Sydamerikas ‘lithiumfelter’ afslører den mørke side af vores elektriske fremtid
Efterspørgslen efter lithium-ion-batterier er uden fortilfælde – men er minedrift af kemikaliet skadeligt for miljøet?
Det spørgsmål stiller Maeve Campbell i en artikel fra Euronews den 21. nov. 2022
Foto: Ardan Papikyan, Unsplash
I den originale artikel vil du finde fotos fra Lithium-udvindingsfelter i Sydamerika, som er blevet fanget af en luftfotograf i en fantastisk høj opløsning. Selvom billederne kan være betagende at se på, repræsenterer de den mørke side af vores hurtigt elektrificerende verden.
Lithium
Lithium (eller litium) repræsenterer en vej ud af vores afhængighed af produktionen af fossile brændstoffer. Som det letteste kendte metal på planeten bruges det i vid udstrækning i elektriske enheder fra mobiltelefoner og bærbare computere til biler og fly.
Lithium-ion-batterier er mest kendt for at drive elbiler, som forventes at tegne sig for op til 60 procent af salget af nye biler inden 2030. Batteriet i en Tesla Model S bruger for eksempel omkring 12 kg lithium.
Disse batterier er nøglen til let, genopladelig strøm. Som det ser ud nu, er efterspørgslen efter lithium uden fortilfælde, og mange siger, at det er afgørende for overgangen til vedvarende energi.
Det sker dog ikke uden omkostninger – udvinding af det kemiske materiale kan være skadeligt for miljøet.
Den tyske luftfotograf Tom Hegen har specialiseret sig i at dokumentere de spor, vi efterlader på jordens overflade. Hans arbejde giver et overblik over steder, hvor vi udvinder, forfiner og forbruger ressourcer, med hans seneste serie afsløres “Lithiumtrekanten.”
Området, der er rig på naturlige aflejringer, kan findes, hvor grænserne mellem Chile, Argentina og Bolivia mødes. Omkring en fjerdedel befinder sig i Salar de Atacamas saltflader i det nordlige Chile.
Hegen talte med Euronews om projektet.
“Da meget af mit arbejde omhandler udvinding, forarbejdning og brug af ressourcer, blev jeg interesseret i, hvordan overgangen fra mobilitetssektoren til elektromobilitet så ud,” fortæller han.
“Lithium er en af nøglekomponenterne i opbygningen af (bil)batterier, og jeg ønskede at fotografere verdens største eksempler på lithium fordampningssteder i lithiumtrekanten i Chile, Bolivia og Argentina.”
Hvordan gjorde han det?
“For at få den enorme minedrift inden for rammen chartrede jeg et lille fly og fløj højt over dem,” forklarer Hegen.
Hans billeder af Soquimich-litiumminen i Atacama-ørkenen, der drives af den førende mineoperatør Sociedad Química y Minera (SQM), er en del af hans nye projekt, The Lithium Series I.
Hvorfor er markerne så farverige?
De livlige nuancer af lithiumfelterne, eller dammene, er forårsaget af forskellige koncentrationer af lithiumcarbonat. Deres farver kan variere fra en pinky hvid, til en turkis, til en meget koncentreret, kanariegul.
En artikel fra 2015 i New Scientist beskrev felterne som “surrealistiske landskaber, hvor batterier fødes”.
Hvorfor er lithium udvinding dårligt for miljøet?
Enhver form for ressourceudvinding er skadelig for planeten. Det skyldes, at ved at fjerne disse råmaterialer kan resultatet blive jordforringelse, vandmangel, tab af biodiversitet, skader på økosystemerne og en stigning i den globale opvarmning.
Når vi tænker på udvinding, tænker vi som oftest på fossile brændstoffer som kul og gas. Desværre falder lithium ind under samme paraply, på trods af at det har banet vejen for en elektrisk fremtid. Lithium kan beskrives som det ikke-fornybare mineral, der gør vedvarende energi mulig – ofte udråbt som den næste olie.
Ifølge en rapport fra Friends of the Earth (FoE) skader lithiumudvinding uundgåeligt jorden og forårsager luftforurening. Efterhånden som efterspørgslen stiger, påvirker effekterne af minedriften “i stigende grad de samfund, hvor denne skadelige udvinding finder sted, hvilket bringer deres adgang til vand i fare,” fremgår det af rapporten.
Saltsletterne i Sydamerika, hvor lithium findes, ligger i tørre områder. På disse steder er adgang til vand nøglen til lokalsamfundene og deres levebrød samt for den lokale flora og fauna.
I Chiles Atacama-saltsletter forbruger, forurener og leder minedrift de knappe vandressourcer væk fra lokalsamfundene.
Produktionen af lithium gennem fordampningsdamme bruger meget vand – omkring 21 millioner liter om dagen. Der skal bruges cirka 2,2 millioner liter vand til at producere et ton lithium.
“Udvindingen af lithium har forårsaget vandrelaterede konflikter med forskellige samfund, såsom samfundet Toconao i det nordlige Chile,” specificerer FoE-rapporten.
Findes der andre lithium-hotspots rundt om i verden?
Den voksende interesse for lithium har fået verdens største kendte reserver til at stige markant. Der er omkring 80 millioner tons identificerede reserver globalt pr. 2019, ifølge US Geological Survey (USGS).
Efter Sydamerika (hovedsageligt Bolivia, Chile og Argentina) er det næststørste lithiumproducerende land USA, tæt fulgt af Australien og Kina.
I 2019 rapporteres litiumeksporten fra Australien at have udgjort næsten 1,6 milliarder dollars (1,3 milliarder euro).
Ligesom historiske konkurrencer og krige om guld og olie kæmper regeringer om overherredømme over mineraler som lithium – da det kan hjælpe dem med at opnå økonomisk og teknologisk dominans i de kommende årtier.
Andre lande med mindre reserver er Zimbabwe, Brasilien og den eneste europæiske nation, Portugal.
Litiumminedrift er blevet særlig kontroversiel for nylig i Portugal, hvor Pinhel kommune nu forbereder sig på at indgive et påbud om at stoppe efterforskningen. De Portugisiske indbyggere har løbende samlet sig i protest mod minedrift af det sjældne metal med henvisning til de enorme miljømæssige konsekvenser. Men regeringen har givet grønt lys til udvinding af “hvidt guld” i seks forskellige regioner.
95 procent af lokalbefolkningen har afvist disse planer på trods af mineselskabets løfter om, at udnyttelse af malmen vil skabe omkring 800 arbejdspladser for lokalbefolkningen.
Skal vi stoppe med at udvinde lithium til batterier?
En lignende rapport offentliggjort i 2021 af nonprofit BePe (Bienaventuradors de Pobres) identificerer også vand som en primær bekymring for lithium minedriften.
Rapporten hævder, at der ikke er blevet forsket nok i den potentielle forurening af vand, og “aktiviteten skal stoppes, indtil der er tilgængelige undersøgelser til pålideligt at bestemme omfanget af skaden.”
Gleb Yushin, professor ved School of Materials and Engineering ved Georgia Institute of Technology, USA, hævder, at en ny batteriteknologi skal udvikles ved hjælp af mere almindelige, miljøvenlige materialer. Hans rapport er offentliggjort i tidsskriftet Nature sammen med flere medforfattere, herunder Kostiantyn Turcheniuk.
Forskere som Yushin arbejder på nye batterialternativer, der vil erstatte lithium og kobolt (et andet skadeligt metal) med mindre giftige og lettere tilgængelige materialer. Da reserverne af lithium og kobolt ikke vil imødekomme fremtidig efterspørgsel, anbefales det i stedet at fokusere på jern og silicium.
I modsætning til lithium-ion-batterier er ‘iron flow’ batterier også billigere at fremstille, fortalte veteranen indenfor vedvarende energi Rich Hossfeld for nylig Bloomberg i en artikel med titlen ‘Iron battery breakthrough could eat lithium’s lunch’.
“Vi opfordrer materialeforskere, ingeniører og finansieringsinvestorer til at prioritere forskning og udvikling af elektroder baseret på elementer, der findes i overflod,” fastslår Yushin.
“Ellers vil udrulningen af elbiler gå i stå inden for et årti.”
3 artikler, der uddyber problemstillingen:
Del 1: ‘Kinas dominans af de strategiske ressourcer’
Den Europæiske Union har udpeget 30 råstoffer som kritiske for industrien. Deres forsyning trues af konflikter, en svag retsstat og handelsmonopoler. Og én nation kontrollerer mere end alle andre.
Del 2: ‘Genbrug og erstatning af kritiske ressourcer’
Da behovet for kritiske råmaterialer som lithium og silicium skyder i vejret, kan genanvendelse reducere behovet for nye miner. Men forskere udforsker også erstatninger. Den ene ligner en beskidt sauce.
Del 3: ‘Den giftige ødelæggelse grundet minedriften af sjældne elementer’
Lave lønninger, vandmangel og forsurede landskaber: Minedrift af kritiske råstoffer bringer menneskerettighederne og miljøet i fare. Alligevel ekspanderer branchen.
Læs mere her:
Pingback: Digital oplysning - en invitation til at stille de relevante spørgsmål - nejtil5g.dk