Flyer om den digitale miljø- og klimaforurening

Katie Singers flyer om den digitale miljø- og klimaforurening:

”Hvis du ikke er klar over, at du er en del af problemet, kan du ikke være en del af løsningen.”

– Professor Bill Torbert, Boston College School of Management

Internettet er den største ting, som menneskeheden har bygget.

Hver Google-, Amazon- og GPS-søgning og videodownload (hver onlineaktivitet) kræver et internationalt netværk af mobilmaster og datalagringscentre, der forbruger enorme mængder vand og elektricitet, og som udsender drivhusgasser.
Fremstillingen af ethvert elektronisk apparat bruger elektricitet, giftige kemikalier, vand og materialer, som er udvundet under ødelæggende forhold. Verden har nu flere mobiltelefoner end toiletter. Producenterne producerer flere transistorer, end landmændene dyrker hvede eller ris.

Strømbehovet stiger med 20 % om året
På grund af øget videostreaming og “smarte” internetforbundne enheder stiger e-teknologiernes strømbehov med 20 % om året. Internettet kan generere 3,5 % af drivhusgasemissionerne (mere end luftfarts- og skibsindustrien) i 2020 og 14 % i 2040. Trådløse teknologier bruger ti gange så meget energi som kablet. De risikerer også aflytning og tab af privatliv samt genererer mere elektromagnetisk stråling (EMR) end kablet teknologi.

Hvordan reducerer vi internettets fodaftryk?
Oplys og informer
At downloade en video bruger mere data og bruger mere energi end at downloade et billede; at sende et billede bruger mere energi end en talebesked, som igen kræver mere end en tekstbesked.
At Skype bruger mere energi end almindelig samtale. Med Internet of Things (maskine-til-maskine kommunikation) vokser internettet eksponentielt større, og e-affaldet stiger.
Hop ikke med på det.

Quiz: Internettets Fodaftryk
Nævn internettets vigtigste energisvin.
1. Adgangsnetværk: Verdensomspændende infrastruktur, der omfatter cellulære antenner, radiosendere og routere.
2. Datacentre: Drives af virksomheder, universiteter, regeringer, hospitaler. Spækket med kølesystemer og computere, der gemmer hjemmesider, registreringer, GPS osv., vokser datacentres CO2-udledning med 13 % om året.
3. Indbygget energi: Bruges til at udvinde råmaterialer, fremstilling samt fremsende varen til dens slutbruger.

Hvorfor øger energieffektivitet energibehovet?
Efterhånden som enhederne bliver billigere, køber flere mennesker dem, hvilket igen øger forbruget af råvarer samt energi.

Hvad bruger mest strøm: at streame 52 timers video eller at have to aktive køleskabe i et år? 52 timers videostreaming.

Hvor mange tons elektronik kasserer vi? Globalt kasserer vi 44,7 millioner tons e-affald om året. En amerikansk husstand på fire personer smider ca. 80 kg. ud om året.

Sådan reducerer du internettets fodaftryk

  • Køb reparationsmulige, opgraderbare, modulopbygget elektronik. Vent mindst fire år med at opgradere.
  • Slet gamle e-mails og Facebook-opslag.
  • Da trådløs teknologi bruger 10 gange så meget energi som kablet (dvs. fiberoptik), skal du downloade videoer via kablede enheder. Endnu bedre, leje videoer.
  • Hvis du skal have en mobilenhed, skal du slå Wi-Fi og Bluetooth fra, medmindre du bruger dem. Hold “Flytilstand” aktiveret. Begræns beskedkontrol til hver anden time.
  • Udskyd børns brug af elektronik, indtil de har mestret læsning, skrivning og matematik på papir.
  • Sms, e-mail eller ring i stedet for at bruge Skype. Endnu bedre, tal personligt.

Flere måder til at e-reducere
Webdesignere: Minimer videoer, pop-ups og diasshows. Disse forbruger masser af energi og udleder derved masser af CO2. Link eller indlejr videoer, lad være med at dele dem.
Producenter: Lav modulopbygget, reparerbart, kablet elektronik, der genbruger funktionelle komponenter. Samarbejd med flere virksomheder for at kræve, at leverandører oplyser alle kemikalier og bruger sikre alternativer. Køb kun råmaterialer og dele fra kilder, der bekræfter at de sikrer deres medarbejderes sikkerhed.
Serviceudbydere: Brug vedvarende energi. Udbyg ikke 5G yderligere, før det er bevist, at det er bæredygtigt, risikofrit og sikkert. Send ikke internettet fra rummet, da opsendelsen af tusindvis af raketter nedbryder ozonlaget, påvirker atmosfærisk opvarmning og fremskynder klimaændringer.
Kommuner: Tag ejerskab af vand-, gas- og elselskaber. Gendan/vedligehold elektromekaniske forsyningsmålere. Lever fiberoptik-til-lokalerne som en offentlig forsyning. Forbyd Bitcoin-minedrift. På genbrugscentre, lad robotter “finde” de genanvendelige metaller fra kasseret elektronik og derved generere indtægt.

Universel internetadgang er blevet en nødvendighed for at bibeholde kontakt til familien samt for at opnå uddannelsesmæssige og økonomiske muligheder. Ligesom ren strøm og vand bør en ren internettjeneste leveres som et offentligt eller fælles ejet værktøj, der er:

BÆREDYGTIG – Internettjenesten er forbundet (dvs. fiberoptik) til lokaliteterne uden nogen trådløs grænseflade på “den sidste meter.” Enhederne er langtidsholdbare, kan repareres, samt genanvendelige og er modulopbygget.
TRYG – Tjenesten er forbundet til lokaliteterne, kan ikke aflyttes, og beskytter brugernes privatliv.
SIKKER – Producenter leverer verificerbare beskyttelse af arbejderne ved råvareudvindingen samt ved samling af transistorer og enheder. For at minimere eksponeringen for elektromagnetisk stråling (EMR), er infrastruktur forbundet til lokaliteterne, og enheder bruger afskærmede kabler. Før de markedsføres og implementeres, har udbydere og enheder dokumenteret, at de er modstandsdygtige over for vejrkatastrofer. De er testet for langsigtede, ikke-termiske påvirkninger og bevist sikre for gravide kvinder, børn, insekter, fugle, træer og andre levende væsner.
FORSIKRET – Forsikringerne (ikke selvforsikringsprogrammer) yder ansvar mod brand-, sikkerheds- og sundhedsskader.
NET NEUTRAL – Internetadgang er overkommelig og ikke censureret. Forsigtighedsprincippet De fleste elektroniske teknologier er blevet implementeret uden miljømæssige, energimæssige eller sociale konsekvensvurderinger. Da ressourcer ikke er grænseløse, og ureguleret forbrug fører til nedbrydning og udtømning, er dette ikke bæredygtigt i forhold til økosystemer eller økonomier.

Før nye teknologier implementeres, skal FN’s nationalstater overholde forsigtighedsprincippet, påbyde håndhævelige miljøkonsekvensvurderinger af internetbrug samt generere løsninger, der vil hjælpe verden med at bevæge sig mod bæredygtighed, tryghed og sikkerhed?

Når en aktivitet rejser risiko om menneskers sundhed eller miljøet, bør der træffes forholdsregler, også selvom nogle årsags- og virkningssammenhænge ikke er fuldt ud videnskabeligt etableret. I denne sammenhæng bør initiativtageren for en aktivitet, snarere end offentligheden, bære bevisbyrden.– Forsigtighedsprincippet.

Katie Singer
Katie Singer skriver om energi, udvindinger, giftigt affald og drivhusgasser, der er involveret i fremstilling af computere, telekommunikationsinfrastruktur, elektriske køretøjer og andre elektroniske teknologier. Hun mener, at hvis du ikke er klar over, at du er en del af problemet, så kan du ikke være en del af løsningen. Hun drømmer om, at enhver smartphonebruger lærer om forsyningskæden for ét stof (på 1000+) i en smartphone. Hendes seneste bog er ‘An Electronic Silent Spring’ (Steiner, 2014) og ‘Limits to Electronic Growth’ (på vej) . Hun skriver i øjeblikket om natur, demokrati og teknologi for Wall Street International Magazine. Besøg www.DearGreta.com og www.ElectronicSilentSpring.com samt konsulent hos EMR Policy Institute

Den originale Flyer findes her:
1) https://www.ourwebofinconvenienttruths.com/flyer/
2) http://www.electronicsilentspring.com/wp-content/uploads/2019/01/OUR-WEB-BROCHURE.pdf

Referencer:
Belkhir og Elmeligi, “Assessing ICT global emissions footprint: Trends to 2040 and recommendations,” 2018.
Cntr for Energy Efficient Telecommunications, U. of Melbourne, “The Power of Wireless Cloud,” 2013.
Kris de Decker, “Hvorfor vi har brug for en hastighedsgrænse for Internet,” 2015.
Mark P. Mills, “The Cloud Begins with Coal,” 2013.
Dr. Tim Schoechle, Re-Inventing Wires, 2018.
Ted Smith, red., Challenging the Chip, 2006.
UNESCO World Commission on the Ethics of Science of Science and Technology, The Precautionary Principle, 2005.
Xianlai Zeng et al, “Urban Mining of E-Waste,” 2018.
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.