oprindelsesgarantier for vedvarende energi) er åbent for misbrug, med mulighed for dels at “dobbelt tælle” brugen af vedvarende energiforsyning, men også at hævde at udenlandsk vedvarende energi stammer fra England.

Danmarks stigende strømforbrug

Energistyrelsen har beregnet, at datacentre i 2030 vil stå for 16,5 procent af Danmarks samlede, årlige energiforbrug. I januar 2021 opgjorde Rådgivningsvirksomheden COWI i en rapport, at elforbruget i de danske ca. 50 datacentre i 2020 var på 0,88 terawatttimer (TWh), men forventedes at stige til 4,8 TWh i 2030, 8,76 TWh i 2040 og 12,70 TWh i 2050. COWI understreger, at ”fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, idet datacenterbranchen er i hurtig udvikling.”
Danskernes datatrafik på mobilnettet stiger 40 procent om året, og den samlede datatrafik i TDC’s faste og mobile net voksede på et år frem til marts 2021 med 45 procent, refererer Berlingske.
Hertil kom, at Danmark i 2020 satte europarekord ift. indkøb af elektronik, hvor der blev købt 17,1 procent mere elektronik.
Siden 2000 er verdens dataforbrug tusinddoblet. Den svenske telegigant Ericsson, som leverer mobil- og netværksudstyr til teleselskaber verden over, anslog i 2020, at omkring 76 procent af al mobiltrafik i verden i 2025 vil være film og videoklip.

”5G (vil) ikke opfylde målet om at reducere energiforbruget sammenlignet med 4G. En af grundene til det er den meget større mængde af data, som 5G skal håndtere. Det har ført til nye transmissionsteknikker, som er i stand til at give meget højere kommunikationshastigheder, men hvis energieffektivitet er tvivlsom,” udtaler Alessio Zappone, adjunkt i signaloverførsel ved University of Cassino and Southern Lazio.

Er kunstig intelligens (AI) løsningen?

Kunstig intelligens opfattes af mange, som det der skal komme med løsningerne. Men som forskere ved University of Massachusetts Amherst i USA har påvist, betyder oplæringen af kunstig intelligens et CO2-udslip på 626.000 ton – næsten fem gange, hvad en gennemsnitlig bil udleder i hele sin levetid, eller hvad der svarer til godt 300 flyvninger mellem New York og San Francisco. Nogle branchetal anslår, at aftrykket er fire til fem gange højere ved at bruge de nye chatbots end for en alm. søgemaskineforespørgsel. Efterhånden som chatbots og billedgeneratorer bliver mere populære, og efterhånden som Google og Microsoft inkorporerer AI-sprogmodeller i deres søgemaskiner, vil antallet af forespørgsler, de modtager hver dag, vokse eksponentielt.

Med Internet of Things (IoT) stiger energiforbruget eksponentielt

Et uhæmmet 5G samt milliarder af nye devices til Internet of Things (IoT) vil få energiforbruget til at stige eksponentielt samt fremskynde klimaforandringerne. Green America’s 2020-rapport viste, at mens teleindustrien har gjort fremskridt med at reducere brugen af fossile brændstoffer, vil forbruget alligevel blot fortsætte med at stige katastrofalt:

• 70,2 millioner “small cell” mobilmaster skal installeres inden 2025.
• I 2023 er der ca. 15.14 milliarder tilsluttede IoT-enheder. I 2030 forventes det at være næsten fordoblet til 29,42 milliarder.
• Der forventes at være over 9,4 milliarder mobiltelefonabonnementer over hele verden inden 2026 mod 8,2 milliarder i 2023. En stigning på 1.8% om året.
• 60% vækst om året i produktionen af ​nye ​trådløse perifere enheder (bærbare Bluetooth-højttalere, digitale armbåndsure m.m.) samt erstatning for eksisterende udstyr som nu er i stand til at kommunikere (fjernsyn, køleskabe, kaffemaskiner, alarm- og overvågningssystemer, termostater, belysning osv.).
• Det globale marked for mobil datatrafik, med 84.1 millioner terabyte pr. måned i år 2022, forventes at 7 dobles og nå en revideret størrelse på 603.5 millioner terabyte pr. måned inden 2030.

Jevons Paradoxet

Jevons Paradoxet betyder, at når teknologiske fremskridt øger effektiviteten, af en given ressource, så stiger efterspørgsel og forbrug også. Slutresultatet er således et samlet øget brug af ressourcerne på trods af effektivitetsgevinster.

Alle vore digitale fodaftryk er forbundet

Hver eneste sms, videostream, Facebook opslag, Google søgning, GPS søgning, online køb og øvrige online aktiviteter engagerer et internationalt netværk af datalagringscentre, der alle forbruger enorme mængder af CO2 til elektricitet. Fremstillingen af hver eneste tablet, “smart”-phone samt alle mulige andre “smart”-devices til vores “Smart Houses” som “energibesparende” Internet of Things (IoT) forbundne køleskabe eller “zero emission”-køretøjer starter med udvinding af naturressourcer, herunder kul, kobber, kvarts, coltan, cobalt, lithium, petroleumskoks og fracked naturgas. Alle er afhængige af raffinaderier, CO2-emitterende kraftværker, atomkraftværker, kemiske anlæg, vand, stålværker, metalværker, langsomt brændende flis samt fabrikker af enhver art.
Hver eneste energislugende, giftaffald samt CO2 udledende operation afhænger af alle andre. De forbinder hinanden ved hjælp af et netværk af kraftledninger, rørledninger til naturgas, fragtskibe, fly, tog, lastbiler, skibsfart, lufthavne, jernbaner, motorveje, telekommunikationsnetværk og datalagringscentre for tilsammen at udgøre en gigantisk global superfabrik.
Den hastigt digitaliserede vækst betyder på den anden siden mængder af e-affald. Alene kasserede smartphones producerer e-affald svarende til 400 Eiffeltårne årligt, eller 4500 tårne, hvis man inkluderer større udstyr. Alt sammen skrot, der bliver sendt over verdens havene til fjerntliggende lossepladser, hvor det udvasker alle mulige toksiner som f.eks. cadmium.

At blive opmærksom på alle disse ubelejlige og ubehagelige sandheder er en personlig erkendelse. Men for at mindske vores fodaftryk kræves der kollektiv handling.

De øvrige påstande finder du her:

Påstande eller myter: Hvad er Fakta?

Læs mere her:

Er 5G grøn?

Trådløse fodspor: Bekvemmelighedens skjulte miljømæssige omkostninger

Det internet du ikke kan eller vil se

Afrikas mineraler udvindes under elendige arbejdsforhold og skaber store miljøproblemer, men efterspørgslen er enorm

Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa.

Digital forurening

Miljøgifte samt krav til råvarer og energi i 5G og IoT-teknologien