Protester mod en 42 meter høj mobilmast i Skrillinge, Middelfart
Illustration: AI genereret, Nyt Middelfart
På halvanden måned blev der indsamlet 1.357 underskrifter i protest mod Middelfart kommunes ønske om at opsætte en 42 meter høj mobilmast i Skrillinge.
Byrådet havde ellers belejligt kun orienteret beboere indenfor 70 meter fra mobilmasten og kun dem der boede til leje.
Ved byrådsmødet den 1. juni 2026 havde to borgere, Kaj Bjerggaard og Hanne Fureby, taget plads i byrådssalen. De er blandt frontfigurerne bag underskriftindsamlingen mod en kommende ny mobilmast.
Kaj og Hanne var mødt op for at stille borgmesteren et spørgsmål, og for at vise, at modstanden mod mobilmasten stadig er aktiv.
Punktet er på dagsordenen ved det kommende byrådsmøde mandag den 31. august kl. 17 og de opfordrer alle til at møde op for at støtte modstanden mod mobilmasten.
Du kan HER angive om du deltager i byrådsmødet. (NB: Datoen er muligvis ikke blevet rettet)
Skrillinge er en mindre landsby beliggende i Middelfart Kommune på den østlige side af Fyn. Der bor få hundrede indbyggere i det oprindelige landsbyområde, som er kendt for sine naturskønne og fredelige omgivelser, der er dog planlagt nye boligområder med op mod 1000 boliger.

Den eksisterende mobilmast på 24 meter skal erstattes med en 42 meter høj mast.
For Kaj Bjerggaard er det primært, hvordan en mast af den størrelse og placeret midt i et ældre boligområde kommer til at skæmme hele området. Den passer simpelthen ikke ind i området, fortæller han. Han frygter også for husenes værdi og vurderer selv, at huspriserne kan falde op mod ti procent.
Det er også, hvad en Højesteretsdom kom frem til ved en afgørelse den 17. april 2026. Retten vurderede at ulempen ved den aktuelle mobilmast oversteg, hvad der måtte tåles som led i den almindelige samfundsmæssige udvikling uden erstatning, også selvom ejendommen som sagen vedrørte i forvejen lå tæt på en lokalbane og en lokal vej. Erstatningen kunne ifølge Højesteret passende fastsættes til 300.000 kr. Beløbet svarer til ca. 10% af ejendommens handelsværdi på tidspunktet for mobilmastens opførelse. Mobilmasten var blevet opsat i 2021.
Underskriftindsamlingen
I underskriftindsamlingen gjorde man opmærksom på flere forhold, bl.a. på kommunens manglende overholdelse af pligten til nabohøring, men også at risikoen for stråling fra masten er ikke undersøgt tilstrækkeligt:
- Masten skal være 42 m høj og dermed højere end Rundetårn og kan ses langt omkring.
- Alternativ placering. Masten kunne i stedet placeres og have samme rækkevidde i et ikke så tæt bebygget område.
- Kun de allernærmeste indenfor 70 m fra den planlagte mobilmast er blevet spurgt via nabohøring.
- Kun beboere i lejeboliger er blevet hørt.
- Mange ved derfor slet ikke eller er vidende om, at mobilmasten skal sættes op.
- Ejerboligerne i området kan falde i værdi måske op til 20 procent af husprisen.
- Der ligger et hus med høj bevaringsværdi 90 m fra mobilmasten, hvilket ikke er tilladt i forhold til planklagenævnet.
- Risikoen for stråling fra masten er ikke undersøgt tilstrækkeligt.
- Vi vil høres og spørges på et oplyst grundlag.
- Vi vil slet ikke have mobilmasten I Skrillinge.
Hvad med eksponering af radiofrekvent stråling på de nærliggende skoler og daginstitutioner?
Hanne Fureby påpeger at mobilmasten er placeret i et tæt beboet område med skoler og daginstitutioner. Så hvad med strålingen og f.eks. børnene? Børn er særdeles sårbare, når vi taler om radiofrekvent stråling, hvilket vi har vist i årtier.
I artiklen fra Middelfart avisen den 2. juni fremføres helt traditionelt at mobilmaster i Danmark skal overholde Sundhedsstyrelsens grænseværdier, og de forskere, der tidligere har udtalt sig om sagen, henholder sig til de anbefalinger. Måske har Middelfart Avisen haft artiklen fra Nordjyske i tankerne. Nordjyske udnævner nemlig professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet som ekspert indenfor området, men han er ekspert indenfor antenner og hans instituttet er hovedfinansieret af teknologiindustrien, og hans institut fungerer reelt som en samlet udviklingsafdeling for trådløse producenter. Selv har han mere end 25 patenter. Gert Frølund Pedersen er på ingen måde en uafhængig forsker, men er til gengæld dybt involveret i industrien. Gennem årene har han gladeligt udtalt sig om sundhedsaspekterne, mens han samtidig pointerer, at han jo blot er ingeniør. Gert Frølund Pedersen har absolut ingen viden om de langsigtede biologiske konsekvenser ved at være udsat for radiofrekvent stråling.
Men hvad er der med de danske grænseværdier…
Danmark har fulgt EU’s anbefalinger om grænseværdier, siden de formelt blev vedtaget af EU-Rådet den 12. juli 1999 gennem Rådets henstilling 1999/519/EF på baggrund af ICNIRPS anbefalinger fra 1998. ICNIRP er teleindustriens private og selvsupplerende NGO. Da der er tale om en “henstilling” (recommendation) og ikke et direktiv, er det op til de enkelte medlemslande at implementere dem. Danmark valgte fra starten at følge EU’s / ICNIRP’s anbefalinger uden forbehold, hvorfor Danmark hører til de lande med de mest lempelige grænseværdier i verden med en maksimal grænseværdi på 10.000.000 μW/m2 (mikrowatt pr. m2). Opdateret i 2020 da de skulle tilpasses 5G netværket. Det er nærmest som at køre 900 km i timen på en motorvej. Andre lande har betydelig lavere grænseværdier. Indien og Israel har f.eks. 1/10 af vores grænseværdi, mens lande som Rusland og Kina har 1/100. Flere europæiske lande har endnu lavere grænseværdier. Danmark har interessant nok også det højeste antal kræfttilfælde i Europa.

ICNIRP’s grænseværdier fr, som Danmark læner sig op ad, forholder sig udelukkende til den gennemsnitlige akutte opvarmning (termisk effekt) indenfor 6 til 30 min. og tager udgangspunkt i en velvoksen mand (soldat). Børn, som er særdeles sårbare overfor radiofrekvent stråling, da kroppen er under udvikling, tages der ikke hensyn til ligesom andre sårbare personer samt vores dyr og natur. At den trådløse kommunikation i dag foregår via kraftig moduleret og pulseret stråling tages der heller ingen hensyn til. Kort og godt er grænseværdierne både forældede og uvidenskabelige, og forholder sig slet ikke til de langsigtede biologiske effekter. Sundhedsstyrelsen følger fortsat teleindustriens mantra, der er “ingen risiko” baseret på de termiske effekter på trods af, at de sidste 30 års forskning viser det modsatte.
Indslaget fra TV2Fyn den 24. april 2026 findes her:
https://www.tv2fyn.dk/middelfart/kaj-kaemper-mod-42-meter-hoj-mast-i-baghaven-21ae8

Tilføj en kommentar