Den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen og smartphones
Foto: Andrew Petrischev, Unsplash
Der er påvist en kontinuerligt stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen i Sverige, en stigning der falder sammen med at brugen af især smartphones er steget markant siden årtusindskiftet.
Da smartphones producerer en større eksponering af mikrobølge- og RF-stråling til skjoldbruskkirtlen, betragtes eksponering for mobiltelefoner som en årsagsfaktor i den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen.
Dr. James Lin refererer i sin forskningsartikel bl.a. til et studie, der konkluderer:
“… at når visse genetiske varianter var til stede, var eksponering for mobiltelefonen signifikant korreleret med kræft i skjoldbruskkirtlen. Desuden kan genetisk modtagelighed ændre sammenhængen mellem eksponering for mobiltelefonen og kræft i skjoldbruskkirtlen. Desuden steg korrelationen, når varigheden og hyppigheden af eksponering for mobiltelefonen steg.“
Forskningsartiklen: “Stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen og brug af smartphones”
James C. Lin professor emeritus ved University of Illinois Chicago, Chicago, IL, USA: Increasing Incidence of Thyroid Cancer and Use of Smart Phones. Udgivet på: IEEE Microwave Magazine (Bind: 27), den 5. januar 2026. DOI: 10.1109/MMM.2025.3613612. Understregninger er tilføjet.
Kræft er en kompleks sygdom. Der findes et bredt udvalg af information om årsager, symptomer, diagnose, behandling, beslutningstagning eller opfølgende behandling for forskellige kræfttyper.
Sundhedspåvirkningen af mikrobølge- og RF-stråling har været genstand for videnskabelig forskning i over et halvt århundrede. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) klassificerede eksponering for RF og mikrobølger som en mulig kræftfremkaldende fysisk agent for mennesker, for eksempel ved gliomer i hjernen, i 2011 [1], [2].
Skjoldbruskkirtlen er anatomisk placeret nær den forreste del af halsen hos mennesker. Den producerer skjoldbruskkirtelhormoner, som er essentielle for vækst og stofskifte. Hormonerne hjælper også med at regulere hjerterytme, kropstemperatur samt nervesystemets funktioner. Ubalance i skjoldbruskkirtlens hormoner kan føre til mange problemer og sygdomme. Et nyligt opdateret studie fra Sverige antyder, at eksponering for mikrobølge- og RF-stråling fra brugen af mobil- eller smartphone kan være årsagen til øget forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen [3]. Den samme forskningsgruppe har tidligere rapporteret om stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen i Sverige [4], [5]. Den seneste rapport [3] opdaterede de tidligere (2016 og 2020) incidensdata om kræft i skjoldbruskkirtlen ved hjælp af oplysninger fra det nyere svenske kræftregister.
Disse fund giver yderligere evidens for det kræftfremkaldende potentiale af mikrobølge- og RF-stråling fra mobiltelefoner.
Det er bemærkelsesværdigt, at baseret på data fra 2018–2021 vil cirka 1,1 % af mænd og kvinder i USA på et tidspunkt i løbet af deres liv blive diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen. Overlevelsesraten var 98,4 % for perioden mellem 2015 og 2021 [6]. I 2022 antydede dataene, at mere end 1 million mennesker levede med kræft i skjoldbruskkirtlen i USA. Den aldersjusterede forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen er 13,5 pr. 100.000 om året. Dødsraten er 0,5 pr. 100.000 om året. Raterne er baseret på tilfælde i 2018–2022 og dødsfald i 2019–2023.
For at sende og modtage mikrobølge- eller RF-stråling kræves en eller flere antenner til at overføre tale, data og billeder til forskellige generationer af mobiltelefoner. Den nuværende generation af smartphones har typisk den primære kommunikationsantenne placeret i bunden og andre antenner med lavere effekt placeret andre steder, såsom en GPS-antenne i telefonens øverste hjørne. Når smartphonen holdes mod øret under opkald, er smartphonens hovedantenne tættere på skjoldbruskkirtlen og kan resultere i højere RF-stråling til kirtlen sammenlignet med andre modeller.
En artikel fra 2019 rapporterede om et populationsbaseret case–control-studie på mennesker i Connecticut, USA, designet til at undersøge sammenhængen mellem mobilbrug og kræft i skjoldbruskkirtlen [7]. Studiet blev gennemført mellem 2010 og 2011. Den omfattede 462 histologisk bekræftede tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos mennesker og 498 populationsbaserede kontroller. Alle deltagere, inklusive case og kontrol, blev interviewet af uddannede interviewere ved hjælp af standardiserede og strukturerede spørgeskemaer. Tilfælde og kontroller blev matchet efter alder (plus eller minus fem år). Multivariat ubetinget logistisk regression blev anvendt til at evaluere odds ratio (OR) og 95% konfidensinterval (CI) for sammenhæng mellem mobiltelefonbrug og skjoldbruskkirtelkræft.
Resultaterne viste, at brugen af mobilen ikke var statistisk forbundet med kræft i skjoldbruskkirtlen (OR: 1,05; 95% CI: 0,74–1,48). Dog blev der observeret en stigende tendens i risikoen for skjoldbruskkirtelmikrokarcinom (tumorstørrelse: ≤10 mm) hos langvarige og hyppigere brugere af mobiltelefon. Sammenlignet med ikke-mobiltelefonbrugere havde flere grupper en marginalt signifikant øget risiko for skjoldbruskkirtelmikrokarcinom (med forhøjede OR-værdier fra 1,2 til 1,58). Specifikt omfattede grupperne deltagere, der havde brugt mobiltelefon i mere end 15 år (OR: 1,29; 95% CI: 0,83–2), som havde brugt mobiltelefon mere end 2 timer om dagen (OR: 1,4; 95% CI: 0,83–2,35), som havde flest kumulative brugstimer (OR: 1,58; 95% CI: 0,98–2,54), og som havde flest kumulative opkald (OR: 1.2; 95% CI: 0,78–1,84). Derfor er yderligere studier ønskelige for at undersøge, om mikrobølge- og RF-stråling fra mobiltelefoner bidrog til den observerede stigning i kræft i skjoldbruskkirtlen. Specifikt skal potentielle sammenhænge mellem RF-stråling fra mobiltelefonbrug, skjoldbruskkirtelkræft og reparation af skader på deoxyribonukleinsyre (DNA) undersøges.
En opfølgende artikel fra samme forskningsgruppe undersøgte spørgsmålet om genetisk modtagelighed [8]. Interaktionen mellem eksponering fra mobiltelefonen og genetiske varianter på skjoldbruskkirtelkræft blev undersøgt. Et yderligere mål var at studere rollen af DNA-reparationsgener i sammenhængen mellem eksponering for mobiltelefonen og kræft i skjoldbruskkirtlen, især varianter af enkelt-nukleotid-polymorfismer (SNP’er) inden for DNA-reparationsgener, der modificerer effekterne af mikrobølge- og RF-stråling fra brugen af mobiltelefon.
Med udgangspunkt i resultaterne fra tidligere forskning udført i Connecticut mellem 2010 og 2011, omfattede dette populationsbaserede case–control-studie [8] 440 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft og 465 populationsbaserede kontroller, med genotypingsinformation for 823 SNP’er i 176 DNA-gener. Multivariate ubetingede logistiske regressionsmodeller blev brugt til at evaluere genotype–miljø-indstillingsinteraktionen mellem hver SNP og mobiltelefoneksponering og til at vurdere sammenhængen med mobiltelefonbrug i populationer i henhold til SNP-varianter.
Resultatet viste, at 10 SNP’er havde P < 0,01 for interaktion i alle skjoldbruskkirtelkræftformer. I de almindelige homozygotgrupper blev der ikke observeret nogen sammenhæng med eksponering for mobiltelefonen. I variantgruppen (heterozygoter og sjældne homozygoter) var eksponering for mobiltelefonen korreleret med en øget risiko for SNP’er, specifikt variant rs11070256 (OR: 2,36; 95% CI: 1,3–4,3), rs1695147 (OR: 2,52; 95% CI: 1,3–4,9), rs6732673 (OR: 1,59; 95% CI: 1,01–2,49), rs396746 (OR: 2,53; 95% CI: 1,13–5,65), rs12204529 (OR: 2,62, 95% CI: 1,33–5,17), rs12204529 (OR: 2,62, 95% CI: 1,33–5,17), og rs3800537 (OR: 2,64; 95% CI: 1,3–5,36) med skjoldbruskkirtelkræft. Ved små tumorer blev der observeret øget risiko for fem SNP’er (rs1063639, rs1695147, rs11070256, rs12204529 og rs3800537). Ved store tumorer blev der observeret øget risiko for tre SNP’er (rs11070256, rs1695147 og rs396746). Derfor antydede dataene, at genetiske modtageligheder kan ændre sammenhængen mellem eksponering for mobiltelefon og risikoen for skjoldbruskkirtelkræft.
Da små og store kræftformer i skjoldbruskkirtlen kan være forskellige sygdomsenheder, blev tilfældene klassificeret efter tumorstørrelse i en lille gruppe (≤10 mm) og en stor gruppe (>10 mm). Analysen blev udført i små og store grupper, hver for sig. Desuden blev brugere af mobil i dette studie stratificeret baseret på medianværdierne af daglige brugstimer, daglige opkald og telefonår, for at undersøge effekterne af mobiltelefonbrugsfrekvens og varighed på kræft i skjoldbruskkirtlen.
Studiet konkluderede, at signalveje relateret til DNA-reparation var involveret i den øgede risiko forbundet med eksponering for mobiltelefon. Sammenhængen blev observeret uanset tumorstørrelser, der var mindre end 10 mm versus større end 10 mm og uanset latens, dvs. kortere end 13 år versus længere end 13 års RF-eksponering.
Kort sagt viste resultatet, at når visse genetiske varianter var til stede, var eksponering for mobiltelefonen signifikant korreleret med kræft i skjoldbruskkirtlen. Desuden kan genetisk modtagelighed ændre sammenhængen mellem eksponering for mobiltelefonen og kræft i skjoldbruskkirtlen. Desuden steg korrelationen, når varigheden og hyppigheden af eksponering for mobiltelefonen steg.
Bemærk, at tendenser for kræft i skjoldbruskkirtlen i perioden 1970–2022 baseret på data fra det svenske kræftregister først blev rapporteret i 2016 [3], [4]. De blev opdateret i 2025. Rapporten viste en kontinuerligt stigende forekomst af kræft skjoldbruskkirtlen i Sverige [3]. Hos kvinder steg forekomsten markant i denne periode, med en gennemsnitlig årlig procentvis ændring (AAPC) på +1,69%, 95% CI (+1,48, +1,95%). Stigningen var især markant i perioden 1999–2022 med en årlig procentuel ændring (APC) på +4,35%, 95% KI (+3,88, +4,89%). For forskellige aldersgrupper var APC højest hos kvinder i alderen 40–59 år, hvilket gav en APC på +5,4%, 95% CI (+4,21, +6,86%) for 2001–2022. Hos mænd steg AAPC i perioden 1970–2022 med +0,94%, 95% KI (+0,65, +1,25%). Den højeste stigning blev fundet for 2001–2022 med en APC på +3,47 %, 95 % CI (+2,52, +4,84 %). Med hensyn til forskellige aldersgrupper blev den højeste APC, +4,42%, 95% CI (+2,81, +7,34%), fundet hos mænd i alderen 40–59 år i perioden 2002–2022.
Samtidig er brugen af mobiltelefoner, især smartphones, steget markant siden årtusindskiftet. For eksempel steg brugen af mobiltelefoner ifølge det svenske post- og telekomverk mere end 10 gange mellem 2001 og 2024. Da smartphones producerer en større eksponering af mikrobølge- og RF-stråling til skjoldbruskkirtlen, er eksponering for mobiltelefoner blevet betragtet som en årsagsfaktor i den stigende forekomst af skjoldbruskkirtelkræft [3]. Denne fortolkning fandt støtte i det ovennævnte case–control-studie [8], som antyder en forhøjet risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen forbundet med langvarig og hyppigere brug af mobiltelefoner. Desuden afslørede studiet, at signalveje relateret til DNA-reparation var involveret i den øgede risiko forbundet med mikrobølge- og RF-stråling fra eksponeing fra mobiltelefonen.
Det er velkendt, at den udbredte brug af computertomografi til diagnostisk radiologi i løbet af de sidste to årtier har resulteret i en tilsyneladende øget kræftincidens på grund af tidlig opdagelse. Det er bemærkelsesværdigt, at tidlig opdagelse også burde føre til en senere reduktion af incidensen, hvilket ikke er sket i dette tilfælde. I stedet viste studiet en kontinuerligt stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen, en tendens der matcher den stigende tendens til større mikrobølge- og RF-eksponering af skjoldbruskkirtlen fra smartphonebrug i samme periode.
Referencer:
1. R. Baan et al., “Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields,” Lancet Oncol., vol. 12, no. 7, pp. 624–626, 2011, doi: 10.1016/S1470-2045(11)70147-4. CrossRef Google Scholar
2. IARC, Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans Non-Ionizing Radiation, Part 2: Radiofrequency Electromagnetic Fields (IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans), vol. 102. Lyon, France : IARC, 2013. Google Scholar
3. L. Hardell, M. Nilsson, and M. Carlberg, “The increasing incidence of thyroid cancer in Sweden revisited,” Fortune J. Health Sci., vol. 8, no. 3, pp. 716–722, 2025, doi: 10.26502/fjhs.328.
CrossRef Google Scholar
4. M. Carlberg, L. Hedendahl, M. Ahonen, T. Koppel, and L. Hardell, “Increasing incidence of thyroid cancer in the Nordic countries with main focus on Swedish data,” BMC Cancer, vol. 16, no. 1, 2016, Art. no. 426, doi: 10.1186/s12885-016-2429-4. CrossRef Google Scholar
5. M. Carlberg, T. Koppel, L. K. Hedendahl, and L. Hardell, “Is the increasing incidence of thyroid cancer in the nordic countries caused by use of mobile phones? ” Int. J. Environ. Res. Public Health, vol. 17, no. 23, 2020, Art. no. 9129, doi: 10.3390/ijerph17239129. CrossRef Google Scholar
6. “Cancer stat facts: Thyroid cancer,” Nat. Cancer Inst., Bethesda, MD, USA. Accessed: Sep. 14, 2025. [Online]. Available: https://seer.cancer.gov/statfacts/html/thyro.html Google Scholar
7. J. Luo et al., “Cell phone use and risk of thyroid cancer: A population-based case-control study in Connecticut,” Ann. Epidemiol., vol. 29, pp. 39–45, Jan. 2019, doi: 10.1016/j.annepidem.2018.10.004.
CrossRef Google Scholar
8. J. Luo et al., “Genetic susceptibility may modify the association between cell phone use and thyroid cancer: A population-based case-control study in Connecticut,” Environ. Res., vol. 182, Mar. 2020, Art. no. 109013, doi: 10.1016/j.envres.2019.109013. CrossRef Google Scholar
Læs mere her:
