Er smartphonen årsagen til stigningen af kræft i skjoldbruskkirtlen?
Foto: Vitaly Gariev, Unsplash.
Studiet Hardell et al. (2025) viser en konstant stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen i Sverige.
Ioniserende stråling er en etableret risikofaktor, men eksponering fra røntgenundersøgelser har været faldende i de sidste par årtier.
Derimod har humane studier af radiofrekvent (RF) stråling fra mobiltelefoner påvist en øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen, en sammenhæng dyreforsøg ligeledes har antydet.
Parallelt med stigningen i forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen er brugen af mobiltelefoner steget betydeligt.
Især Smartphonen forårsager en høj eksponering af stråling på skjoldbruskkirtlen og er sandsynligvis en væsentlig årsagsfaktor bag den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen.
Studiet af Lennart Hardell, Mona Nilsson, Michael Carlberg: The Increasing Incidence of Thyroid Cancer in Sweden Revisited blev offentliggjort på Fortune Journal of Health Sciences juli 2025.
Den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen i Sverige genovervejet
Lennart Hardell 1, Mona Nilsson 2, Michael Carlberg 1: The Increasing Incidence of Thyroid Cancer in Sweden Revisited. Fortune Journal of Health Sciences. 8 (2025): 716-722. DOI:10.26502/fjhs.328
1)The Environment and Cancer Research Foundation, Örebro, Sweden 2) Swedish Radiation Protection Foundation, Adelsö, Sweden
Open Access: https://fortuneonline.org/articles/the-increasing-incidence-of-thyroid-cancer-in-sweden-revisited.html
Abstrakt
Brug af den håndholdte trådløse telefon udsender radiofrekvent (RF) stråling, og skjoldbruskkirtlen er et målorgan, især når det er en smartphonen der bruges. Vi brugte det svenske kræftregister til at studere tendenser for kræft i skjoldbruskkirtlen i perioden 1970-2022. Hos kvinder steg incidensen statistisk signifikant i denne periode med gennemsnitlig årlig procentvis ændring (AAPC) +1,69 %, 95 % konfidensinterval (CI) +1,48, +1,95 %. Stigningen var især udtalt i 1999-2022 med årlig procentvis ændring (APC) +4,35%, 95% CI +3,88, +4,89%. For forskellige aldersgrupper var APC højest hos kvinder i alderen 40-59 år, hvilket gav APC +5,40%, 95% CI +4,21, +6,86% for perioden 2001-2022. Hos mænd steg AAPC i løbet af 1970-2022 med +0,94%, 95% CI +0,65, +1,25%. Den højeste stigning blev fundet for perioden 2001-2022 med APC +3,47%, 95% CI +2,52, +4,84%. For forskellige aldersgrupper blev der fundet højeste APC +4,42%, 95% CI +2,81, +7,34% hos mænd i alderen 40-59 år i perioden 2002-2022. Disse resultater understøtter en årsagssammenhæng mellem radiofrekvent stråling fra den håndholdte mobiltelefon og kræft i skjoldbruskkirtlen.
Introduktion
Vi har tidligere rapporteret om den stigende forekomst af skjoldbruskkirtelkræft i de nordiske lande med hovedfokus på Sverige (1, 2). Ioniserende stråling er en kendt risikofaktor, især for papillærtypen (3). Kræft i skjoldbruskkirtlen er mere almindelig hos kvinder end hos mænd. Hormonelle og reproduktive faktorer er blevet foreslået for at forklare forskellen (4). I de senere år er brug af CT og MR også blevet foreslået for at forklare den stigende forekomst på grund af tidlig opdagelse (5). Tidlig opdagelse vil dog resultere i et senere fald i incidenskurven, hvilket ikke er observeret. Øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen i forbindelse med brug af mobiltelefoner blev fundet i et case-control studie (6). I samme studie blev interaktion mellem genotype og miljø undersøgt (7). Det blev konkluderet, at signalveje relateret til DNA-reparation var involveret i den øgede risiko forbundet med brug af mobiltelefon. Sammenhængen blev observeret uanset tumorstørrelse, < 10 mm versus > 10 mm, eller latenstid, < 13 år versus > 13 år. Så vidt vi ved, er dette det eneste studie, der indtil videre har undersøgt risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen blandt brugere af mobiltelefonen. I studiet opdaterede vi vores tidligere incidensdata om kræft i skjoldbruskkirtlen ved hjælp af det svenske kræftregister. Studiet er baseret på registerdata uden personlig identifikation. Derfor var etisk godkendelse ikke nødvendig.
Materialer og metoder
Studiets design
Det svenske kræftregister startede i 1958. Det administreres af Sundhedsstyrelsen og opdateres årligt. Diagnoserne er baseret på kliniske undersøgelse herunder CT og MR, kirurgi, obduktion, histologi og/eller cytologi. Kræft i skjoldbruskkirtlen diagnosticeres med ICD-7-kode 194 i registret. Vi undersøgte den aldersjusterede incidens pr. 100.000 personår i henhold til verdens befolkning for perioden 1970-2022. Således blev vores tidligere studie baseret på 1970-2017 nu forlænget med fem år (2).
Statistiske metoder
National Cancer Institute (NCI) Joinpoint Regression Analysis program version 5.3.0.0 (8) blev brugt til beregninger af tendenser i aldersstandardiseret forekomst af skjoldbruskkirtelkræft ved at tilpasse en model med 0-7 joinpoints-indstillinger i standardtilstand. Årlige procentvise ændringer (APC) og 95 % konfidensinterval (CI) blev beregnet for hvert lineært segment, når sammenføjningspunkter blev registreret. Gennemsnitlige årlige procentvise ændringer (AAPC) blev beregnet ved hjælp af gennemsnittet af APC’erne vægtet efter segmentets længde. Dataene blev log-transformeret før analyserne af APC og AAPC. Joinpoint-regressionsanalyse var ikke mulig at udføre, hvis der ikke var nogen tilfælde i den periode.
Resultater
Hos kvinder steg incidensen statistisk signifikant i løbet af 1970-2022 med AAPC +1,69 %, 95 % CI +1,48, +1,95 % baseret på 15.148 tilfælde, se tabel 1 og fig 1. Størst stigning blev observeret i aldersgruppen 20-39 år med AAPC +2,13 %, 95 % CI +1,82, +2,44 % for hele tidsperioden baseret på 3.434 tilfælde, se fig. 2. Generelt var APC højest i den seneste periode hos kvinder, tabel 1. For alle kvinder steg APC i løbet af 1999-2022 med +4,35%, 95% CI +3,88, +4,89%. Lignende resultater blev opnået i aldersgruppen 20-39 år i 1998-2022, 40-59 år i 2001-2022 og 60-79 år i 2002-2022. Der blev ikke påvist sammenføjning i aldersgruppen 0-19 år kun baseret på 356 tilfælde. I aldersgruppen 80+ år blev der ikke observeret statistisk signifikante ændringer i APC.
Også hos mænd steg AAPC statistisk signifikant for hele perioden 1970 til 2022 med AAPC +0,94 %, 95 % CI +0,65, +1,25 % baseret på 5.865 mænd, se tabel 2 og fig. 3. For forskellige aldersgrupper blev der fundet højeste AAPC for 40-59-årige mænd, +1,30%, 95% CI +0,83, +1,79%. Hos alle mænd blev der set den højeste APC for perioden 2001 til 2022 med +3,47 %, 95 % CI +2,52, +4,84 %. Højeste APC blev fundet hos mænd i alderen 40-59 år, hvor APC steg med +4,42 %, 95 % CI +2,81, +7,34 % i perioden 2002-2022, fig. 4. Højeste APC blev fundet i den seneste tidsperiode også for mænd i alderen 60-79 år i perioden 2000 til 2022, hvilket gav APC +3,32%, 95% CI +2,44, +4,38%. Der blev ikke fundet sammenføjningspunkt i aldersgrupperne 0-19 år og 80+ år, men beregningerne var baseret på lave tal, henholdsvis n=103 og n=519 tilfælde.
Tabel 1: Joinpoint regressionsanalyse af forekomst af skjoldbruskkirtelkræft hos kvinder i det svenske kræftregister 1970 – 2022. ICD-7-kode 194. (https://sdb.socialstyrelsen.se/if_can/val.aspx). APC = årlig procentvis ændring (APC 1 = tid fra 1970 til første sammenføjningspunkt; APC 2 = tid fra første sammenføjningspunkt til 2022 eller til andet sammenføjningspunkt APC 3 = tid fra andet sammenføjningspunkt til 2022); AAPC = Gennemsnitlig årlig procentvis ændring.
| ICD-7 | Joinpoint location | APC 1 (95% CI) | APC 2 (95% CI) | APC 3 (95% CI) | AAPC (95% CI) |
| 194 | |||||
| All women (n=15,148) | 1979; 1999 | 2.27 (+0.50, +5.99) | -1.54 (-2.67, -0.98) | 4.35 (+3.88, +4.89) | 1.69 (+1.48, +1.95) |
| 0-19 years (n=356) | No joinpoint detected | – | – | – | 1.40 (+0.69, +2.14) |
| 20-39 years (n=3,434) | 1998 | 0.41 (-0.47, +1.03) | 4.16 (+3.38, +5.29) | – | 2.13 (+1.82, +2.44) |
| 40-59 years (n=4,996) | 2001 | -0.94 (-1.70, -0.31) | 5.40 (+4.21, +6.86) | – | 1.57 (+1.22, +1.93) |
| 60-79 years (n=4,835) | 1974; 2002 | 9.67 (-0.23, +33.79) | -2.17 (-3.25, -1.58) | 4.26 (+3.20, +5.53) | 1.14 (+0.68, +1.73) |
| 80+ years (n=1,527) | 1979; 1996 | 2.32 (-2.69, +19.29) | -4.58 (-18.37, +1.93) | 0.41 (-1.47, +2.25) | -0.92 (-1.59, -0.14) |
Tabel 2: Joinpoint regressionsanalyse af forekomst af skjoldbruskkirtelkræft hos mænd i det svenske kræftregister 1970 – 2022. ICD-7-kode 194. (https://sdb.socialstyrelsen.se/if_can/val.aspx). APC = årlig procentvis ændring (APC 1 = tid fra 1970 til første sammenføjningspunkt; APC 2 = tid fra første sammenføjningspunkt til 2022 eller til andet sammenføjningspunkt APC 3 = tid fra andet sammenføjningspunkt til 2022); AAPC = Gennemsnitlig årlig procentvis ændring.
| ICD-7 | Joinpoint location | APC 1 (95% CI) | APC 2 (95% CI) | APC 3 (95% CI) | AAPC (95% CI) |
| 194 | |||||
| All men (n=5,865) | 2001 | -0.74 (-1.42, -0.22) | 3.47 (+2.52, +4.84) | – | 0.94 (+0.65, +1.25) |
| 0-19 years (n=103) | – | – | – | – | – |
| 20-39 years (n=903) | 1991 | -1.62 (-18.53, +1.72) | 3.27 (+1.09, +14.87) | – | 1.27 (-0.03, +2.69) |
| 40-59 years (n=1,801) | 2002 | -0.60 (-1.73, +0.17) | 4.42 (+2.81, +7.34) | – | 1.30 (+0.83, +1.79) |
| 60-79 years (n=2,539) | 1980; 2000 | 2.71 (-0.04, +10.01) | -2.55 (-6.78, -1.65) | 3.32 (+2.44, +4.38) | 0.91 (+0.56, +1.33) |
| 80+ years (n=519) | No joinpoint detected | – | – | – | -1.18 (-2.33, +0.04) |
Diskussion
Hovedfundet i dette studie var stigende AAPC for skjoldbruskkirtelkræft hos både kvinder og mænd i perioden 1970-2022. Vores seneste studie om dette emne var baseret på perioden 1970-2017 (2). Forlængelse af tidsperioden med fem år med de nyeste data gav lignende resultater. Incidensen fortsætter således med at stige med samme hastighed som i tidligere publikation. Hos kvinder steg AAPC statistisk signifikant i alle aldersgrupper undtagen dem i alderen 80+ år. Højeste AAPC blev fundet blandt kvinder i alderen 20-39 år, +2,13%. Også blandt mænd steg AAPC i alle aldersgrupper undtagen i 80+ år. Højest AAPC blev fundet i aldersgruppen 40-59 år med AAPC + 1,30%. AAPC kunne ikke beregnes for mænd i alderen 0-19 år på grund af lave tal. I 80+ år blev der ikke fundet noget sammenføjningspunkt. Dette er et registerbaseret studie uden individuelle eksponeringsdata. Resultaterne præsenteres for alle tilfælde, men også for forskellige aldersgrupper for både kvinder og mænd. Eksogene risikofaktorer kan have forårsaget den stigende forekomst, især i de sidste tyve års periode fra 1999 til 2022 hos kvinder og fra 2001 til 2022 hos mænd. Ioniserende stråling er en etableret risikofaktor for kræft i skjoldbruskkirtlen. Det første korrelationsstudie blev offentliggjort allerede i slutningen af 1940’erne. Dette blev set i studier af røntgenbehandling af ringorm i hovedbunden og thymus hos børn, såvel som blandt overlevende fra atombomber (9). En forholdsvis kort latenstid på 5 til 10 år blev rapporteret med et højdepunkt ca. 15-25 år efter bestråling, men den øgede risiko synes at være livslang. Der er ingen data, der indikerer en kraftig stigning i eksponering af ioniserende stråling for skjoldbruskkirtlen er forårsaget af røntgenstråler, der anvendes i medicin til diagnostiske formål. Således er vores resultater mindre sandsynlige forklaret med stigende eksponering for medicinske røntgenstråler. Det er interessant, at stråledosis fra røntgenstråler er rapporteret at være reduceret i undersøgelser i Sverige i 2006, 2008, 2013 og 2019 (Strålsäkerhetsmyndigheten. Patientstråldoser vid röntgenundersökningar. 2020:10: Rapportnummer: 2020:10 ISSN: 2000-0456 www.ssm.se). Dosis blev således rapporteret at være faldet med 25 % til hjernen og 40 % til brystkassen. Koronar angiografi viste en reduktion af stråledosis med 80 % i samme periode. Generelt var alle røntgenstråledoser faldet i løbet af den periode. Disse resultater modsiger således ioniserende stråling som en væsentlig risikofaktor for den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen.
En anden kandidat til den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen er radiofrekvent (RF) stråling. Smartphones er i stigende grad blevet brugt siden begyndelsen af 21. århundrede og er nu den eneste type på markedet. Ifølge Post- og Telestyrelsen (PTS) er brugen af mobiltelefoner i form af data om udgående millioner minutters mobiltelefonopkald steget mere end ti gange mellem 2001 og 2024. I 2001 var der 2733 millioner minutters udgående opkald og i 2024 31206 lidt lavere med et højdepunkt i 2021 med 35097 millioner minutter, figur 5. Den stigende tendens med hensyn til udgående opkald matcher tendensen for kræft i skjoldbruskkirtlen i f.eks. figur 2 i samme periode. Hjernen og skjoldbruskkirtlen er de organer, der er mest udsat for RF-stråling ved brug af den håndholdte telefon mod hovedet (10), se også figur 6 og 7.
Som diskuteret ovenfor blev der rapporteret en øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen forbundet med RF-stråling i et case-kontrolstudie (6, 7). Disse resultater understøttes af nogle dyreforsøg. Disse studier har således indikeret modificeret morfologi af skjoldbruskkirtlen forbundet med RF-stråling med øget størrelse af follikler (11) og med andre patologiske fund i skjoldbruskkirtlen (12). Øget proliferation af skjoldbruskkirtelceller blev rapporteret i et studie (13). US National Toxicology Program (NTP) om carcinogenicitet af RF-stråling viste en statistisk signifikant øget forekomst af C-cellehyperplasi i skjoldbruskkirtlen i de to års GSM-eksponerede grupper (14). Hos handyr blev der observeret en statistisk ikke-signifikant øget forekomst af C-cellehyperplasi i eksponeringsgruppen på 1,5 W/kg, som kan være en forløber for skjoldbruskkirtelkræft (15).
Konklusion
Dette studie viser en konstant stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen i Sverige. Ioniserende stråling er en etableret risikofaktor. Registerdata i Sverige viser dog faldende eksponering fra røntgenundersøgelser i løbet af de sidste par årtier, hvilket modsiger, at røntgenstråler skulle være en årsagsfaktor bag den stigende forekomst. Menneskelige studier af RF-stråling fra mobiltelefoner er blevet rapporteret at øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen, og dyreforsøg har også antydet en sammenhæng. Eksponering af skjoldbruskkirtlen fra RF-stråling, forårsaget af den stigende brug af mobiltelefoner, er steget betydeligt parallelt med stigningen i forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen. Smartphones forårsager høj RF-strålingseksponering for skjoldbruskkirtlen. RF-eksponering kan således være en årsagsfaktor bag den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen.
Referencer
- Carlberg M, Hedendahl L, Ahonen M, et al. Increasing incidence of thyroid cancer in the Nordic countries with main focus on Swedish data. BMC Cancer 16 (2016): 426.
- Carlberg M, Koppel T, Hedendahl LK, et al. Is the Increasing Incidence of Thyroid Cancer in the Nordic Countries Caused by Use of Mobile Phones? Int. J. Environ. Res. Public Health 17 (2020): 9129.
- Schneider AB. Radiation-induced thyroid tumors. Endocrinol Metab Clin North Am 19 (1990): 495–508.
- Hallquist A, Hardell L, Degerman A, et al. Thyroid cancer: reproductive factors, previous diseases, drug intake, family history and diet. A case-control study. Eur J Cancer Prev 3 (1994): 481-8.
- Vigneri R, Malandrino P, Vigneri P. The changing epidemiology of thyroid cancer: why is incidence increasing? Curr Opin Oncol 27 (2015): 1-7.
- Luo J, Deziel NC, Huang H, et al. Cell phone use and risk of thyroid cancer: a population-based case-control study in Connecticut. Ann Epidemiol 29 (2019): 39–45.
- Luo J, Li H, Deziel NC, et al.: Genetic susceptibility may modify the association between cell phone use and thyroid cancer: A population-based case-control study in Connecticut. Environ Res 182 (2020): 109013.
- Kim HJ, Fay MP, Feuer EJ, et al. Permutation tests for joinpoint regression with applications to cancer rates. Stat Med 19 (2000): 335-51.
- Shore RE, Hempelmann LH, Woodward AD. Carcinogenic effects of radiation on the human thyroid gland. In: Upton AC, Albert RE, Burns FJ, Shore RE, editors. Radiation Carcinogenesis. New York: Elsevier (1986): 293-309.
- Lauer O, Frei P, Gosselin MC, et al. Combining near- and far-field exposure for an organ-specific and whole-body RF-EMF proxy for epidemiological research: a reference case. Bioelctromagnetics 34 (2013): 366-74.
- Misa-Agustiño MJ, Jorge-Mora T, Jorge-Barreiro FJ, et al. Exposure to non-ionizing radiation provokes changes in rat thyroid morphology and expression of HSP-90. Exp Biol Med (Maywood) 240 (2015): 1123-35.
- Esmekaya MA, Seyhan N, Ömeroglu S. Pulse modulated 900 MHz radiation induces hypothyroidism and apoptosis in thyroid cells: a light, electron microscopy and immunohistochemical study. Int J Radiat Biol 86 (2010): 1106-16.
- Hilly O, Silva V, Mizrachi A, et al. Effect of non-ionizing electromagnetic radiation at mobile phone frequency on human thyroid cells. World Congress on Thyroid Cancer 10th- 14th July (2013).
- National Toxicology Program: NTP technical report on the toxicology and carcinogenesis studies in Hsd:Sprague Dawley sd rats exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cell phones (2018).
- Hardell L, Carlberg M. Comments on the US National Toxicology Program technical reports on toxicology and carcinogenesis study in rats exposed to whole-body radiofrequency radiation at 900 MHz and in mice exposed to whole-body radiofrequency radiation at 1,900 MHz. Int J Oncol 54 (2019): 111–27.
Læs mere her:
