Kortlægning af vores teknosfære for at opdage vores biosfære
Illustration: Fra videoen
Den 9. december 2025 holdt Katie Singer et webinar i Hart Hagans Climate Café med titlen: Kortlægning af vores teknosfære for at opdage vores biosfære.
Katie Singer redegør for hvad teknosfæren og biosfæren er for nogle størrelser samt gennemgår de fire søjler i den menneskeskabte teknosfære: Elektricitet, fremstilling, infrastruktur samt regler og forskrifter.
Videoen samt de mange henvisninger og links findes på hendes substack. Katie Singers webinar foredrag er her udskrevet og oversat fra videoen.
Introduktion
Hart Hagans: Velkommen til aftenens webinar. Det er den 9. december, og emnet er kortlægning af vores teknosfære og opdagelsen af vores biosfære. Vores gæst har modstået elektronik siden barndommen og forsøgt at reducere sit forbrug med 3% om måneden med tvivlsomme resultater. Hun talte om internettets påvirkning af naturen i FN og i et panel med klimatolog Dr. James Hansen. Hendes bøger inkluderer An Electronic Silent Spring, The Garden of Fertility, Honoring Our Cycles og The Wholeness of a Broken Heart. Hun skriver på katiesinger.substack.com. Velkommen til Katie Singer.
Katie Singer: Tak, Hart. Jeg er bare virkelig taknemmelig. Tak til alle for at være her. Jeg tror, min præsentation vil vare højst 20 minutter. Så Hart, hvis du kan få PowerPoint-præsentationen i gang, vil det være fantastisk.
Vores biosfære
Okay, næste slide, tak. Vores biosfære, vores globale økosystem, udvikler sig gennem cyklusser af opvarmning og afkøling, udtørring og fugtning. Kald disse naturens veje, naturens love. Flora og fauna fødes, reproducerer sig, dør og bionedbrydes. Vores biosfære omfatter alt land, vandveje og luft, alle planter, dyr, insekter, fugle, mikrober og svampe.
I de sidste par år er jeg begyndt at lære, at sunde vandkredsløb afhænger af jord, der absorberer og holder på vandet. For at fremme sunde vandkredsløb og jord kan mennesker plante blomster, grøntsager og træer. Planter reducerer vandafstrømning og øger grundvandsretentionen. Planter med blade i forskellig størrelse og forskellig højde vander hinanden, mens de fordamper. Jord dækket af blade, hø eller anden barkflis holder på sin fugtighed. Konturer hjælper jord med at absorbere og holde på vand. Med tilstrækkeligt grundvand får vi en sund biosfære.
Vores teknosfære
Dernæst lever vi også i en teknosfære. I løbet af de sidste 200 år eller deromkring har vi superopladet den. Vi spiser mad, der er produceret og konserveret på fjerne kontinenter og transporteret til den nærliggende købmandsbutik. Vi vasker tøj, bruger medicin, opvarmer og nedkøler vores hjem, kommunikerer, rejser, underviser børn og driver vores militær med industrielt producerede varer.
Industriel produktion dækker jorden med kraftværker, fabrikker, asfalterede veje, parkeringspladser, lufthavne og indkøbscentre, der blokerer jordens evne til at absorbere og holde på vandet.
Byggeri af boliger efterlader få mennesker med haveplads. For nylig er mange mennesker blevet alarmerede over datacentrene, der sniger sig ind i nabolag. Datacentre forbruger elektricitet og vand samt forurener vand. De forårsager, at beboernes el- og vandregninger fordobles eller tredobles.
Jeg ønsker at respektere vores biosfære så meget som muligt. For at gøre det har vi brug for et mere fuldstændigt billede af teknosfæren. Dernæst vil jeg udpege fire søjler i den menneskeskabte teknosfære: Den første er elektricitet, som består af transformerstationer, transformere, kabler, forbrugsmålere og brændstof til elnettet. Nummer to er fremstilling, som omfatter design, minedrift, smeltning, raffinering, kemikalier, forsendelse, samlefabrikker og emballage. Nummer tre er infrastruktur, veje og lastbiler, lufthavne og fly, jernbaner og tog, sejlruter og skibe, cement, lossepladser, adgangsnetværk, datacentre. Den fjerde søjle er vores regler og forskrifter som love fra Kongressen samt kommunale forordninger og love.
1. søjle: Elektricitet
For det første: Teknosfæren har brug for strøm. Enhver brændstofkilde har økologiske konsekvenser. Det meste elektricitet drives nu af naturgas, et fossilt brændstof, kul, atomkraft, vandkraft, solenergi, fotovoltaik, vindmøller, geotermisk energi og batterier som hver især kræver vand under deres produktion samt genererer affald.
Facebook, Google og Amazon fælder rutinemæssigt skove for at bygge solcelleanlæg og datacentre. De siger at datacentrene er drevet af grøn vedvarende energi, men solenergi og vindenergi leverer kun intermitterende strøm, og hverken solpaneler eller vindmøller nedbrydes biologisk. Der er meget mere at sige om dette, men jeg fokuserer i dag på telekommunikation.
2. søjle: Fremstilling
Silicium
Min forståelse af fremstilling, teknosfærens anden søjle, startede med transistorer, enhver computers
rygrad. Transistorer, også kaldet halvledere, er lavet af silicium. Silicium er et grundstof, men du kan ikke finde det i ren form i naturen. Og selvfølgelig er solpanel wafere også lavet af silicium.
Producenter indsamler rent kvartsgrus, petroleumskoks, et biprodukt af olie, og tæt, fugtigt træ, nogle gange fra Amazonas, hvorefter disse tre ting transporteres rundt i verden.
Næste slide viser et smelteværk, der holdes ved 1650°C i seks eller syv år ad gangen. Et smelteværk har brug for mindst to strømkilder, såsom to kulkraftværker eller et af hver af kul-, atom- og vandkraft. Man har brug for flere brændstofkilder, fordi afbrydelse af strømforsyningen kan forårsage, at strømmen til et smelteværk sprænger den i luften.
Efter at smelteværket har reduceret siliciummet fra kvartsen, har vi stadig brug for en håndfuld energiintensive processer, der udleder giftigt affald, før siliciummet er rent nok til transistorer eller solpanelwafere.
For omkring 15 år siden fremstillede producenter 1000 gange flere transistorer, end landmænd dyrkede hvede- og riskorn tilsammen. Jeg ved ikke, hvad det tal er i dag, men det må være meget større.
Næste slide, tak. For at gøre transistorer elektrisk ledende, doteres (tilsætning af “urenhedsatomer” til halvledere) de med hundredvis af kemikalier. Efter hver kemikaliepåføring skylles chipsene. Chipsene skylles med ultrarent vand. Du ved hvordan filtreret drikkevand får natrium, klorid, krom og bly fjernet? Ultrarent vand gennemgår en langt mere intensiv filtrering. En fabrik sluger millioner af liter ultrarent vand hver dag. Nogle fabrikker renser det brugte vand. Mange gør ikke. Transistorers vandbehov prioriteres ofte over folks behov og landmændenes behov.
I USA bygger vi tre transistorfabrikker i Arizona, som ikke er kendt for sit vand. En japansk virksomhed, Soft Bank, foreslår nu at bygge chipfabrikker, pakkeanlæg, forarbejdningsfaciliteter og boliger til alle arbejderne i Trumps industriparker på føderal jord. Ideen er at skabe en halvlederforsyningskæde, der konkurrerer med Kina.
Kobber
Næste slide. For at lede elektricitet bruger computere kobber. Chile har verdens største kobbermine. Hvert kilogram udvundet kobber genererer mindst 210 kg affald.
Guld
Næste slide. Computere bruger også guld til at lede elektricitet. Denne minearbejder blander knust guldmalm med kviksølv. Kviksølvet binder sig til guldstøv. Når minearbejderen steger klumpen i en stegepande, sandsynligvis den samme stegepande, der bruges til at lave aftensmad, fordamper kviksølvet og efterlader en guldklump. Når kviksølvdampen bevæger sig, blandes den med regn og snevejr og forurener vand, jord og vandsystemer. Sur regn. Driften af de små guldminer er verdens største kilde til kviksølvforurening.
Kobolt
Næste slide. For at få elektrisk ladning kræver mobile enheder batterier, der sandsynligvis indeholder kobolt. Her er Monica, en 4-årig koboltminearbejder i Den Demokratiske Republik Congo. Børn er blevet begravet levende, mens de udvinder kobolt.
Næste slide. Eksponering af støv genereret ved minedrift forårsager fosterskader og skader dyrelivet. Siden år 2000 har den store gorilla mistet 77% af bestanden, delvist på grund af udvinding af batterier til mobiltelefoner.
Lithium
Næste slide. Batterier indeholder også lithium. Lithiumprocessorer bruger muligvis saltlagefordampning, ligesom denne chilenske mine, der forbruger 65% af områdets vand. Filtrering af et ton lithium bruger omkring 500.000 gallons vand eller 1.900.000 liter. Kemikalier, der bruges til at raffinere lithium, såsom saltsyre, kan sive ud i vandveje, forurene lokale brønde og jord og påvirke fisk så langt som 240 kilometer nedstrøms. Bortskaffelse af lithium-ion-batterier kan også forurene grundvandet.
Næste dias. Protester. Disse tibetanere protesterer mod lithiumforarbejdning nær deres flod. Det dræber deres fisk.
Næste dias. Lithium udvindes også ved hård klippeudvinding, som involverer kemikalier eller direkte lithiumudvinding. I 2023 begyndte Lithium America’s Corporation at udvinde tusindvis af hektar ved TheerPass, Nevada, efter lithium til elbilbatterier. Udvinding af lithium ved dette pas bruger og forurener 5 millioner gallons vand eller 19 millioner hver dag.
Nikkel
Næste dias. Batterier bruger nikkel til at lagre strøm. Afbrydere bruger nikkel til at forhindre korrosion. Her er nikkelaffald i Ontario, Canada. Det er giftigt affald, der genereres under fremstillingen.
Hvis vi ser på en computer fra vugge til grav, vil 81% af dens livstids energiforbrug blive forbrugt, og langt størstedelen af dens giftige affald vil blive genereret, før den bærbare computer bliver tændt for første gang. Det er derfor meget bedre at holde computere, apparater og køretøjer i god stand end at købe noget nyt. Hvis du skal udskifte noget, så vælg en brugt enhed.
Næste slide, tak. Under fremstillingen bliver råmaterialer transporteret fra havn til havn til station på skibe, der bruger stærkt forurenende bunkerbrændstof.
Nhexan
Næste slide. På kinesiske fabrikker tjener unge mennesker omkring 457 amerikanske dollars om måneden for at sterilisere printkort med opløsningsmidler som Nhexan. Kronisk eksponering for Nhexan kan forårsage perifert nervesystemsvigt, leukæmi og muskelsvaghed.
Næste slide. Dette er min liste over omkring 125 stoffer, der indgår i fremstillingen af en smartphone eller enhver mobil enhed eller ethvert computeriseret apparat eller køretøj.
E-affald
Næste slide, tak. Afbrænding af e-affald. Ved slutningen af deres levetid transporteres elektronik igen, denne gang til Afrika eller Indien. Hvert år genererer hver nordamerikaner omkring 20 kg farligt elektronisk affald. Globalt genererer vi mennesker omkring 68 millioner tons udtjent elektronisk affald. Og igen, disse tal inkluderer ikke det affald, der genereres under udvinding, smeltning, raffinering, samling eller transport af computere og råmaterialer.
For at finde salgbar kobberaffald og finansiere sin uddannelse, brænder denne unge mand døde computere og inhalerer deres giftige dampe. Josh Lepawsky, har skrevet en fantastisk bog om e-affald. Han rapporterer, at oprydning af produktionens e-affald fører til dets eget kasserede affald. For hvert pund (knap et ½ kg.) forurenende stof, der udvindes til oprydning fra Silicon Valleys tidligere områder for elektronikproduktion, frigives omkring 1800 kg CO2 i atmosfæren fra disse behandlingsprocesser. Noget affald vil eksistere i århundreder.
3. Søjle: Infrastruktur
Adgangsnetværk og datacentre
Næste slide, tak. Adgang til internettet kræver selvfølgelig meget mere end en fremstillet computer.
Næste slide. At gå online kræver et adgangsnetværk. Et adgangsnetværk består af satellitter, sendere, routere, kabler, mobilstationer og batterier. Alt det skal fremstilles og kræver enorm energi for at fungere.
Og jeg bør sige, at mobil adgang bruger meget mere energi end kablet adgang.
Disse billeder viser en 4G-mobilmast til venstre og en 5G-mobilmast til højre. Fjerde og femte generation af mobile adgangsnetværk. Nogle forudsiger, at vi snart vil have en mobilmast for hver 237 meter.
Næste slide. Hjemmesider, videoer, videospil, onlinebutikker, bankoptegnelser, patientjournaler, sociale medier og PowerPoint-præsentationer som dette… Man har brug for datalagringscentre. 40 % af datacentres elektricitet går til kølesystemer, der kræver vand. Dagligt forbruger et typisk datacenter omkring 20 millioner liter vand. Den samme mængde, der forbruges af en by med 50.000 indbyggere. For at forhindre bakterievækst behandler datacentre ofte deres vand med kemikalier, hvilket effektivt fjerner det fra den lokale vandcyklus.
Omkring to tredjedele af de nye datacentre, der er bygget eller under udvikling siden 2022, er på steder, der allerede har betydelig vandbelastning. Jeg mener, at vi for omkring 10 år siden måske havde 400 datacentre i landet, og nu har vi omkring 5.000.
I 2012 fandt Greenpeace ud af, at hvis datalagringscentre var et land, ville de rangere som nummer fem i energiforbrug på verdensplan.
Ved udgangen af dette årti kan vi forvente, at datalagringscentres globale elforbrug vil fordobles. Og det meste af dette behov vil blive dækket af fossile brændstoffer. Og selvfølgelig kræver hver server, du ser på det øverste billede, produktion. Servere udskiftes cirka hvert 3. år.
4. søjle: Regler og forskrifter
Næste slide, tak. Så den fjerde søjle, regler og forskrifter. I 1886 fastslog Højesteret, at virksomheder er personer, der har den samme beskyttelse som fysiske personer. Og siden da har fysiske personer i væsentlig grad været ude af stand til eller være hæmmet i at regulere virksomheders adfærd. Nyere love støtter denne bestræbelse.
Endangered Species Act fra 1973 gør det ulovligt at skade, dræbe, fange eller indsamle truede fiske- eller dyrelivsarter. Hvis en ansøger, der ønsker at bore olie, udvinde lithium eller installere vindmøller, for eksempel, indsender en plan, og Fiskeri- og Vildtstyrelsen eller den nationale havfiskeritjeneste finder, at projektets skade på truede arter vil være tilfældig, vil styrelsen udstede en tilladelse til virksomhedens projekt.
Der er telekommunikationsloven fra 1996. Og jeg må sige, at det virkelig var paragraf 704, der fik mig til at tænke og som inspirerede mig til årtiers forskning og skrivning om alt det her. Paragraf 704 i telekommunikationsloven fastslår, at ingen kommune kan nægte en tilladelse til at installere mobilantenner baseret på de miljømæssige eller sundhedsmæssige effekter ved eksponering for deres elektromagnetiske stråling.
Flere stater har forbudt naturens rettigheder. For eksempel, da Ohio forsøgte at forbyde Walmart at bruge plastikposer, trak Ohios lovgivende forsamling sig tilbage og sagde, at de forbød denne lov og naturens rettigheder. Trump EPA og Army Corps of Engineers har foreslået reglen om forurenet vand. Hvis den vedtages, vil den lade forurenere dumpe og ødelægge mere vand i hele landet end på noget tidspunkt i de sidste 50 år.
FCC har nu fremsat lovforslag, der vil fremskynde tilladelser til mobilmaster samt gøre en ende på den resterende lokale myndighed over placering af mobilmaster. Trump-administrationen og store tech-virksomheder har også foreslået en regel kaldet “eliminering af statslovgivningens obstruktion af national AI-politik”. Hvis denne lov bliver vedtaget, vil den straffe amerikanske stater, der vedtager eller allerede har vedtaget love, der begrænser AI på nogen måde. De vil true med retssager mod staten og tilbageholde føderale midler til bredbånd.
Kort sagt, et elnet og telekommunikation, der respekterer naturen, findes ikke. Love, der respekterer sundhed, folkesundhed og sikkerhed, bliver fjernet.
Næste slide, tak. Det er et kort over kritiske mineraler i USA. Og en af de ting, jeg har tænkt på, er, om mange af jer måske har hørt om den bioregionale praksis med at spore jeres vandforsyning fra nedbør til hane. Andre mennesker har foreslået at spore mineralerne inden for deres bioregion, og I ved, hvilke mineraler der bruges, hvad deres tailings er, hvilke miner der ikke længere er i brug, men som I ved, stadig er tilgængelige.
Tilbage til biosfæren – vandskel
Næste slide. Jeg vil tilbage til biosfæren. Jeg vil gerne tilbage til min bioregion, mit vandskel. USA har seks hovedvandskel og omkring 2100 mindre. Hvis jeg sigter mod at leve inden for min bioregions udbud af mad, vand, brændstof og malm, kan jeg ikke se, hvordan jeg stadig kan have telekommunikation eller måske nogen industrielt producerede varer. Hvis jeg ikke har internetadgang, kan jeg ikke deltage i det moderne samfund og deltage i online webinarer som dette.
Alligevel spekulerer jeg på, hvordan vi kan leve mere bioregionalt? Hvordan kan vi reducere vores teknosfæres vandforbrug og påvirkning af vand?
Jeg bliver opmuntret af skoler og endda lande. Fra i morgen den 10. december, vil Australien forbyde børn at bruge sociale medier, og vi har i dag mange skoler, der forbyder børn at have smartphones. Nogle har foreslået at forbyde børn at bruge enhver elektronisk enhed, i det mindste indtil de mestrer læsning, skrivning og matematik på papir.
Hvis vi gør det, så bremser det forsyningskæden, fordi når nogen begynder at bruge en elektronisk enhed, så begynder de at købe den og indgå i den forsyningskæde. Jeg elsker ideen om at udfordre alle smartphone-brugere til at spore forsyningskæden for ét stof i deres telefon og dele deres forskning.
Jeg elsker at afholde konkurrencer om energireduktion eller vandreduktion mellem lokalsamfund og udfordre ingeniører til at designe bionedbrydelige computere eller computere lavet udelukkende med materialer fra deres bioregion.
Selvfølgelig kræver alt det, at vi genopretter vores orientering mod sæsonbestemte ændringer, mod naturen snarere end mod digitale forandringer.
Næste slide. Det var min præsentation, og jeg har også ressourcer, som jeg vil lægge i chatten (se nedenfor), men jeg er virkelig ivrig efter at høre fra dig og høre dine ideer til, hvordan vi kan reducere vores påvirkning. Og også bare dit svar på det, jeg har præsenteret her.
OM AT UDDANNE OS SELV OM BIOSFÆREN OG TEKNOSFÆREN
At uddanne børn og os selv, som om livet afhænger af naturen
Digital oplysning
En bioregional quiz
Vandløbsspørgsmål
ELNETTET OG AT GØRE TRANSISTORER ELEKTRISK LEDENDE
Opdagelsen af magtens fælder: en introduktion til el-brugere
Det store halvledervandproblem
SOLCELLEANLÆG OG INDUSTRIEL VINDKRAFT
Hvorfor brænder vi kul og træer for at lave solpaneler? Af Tom Troszak
Åbning for respektfuld diskussion af solcelleanlæg og andre komplekse teknologier
21 spørgsmål til solcelle-udforskere
Kald mig en NIMBY
Bright Green Lies – manuskript af Derrick Jensen, Lierre Keith, Max Wilbert; dokumentar af Julia Barnes.
Planet of the Humans: film af Jeff Gibbs; produceret af Michael Moore
Big Solar vs. Forests af Judith D. Schwartz
BATTERIER/BESS (Batteri energi lagringssystemer)
Never Again Moss Landing: Batteribranden, der burde ændre verden.
DATACENTRE
Folket siger nej: Modstår datacentre i syd, ved MediaJustice.org
“Modstand, Nægtelse, Genindtagelse, Genopfindelse: Kortlægning af udfordringer til fortællinger om AI’s uundgåelighed,” af Tania Duarte, Ismael Kherroubi Garcia m.fl. https://zenodo.org/records/17382120
Mere end 200 miljøgrupper kræver stop for nye amerikanske datacentre.
Det Internationale Energiagentur forventer, at datacenters globale elforbrug vil fordobles inden udgangen af dette årti. Goldman Sachs Research forudser, at 60 procent af den øgede efterspørgsel vil blive dækket af fossile brændstofkilder. https://www.resilience.org/stories/2025-11-26/electricity-price-squeeze-somethings-going-to-give/?mc_cid=d90edeb8c6
Jim Doherty, en kvægrancher fra Oregon og tidligere amtskommissær, bemærkede en stigning i medicinske tilstande. Han undersøgte 70 brønde og fandt, at 68 overskred den føderale grænse for nitrater i drikkevandet. Megafarme, der bruger gødning, producerer spildevand fyldt med nitrater. For at køle sine servere henter Amazons datacenter millioner af liter vand fra giftigt grundvand. Fordampning koncentrerer yderligere spildevandet, som kan indeholde nitratniveauer otte gange højere end Oregons sikre grænse.
MOBILMASTER
Sundhedseffekter på mobilmaster: Videnskab og politik/internationalt
Mobilmastbrande og -sammenstyrtninger
Electronic Silent Spring (bog og hjemmeside af Katie Singer)
MINEDRIFT
Fotograf: https://www.edwardburtynsky.com: Mere end 40 års vidne til menneskets industris indvirkning på planeten
Trumps Congo-foretagende: En kapløb om mineraler under dække af fred af Maurice Carney.
Når Land I Elsker Indeholder Lithium: Max Wilbert på Thacker Pass, Nevada
Et mere holdbart internet starter med at kende vores regions mineralforekomster
Mining the sacred: spørgsmål for et bæredygtigt forhold til Jorden (medforfatter med Aaron French)
E-KØRETØJER
Hvordan/kan vi beskytte Jorden, når vi har brug for en bil?
Hvem har ansvaret for elbilladere?
AFFALD
Josh Lepawsky: Samling af affald; Kasserede studier; Elektronisk affald: En referencehåndbog.
Hvordan man forhindrer spild og tjener penge (når producenterne ikke reducerer produktionen, og forbrugerne ikke reducerer forbruget)
www.ifixit.com (127.000 gratis reparationsvejledninger)
Gerry McGovern: Verdensomspændende affald; (og mange flere) 99. dag.
REGLER & REGLER
Politikker for mere økologisk forsvarlig teknologi
Fix Our Forests Act (FOFA, S.1462) vil fremskynde storskala skovhugst, også i modne og urskove, ved at fjerne kernemiljølove som NEPA og Endangered Species Act. Det ville udvide industriens smuthuller, blokere offentlig kontrol og tillade kommerciel skovhugst under vage “nød”-erklæringer.
Flere stater har forbudt Naturens rettigheder.
Trump-administrationens EPA og Army Corps of Engineers annoncerede for nylig The Polluted Water Rule. Hvis den vedtages, vil den lade forurenere dumpe og ødelægge flere vande over hele landet end på noget tidspunkt i de sidste halvtreds år. For mere information, se The Clean Water for All Coalition’s værktøjskasse.
FCC har fremsat lovforslag, der vil fremskynde tilladelser til mobilmaster og afslutte den lokale myndighed, der stadig har ansvaret for placering af mobilstationer. For at hjælpe med at stoppe HR 2289, så bed dit kongresmedlem stemme imod det.
Hertil kommer lovforslag, der understøtter AI og datacentre. I begyndelsen af november fulgte Trump-administrationen og de store tech-virksomheder op med “Eliminering af statslovgivningens hindring af national AI-politik.” Hvis loven vedtages, vil den straffe amerikanske stater, der vedtager (eller allerede har vedtaget) love, der begrænser AI… ved at true med retssager mod staten og ved at tilbageholde føderale midler til bredbånd. Den 24. november 2025 lancerede præsident Trump The Genesis Mission, en “dedikeret, koordineret national indsats for at sætte gang i en ny æra med AI-accelereret innovation og opdagelse.”
Igen, for at modstå datacentre, så tjek The People Say No: Resisting Data Centers in the South af MediaJustice.org.
Læs mere her:
