Smartwatches – den lille trådløse computer, du bærer på håndleddet
Foto: Iam Hogir, Pexels.
Smartwatches er blevet populære – ikke kun blandt voksne, men også blandt unge. Deres komfort og konstante tilgængelighed gør dem tilsyneladende til en perfekt ledsager i hverdagen.
Smartwatches er dog grundlæggende små trådløse computere, som bæres på håndleddet og synkroniserer med din smartphone, samt giver adgang til internettet og til Bluetooth-aktiverede enheder.
Den kan bruge apps, sende og modtage beskeder, afspille medier, men også registrere aktiviteter herunder at måle puls eller søvnadfærd. What not to like?
Men ligesom alle andre trådløse enheder udsender smartwatches også højfrekvent elektromagnetisk stråling. Da den bæres over mange timer, nærmest permanent, og med tæt hudkontakt, kan langsigtede biologiske effekter på ingen måde udelukkes.
Indlægget, her oversat til dansk, er fra den tyske netmedie Elektrosensibilität og blev udgivet den 20 juni 2026. Siden blev lanceret af Peggy Freiberger i februar 2019 og bliver løbende suppleret og opdateret. Formålet med siden er at oplyse om og støtte personer, der lider af elektromagnetisk hypersensibilitet (EHS). Siden er en rigtig fin og nyttig vidensportal.
Indholdsoversigt:
1. Hvordan fungerer en smartwatch – og hvad bør du overveje?
1.1 Radiofrekvent stråling fra Smartwatch – Hvad du bør vide
1.1.1 Mulige sundhedseffekter
1.1.2 Særlig risiko for brugere af hjerteimplantater
1.2 Apple Watch Series 5 – Højere strålingsrisiko end en smartphone?
2. To kritiske aspekter ved smartwatches
2.1 Risici ved databeskyttelse
2.2 Sundhedsrisici ved stråling og blåt lys
3. Andre begrænsninger ved smartwatches
3.1 Unøjagtighed af sensorerne
3.2 Belastning på øjnene
4. Garmin, Apple & Co. – Et kig på producenterne
4.1 Garmin Smartwatch – Fokus på hudproblemer
4.2 Apple Watch – Strålingseksponering i sammenligning
5. Hovedproblemet: Mangel på langtidsdata
6. Findes der effektiv strålingsbeskyttelse for smartwatches?
7. Tre tiltag mod RF-stråling fra smartwatches
7.1 Tilbage til analoge ure
7.2. Brug flytilstand
7.3 Brug den ikke, mens du sover.
8. Konklusion: Er smartwatches farlige?
Læs mere
1. Hvordan fungerer en smartwatch – og hvad bør du overveje?
En smartwatch er grundlæggende en mini computere, som du bærer på håndleddet. Den synkroniserer trådløst med din smartphone – enten via Android eller iOS – og giver adgang til internettet samt har forbindelse til øvrige Bluetooth-aktiverede enheder. Med en smartwatch kan du ikke kun bruge apps, sende og modtage beskeder eller afspille medier, men også registrere aktiviteter, holde øje med aftaler samt måle kroppens vitale funktioner såsom puls eller søvnadfærd.
Takket være deres alsidighed og det moderne design er smartwatches blevet meget populære – ikke kun blandt voksne, men også blandt børn og unge. Deres komfort og den konstante tilgængelighed gør dem tilsyneladende til en perfekt ledsager i hverdagen.
Ikke desto mindre er der en alvorlig ulempe, som diskuteres alt for sjældent: For ligesom alle trådløse enheder udsender smartwatches også højfrekvent elektromagnetisk stråling. Strålingen absorberes af kroppen, og ved kontinuerlig, tæt hudkontakt over mange timer kan potentielle langsigtede biologiske effekter på ikke udelukkes.
Det særligt bekymrende er, at smartwatches ofte markedsføres netop til det: De skal bæres hele dagen – og hver dag. Det er netop denne konstante nærhed til kroppen, der gør dem ret så problematiske set fra et sundhedsperspektiv end mange andre elektroniske apparater, der kun bruges midlertidigt.
1.1 Radiofrekvent stråling fra Smartwatch – Hvad du bør vide
Selv når smartwatches ikke bruges aktivt, udsender de kontinuerligt højfrekvent elektromagnetisk stråling (RF-stråling) via den aktive Bluetooth-forbindelse. Særligt bekymrende er kombinationen af strålingens umiddelbare nærhed til kroppen og den lange bæretid, som ofte varer mange timer. Videnskabelige studier viser, at en del af den udstrålede energi faktisk absorberes af kroppens væv – og jo tættere en strålingskilde er på kroppen, desto højere er den absorberede dosis i princippet. 1
Mulige sundhedseffekter
Bivirkninger rapporteret af brugere inkluderer hovedpine, søvnforstyrrelser og humørsvingninger. Derudover peger videnskabelige studier på mere subtile biologiske effekter: Forskning i 5G-kompatible wearables viser ændringer i det oxidative stressniveau i hudceller samt påvirkninger på calciumbalancen og udtrykket af stressproteiner. Dyreforsøg viser også mulige neuroendokrine ændringer og adfærdsproblemer ved kronisk strålingseksponering – selv ved værdier under de gældende grænseværdier. Selvom de tilgængelige data for mennesker stadig er begrænsede, er der indikationer på målbare fysiologiske reaktioner såsom ændret hjertefrekvensvariabilitet, når man bærer smartwatches i lange perioder. 2
Kilder:
1. L. Meenu et al.: Experimental investigation to analyze the electromagnetic radiation exposure from wireless communication devices (2025)
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2772416624001487?via%3Dihub
2. Sumit Kumar: Effects of radiation on humans due to the proximity of 5G wearable device (2025)
https://wjaets.com/sites/default/files/fulltext_pdf/WJAETS-2025-1373.pdf
Særlig risiko for brugere af hjerteimplantater
Et særligt følsomt emne er interaktionen med medicinske implantater. Nyere forskning fra University of Utah viser, at wearables med såkaldt bioimpedansteknologi – som sender svage elektriske signaler gennem hele kroppen – kan forstyrre pacemakere og implanterbare defibrillatorer (ICD’er). I ekstreme tilfælde kan forstyrrelserne føre til, at pacemakeren ikke længere leverer sine impulser korrekt, eller at en ICD udløser et unødvendigt, smertefuldt stød. National Heart, Lung, and Blood Institute (NHLBI) i USA anbefaler derfor, at personer med pacemakere eller defibrillatorer undgår sådanne apparater. British Heart Foundation anbefaler også forsigtighed. 3 4 5
Det er bemærkelsesværdigt, at betjeningsinstruktionerne på mange enheder eksplicit advarer om mulig interferens med medicinske implantater. Denne lille skrift er en klar indrømmelse fra producenternes side af, at de frekvenser, disse enheder udsender, kan være ganske “effektive” – mere end der ofte bliver kommunikeret.
Kilder:
3) Pacemakers: 15 everyday things you can and cannot do with one:
https://www.bhf.org.uk/informationsupport/heart-matters-magazine/medical/how-does-a-pacemaker-work/frequently-asked-pacemaker-questions
4) Smart-sensorteknologi kan ændre implanterbare hjerteenheder:
https://www.nhlbi.nih.gov/news/2023/smart-sensing-technology-may-alter-implantable-heart-devices
5) Ingeniøren:
https://ing.dk/artikel/fitness-ure-og-smartwatches-forstyrrer-pacemakere-og-indopererede-hjertestartere
1.2 Apple Watch Series 5 – Højere strålingsrisiko end en smartphone?
Kanalen Heads of Tech målte højfrekvensstrålingen (RF) fra Apple Watch Series 5 og sammenlignede den med en typisk smartphone. Videoen har til formål at undersøge eksponeringen af stråling fra en bærbar enhed, der bæres på håndleddet. Ikke-ioniserende stråling er blevet forsket i i årtier. Nogle studier peger på mulige biologiske effekter, herunder ændringer i hormonniveauer eller kognitive svækkelser. Dr. Devra Davis, en ekspert nævnt i videoen, har publiceret artikler inden for området felt og advarer mod for tidlige beroligelse.
Officielle SAR-værdier (Apple Watch Series 5):
- Ved hovedet (10 mm afstand): 0,59 W/kg
- På håndleddet: 0,34 W/kg
- USA-grænseværdi: 1,6 W/kg. ved gennemsnittet (6 min.) over en terningformet vævsmasse på 1 gram.
- EU grænseværdi: EU 4,0 W/kg ved gennemsnittet (6 min.) over en terningformet vævsmasse på 10 gram.
De officielle værdier ligger langt under grænseværdien. Uafhængige målinger kan variere afhængigt af metodologien. Videoen bidrager til den aktuelle diskussion om strålingseksponering fra bærbar elektronik.
2. To kritiske aspekter ved smartwatches
2.1 Risici ved databeskyttelse
Smartwatches sender personlige data trådløst via Bluetooth eller WLAN til parrede smartphones og ofte også til cloud-tjenester. Den konstante datatransmission udgør sikkerhedsrisici. Studier viser, at mange wearables har sikkerhedssårbarheder – såsom ukrypterede datatransmissioner eller svage autentificeringsmekanismer. Det er særligt vigtigt for brugere, der bruger deres smartwatch til kontaktløs betaling (NFC).
Sikkerhedsforskere har gentagne gange identificeret sårbarheder i smartwatch-operativsystemer, der teoretisk set kan tillade tyveri af personlige data eller endda manipulation af betalingsfunktioner. Desuden behandles sundhedsdata såsom puls eller søvnmønstre ofte af tredjepartsudbydere, uden at brugerne har fuld kontrol over, hvem der har adgang til disse følsomme oplysninger.
2.2 Sundhedsrisici ved stråling og blåt lys
Smartwatches udsender kontinuerligt højfrekvent elektromagnetisk stråling (RF), så længe de er forbundet til smartphonen. Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) klassificerer radiofrekvente felter som “muligvis kræftfremkaldende” (kategori 2B), baseret på studier, der antyder en øget risiko for visse hjernetumorer ved intensiv mobiltelefonbrug. Derudover viser nyere forskning biologiske effekter som oxidativt stress og ændringer i hjertefrekvensvariabilitet. Mange brugere rapporterer hovedpine, kvalme og svimmelhed, når de bærer dem i længere tid – symptomer, der er dokumenteret i studier om såkaldt elektrosensitivitet.
En anden sundhedsfaktor er det blå lys fra skærmene. Det hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin og kan dermed forstyrre den naturlige dag-nat-rytme. Resultat: Problemer med at falde i søvn, overfladisk søvn og de deraf følgende koncentrations- og hukommelsesproblemer næste dag. En meta-analyse af 22 studier bekræfter den signifikante sammenhæng mellem brugen af skærmenheder om aftenen og dårligere søvnkvalitet. 6 7
Kilder:
6) Carter et. al: Association Between Portable Screen-Based Media Device Access or Use and Sleep OutcomesA Systematic Review and Meta-analysis (2016)
https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/fullarticle/2571467
7) Filho et al.: Screen use before bedtime and sleep quality among university students: an integrative review (2026)
https://www.researchgate.net/publication/414359589_Screen_use_before_bedtime_and_sleep_quality_among_university_students_an_integrative_review
3. Andre begrænsninger ved smartwatches
3.1 Unøjagtighed af sensorerne
Sensorerne, der er installeret i smartwatches, giver ikke altid præcise måleresultater. En omfattende undersøgelse fra Stanford University undersøgte syv forskellige wearables og fandt, at selvom pulsmåling er relativt præcis med en fejlrate på under 5 %, er målinger af energiforbrug (forbrændte kalorier) ofte betydeligt unøjagtige. Selv den mest præcise testede enhed afvigede med et gennemsnit på 27 %, og den mindst nøjagtige med 93 %. Forskerne understregede, at folk baserer deres livsvalg på disse data, selvom apparaterne ikke opfylder standarderne for medicinske måleapparater. 8
Der kan også være afvigelser med skridttælleren – op til 20-30 %, afhængigt af hvordan den bæres og hvilke bevægelsesmønstre du har. Optisk pulsmåling via fotoplethysmografi (PPG) er også modtagelig for interferens: Hudpigmentering, tatoveringer, bevægelse eller dårlig blodcirkulation under kolde forhold kan forfalske de målte værdier. Et nyligt studie bekræfter, at selvom håndledsbaserede pulsmålinger kan sammenlignes med kliniske referenceenheder, afhænger nøjagtigheden af målepositionen og aktivitetsniveauet. Derfor er dataene kun i begrænset brug ernede til medicinske formål. 9
Kilder:
8) Fitness trackers fejler ved at måle kalorier:
https://sgec.stanford.edu/content/dam/sm-news/images/2017/06/061217.pdf#3#1
9) Matouq et al.: Investigation and Validation of New Heart Rate Measurement Sites for Wearable Technologies (2025)
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11990973/
3.2 Belastning på øjnene
Den lille skærm på smartwatches – som regel mellem 3 og 4,5 cm. – stiller særlige krav til synet. Tekster og symboler er stærkt reduceret, hvilket fremmer øjets evne til at imødekomme dem. Studier viser, at brugen af små skærme kan føre til asthenopiske symptomer – et symptomkompleks med øjentræthed, tørhed, brænden og hovedpine. Især personer med presbyopi eller andre synsnedsættelser har svært ved tydeligt at genkende symptomerne. 10
Også dem med normalt syn kan lide under det konstante fokus på små skriftstørrelser og hyppige skift mellem skærm og miljø. Den amerikanske optometriske forening anbefaler derfor at tage regelmæssige pauser, når man bruger små skærme, og øge afstanden, hvis muligt.
Kilder:
10) Rémi Coq: Analysis of ocular accommodation for the objective evaluation of visual fatigue (2025)
https://theses.hal.science/tel-05119246v1/file/147204_COQ_2025_archivage.pdf#43#25
4. Garmin, Apple & Co. – Et kig på producenterne
4.1 Garmin Smartwatch – Fokus på hudproblemer
Brugere rapporterer hudirritationer som rødme og udslæt efter længere tids brug. Årsagerne er som regel mekanisk irritation fra sved, friktion eller kontaktallergi over for materialer – ikke strålingen fra enheden. Garmin anbefaler at holde huden tør og tage uret af, hvis du har symptomer.
4.2 Apple Watch – Strålingseksponering i sammenligning
Apple Watches er særligt bekymrende, da Apple med tidligere produkter (som AirPods) har bevist, at de ikke bekymrer sig meget om sikkerhed eller forsøger at opretholde en lav SAR-værdi. Se den fulde vurdering af strålingen af Apple-ure her. Ligesom Garmin har folk også udtrykt bekymring for forbrændinger ved strålingen, men der har indtil videre ikke været “tilstrækkelige evidens” til at forbinde de to. Se her: beatemf.com.
5. Hovedproblemet: Mangel på langtidsdata
Smartwatches har kun været på markedet i omkring et årti – hvilket er for kort tid til at udføre pålidelige langtidsstudier af mulige sundhedseffekter. Selvom akutte effekter som hovedpine eller hudirritation er dokumenteret, er det afgørende spørgsmål stadig: Hvad sker der efter 10, 20 eller 30 års daglig brug i det?
I tilfælde af højfrekvent stråling (EMF) er det de kumulative effekter over årene, der giver anledning til bekymring. WHO og IARC understreger, at langvarig eksponering kræver yderligere forskning.
De største studier af stråling fra mobiltelefoner (f.eks. Interphone) giver ikke klar evidens for kræft, men viser tegn på øget risiko ved intensiv brug over mange år. Dog er direkte transmission til smartwatches vanskelig, fordi de adskiller sig markant i transmissionskraft, afstand og brugsvarighed. Forskere som Dr. Devra Davis og det føderale kontor for strålingsbeskyttelse opfordrer til specifikke langtidsstudier af wearables. BioInitiative Working Group advarer om mulige risici ved kronisk lavdosiseksponering.
Hvad vi kan gøre her og nu
Indtil pålidelige data er tilgængelige, gælder forsigtighedsprincippet:
- Bær ikke uret for stramt
- Tag det af om natten eller sæt det på flytilstand
- Deaktiver Bluetooth, når den ikke er i brug
- Tag regelmæssige pauser fra at have det på håndleddet
- Børn skal kun have det på, når det er nødvendigt
Det tyske føderale kontor for strålebeskyttelse anbefaler at holde den personlige strålingseksponering så lav som muligt (ALARA-princippet: Så lavt som det med rimelighed kan opnås).
Selvom vi har en idé om strålingens effekt på kort sigt, er der brug for flere studier for at bekræfte, hvad der kan opstå ved vores eksponering efter mange års brug. Det bedste, vi kan gøre nu, er at tage forholdsregler og sikre, at vi ikke misbruger vores apparater. Derudover bør vi fokusere på, hvordan vi kan gøre dette.
6. Findes der effektiv strålingsbeskyttelse for smartwatches?
Hvis afskærmning virker, bør du bruge en slags reflekterende materiale. Det placeres mellem din hud og undersiden af uret. Men tænk over, hvilken position du holder hånden i, når du bruger uret aktivt – foran dit ansigt, måske 30 cm. væk. Afskærmningsmaterialet afbøjer strålingen fra dit håndled, men nu kan det være rettet mod dit ansigt.
Forhindring: Afskærmningsprodukter skaber en vildledende følelse af sikkerhed. De, der tror, de er beskyttede, kan blive mere uforsigtige ved håndteringen af enheden – for eksempel ved at bære uret meget længere eller tage det ikke af om natten. Det modsatte kan derfor være tilfældet: I stedet for at reducere eksponeringen forlænger brugeren ubevidst den daglige eksponering.
I stedet anbefales følgende:
- Hold afstand: Den simpleste og mest effektive beskyttelse er afstand. Bare et par centimeter reducerer strålingseksponeringen eksponentielt.
- Reducer bæretid: Tag dit ur af om natten, betjen det i flytilstand eller deaktiver Bluetooth, når det ikke er i brug.
- Brug det ikke nær hovedet: Undgå at telefonere via uret; Brug i stedet smartphonen eller handsfree-systemet.
- Børn og unge: Mere følsomme organer og hurtigere celledeling gør yngre mennesker potentielt mere modtagelige – der kræves særlig forsigtighed her.
7. Tre tiltag mod RF-stråling fra smartwatches
7.1 Tilbage til analoge ure
Analoge ure er måske mindre “smarte”, men de udsætter dig ikke for radiofrekvent stråling. I årtier har de udført deres arbejde pålideligt – uden nogen helbredsproblemer.
Før du køber et smartwatch, bør du spørge dig selv: Har du virkelig brug for de højteknologiske funktioner? Er du interesseret i wellness-data? Så kunne en simpel fitness-tracker uden Bluetooth være et bedre alternativ. De fleste apps og notifikationer kan nemt bruges via smartphone eller bærbar – enheder, du ikke bærer tæt på dig døgnet rundt.
Det tyske føderale kontor for strålebeskyttelse anbefaler generelt at holde den personlige eksponering så lav som muligt. Et klassisk ur er det mest lavrisiko-valg i denne henseende.
7.2 Brug flytilstand
Flytilstand deaktiverer alle trådløse forbindelser – Wi-Fi, Bluetooth og mobilnetværk. RF-strålingen reduceres således til nul. Mange funktioner vil blive bevaret: Musik, der allerede er downloadet, skridttælleren eller stopuret vil fortsat fungere.
Tip: Brug flytilstand om dagen, når du ikke skal bruge det aktivt, og konsekvent om natten.
7.3 Brug det ikke, mens du sover.
Mange smartwatches reklamerer med søvnsporing som en funktion – men det er problematisk set fra et beskyttelsesperspektiv ift. stråling. Med 7-8 timers søvn pr. nat betyder det mange timers ekstra RF-eksponering, som kunne undgås.
Derudover er der problemet med blåt lys: Det hæmmer produktionen af melatonin og kan forstyrre søvn-vågen cyklussen. Studier viser, at lys fra skærmen om aftenen forlænger den tid, det tager at falde i søvn, og forværrer søvnkvaliteten – det modsatte af, hvad søvnsporing sigter mod at opnå. Se f.eks. videoen HER.
Yderligere vigtige tiltag
- Bær ikke uret for stramt – tæt kontakt øger mængden af absorberet stråling
- Deaktiver Bluetooth, når det ikke er i brug – det sparer også på batteriet
- Børn og unge – har en mere følsom celledeling, hvorfor der er brug for særligt forsigtighed
- Undgå opkald over uret – nærheden til hovedet øger eksponeringen markant
8. Konklusion: Er smartwatches farlige?
Indtil videre findes der ikke noget endegyldigt svar på, om smartwatches er sikre eller ej. På den ene side hævder nogle forskere, at der ikke er noget at bekymre sig om. Dog er der udført mange studier af elektromagnetisk og radiofrekvent stråling (f.eks. BioInitiative Report), som viser evidens for biologiske effekter såsom oxidativt stress og celleforandringer. Interphone-studiet fandt øget risici for visse hjernetumorer ved intensiv, langvarig brug. Mens FCC og ICNIRP er fast overbevist om, at EMF-stråling ikke er en grund til bekymring (de tager nemlig kun højde for varmeudvikling), tyder uafhængige studier (som ikke er finansieret af telefonindustrien), der tager højde for ikke-termiske effekter, på noget andet.
Note: Henry Lai’s forskningsoversigt viser at hovedparten af den peer-reviewed forskning, der blev offentliggjort fra 1990 til her december 2025 – mere end 2.500 studier – fandt betydelige effekter fra eksponering for radiofrekvent stråling samt fra ekstremt lavfrekvente og statiske elektromagnetiske felter.
https://nejtil5g.dk/effekter-fra-elektromagnetiske-felter-tredive-aars-forskning/
Bemærkelsesværdigt er det sådan, at studier med industriel finansiering er mindre tilbøjelige til at nå til kritiske konklusioner end offentligt finansierede – en indikation på mulige interessekonflikter.
Så hvad gør vi ved sådanne modstridende påstande? I det mindste bør vi bruge dem “intelligent” – f.eks. ved at sætte enhederne oftere på flytilstand. Så længe der ikke findes pålidelige langsigtede resultater, anbefaler Federal Office for Radiation Protection forsigtighedsprincippet: Hold eksponeringen så lav som muligt. beatemf.com
Læs mere her:
