Children’s Health Defense vil tvinge FCC til at overholde retsafgørelsen fra 2021

Illustration: The Defender

Advokater fra Children’s Health Defense indgav den 18. maj 2026 et ny føderalt sagsanlæg, der søger at tvinge Federal Communications Commission (FCC) til at efterkomme retskendelsen fra 2021.

Retskendelsen krævede, at FCC forklarer, hvordan den har fastslået, at de nuværende grænseværdier for radiofrekvent stråling tilstrækkeligt beskytter mennesker og miljøet.

Det nye sagsanlæg anmoder den amerikanske appeldomstol for District of Columbia Circuit om at udstede et påbud, der pålægger FCC at overholde kravet fra 2021 inden for 90 dage.

Artiklen fra The Defender fra den 18. maj 2026 er skrevet af Suzanne Burdick, Ph.D. Understregninger er tilføjet.

Ny føderal sag mod Federal Communications Commission (FCC)

Children’s Health Defense (CHD) indgav den 18. maj 2026 en ny føderal sag, der søger at tvinge Federal Communications Commission (FCC) til at efterkomme retskendelsen fra 2021, hvor myndigheden blev afkrævet at skulle forklare, hvordan man har fastslået, at de nuværende grænseværdier for radiofrekvent stråling (RF) tilstrækkeligt beskytter mennesker og miljøet.

Sagen, CHD et al. mod FCC, anmoder den amerikanske appeldomstol for District of Columbia Circuit om at udstede et mandamus-påbud, en juridisk restordrer, der pålægger FCC at overholde kravet fra 2021 inden for 90 dage.

Ifølge petitionen:

“I stedet for at tage skridt til at efterkomme ordren har Kommissionen taget betydelige skridt for at fremskynde en landsdækkende udbygning af trådløs infrastruktur, på trods af den alvorlige, vedvarende skade på individer, samfund, flora og fauna, som følge af disse voksende eksponeringer.”

Retten bør også kræve, at FCC giver en 45-dages statusopdatering om overholdelse af 2021-ordren, ifølge CHD.

CHD bad også retten om at forbyde FCC at gå videre med initiativer, der sigter mod at fremskynde udrulningen af trådløs infrastruktur, indtil agenturet overholder retskendelsen.

Miriam Eckenfels, direktør for CHD’s program for elektromagnetisk stråling (EMR) og trådløst netværk fortalte The Defender i en e-mail:

“Folk skal forstå, at retten for 5 (!) for år siden fastslog, at FCC’s RF-eksponeringsgrænser er forældede, undlod at tage højde for titusindvis af studier, der viser skade ved RF-stråling, ikke beskytter børn og ikke tager højde for den nyere og allestedsnærværende trådløse teknologi, der er til stede i alles liv og omgiver os døgnet rundt.”

I stedet for at beskytte offentligheden ved at overholde retskendelsen fra 2021, har FCC brugt de sidste fem år på at gøre det lettere for teleselskaberne at rulle trådløs teknologi ud, udtalte Eckenfels.

“CHD mener, at det er uacceptabelt. Vi opfordrer alle beslutningstagere, især domstolen og Kongressen, til at ændre kurs og tvinge FCC til at efterkomme retskendelsen fra 2021, samarbejde med det amerikanske sundhedsministerium og især den amerikanske Food and Drug Administration for at fastsætte eksponeringsgrænser, der er fornuftige, beskyttende og i overensstemmelse med mange andre udviklede nationer.”

Petitionen indeholdt en liste over studier offentliggjort siden 2019, som dokumenterede negative biologiske effekter af RF-stråling, herunder kræft, DNA-skader, oxidativt stress og dårlig sædkvalitet.

W. Scott McCollough, hovedadvokat for CHD’s historiske sag og forfatter til anmodningen, udtalte, at retssekretæren havde bekræftet, at retten havde modtaget indgivelsen, selvom det kan tage dage, før et sagsnummer genereres, og en tidsstemplet kopi af indgivelsen offentliggøres.

Andre sagsøgere i sagen inkluderer NGO’en Environmental Health Trust (EHT) og personer, der påstår at have vedvarende skader på grund af FCC’s manglende overholdelse, herunder Petra Brokken, David O. Carpenter og Michele Hertz.

FCC tog ikke højde for 11.000 sider evidens materiale, der påviste skader ved trådløs stråling

CHD’s anmodning er det seneste juridiske skridt i den igangværende kamp, der udspringer af FCC’s beslutning i 2019 om ikke at opdatere sine retningslinjer for RF-eksponering fra 1996 og om at afslutte en juridisk undersøgelsesproces for at undersøge den videnskabelige evidens for negative biologiske effekter af RF-stråling.

FCC fastholdt, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse af videnskabelig evidens, og at dens retningslinjer for RF-eksponering fra 1996 var tilstrækkelige til at beskytte offentligheden.

“Den bedste tilgængelige videnskabelige evidens, herunder vores overvejelse af udtalelser fra amerikanske føderale sundhedsmyndigheder, støtter opretholdelsen af de eksisterende RF-eksponeringsgrænser,” udtalte agenturet i november 2019.

Som svar sagsøgte CHD og andre sagsøgere, herunder EHT, FCC og indgav 11.000 sider med evidens for skader fra 5G og trådløs teknologi — evidens, som de hævdede FCC ignorerede ved sin afgørelse i 2019.

I 2021, efter at CHD og de øvrige sagsøgeres sager blev konsolideret til EHT et al. mod FCC, valgte District of Columbia Circuit side. Afgørelsen kaldte FCC’s afgørelse fra 2019 for “vilkårlig og lunefuld”, fordi den ikke tog højde for den ikke-kræftrelaterede evidens vedrørende de negative sundhedseffekter af trådløs teknologi.

Retten bemærkede, at FCC ikke svarede på cirka 200 kommentarer i protokollen fra personer, der oplevede sygdom eller skade som følge af elektromagnetisk strålingssygdom (EHS).

Retten udtalte også, at FCC “fuldstændig undlod at anerkende, endsige svare på, kommentarer vedrørende RF-strålingens indvirkning på miljøet. … Sagen indeholder væsentlig evidens for potentielle miljøskader.”

Retten sendte sagen tilbage til FCC og pålagde agenturet “at give en begrundet forklaring på sin vurdering af, at dens retningslinjer tilstrækkeligt beskytter mod skadelige effekter ved eksponering for radiofrekvent stråling.”

Retten gav dog ikke myndigheden nogen frist for at efterkomme ordren.

Derfor indgav CHD en anmodning til retten, fortalte McCollough.

CHD måtte vente i årevis, før de kunne komme tilbage til den føderale domstol

McCollough fortalte, at CHD måtte vente nogle år, før kunne bede retten om at håndhæve påbuddet. Retten giver typisk myndighederne mindst tre til fire år til at overholde denne type af påbud.

Det er uklart, hvornår retten vil træffe afgørelse om CHD’s anmodning om en mandamus, en særlig retskendelse, hvor en domstol pålægger en embedsmand, at den skal opfylde sine officielle pligter korrekt eller rette op på misbrug af skøn.

Det amerikanske justitsministerium kalder et mandamus for et “ekstraordinær retsmiddel, som kun bør anvendes i særlige tilfælde af særlig nødsituation eller af offentlig betydning.”

Advokat Risa Evans, som hjalp McCollough med at forberede dagens indgivelse, fortalte, at FCC’s afvisning af at efterkomme retskendelsen fra 2021 berettiger til denne sjældne løsning.

“Vi mener, at den juridiske standard for et mandamus er opfyldt, især fordi retten er mere tilbøjelig til at pålægge en myndighed at handle, når myndighedens undladelse truer menneskers sundhed og velfærd,” sagde Evans.

Anmodningen henviser også til beviser for, at FCC har tilladt trådløse enheder på markedet, som ikke opfylder deres nuværende, forældede grænseværdier for radiofrekvent stråling.

I 2019 opdagede agenturet, at flere Apple-, Samsung-, Blu- og Motorola-mobiltelefonmodeller overskred de føderale RF-strålingsgrænser, når de blev holdt inden for 2 millimeter fra kroppen, for eksempel i en bukselomme.

I stedet for at offentliggøre overskridelserne, undertrykte FCC sin opdagelse, indtil EHT fik fat i optegnelserne i 2023 via en anmodning om aktindsigt. (se mere her: De amerikanske myndigheder hemmeligholdt at smartphones overskred grænseværdierne – nejtil5g.dk)

FCC ‘haster fremad’ for at opsætte flere mobilmaster

FCC har ikke blot undladt at overholde domstolspåbuddet fra 2021, men agenturet har også “hastet fremad i flere forskellige sager for at gøre tingene værre ved at udvide udbredelsen af master,” fortalte McCollough.

For eksempel presser FCC på for at gøre det nemt for teleselskaberne at opføre mobilmaster i samfund uden beboernes samtykke – selvom masten egentlig ikke er nødvendig for at lukke et dækningsgab i mobildækningen.

Den 9. september 2025 foreslog FCC nye regler med det formål at “fjerne barrierer for trådløs udrulning” ved at lukke munden på lokalsamfund. Reglerne retter sig mod samfund, der forsøger at modstå teleselskabernes forsøg på at opsætte nye mobilmaster ved siden af hjem og skoler.

“Imens fortsætter skaderne fra RF-stråling uformindsket på mennesker og det naturlige miljø, og den ubestridelige videnskabelige evidens for, at de nuværende grænseværdier er utilstrækkelige til at beskytte sundheden, fortsætter med at vokse,” sagde Evans.

Relaterede artikler i The Defender

Læs mere her:

Please follow and like us:

Tilføj en kommentar