Regeringen fejrer Microsofts datacentre i Jylland og FE advarer om USA’s teknologiske magt
Illustration: FreePik.
Den Seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) slår fast, at “USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere”. (*)
Dagen efter FE’s trusselsvurdering bliver Microsofts investeringer i nye datacentte i Danmark rost af regeringen. Økonomiminister Stephanie Lose udtaler i en pressemeddelelse, at det er glædeligt, når store virksomheder som Microsoft investerer massivt i Danmark og bidrager til vækst og arbejdspladser.
På den ene side hyldes således investeringerne i datacentre som vækst og fremskridt, på den anden side beskrives de samme teknologiske systemer som potentielle magtinstrumenter.
Men hvad med EU’s og Danmarks AI ambitioner? Eller hvad med de miljømæssige konsekvenser?
*) FE’s ‘Udsyn 2025’ blev udgivet den 10. december 2025. UDSYN er FE’s årlige bidrag til den offentlige debat om Danmarks sikkerhedspolitik. UDSYN er derfor skrevet til såvel interesserede borgere som politikere, journalister og forskere.
Et politisk kernebegreb omformes til et salgsargument
Danmark har afsat 80 millioner kroner til at styrke vores digitale suverænitet, og samtidig investerer Microsoft milliarder i en ny, topmoderne datacenterregion i Vestjylland med tre lokationer i Varde og Esbjerg kommune. Noget som Microsoft ligeledes kalder styrkelsen af vores digital suverænitet.
Ifølge en artikel i Radar den 27. december 2025 udtalte Microsofts vice chair Brad Smith i forbindelse med investeringerne i Vestjylland:
“Europas digitale fremtid afhænger af tillid og robusthed. Ved at udvide i Danmark bygger vi den cloud- og Al-infrastruktur, der skaber vækst, beskytter data og styrker Europas digitale suverænitet.”
Ifølge Radar er det et eksempel på en udvikling, hvor et politisk kernebegreb omformes til et salgsargument: suverænitet som en service. I logikken reduceres digital suverænitet til et spørgsmål om fysisk placering af servere, mens de strukturer, der reelt afgør magt og afhængighed, forbliver uændrede: “Dermed forveksles lokal tilstedeværelse med politisk kontrol.”
Suverænitet på abonnement
Gennem årene, skriver Radar, har de amerikanske teknologigiganter haft succes med at iklæde deres forretningsmodeller positive begreber: sociale, demokratiserende, gratis og åbne. Men kan noget kaldes gratis, når vi betaler med vores dybeste hemmeligheder samt privatliv? Kan Al-modeller kaldes åbne, uden at der er åbenhed om, hvilken data de er blevet trænet på? Big tech har i årevis vist, at teknologisk magt ikke kun udøves gennem systemer og infrastruktur, men også gennem sproget.
“Ligesom software-as-a-service gjorde organisationer til abonnenter frem for ejere, omdefineres suverænitet fra politisk selvbestemmelse til et produkt, der kan kontraktstyres og outsources. Hvor man tidligere ejede software, f.eks. Office-pakken gennem en permanent licens, lejer stater og organisationer i dag adgang til Microsoft 365, hvor opdateringer, funktioner og vilkår (herunder jævnlige prisstigninger) fastlægges centralt af Microsoft.
Suverænitet bliver dermed en service, leveret af de samme virksomheder, som stater netop forsøger at mindske deres afhængighed af. Paradokset er åbenlyst.“
Hvem skal definere digital suverænitet?
Digital suverænitet bruges strategisk og ganske forskelligt af stater, EU-institutioner, forskere, NGO’er og it- og teknologivirksomheder: Som politisk handlekraft, beredskab og robusthed, markedsfrihed samt som rettigheder og demokrati.
Microsofts bruger et snævert suverænitetsbegreb, ifølge Radar, hvor suverænitet kan reduceres til at handle om, at data fysisk lagres inden for nationale eller europæiske grænser, samt at man lover at overholde europæisk regulering, og giver kontraktuelle garantier i form af audits, transparensløfter og tekniske kontrolmekanismer.
Dermed bliver digital suverænitet til noget, stater og myndigheder køber sig til, snarere end noget, de udøver, for Microsoft vil til stadighed være i stand til at slukke for serverne. Datacenterinvesteringer i Danmark kan forstås som en del af Microsofts langsigtede forretningsstrategi i Europa, hvor den fysiske tilstedeværelse bidrager til at styrke Microsofts konkurrence position:
“Datacentrene muliggør levering af cloud- og Al-tjenester med lavere latenstid og større driftsmæssig stabilitet for danske kunder. Samtidig fungerer tilstedeværelsen på dansk jord som et signal om, at virksomheden tager europæiske bekymringer om regulering og digital suverænitet alvorligt. Adgang til stabil og relativt grøn energi er desuden et centralt hensyn i udbygningen af datacenterkapacitet, ligesom geografisk spredning kan bidrage til øget robusthed i virksomhedens infrastruktur. Og dermed også øget robusthed for de danske kunder.”
Den amerikanske strategi
For USA er det vigtigt at eksportere amerikansk digital infrastruktur globalt og fastholde sine allierede i et amerikansk Al-økosystem, og her spiller tech-giganterne en central rolle.
OpenAl, skriver Radar, har eksempelvis lanceret programmet “OpenAl for Countries” i tråd med USA’s nye Al-strategi, Winning the Race, hvor det fremgår at: “Det er et nationalt sikkerhedsmæssigt imperativ for USA at opnå og fastholde ubestridt og uanfægtet global teknologisk dominans.”
Med udbredelsen af amerikanske Al-modeller, cloud-infrastruktur og udviklingsværktøjer ønsker USA at sikre, at digital infrastruktur bygges på amerikanske systemer, standarder og værdikæder. Det vigtige er, hvem der sætter spillereglerne for fremtidens digitale samfund. Som med Microsofts udbygning af datacentre: Kapaciteten placeres lokalt, mens den strategiske kontrol over teknologi, standarder og økosystem forbliver amerikansk.
Som Radar slår fast: Når suverænitet gøres til et produkt, der kan købes – eller rettere lejes – hos virksomheder som Microsoft, Google eller Amazon, reduceres staten fra udøver af suverænitet til at være kunde.
Samtidig har EU ambitioner om globalt lederskab
På EU topmødet om kunstig intelligens i febr. 2025 lancerede Ursula von der Leyen InvestAI, et initiativ der skal mobilisere 200 mia. EUR til investeringer i kunstig intelligens, herunder en ny europæisk fond på 20 mia. EUR til gigafabrikker inden for kunstig intelligens. Målet er, at EU skal blive global ledende inden for kunstig intelligens (AI) og fremme udviklingen og implementeringen af AI-løsninger, der gavner samfundet og økonomien. Det skal ske ved:
- oprettelsen af mindst 19 AI-fabrikker på tværs af Europa ved hjælp af vores verdensførende supercomputernetværk.
- oprettelsen af op til 5 AI-gigafabrikker, store faciliteter med massiv computerkraft og datacentre.
- InvestAI-faciliteten, der har til formål at mobilisere 20 mia. euro til at fremme private investeringer i gigafabrikker
- forslaget til retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens, der vil fremme private investeringer i cloud- og datacentre. Målet er som minimum at tredoble EU’s datacenterkapacitet inden for de næste fem til syv år og prioritere bæredygtige datacentre.
Danmark har lanceret, at vi skal gå forrest i denne proces. Allerede tilbage i 2023 investerede regeringen med sin digitaliseringsstrategi ca. 800 mio. kr. i udviklingen mod en bedre digital fremtid for danske borgere og virksomheder:
“Danmark skal gå forrest med at udnytte mulighederne, der følger af kunstig intelligens, samtidig med at vi skaber rammerne for en ansvarlig udvikling og anvendelse af teknologien med afsæt i borgernes grundlæggende rettigheder og med respekt for vores fælles værdier, samfund og demokrati“
– Danmarks Digitaliseringsstrategi
Den 10 juni 2025 udkom den Digitale Taskforce for kunstig intelligens her fremgår det, at kunstig intelligens skal frigøre mere tid til det vigtige i den offentlige sektor. Kunstig intelligens skal bruges i stor skala, og kendte barrierer skal ryddes af vejen.
Målsætningerne for Taskforcens vision for 2030:
- En effektiv og innovativ offentlig sektor: Brug af kunstig intelligens i vores opgaver og organisering sikrer, at ressourcerne anvendes der, hvor de giver mest værdi, samt at der løbende udvikles nye løsninger og services. Det skal frigøre ressourcer bl.a. der, hvor der mangler arbejdskraft.
- Skræddersyet og nem interaktion med offentlige myndigheder: Brug af kunstig intelligens i vores opgaver og organisering gør borgere og virksomheders møde med den offentlige sektor nemmere, mere enkelt og mere personligt.
- Forstærket faglighed og kerneopgaven i fokus: Brug af kunstig intelligens i vores opgaver og organisering forstærker de offentlige ansattes faglighed og understøtter, at de har er mere tid til bl.a. borger- og virksomhedsrettede opgaver.
Under det danske EU formandskab fremlagde Danmark i dec. 2025 en handlingsplan, der skal udnytte digitalisering efter dansk forbillede og dermed markant løfte EU’s konkurrenceevne. Gennem styrket digitalisering kan EU opnå massive byrdelettelser hedder det. I første omgang drejer det sig om byrdelettelser på 87 mia. euro årligt – svarende til næsten 650 mia. kr. Der skal nemlig sættes fart på den digitale bogføring og e-fakturering, som i Danmark alene kommer til at spare virksomheder for op mod 12,5 mia. kr. om året.
De miljømæssige konsekvenser taler vi så ikke om
Siden 2015 har Danmark tiltrukket en række hyperscale-aktører. Hyperscale-datacentre er store og globalt integrerede og ofte designet til at håndtere AI-træning og drift i stor skala. Apple driver et center i Foulum, Google i Fredericia og Meta i Odense, her leveres overskudsvarmen til fjernvarmenettet og opvarmer op mod 12.000 husstande.
Bag hver chatbot, billedgenerator og sprogmodel ligger en kompleks infrastruktur, der forbruger el og vand og som genererer varme.
Selv om centrene er placeret i Danmark, er deres energiforbrug ofte mørkelagt. Strømmen tælles i brede kategorier som “cloud” og “beregning”, og der findes ingen krav om at oplyse, hvor stor en andel der går til AI. Offentlige databaser som Energistyrelsens energistatistik kan opgøre forbruget for sektoren – men ikke formålet. Vi ved derfor ikke, hvor meget strøm, vand og varme AI kræver.
Et enormt vandbrug til afkøling
Arbejdet med AI i supercomputere og på datacentre skaber høje driftstemperaturer, der skal køles ned. Datacentrene i USA bruger årligt milliarder af liter vand. I Danmark er tallet noget mindre, men stigende. En enkelt GPT-prompt (dvs. dit spørgsmål til ChatGPT) kan indirekte koste op til 500ml vand, afhængig af den lokale køleteknologi og infrastruktur.
I 2027 vil datacentre i Europa kræve mængder af kølevand, der er større end hele Danmarks vandforbrug, ikke mindst pga. AI. Det vurderer analytiker Robert Pritchard fra konsulentbureauet GlobalData. Googles danske center har i årevis fået kritik for at bruge drikkevand, deres svar er, at man bruger mindre end tilladt, og at man stadig arbejder på at erstatte det med teknisk vand.
Amazon, Meta og Microsoft planlægger at opføre store datacentre i Spanien, der er blevet et mekka for datacentre, men centrene er storforbrugere af vand og energi. Det har givet anledning til alvorlige bekymringer i Aragon, hvor teknologigiganter som Amazon (AWS) bygger store faciliteter. Datacentrene i Aragon, en tør region, der allerede kæmper med vandmangel, forventes at forbruge op til 750.000 kubikmeter vand årligt.
Da 75% af Spanien allerede er i fare for ørkendannelse, vil kombinationen af klimaændringer og udvidelsen af datacentre “bringe Spanien til randen af økologisk kollaps”, ifølge Lorena Jaume-Palasí, grundlægger og adm. direktør for The Ethical Tech Society.
Med henvisning til Storbritanniens planer om at blive verdensførende inden for kunstig intelligens citerede BBC News i februar 2025 Dr. Venkatesh Uddameri, en ekspert i forvaltning af vandressourcer for at udtale, at et typisk datacenter kan bruge mellem 11 millioner og 19 millioner liter vand om dagen – hvilket nogenlunde svarer til forbruget i en by med 30.000 til 50.000 mennesker.
I Virginia, USA, som er hjemsted for verdens største koncentration af datacentre, steg vandforbruget med to tredjedele mellem 2019-2023 fra 4,28 millioner kubikmeter til 7 millioner kubikmeter. Microsoft har udtalt, at 42 % af det vand, de forbrugte i 2023, kom fra “områder med vandstress.” Google, udtalte i 2024 i år, at 15 % af deres ferskvandsudvindinger kom fra områder med “høj vandmangel”.
Et enormt elforbrug
Datacenterets elforbrug forventes at blive mere end fordoblet til over 1.000 TWh i 2030, hvilket er lidt mere end Japans samlede elforbrug med mere end 124,5 mill. indb. (TWh, terawatt-time, svarer til 1 billion watt-timer, eller 1.000 gigawatt-timer (GWh)). AI er den vigtigste drivkraft for denne vækst sammen med den stigende efterspørgsel efter andre digitale tjenester.
Træningen af modellerne foregår globalt på kæmpe GPU-klynger i fx USA (GPU: grafikprocessorer) , men brugen – det man kalder inference – sker lokalt. Det betyder at driften af chatbotter, søgefunktioner og billedredigering (altså inference) typisk foregår i lokale og regionale datacentre. Derfor er det heller ikke træningen, men driften, der lægger pres på Danmarks energisystem.
En fremskrivning fra Energistyrelsen viser at datacentrenes elforbrug i Danmark vil sluge næsten dobbelt så mange TWh i 2040 end tidligere forventet. Det fremgår af Ingeniøren. Ifølge Energistyrelsen vil centrenes forbrug allerede i 2030 udgøre en femtedel af det samlede energiregnskab. Den position holder frem til 2040, hvor datacentrenes elforbrug rammer 29,0 TWh
Danmarks samlede elforbrug udgør ifølge Energistyrelsen ca. 36.000-38.000 GWh/år. En mellemstor by som Kolding bruger ca. 200-300 GWh/år. Ifølge flere Pexapark-rapporter vurderes Googles datacenter i Fredericia at bruge omkring 700 GWh/år. AI-forskeren Kasper Groes Albin Ludvigsen vurderer, på basis af OpenAI’s energiforbrugstal, at en enkelt GPT-4 prompt (dvs. et spørgsmål til ChatGPT) bruger 0,5 Wh, hvilket svarer til at brygge en kop kaffe.
Læs mere her:
