Danmark har de fleste nye kræfttilfælde i Europa år efter år – ingen spørger hvorfor?
Illustration: Forsiden på OECD rapporten
Seniorrådgiver ved Incisive Health Hans Martens undrer sig i et indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift over, at ingen af de mange reformplaner på sundhedsområdet tager fat på et af de mest oversete problemer:
Danmark har år efter år Europas højeste forekomst af nye kræfttilfælde. Internationale data viser, at både sygdommen og dødeligheden ligger markant over niveauet i nabolandene – alligevel spørger næsten ingen hvorfor.
Indlægget af Hans Martens, der stiller spørgsmålet “Hvorfor?” ift. de høje antal kræfttilfælde i Danmark, blev lagt op på Sundhedspolitisk Tidsskrifts platform den 9. december 2025. Indlægget her refererer hans artikel samt kommenterer de aktuelle uddrag fra OECD rapporten i forhold til “Elefanten i rummet”: Konesekvenserne af mobiltelefonen og den tilhørende radiofrekvente stråling set i relation til kræft.
Skaber vi værdi for patienter og samfund?
“Der er ikke mangel på kommissioner og reformplaner i det danske sundhedsvæsen,” skriver Hans Martens, “men giver de i realiteten resultater i forhold til at skabe værdi for patienterne og for samfundet?”
For ifølge Martens bør kræfterne og pengene bruges der, hvor der sikres et bedre liv for borgerne, og med det pres, der er på sundhedsvæsnet, så skal resultatet af aktiviteterne og investeringerne måles i den værdi, der skabes for samfundet, nemlig først og fremmest en reduktion af det pres, den demografiske udvikling giver. “Derfor er der stor værdi i at få en sundere befolkning – hele livet igennem,” skriver han.
Det har altid undret og frustreret ham, “at der så at sige aldrig fokuseres på de problemer, der for alvor belaster sundhedssystemet – og naturligvis patienterne.” Og cancerområdet er netop ét område, hvor internationale data viser, at Danmark ligge utroligt dårligt.
Hans Martens har aldrig, som i aldrig, hørt nogen i Danmark tale om, at Danmark i rigtig mange år har haft den højeste incidens af cancer i Europa – og meget tæt på den højeste i verden. Det har så alvorlige konsekvenser for det danske sundhedssystem og for antallet af sunde leveår i befolkningen, at det er ubegribeligt, at de mange initiativer ikke starter der.
Data fra OECD
OECD (1) præsenterer regelmæssigt en samling af data om sundhed på globalt plan og på europæisk plan med titlen Health at a Glance. Den nyeste globale undersøgelse er fra november 2025. (Om statistikken se note (2).
Tallene for cancer hyppigheden (incidens) i OECD’s 38 medlemslande plus nogle ekstra findes i figur 3.9, og de seneste sammenlignelige tal er fra 2022. Danmark ligger højest i Europa, og er nummer 3 på globalt plan – hvor Australien og New Zealand er foran, men er højere end for eksempel i USA. (Når der ses bort fra ikke-melanin hudkræft ligger Danmark som nr. 1 med 349.8 tilfælde foran Norge og Australien ifølge Cancer TODAY (2022).)
Det betyder også, at dødeligheden er meget høj. Tabel 3.10 (med tal fra 2023) viser, at Danmark har den 8. højeste cancer dødelighed blandt de mere end 40 lande, der indgår i OECD’s tal. De lande, som har større dødelighed end Danmark, er alle lande fra Central- og Østeuropa som Ungarn, Polen, Litauen osv. Vore nordiske nabolande ligger langt lavere – alle under gennemsnittet, hvor Danmark altså ligger langt over gennemsnittet.
Hvorfor? er et utroligt centralt spørgsmål.
Ikke bare er cancer incidensen meget høj, men dødeligheden er også høj. Dvs. at alt for mange danskere har et dårligt liv på grund af cancer, for som Martens skriver “selvom de ikke dør umiddelbart af sygdommen, så ved alle, hvor byrdefuldt det ofte er at leve med eftervirkningerne.” Og det er nok en af hovedårsagerne til, at Danmark også har relativt få sunde leveår i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. (Se for eksempel tabel 10.3 i Health at a Glance 2025). Usunde leveår er ikke alene trist for patienterne, men det er også en udgift for samfundet – fordi patienterne ikke arbejder, fordi de kræver ressourcer til pleje og behandling, og fordi de har stærkere brug for sundhedsvæsenets ressourcer end folk, der har sunde leveår.
Håndtering af kræftens indvirkning på sundhed, økonomi og samfund
Hans Martens henviser til en anden rapport fra OECD, der udkom i november 2024 (Tackling the Impact of Cancer on Health, the Economy and Society). Rapporten “demonstrerer det stærke økonomiske og samfundsmæssige grundlag for at investere i kræftpolitikker. Mikrosimuleringsmodellering for 51 lande (herunder OECD, EU og G20-landene) viser, at stærkere indsats mod kræft ville give brede fordele. Hvis alle lande klarede sig lige så godt som det bedst præsterende land i kræftbehandling, ville en fjerdedel af for tidlige kræftdødsfald blive forhindret. At tage fat på nøglerisikofaktorer for kræft – herunder tobak, skadeligt alkoholforbrug, usund kost, luftforurening, overvægt og fysisk inaktivitet – ville sænke kræftrater og sundhedsudgifter, samtidig med at arbejdsstyrkens produktivitet øges.”
Tabel 4.11 viser effekten ved at opnå en forbedring af 5 års overlevelsen på cancerområdet. Ved at kommer på højde med de bedste tal blandt de 45 lande, der er med i rapporten, er effekten på omkring 2,5 procent af de samlede sundhedsomkostninger for Danmark. Danmark er det land, som kan opnå den højeste gevinst ved at hæve niveauet til det bedste blandt de 45 lande.
Hans Martens slutter af med:
“Giv os et svar på, hvorfor cancer incidensen er og længe har været så utroligt høj i Danmark, og hvad vi kan gøre ved det. Det og så en forhøjelse af antallet af sunde leveår er nok den største sundhedsmæssige udfordring, Danmark står overfor. Tag udfordringen op og gør noget ved det!”
Uddrag fra rapportens afsnit om Kræftincidens og -dødelighed tilføjet bemærkninger om indflydelsen fra radiofrekvent stråling eksempelvis fra mobiltelefonen (elefanten i rummet)
“Kræft er den næsthyppigste dødsårsag i OECD-lande efter kredsløbssygdomme og tegnede sig for 21 % af alle dødsfald i 2023, selvom neoplasmer (primært kræft) i ti OECD-lande – herunder Japan og Spanien – er blevet den hyppigste dødsårsag (se afsnittet om “Hovedårsager til dødelighed”). De vigtigste årsager til kræftrelateret dødelighed omfatter lungekræft (20 %), kolorektal kræft (tarmkræft) (11 %), bugspytkirtelkræft (8 %), brystkræft (7 %) og prostatakræft (6 %). Disse fem kræftformer repræsenterer mere end 50 % af alle kræftdødsfald i OECD-lande. I gennemsnit er den aldersstandardiserede dødelighed fra kræft faldet over tid i OECD-lande – fra 204 dødsfald pr. 100.000 indbyggere i 2019 til 191 dødsfald pr. 100.000 i 2023.
Lungekræft er den primære årsag til kræftdødelighed for både mænd og kvinder og tegner sig for 22 % af kræftdødsfaldene blandt mænd og 17 % blandt kvinder (figur 3.8). Rygning repræsenterer den primære risikofaktor for lungekræft. Kolorektal kræft er også en væsentlig dødsårsag for både mænd og kvinder og repræsenterer 11 % af kræftrelaterede dødsfald for begge køn. Udbredte screeningsprogrammer for kolorektal kræft for voksne – startende fra omkring 50-årsalderen – har ført til en indledende stigning i nye tilfælde efterfulgt af et fald i incidensraten blandt ældre voksne. I de senere år har mange OECD-lande dog observeret en stigende forekomst af kolorektal kræft blandt yngre patienter. Udover alder og genetiske faktorer øger en kost med højt fedtindhold og lavt fiberindhold, mangel på fysisk aktivitet, fedme, rygning og alkoholforbrug risikoen for at udvikle kolorektal kræft.”
Det der ikke bliver nævnt i rapporten om kolorektal kræft:
Tyktarms- og endetarmskræft eller kolorektal kræft er hastigt stigende blandt mennesker under 50 år. Tidligt opstået kolorektal kræft er steget ca. 2 procent om året siden midten af 1990’erne. Stigningen har flyttet kolorektal kræft op til at være den største årsag til kræftdødsfald hos mænd under 50 år og den næststørste årsag til kræftdødsfald hos kvinder under 50 år i USA.
Stigningen i colorectal cancer har fundet sted rundt om i verden siden 2010 – også i Danmark. Mange faktorer kan selvfølgelig være involveret, men den eneste eksponering, der er steget dramatisk siden 2010, er brugen af smartphones, som typisk holdes tæt ind til kroppen.
Til trods for at forskning har fastslået, at tyktarmen og endetarmen hos Sprague-Dawley-rotter er særdeles følsomme over for både ioniserende og ikke-ioniserende radiofrekvent stråling (RFR), nævnes elektromagnetisk stråling fra mobilen ikke som en mulighed hverken i medierne eller i forskningsrapporter. Se mere HER.
“Brystkræft er den næsthyppigste årsag til kræftdødelighed hos kvinder (15 % af dødsfaldene). Selvom brystkræft er den hyppigste årsag til kræftforekomst blandt kvinder (28 %), er dødeligheden faldet eller stabiliseret – hvilket indikerer tidligere diagnose og behandling – og følgelig er overlevelsesraterne højere (se afsnittet om “Kræftscreening” i kapitel 6). Prostatakræft er den tredje hyppigste årsag til kræftdødelighed blandt mænd og tegner sig for 10 % af alle kræftrelaterede dødsfald og 22 % af kræftincidensen blandt mænd (figur 3.8).“
Det der ikke bliver nævnt i rapporten om brystkræft og prostatakræft:
Brystkræft: Et multicenter case-control-studie, Tahmasebi, et al. (2025), kaster lys over den potentielle sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og brystkræftrisiko blandt kvinder. Studiet omfattede 226 kvinder, opdelt i kontrol-, mistænkte og bekræftede brystkræftgrupper.
Kvinder, der brugte mobiltelefoner i mere end 60 minutter om dagen, havde en 3,5 gange højere risiko for bekræftet brystkræft og over ti gange øget risiko for at blive kategoriseret som et mistænkt tilfælde sammenlignet med dem, der rapporterede <10 minutters daglig brug.
Andre risikofaktorer, herunder mere end 4 timers skærmtid om dagen, forsinket menstruation, lavere uddannelsesniveau og eksponering for miljøforurenende stoffer, var også forbundet med øget risiko. Se mere HER.
Prostatakræft: Et nyt studie, Hardell et al. (2025), viser, at brug af mobiltelefoner er forbundet med en øget risiko for prostatakræft. Risikoen var 2,8 gange højere for mænd, der havde brugt mobiltelefonen i mere end 10 år.
Studiet bekræfter et UK Biobank Studie (2024), der rapporterede en 33% højere risiko for prostatakræft hos mænd, der har brugt mobiltelefonen i over 8 år, samt det amerikanske NTP-studie der fandt øget prostataneoplasi hos dyr, der blev udsat for RF-stråling. Se mere HER.
At sædcellerne hos mænd tager skade, når de opbevarer deres mobiltelefon i bukselommen, er også blevet fastslået gang på gang i forskellige forskningsrapporter.
Noter:
1) OECD (Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) er en international organisation bestående af 38 medlemslande, der fremmer økonomisk fremgang, verdenshandel og politisk udvikling gennem data, analyser og bedste praksis for bedre, mere bæredygtige og mere retfærdige samfund.
2) Procentdelen af kræftincidens er summen af det absolutte antal nye tilfælde af en bestemt type kræft divideret med det samlede antal kræfttilfælde i 38 OECD-lande for kvinder og mænd. Incidensraterne er baseret på antallet af nye kræfttilfælde registreret i et land i løbet af et år divideret med størrelsen af den tilsvarende befolkning. Raterne er aldersstandardiseret til WHO’s verdensbefolkning, hvilket typisk fører til lavere estimater end hvis de er aldersstandardiseret til den ældre OECD-befolkning. Incidensdata er baseret på Globocan 2022-data fra WHO’s Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) (kilder og metoder er tilgængelige på: https://gco.iarc.who.int/today/en/data-sources-methods-by-country-detailed).
Procentdelen af kræftdødelighedstilfælde er summen af det absolutte antal dødsfald af en bestemt type kræft divideret med det samlede antal kræftdødsfald i 37 OECD-lande (ekskluderer New Zealand, hvor der ikke findes nyere data) for kvinder og mænd.
Kræftdødelighed er baseret på antallet af kræftdødsfald registreret i et land i et år divideret med størrelsen af den tilsvarende befolkning. Raterne er blevet aldersstandardiseret til OECD-befolkningen i 2015 (se relaterede metadata, https://stats.oecd.org/wbos/fileview2.aspx?IDFile=9070932a-1129-450f-8170-65fc13edcd62) for at fjerne variationer, der opstår som følge af forskelle i aldersstrukturer på tværs af lande og over tid. Kilden er WHO’s dødelighedsdatabase. Dødsfald fra alle kræftformer (dvs. maligne neoplasmer) klassificeres som ICD-10-koder C00-C97. Den internationale sammenlignelighed af kræftdødelighedsdata kan påvirkes af forskelle i medicinsk uddannelse og praksis, samt i dødsattest på tværs af lande. Kræftincidens og -dødelighed er ikke direkte sammenlignelige, da de bruger forskellige populationer til at standardisere.
Læs mere her:
