Datacentre: EMF-sikkerhed er et korthus
Foto: Videoklip med Theodora M. Scarato.
Den amerikanske offentlighed er ved at vågne op, når det gælder risiciene omkring datacentre: “Strålingsbeskyttelse er et korthus.
Kampen udkæmpes ofte som offentlige høringer og en del ender med et nederlag.
Men det bliver stadig sværere at blive taget seriøs, hvis man hævder, at eksponering af stråling fra mobiltelefoner, smart meters og andre trådløse enheder – og også datacentre – ikke skader helbredet.
Hastighed bør ikke komme før sikkerhed: Vidnesbyrd om forurening fra datacentre, sundhedsrisici ved EMF på elnettet
Theodora M. Scarato er direktør for programmet for trådløse og elektromagnetiske felter i miljøorganisationen Environmental Health Sciences en national nonprofitorganisation, der i årevis har arbejdet med plast, pesticider, luftforurening, EMF’er og andre miljømæssige sundhedseksponeringer.
Den 16. juni 2026 overvejede Montgomery County Council et forslag om et toårigt moratorium på udvikling af nye datacenter, så amtet kunne etablere datacenterspecifikke zonebestemmelser, arealanvendelse, miljø- og folkesundhedsregler. Mere end 100 personer aflagde vidnesbyrd under høringen. Theodora M. Scarato havde med sit vidnesbyrd fokus på de risici for folkesundheden, der er forbundet med de elektromagnetiske felter (EMF’er), som genereres af transmissionslinjer og transformerstationer, som er nødvendige for at forsyne store datacentre.
Sidst i artiklen er et videointerview med Erin Brockovich om datacentrene.
Theodora M. Scarato skrev et resume på LinkedIn den 23. juni: ‘EMF-sikkerhed er et korthus. Et eventyr.’ Teksten herunder er fra Environmental Health Sciences. Understregninger er tilføjet samt noter og enkelte links.
Datacentre: Et folkesundhedsproblem
Datacentre er et folkesundhedsproblem, fordi de bringer næsten alle typer forurening sammen, der påvirker lokalsamfund i miles omkreds – ikke kun gennem luft, jord, lys, støj, vand og varmeø-effekter fra selve faciliteterne, men også gennem deres ukontrollerede livscykluspåvirkninger.
Datacentre øger forureningen af evigheds-kemikaliet PFAS. Tusindvis af drikkevandsbrønde i North Carolina er allerede blevet forurenet med PFAS, som er forbundet med halvlederproduktion. PFAS-materialer bruges ofte i datacentres køle- og brandbekæmpelsessystemer.
Men der er endnu et kritisk problem: EMF’er. Datacentres glubske energibehov kræver en hidtil uset udbygning af nye transformerstationer og højspændingsledninger, hvilket øger EMF-eksponeringen i nærliggende hjem og skoler.
Dartacentre og magnetfelter
Sidste måned målte Theodora M. Scarato EMF-niveauerne nær San Francisco 49ers’ spillebane, som ligger lige ved siden af en elektrisk transformerstation. Holdet fortalte, at de havde hyret en endnu unavngiven ekspert, som konkluderede, at EMF-niveauerne var “400 gange under den sikre zone”, og at problemet var en “nothing burger”, dvs. fuldstændig ubetydelig. Men rapporten om EMF-målingen blev aldrig offentliggjort. Det er i bund og grund: Stol på os, vi er eksperterne.
Hun registrerede EMF-niveauer ved hegnet på spillebanen over 10 milligauss, inklusive målinger op til 17 milligauss nær de tilstødende ungdomsfodboldbaner.
Disse EMF-niveauer ligger langt over de 3–4 milligauss-niveauer, der gentagne gange er forbundet med børneleukæmi i offentliggjort forskning.
De ligger også langt over niveauer, der er forbundet med Alzheimers sygdom (her ses en forhøjet risiko konsekvent ved eksponeringsniveauer på 5 milligauss eller højere) og spontan abort (kvinder med forhøjet eksponering (mere end 2,5 milligauss havde en 2,7 gange øget risiko for spontan abort sammenlignet med kvinder med lavere eksponering)
Og de ligger langt over de niveauer, som flere lande bruger som tærskel for hjem og skoler.
Note: De svenske myndigheder (ligesom de engelske myndigheder) angiver ICNIRP’s referenceværdier fra 1998 på 1000 milligauss for offentligheden og 5000 milligauss for de fleste arbejdstagere. Norge bruger de nyeste 2010 anbefalinger fra ICNIRP. Om de danske referencer kommer Magnetudvalget i deres brochure med dette temmelig tågede udsagn: “Det danske forsigtighedsprincip er næsten magen til det, man har i Norge, og minder meget om det, som man har i Sverige.”
NB: 10 milliGauss (mG) svarer til 1 mikroTesla (μT)
Dr. David Carpenter, MD, direktør for Institute for Health and the Environment ved University at Albany, offentliggjorde et review af peer-reviewed forskning om elektromagnetiske felter fra elledninger og konkluderede, at industrifinansierede studier oftere ikke fandt nogen effekter, hvorimod uafhængige studier oftere rapporterede effekter. Han konkluderer, at der er “stærk evidens, der forbinder EMF-eksponering med kræft ud over leukæmi, især hjerne- og brystkræft.”
Dr. Henry Lai’s seneste analyse viste, at størstedelen af den fagfællebedømte forskning fra de sidste fire årtier har rapporteret effekter – 90% for oxidativ stress, 84% for genetiske effekter og 92% for neurologiske effekter.
Manglende grænseværdier
Alligevel har USA ingen føderale sikkerhedsgrænser for de EMF’er, der udsendes af transformerstationer og elledninger. Ingen. I 1990’erne blev Environmental Protection Agency’s (EPA – den amerikanske miljøstyrelse) arbejde med at udvikle sundhedsbeskyttende sikkerhedsstandarder for EMF’er på kraftledninger samt strålingseksponering fra mobilmaster nedlagt og aldrig færdiggjort. (Se Microwave News: ‘EPA’s EMR-programmer står over for budgetøksen’ her)
Branchetilknyttede grupper sætter grænseværdien, mellem 2.000 og 9.100 milligauss, mens 3 til 4 milligauss er det niveau, der gentagne gange forbindes med leukæmi hos børn.
Deres grænseværdier er kun designet til at beskytte mod effekten af kortvarig eksponering, specifikt nervestimulering, ikke de langsigtede sundhedsrisici.
Hvorfor? Fordi, ligesom tobaks- og asbestindustrien gjorde i årevis, hævder de, at årsagssammenhængen med kræft “ikke er fastslået”. Derefter henviser de til ekspertpaneler, som i mange tilfælde er fyldt med industrivenlige forskere, der stoler på den industrifinansieret forskning.
Forskerne har længe sendt advarsler
Hundredvis af forskere udtaler, at offentlig eksponering bør reduceres, ikke øges:
- Se den internationale EMF Scientists Appeal.
- Se en oversigt over de internationale forsker appeller HER.
- Se Den Internationale Kommission for Biologiske Effekter af Elektromagnetiske Felter (ICBE-EMF).
EMF-sikkerhed er et korthus. Et eventyr:
Og der er mere. En Bloomberg-analyse af mere end 770.000 boligsensorer fandt forringet strømkvalitet på grund af harmonisk forvrængning inden for 32 km. fra datacenterklynger, hvilket også skabte elektrisk forurening i hjemmet.
Før et datacenter godkendes, fortjener offentligheden en fuld regnskabs- og risikoreduktionsplan, der adresserer EMF-niveauer, harmoniske toner, luftforurening, PFAS-materialer, spildevandsforurening, støj, infralyd, lysforurening og håndtering af elektronisk affald. Indtil sådanne regulatoriske garantier, fuld gennemsigtighed, uafhængigt tilsyn og løbende overvågning er på plads, er et toårigt moratorium den eneste forsvarlige fremgangsmåde.
Erin Brockovich og AI-datacentrene
Den anerkendte miljøaktivist Erin Brockovich (*) opfordrer ligeledes til mere gennemsigtighed omkring datacentrenes indvirkning på lokalsamfundet – fra vedvarende støjforurening til faldende vandforsyning. Se mere på hendes side AI Data Centers & Our Communities
19 millioner liter. Det er, hvor meget vand et stort datacenter i USA i gennemsnit vil bruge på en dag — en chokerende statistik rapporteret af det upartiske Environmental and Energy Study Institute. De enorme mængder vand, der er nødvendige for at køle serverne ned, øger bevidstheden om miljøpåvirkningen fra disse centre.
*) Erin Brockovich er også titlen på en amerikansk film fra 2000 inspireret af den virkelige person Erin Brockovich, der er advokatsekretær, som, på trods af sine manglende økonomiske midler, rejser en sag mod Pacific Gas and Electric Company (PG&E). Julia Roberts vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation som Erin Brockovich. Instruktøren, Steven Soderbergh, blev også nomineret til en Oscar som bedste instruktør.
Læs mere her:
