Hudkræft eksploderer: Hver fjerde dansker vil få hudkræft

Illustration: Cancer TODAY – IARC, antal tilfælde af malignt melanom 1945 – 2020.

På et enkelt år er der sket en stigning i hudkræft-tumorer på tre procent og over en niårig periode er stigningen hele 116 procent.

Op mod hver fjerde dansker står nu til at få hudkræft i løbet af deres liv.

Udviklingen presser allerede danske hudklinikker, hvor der i dag er op mod et års ventetid på behandling af andre hudlidelser. Situationen påvirker flere lægefaglige specialer lyder det.

Sådan lyder advarslen i en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 4. december 2024.

Men huden er et af de organer, der er mest udsat for stråling fra den hastigt stigende trådløse teknologi. Det er derfor ikke særlig overraskende, hvis en kraftig stigning i eksponering for radiofrekvent stråling vil føre til en øget forekomst af hudkræft.

Hudkræft er i voldsom vækst i Danmark

Årsrapporter fra hudkræftdatabasen har de seneste par år dokumenteret dét, som praktiserende dermatologer har erfaret i klinikken: Hudkræft er i voldsom vækst i Danmark, og dermatologer og andre specialer får mindre og mindre tid til at behandle andre sygdomme.

”Vi oplever, at hudkræft fylder mere og mere i klinikkerne og forskyder ventelisterne. Det bunder i reelle tal og en stigende incidens for hudkræft, som fortrænger andre hudsygdomme,” udtaler Henrik Sølvsten i artiklen. Han er formand for hudkræftdatabasen og praktiserende dermatolog.

I følge den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen, er der i de seneste syv år sket en fordobling i antallet af hudkræfttumorer, der er blevet fjernet på danske hudklinikker. Fra 17.118 årlige tilfælde i perioden 2015/2016 til 35.604 årlige tilfælde i perioden 2022/2023.

Forklaring på forkortelser: BCC er basalcellekarcinom. SCC er spinocellulært karcinom (pladecellekræft. Mb. Bowen er Morbus Bowen. Hudkræftdatabasen, Årsrapport 2022/2023.
Hudkræftdatabasen, Årsrapport 2022/2023.

Hudkræft vil blive ved med at stige

På baggrund af databasens tal har et dansk studie, publiceret i tidsskriftet JEADV Clinical Practice, kommet frem til, at lidt mere end hver femte dansker (21,8 procent) vil få hudkræfttypen keratinocyt karcinom (KC) eller Morbus Bowen (BD) i løbet af livet. Hvis data fra de hudkræftpatienter, som ikke behandles i dermatologiske klinikker også indregnes, vil risikoen ligge på omkring 25 procent, i følge Henrik Sølvsten.

På et enkelt år er der sket en stigning i tumorer på tre procent og over en niårig periode er stigningen hele 116 procent. Presset på de lægefaglige specialer, der tilser hudkræftpatienter vil kun stige i takt med, at vi danskere gennemsnitligt bliver ældre og ældre, for ifølge Henrik Sølvsten betyder det, at vi gennemsnitligt set bliver ældre, at incidensen af hudkræft også stige.

Er det nu også bare den massive soldyrkning, der er den skyldige?

Henrik Sølvsten mener, at vi nu ser konsekvenserne af den massive soldyrkning tilbage i 70’erne, 80’erne og 90’erne. I de år var der nemlig knap nok en solcreme i butikkerne med en beskyttelses faktor over fem.

Mange unge bruger fortsat solarier, så det er uvist, om antallet af nye tilfælde af hudkræft vil begynde at falde. Deres risiko for at udvikle modermærkekræft og andre typer hudkræft senere i livet vil nemlig øges. Ifølge Sundhedsstyrelsen har solariebrug blandt unge under 18 år været faldende i nogle år, men flere igen er begyndt at gå i solarium. I følge Henrik Sølvsten bør myndighederne bør forbyde solarium til unge under 18 år, hvilket man har gjort i mange omkringliggende lande.

Ser vi på statistikken fra 1945 og frem, her sammenlignet med Sverige, har stigningen i antal tilfælde af malignt melanom været hastigt stigende gennem mange år.

Fra Cancer TODAY – IARC

Hvad med elefanten i rummet – den menneskeskabte elektromagnetiske stråling

Forskning har vist, at radiofrekvent stråling fra bl.a. 3G, 4G, 5G og Wi-Fi kan forårsage kræft, blandt andet ved at  forårsage oxidativ stress og DNA-skader samt medføre en nedsat evne til at reparere DNA-skader.

Malignt melanom

Den svenske Strålskyddsstiftelsen har gennemgået den svenske Socialstyrelses seneste kræftstatistikker, hvor nogle kræftformer er steget betydeligt i løbet af det sidste årti. Blandt dem, der stiger mest, er ondartet melanom (modermærkekræft) og kræft i skjoldbruskkirtlen.

Huden er et af de organer, der er mest udsat for stråling fra denne trådløse teknologi. Det er derfor ikke særlig overraskende, hvis en kraftig stigning i eksponering for radiofrekvent stråling vil føre til en øget forekomst af hudkræft.

Diagrammet viser antallet af tilfælde af malignt melanom i Sverige fra 1970 til og med 2022 pr. 100.000 indb., aldersstandardiseret. Der synes at være en ændring i tendensen omkring 2005/2006, hvor antallet af tilfælde af malignt melanom begynder at stige mere end tidligere. Kilde: Socialstyrelsens statistiske database.

Den kraftige stigning i antallet af malignt melanom som den svenske statistik viser kan ikke tilskrives øget solbadning. Der er en fuldstændig mangel på statistikker og undersøgelser, der viser, at folk i Sverige har øget deres eksponering for solen, som skulle kunne forklare stigningen.

Men derimod steg offentlighedens eksponering for mikrobølgestråling imidlertid gennem hele periode både gennem øget brug af mobiltelefoner, men også gennem en kraftig udvidelse af mobilmaster og basestationer til 3G, derefter 4G og derefter i 2020 til 5G. 

Mange husstande, skoler, arbejdspladser og universiteter indførte også trådløst netværk, Wi-Fi, som ligeledes udsender mikrobølgestråling, en stråling der kan forårsage kræft. Radiofrekvent stråling inklusive mikrobølgestråling blev i 2011 klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende”, gruppe 2B af IARC, men dokumentationen for at stråling øger risikoen for kræft er siden blevet behørigt styrket. Den konstant øgede radiofrekvente stråling må formodes at være en meget sandsynlig medvirkende faktor i kræftudviklingen. (1 – 4)

Diagrammet herunder viser en stigning af hudkræft i Danmark, som er ret parallel med den svenske udvikling.

Oversigt over udviklingen af malignt melanom på verdensplan hhv. 2022 og 2008.

Age-Standardized Rate (World) per 100.000, Incidence, Both sexes, in 2022 Melanoma of skin. Cancer TODAY | IARC
Danmark ligger med 31,1 som nr. 2 i verden efter Australien med 37,0. Norge med 30,6 og Sverige med 27,4.
2008 Worldwide Incidence for Melanoma of the Skin – Statistics from Cancer TODAY | IARC. Incidence rate of melanoma of the skin per 100.000 inhabitants in 2008.

I forhold til det samlede antal kræfttilfælde i 2022 ifølge Cancer TODAY ligger Danmark hhv. på en 3. plads og 1. plads. Medregnes alle kræftformer ligger Danmark som nr. 3 med 374.7 tilfælde pr. 100.000 efter Australien og New Zealand, men foran USA og Norge. Sverige ligger på en 13. plads. Når der ses bort fra ikke-melanin hudkræft ligger Danmark som nr. 1 med 349.8 foran Norge og Australien

Noter:

1) The influence of eyelashes on electric field distribution and absorbed power density in the cornea under millimeter-wave exposure, Negin Foroughimehr PhD et al. (14. october 2024) https://doi.org/10.1002/bem.22526
2) Mobile phone use and risks of overall and 25 site-specific cancers: a prospective study from the UK Biobank Study, Zhang Y et al. (9. januar 2024) https://doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-23-0766
3) Evaluation of mitochondrial stress following ultraviolet radiation and 5G radiofrequency field exposure in human skin cells, Lorenza Patrignoni PhD et al. (19 December 2023) https://doi.org/10.1002/bem.22495
4) Physiological effects of millimeter-waves on skin and skin cells: an overview of the to-date published studies, Dariusz Leszczynski (24. august 2020), https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/reveh-2020-0056/html

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.