Digital oplysning – en invitation til at stille de relevante spørgsmål
Katie Singer’s artikel er både en introduktion og en invitation til at undersøge ethvert stof, som indgår i din smartphone eller i enhver anden elektronisk enhed, som du ejer eller ønsker at anskaffe dig.
Katie Singer skriver om energi, udvindinger, giftigt affald og drivhusgasser, der er involveret i fremstilling af computere, telekommunikationsinfrastruktur, elektriske køretøjer og andre elektroniske teknologier.
(Forsidebilledet er rekvireret fra www.freevector.com)
Forhistorien
For nogle år siden, fortæller Katie Singer, fortalte en ingeniør hende, at det at beregne hendes kulstofaftryk via sin månedlige elregning var som at veje en elefant ved kun at sætte spidsen af dens hale på vægten. For, som han sagde, at købe en hvilket som helst masseproduceret vare, herunder en “energieffektiv” tablet, eller et “energibesparende” apparat eller endda et solcelleanlæg er det samme som at engagere hele den globale superfabrik.
Masseproduktion af hvad som helst, forklarede han, afhænger af risikofyldt arbejde samt økologisk ødelæggende minedrift, fossile brændstofdrevne smelterier, vandforurenende kemikalier, samlefabrikker, energislugende og strålingsudsendende telenetværk og et interkontinentalt netværk af brændstofforurenende skibe, fly og lufthavne, tog og jernbaner og lastbiler og veje.
“Den mand efterlod mig målløs”, skriver Katie Singer
Energiforbruget fra vugge-til-grav
Senere læste hun om en bærbar computers energiforbrug fra vugge-til-grav. En bærbar computer forbruger 81% af sit samlede energiforbrug, før slutbrugeren tænder den for første gang.1 De resterende 19% går til drift, kassering eller genbrug af computeren. Beregningen inkluderer ikke den energi, der bruges til adgangsnetværk eller datacentre.
Kald mig digitalt oplyst.
Vil andre mennesker studere elektronikkens økologiske omkostninger – og bevæge sig hen mod at leve inden for vores økologiske råderum?
Betragt det som en invitation til at efterspore forsyningskæden for et hvert stof i din smartphone eller i enhver anden elektronisk enhed, som du ejer eller ønsker at anskaffe dig.
TRIN 1: Vælg et stof, der bruges til fremstilling af en smartphone.
Skærmen: Aluminosilikatglas, aluminium, aluminiumoxid, cerium, fluorholdig drivhusgas (F-GHG), gorillaglas, indiumtinoxid, bly, lithium, salpetersyre, siliciumoxid, kaliumnitrat, safir, siliciumdioxid, svovlsyre, tinoxid.
Batteriet: Aluminium, cadmium, carbongrafit, kultjære, kobolt, coltan, kobber, grafit, bly, lithiumkoboltoxid, lithium, mangan, kviksølv, nikkel-metalhydrid, organohalogenforbindelser, tantal, zink.
Hylsteret: Aluminiumlegeringer, brom, magnesium, nikkel, plast, tin.
Elektronikken (printkortet, ledninger, højttalere, motorer): Acetone, acetylengas, antimon, arsen, arsenpentafluorid, arsingas, benzen, beryllium, berylliumoxid, bor, bortrichlorid (BC13), bortrifluorid, cadmium, trækul, chlorfluorcarboner, chloroform, chrom, kul, kobber, diboran, dysprosium, eukalyptustræer, gallium, gadolinium, guld, glycolethere, hafnium, saltsyre (HCL), hydrogen, hydrogenchloridgas, flussyre, indium, lanthan, bly, methylenchlorid, neodym-jernbor, nikkel, perchlorethylen, petroleumskoks, palladium, phosphin, fosfor, platin, polychloreret biphenyl, kalium, praseodynm, kvarts, scandium, siliciumtetrachlorid, siliciumskiver, sølv, svovldioxid, tantal, terbium, tin, titanaluminiumnitrid, titannitrid, toluen, trichlorethylen (TCE), wolfram, vand, træ, xylen, yttrium, zink.
TRIN 2: Beskriv, hvad dit stof gør i forbindelse med fremstillingen eller ved betjening af en smartphone.
TRIN 3: Spor dit stofs forsyningskæde – og henvis til dine svar. Bemærk: Under spørgsmålene oplistes en række ressourcer for at du kan komme i gang.
Hvis dit stof er en malm:
1. I hvilke lande udvindes dette stof?
2. Hvem ejer minerne?
3. Hvilken slags arbejde er der brug for ved minen? Hvor meget tjener en minearbejder på en dag? Er der børn involveret i at udvinde dette malm? Hvad er de almindelige sundhedsmæssige effekter ved at udvinde dette stof?
4. Hvor meget vand bruges til at skylle malmen? Hvad er kilden til vandet?
5. Hvilke virkninger har minedriften af denne malm på områdets vandveje, landbrug og dyreliv?
6. Hvor mange smelterier og raffinaderier er nødvendige for at netop denne malm bliver brugbar i en smartphone? Hvilke ressourcer (luft, skib, lastbil, tog) bruges til transport af råmaterialet?
7. Hvilken type arbejdere har et smelteri brug for? Hvor meget tjener en arbejdstager på en dag? Hvad er de almindelige sundhedsmæssige effekter ved arbejdet?
8. Hvor meget elektricitet forbruger et smelteværk på en dag? Hvilken slags brændsel driver smelteværket? Hvilken slags toksiner og emissioner genererer det?
9. Hvordan påvirker smeltningen af dette malm regionens vandveje, landbrug, folkesundhed og elnet?
10. Kan du få adgang til billeder af minedriften eller raffineringen i forbindelse med dette stof?
11. Hvilke regler beskytter arbejderne i minerne og ved raffinaderierne? Hvilke regler beskytter regionens miljø, dyreliv og folkesundhed, når stoffet udvindes eller raffineres?
12. I hvilket år begyndte minedrift af dette stof?
13. Hvornår vil denne malm blive udtømt?
14. Hvordan har regionens lokale styre/det demokratiske system, indkomsten pr. indbygger, antal børn pr. kvinde, den forventede levetid samt uddannelsesmulighederne for drenge og piger ændret sig i de sidste 25 år i de regioner, hvor minedrift og raffinering af dette stof finder sted?
15. Kan stoffet genbruges? Hvilke toksiner udledes ved at genbruge det? Hvor meget vand skal der til for at det kan genbruges? Hvis det er genanvendeligt, hvilke virksomheder i hvilke lande genbruger det så?
Hvis dit stof er et kemikalie:
1. I hvilke lande produceres dette kemikalie?
2. Hvem ejer den virksomhed, der producerer den?
3. Angiv dit kemikalies ingredienser.
4. Hvilken slags processer er nødvendige til kemikaliets produktion? Hvad tjener en arbejdstager? Hvordan påvirker produktionen af kemikaliet arbejdstagernes sundhed?
5. Hvilken slags toksiner genererer denne fabrik? Når de ud i vandveje, land og/eller luft? Hvordan påvirker produktionen af kemikaliet regionens landbrug, fødekæde og energiforbrug?
6. Hvor meget elektricitet bruger denne fabrik om dagen? Pr. måned? Hvilket brændstof bruges til at generere denne elektricitet?
7. Kan du få adgang til billeder af dette kemikalie og/eller dets produktion?
8. Hvilke regler beskytter vandvejene, dyrelivet og folkesundheden omkring produktionsanlægget?
9. Med hvilke ressourcer (luft, skib, lastbil, tog) transporteres kemikaliet fra dets produktionsanlæg til dets næste station?
10. I hvilket år begyndte produktionen af dette kemikalie?
11. Truer forsyningsknaphed eller reguleringer dets fremtid?
12. Hvordan har produktionen af dette kemikalie ændret regionens lokale styre/den demokratiske styreform, indkomsten pr. indbygger, antal børn pr. kvinde, den forventede levetid samt uddannelsesmulighederne for drenge? for piger… inden for de sidste 25 år?
13. Fremstilles der i øjeblikket mindre energiintensive og/eller mindre giftige alternativer til dette kemikalie? Hvilke virksomheder og i hvilke lande produceres (eller forskes i produktionen af) sikrere alternativer?
TRIN 4: Del dine resultater med klassekammerater, naboer, kolleger m.fl.
TRIN 5: Reducer dit internetfodaftryk med 3% pr. måned. Få din skole, din arbejdsplads og din husstand til at slutte sig til dig.
Begræns brugen af videoer. Slet ubrugte data. Lad ikke børn bruge elektronik, før de mestrer læsning, skrivning og matematik på papir. Vent mindst fire år med at opgradere til en ny enhed. I stedet for at købe nyt udstyr skal du støtte op om en lovgivning om retten til reparation, få adgang til gratis reparationsmanualer på ifixit.com og etablere fix-it-klinikker i din by. Hvis du har et websted, skal du komprimere dine billedfiler, deaktivere unødvendige plug-ins, begrænse dataintensive blinkende fotos og videoer. Opdag og del nye måder at reducere forbruget på.
TRIN 6: Insister på, at producenterne prioriterer sikrere kemikalier, mindre ekstraktion og beskyttelse af arbejdstagerne:
Køb kun råmaterialer og dele fra kilder, der verificerer beskyttelse af arbejdstagerne samt af miljøet. Lav modulopbygget, reparationsbar elektronik, der kan genbruges samt som genbruger funktionelle dele som blækpatroner og batterier. Gør batteriudskiftningen let og brandsikker. Allerede på designstadiet skal du planlægge en hber enheds nye liv.
Noter:
1. Needhidasan, S., et al., “Elektronisk affald – en voksende trussel mod miljøet i det urbane Indien,” J. Environ Health Sci. Eng., 20. januar 2014; http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3908467.
Kilder til nærmere udforskning:
For flere ressourcer, tjek Katie Singers rapporter her:
www.ourweb.tech/letters.
Kemikalier
Compound Interest, “De kemiske elementer i en smartphone”, 19. februar 2014:
www.compoundchem.com/2014/02/19/the-chemical-elements-of-a-smartphone/
Green Chemistry & Commerce Council:
https://greenchemistryandcommerce.org/about-gc3/introduction
Green Screen for Safer Chemicals: finding safer chemicals and environmentally preferable products:
https://www.greenscreenchemicals.org/
Rohrig, Brian, April 2015, “Smartphones: Smart Chemistry.”
https://www.acs.org/education/resources/highschool/chemmatters/past-issues/archive-2014-2015/smartphones.html
Silicon Valley Toxics Coalition
www.svtc.org
White, Heather og Lynn Zhang, “Medskyldig”, 2017. En dokumentarfilm om computermontagearbejderes eksponering for n-hexan:
https://www.complicitfilm.org/
Energiforbrug
Andrae, Anders S. G. og Tomas Edler, “On Global Electricity Usage of Communications Technology: Trends to 2030,” Challenges, 2015, 6, 117-157:
https://www.mdpi.com/2078-1547/6/1/117.
Andrae, Anders S.G., “Total Consumer Power Consumption Forecast,” a powerpoint presentation, October 5, 2017.
Climate, 13. juli 2019, “Er Netflix dårligt for miljøet? Hvordan streaming af video bidrager til klimaforandringerne.”
www.ecowatch.com/young-spoken-word-poets-take-on-climate-change-2639230969.html
Coma, Miguel, om 5G’s energiforbrug:
https://www.meer.com/en/authors/943-miguel-coma
DeDecker, Kris, www.lowtechmagazine.com.
Cook, Gary, Jude Lee, et al., “Klik rent: Hvem vinder løbet om at opbygge et grønt internet?” Teknisk rapport, Greenpeace, 2017:
https://www.greenpeace.de/publikationen/20170110_greenpeace_clicking_clean.pdf
Kato, Kzuhiko, Akinobu Murata and Koichi Sakuta, “Energy Pay-back Time and Life-cycle CO2 Emission of Residential PV Power System with Silicon PV Module,” Progress in Photovoltaics Research and Applications, John Wiley & Sons, revised 19 December 1997. Note: manufacturing silicon for solar PV panels is similar to manufacturing silicon for transistors.
Mills, Mark P., “Skyen begynder med kul: Big Data, store netværk, stor infrastruktur og stor magt: En oversigt over den elektricitet, der bruges af det globale digitale økosystem,” 2013.
https://www.tech-pundit.com/articles/
Se også Mills’ digitale katedraler fra Encounter Books, 2020; og “Unobtanium”:
https://www.facebook.com/watch/?v=308699784174165
Smil, Vaclav, “Din telefon koster energi – selv før du tænder den, IEEE Spectrum, 26. april 2016:
https://spectrum.ieee.org/your-phone-costs-energyeven-before-you-turn-it-on
Strubell, Emma, A. Ganesh og A. McCallum, “Energi- og politiske overvejelser for dyb læring i NLP”, 5. juni 2019:
https://arxiv.org/abs/1906.02243
Troszak, Thomas, “Hvorfor brænder vi kul og træer til solpaneler?”
https://www.researchgate.net/publication/335083312_Why_do_we_burn_coal_and_trees_to_make_solar_panels
Fremstilling af silicium til transistorer og solpaneler bruger lignende processer.
Arbejdskraft
Glum, Julia, “Den gennemsnitlige Amazon-medarbejders løn er $ 28,000. Jeff Bezos laver mere end det på 10 sekunder,”
https://money.com/amazon-employee-median-salary-jeffbezos/
Smith, Ted, David A. Sonnenfeld og David Naguib Pellow, Challenging the Chip: Labor Rights and Envornmental Justice in the Global Electronics Industry, Temple University Press, 2006.
https://www.uspirg.org/feature/usp/right-repair
Minedrift
Kate Crawford og Vladan Joler, 2018, et anatomisk kort over menneskelig arbejdskraft, data og planetariske ressourcer: www.anatomyof.ai
Abraham, David S., The Elements of Power: Gadgets, Guns, and the Struggle for a Sustainable Future in the Rare Metal Age, Yale University Press, 2015.
Amnesty International og African Resources Watch, “This is What We Die For: Human Rights Abuses in the Democratic Republic of the Congo Power the Global Trade in Cobalt”, 2016:
https://www.amnesty.org/en/documents/afr62/3183/2016/en/
Choi, Hye-Bin, et al., “Virkningen af menneskeskabte input på lithiumindhold i flod- og ledningsvand,” Nature Communications, 2019.
Eichstaedt, Peter, Forbrug af Congo: Krigs- og konfliktmineraler på verdens dødbringende sted, Lawrence Hill Books, 2011.
Hodal, Kate, “Dødsmetal: tinminedrift i Indonesien”, 23. nov. 2012.
https://www.theguardian.com/environment/2012/nov/23/tin-mining-indonesia-bangka
Jensen, Derrick, Lierre Keith og Max Wilbert, Bright Green Lies: How the Environmental Movement Lost its Way and What We Can Do About It, Monkfish Book Publishing, 2021.
Mens der fokuseres på de økologiske virkninger af fremstilling, drift og kassering af “vedvarende” elsystemer, kræver internettet lignende stoffer. Se også Julia Barnes ‘dokumentarfilm, “Bright Green Lies”:
Katwala, Amit, “De stigende miljøomkostninger ved vores afhængighed af lithiumbatterier,” 8.5.18;
https://www.wired.co.uk/article/lithium-batteries-environment-impact
Klinger, Julie Michelle, Sjældne jordarters grænser: fra terrestriske undergrund til månelandskaber, Cornell University Press, 2017.
Sovacool, Benjamin K., et al., “Bæredygtige mineraler og metaller til en fremtid med lavt kulstofindhold,” Science, Vol. 367, udgave 6473, 3. januar 2020.
Se Sovacools publikationer på https://profiles.sussex.ac.uk/p373957-benjamin-sovacool/publications
Standefer, Katherine, Lynblomster: Min rejse for at afdække omkostningerne ved at redde et liv, Hachette, 2020. Sporing af en defibrillators elementer.
https://www.techwalla.com/articles/what-materials-are-used-to-make-cell-phones
https://www.washingtonpost.com/graphics/business/batteries/graphite-mining-pollution-in-china/
Skibsfart
Mims, Christopher, Arriving Today: From Factory to Front Door—Why Everything Has Changed About How and What We Buy, HarperCollins 2021.
Schlanger, Zoe, “If shipping were a country, it would be the world’s sixth-biggest greenhouse gas emitter,” Quartz, 18 April 2018.
Affald
Lepawsky, Josh, , Genmontering af affald: Worlding Electronic WasteMIT Press, 2018.
www.worldingelectronicwaste.xyz
McGovern, Gerry, World Wide Waste: Hvordan digital dræber vores planet, og hvad man skal gøre ved det, Silver Beach, 2020.
www.gerrymcgovern.com
Needhidasan, S., et al., “Elektronisk affald – en voksende trussel mod miljøet i det urbane Indien,” J. Environ Health Sci. Eng., 20. januar 2014;
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3908467.
Purdy, Kevin, “Hvordan Eric Lundgren og BigBattery ændrer, hvordan vi tænker på ‘brugte’ batterier”, ifixit.com, 12. april 2021.
https://www.ifixit.com/News/49861/how-eric-lundgren-and-bigbattery-are-changing-how-we-think-about-used-batteries
Vand
Asianometri, “Det store halvledervandproblem”, 9. marts 2022.
https://asianometry.substack.com/p/the-big-semiconductor-water-problem
Læs mere her:
