Skader radiofrekvent stråling sædcellerne?
Illustration: diagnose:funk.
Overblik nr. 11: Skader radiofrekvent stråling sædcellerne? (Udgivet: 9. november 2026)
Sammenfatning
Publikationsserien “Überblick für den Durchblick” udgivet af diagnose:funk giver indsigt i den aktuelle status for forskning vedrørende sundhedseffekterne af ikke-ioniserende stråling fra radiofrekvent stråling. Forskningen i de videnskabelige studier er baseret på databaserne EMFdata.org og EMF-Portal.de.
Overblik nr. 11 er en risikorapport om effekterne af højfrekvente elektromagnetiske felter (HF-EMF) på mandlig fertilitet.
Den faldende sædkvalitet i de seneste årtier har ført til adskillige nedjusteringer af de medicinske referenceværdier for sædanalyser.
Omfattende forskning viser, at lavintensitets HF-EMF, som stort set alle udsættes for via daglig brug af mobiltelefoner, bærbare computere og Wi-Fi, udgør en risiko for mandlig fertilitet.
Eksperimentelle, dyre- og epidemiologiske studier giver klar evidens for skader på sædkvalitet, DNA-integritet og testikelfunktion.
Eksponering for radiofrekvent stråling påvirker en organisme, som allerede er belastet af materielle faktorer såsom tungmetaller, arsen, pesticider (herunder glyphosat), mikroplast og hormonforstyrrende stoffer (såsom bisphenol A).
Overblik nr. 11 er en opdatering af diagnose:funks fokus på fertilitet fra 2016, med artiklen “Fald i sædkvalitet: Miljømedicinske årsager” af Joachim Mutter og Peter Hensinger (zkm 2019; 1: 48–55) og studieoversigterne i tidsskriftet ElektrosmogReport.
Den originale udgave på tysk udgivet af diagnose:funk (9. november 2026) finder du HER. Understregninger er her tilføjet.
Indholdsoversigt
Sammenfatning
1. Forord
2. Fald i sædkvalitet
3. Lavintensive elektromagnetiske felters (EMF) rolle
4. Den biologiske virkningsmekanisme: Oxidativ cellestress
5. Tidlig dokumentation af EMF-risici
5.1 Sædskader fra mobiltelefoner
5.2 Radarstråling
5.3 Wi-Fi – En særlig fare
6. Den nuværende status for forskning i testikel- og sædskader fra EMF
6.1 Detaljerede undersøgelsesresultater
7. Grænseværdier og ikke-termiske effekter
8. Studiernes relevans for den menneskelige organisme
8.1 Kampen om fortolkning
9. Materielle og kemiske kofaktorer
9.1 Tungmetaller og arsen
9.2 Pesticider og landbrugstoksiner
9.3 Kost
9.4 Kviksølv
9.5 Bisphenol A
10. Overblik
Ordliste
Noter
Kilder
Tabeloversigt over individuelle studier og reviews
Supplerende reviews og metaanalyser fra litteraturen. 77 studier og reviews af EMF og mandlig fertilitet citeret i teksten
Yderligere studier og reviews af EMF og mandlig fertilitet
Publikationer i serien “OVERBLIK og indsigt”
Læs mere
1. Forord
I sin bog “Den tavse død” skriver biolog Martin Grassberger (Wien): “At industrien, uanset om det er fødevare-, farmaceutiske eller agrokemiske produkter, undertrykker evidens for de negative sundhedseffekter af sine produkter for nådesløst at generere enorme profitter på bekostning af befolkningen, er ikke et fænomen fra det 21. århundrede“ (s. 62). Det har ledsaget kapitalismens historie. Det er et sygdomsfremkaldende system, der har skabt et fjendtligt miljø, beskadiger organer – herunder menneskers og dyrs reproduktionsorganer – og fører til arters udryddelse.1 Mobiltelefonteknologi er blevet tilføjet som et “nyt” sygdomsfremkaldende produkt, der nu er allestedsnærværende.

Ufrivillig barnløshed er et voksende problem for mange par. Det anslås, at mindst 15 % af alle par forbliver ufrivilligt barnløse. Det har ført til en hurtig stigning i kunstig insemination i de seneste årtier. Men selv her er succesraten – den vigtigste indikator er “take-home baby rate” – under 30 %, som det er tilfældet i Østrig.2 Desuden synes drenge undfanget ved kunstig insemination at være mere tilbøjelige til selv at kæmpe med infertilitet i voksenalderen.3 Hvorvidt andre helbredsproblemer såsom allergier, ADHD, atopisk dermatitis osv. forekommer hyppigere hos børn undfanget ved kunstig insemination er et spørgsmål der I cirka 30 til 50 % af tilfældene er årsagen til manglende graviditet mandlig subfertilitet, som følge af et utilstrækkeligt samlet sædtal og reduceret sædkvalitet (begrænset motilitet, lav vitalitet og øget kromosomskade).4
2. Fald i sædkvalitet
Studier foretaget af Carlsen et al. (1992) og Levine et al. (2017/2022) viser et betydeligt fald i sædkvalitet og -antal i de seneste årtier:
- mellem 1974 og 2011: et fald på 50-60%.
- mellem 1938 og 1990: et fald fra 113 millioner/ml til 66.100/ml, dvs. med cirka 50%

Det synes at være et globalt fænomen. Mens ældre studier konkluderede, at faldet i sædkvaliteten primært rammer vestlige industrialiserede nationer,5 tyder nyere forskning på, at sædantallet og sædkvaliteten også falder i andre regioner i verden, herunder Afrika6 og Indien. Det blev bekræftet, at infertile mænd havde betydeligt lavere sædantal og sædkvalitet end fertile mænd.7
Et review fra 2026 bekræfter denne tendens: På verdensplan faldt sædkvaliteten med 51,6 % mellem 1973 og 2018, med et accelereret fald efter 2000.8 Parallelt viser adskillige studier et aldersuafhængigt fald i testosteronniveauer på gennemsnitligt 1 til 2 % om året. Forskerne understreger, at denne biologiske begrænsning af fertiliteten målbart forværrer det globale fald i fødselsrater. Ud over målrettede medicinske behandlinger opfordrer studiet derfor indtrængende til strengere politisk regulering af kemikalier og offentlig oplysning om passende tilpassede livsstile.
Det rejser naturligvis spørgsmålet om årsagerne. Faktisk blev der fundet stærk evidens, der peger på ernæringsmæssige og miljømæssige årsager. Det gælder især den enorme stigning i forarbejdede fødevarer, kemikalier (f.eks. plastkomponenter, blødgørere, pesticider, flammehæmmere), (tung)metaller, stråling (ioniserende og ikke-ioniserende) og forbruget af stimulanser såsom rygning eller alkohol i denne periode. Disse potentielle årsager var påviselige og biologisk plausible i celle- og dyrestudier.
Som med mange miljømæssige sundhedsemner, der peger på en sammenhæng mellem menneskeskabte forurenende stoffer og udviklingen af sygdomme med epidemiske proportioner, mødes den øgede forekomst af sygdommen i første omgang med skepsis. Det Europæiske Miljøagentur har dokumenteret det med talrige eksempler.9 Faktisk sættes der også gentagne gange spørgsmålstegn ved faldet i sædkvaliteten.10 Trods metodologiske forskelle og kontroversielle vurderinger af individuelle risikofaktorer gør biologisk forskning det utvetydigt klart, at det dramatiske fald i mandlig fertilitet i vid udstrækning kan tilskrives menneskeskabte skadelige faktorer.
Ud over de kendte årsager til nedsat mandlig fertilitet, såsom ikke-nedsunkne testikler, testikeltumorer, kemoterapi, alkohol- og nikotinforbrug, betændelse i sædkanalerne og visse lægemidler, er der naturligvis andre væsentlige miljømæssige medicinske årsager til den stigende forringelse af sædkvaliteten. De vigtigste og mest udbredte faktorer undersøges mere detaljeret nedenfor.
3. De lavintensive elektromagnetiske felters (EMF) rolle
Gautam et al.s (2026) arbejde, “Nye forurenende stoffer og mandlig reproduktiv sundhed: Mekanistiske indsigter, kliniske fund og forskningsprioriteter” giver et overblik over de skadelige stoffer, som mennesker udsættes for.11 Det opsummerer:
- “Emerging pollutants indebærer betydelige risici for mænds reproduktive sundhed og fertilitet.
- Mikroplast og nanopartikler forringer spermatogenesen gennem oxidativ stress og cellulær toksicitet.
- RF-EMF og PPCP’er (lægemidler og produkter til personlig pleje) kan påvirke hormonbalancen, sædkvaliteten og testikelfunktionen.
- Langsigtede studier på mennesker er nødvendige for at fastslå årsagssammenhænge og sikre eksponeringsgrænser.”
Studiet dokumenterer i vid udstrækning forskningsresultater om elektromagnetiske felter (RF-EMF) og mandlig fertilitet. Resultaterne er særligt relevante, fordi stort set hele menneskeheden er udsat for RF-EMF. Smartphones og tablets bruges ofte i umiddelbar nærhed af reproduktionsorganerne: den bærbare computer på skødet, smartphonen i bukselommen. Selv børn og teenagere bruger ofte mobile enheder tæt på kroppen i mange timer om dagen, hvor deres apps konstant sender og modtager data i baggrunden. Med god grund advarer industrien stadig i de juridiske meddelelser i brugermanualer om ikke at bruge enhederne tæt på kroppen, men om at opretholde en minimumsafstand. Studier foretaget af europæiske strålingsbeskyttelsesmyndigheder i kølvandet på “PhoneGate”-debatten viste, at almindelige smartphones kan overskride de tilladte strålingsniveauer med tre til fire gange, når de er i direkte kontakt med kroppen.12 Eksponering for stråling tæt på kroppen, og dermed risiciene, er blevet yderligere intensiveret af den udbredte udrulning af 5G, højfrekvent Wi-Fi-netværk og den stigende digitalisering af bilinteriør. Der er en velbegrundet mistanke om, at kapaciteten af sædproduktionen bestemmes i de tidlige stadier af embryonal udvikling, og derfor udgør prænatal eksponering en betydelig risiko (se Overblik nr. 10 om embryotoksicitet).
Det tyske forbundskontor for strålebeskyttelse (BfS) anbefaler fortsat som en sikkerhedsforanstaltning, at personlig strålingseksponering holdes så lav som muligt, at headsets anvendes, og at afstande overholdes.13 BfS’ advarsel om at holde afstand er baseret på kendskab til de overbevisende forskningsresultater. Da de officielle grænseværdier dog kun beskytter mod termiske (opvarmnings-) effekter, tilbyder producenternes anbefalinger om minimumsafstand ingen beskyttelse mod de biologiske skader, der opstår i det ikke-termiske område, langt under grænseværdierne.
4. Den biologiske virkningsmekanisme: Oxidativ cellestress
Oxidativ cellestress, en årsag til inflammatoriske sygdomme, er blevet påvist som en virkningsmekanisme for stråling. Forskningsgruppen ledet af professor Igor Yakymenko ved Kyiv Institute of Experimental Pathology, Oncology and Radiobiology dokumenterer i deres review af de oxidative mekanismer for biologisk aktivitet i svage radiofrekvensfelter, at 93 ud af 100 gennemgåede studier demonstrerer den skadelige mekanisme for oxidativ cellestress. Forfatterne konkluderer, at lavintensiv radiofrekvensstråling fører til en overproduktion af frie radikaler og derfor er et potent oxidativt middel for levende celler – med højt patogent potentiale (Yakymenko et al. 2016).
I studiet af endepunktet ROS (reaktive iltarter) af Yakymenko et al. (2016) blev studier af fertilitet også inkluderet, og resultaterne er beskrevet i detaljer. Effekten af radiofrekvent bestråling på ROS-produktion i sædceller, især af deres mitokondrier, har vist sig at være dosisafhængig ved 1,8 GHz (De Iuliis et al., 2009). En signifikant øget forekomst af ROS blev observeret i sædceller under radiofrekvent bestråling ved en SAR-værdi på 1 W/kg. Denne SAR-værdi på 1 W/kg er under de etablerede sikkerhedsgrænser i mange lande, især grænsen for delvis kropsstråling på 2 W/kg.

Schuermann/Mevissens review, udgivet i 2021 og finansieret af det schweiziske føderale miljøagentur, er den hidtil mest omfattende reviewg af den eksisterende litteratur om oxidativ cellestress og bekræfter dens skadelige funktion (se graf).14
Naderi et al. (2026) skriver om skademekanismen: “Overproduktionen af ROS i testikelvæv udsat for HF-EMF ser ud til at forstyrre cellulær metabolisme og forringe sædudviklingen […].”15

Gautam et al. (2026) dokumenterer i deres review det omfattende skadepotentiale af RF-EMF på sædceller og skriver: “En foreslået mekanisme er overdreven dannelse af reaktive iltarter (ROS) i sædceller og testikelceller. Forhøjede ROS-koncentrationer kan overbelaste antioxidantsystemerne, herunder superoxiddismutase, katalase, glutathionperoxidase og reduceret glutathion (114). Denne ubalance kan fremme lipidperoxidation af sædcellernes plasmamembran, proteinoxidation, tab af mitokondriemembranpotentiale og ATP-nedbrydning” (115, 116). Mitokondrier er vores cellers kraftcentre og producerer det cellulære brændstof ATP. Uden dette brændstof falder sædcellernes energi drastisk.
Graferne herunder er fra De Iuliis et al. (2009) og Desai et al. (2009) viser, at effekterne af HF-EMF på sædceller allerede blev demonstreret for 20 år siden.



Akut (kortvarig) eksponering for elektromagnetiske radiobølger kan stimulere NADH-oxidase i plasmamembranen, hvilket kan øge dannelsen af reaktive iltarter (ROS). En stigning i ROS kan stimulere endotelvækstfaktor (EGF)-receptoren, som igen kan aktivere den ekstracellulære signalkinase (ERK)-vej. ERK-vejen involverer efterfølgende aktivering af Ras- og Raf-proteinerne og mitogenaktiveret proteinkinase (MAPK). MAPK-vejen spiller en rolle i at fremme tumorer. Kronisk eksponering for reaktive iltarter (ROS) kan aktivere forskellige stresskinaser (p38 MAPK). Aktivering af p38 MAPK kan stimulere ERK-vejen og også føre til fosforylering af varmechokproteiner (Hsp), hvilket hæmmer apoptose. Hæmning af apoptose kan fremme kræftudvikling ved at reducere overlevelsen af celler med beskadiget DNA og forlænge den. Varmechokproteiner stabiliserer også endotelstressfibre og ændrer sekretionen af bFGF. Det kan føre til øget permeabilitet af blod-testis-barrieren og resultere i infertilitet. Elektromagnetiske radiobølger kan også fremme kræft ved at stimulere ornithin-decarboxylase (ODC), et enzym, der reducerer hastigheden af polyaminsyntese, og også ved at forstyrre calciumkanaler i plasmamembranen. Tekst og grafik fra Desai et al. (2009)
5. Tidlig dokumentation af EMF-risici
5.1 Sædskader forårsaget af mobiltelefoner
Allerede i marts 2013 udgav British Columbia Centre for Disease Control (BCDC) i Canada den 376 sider lange forskningsoversigt “Radiofrequency Toolkit for Environmental Health Practitioners”.16 Publikationen advarer eksplicit om dokumenteret sædskade. I forordet angiver forfatterne, at epidemiologiske studier konsekvent viser en sammenhæng mellem reduceret sædmotilitet og brug af mobiltelefon. Denne sammenhæng er også vist i laboratoriestudier, der har udsat menneskelige sædprøver for en kontrolleret dosis stråling fra mobiltelefoner. Oxidativ stress eller en reduktion af antioxidanter på grund af eksponering for radiofrekvent styråliong anses for at være plausible årsager til de ikke-termiske effekter. Yderligere studier er nødvendige, for eksempel for bedre at kunne vurdere effekterne af at bære mobiltelefoner i bukselommerne foran og den deraf følgende eksponering.
5.2 Radarstråling
Studierapporten fra Otto Hug Radiation Institute omhandler blandt andet de kombinerede effekter af stråling fra radarer og mikrobølgestråling, hvor radarsoldater er et eksempel. Ifølge denne findes der ældre fund vedrørende fertilitetsforstyrrelser forårsaget af mikrobølger hos erhvervsmæssigt udsatte personer for radar og anden højfrekvent stråling. Disse effekter er blevet understøttet af adskillige in vitro- og in vivo-studier siden begyndelsen af mobiltelefonernes æra og tilskrives det faktum, at mænd ofte bærer mobiltelefoner i bukselommerne eller på anden måde i nærheden af deres testikler. Forfatterne konkluderer, at udsatte radarsoldater, især dem, der blev udsat for ioniserende stråling og yderligere mikrobølger, havde en meget høj risiko for nedsat fertilitet eller sterilitet.17
5.3 Wi-Fi – En særlig risiko
Wi-Fi er en af de mest anvendte frie frekvenser (2,45 GHz): Wi-Fi på hoteller, i tog, i indkøbscentre, på hospitaler og i skoler. Allerede i 2014 påpegede Naziroglu og Akman i deres metastudie, at selv svag Wi-Fi-stråling er skadelig for helbredet. Den identificerede virkningsmekanisme var oxidativ cellestress (Naziroglu & Akman, 2014).
I januar 2018 offentliggjorde Isabel Wilke et review, der analyserede mere end 100 studier (Wilke, 2018). Dette review dokumenterer skadelige effekter på EEG og hjernefunktion, fertilitet, sæd- og embryonskader, DNA, kræftudvikling, hjertet, skjoldbruskkirtlen, genekspression, apoptose, leveren og cellevækst. 41 studier dokumenterer skader forårsaget af oxidativ cellestress og reduktion af antioxidanter. Wilke beskriver detaljeret studiedesignene og resultaterne af ti studier, der bruger 2,45 GHz-frekvensen (Wi-Fi), som påviser sædskader.
Reviewet illustrerer levende potentialet for skader forårsaget af mobile enheder og henviser til den østrigske lægeforenings anbefalinger i form af ti regler for brug af mobiltelefoner. Den fastslår blandt andet, at mobiltelefoner ikke bør placeres direkte mod kroppen, når man bruger headset eller integrerede håndfri enheder.
Gravide kvinder tilrådes særlig forsigtighed. Retningslinjerne påpeger også risikoen for mandlig fertilitet, når man bærer en mobiltelefon i en bukselomme. Den øgede eksponering af EMF hos unge mænd sammenlignet med voksne kan potentielt forklare, hvorfor der findes flere mutationer i deres sædceller. Normalt er det modsatte tilfældet. Unge kvinder i samme alder viser derimod cirka syv gange færre DNA-mutationer i deres ægceller.19 Det kan forklares med, at ægcellerne i bughulen er betydeligt bedre beskyttet end testiklerne uden for bughulen. Sædceller udsættes for højere niveauer af stråling fra mobiltelefoner. Forskergruppen diskuterede ikke denne mulighed. Det ville være interessant at undersøge, om mutationsraten for sædceller hos unge mænd korrelerer med varigheden af brug af mobiltelefonen i barndommen.
6. Status for forskning i testikel- og sædskader forårsaget af EMF
Talrige nylige eksperimentelle, dyre- og epidemiologiske studier, såvel som metaanalyser, indikerer, at højfrekvente elektromagnetiske felter kan forringe mandlig fertilitet. Der er rapporteret om effekter på sædkvalitet, spermatogenese, DNA-integritet og testikelfunktion. Følgende studier er særligt bemærkelsesværdige:
- Metaanalysen (gennemgangen) fra 2021 fra Busan National University, Korea, om virkningerne af mobiltelefoner på sædkvalitet konkluderer: “Resultaterne tyder på, at brug af mobiltelefoner fører til reduceret sædmotilitet, levedygtighed og koncentration.” I betragtning af at resultaterne var konsistente både in vivo og in vitro (dyrket sæd), advarer Dr. Kim: “Mandlige mobiltelefonbrugere bør stræbe efter at reducere deres mobiltelefonbrug for at beskytte deres sædkvalitet” (Kim et al. 2021).

- Det omfattende STOA-studie “Health Impact of 5G”, udgivet i 2022 og ledet af Fiorella Belpoggi, var en storstilet regeringsrapport, der evaluerede al international forskningslitteratur om mobilkommunikation og højfrekvent stråling siden 1945. Det cirka 200 sider lange review, udgivet af Europa-Parlamentets Udvalg for Teknologivurdering (STOA) i samarbejde med det berømte Ramazzini Institut, dokumenterer alle studier med effekt på kræft og fertilitet. Baseret på denne miljømæssige sundhedsdokumentation klassificerer rapporten højfrekvent stråling som sandsynligvis kræftfremkaldende, definitivt skadelig for fertiliteten hos mænd og muligvis skadelig for embryoner hos kvinder.
- Det hidtil største epidemiologiske studie, udført på soldater i Schweiz, bekræfter resultaterne af laboratorie- og dyrestudier. Soldater, der brugte deres mobiltelefoner mere end 20 gange om dagen, havde i gennemsnit signifikant lavere sædkoncentrationer end soldater, der brugte deres telefoner højst én gang om ugen (Rahban 2023).
Disse resultater suppleres af det omfattende review for WHO af Cordelli et al. (2024), som analyserede i alt 117 dyrestudier og 10 in vitro-studier af human sæd og påviste signifikante negative effekter på sædkvalitet, histologiske testikelparametre og testosteronniveauer på tværs af alle studier.
6.1 Studieresultater i detaljer
Til dette Overblik blev i alt 143 studier og 32 oversigter undersøgt om de biologiske effekter af elektromagnetiske felter og højfrekvent stråling på mandlig fertilitet. Studierne blev opført på EMF-portalen og primært diskuteret på emfdata.org (se referenceliste). 77 af disse værker (67 studier, 10 oversigter) blev underkastet en yderligere dybdegående videnskabelig evaluering i tidsskriftet ElektrosmogReport (2019 til 4-2026), i diagnose:funk-studiesøgningerne 2015-2018 og i ElektrosmogReport-redaktionens projekt på 100 studier:
37 studier demonstrerer udløsning af oxidativ cellestress eller dybtgående forstyrrelser af det antioxidante enzymbeskyttelsessystem i kim- og sædceller: Al-Damegh (2012), Alkis et al. (2019), Almasiova et al. (2021), Altun et al. (2018), Avendaño et al. (2012), Bektas et al. (2026), Di Ciaula (2018), Ding et al. (2018), Duan et al. (2015), Fatahi Asl et al. (2024), Gautam et al. (2018), Ghanbari et al. (2013), Hancı et al. (2013), Hancı et al. (2018), Houston et al. (2018), Houston et al. (2019), Jamaludin et al. (2025), Jangid et al. (2026 – Leydig cellefunktion), Jangid et al. (2026 – Redox-undersøgelse), Jangid et al. (2026 TM3 Leydig-celler), Jelodar et al. (2013), Kaur et al. (2023), Kumar et al. (2014), Li et al. (2018), Liu et al. (2013), Maluin et al. (2021), Marzook et al. (2014), Meena et al. (2014), Miao et al. (2025), Odaci et al. (2015), Oksay et al. (2014), Qin et al. (2019), Saygin et al. (2016), Sokolovic et al. (2015), Yardim et al. (2024), Yilmaz et al. (2025), Yu et al. (2020).
23 studier dokumenterer direkte strukturel, degenerativ eller histopatologisk vævsskade på testikelorganer og sædrør: Al-Damegh (2012), Alkis et al. (2019), Almasiova et al. (2021), Altun et al. (2018), Andrašková et al. (2022), Bektas et al. (2026), Bilgici et al. (2018), Cordelli et al. (2024), Dasdag et al. (2015), Fatahi Asl et al. (2024), Gautam et al. (2018), Gelenli Dolanbay et al. (2025), Hancı et al. (2013), Hancı et al. (2018), Hasan et al. (2021), Kumar et al. (2013), Kumar et al. (2014), Palone et al. (2026), Mugunthan et al. (2014), Odaci et al. (2015), Ok et al. (2024), Pandey & Giri (2018), Tas et al. (2014).
21 studier viser en signifikant reduktion i sædmotilitet, især et fald i progressiv fremadrettet bevægelse: Adams et al. (2014), Altun et al. (2018), Avendaño et al. (2012), Baldini et al. (2025), Di Ciaula (2018), Ding et al. (2018), Ghanbari et al. (2013), Gorpinchenko et al. (2014), Hassanzadeh-Taheri et al. (2022), Houston et al. (2018), Houston et al. (2019), Jamaludin et al. (2025), Kesari et al. (2018), Kim et al. (2021), Milan et al. (2011), Odaci et al. (2015), Palone et al. (2026), Shahin et al. (2019), Vijay et al. (2025), Yu et al. (2020), Zalata et al. (2015).23 undersøgelser viser alvorlige hormonelle ubalancer, nedsat Leydig-cellefunktion eller et betydeligt fald i testosteronniveauet: Altun et al. (2018), Bektas et al. (2026), Cordelli et al. (2024), Fatahi Asl et al. (2024), Hairulazam et al. (2026), Jaffar et al. (2022), Jangid et al. (2026a), Jangid et al. (2026b), Kumar et al. (2013), Kumar et al. (2014), Lin et al. (2017), Maluin et al. (2021), Maluin et al. (2024), Meena et al. (2014), Mugunthan et al. (2014), Ok et al. (2024), Palone et al. (2026), Qin et al. (2018), Qin et al. (2019), Shahin et al. (2018), Shahin et al. (2019), Vijay et al. (2026), Yu et al. (2023).
16 studier viser en patologisk øget rate af apoptose (programmeret celledød af kim- og sædceller): Al-Damegh (2012), Altun et al. (2018), Gelenli Dolanbay et al. (2025), Hancı et al. (2013), Hancı et al. (2018), Hassanzadeh-Taheri et al. (2022), Jangid et al. (2026a), Kumar et al. (2013), Li et al. (2018), Meena et al. (2014), Odaci et al. (2015), Ok et al. (2024), Pandey & Giri (2018), Shahin et al. (2018), Shahin et al. (2019), Yu et al. (2023).
15 studier viser en målbar reduktion i sædkoncentrationen eller det samlede sædtal pr. milliliter: Altun et al. (2018), Cordelli et al. (2024), Gautam et al. (2018), Jamaludin et al. (2025), Kesari et al. (2018), Kim et al. (2021), Kumar et al. (2014), Maluin et al. (2024), Palone et al. (2026), Pandey & Giri (2018), Shahin et al. (2018), Shahin et al. (2019), Vijay et al. (2025), Wang et al. (2026), Yu et al. (2020).
12 studier dokumenterer udtalte ydre misdannelser (morfologiske anomalier) samt defekter i spermhovederne: Cordelli et al. (2024), Dasdag et al. (2015), Kesari et al. (2018), Kim et al. (2021), Kumar et al. (2014), Milan et al. (2011), Palone et al. (2026), Pandey & Giri (2018), Pandey et al. (2017), Shahin et al. (2019), Wang et al. (2026), Yu et al. (2020).
7. Grænseværdier og ikke-termiske effekter
I alt 32 reviews og metaanalyser har konkluderet, at brugen af mobiltelefoner og trådløse enheder under normal drift, såvel som Wi-Fi, udgør en betydelig risiko for skade på sædceller, selv når den tilladte SAR-værdi overholdes. Effekterne i næsten alle de citerede studier forekom ved lave intensiteter, i det ikke-termiske område, dvs. under grænseværdierne. SAR-værdien og grænseværdierne beskytter kun mod termiske effekter; ved brug i tæt kontakt overskrides SAR-værdien ofte langt. For at verificere overholdelsen af SAR-grænsen på 2 W/kg anvendes en plastikmodel af et hoved, kendt som “Specific Anthropomorphic Mannequin” (SAM), som repræsenterer de største 10% af amerikanske militærrekrutter i 1989. 20 Embryoner, børn, syge og ældre samt almindelige borgere er ikke inkluderet. Desuden blev der ikke taget højde for ikke-termiske effekter ved fastsættelsen af grænseværdierne. Derfor er der behov for nye grænseværdier, defineret efter medicinske og biologiske kriterier.
8. Studiernes relevans for den menneskelige organisme
Kan resultaterne af de medicinsk-biologiske studier, som hovedsageligt blev udført på dyr (in vivo), overføres til mennesker? Af etiske årsager kan forsøg ikke udføres på mennesker. De etablerede pattedyrmodeller inden for reproduktionstoksikologi til forskning i effekterne af HF-EMF på fertilitet er primært rotter og mus, men også kaniner, frugtfluer, nematoder og zebrafisk. Et almindeligt argument imod det er den påståede mangel på overførbarhed. Dette argument er dog ikke overbevisende. Med hensyn til overførbarhed siger Dr. Ulrich Warnke:
“Dyrestudier er rygraden i medicinsk risikovurdering. Uden dem ville der ikke være nogen lægemiddelgodkendelse og ingen miljø- eller forbrugerbeskyttelse. De grundlæggende biologiske mekanismer er meget sammenlignelige hos mennesker og dyr. Enhver, der afviser dyrestudier i denne sammenhæng, opgiver principperne for videnskabelig logik. Forskning viser konsekvent, at stråling fra mobiltelefonen har en biologisk effekt – ikke gennem varme, men gennem oxidativ stress, hvilket forårsager mitokondrielle skader og langvarige reguleringsforstyrrelser. Den videnskabelige evidens er der. Det åbne spørgsmål er ikke længere, om risici eksisterer, men hvor længe de fortsat vil blive ignoreret af politikere.” (https://www.diagnose-funk.org/2327)
Professor Fiorella Belpoggi, tidligere leder af Ramazzini Instituttet, reagerede på forsøg på at modbevise sine fund om EMF og kræft:
“Alle stoffer, der har vist sig at være kræftfremkaldende for mennesker i epidemiologiske studier, har også vist sig at være kræftfremkaldende i dyrestudier. For en tredjedel af de stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), blev kræftfremkaldende egenskaber først påvist i gnaverstudier og først efterfølgende i menneskelige studier. 2) Intet stof, der har vist sig at være kræftfremkaldende hos dyr, har vist sig at være ikke-kræftfremkaldende hos mennesker i tilstrækkelige epidemiologiske studier. 3) Forholdet mellem eksponering for et kræftfremkaldende stof og den neoplastiske respons, samt processen med kræftudvikling, er sammenligneligt hos mennesker og dyr.” (Oekoskop 2/2020)
8.1 Kampen om fortolkning
Hvorfor bliver offentligheden ikke informeret i lyset af disse studier? Mobil kommunikationsteknologien er en milliardforretning, som staten tjener massivt på, ikke kun gennem licensafgifter. Mobil kommunikationsteknologi er blevet grundlaget for at organisere alle økonomiske, militære og politiske processer. Forskningsresultaterne viser, hvor blottet for fakta industriens påstand, formuleret af Telefónicas administrerende direktør Markus Haas, er: “Denne diskussion bekymrer os meget, fordi den er blottet for fakta. Der findes absolut ingen videnskabeligt solide studier, der ser selv den mindste sundhedsrisiko.”21 Da denne trivialisering er utrolig for kritisk tænkende mennesker, kommer det tyske forbundskontor for strålebeskyttelse industrien til hjælp. Det går langt i at sætte spørgsmålstegn ved evidensen for studieresultaterne, herunder gennem sine Spotlight-studier og risikokommunikation, som Kompetencecenteret for Elektromagnetiske Felter (KEMF) blev oprettet til. Medarbejdere hos KEMF, hvoraf nogle også arbejder for ICNIRP, intervenerer aktivt i forskningsprocessen.
To interviews med toksikolog professor Meike Mevissen (Universitetet i Bern) giver et indblik i, hvordan denne indflydelse udøves:
“Det, der generer mig, er, at institutioner som det tyske forbundskontor for strålebeskyttelse konstant afviser alt. Selv hvis de fundne effekter er små, kan det stadig kommunikeres. Forbundskontoret ønsker, at forskningen erklærer, at der ikke er nogen effekter. Det betyder, at de ikke behøver at træffe en beslutning, hvilket tydeligvis ikke er ønsket, selvom effekterne er små. Forskning er yderst politisk, og vi bliver konstant konfronteret med den holdning, at der ikke må være nogen sundhedsrisici. Det hindrer nogle gange vores arbejde.” 22
Og i de schweiziske miljølægers tidsskrift Oekoskop skrev Mevissen:
“Myndighederne synes at have en vis interesse i at forhindre, at nye, påviselige effekter af mobilkommunikation bliver synlige. Ellers ville de være nødt til at ændre de nuværende beskyttelsesbestemmelser. Det ville utvivlsomt være en stor opgave og en enorm politisk udfordring.”23
Arrogancen hos det føderale kontor for strålebeskyttelse, dets beskyldning om professionel inkompetence mod alle arbejdsgrupper, der påviser effekter, dets benægtelse af eksistensen af ikke-termiske effekter af stråling og dets metoder til at nedtone risiciene behandles af diagnose:funk i dets publikationsserie Brennpunkt og i Overblik for indsigt.
9. Materielle og kemiske Co-faktorer
Faldet i fertilitet er alarmerende. Som en påmindelse afslørede metaanalysen af Levine et al. (2022), at den gennemsnitlige sædkoncentration på verdensplan faldt med 51,6% og det samlede antal sædceller pr. ejakulat med 62,3% mellem 1973 og 2018. Det kan ikke forklares med en enkelt årsag, men snarere af samspillet mellem mange skadelige faktorer, herunder mobilkommunikation, og deres interaktioner. I de seneste årtier har faldet ifølge dette studie været endnu stejlere end før, hvilket multifaktorielle årsager nævnes. En ny årsag er strålingseksponering, især fra at bære smartphones i bukselommerne (se diagnose:funk Focus 2016 om fertilitet, https://kurzlinks.de/0bsn).
9.1 Tungmetaller og arsenik
I de undersøgte perioder, hvor der blev observeret et fald i sædkvalitet og sædkvalitet (henholdsvis 1938 til 2011 og 2018), blev menneskeheden udsat for en lang række nye, kunstigt fremstillede forurenende stoffer. De mest truende forurenende stoffer blev rangeret af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA) og agenturet for registret over giftige stoffer og sygdomme (ATSDR). Ud af et stort antal toksiner blev de 275 vigtigste med hensyn til prævalens og toksicitet udvalgt.24 De største forurenende stoffer på denne CERCLA-liste (Comprehensive Environment Response, Compensation, and Liability Act) har i årevis været metaller og metalloider, især bly og arsen, tæt efterfulgt af cadmium og kviksølv, og ikke-metallerne PVC og PCB.25 På grund af århundreders udvinding af metaller fra dybe jordlag, deres industrielle forarbejdning, for eksempel i fødevareproduktion og emballage, samt den stigende forbrænding af fossile brændstoffer, er det ikke overraskende, at knoglerne hos moderne mennesker indeholder cirka 20 til 1000 gange mere bly sammenlignet med vores forfædre.26 Kviksølvindholdet i tun stiger med omkring 4% om året, og der er 3 til 7 gange mere kviksølv i luften og vandet end før industrialiseringen.27 Kviksølvniveauer blev fundet i håret på politikere, der blev testet på et møde i Minamata-konventionen. De målte værdier var mere end 50% over grænseværdien.
Arsenniveauerne er også steget. Den udbredte brug af pesticider, især glyphosat, som har været brugt verden over siden 1970’erne, spiller sandsynligvis en rolle her. Et nyligt studie viste, at de ledsagende stoffer i glyphosat nogle gange er mange gange mere giftige end selve den aktive ingrediens glyphosat.28 Fordi producenterne mærkede disse som “inaktive forbindelser” og derfor holdt ingredienserne, som ikke er underlagt officiel testning, som forretningshemmeligheder, blev de analyseret: Overraskende høje niveauer af arsen blev fundet, flere hundrede gange højere end de tilladte grænser. De fleste glyphosatfri pesticider indeholdt også arsen. Ud over adskillige sygdomme som kræft, nerveskader og hjernesygdomme kan arsen også påvirke sædkvaliteten og sædkvaliteten negativt.

9.2 Pesticider og landbrugstoksiner
Debatten omkring effekterne på menneskers fertilitet har længe været modstridende: Et historisk studie vakte oprindeligt røre ved at påvise et meget højt sædtal og -kvalitet blandt økologiske landmænd, sammenligneligt med dem, der blev set 50 år tidligere.29 Efterfølgende studier viste oprindeligt modstridende resultater. Nyere reviews viser dog, at personer, der bevidst spiser frugt og grøntsager med høje pesticidniveauer, har målbart lavere sædkvalitet end dem, der spiser mindre forurenede produkter.30
En banebrydende metaanalyse fra George Mason University (2025)31, aktuelle rewies fra 2026 af Gautam et al. og det kritiske review af Behra et al. (2026)32 viser konsekvent, at moderne landbrugstoksiner alvorligt forringer sædkoncentrationen og hormonreguleringen.
Neonikotinoiderne, som er blandt de mest anvendte stoffer på verdensplan,33 og hvis rester forbliver i fødevarer, er særligt bekymrende: Laboratoriestudier viser tydeligt, at eksponering fører til reduceret sædkvalitet, hormonel ubalance og alvorlig vævsskade i testiklerne.
Ud over insekticider gælder dette også for herbicider: En stor andel af konventionelt producerede fødevarer på verdensplan, især korn og bælgfrugter, samt væv fra husdyr fodret med konventionelt foder, indeholder glyphosatrester. Miljøforurening med glyphosat steg påviseligt dramatisk mellem 1993 og 2016. Nylige systematiske reviews og omfattende biomonitoreringsstudier fra 2025 og 2026 bekræfter, at eksponeringen forbliver på dette høje niveau: Herbicidrester kan nu detekteres i urinen hos 70 til over 90 procent af den generelle befolkning, hvilket er forbundet med udbredte cellulære stressreaktioner og sundhedsrisici.34
9.3 Ernæring
Omvendt viste mænd, der indtog rigeligt med ukontamineret eller pesticidfattig frugt og grønt, op til 169 % højere samlede sædkvaliteter, som det fremgår af den velkendte Harvard EARTH-studie.35 En sund kost med en høj næringstæthed – rig på friske grøntsager, frugt, nødder og omega-3 fedtsyrer (svarende til middelhavskosten36) – har en betydelig positiv effekt på sædkoncentration og -motilitet.37 I modsætning hertil har sukkerholdige drikkevarer en betydelig negativ indvirkning: Ifølge den aktuelle PRESTO-kohortestudie reducerer indtagelse af syv eller flere sukkerholdige sodavand om ugen sædkoncentrationen med i gennemsnit 22%.38
9.4 Kviksølv
Kviksølveksponering har ikke kun en negativ indvirkning på hunners fertilitet39, men fremmer også mandlig infertilitet40. Lave niveauer af kviksølv påvirker sædkvaliteten negativt hos rotter41. Højere niveauer af kviksølv har også en negativ effekt på rottesæd. Kokosolie viste en negativ effekt på aktiviteten af antioxidante enzymer såsom glutathion og glutathionperoxidase. Kokosolie øgede også en markør for oxidativ stress: malondialdehyd42.
9.5 Bisphenol A
Stigningen i plastik i miljøet er ubestridelig. Selvom et forbud mod bisphenol A (BPA) har været gældende i EU siden januar 2025, er problemet fortsat akut på grund af lange overgangsperioder og brugen af lignende problematiske erstatninger (såsom BPS eller BPF). Disse stoffer korrelerer med dårligere sædkvalitet43 og findes stadig i mange dåsevarer og emballager.
10. Overblik
I lyset af den alarmerende forskning i mandlig sæd, såvel som den generelle globale udryddelse af arter, genvinder ældre publikationer som “Silent Spring” relevans og tegner et dystert billede. Det sker på baggrund af politikker, der ikke formår at beskytte miljøet og levende væsener tilstrækkeligt. Tværtimod synes regeringer at skade nuværende og fremtidige generationers sundhed: Denne fiasko er især tydelig i den allestedsnærværende tilstedeværelse af elektromagnetiske felter (EMF). Gennem 5G – og i fremtiden 6G eller 7G – bliver den trådløse digitalisering af mennesker og dyr lovpligtig. Mobilmaster opsættes stadig tættere på boligområder, mens højfrekvente Wi-Fi-netværk gennemsyrer alle offentlige rum. Selv medicinske faciliteter fungerer nu næsten udelukkende trådløst og kontinuerligt. Det faktum, at regulatoriske grænseværdier for toksiner som kviksølv i fisk samtidig fortolkes liberalt, og at pesticidgodkendelsesprocesser i stigende grad dereguleres, forværrer yderligere den samlede cellulære byrde og skaber en giftig cocktaileffekt.
Der findes dog effektive foranstaltninger til at beskytte sig mod eksponering af stråling. Først og fremmest skal regeringen og sundhedsmyndighederne oplyse offentligheden om disse risici og fremme alternative teknologier. Da det endnu ikke sker, og risiciene nedtones, skal brugerne beskytte sig selv. Et første skridt kan være at optimere bygningens økologiske fodaftryk. I betragtning af den allestedsnærværende eksponering for stråling udendørs er professionel, metrologisk verificeret afskærmning af ens hjem vigtigere end nogensinde. Kablede løsninger skal foretrækkes frem for trådløse applikationer. Det er den eneste måde effektivt at undgå højfrekvent radiofrekvent eksponering, i hvert fald i følsomme opholds- og soveområder.
“Afstand er din ven!” – ifølge denne tommelfingerregel bør du helst bruge hovedtelefoner. I vores guide nr. 1, “Elektromagnetisk smog i hverdagen”, finder du tips til at minimere strålingseksponering.
Ud over konsekvent at undgå EMF, støtter andre trin kroppen. Disse omfatter biologisk afgiftning, en sund, forureningsfri kost fra økologisk landbrug og en tilstrækkelig forsyning af beskyttende vitale stoffer. Disse foranstaltninger modvirker effektivt strålingsinduceret oxidativ stress i cellerne.
Bemærk:
Indholdet i dette dokument er kun til orientering og erstatter ikke lægehjælp. Hvis du har spørgsmål eller har mistanke om, at du har fertilitetsproblemer, bør du altid konsultere en specialist (urolog/androlog).
Ordliste
8-OHdG (8-Hydroxy-2′-deoxyguanosin): En vigtig biologisk markør for oxidativ DNA-skade. Den indikerer, at frie radikaler direkte har angrebet cellernes genetiske materiale og forårsaget basemutationer i genomet.
AMPK/mTOR-signalvej: En biokemisk reguleringsvej i celler, der kontrollerer cellulær energibalance og regulerer processer såsom selvrensningsprogrammet, især under stress.
ART (Assisted Reproductive Technology): Den medicinske betegnelse, der omfatter alle metoder til assisteret reproduktion og kunstig insemination i laboratoriet.
Autofagi: En intracellulær selvrensnings- og nedbrydningsproces. Celler bruger denne mekanisme til at genbruge beskadigede komponenter og beskytte sig mod strålingsinduceret celledød.
Take-home rate: En nøgleindikator inden for reproduktionsmedicin. Den angiver procentdelen af initierede kunstige inseminationscyklusser (IVF eller ICSI), der faktisk resulterer i fødslen af et levende og sundt barn.
Bax / Caspase-3 / p53: Specifikke proteiner og enzymer, der fungerer som signalmolekyler i cellen for at initiere programmeret celledød. Forhøjede niveauer indikerer aktiv vævsdestruktion.
Bisphenol A (BPA): En syntetisk kemisk forbindelse, der anvendes verden over som blødgører i plast og emballage. BPA har en hormonlignende effekt i kroppen og mistænkes for at reducere sædkvaliteten.
CAT (Catalase): Et yderst effektivt, naturligt forekommende antioxidantenzym, der nedbryder aggressive iltforbindelser i celler til vand og ilt, hvilket gør dem uskadelige.
Kromatinering: Modnings- og komprimeringsprocessen af DNA i kernen af en sædcelle. I denne fase er det genetiske materiale ekstremt tæt pakket for at beskytte DNA’et mod ydre skader (f.eks. brud) på vej til ægcellen.
Fri radikal: Et kemisk meget reaktivt molekyle eller molekylært fragment med en uparret elektron. Frie radikaler kan beskadige cellekomponenter såsom DNA, proteiner eller membraner og bidrage til oxidativ stress, men de spiller også en vigtig rolle i normale metaboliske processer såsom bekæmpelse af bakterieinfektioner.
FSH (follikelstimulerende hormon): Et centralt regulerende hormon i hypofysen, der hos mænd regulerer produktionen og modningen af nye sædceller i testiklerne.
GnRH (gonadotropinfrigivende hormon): Det højere niveau af neuroendokrine regulerende hormon i hjernen (hypothalamus), der kontrollerer frigivelsen af efterfølgende kønshormoner.
GPx / G-Px (glutathionperoxidase): Et vigtigt beskyttende enzym, der forhindrer oxidativ skade på de følsomme lipidforbindelser i cellemembraner.
GSH (glutathion): En af de vigtigste endogene antioxidanter. Den fungerer som et direkte beskyttende skjold for celler, neutraliserer frie radikaler og forhindrer dermed skader forårsaget af disse radikaler.
In vitro-fertilisering (IVF): En metode til assisteret reproduktion gennem befrugtning af en ægcelle uden for kroppen i et laboratorium.
Intracytoplasmatisk sædinjektion (ICSI): En metode inden for in vitro-fertilisering (IVF), hvor en enkelt sædcelle fra en mand injiceres direkte i ooplasmaet i en kvindes ægcelle.
Johnsen-score: Et standardiseret, histopatologisk scoringssystem til klassificering af sædproduktion (spermatogenese) i testiklernes sædkanaler. Vævsstrukturen vurderes mikroskopisk på en skala fra 1 (fuldstændigt tab af alle kønsceller) til 10 (fuldstændig intakt, normal sædmodning).
Leydig-celler: Hormonproducerende celler placeret i testiklernes bindevæv mellem sædkanalerne. De er ansvarlige for produktion og frigivelse af det primære kønshormon testosteron i den mandlige krop.
LH (Luteiniserende hormon): Et peptidhormon fra hypofysen, der signalerer til Leydig-cellerne i testiklerne om at producere testosteron.
Lipidperoxidation (også fedtsyrenedbrydning): Den kemiske nedbrydning af vævsfedt forårsaget af frie radikaler. Fordi sædcellernes membraner er rige på umættede fedtsyrer, fører denne proces til alvorlig skade på cellevæggen og ødelægger sædcellernes levedygtighed.
Malondialdehyd (MDA) / TBARS: En meget reaktiv kemisk forbindelse, der produceres under nedbrydningen af fedtsyrer af frie radikaler (lipidperoxidation). Inden for medicin fungerer MDA som en vigtig biomarkør for oxidativ stress og celleskader, da forhøjede niveauer indikerer kroniske sygdomme og inflammatoriske processer.
Neonicotinoider: En gruppe syntetiske, meget potente insekticider (skadedyrsbekæmpelsesmidler), der anvendes i landbruget. De fungerer som neurotoksiner og mistænkes for at forårsage testikel- og hormonskader.
Ikke-ioniserende stråling: Elektromagnetisk stråling (såsom mobilkommunikation, Wi-Fi og radar), hvis energikvantaer, i modsætning til ioniserende stråling, er utilstrækkelige til at ionisere atomer. Det kan dog forårsage biologiske effekter såsom oxidativ stress i ikke-termisk stråling.
PPCP’er (lægemidler og produkter til personlig pleje): En samlebetegnelse for rester af lægemidler (f.eks. medicin, antibiotika) og produkter til personlig pleje (f.eks. kosmetik, dufte) i miljøet. De kommer normalt ind i den naturlige cyklus via spildevand og betragtes som nye miljøforurenende stoffer.
ROS (reaktive iltarter): Reaktive iltarter, almindeligvis kendt som “frie radikaler”. Disse ustabile, aggressive iltforbindelser repræsenterer skadelig oxidativ stress i levende celler, hvis de ikke (eller ikke kan) neutraliseres.
SAR-værdi (specifik absorptionshastighed): Et mål for absorptionen af elektromagnetiske felter. Den fysiske størrelse angiver den hastighed, hvormed elektromagnetisk energi absorberes af biologisk væv pr. kilogram kropsvægt. SOD (Superoxide Dismutase): Et grundlæggende endogent beskyttende enzym, der som den første biologiske forsvarslinje omdanner skadelige iltradikaler til mindre reaktive forbindelser.
Subfertilitet: Den medicinske betegnelse for nedsat eller reduceret mandlig fertilitet. Naturlig befrugtning er vanskeligere og forsinket sammenlignet med normale referenceværdier.
TAS / TAC / TOS / OSI: Medicinske målinger af oxidativ balance. TAS og TAC beskriver vævets samlede antioxidantkapacitet, mens TOS og OSI angiver det faktiske omfang af oxidativ stress.
Noter:
1) Grassberger, Martin. Das leise Sterben: Warum wir eine landwirtschaftliche Revolution brauchen, um gesund zu bleiben. Salzburg: Residenz Verlag, 2019.
2) https://www.vol.at/unerfuellter-kinderwunsch
3) https://www.aerzteblatt.de/infertilitaet-von-maennern-kann-vererbt-werden
4) https://www.doccheck.com/Unfruchtbarkeit
5) Swan et al. (2000): The question of declining sperm density revisited: an analysis of 101 studies published 1934-1996. Environ Health Perspect 2000; 108: 961-966. https://doi.org/10.1289/ehp.00108961
6) Sengupta et al. (2017): Evidence for decreasing sperm count in African population from 1965 to 2015. Afr Health Sci 2017; 17 (2): 418-427. https://doi.org/10.4314/ahs.v17i2.16
7) Mishra et al. (2018): Decline in seminal quality in Indian men over the last 37 years. Reprod Biol Endocrinol 2018; 16: 103. https://doi.org/10.1186/s12958-018-0425-z
8) La Vignera et al. (2026): The Global Decline in Sperm Count and Testosterone Levels: Trends, Mechanisms, and Environmental Drivers. Antioxidants, 15(6), 778. https://doi.org/10.3390/antiox15060778
9) Vgl. Umweltbundesamt (Hg.): Späte Lehren aus frühen Warnungen: Das Vorsorgeprinzip 1896-2000, Berlin 2004; sowie Europäische Umweltagentur (Hg.): Späte Lehren aus frühen Warnungen: Wissenschaft, Vorsorge, Innovation. Zusammenfassung (Band II), Luxemburg 2016.
Download unter diagnose-funk.org/spaete-lehren-aus-fruehen-warnungen
Download auf Englisch: eea.europa.eu/environmental_issue_report_2001_22
10) Ravanos et al. (2018): Declining Sperm Counts … or Rather Not? A Mini Review. Obstet Gynecol Surv 2018; 73 (10): 595-605. https://doi.org/10.1097/OGX.0000000000000599
11) Gautam et al. (2026): Emerging Contaminants and Male Reproductive Health: Mechanistic Insights, Clinical Evidence, and Research Priorities Review. 2026 Oct 21:109388. https://doi.org/10.1016/j.reprotox.2026.109388.
Online ahead of print.
Gautam et al. (2026): Global research trends on RF-EMR and reproductive health: Bibliometric insights and mechanistic review. Biochem Biophys Reports [Internet]. 2026 Dec;48(July):102832.
https://doi.org/10.1016/j.bbrep.2026.102832
12) vgl. Arazi M. PhoneGate: Overexposure to Mobile Phone Radiation and the International Health Scandal. Environ Health Policy Rev 2022; 14: 112–126. Siehe auch die fortlaufend aktualisierte Falldatenbank der internationalen NGO Phonegate Alert unter https://phonegatealert.org
13) vgl. Bundesamt für Strahlenschutz (BfS), Weniger Strahlung bei der Nutzung von Smartphones oder Tablets.
www.bfs.de/mobilfunk-vorsorge
14) Schuermann & Mevissen (2021): Manmade Electromagnetic Fields and Oxidative Stress – Biological Effects and Consequences for Health. Int. J. Mol. Sci. 2021, 22, 3772. https://doi.org/10.3390/ijms22073772, besprochen auf www.diagnose-funk.org/1692
15) Zitat aus: Naderi et al. (2026): Influence of radiofrequency electromagnetic radiation on spermatogenesis and sperm function in rodent models: A systematic review. Reprod Toxicol. 2026 Sep;144:109300.
https://doi.org/10.1016/j.reprotox.2026.109300
1) British Columbia Centre for Disease Control (BCCDC), Environmental Health Services; Vancouver, Canada and National Collaborating Centre for Environmental Health (NCCEH), Vancouver, Canada: Radiofrequency Toolkit for Environmental Health Practitioners; 201366. https://www.bccdc.ca/radiofrequency-toolkit
17) Mämpel et al. (2015): Unterschätzte Gesundheitsgefahren durch Radioaktivität am Beispiel der Radarsoldaten; Berichte des Otto-Hug Strahleninstitutes 2015; Nr. 25; Gesellschaft für Strahlenschutz e.V. Deutschland
18) https://escuelasaludable.org/med_Handyregeln_2015.pdf
19) https://www.scinexx.de/erhoehte-erbgutveraenderungen-bei-teenage-vaetern
https://royalsocietypublishing.org/Elevated-germline-mutation-rate-in-teenage
20) Gandhi et al. (2012): Exposure Limits: The underestimation of absorbed cell phone radiation, especially in children. Electromagnetic Biology and Medicine, 31(1), 34–51. https://doi.org/10.3109/15368378.2011.622827
21) https://www.tagesspiegel.de/uns-beunruhigt-die-faktenfreie-diskussion-uber-5g
22) «Unsere Forschung wurde behindert», Interview auf infosperber am 16.01.2012, https://www.infosperber.ch/unsere-forschung-wurde-behindert
23) Oekoskop 3/26: 30 Jahre Mobilfunkforschung – wenig Wissen. Interview mit Prof. Dr. med. vet. Meike Mevissen, https://www.aefu.ch/oekoskop
24) https://cdxapps.epa.gov/substance-list-details
25) https://www.atsdr.cdc.gov/substance-priority-list
26) Patterson et al. (1991): Natural skeletal levels of lead in Homo sapiens sapiens uncontaminated by technological lead. Sci Total Environ 1991; 107: 205-236. https://doi.org/10.1016/0048-9697(91)90260-L
Ericson et al. (1979): Skeletal concentrations of lead in ancient Peruvians. N Engl J Med. 1979 Apr 26;300(17):946-51. https://doi.org/10.1056/NEJM197904263001703
27) Thiraviyam et al. (2026): Global mercury pollution: biogeochemical transformations, ecological consequences, human health risks, and remediation strategies. Chemosphere, 349, 140810.
https://doi.org/10.1016/j.chemosphere.2026.144964
28) Defarge et al. (2018): Toxicity of formulants and heavy metals in glyphosate-based herbicides and other pesticides. Toxicol Rep. 2017 Dec 30;5:156-163. https://doi.org/10.1016/j.toxrep.2017.12.025
29) Abell et al. (2014): High sperm density among members of organic farmers’ association. Lancet. 1994 Jun 11;343(8911):1498. https://doi.org/10.1016/s0140-6736(94)92605-0
30) Chiu et al. (2015): Fruit and vegetable intake and their pesticide residues in relation to semen quality among men from a fertility clinic. Hum Reprod. 2015 Jun;30(6):1342-51. https://doi.org/10.1093/humrep/dev064
31) Irfan et al. (2025): Reproductive risk of Neonicotinoids: A review of male rodent studies. Environ Res. 2025 Dec 1;286(Pt 3):122903. https://doi.org/10.1016/j.envres.2025.122903
32) https://beyondpesticides.org/adverse-reproductive-health-effects-in-men-with-pesticide-exposure 33 siehe Fußnote 31
34) Glyphosate Exposure and Mortality: A New Wake-Up Call: https://nomoreglyphosate.nz/glyphosate-mortality
Favara et al. (2026): Evaluation of glyphosate exposure in the general population: a PRISMA systematic review. Environ Sci Eur 38, 60 (2026). https://doi.org/10.1186/s12302-025-01313-4.
35) Kazemi et al. (2025): Male partner pesticide residue exposure from fruit and vegetable intake in relation to outcomes of infertility treatment: a prospective cohort study. Am J Clin Nutr. 2025 Dec;122(6):1701-1712.
https://doi.org/10.1016/j.ajcnut.2025.09.016
36) Ma et al. (2026): The impact of diet on male semen quality and fertility: A comprehensive review. PRM. 2026;5(2):83-96. doi:10.54844/prm.2026.1231.
37) Davila-Cordova et al. (2025): Healthy and unhealthy dietary patterns and sperm quality from the Led-Fertyl study. Andrology. 2025; 13: 1408–1419. https://doi.org/10.1111/andr.13789
38) Joseph et al. (2024): A preconception cohort study of sugar-sweetened beverage consumption and semen quality. Andrology. 2024 Nov;12(8):1730-1739. https://doi.org/10.1111/andr.13615
39) Gerhard et al. (1998): Heavy metals and fertility. J Toxicol Environ Health 1998; 54: 593–61149.
https://doi.org/10.1080/009841098158638
Gerhard et al. (1998): Impact of heavy metals on hormonal and immunological factors in women with repeated miscarriages. Hum Reprod Update 1998; 4: 301–30950. https://doi.org/10.1093/humupd/4.3.301
Gerhard et al. (1992): The limits of hormone substitution in pollutant exposure and fertility disorders. Zentralbl Gynaekol 1992; 114: 593–60251. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1285483/
40) Sheiner et al. (2003): Effect of occupational exposures on male fertility: literature review. Ind Health. 2003 Apr;41(2):55-62. https://doi.org/10.2486/indhealth.41.55
Podzimek et al. (2003): Effect of heavy metals on immune reactions in patients with infertility. Cas Lek Cesk 2003; 142: 285–28853. https://www.scirp.org/reference
Podzimek et al. (2005): Sensitization to inorganic mercury could be a risk factor for infertility. Neuro Endocrinol Lett 2005; 26: 277–282. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16136024/
41) Martinez et al. (2014): Chronic exposure to low doses of mercury impairs sperm quality and induces oxidative stress in rats. J Toxicol Environ Health A. 2014;77(1-3):143-54. https://doi.org/10.1080/15287394.2014.867202
42) Abarikwu et al. (2017): Oral administration of Moringa oleifera oil but not coconut oil prevents mercury-induced testicular toxicity in rats. Andrologia 2017; 49. https://doi.org/10.1111/and.1259756
43) Adoamnei et al. (2018): Urinary bisphenol A concentrations are associated with reproductive parameters in young men. Environ Res 2018; 161: 122–12857. https://doi.org/10.1016/j.envres.2017.11.002
Kilder
Tabeloversigt over individuelle studier og oversigter
Individuelle studier
* = Disse studier undersøgte menneskelig sæd.
| Undersøgelse og diskussion | Eksperimentelle forhold | Resultater | Yderligere effekter |
| Al-Damegh (2012): „Rat testicular impairment induced by electromagnetic radiation from a conventional cellular telephone and the protective effects of the antioxidants vitamins C and E.“ Studienrecherche 1-2015 | Frekvenser: 900/1800/ 1900 MHz (mobiltelefon, maks. 2 watt) |Effektfluxdensitet: 0,02 mW/cm² | SAR-værdi: gennemsnitlig ca. 0,9 W/kg | Eksponeringsvarighed: 2 uger i 15, 30 eller 60 minutter dagligt | Model: 120 hanrotter i 6 grupper (30 dyr hver med/uden vitamintilskud og 10 dyr hver under simuleret eksponering som kontrol). | Mikroskopisk undersøgelse afslørede degenerative forandringer i testikelvævet, med absolut ingen sædceller i sædkanalerne, og nogle spermatogonier udviste forstørrede kerner (karyomegali) og nuklear krympning (pyknose, et tegn på apoptose). Desuden var diameteren af sædkanalerne signifikant større, mens højden af germinalepitelet og antallet af spermatider i lumen var signifikant reduceret. | I testikelvævet faldt GSH-koncentrationen og GPx-aktiviteten signifikant (til 64,6 til 26,0%), mens koncentrationerne af markørerne for lipidperoxidation (CD, LIP Di) og CAT steg signifikant; den yderligere administration af vitamin C og E havde en markant regenerativ effekt og gav betydelig beskyttelse mod oxidativt stress, således at alle parametre næsten var inden for det normale koncentrationsområde. |
| Alkis et al. (2019): „Single-strand DNA breaks and oxidative changes in rat testes exposed to radiofre quency radiation emitted from cellular phones.“ ElektrosmogReport 3/4 2020 | Frekvenser: 900, 1800, 2100 MHz | Helkrops-SAR: 0,638 W/kg (900 MHz), 0,166 W/kg (1800 MHz), 0,174 W/kg (2100 MHz) | Eksponeringsvarighed: 6 måneder i 2 timer/dag (signal via generator) | Undersøgelsesstørrelse: n = 28 hanrotter af typen Sprague-Dawley (4 grupper × 7 dyr). | En 6-måneders langvarig eksponering førte til signifikant øgede enkeltstrengs-DNA-brud i testikelvæv, hvor kometanalysen viste en statistisk signifikant stigning i haleintensiteten, især i grupperne med højere frekvens (1800 MHz og 2100 MHz). | Der blev påvist massiv oxidativ stress i alle tre bestrålingsgrupper (900, 1800, 2100 MHz): Værdierne for TOS, OSI, MDA og den oxidative DNA-skademarkør 8-OHdG steg signifikant, mens den samlede antioxidantstatus (TAS) faldt signifikant. |
| Almasiova et al. (2021): „Potential influence of prenatal 2.45 GHz radiofrequency electromagnetic field exposure on Wistar albino rat testis.“ ElektrosmogReport 2-2021 | Frekvenser: 2,45 GHz (pulserende mikrobølgestråling) | Gennemsnitlig effekttæthed: 2,8 mW/cm² | Helkrops-SAR: 1,82 W/kg | Eksponeringsvarighed: 2 timer/dag under hele graviditeten (afkommet blev ikke bestrålet efter fødslen) | Model: Wistar albino-rotter. | Prænatal eksponering (in utero) for pulserende mikrobølgestråling førte til alvorlige degenerative forandringer i testikelparenkym hos mandlige afkom i voksenalderen (dag 75). Diameteren af sædkanalerne og højden af germinalepitelet blev statistisk signifikant reduceret, mens det interstitielle rum mellem kanalerne steg. | Der blev observeret uregelmæssige sædkanaler, degenererede eller aftagne kimceller, udtalt vakuoldannelse og øget antal nekrotiske celler. Leydig-celler viste øgede lipiddråber. Forhøjede niveauer af fluorojade C (celledegeneration) og superoxiddismutase 2 (oxidativ stress) blev påvist i vævet. |
| Andrašková et al. (2022): „The potential adverse effect of 2.45 GHz microwave radiation on the testes of prenatally exposed peripubertal male rats.“ ElektrosmogReport 1-2022 | Frekvenser: 2,45 GHz | Helkrops-SAR: 1,73 W/kg | In vivo helkropsbestråling (i livmoderen/prænatal) | Eksponeringsvarighed: 2 timer/dag under hele graviditeten | Forsøgsdyr: 35 dage gamle, peripubertale hanlige afkom (n = 12, ikke længere udsat for stråling efter fødslen). | Prænatal mikrobølgeeksponering (in utero) førte til betydelig strukturel testikelskade hos 35 dage gamle hanlige afkom. Diameteren af sædkanalerne og højden af germinalepitelet var statistisk signifikant reduceret, ledsaget af desorganisering og løsning (afskalning) af umodne kimceller. | Der blev observeret uregelmæssige sædkanaler, et forstørret interstitielt rum, flerkernede kæmpeceller, vakuoldannelse og organelskader. Derudover var Sertoli-cellernes tight junctions ufuldstændige. Specifikke markører viste øget vævsnekrose (fluoro-jade C) og nedsat celleproliferation (PCNA-analyse). |
| *Avendaño et al. (2012): „Use of laptop computers connected to internet through Wi-Fi decreases human sperm motility and in creases sperm DNA fragmentation“. Studienrecherche 1-2018 | Frekvenser: WLAN (frekvens ikke specificeret i denne rapport) | Effektfluxdensitet/SAR: ikke specificeret | Eksponeringsvarighed: 4 timer in vitro | Model: Sædprøver fra 29 raske mænd, hver i to delprøver (under WLAN-tilsluttet bærbar computer og kontrol ved kontrolleret temperatur). | In vitro, efter fire timer under en Wi-Fi-forbundet bærbar computer, var 25% af den eksponerede sædcelle immobile sammenlignet med over 14% i kontrolprøven. DNA-skade blev rapporteret hos 9% af den eksponerede sædcelle sammenlignet med 3% af kontrolsædcellerne. Resultaterne tyder på reduceret sædmotilitet og øget DNA-fragmentering under de undersøgte forhold. | Delprøver fra de samme donorer blev sammenlignet. Da in vitro-undersøgelsen blev udført med en bærbar computer, kan potentielle Wi-Fi-effekter ikke pålideligt adskilles fra andre bærbare computerpåvirkninger. |
| *Baldini et al. (2025): „Does Electromagnetic Pollution in the ART Laboratory Affect Sperm Quality? A Cross-Sectional Observational Study.“ ElektrosmogReport 3-2025 | Frekvenser: Frekvensområder for typisk laboratorieudstyr og mobile trådløse netværk | Målte feltstyrker: WLAN-repeater (4259,2 mV/m peak) og iPhone 12 (1610,6 mV/m peak) som de stærkeste kilder | Eksponeringsvarighed: 1 time i en afstand af 10 cm | Undersøgelsesdesign: Tværsnitsstudie af opdelte prøver (7 delmængder) fra 102 raske mænd mellem 20 og 35 år. | Elektromagnetisk stråling i nærheden af laboratorier for assisteret reproduktionsteknologi (ART) påvirker negativt kvaliteten af menneskelige sædprøver under behandlingen. Eksponering på blot én time i en afstand af 10 cm førte til et statistisk signifikant fald i progressiv sædmotilitet på cirka 19,5 % med både en mobiltelefon og en Wi-Fi-repeater. | Svarende til den nedsatte fremadrettede motilitet steg andelen af ikke-progressive (ca. 9%) og fuldstændig immotil sædceller (ca. 10%) statistisk signifikant. Svagere laboratoriekilder såsom pc-skærme, inkubatorer, inverterede mikroskoper eller bærbare computere forårsagede ikke nogen signifikant forringelse af motilitetsparametrene i direkte sammenligning. |
| Bektas et al. (2026): „Ameliorative role of coenzyme Q10 in RF radiation associated testicular and oxidative impairments in a 3.5 GHz exposure model.“ ElektrosmogReport 1-2026 | Frekvenser: 3,5 GHz (bærefrekvens i 5G-området med GSM-pulsering) | Helkrops-SAR: 0,17 W/kg | Testikelspecifik SAR: 0,027 W/kg | Eksponeringsvarighed: 30 dage i 2 timer/dag med kontinuerlig temperaturovervågning | Studiestørrelse: n = 28 voksne hanrotter af typen Wistar (4 grupper × 7 dyr med/uden Q10-behandling). | En 30-dages helkropseksponering for 3,5 GHz (GSM-moduleret) stråling inducerede massiv oxidativ stress i testiklerne hos rotter (øget MDA og TOS, reduceret TAS) og førte til en signifikant reduktion i reproduktionshormonerne testosteron, LH og FSH. Histologisk blev der påvist desorganisering af sædkanalerne, degeneration af germinalepitel og en reduceret Johnsen-score. | Administration af coenzym Q10 (Q10) mindskede oxidativ vævsskade, stabiliserede delvist histologi og dæmpede signifikant faldet i testosteron og LH. Q10 havde ingen effekt på FSH-manglen, og det ønskede kontrolniveau blev ikke konsekvent opnået. Antioxidanten GSH forblev uændret. |
| Bilgici et al. (2018): „What is adverse effect of wireless local area network, using 2.45 GHz, on the reproductive system?“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 2,45 GHz (WLAN) | Eksponeringsvarighed: 30 dage i 1 time/dag | Feltstyrke: 3,68 ± 0,36 V/m | Helkrops-SAR: 0,0233 W/kg | Model: Hanrotter (eksponeret vs. ueksponeret kontrol). | 30 dages eksponering for WLAN-stråling (2,45 GHz) førte til histopatologisk påviselig degenerativ skade (nekrose) i sædkanalerne og nedsat spermatogenese hos rotter. | Signifikant forhøjelse af de inflammatoriske markører IL-6 og CRP i serum. Trods de histopatologiske ændringer viste de biokemiske markører i testikelvæv ingen signifikante forskelle. |
| Dasdag et al. (2015): „Effect of long-term exposure of 2.4 GHz radiofrequency radiation emitted from Wi-Fi equipment on testes functions.“ Studienrecherche 1-2018 / 4-2015 | Frekvenser: 2,4 GHz (WLAN) | Eksponeringsvarighed: 12 måneder i 24 timer/dag (antenneafstand: 50 cm) | Beregnede SAR-værdier (testikler): 4880 µW/kg (punkt-SAR), 2420 µW/kg (gennemsnit over 1 g) og 1020 µW/kg (gennemsnit over 10 g) | Model: 16 hanrotter (2 grupper × 8 dyr). | Kontinuerlig 12-måneders langvarig bestråling med WLAN-frekvenser førte til en signifikant stigning i defekter på sædcellernes hoveder i et blindet eksperiment. Mikroskopisk analyse bekræftede, at strålingen ændrede sædcellernes ydre form signifikant. | Mens sædkoncentration, motilitet og haledefekter forblev statistisk uændrede, faldt vægten af bitestiklen og sædblærerne signifikant. Vævsanalyse viste en signifikant reduktion i diameteren af sædkanalerne og en meget signifikant udtynding af det beskyttende bindevævslag (tunica albuginea). |
| *Ding et al. (2018): „Moderate Dose of Trolox Preventing the Deleterious Effects of Wi-Fi Radiation on Spermatozoa in Vitro through Reduction of Oxidative Stress Damage.“ 100-Studien-Projekt | Frekvens: 2,45 GHz (WLAN, 802.11b) | SAR: 1,0-2,5 W/kg | Eksponeringstid: 0, 45 og 90 min | Studiestørrelse: 20 humane sædprøver | Trolox: 0, 5 eller 10 mmol/L | Simuleret kontrol. | ROS- og DNA-skade (8-OHdG, fragmentering) ↑; antioxidant enzymaktivitet (SOD, GPx) ↓; levedygtighed og progressiv motilitet ↓; immotil sædcelle ↑. | Mitokondrie-DNA og membranpotentiale påvirkes. Trolox (5 mmol/L) mindskede oxidativt stress, DNA-skade og kvalitetstab kraftigere end 10 mmol/L; ingen forbedring af mitokondrieparametre. |
| Duan et al. (2015): „Comparison of the Genotoxic Effects Induced by 50 (Hz) Extremely Low-Frequency Electromagnetic Fields and 1800 (MHz) Radiofrequency Electromagnetic Fields in (GC-2) Cells.“ 100-Studien-Projekt | Frekvens: 1800 MHz (GSM, pulseret) | SAR-værdier: 1, 2 og 4 W/kg | Eksponeringsvarighed: 24 timer (5 min. TIL / 10 min. FRA) | Model: GC-2 cellelinje | Simulerede kontroller. | Ingen ændring i celleoverlevelse; ingen tegn på DNA-strengbrud i de undersøgte SAR-værdier. | Ved 4 W/kg blev der observeret en signifikant øget procentdel af hale-DNA i det FPG-modificerede komet-assay (oxidativ DNA-skade); halelængden forblev uændret. Dataene refererer til 1800 MHz-assayet. |
| Fatahi Asl et al. (2024): „Rosmarinic Acid Protects the Testes of Rats against Cell Phone and Ultra-high Frequency Waves Induced Toxicity.“ ElektrosmogReport 3-2024 | Frekvenser: 915 MHz og 2450 MHz | Effektfluxdensiteter: 9,8 W/m² (915 MHz) og 7,9 W/m² (2450 MHz) | Eksponeringsvarighed: 30 dage i 1 time/dag | Studiestørrelse: n = 42 hanrotter (6 grupper × 7 dyr med/uden rosmarinsyre). | En 30-dages strålebehandling ved 915 MHz og 2450 MHz resulterede i betydelig morfologisk skade på testikelstrukturerne, men ikke på selve sædcellerne. Der blev dokumenteret signifikant tab af kimceller i epitelvævet (spermatogonier, primære spermatocytter, Sertoliceller) og krympning af sædkanalerne. | Felterne udløste massiv oxidativ stress (forhøjet MDA, proteinkarbonylering og nitrogenoxid med reduceret TAC og GSH). Administration af rosmarinsyre (20 mg/kg) mindskede næsten al biokemisk skade signifikant. Med hensyn til vævsskade kompenserede det for 5 ud af 6 parametre i 915 MHz-gruppen, men kun 3 ud af 6 parametre i 2450 MHz-gruppen. |
| Fatehi et al. (2018): „Biological Effects of Cell Phone Radiofrequency Waves Exposure on Fertilization in Mice; an in Vivo and in Vitro Study.” 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 900 MHz (GSM, Nokia 1100) | SAR-værdi: ikke specificeret | Eksponeringsvarighed: 30 dage, 1, 5 eller 10 timer dagligt i standbytilstand eller 1 time i taletilstand | Afstand: 10 cm | Dyremodel: 100 hanlige NMRI-mus i fem grupper (n = 20 hver), inklusive en placebo-eksponeret kontrol; parring eller in vitro-fertilisering med oocytter fra 100 ueksponerede hunmus. | Eksponering af hanmus for GSM-mobiltelefonstråling førte til betydelig forringelse af befrugtning og reproduktionssucces. Med 5 og 10 timers daglig standby-eksponering, samt en time i taletilstand, blev antallet af tocellede embryoner og blastocystdannelse signifikant reduceret. Samtidig steg embryodødeligheden. | Der blev observeret en signifikant forringelse af embryokvaliteten i de førnævnte eksponeringsgrupper. Med 10 timers daglig standby-eksponering og en time i samtaletilstand blev de to undersøgte in vivo reproduktionsparametre, drægtighedsperiode og antal afkom, også signifikant ændret. Der blev ikke rapporteret om direkte ændringer i sædkvaliteten. |
| Gautam et al. (2018): „Oxidative stress-mediated alterations on sperm parameters in male Wistar rats exposed to 3G mobile phone radiation.“ Elektrosmog-Report 1-2019 | Frekvenser: 1915 MHz (UMTS / 3G) | Eksponeringsvarighed: 45 dage i 2 timer/dag | SAR-værdi: 0,26 W/kg | Model: Hanlige Wistar-rotter (felteksponering vs. simuleret eksponering). | Kronisk eksponering for 3G-stråling (1915 MHz) inducerede oxidativ stress (øget ROS og MDA) hos rotter. Dette førte til reduceret testikelvægt, lavere sædkvalitet og forringelser i sædlevedygtighed, membranintegritet og mitokondrieaktivitet. | Histopatologisk observeredes en reduceret diameter af sædkanalerne og færre spermatogene celler. Sædhovedets ydre morfologi forblev dog uændret. |
| Gelenli Dolanbay et al. (2025): „Male reproductive and cellular damage after prenatal 3.5 GHz radiation exposure: One-year postnatal effects.“ ElektrosmogReport 1-2026 | Frekvenser: 3,5 GHz (5G-frekvensområde med GSM-signalkarakteristika) | Feltstyrke: 24-28 V/m | Effekttæthed: 1,53-2 W/m² | Maksimal SAR (over 10 g): 0,038 W/kg | Model: drægtige Wistar-Hannover-rotter | Eksponeringsvarighed: 2 timer/dag prænatalt enten i de sidste 2 uger (2T) eller de fulde 3 uger (3T) af graviditeten. | Prænatal (in utero) eksponering for 3,5 GHz-stråling (5G-frekvensbånd med kunstig GSM-modulation) førte til vedvarende testikelskader hos mandlige afkom, selv i sen voksenalder (efter 12 måneder uden yderligere stråling). Reduceret diameter på sædkanalerne, en lavere germinal epiteltykkelse og en dårligere Johnson-score blev dokumenteret. | Antallet af morfologisk sunde sædceller i bitestiklerne faldt signifikant (kontrol: 74%). Derudover blev der påvist massive stigninger i apoptose (TUNEL), DNA-dobbeltstrengsbrud (γ-H2AX-markør) og – især efter tre ugers bestråling – autofagiindikatoren Beclin-1 i testikelvævet. |
| Ghanbari et al. (2013): „The effects of cell phone waves (900 MHz-GSM band) on sperm parameters and total antioxidant capacity in rats.“ Studienrecherche 1-2015 | Frekvenser: 915 MHz (GSM-mobiltelefon) og 950 MHz (basestationsantennestråling) | Eksponeringsvarighed: 14 eller 21 dage i 8 timer/dag hver | Strålingsintensitet: gennemsnitlig 1,6 mW/cm² | Model: 28 voksne rotter (4 grupper af 7 dyr hver med en simuleret bestrålet kontrol). | Kronisk eksponering fører til en signifikant reduktion i sædcellernes overlevelsesrate (87,64 % kontrol vs. 81,14 % efter 2 uger; 74,71 % efter 3 uger) og motilitet (49,96 % kontrol vs. 40,91 % efter 2 uger; 32,91 % efter 3 uger), med en signifikant reduktion observeret mellem 2 og 3 ugers bestråling. | Den gennemsnitlige samlede kapacitet til oxidativt forsvar af sædplasmaet var signifikant reduceret i alle tre bestrålede grupper; forskellen mellem 2 og 3 uger var ikke signifikant. Sædtal og normal sædmorfologi adskilte sig ikke signifikant mellem de fire grupper. |
| *Gorpinchenko et al. (2014): „The influence of direct mobile phone radiation on sperm quality.“ Studienrecherche 1-2015 | Frekvenser: Mobiltelefon tændt (900/1800 MHz) i standby- og taletilstand (opkald hvert 10. minut) i en afstand af 5 cm fra prøven | Eksponeringsvarighed: 5 timer i laboratoriet | Studiedesign: In vitro-eksponering på humane sædprøver (gruppe A-kontrol, gruppe B bestrålet). | Antallet af sædceller med god motilitet faldt kontinuerligt over tid og var signifikant reduceret efter 5 timer (81,3 ± 7,2 % versus 66,5 ± 6,3 %), mens antallet af celler med nedsat motilitet var signifikant forøget (12,8 ± 5,8 % versus 25,3 ± 4,7 %). | Andelen af DNA-strengbrud steg signifikant i gruppe B efter 5 timer til 8,8 ± 2,2 % (kontrol: 4,2 ± 1,8 %), hvor disse primært forekom i de første to timer; DNA-fragmenteringen var statistisk set 65,3 ± 12,4 % højere efter bestråling end før. Antallet af døde og immotile sædceller steg ikke; bestråling reducerede kun motiliteten i tidligere motile sædceller. |
| Hairulazam et al. (2026): „Differential Effects of 3.5 GHz and 24 GHz 5G Radiofrequency Exposure on Male Sexual Behaviour and Reproductive Endocrine Function in Rats.“ ElektrosmogReport 4-2026 | Frekvenser: 3,5 GHz (SAR: 0,06 W/kg; 0,45 W/m²) vs. 24 GHz (SAR: 0,06 W/kg ved 3,5 GHz eksponering og 1,80 × 10⁻⁷ W/kg ved 24 GHz eksponering) | Eksponeringsvarighed: 7 timer/dag i 60 sammenhængende dage | Model og prøve: 18 hanrotter af typen Sprague-Dawley (6 i hver af 3,5 GHz, 24 GHz og simuleret kontrol; alder ~8 uger) | Undersøgte parametre: 5 parringsadfærdsparametre via video, serumhormoner (testosteron, østrogen, T/E-forhold) og androgenreceptorekspression (testikler/hypothalamus). | Parringsadfærd: Ved begge frekvenser fordobledes opstigningslatensen (~100% stigning), og intervallet efter ejakulation forlængedes (~80% ved 3,5 GHz; ~160% ved 24 GHz). Opstignings- og intromissionsfrekvenserne steg kun ved 3,5 GHz (~50% stigning). Ejakulationslatens: Signifikant forlænget ved 3,5 GHz (~300% stigning, p < 0,01), men forkortet ved 24 GHz (80% fald). | Hormoner og receptorer: Modsatrettede frekvenseffekter på det endokrine system. I 3,5 GHz-gruppen steg testosteronniveauerne signifikant (+74%), mens de faldt i 24 GHz-gruppen (-35%). Cellulær androgenreceptorekspression i testiklerne og hypothalamus forblev uændret ved bestråling i begge frekvensbånd. |
| Hancı et al. (2013): „The effect of prenatal exposure to 900-megahertz electromagnetic field on the 21-old-day rat testicle.“ Studienrecherche 1-2015 | Frekvenser: 900 MHz | Elektrisk feltstyrke: Ø 10 V/m | Effektfluxtæthed: 0,265 W/m² | Eksponeringsvarighed: Prænatalt fra dag 13 til dag 21 af graviditeten i 1 time/dag | Model: Mandlige afkom af gravide mødre (2 grupper: kontrol- og EMF-gruppe | n = 20), testikelfjerning på postnatal dag 21. | Prænatal eksponering forårsager testikelskader, der varer ved i op til 21 dage efter fødslen. I den bestrålede gruppe blev der observeret uregelmæssigheder i basalmembranen og epitelvævet i sædkanalerne, umodne kimceller blev fundet i lumen, interstitielt ødem var til stede, og sædkanalerne udviste en signifikant mindre diameter og et tyndere epitellag. | Cellernes apoptoseindeks var signifikant højere i de bestrålede sædkanaler (18,39 ± 2,12 % vs. kontrol: 3,42 ± 0,96 %); ligeledes var lipidperoxidation (MDA-niveauer) og plasma-DNA-oxidation (8-OHdG) signifikant forøget, mens der ikke blev observeret signifikante forskelle i testikelvægt. |
| Hancı et al. (2018): „Changes in testicular morphology and oxidative stress biomarkers in 60-day-old Sprague Dawley rats following exposure to continuous 900-MHz electromagnetic field for 1 h a day through out adolescence.“ 100-Studien-Projekt | Frekvens: 900 MHz (kontinuerlig) | Feltstyrke: 8,71 V/m | Helkrops-SAR: 0,0067 W/kg | Eksponeringsvarighed: Dag 21-60 efter fødslen, 1 time/dag | Model: hanrotter af typen Sprague-Dawley | Ubestrålede og simulerede kontrolpersoner. | Testikelvægten faldt signifikant; udtalte histopatologiske forandringer i sædkanalerne og kønscellerne; apoptotisk indeks steg signifikant. | MDA, CAT og SOD signifikant forhøjede; GSH ikke signifikant ændret. Ændringer i mitokondrier og endoplasmatisk reticulum. |
| Hasan et al. (2021): „Hematobiochemical and histopathological alterations of kidney and testis due to exposure of 4G cell phone radiation in mice.“ ElektrosmogReport 2-2023 | Frekvenser: 2400 MHz (LTE/4G mobiltelefon i aktiv opkaldstilstand) | Eksponeringsvarighed: 60 dage i 40 minutter dagligt (Gruppe B) eller 60 minutter dagligt (Gruppe C) | SAR-værdi: 0,087 W/kg | Studiestørrelse: n = 30 hanlige schweiziske albino-mus (3 grupper × 10 dyr). | 60 dages helkropseksponering for en aktiv 4G-mobiltelefon (2400 MHz) forårsagede alvorlig, dosisafhængig histopatologisk skade på musenes testikler. Dokumenterede fund omfattede testikelatrofi (svind), degeneration af spermatogene celler og patologiske forandringer i sædkanalerne og germinale epitel. | Der blev observeret signifikant vægttab i begge strålebehandlingsgrupper. I 60-minuttersgruppen forekom der også ændrede blodværdier (forhøjede leukocytter/hæmoglobin, reducerede erytrocytter) og nyreskader (forhøjet serumkreatinin, inflammation, vaskulære okklusioner). Udvendigt (makroskopisk) viste testiklerne ingen synlige ændringer. |
| *Hassanzadeh-Taheri et al. (2022): „The detrimental effect of cell phone radiation on sperm biological characteristics in normozoospermic.“ ElektrosmogReport 3-2022 | Frekvenser: ikke specificeret | Frekvensbånd for en mobiltelefon (Sony Ericsson W300i) | SAR-værdi: 1,2 W/kg | Eksponeringsvarighed: 1 time i en inkubator i en afstand af 2,5 cm fra den aktive antenne | Studiedesign: In vitro-studie på opdelte prøver fra 60 raske mænd. | In vitro-bestråling af sunde, normale menneskelige sædceller fører til en statistisk signifikant reduktion i sædmotilitet og cellernes levedygtighed. | Efter højfrekvent eksponering var antallet af apoptotiske (døende) sædceller og DNA-fragmentering signifikant forøget. Der blev dog ikke målt statistisk signifikante effekter for de andre undersøgte parametre – nemlig morfologi, kromatinmodning og kromatinabnormalitet. |
| Houston et al. (2018): „Probing the Origins of 1,800 MHz Radio Frequency Electromagnetic Radiation Induced Damage in Mouse Immortalized Germ Cells and Spermatozoa in vitro.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 1800 MHz | Eksponeringsvarighed: 2 timer (kimceller) eller 3 timer (sædceller) | SAR-værdi: fra 0,15 W/kg | Eksperimentel opsætning: In vitro-eksponering for hanmusekimcellelinjer og moden sæd. | In vitro-bestråling viste modsatrettede effekter afhængigt af modningsstadiet: I umodne kimceller (GC1 & GC2) forekom der ingen DNA-skade, men snarere ren mitokondriel ROS-produktion (kompleks III). I moden sædcelle blev der dog påvist betydelig DNA-skade og øget oxidativ genomskade (8-OHdG), uden at der blev målt en for stor mængde ROS. | I moden sæd var motiliteten også forringet efter bestråling. Studiedesignet undersøgte et bredt spektrum af cellulære markører, herunder comet-, halo- og 8-OHdG-analyser, samt mitokondriemembranpotentialet. Lipidperoxidation blev ikke observeret i kimcellelinjerne. |
| Houston et al. (2019): „Whole-body exposures to radiofrequency-electromagnetic energy can cause DNA damage in mouse spermatozoa via an oxidative mechanism.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: ikke specificeret | SAR-værdi for hele kroppen: 2,2 W/kg | Eksponeringsvarighed: 1, 3 og 5 uger i 12 timer dagligt | Studiedesign: In vivo helkropsbestråling af mus med simuleret og ikke-bestrålet kontrolgruppe. | Både sædcellernes vitalitet og motilitet var statistisk signifikant reduceret, især efter en 5-ugers eksponeringsperiode. Der blev dog ikke observeret nogen større histologiske ændringer eller lipidperoxidation efter eksponering. | I alle tre DNA-skadetests blev der målt statistisk signifikante ændringer efter 5 uger, og i 8-OHdG-testen også efter 1 og 3 uger. Mitokondrie-ROS-produktion var signifikant forøget efter 1 og 3 uger, men ikke efter 5 uger. Befrugtningpotentiale og tidlig embryonal udvikling in vitro blev ikke påvirket af radiofrekvenseffekten. |
| Jaffar et al. (2022): „Long-Term Wi-Fi Exposure From Pre-Pubertal to Adult Age on the Spermatogonia Proliferation and Protective Effects of Edible Bird s Nest Supplementation.“ ElektrosmogReport 3-2022 | Frekvenser: 2,45 GHz (Wi-Fi-router aktiv via ping-protokol eller i “idle”-tilstand) i en afstand af 20 cm | SAR-værdi: ca. 0,41 W/kg | Eksponeringsvarighed: 14 uger fra præpubertet til voksenalder | Model: 30 hanrotter af typen Sprague-Dawley i 5 grupper (n = 6, EBN-tilskud med 250 mg/kg). | Både WLAN-gruppen og “Idle” WLAN-gruppen viste en signifikant reduceret mitose af spermatogoni samt et statistisk signifikant reduceret serum-LH-niveau sammenlignet med kontrolgruppen. | EBN-tilskud (spiselige svale reder) var i stand til at øge celledelingen tilbage til et normalt niveau; der blev ikke observeret nogen effekter på organkoefficienter, serumtestosteronniveauer eller proteinproduktionen af c-Kit og SCF, mens der blev set en gradvis, men ikke statistisk signifikant tendens i FSH. |
| Jamaludin et al. (2025): „The Influence of 2.45 GHz Wi-Fi Exposure Duration on Sperm Quality and Testicular Histopathology: An Exploration of Peroxidative In jury.“ ElektrosmogReport 2-2025 | Frekvenser: 2,45 GHz (Wi-Fi via standardrouter) | Eksponeringsvarighed: 8 uger i enten 4, 8 eller 24 timer dagligt (afstand til bur: 20 cm) | Studiedesign: Ikke-termisk in vivo-studie på 24 hanrotter af typen Sprague-Dawley (4 grupper – 6 dyr i hver). | En signifikant forringelse af sædparametre (koncentration, motilitet, levedygtighed) blev observeret på tværs af alle undersøgte WLAN-eksponeringsvarigheder. Bemærkelsesværdigt nok var disse bivirkninger mest udtalte ved den korteste daglige eksponering på 4 timer, mens parametrene gradvist normaliserede sig ved længere eksponeringer (8 og 24 timer), afhængigt af varigheden. | Parallelt med stigningen i sædkvaliteten steg serumkoncentrationerne af MDA signifikant, ledsaget af signifikante histopatologiske ændringer i testikelvævet (Johnsen-score, diameter af sædkanalerne, epitelhøjde). Disse vævs- og oxidative effekter aftog også med længere bestrålingstider sammenlignet med 4-timersgruppen. |
| Jangid et al. (2026): „Cellular redox disruption and apoptosis: Differential effects of RFR frequencies on Leydig cells.“ ElektrosmogReport 2-2026 | Frekvenser: 4G-mobiltelefon (Xiaomi Note 7 | 2318 MHz), 1800 MHz (kontinuerlig bølge) og 2450 MHz (kontinuerlig bølge) eksklusive temperatureffekter | Eksponeringsvarighed: 15, 30, 45, 60, 90 og 120 minutter | Cellemodel: Murin TM3 Leydig-cellelinje (eksperimenter gentaget tre gange uafhængigt, n = 3). | Højfrekvent stråling forstyrrede redoxbalancen i Leydig-celler. Under alle tre eksponeringsbetingelser steg superoxidniveauerne og apoptosehastigheden signifikant. Nitrogenoxidkoncentrationerne viste frekvensafhængige ændringer med signifikante stigninger eller fald. | Progressiv, statistisk signifikant stigning i det samlede antal apoptotiske celler, hvor størstedelen er tidligt apoptotiske med mobiltelefon og 2450 MHz, mens 1800 MHz-feltet primært producerer sene apoptotiske celler. |
| Jangid et al. (2026): „Radiofrequency radiation induced changes in Leydig cell function.“ ElektrosmogReport 2-2026 | Frekvenser: 4G-mobiltelefon (Xiaomi Note 7 | 2318 MHz | 9,25 V/m | SAR: 0,5 W/kg), 1800 MHz (kontinuerlig bølge | 14,69 V/m) og 2450 MHz (kontinuerlig bølge | 13,44 V/m) under ikke-termiske forhold | Eksponeringsvarighed: 15, 30, 45, 60, 90 og 120 minutter | Cellemodel: Murin TM-3 Leydig-cellelinje (sham-eksponering som kontrol, n = 3 | Leydig-cellernes funktion er dybtgående modificeret og blokeret af højfrekvent stråling, hvilket fører til frekvens- og tidsafhængige morfologiske tegn på cellulær stress (celleafrunding, tab af adhærens og reduceret celletæthed) samt cellecyklusarrest i G1-fasen. | Progressiv reduktion af DNA-syntese som et mål for celledeling, hvilket er statistisk signifikant efter 45 minutter ved mobilkommunikation, efter 60 minutter ved 1800 MHz og efter 90 minutter ved 2450 MHz (stærkeste reduktion under 50 % efter 90 og 120 minutter ved 2450 MHz). |
| Jangid et al. (2026): „Radiofrequency electromagnetic radiation induces mitochondrial dysfunction in TM3 leydig cells.“ ElektrosmogReport 4-2026 | Frekvenser: 4G (2318 MHz; SAR ~0,5 W/kg) vs. CW (1800 MHz; SAR 0,11 W/kg & 2450 MHz; SAR 0,16 W/kg) | Varighed: In vitro, 15-120 min. | Model & prøve: Mus TM3 Leydig-celler (n = 3, simulerede kontroller) | Endepunkter: Mitokondriepotentiale, ATP, ROS/superoxid | Lægemidler: MitoTEMPO (antioxidant), DPI (ROS-hæmmer), rapamycin/bafilomycin/hydroxychloroquin (autofagiregulatorer). | Mitokondrier og ATP: Tidsafhængigt fald i membranpotentiale (depolarisering) ved alle frekvenser (fra 15 min. ved 1800/2450 MHz; fra 30 min. ved 4G). Cellulære ATP-niveauer faldt med en forsinkelse (fra 45 min. ved 4G/2450 MHz; fra 60 min. ved 1800 MHz) og nåede et maksimum efter 120 minutter. Oxidativ stress: Signifikant stigning i ROS under alle forhold. | Mito-TEMPO reducerede generelt radiofrekvensinduceret ROS, men reducerede kun superoxid ved 2450 MHz og 4G. DPI blokerede kun ROS ved 2450 MHz og 4G. Farmakologisk genoprettede Mito-TEMPO kun membranpotentialet ved 2450 MHz, mens rapamycin kun opnåede dette ved 1800 MHz. Blokaden af cellulær affaldsfjerning (autofagihæmmer) forværrede massivt membrandepolariseringen. |
| Jelodar et al. (2013): „The prophylactic effect of vitamin C on induced oxida tive stress in rat testis fol lowing exposure to 900 MHz radio frequency wave generated by a BTS antenna model.“ Studienrecherche 2-2016 | Frekvenser: 900 MHz (via en generator) | Effektfluxdensitet: 0,6789 mW/cm² | Eksponeringsvarighed: 45 dage i 4 timer dagligt (fra kl. 9 til 13) | Model: 32 voksne hanrotter i 4 grupper med 8 dyr hver (inklusive simuleret bestråling og oral C-vitaminadministration på 200 mg/kg/dag via probe). | 900 MHz-bestrålingen førte til en signifikant reduktion i aktiviteten af antioxidantenzymerne superoxiddismutase (SOD), glutathionperoxidase (G-Px) og katalase (CAT) i testikelvævet, mens lipidperoxidationen (MDA-koncentrationen) blev signifikant forøget af bestrålingen. | Forbehandling eller administration af C-vitamin øgede SOD’s aktivitet signifikant, forårsagede en stigning i G-Px’ aktivitet til normale niveauer, forhindrede reduktionen af katalaseaktivitet og reducerede MDA-koncentrationen signifikant, men ikke til normale niveauer. |
| Kumar et al. (2013): „Influence of electromagnetic fields on reproductive system of male rats” Studienrecherche 1-2016 | Frekvens: 10 GHz | Effektfluxdensitet: 0,21 mW/cm² | SAR: 0,014 W/kg | Eksponeringsvarighed: 45 dage i 2 timer/dag | Model: 12 hanrotter (7 dage gamle), 2 grupper med 6 dyr i hver (reel og simuleret eksponering) | Blind evaluering | Eksperimenter gentaget 2 til 3 gange. | Eksponering for 10 GHz-stråling førte til betydelige DNA-strengbrud i sædceller (komettest), øget caspase-3-aktivitet som apoptosemarkør (+40,5%) og en signifikant reduktion i testosteronkoncentrationen (1,4 vs. 4,1 ng/ml). Diameteren af sædkanalerne blev signifikant reducer | Testikelvægten var lavere (1,5 g vs. 1,7 g). I blodlymfocytter steg mikronukleusfrekvensen signifikant med 52,75 %, mens kromosomafvigelser ikke var mærkbare. Resultaterne indikerer genotoksiske ændringer og nedsat testikelfunktion. |
| Kumar et al. (2014): „Effect of electromagnetic irradiation produced by 3G mobile phone on male rat reproductive system in a simulated scenario.“ Studienrecherche 1-2015 | Frekvenser: 1910,5 MHz (3G-mobiltelefon i taletilstand) | Effekt: Maksimum 1,41 mW, Minimum 0,113 mW | SAR-værdier: Maksimum 0,28 W/kg, Minimum 0,0226 W/kg, Mobiltelefonproducentens SAR-specifikation: 1,34 W/kg | Eksponeringsvarighed: 60 dage i 2 timer dagligt (6 dage/uge) | Model: To grupper af 6 unge rotter hver (70 dage gamle) i et blindforsøg (bestrålet og simuleret bestrålet kontrol). | Kronisk eksponering for 3G-mobiltelefoner førte til signifikante reduktioner i sædkvalitet (159,16 ± 10,68 x 10⁶ celler/ml vs. kontrolgruppe 210,83 ± 8,61 x 10⁶ celler/ml), testikelvægt og diameter af sædkanalerne. I modsætning hertil var lipidperoxidation og DNA-strengbrud signifikant forøget. | Sædmotilitet og mikroskopisk undersøgelse af testikelvæv viste ingen signifikante forskelle mellem de to grupper. Sædcellemembraner er rige på flerumættede fedtsyrer, som kan oxideres ved eksponering for EMF’er (lipidperoxidation), hvilket resulterer i øget produktion af reaktive oxidative stoffer (ROS). |
| Li et al. (2018): „The Protective Effect of Autophagy on DNA Damage in Mouse Spermatocyte-Derived Cells Exposed to 1800 MHz Radiofrequency Electromagnetic Fields.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 1800 MHz | SAR-værdier: 1, 2 og 4 W/kg (effekter kun signifikante ved 4 W/kg) | Eksponeringsvarighed: 24 timer i intervaller på 5 minutter “tændt” og 10 minutter “slukket” (dobbeltblind tilgang) | Cellemodel: Musesædcellelinje (GC-2 med placebobestrålet kontrol). | En signifikant stigning i DNA-skade og reaktive iltarter (ROS) blev fundet efter eksponering for 4 W/kg, men ikke ved lavere doser. Eksponeringen inducerer intracellulær autofagi. | Forskere fandt beviser for aktivering af autofagi via ROS og AMPK/mTOR-signalvejen; Knockdown- og overekspressionseksperimenter viste, at autofagi kan reducere DNA-skade. |
| Lin et al. (2017): „1950MHz radio frequency electromagnetic radiation inhibits testosterone secretion of mouse leydig cells.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 1950 MHz | SAR-værdi: 3 W/kg | Eksponeringsvarighed: 24 timer kontinuerligt | Cellemodel: Isolerede muse-Leydig-celler (Undersøgelse fra 0 til 5 dage efter eksponering). | 24-timers bestråling hæmmer den hormonelle levedygtighed af isolerede Leydig-celler (testosteronproducenter) ved at reducere testosteronkoncentrationen i cellesupernatanten og cellelysaterne betydeligt. | Leydig-celledeling var signifikant reduceret fra dag 3 efter bestråling, og signifikant flere celler var i S-fasen af cellecyklussen. Ekspressionen af synteseenzymet P450ssc var signifikant reduceret fra dag 2, mens enzymet StAR, ROS-produktion og det apoptotiske indeks forblev uændrede. |
| Liu et al. (2013): „Exposure to 1800 MHz Ra diofrequency Electromagnetic Radiation Induces Oxidative DNA Base Damage in a Mouse Spermatocyte-Derived Cell Line.“ Studienrecherche 1-2015 | Frekvenser: 1800 MHz (taletilstand) | SAR: 1, 2 og 4 W/kg | Eksponeringsvarighed: 24 timer intermitterende (5 min. TIL, 10 min. FRA) | Model: GC-2-celler (musespermocytter), placebobestrålet negativ kontrol, positiv kontrol (H₂O₂) | Undersøgelser: DNA-strengbrud (alkalisk komettest), oxidativ DNA-skade (FPG-komettest), DNA-DNA/DNA-protein-tværbinding. | 1800 MHz-bestrålingen havde ikke tilstrækkelig energi til direkte DNA-strengbrud (alkalisk komettest), men inducerede betydelig indirekte oxidativ skade på DNA-baserne. Da guanin er den lettest oxiderende base, steg koncentrationen af mutationsmarkøren 8-oxo-guanin (8-oxoG) i kimcellegenomet signifikant med 29,4 % ved den højeste dosis (4 W/kg). | En stigning i reaktive iltarter (ROS) forekom kun ved dosisniveauer på 2 og 4 W/kg. Forbehandling af cellerne med E-vitamin (α-tocopherol) fungerede som en radikalfjerner, hvilket signifikant reducerede strålingsinduceret ROS-dannelse og næsten fuldstændigt undertrykte dannelsen af 8-oxoG og baseskader i det modificerede FPG-kometassay til niveauet af den ueksponerede kontrol. |
| Liu et al. (2014): „The Protective Effect of Au tophagy on Mouse Sper matocyte Derived Cells Ex posure to (1800 MHz) Ra diofrequency Electromag netic Radiation.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 1800 MHz | SAR: 1, 2 og 4 W/kg | Eksponeringsvarighed: 24 timer diskontinuerligt (5 min. TIL, 10 min. FRA) | Model: GC-2 museceller in vitro, sham-eksponerede kontroller, dobbeltblindede forhold | Undersøgelser: Autofagi (LC3, P62), p-ERK (immunhistokemi), intracellulær ROS (DCFH-DA), cellestruktur (elektronmikroskopi), apoptose (flowcytometri). | 4 W/kg øgede autofagi signifikant. Fra 2 W/kg og opefter steg intracellulær ROS og p-ERK signifikant. Høj frekvens alene inducerede ikke apoptose, men gjorde det signifikant i kombination med en autofagiblokker. | Højfrekvent stråling udviser biologiske effekter på spermatocytter, formodentlig via ERK-signalvejen. Overdreven ROS-produktion inducerer beskyttende autofagi, som forhindrer celledød (apoptose). Termiske effekter er udelukket (trods 4 W/kg); det dobbeltblindede studiedesign er et positivt træk. |
| Maluin et al. (2024): „Exploring edible bird nest s potential in mitigating Wi-Fi s impact on male reproductive health.“ ElektrosmogReport 4-2024 | Frekvenser: 2,45 GHz (kommerciel WLAN-router via ping-protokol, der samarbejder med Raspberry Pi) i en afstand på ca. 20 cm | Eksponeringsvarighed: 8 uger kontinuerligt | Model: 36 hanrotter af typen Sprague-Dawley i 6 forsøgsgrupper (n = 6). | WLAN-feltet førte til en betydelig forringelse af sædparametre samt et signifikant fald i reproduktionshormonerne FSH og testosteron, mens LH og østradiol (E2) ikke viste nogen signifikante ændringer. | Tilsætningen af EVN (spiselige svale reder) var i stand til at kompensere for virkningerne af WLAN, genoprette sædkoncentrationen og reducere FSH- og testosteronniveauer samt øge LH- og E2-niveauerne signifikant. På mRNA-niveau blev østrogenreceptorekspressionen også ændret (ERα faldt signifikant, ERβ steg signifikant), selvom dette ikke var statistisk signifikant i proteinekspressionen. |
| Marzook et al. (2014): „Protective role of sesame oil against mobile base station-induced oxidative stress.“ Studienrecherche 4-2015 | Frekvenser: 900 MHz (basestation i en afstand af 8 m) | Effektfluxdensitet: 0,5 mW/cm² | Eksponeringsvarighed: 8 uger i 24 timer/dag | Model: 32 voksne hanrotter i 4 grupper (inklusive ikke-bestrålet kontrol) | Kostbeskyttelsesfaktor: oral administration af 1,5 ml eller 3 ml sesamolie tre gange/uge. | En 8-ugers, 24-timers kontinuerlig bestråling fra en 900 MHz basestation resulterede i et signifikant fald i serum SOD- og KAT-aktiviteter, mens total testosteron var signifikant forhøjet sammenlignet med kontrolgruppen i alle grupper (stigningen i oliegrupperne var dosisafhængig). | Bestråling sænkede HDL-Ch-niveauerne signifikant og førte til et signifikant højere LDL-Ch-niveau; oral administration af sesamolie øgede SOD-, KAT- og GSH-Rx-aktiviteterne på en dosisafhængig måde og reducerede LDL-Ch-niveauerne, men nåede ikke kontrolniveauer med hensyn til lipidniveauer. |
| Meena et al. (2014): „Therapeutic approaches of melatonin in microwave radiations-induced oxidative stress-mediated toxicity on male fertility pattern of Wistar rats.“ Studienrecherche 1-2018 | Frekvenser: 2,45 GHz | Effektfluxdensitet: 0,21 mW/cm²; SAR: 0,14 W/kg | Eksponeringsvarighed: 45 dage, 2 timer dagligt | Model: 24 Wistar-rotter (70 dage gamle) i 4 grupper med 6 dyr i hver (sham-eksponering, melatonin, eksponering, eksponering + melatonin; melatonin 2 mg/kg i.p. dagligt). | Hos Wistar-rotter udsat for 2,45 GHz blev testikelvægt og testosteronkoncentration signifikant reduceret. Samtidig steg oxidative stressmarkører, DNA-strengbrud og apoptosehastigheden i sædceller signifikant. Melatonin dæmpede mange af disse ændringer signifikant uden at genoprette værdierne for alle parametre til kontrolniveauer. | Øget ROS-produktion, proteinoxidation, xanthinoxidaseaktivitet og lipidperoxidation; nedsat LDH-X-aktivitet. Melatonin dæmpede oxidativt stress, DNA-skade og apoptose uden at normalisere alle værdier; histologiske ændringer i sædkanalerne blev forhindret under melatoninbehandling. |
| Miao et al. (2025): „Differential metabolic responses of mouse Leydig and spermatogonia cells to radiofrequency electromagnetic field exposure.“ ElektrosmogReport 4-2025 | Frekvenser: 1950 MHz (umoduleret) | SAR-værdi: 3 W/kg | Eksponeringsvarighed: 24 timer kontinuerligt eller i 1 times tænd/sluk-intervaller ved konstant 37 °C | Cellemodel: Murin Leydig-cellelinje (TM3) og spermatogonia-cellelinje (GC-1) med schein-eksponerede kontroller. | Leydig-celler (TM3) og spermatogonier (GC-1) reagerer på EMF-eksponering på en eksponerings- og celletypespecifik måde. Kontinuerligt eksponerede TM3-celler udviser betydelige forstyrrelser i aminosyremetabolismen, citronsyrecyklussen og glutathionmetabolismen med en signifikant reduceret glutathionkoncentration, mens intermitterende eksponerede TM3-celler viser forringelser i energimetabolismen og nukleotidsignalveje. | Forstyrrelser i purinmetabolisme, ABC-transportører og lysin-nedbrydning, der involverer nøglemolekylet ADP; effekten er signifikant mindre udtalt i spermatogonia-cellelinjen (GC-1), hvor ændringer i lipidmetabolisme kun forekommer ved diskontinuerlig eksponering. |
| Milan et al. (2011): „Effects of Polygonum aviculare herbal extract on sperm parameters after EMF exposure in mouse.“ Studienrecherche 1-2016 | Frekvenser: ikke specificeret | Feltstyrke: 3 mT | Eksponeringsvarighed: 2 måneder i 4 timer/dag (5 dage/uge) | Beskyttende stof: 50 mg/kg Polygonum-ekstrakt dagligt i 2 måneder | Model: 24 hanmus (8 uger gamle, 4 grupper med 6 dyr hver). | Eksponering for elektromagnetiske felter (EMF) førte til en drastisk deformation af sædcellernes hoveder, hvor kun 26,66 ± 1,58 % af sædcellerne udviste naturlige former i EMF-gruppen, sammenlignet med 79,33 ± 2,79 % i kontrolgruppen. Sædcellernes motilitet viste også signifikante forskelle mellem EMF-gruppen og kontrolgrupperne i de fleste tilfælde. | Samtidig administration af Polygonum-ekstraktet fra planten forbedrede sædmotiliteten og andre abnormiteter og førte til betydeligt mere naturligt udviklede hoveder, mens der ikke var nogen forskelle i halen. |
| *Mohammadi et al. (2025): „Analyzing the impact of occupational exposures on male fertility indicators: A machine learning approach. “ ElektrosmogReport 4-2026 | Eksponering: Støj, helkropsvibrationer, lavfrekvente magnetiske/elektriske felter, varmestress | Model og stikprøve: 80 iranske arbejdere (~34 år gamle, ~8 års erhvervserfaring) | Undersøgte parametre: 3 hormoner (FreeTest, FSH, LH), 3 sædværdier (antal, morfologi, motilitet), 3 stressmarkører (MDA, SOD, TAC), 5 demografiske faktorer. | Bedste modeller: XGBoost og Random Forest. SHAP (kortvarig indflydelse på testosteron): varmestress > elektrisk felt > rygning > BMI. Permutation (global): alder > erhvervserfaring > magnetfelt og varmestress > elektrisk felt. | 10-års prognose: I tilfælde af kronisk sygdom bliver det elektriske felt den stærkeste risikofaktor (~5% indflydelse), efterfulgt af magnetfelter (~4,7%) og vibrationer (~4,4%). Alder (~4,5%) og professionel erfaring (~4,3%) viser høje kumulative risici. |
| Mugunthan et al. (2014): „Effects of Long Term Exposure to a 2G Cell Phone Radiation (900-1900 MHz) on Mouse Testis.“ Studienrecherche 1-2017 | Frekvenser: 900-1900 MHz (2G mobiltelefon) | Effektfluxdensitet/SAR: ikke specificeret | Eksponeringsvarighed: 48 minutter dagligt over 30-180 dage (målepunkter hver 30. dag) | Model: 36 hanmus, 18 eksponerede og 18 simulerede eksponerede (3 dyr pr. gruppe og målepunkt). | Den gennemsnitlige testosteronkoncentration i blodplasmaet var signifikant reduceret hos de bestrålede mus sammenlignet med kontrolgruppen. Histologisk undersøgelse viste skader på testikelvævet og indikationer på ophør af spermatogenesen i talrige perifere sædkanaler. | Testikelvægt og -volumen blev midlertidigt signifikant reduceret, ligesom tætheden og i nogle tilfælde diameteren af sædkanalerne og antallet af Sertoli- og Leydig-celler. Histologisk var der et forstørret interstitium, celleløsning, vakuolisering og degeneration af germinalepitelet; kropsvægten var reduceret i flere måneder. |
| Odaci et al. (2015): „Effects of prenatal exposure to a 900 MHz electromagnetic field on 60-day old rat testis and epididymal sperm quality.“ Studienrecherche 2-2016 | Frekvenser: 900 MHz | Eksponeringsvarighed: Prænatalt fra dag 13 til dag 21 af drægtighedsperioden i 1 time pr. dag i livmoderen | Prøveudtagning: Postnatalt på dag 60 efter fødslen | Model: Drægtige rotter og deres hanlige afkom. | Prænatal eksponering for en 900 MHz EMF resulterede i signifikant reduceret sædmotilitet og sædlevedygtighed hos det 60 dage gamle afkom sammenlignet med kontrolgruppen. Derudover blev der observeret ændrede biokemiske egenskaber og forringet sædkvalitet i testikelvævet hos de eksponerede dyr. | I den eksponerede gruppe observeredes et højere apoptoseindeks i det germinale epitel i sædkanalerne, samt større DNA-oxidationsværdier. Histopatologisk observeredes umodne kimceller i lumen af sædkanalerne, samt ændringer i epitelet og strukturen af sædkanalerne. |
| Ok et al. (2024): „Effect of 900 MHz radiofrequency electromagnetic radiation emitted from mobile phone on testicular immunity and the associated risk of testicular germ cell tumor.“ ElektrosmogReport 2-2024 | Frekvenser: 900 MHz | Feltstyrke: 26 V/m (ca. 1,8 W/m²) | SAR-værdier: 0,008–0,14 W/kg | Eksponeringsvarighed: 8 uger i 4 timer dagligt (afstand til antenne: 32 cm) | Studiestørrelse: n = 20 hanlige Wistar albino-rotter (2 grupper × 10 dyr). | En 8-ugers bestråling med 900 MHz førte til en signifikant reduktion i testikelvægt og -volumen hos rotter (0,95 cm³ vs. 1,10 cm³) samt betydelig skade på sædkanalerne, hvis diameter faldt. Udtyndingen af det beskyttende testikelbindevævslag (tunica albuginea) fra 87,4 µm til 22,3 µm var særligt drastisk. | Signifikant mere udtalt ødem i interstitiet og et reduceret antal Leydig-celler. Genekspressionen af IL-4 (over 6 gange) og IFN-γ (næsten 10 gange) var massivt forhøjet, hvilket ifølge forfatterne kunne indikere en mulig tumorrisiko (TGCT). Levedygtighedsanalysen viste næsten ingen forskelle med hensyn til apoptose. |
| Oksay et al. (2014): „Protective effects of melatonin against oxidative in jury in rat testis induced by wireless (2.45 GHz) devices.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 2,45 GHz (pulsmoduleret) | Elektrisk feltstyrke: 11 V/m; Helkrops-SAR: 0,143 W/kg | Eksponeringsvarighed: 30 dage, 60 minutter dagligt (information fra forrige indlæg) | Model: 32 rotter i 4 grupper (eksponering, eksponering + melatonin og kontrolgrupper; antal dyr og varighed fra forrige indlæg). | Eksponering for 2,45 GHz radiobølger førte til en statistisk signifikant stigning i lipidperoxidation og signifikant lavere niveauer af vitamin A og E i testikelvæv. Indgift af melatonin reducerede lipidperoxidation signifikant og øgede E-vitaminniveauer sammenlignet med den gruppe, der udelukkende blev eksponeret. | GSH, GPx, β-caroten og C-vitamin blev ikke signifikant ændret ved eksponering alene. Med melatonin var GSH og GPx højere end ved eksponering alene. Direkte fertilitetsparametre blev ikke rapporteret. |
| Palone et al. (2026): „Strain-dependent effects of long-term exposure to 27.5 GHz 5 G millimeter waves on male reproductive out comes in mice.“ ElektrosmogReport 4-2026 | Frekvenser: 27,5 GHz (5G) cyklisk (10 min. TIL / 5 min. FRA) | SAR: Hele kroppen 0,77 W/kg (høj) & 0,26 W/kg (lav); testikler 157 mW/kg & 52 mW/kg | Varighed: 23 timer/dag i 100 dage (blindet) | Model & prøve: Hanmus af tre stammer (95 Car-S, 39 CD1, 38 C57BL/6J; sham-kontrol), 50 Car-S forbehandlet med kræftinitiator DMBA. | Car-S-stamme (ubehandlet): Signifikant fald i sædkoncentration (~30%), levedygtighed og motilitet i begge feltgrupper. Markant stigning i haledefekter og milde vævsændringer i sædkanalerne (>78%). Hormoner: Serumtestosteron signifikant forhøjet over referenceområdet i begge grupper (mere udtalt ved lavere doser). | Stamme og forbehandlingseffekter: Car-S med DMBA: Lignende tab i koncentration/motilitet, morfologiske defekter, men kun med høj SAR. Stamme CD1: Kun øgede sædmisdannelser (haledefekter kun med høj SAR). Stamme C57BL/6J: Reduceret levedygtighed/motilitet i begge grupper; testikler, koncentration og testosteron forblev fuldstændig uændrede. Ingen lineær dosis-respons-sammenhæng. |
| Pandey & Giri (2018): „Melatonin Attenuates Radiofrequency Radiation (900 MHz)-Induced Oxidative Stress, DNA Damage and Cell Cycle Arrest in Germ Cells of Male Swiss Albino Mice.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 900 MHz (klassisk GSM-signal) | Effektfluxdensitet: 0,284-2,717 W/m² | SAR-værdi: 0,0054-0,0516 W/kg | Eksponeringsvarighed: 35 dage i 2 x 3 timer dagligt | Model: Hanmus i 4 grupper (med og uden bestråling eller melatoninjektioner). | Det naturlige søvnhormon melatonin beskytter sædceller meget effektivt mod mobiltelefonstråling. Det neutraliserer aggressive iltradikaler og kan dermed næsten fuldstændigt forhindre strålingsinduceret genetisk skade (DNA-brud) samt vækststop af sædceller. | Uden melatonin førte strålingen til færre sædceller, deformerede sædhoveder og skrumpet testikelvæv. Desuden blev sædmodningen blokeret (for mange umodne forstadier, for få modne sædceller). Ved at administrere melatonin (5 mg/kg) blev al denne skade signifikant reduceret, og vævet genvandt sig delvist til det normale niveau i den ueksponerede kontrolgruppe. |
| Pandey et al. (2017): „Radiofrequency radiation (900 MHz)-induced DNA damage and cell cycle arrest in testicular germ cells in swiss albino mice.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 900 MHz | Eksponeringsvarighed: 35 dage i enten 4 eller 8 timer dagligt | Effektfluxdensitet: 0,284-2,717 W/m² | SAR-værdi: 0,0054-0,0516 W/kg | Model: 75 schweiziske albinomus (inklusive en akut studiegruppe og en 35-dages restitutionsgruppe). | 900 MHz-strålingen blokerede den normale cellecyklus i kønscellerne og forårsagede alvorlige DNA-strengbrud (påvist i komettesten). Dette førte til forringet sæddifferentiering og en betydelig stigning i unormalt deformerede sædhoveder. | Den akutte 8-timers strålingseksponering forstyrrede massivt kimcellecyklussen (akkumulering af umodne spermatogonier med samtidig infiltration af modne spermatider), forårsagede en skrumpning af sædcellens epitel og førte til et næsten 7-dobbelt fald i mitokondriemembranpotentialet (JC-1). Testikelvævsindekset faldt signifikant i alle grupper. Efter en 35-dages strålingsfri restitutionsperiode var skaden reversibel for mange, men ikke alle, parametre. |
| Qin et al. (2019): „CeO2NPs Relieve Radiofrequency Radiation, Improve Testosterone Synthesis, and Clock Gene Expression in Leydig Cells by Enhancing Antioxidation.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 1800 MHz | Effekttæthed: 200,27 µW/cm² | SAR-værdi: 0,116 W/kg | Eksponeringsvarighed: 1, 2 eller 4 timer efter 24 timers forbehandling med CeO2NP | Cellemodel: Leydig-celler. | Strålingen reducerer testosteronniveauer, sænker den samlede antioxidantkapacitet (T-AOC) og CAT-aktivitet og øger MDA-niveauer i Leydig-celler, hvor 1 times eksponering er tilstrækkelig til en signifikant effekt. | Nedregulering af mRNA-produktion for testosteronsyntasegener (Star, Cyp11a1, Hsd-3β) og gener fra det cirkadiske ur (Clock, Bmal1, Rorα) i en dosisafhængig tendens; forbehandling med ceriumoxid-nanopartikler (CeO2NP’er) kan kompensere for denne effekt. |
| Qin et al. (2018): „1800 MHz radiofrequency fields inhibits testosterone production via CaMKI /RORα pathway.“ 100-Studien-Projekt | Frekvens: 1800 MHz | Effektfluxdensitet: 40 µW/cm² | SAR: 0,0553 W/kg (in vivo), 0,046 W/kg (in vitro) | Eksponeringsvarighed: 32 dage, 1 eller 2 timer/dag (in vivo); 3 dage, 2 timer/dag (in vitro) | Model: Hanmus (n = 6), primære Leydig-celler | Kontrolgruppe. | Testosteronkoncentrationen og -ekspressionen af de undersøgte proteiner (StAR, P450scc, 3β-HSD, P450c17, CaMKI, RORα) faldt signifikant, både in vivo og in vitro; en dosisafhængig tendens in vivo. | Intracellulær Ca²⁺-koncentration i Leydig-celler ↓; tegn på involvering af CaMKI/RORα-signalvejen i reduceret testosteronsyntese. |
| *Rago et al. (2013): „The semen quality of the mobile phone users.“ Studienrecherche 3-2015 | Observationsstudie af mobiltelefonbrug | Strømdensitet/SAR: ikke bestemt | Eksponeringsvarighed: Brugskategorier ingen, under 2, 2-4 og over 4 timer dagligt | Model: 63 raske mænd (n = 10/16/17/20); i gruppen over 4 timer, sammenligning af bukselomme (n = 12) og skjortelomme (n = 8). | I gruppen med mere end 4 timers aktiv mobiltelefonbrug pr. dag blev der observeret øget DNA-fragmentering af sædcellerne, især hos mænd, der bar telefonen i bukselommen. Ingen af de undersøgte konventionelle sædparametre (densitet, samlet antal, morfologi og progressiv motilitet) var signifikant ændret. | Der var ingen signifikant forskel i sædtæthed, samlet antal, morfologi og progressiv motilitet. Da dette arbejde er et observationsstudie, tillader det ikke årsagssammenhænge. |
| Saygin et al. (2016): „Impact of 2.45 GHz Micro wave Radiation on the Testicular Inflammatory Pathway Biomarkers in Young Rats: The Role of Gallic Acid.“ ElektrosmogReport 3-2019 | Frekvenser: 2,45 GHz (WLAN-rækkevidde) | Eksponeringsvarighed: 30 dage i 3 timer/dag | Helkrops-SAR: 3,21 W/kg | Studiestørrelse: n = 48 unge hanrotter af typen Sprague-Dawley (4 grupper × 12 dyr). | 30 dages eksponering for mikrobølgestråling (2,45 GHz) inducerede oxidativt stress (øget MDA/TOS, reduceret TAS) og inflammatoriske markører (PGE2, CGRP) i testikelvævet hos rotter. Dette førte til ødem, sæddød og reduceret sædtæthed. Gallussyre udviste betydelige antioxidante og vævsbeskyttende virkninger. | Det oxidative stressindeks (OSI) steg signifikant på grund af bestråling. Hos tre dyr i bestrålingsgruppen blev der dokumenteret en signifikant reduktion i sædproduktionen i sædkanalerne. Administration af gallussyre var i stand til delvist at kompensere for vævsskaden og reduktionen i antioxidantkapacitet (TAS). |
| Shahin et al. (2018): „2.45 GHz Microwave Radiation Induced Oxidative and Nitrosative Stress Mediated Testicular Apoptosis: Involvement of a P53 Dependent Bax-Caspase-3 Mediated Pathway.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 2,45 GHz (kontinuerlig mikrobølge) | Effektfluxdensitet: 0,0248 mW/cm² | SAR-værdi: 0,0146 W/kg | Eksponeringsvarighed: 15, 30 eller 60 dage i 2 timer/dag | Studiestørrelse: n = 40 hanrotter (4 grupper × 10 dyr inklusive en 60-dages simuleret bestrålet kontrol). | Kontinuerlig mikrobølgestråling udløser massiv oxidativ og nitrosativ stress i testikelvævet, hvilket fremtvinger testikel-apoptose (programmeret celledød) i kønscellerne. Forfatterne klarlagde den molekylære signalvej: Den cellulære ødelæggelse foregår via en specifik, p53-afhængig Bax-caspase-3 signalvej. | Bestrålingen førte til et reduceret sædtal, nedsat sædoverlevelse, skrumpede sædkanaler og et fald i serumtestosteronniveauer. Biokemisk steg ROS, nitrogenoxid og MDA signifikant, mens kroppens eget enzymforsvar (SOD, katalase, GPx) kollapsede. Alle skader viste en klar tidsafhængig dosis-respons-sammenhæng (stærkere effekter efter 60 dage end efter 15 dage). |
| Shahin et al. (2019): „The Protective Role of Spermine against Male Reproductive Aberrations Induced by Exposure to Electromagnetic Field: An Experimental Investigation in the Rat.“ 100-Studien-Projekt | Frekvenser: 900 MHz (mobile radiobølger) | Effektfluxdensitet: 0,02 mW/cm² | SAR-værdi: 1,075 W/kg | Eksponeringsvarighed: 8 uger i 2 timer dagligt | Studiestørrelse: n = 32 hanlige Wistar-rotter (4 grupper × 8 dyr med/uden sperminbehandling i en in vivo-model). | En 8-ugers eksponering for mobiltelefonstråling førte til alvorlig celleskade og DNA-strengbrud i de mandlige reproduktionsorganer. Administration af spermin (en endogen polyamin) neutraliserede fuldstændigt den oxidative stress og beskyttede sædcellernes morfologiske integritet mod strålingsinducerede misdannelser. | Strålingen reducerede sædcellernes antal, levedygtighed og motilitet betydeligt. På hormonelt og molekylært niveau faldt inhibin B, testosteron og steroidogene markører (såsom StAR og c-kit), mens inflammatoriske markører (NF-κB, iNOS, COX-2) og caspase-3-aktivitet (apoptose) steg massivt. Administration af Spermin viste en signifikant beskyttende og reparerende effekt på alle forværrede hormonelle, histologiske og biokemiske parametre. |
| Sokolovic et al. (2015): „The Effects of Melatonin on Oxidative Stress Parameters and DNA Fragmentation in Testicular Tissue of Rats Exposed to Microwave Radiation.“ Studienrecherche 4-2015 | Frekvenser: 900 MHz (Nokia test mobiltelefon) | Elektrisk feltstyrke: 9,88-18,356 V/m; Magnetfelt: 4,68-8,69 µT; Helkrops-SAR: 0,043-0,135 W/kg | Eksponeringsvarighed: 4 timer dagligt, undersøgelser efter 20, 40 og 60 dage | Model: 84 hanrotter i 4 grupper med 21 dyr i hver (kontrol, melatonin, eksponering, eksponering + melatonin; melatonin 2 mg/kg i.p. dagligt). | 900 MHz-eksponering øgede signifikant lipidperoxidationen (MDA) i testikelvævet efter 20, 40 og 60 dage, samt proteinoxidationen (proteincarbonyler) efter 40 og 60 dage. Samtidig faldt katalaseaktiviteten signifikant; xanthinooxidaseaktiviteten steg signifikant efter 40 og 60 dage. Melatonin sænkede MDA-værdierne på alle tre tidspunkter og forhindrede stigningen i XO efter 40 og 60 dage. | Alkalisk DNase-aktivitet steg efter 20, 40 og 60 dage og forblev upåvirket af melatonin; sur DNase-aktivitet faldt under melatonin. Katalase og proteincarbonyler viste ingen signifikant effekt af melatonin. |
| *Sterling et al. (2024): „Laptop and tablet use and their influence on total motile sperm count parameters: are laptops linked to infertility in Jamaican men?“ ElektrosmogReport 3-2025 | Daglig brug af bærbare computere og tablets i den virkelige verden | Klassificering af brug: lav (<2 t/dag), medium (2-5 t/dag) og høj (>5 t/dag) | Studiedesign: Epidemiologisk tværsnitsstudie i Jamaica med 156 mænd i alderen 22-60 år ved hjælp af et spørgeskema med 25 punkter og sædanalyse i henhold til WHO’s retningslinjer. | Den eneste undersøgte sædparameter, der viste en statistisk signifikant korrelation med brugen af enheden, var sædvolumen. Ved gennemsnitlig brug af bærbar computer på 2 timer eller mere om dagen var sandsynligheden for lav sædvolumen cirka 16 gange højere sammenlignet med ikke-brugere. | Der blev kun fundet en grænsekorrelation mellem højt forbrug af bærbar computer og det samlede antal motile sædceller (TMSC) (p = 0,052). Med hensyn til de andre individuelle parametre, såsom sædkvalitet og sædmotilitet, blev der ikke fundet statistisk signifikante forskelle. Deltagere med højt forbrug af bærbar computer var dog mere tilbøjelige til at have forsøgt at blive gravide i et eller flere år. |
| Syed Taha et al. (2026): „Testicular heat-shock protein expression in rats following 3.5 GHz and 24 GHz RF-EMF exposure.“ ElektrosmogReport 3-2026 | Frekvenser: 3,5 og 24 GHz | Helkrops-SAR: 0,06 W/kg (3,5 GHz), 1,80 × 10⁻⁷ W/kg (24 GHz), simuleret | Eksponeringsvarighed: 60 dage, 1 eller 7 timer/dag | Studiestørrelse: n = 36 hanrotter (6 grupper × 6 dyr) | Kildehøjde: 20 cm. | HSP70 faldt signifikant ved begge frekvenser efter 1 time/dag; HSP90 ved 3,5 GHz steg signifikant efter 7 timer/dag; HSP27 ved 24 GHz steg signifikant efter 7 timer/dag. | Sædkanalerne er histologisk stort set uændrede; med isolerede milde ændringer, ingen fremskreden vævsskade. |
| Tas et al. (2014): „Long-term effects of 900 MHz radiofrequency radiation emitted from mobile phone on testicular tissue and epididymal semen quality.“ Studienrecherche 3-2015 | Frekvenser: 900 MHz (GSM-signalgenerator) | SAR: Punkt-SAR 0,0623 W/kg; 1 g SAR 0,0445 W/kg; 10 g SAR 0,0373 W/kg (testikler/prostata) | Eksponeringsvarighed: 1 år, 3 timer dagligt i 7 dage/uge | Model: 14 voksne Wistar-albinorotter i eksponerings- og simuleret eksponeringsgruppe (7 dyr hver). | Efter et års eksponering for 900 MHz blev der ikke observeret signifikante forskelle i sædkoncentration og progressiv motilitet (p > 0,05). Andelen af morfologisk normal sæd var endnu signifikant højere i den eksponerede gruppe (p < 0,05). I modsætning hertil var tykkelsen af tunica albuginea og Johnsen-scoren i testikelvævet signifikant reduceret (henholdsvis p < 0,05 og p < 0,0001). | Diameteren af frøkanalerne blev ikke signifikant ændret; forfatterne opfordrer til bekræftende undersøgelser. |
| Vijay et al. (2025): „Histomorphometry and sperm quality in male rats exposed to 2.45 GHz Wi-Fi.“ ElektrosmogReport 3-2025 | Frekvens: 2,45 GHz (WLAN) | Effektfluxdensitet: maks. 0,141 W/m² (routerspecifikation) | Helkrops-SAR: 0,41 W/kg (udledt af forfatterne) | Eksponeringsvarighed: 8 uger, 4 eller 24 timer/dag | Studiestørrelse: n = 18 hanrotter (3 grupper × 6 dyr) | Routerafstand: 20 cm. | Johnson-indekset og sædkoncentrationen faldt signifikant (begge eksponeringsgrupper); motiliteten faldt kun signifikant ved 4 timer/dag; vitaliteten steg signifikant ved 24 timer/dag. | Diameteren af sædkanalerne var signifikant reduceret ved 24 timer/dag; interstitielt ødem, vakuolisering i epididymalepitel, hyperplasi af sædblærerne; sædblærerne var signifikant forstørrede ved 4 timer/dag; koagulationskirtlerne var ubemærkelsesværdige. |
| Vijay et al. (2026): „The effect of 2.45 GHz radiofrequency electromagnetic radiation on components of the Hypothalamic Pituitary–Gonadal Axis in male rats.“ ElektrosmogReport 3-2026 | Frekvens: 2,45 GHz (WLAN) | Effektfluxdensitet: maks. 0,141 W/m² (producentens specifikationer) | Helkrops-SAR: 0,41 W/kg (ifølge undersøgelse) | Eksponeringsvarighed: 60 dage, 4 eller 24 timer/dag | Undersøgelsesstørrelse: n = 18 hanrotter (3 grupper × 6 dyr) | Routerafstand: 20 cm. | Serum-GnRH-niveauer var signifikant forhøjede i begge eksponeringsgrupper; testosteronniveauerne i testikelvæv ved 24 timer/dag var signifikant lavere sammenlignet med kontrolgruppen. | Serumtestosteron ved 24 timer/dag sammenlignet med 4 timer/dag var signifikant lavere, men ikke signifikant lavere sammenlignet med kontrolgruppen; kisspeptin, FSH og LH viste ingen signifikante ændringer. |
| Wang et al. (2026): „Chronic paternal Wi-Fi RF EMR exposure impairs placental efficiency and fetal growth: Association with sex-dependent histone modification patterns in mice.“ ElektrosmogReport 4-2026 | Frekvenser: 2,4 GHz (Wi-Fi, kontinuerlig bølge uden modulation) | SAR: 0,125 til 0,5 W/kg | Eksponeringsvarighed: 4 timer/dag, 6 dage/uge over 20 uger | Model og prøve: 40 hanlige F0-mus (20 eksponerede, 20 simulerede eksponerede), parret med ueksponerede hunner efter eksponering; F1-fostre/placenta indsamlet på dag 18,5 | Undersøgte parametre: sædceller (antal/morfologi), kuldstørrelse, foster-/placentavægt, placentahistologi, ekspression af 12 næringsstoftransportører og 8 udviklingsgener, 6 histonmodifikationer. | Faderlige effekter (F0): Drastisk fald i sædkoncentrationen fra 30,7 til 3,9 millioner/ml; stigning i unormal sæd fra 29,3% til 89,5%. Afkom (F1): Signifikant reduceret kuldstørrelse og reduceret fostervægt hos begge køn. Placentavægten forblev uændret, hvilket resulterede i et signifikant fald i placentaeffektivitet (fostervægt pr. gram placenta) hos begge køn. | Kønsspecifik epigenetik: Hanlige F1-embryoner viste et signifikant reduceret labyrintisk lag af placenta. Derudover var 7 ud af 12 næringstransportgener blokeret hos hanner (hunner: 3), og 6 ud af 8 udviklingsgener var mere udtrykt (hunner: 2). Dette korrelerede med en stigning i 5 ud af 6 histonmodifikationer hos mandlige afkom; silencingmodifikationer var signifikant forøgede på 4 ud af 10 testede genpromotorsteder. |
| Yardim et al. (2024): „The histological and biochemical analysis of the ef fects of radiofrequency radiation on testis tissue of rats and the protective effect of melatonin.“ ElektrosmogReport 4-2024 | Frekvenser: 2600 MHz | Signal: GSM | Helkrops-SAR: 0,616 W/kg (gennemsnit over 1 g) og 0,297 W/kg (gennemsnit over 10 g) | Beskyttende terapi: Eksogen melatoninadministration | Model: In vivo-studie i rotter. | Det GSM-lignende felt førte ikke til nogen direkte strukturelle forstyrrelser i sædkanalerne, men det forstyrrede de rørformede forbindelser mellem cellerne. Dette forårsagede alvorligt ødem og funktionelle forstyrrelser i germinalepitelet, samt udtalt vakuolisering i interstitiet. | Bestråling reducerede spermatogene cellepopulationer og genererede massiv oxidativ stress (øget lipidperoxidation/nitrogenoxid, nedsat glutathion/GPx). Forebyggende melatoninbehandling forbedrede signifikant oxidative parametre, øgede sæddensiteten i lumen og delvist regenererede cellepopulationer. |
| Yilmaz et al. (2025): „Effects of 5G mobile phone network electromagnetic field exposure on testicular endoplasmic reticulum stress and the protective role of coenzyme Q10.“ ElektrosmogReport 1-2025 | Frekvens: 5,9 GHz (5G) | Feltstyrke: 4 V/m | Effektfluxdensitet: ca. 0,042 W/m² (beregnet ud fra feltstyrke; reference: 0,42 W/m²) | Helkrops-SAR: 0,0213 W/kg | Eksponeringsvarighed: 30 dage, 2 timer/dag | Studiestørrelse: n = 24 hanrotter (3 grupper × 8 dyr) | Q10: 10 mg/kg. | TBARS signifikant ↑, total thiol signifikant ↓; ER stressmarkører GRP78 og CHOP signifikant ↑; histopatologiske testikelskader og skadescorer signifikant forhøjede. | Ødem, vaskulære okklusioner og neutrofil inflammation i sædcellerne; Q10 reducerede den undersøgte skade signifikant sammenlignet med eksponering alene. |
| Yu et al. (2020): „Long-term exposure to 4G smartphone radiofrequency electromagnetic radiation diminished male reproductive potential by directly disrupting Spock3-MMP2-BTB axis in the testes of adult rats.“ ElektrosmogReport 4-2019 | Frekvenser: 2575-2635 MHz (TD LTE / 4G) | Eksponeringsvarighed: 150 dage i 6 timer/dag (intermitterende: 2 timers bestråling, 30 minutters pause, gentaget 3 gange) | Feltstyrke: 37,93 V/m | Energitæthed: 22,74 W/m² | SAR: 1,05 W/kg (lokaliseret ved pungen). | Langvarig bestråling førte først til betydeligt tab af kimceller, reduceret epitelhøjde i testiklerne og forringet sædkvalitet (koncentration, motilitet, levedygtighed, morfologi) efter 150 dage. Den biologiske udløser er irreversibel skade på blod-testis-barrieren forårsaget af en unaturlig opregulering af proteinet Spock3. | Fertiliteten i sig selv forblev stabil, men afkommet udviste en signifikant lavere fødselsvægt. Øget oxidativ stress og øget apoptose blev påvist i testikelvævet. Termiske effekter og øget mental stress (kortisol) hos dyrene blev udelukket. Et knockdown-eksperiment viste, at målrettet hæmning af Spock3-overproduktion signifikant forbedrede testikelskader og sædkvalitet. |
| Yu et al. (2023): „The ZIP9-centered androgen pathway compensates for the 2605 MHz radiofrequency electromagnetic radiation-mediated reduction in resistance to H₂O₂ damage in Sertoli cells of adult rats.“ ElektrosmogReport 2-2023 | Frekvens: 2605 MHz | SAR: 1,05 W/kg (in vivo); 0,53, 1,05 og 2,10 W/kg (in vitro) | Eksponeringsvarighed: 6 timer/dag i 50, 100 eller 150 dage (in vivo); 12, 24 eller 48 timer (in vitro) | Model: hanlige Sprague-Dawley-rotter og primære Sertoli-celler | Supplerende behandling: H₂O₂ og testosteron (in vitro). | Efter 50 dage in vivo, ingen negative fertilitets- eller testikelfund; testosteron i serum og testikler steg signifikant, LH faldt signifikant, ZIP9 i Sertoli-celler steg. In vitro: Apoptose steg med 2,10 W/kg; øget H₂O₂-følsomhed med 1,05 W/kg. | Testosteron reducerede celleskader under eksponering for HF og H₂O₂; ZIP9-hæmning ophævede denne beskyttelse. HF undertrykte den misfoldede proteinreaktion (FPR), testosteron forstærkede den. |
| *Zalata et al. (2015): „In Vitro Effect of Cell Phone Radiation on Motility, DNA Fragmentation and Clusterin Gene Expression in Human Sperm.“ Studienrecherche 1-2016 | Frekvenser: 850 MHz (mobiltelefon, maks. 1 W) | SAR: 1,46 W/kg; Afstand: 10 cm | Eksponeringsvarighed: 1 time in vitro | Model: 124 humane sædprøver i 4 startgrupper (N 26, A 32, AT 31, OAT 35), hver opdelt i eksponerede og simuleret eksponerede delprøver. | Efter en times eksponering ved 850 MHz viste de bestrålede delprøver signifikant lavere sædmotilitet og akrosinaktivitet sammenlignet med de respektive placebobestrålede delprøver, samt signifikant flere DNA-strengbrud, højere CLU-genekspression og højere clusterinproteinkoncentrationer. De mest udtalte ændringer forekom i de allerede alvorligt svækkede OAT-prøver, efterfulgt af AT, A og N. | Prøverne omfattede fire baseline-grupper: N (26), A (32), AT (31) og OAT (35). Med mere alvorligt forringede baseline-fund var koncentration og morfologi mindre gunstige. I N-gruppen steg DNA-strengbrud, såvel som CLU-gen- og proteinniveauer, signifikant, mens konventionelle sædparametre ikke faldt signifikant. |
Reviews
* = Disse anmeldelser undersøgte menneskelig sæd.
| Gennemgang og diskussion | Eksperimentelle forhold | Resultater | Yderligere effekter |
| *Di Ciaula (2018): „Towards 5G communication systems: are there health implications?“ ElektrosmogReport 2-2019 | Frekvenser: Bredt spektrum af RF-EMF (inklusive 900 MHz og 2450 MHz) | Systematisk gennemgang af højfrekvente EMF (mobiltelefoner, basestationer, Wi-Fi) | Litteraturgrundlag: Analyse af engelsksprogede in vivo- og in vitro-studier fra PubMed-databasen frem til januar 2018. | 21 ud af de 27 evaluerede studier dokumenterede negative virkninger af højfrekvente elektromagnetiske felter på sædcellernes funktion, herunder reduceret sædmotilitet. De negative resultater fra studier på mennesker blev understøttet af adskillige uafhængige dyreforsøg. | Studierne rapporterer om en øget produktion af reaktive iltarter (ROS), øget DNA-skade i sædceller og reducerede koncentrationer af beskyttende antioxidanter. Disse fund tyder på oxidativ stress som en mulig skademekanisme. |
| Gautam et al. (2026): „Global research trends on RF-EMR and reproductive health: Bibliometric insights and mechanistic review“ ElektrosmogReport 4-2026 | Frekvenser: Undersøgelse af høje frekvenser generelt (100 kHz 300 GHz) | Datagrundlag og studiedesign: Bibliometrisk analyse af 828 originale artikler og anmeldelser fra “Web of Science Core Collection” (indtil februar 2025) kombineret med et review af narrative mekanismer, hvis litteratur ikke var begrænset til disse 828 artikler. | Stigningen i publikationer toppede mellem 2018 og 2020, primært anført af USA og Kina, efterfulgt af Indien og Tyrkiet. Det bibliometriske søgeordsnetværk er dannet omkring fire centrale klynger: oxidativ stress/apoptose, eksponeringskilder (mobilkommunikation/Wi-Fi), hormonelle/cellulære endepunkter (testosteron/infertilitet) og kvindelig reproduktion (graviditet/ovariesyndrom). | Manglende standardisering (frekvens, SAR, afstand) gør det vanskeligt at drage ensartede konklusioner. Ikke-termiske mediatorer omfatter signalveje, redoxbalance og mitokondrier. Dyre- og cellemodeller viser høj sædsårbarhed (svagt forsvar), øget DNA-fragmentering, oxidativ skade (8-OHdG) og apoptose. Hormonelle effekter (testosteron, LH, FSH) er inkonsistente. Humane og epidemiologiske data om sædkvalitet eller risici for kvinder giver ikke afgørende evidens. |
| *Kaur et al. (2023): „Genotoxic Risks to Male Reproductive Health from Radiofrequency Radiation.“ ElektrosmogReport 2-2023 | Systematisk review af radiofrekvensinducerede elektromagnetiske felter (RF-EMF): Analyse af verdensomspændende databaser (PubMed, Google Scholar, Science Direct) om genotoksiske virkninger på mandlig fertilitet | Evaluering af kombinerede in vitro- og in vivo-studiedata fra mennesker (sædprøver/ejakulat) samt fra rotter og mus (sæd fra bitestiklerne, testikelvæv og GC-2-cellelinjer) | Undersøgte parametre: DNA-skade (strengbrud), dannelse af mikrokerner, genomisk ustabilitet, udveksling af søsterkromatider, kromosomafvigelser og oxidativ stress på grund af reaktive iltarter (ROS) | Reviewet viser massive genotoksiske risici fra højfrekvent stråling: 88,9 % af in vivo-studierne og 77,8 % af in vitro-studierne dokumenterede betydelig DNA-skade. Desuden viste 100 % af in vivo-studierne påviselig genomisk ustabilitet (mikrokerner). | Kromosomale misdannelser blev kun påvist in vitro (50%), men ikke in vivo i nogen studier. Oxidativ stress er identificeret som den centrale patomekanisme. De reaktive iltarter (ROS) angriber DNA-baserne og genererer mutationsmarkøren 8-OHdG, som kan arves af den næste generation og også blokerer cellulære DNA-reparationsmekanismer. |
| *Kesari et al. (2018): „Radiations and male fertility.“ ElektrosmogReport 3-2019 | Systematisk review af højfrekvente EMF (mobiltelefoner, WLAN-bærbare computere) | In-vivo og in vitro database | Fokus på termiske og ikke-termiske langtidseffekter under ioniseringstærsklen. | Reviewet dokumenterer, at højfrekvente elektromagnetiske felter (HF-EMF) har en estimeret penetrationsdybde på 4-5 cm i testiklerne. Da energien til direkte genbrud mangler, beskadiger kronisk stråling sædparametre (koncentration, motilitet, morfologi) indirekte via strålingsinduceret oxidativ stress (ROS) og apoptose. | På et morfologisk niveau ændrer de fine mikrotubuli (proteinkomplekser) i sædcellens hale deres fysiske arrangement, hvilket fører til deformerede flageller og misdannelser af flagellum. På et genetisk niveau nævner anmeldelsen dyreforsøg (herunder placering af en 3G-mobiltelefon i nærheden af testiklerne) samt in vitro-studier af menneskelig ejakulat, som viser betydelige DNA-strengbrud på grund af langvarige, kumulative strålingseffekter. |
| *Kim et al. (2021): „Effects of mobile phone us age on sperm quality – No time-dependent relationship on usage: A systematic review and updated meta analysis.” ElektrosmogReport 3-2022 | Systematisk review af studier om mobiltelefoni (2012 til 2021) | Studiedesign: Evaluering af 18 udvalgte publikationer, opdelt i eksperimentelle in vitro-studier med kontrolleret strålingsdosis og observationsbaserede in vivo-studier fra fertilitetsklinikker og den generelle befolkning (datagrundlag: 16 studier om mobilitet, 6 om forventet levetid, 12 om koncentration). | Metaanalysen af 18 kvalitetssikrede studier (4.280 sædprøver) klassificerer effekten af mobiltelefonbrug på sædkvaliteten som klart skadelig. I motilitetsanalysen viste 75 % af studierne (12 ud af 16) en signifikant forringelse, mens hvad angår levedygtighed, viste 100 % af de evaluerede publikationer (6 ud af 6) en negativ korrelation med radiofrekvenseksponering. Den negative effekt blev også konsekvent bekræftet for sædkoncentration (12 studier). | Undergruppeanalysen viste ingen signifikante forskelle, hvilket kan være tegn på, at mobiltelefoneffekten er baseret på ikke-termiske effekter. Dosis-responsforhold: Gruppen med kraftig mobiltelefonbrug viste et større fald i sædkvaliteten samt en større reduktion i kvalitetsparametre i in vivo-studierne. |
| *Maluin et al. (2021): „Effect of Radiation Emitted by Wireless Devices on Male Reproductive Hormones: A Systematic Review.“ ElektrosmogReport 4-2021 | Frekvenser: Systematisk review af studier om mobiltelefoni (850 til 1850 MHz) og WLAN-studier (2,45 GHz) | Studiedesign: Evaluering af 19 udvalgte artikler (14 dyrestudier med mobiltelefoner, 2 WLAN-dyrestudier og 3 kohortestudier med mennesker). | Den systematiske evaluering viser et signifikant fald i testosteronniveauer efter bestråling i 85% (12 ud af 14) af de undersøgte dyremodelstudier, forårsaget af negative effekter på Leydig-celler i form af oxidativ stress, apoptose og ændringer i proteinkinase C. | Resultater vedrørende serumniveauer af gonadotropinhormonerne LH og FSH, såvel som WLAN-effekter, er modstridende og inkonsistente; det lille antal epidemiologiske humane studier giver ikke mulighed for pålidelige konklusioner og tager heller ikke højde for det aldersrelaterede fald i testosteron. |
| Naderi et al. (2026): „Influence of Radiofrequency Electromagnetic Radiation on Spermatogenesis and Sperm Function in Rodent Models: A Systematic Review.“ ElektrosmogReport 4-2026 | Systematisk review (PRISMA/SYRCLE/CAMARADES) af 88 in vivo-studier på gnavere (rotter/mus) | Frekvenser: 800 24.000 MHz | SAR: 0,014–34 W/kg | Eksponeringsvarighed: 15 min. til 24 timer/dag i 2 uger til 6 måneder | Kontrolpersoner: simuleret (38), ubestrålet (39) eller begge kontroltyper (12). | Kumulativ stikprøvestørrelse på 1.482 dyr med moderat samlet studiekvalitet. De hyppigst undersøgte endepunkter på tværs af de 88 studier var testikelhistopatologi (53,90%), sædparametre (50,00%) og apoptosemarkører (33,70%). | Dokumenterede undersøgelsesområder omfatter markører for lipidperoxidation (28,0%), oxidativ stress (24,70%), antioxidantforsvarssystemet (18,0%), DNA-skade (14,60%), steroidogenese/hormonprofiler (11,36%) og inflammatoriske markører (2,20%). |
Supplerende oversigter og metaanalyser fra faglitteraturen
Agarwal et al. (2011): Cell Phones and Male Infertility: A Review of Recent Innovations in Technology and Consequences.
Behari & Rajamani (2012): Electromagnetic Field Exposure Effects (ELF-EMF and RFR) on Fertility and Reproduction (Bioinitiative Report Section 18)
Bellieni & Pinto (2012): Fetal and Neonatal Effects of EMF (BioInitiative Report – Section 19)
Dama & Bhat (2013): Mobile phones affect multiple sperm quality traits: a meta-analysis
Desai et al. (2009): Review – Pathophysiology of cell phone radiation: oxidative stress and carcinogenesis with focus on male reproductive system
Gautam et al. (2022): Impact of Non-Ionizing Electromagnetic Radiation on Male In fertility: An assessment of the mechanism and consequences
Gautam et al. (2026): Emerging Contaminants and Male Reproductive Health: Mechanistic Insights, Clinical Evidence, and Research Priorities
Gye & Park (2012): Effect of electromagnetic field exposure on the reproductive system
Koohestanidehaghi et al. (2024): Detrimental impact of cell phone radiation on sperm DNA integrity
La Vignera et al. (2012): Effects of the Exposure to Mobile Phones on Male Reproduction: A Review of the Literature
Levine et al. (2017): Temporal trends in sperm count: a systematic review and meta regression analysis
Maluin et al. (2021): Effect of Radiation Emitted by Wireless Devices on Male Reproductive Hormones: A Systematic Review
Mutter & Hensinger (2019): Rückgang der Spermienqualität: Umweltmedizinische Ursachen.
Voigt (2011): Male infertility as possible result of mobile phone use (Unfruchtbarkeit beim Mann als mögliche Folge der Nutzung von Mobiltelefonen).
Yadav et al. (2021): Radiofrequency radiation: A possible threat to male fertility.
Yu et al. (2021): Current progress on the effect of mobile phone radiation on spermquality: An updated systematic review and meta-analysis of human and animal studies
77 studier og oversigter om EMF og mandlig fertilitet citeret i teksten
(gennemgået i Electrosmog-rapporten, i studiesøgningen og i projektet med 100 studier)
Adams et al. (2014): Effect of mobile telephones on sperm quality: A systematic review and metaanalysis. Environ Int. 2014 Sep;70:106-12. doi: 10.1016/j.envint.2014.04.015. https://www.emf-data.org/de/studien/detail?id=140
https://www.emf-portal.org/de/article/25130
Al-Damegh (2012): Rat testicular impairment induced by electromagnetic radiation from a conventional cellular telephone and the protective effects of the antioxidants vitamins C and E. Clinics (Sao Paulo). 2012 Jul;67(7):785-92. doi:0.6061/clinics/2012(07)14.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=145 https://www.emf-portal.org/de/article/21111.
Alkis et al. (2019): Single-strand DNA breaks and oxidative changes in rat testes exposed to radiofrequency radiation emitted from cellular phones. Biotechnol. Biotechnol. Equip. 2019;33(1), 1733 doi: 10.1080/13102818.2019.1696702.
https://www.emf-portal.org/de/article/43430.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=567
https://www.emf-portal.org/de/article/43430
Almášiová et al. (2021): Potential influence of prenatal 2.45 GHz radiofrequency electromagnetic field exposure on Wistar albino rat testis. Histol Histopathol. 2021 Jun;36(6):685-696. doi: 10.14670/HH-18-331.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=594
https://www.emf-portal.org/en/article/44603
Altun et al. (2018): Effects of mobile phone exposure on metabolomics in the male and female reproductive systems. Environ Res. 2018 Nov;167:700-707. doi: 10.1016/j.envres.2018.02.031.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=527
https://www.emf-portal.org/de/article/35289
Andrašková et al. (2022): The potential adverse effect of 2.45 GHz microwave radiation on the testes of prenatally exposed peripubertal male rats. Histol Histopathol. doi:10.14670/HH-18-402.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=626
https://www.emf-portal.org/de/article/46217
Avendaño et al. (2012): Use of laptop computers connected to internet through Wi-Fi decreases human sperm motility and increases sperm DNA fragmentation. Fertil Steril. 2012 Jan;97(1):39-45.e2. doi: 10.1016/j.fertnstert.2011.10.012. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=225
https://www.emf-portal.org/de/article/19930
Baldini et al. (2025): Does Electromagnetic Pollution in the ART Laboratory Affect Sperm Quality? A Cross-Sectional Observational Study. Toxics. 2025 Jun 18;13(6):510. doi: 10.3390/toxics13060510.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=894
https://www.emf-portal.org/de/article/60146
Bektas et al. (2026): Ameliorative Role of Coenzyme Q10 in RF Radiation-Associated Testicular and Oxidative Impairments in a 3.5-GHz Exposure Model. Bioelectromagnetics 47: 1-17. doi: 10.1002/bem.70043.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=923
https://www.emf-portal.org/de/article/61988
Bilgici et al. (2018): What is adverse effect of wireless local area network, using 2.45 GHz, on the reproductive system? Int J Radiat Biol. 2018 Nov;94(11):1054-1061. doi: 10.1080/09553002.2018.1503430.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=664
https://www.emf-portal.org/en/article/35543
Cordelli et al. (2024): Effects of radiofrequency electromagnetic field (RF-EMF) exposure on male fertility: A systematic review of experimental studies on non-human mammals and human sperm in vitro. Environ Int. 2024 Mar;185:108509. doi: 10.1016/j.envint.2024.108509.
https://www.emf-data.org/de/studien/detail?id=839
https://www.emf-portal.org/de/article/53590
Dasdag et al. (2015): Effect of long-term exposure of 2.4 GHz radiofrequency radiation emitted from Wi-Fi equipment on testes functions. Electromagn Biol Med. 2015 Mar;34(1):37-42. doi: 10.3109/15368378.2013.869752.
https://www.emf-portal.org/de/article/24182
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=173
Di Ciaula (2018): Towards 5G communication systems: are there health implications? Int J Hyg Environ Health. 2018 Apr;221(3):367-375. doi: 10.1016/j.ijheh.2018.01.011.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=521
https://www.emf-portal.org/de/article/34534
Ding et al. (2018): Moderate Dose of Trolox Preventing the Deleterious Effects of Wi-Fi Radiation on Spermatozoa in Vitro through Reduction of Oxidative Stress Damage. Chin Med J (Engl). 2018 Feb 20;131(4):402-412. doi: 10.4103/0366-6999.225045.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=671
https://www.emf-portal.org/de/article/49146
Duan et al. (2015): Comparison of the Genotoxic Effects Induced by 50 (Hz) Extremely Low-Frequency Electromagnetic Fields and 1800 (MHz) Radiofrequency Electromagnetic Fields in (GC-2) Cells. Radiat Res. 2015 Mar;183(3):305-14. doi: 10.1667/RR13851.1.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=672
https://www.emf-portal.org/de/article/26541
Fatahi Asl et al. (2024): Rosmarinic Acid Protects the Testes of Rats against Cell Phone and Ultra high Frequency Waves Induced Toxicity. Iran J Med Sci. 2024 Apr 1;49(4):237-246. doi: 10.30476/ijms.2023.97695.2952.
https://www.emf-portal.org/de/article/54427
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=849
Fatehi et al. (2018): Biological Effects of Cell-Phone Radiofrequency Waves Exposure on Fertilization in Mice; an in Vivo and in Vitro Study. Middle East Fertility Society Journal. 2018 Jun;23(2):148-153. doi: 10.1016/j.mefs.2017.10.002. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=676
https://www.emf-portal.org/de/article/37935
Gautam et al. (2018): Oxidative stress-mediated alterations on sperm parameters in male Wistar rats exposed to 3G mobile phone radiation. Andrologia. 2019 Apr;51(3):e13201. doi: 10.1111/and.13201.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=508
https://www.emf-portal.org/de/article/36732
Gautam et al. (2026): Global research trends on RF-EMR and reproductive health: Bibliometric in sights and mechanistic review. Biochem Biophys Reports [Internet]. 2026 Dec;48(July):102832.
https://doi.org/10.1016/j.bbrep.2026.102832.
https://www.emf-portal.org/de/article/64627
Gelenli Dolanbay et al. (2025): Male Reproductive and Cellular Damage After Prenatal 3.5 GHz Radiation Exposure: One-Year Postnatal Effects. Ann N Y Acad Sci. 2025 Dec;1554(1):140-152. doi: 10.1111/nyas.70116. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=920
https://www.emf-portal.org/de/article/61216
Ghanbari et al. (2013): The effects of cell phone waves (900 MHz-GSM band) on sperm parameters and total antioxidant capacity in rats. Int J Fertil Steril. 2013 Apr;7(1):21-8. Epub 2013 Mar 6.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=141
https://www.emf-portal.org/de/article/24276
Gorpinchenko et al. (2014): The influence of direct mobile phone radiation on sperm quality. Cent European J Urol. 014;67(1):65-71. doi: 10.5173/ceju.2014.01.art14.
https://www.emf-data.org/de/studien/detail?id=142
https://www.emf-portal.org/de/article/25254
Hairulazam et al. (2026): Differential Effects of 3.5 GHz and 24 GHz 5G RadiofrequencyExposure on Male Sexual Behavior and Reproductive Endocrine Function in Rats. Int J Mol Sci. 2026 Aug 7;27(16):7102. doi: 10.3390/ijms27167102.
https://www.emf-portal.org/de/article/64167
Hancı et al. (2013): The effect of prenatal exposure to 900-megahertz electromagnetic field on the 21-old-day rat testicle. Reprod Toxicol. 2013 Dec;42:203-9. doi: 10.1016/j.reprotox.2013.09.006.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=287
https://www.emf-portal.org/de/article/23648
Hancı et al. (2018): Changes in testicular morphology and oxidative stress biomarkers in 60-day-old Sprague Dawley rats following exposure to continuous 900-MHz electromagnetic field for 1 h a day throughout adolescence. Reprod Toxicol. 2018 Oct;81:71-78. doi: 10.1016/j.reprotox.2018.07.002.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=680
Hasan et al. (2021): Hematobiochemical and histopathological alterations of kidney and testis due to exposure of 4G cell phone radiation in mice. Saudi J Biol Sci. 2021 May;28(5):2933-2942. doi: 10.1016/j.sjbs.2021.02.028.
https://www.emf-portal.org/de/article/44948
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=776
Hassanzadeh-Taheri et al. (2022): The detrimental effect of cell phone radiation on sperm biological characteristics in normozoospermic. Andrologia. 2022 Feb;54(1):e14257. doi: 10.1111/and.14257.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=649
https://www.emf-portal.org/de/article/45775
Houston et al. (2018): Probing the Origins of 1,800 MHz Radio Frequency Electromagnetic Radiation Induced Damage in Mouse Immortalized Germ Cells and Spermatozoa in vitro. Front Public Health. 2018 Sep 21;6:270. doi: 10.3389/fpubh.2018.00270. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=683
https://www.emf-portal.org/de/article/36249
Houston et al. (2019): Whole-body exposures to radiofrequency-electromagnetic energy can cause DNA damage in mouse spermatozoa via an oxidative mechanism. Sci Rep. 2019 Nov 25;9(1):17478. doi: 10.1038/s41598-019-53983-9. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=684
https://www.emf-portal.org/de/article/40773
Jaffar et al. (2022): Long-Term Wi-Fi Exposure From Pre-Pubertal to Adult Age on the Spermatogonia Proliferation and Protective Effects of Edible Bird’s Nest Supplementation. Front Physiol. 2022 Mar 11;13:828578. doi: 10.3389/fphys.2022.828578. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=648
https://www.emf-portal.org/de/article/47134
Jamaludin et al. (2025): The Influence of 2.45 GHz Wi-Fi Exposure Duration on Sperm Quality and Testicular Histopathology: An Exploration of Peroxidative Injury. Antioxidants, 14(2), 179. doi:10.3390/antiox14020179. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=885
https://www.emf-portal.org/de/article/58926
Jangid et al. (2026): Cellular redox disruption and apoptosis: Differential effects of RFR frequencies on Leydig cells. Toxicol Appl Pharmacol. 2026 Jun;511:117807. doi: 10.1016/j.taap.2026.117807.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=930
https://www.emf-portal.org/de/article/62971
Jangid et al. (2026): Radiofrequency radiation-induced changes in Leydig cell function. Sci Rep. 2026 Mar 25;16(1):14999. doi: 10.1038/s41598-026-39244-6.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=929
https://www.emf-portal.org/de/article/62905
Jangid P, Rai U, Sevak JK, Singh S, Singh R. (2026) Radiofrequency electromagnetic radiation induces mitochondrial dysfunction in TM3 leydig cells. Reprod Toxicol [Internet]. 2026 Dec 1 [cited 2026 Oct 26];146:109382. doi: 10.1016/j.reprotox.2026.109382. https://www.emf-portal.org/de/article/64602
Jelodar et al. (2013): The prophylactic effect of vitamin C on induced oxidative stress in rat testis following exposure to 900 MHz radio frequency wave generated by a BTS antenna model. Electromagn Biol Med, 32(3), 409-416. doi: 10.3109/15368378.2012.735208.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=207
https://www.emf-portal.org/de/article/21658
Kaur et al. (2023): Genotoxic Risks to Male Reproductive Health from Radiofrequency Radiation. Cells. 2023 Feb 12;12(4):594. doi: 10.3390/cells12040594.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=775
https://www.emf-portal.org/de/article/50009
Kesari et al. (2018): Radiations and male fertility. Reprod Biol Endocrinol. 2018 Dec 9;16(1):118. doi: 10.1186/s12958-018-0431-1.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=506
https://www.emf-portal.org/de/article/36683
Kim et al. (2021): Effects of mobile phone usage on sperm quality – No time-dependent relationship on usage: A systematic review and updated meta-analysis. Environ Res. 2021 Nov;202:111784. doi: 10.1016/j.envres.2021.111784. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=647
https://www.emf-portal.org/de/article/45366
Kumar et al. (2013): Influence of electromagnetic fields on reproductive system of male rats. Int J Radiat Biol. 2013 Mar;89(3):147-54. doi: 10.3109/09553002.2013.741282.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=188
https://www.emf-portal.org/de/article/21367
Kumar et al. (2014): Effect of electromagnetic irradiation produced by 3G mobile phone on male rat reproductive system in a simulated scenario. Indian J Exp Biol. 2014 Sep;52(9):890-7.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=143
https://www.emf-portal.org/de/article/25773
Li et al. (2018): The Protective Effect of Autophagy on DNA Damage in Mouse Spermatocyte-Derived Cells Exposed to 1800 MHz Radiofrequency Electromagnetic Fields. Cell Physiol Biochem. 2018;48(1):29-41. doi: 10.1159/000491660.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=703
https://www.emf-portal.org/de/article/35470
Lin et al. (2017): 1950MHz radio frequency electromagnetic radiation inhibits testosterone secretion of mouse leydig cells. Int J Environ Res Public Health. 2017 Dec 23;15(1):17. doi: 10.3390/ijerph15010017.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=706
https://www.emf-portal.org/en/article/34301
Liu et al. (2013): Exposure to 1800MHz Radiofrequency Electromagnetic Radiation Induces Oxidative DNA Base Damage in a Mouse Spermatocyte-Derived Cell Line. Toxicol Lett. 2013 Mar 27;218(1):2 doi: 10.1016/j.toxlet.2013.01.003.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=144
https://www.emf-portal.org/de/article/21674
Liu et al. (2014): The Protective Effect of Autophagy on Mouse Spermatocyte Derived Cells Exposure to (1800MHz) Radiofrequency Electromagnetic Radiation. Toxicol Lett. 2014 Aug 4;228(3):216-24. doi: 10.1016/j.toxlet.2014.05.004.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=707
https://www.emf-portal.org/de/article/24866
Maluin et al. (2021): Effect of Radiation Emitted by Wireless Devices on Male Reproductive Hormones: A Systematic Review. Front Physiol. 2021 Sep 24;12:732420. doi: 10.3389/fphys.2021.732420.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=617
https://www.emf-portal.org/de/article/45777
Maluin et al. (2024): Exploring edible bird nest’s potential in mitigating Wi-Fi’s impact on male reproductive health. Reprod Med Biol. 2024 Sep 11;23(1):e12606. doi: 10.1002/rmb2.12606.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=862
https://www.emf-portal.org/de/article/56018
Marzook et al. (2014): Protective role of sesame oil against mobile base station-induced oxidative stress. J Radiat Res Appl Sci. 2014;7(1):1-6. doi: 10.1016/j.jrras.2013.10.010.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=182
https://www.emf-portal.org/de/article/23921
Meena et al. (2014): Therapeutic approaches of melatonin in microwave radiations-induced oxidative stress-mediated toxicity on male fertility pattern of Wistar rats. Electromagn Biol Med. 2014 Jun;33(2):81-91. doi: 10.3109/15368378.2013.781035.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=189
https://www.emf-portal.org/de/article/22452
Miao et al. (2025): Differential metabolic responses of mouse Leydig and spermatogonia cells to radiofrequency electromagnetic field exposure. Front Public Health. 2025 Sep 19;13:1623701. doi: 10.3389/fpubh.2025.1623701. https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=909
https://www.emf-portal.org/de/article/60991
Milan et al. (2011): Effects of Polygonum aviculare Herbal Extract on Sperm Parameters after EMF Exposure in Mouse. Pak J Biol Sci. 2011 Jul 1;14(13):720-4. doi: 10.3923/pjbs.2011.720.724.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=190
https://www.emf-portal.org/de/article/20230
Mohammadi et al. (2025): Analyzing the impact of occupational exposures on male fertility indicators: A machine learning approach. Reprod Toxicol. 2025 Sep;136:108959. doi: 10.1016/j.reprotox.2025.108959. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0890623825001303
Mugunthan et al. (2014): Effects of long term exposure to a 2G cell phone radiation (900 – 1900 MHz) on mouse testis. Int J Sci Res (Raipur). 2014;3(9):523-29.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=18
https://www.emf-portal.org/de/article/30498
Naderi et al. (2026): Influence of radiofrequency electromagnetic radiation on spermatogenesis and sperm function in rodent models: A systematic review. Reprod Toxicol. 2026 Sep;144:109300. doi: 10.1016/j.reprotox.2026.109300.
https://www.emf-portal.org/de/article/63672
Odaci et al. (2015): Effects of prenatal exposure to a 900 MHz electromagnetic field on 60-day-old rat testis and epididymal sperm quality. Biotech Histochem. 2016;91(1):9-19. doi: 10.3109/10520295.2015.1060356.
https://www.emf-portal.org/en/article/28070
Ok et al. (2024): Effect of 900 MHz radiofrequency electromagnetic radiation emitted from mobilephone on testicular immunity and the associated risk of testicular germ cell tumor. Tumor Discovery 2024, 3(1), 1703. doi: 10.36922/td.1703.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=837
Oksay et al. (2014): Protective effects of melatonin against oxidative injury in rat testis induced by wireless (2.45 GHz) devices. Andrologia. 2014 Feb;46(1):65-72. doi: 10.1111/and.12044.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=716
https://www.emf-portal.org/de/article/21462
Palone et al. (2026): Strain-dependent effects of long-term exposure to 27.5 GHz 5G millimeter waves on male reproductive outcomes in mice. Reprod Toxicol. 2026 Sep 29;146:109370. doi: 10.1016/j.reprotox.2026.109370.
https://www.emf-portal.org/de/article/64461
Pandey & Giri (2018): Melatonin attenuates radiofrequency radiation (900 MHz)-induced oxidative stress, DNA damage and cell cycle arrest in germ cells of male Swiss albino mice. Toxicol Ind Health. 2018 May;34(5):315-327. doi: 10.1177/0748233718758092.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=723
https://www.emf-portal.org/de/article/34795
Pandey et al. (2017): Radiofrequency radiation (900 MHz)-induced DNA damage and cell cycle arrest in testicular germ cells in swiss albino mice. Toxicol Ind Health. 2017 Apr;33(4):373-384. doi: 10.1177/0748233716671206. https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=722
https://www.emf-portal.org/de/article/30481
Qin et al. (2019): CeO₂NPs Relieve Radiofrequency Radiation, Improve Testosterone Synthesis, and Clock Gene Expression in Leydig Cells by Enhancing Antioxidation. Int J Nanomedicine. 2019 Jun 24;14:4601-4611. doi: 10.2147/IJN.S206561. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=731
https://www.emf-portal.org/de/article/38869
Qin et al. (2018): 1800 MHz radiofrequency fields inhibits testosterone production via CaMKI /RORα pathway. Reprod Toxicol. 2018 Oct;81:229-236. doi: 10.1016/j.reprotox.2018.08.014.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=730
https://www.emf-portal.org/de/article/35842
Rago et al. (2013): The semen quality of the mobile phone users. J Endocrinol Invest. 2013 Dec;36(11):970-4. doi: 10.3275/8996. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=170
https://www.emf-portal.org/de/article/25784
Saygin et al. (2016): Impact of 2.45 GHz Microwave Radiation on the Testicular Inflammatory Pathway Biomarkers in Young Rats: The Role of Gallic Acid. Environ Toxicol. 2016 Dec;31(12):1771-1784. doi: 10.1002/tox.22179. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=526
https://www.emf-portal.org/de/article/27691
Shahin et al. (2018): 2.45 GHz Microwave Radiation Induced Oxidative and Nitrosative Stress Mediated Testicular Apoptosis: Involvement of a P53 Dependent Bax-Caspase-3 Mediated Pathway. Environ Toxicol. 2018 Sep;33(9):931-945. doi: 10.1002/tox.22578.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=735
https://www.emf-portal.org/de/article/35419
Shahin et al. (2019): The Protective Role of Spermine against Male Reproductive Aberrations Induced by Exposure to Electromagnetic Field: An Experimental Investigation in the Rat. Toxicol Appl Pharmacol. 2019 May 1;370:117-130. doi: 10.1016/j.taap.2019.03.009.
https://www.emf-data.org/de/studien/detail?id=727
https://www.emf-portal.org/de/article/37751
Sokolovic et al. (2015): The Effects of Melatonin on Oxidative Stress Parameters and DNA Fragmentation in Testicular Tissue of Rats Exposed to Microwave Radiation. Adv Clin Exp Med. 2015 May Jun;24(3):429-36. doi: 10.17219/acem/43888.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=176
https://www.emf-portal.org/de/article/28061
Sterling et al. (2024): Laptop and tablet use and their influence on total motile sperm count parameters: are laptops linked to infertility in Jamaican men? Rev Int Androl. 2024 Dec;22(4):25-32. doi: 10.22514/j.androl.2024.027. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=895
https://www.emf-portal.org/de/article/59964
Syed Taha et al. (2026): Testicular heat-shock protein expression in rats following 3.5 GHz and 24 GHz RF-EMF exposure. Int J Mol Sci. 2026 Apr 12;27(8):3452. doi: 10.3390/ijms27083452.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=947
https://www.emf-portal.org/de/article/63194
Tas et al. (2014): Long-term effects of 900 MHz radiofrequency radiation emitted from mobilephone on testicular tissue and epididymal semen quality. Electromagn Biol Med. 2014 Sep;33(3):216-22. doi: 10.3109/15368378.2013.801850.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=171
https://www.emf-portal.org/de/article/22874
Vijay et al. (2025): Histomorphometry and sperm quality in male rats exposed to 2.45 GHz Wi-Fi. Reproduction. 2025 Apr 18;169(5):e250048. doi: 10.1530/REP-25-0048.
https://www.emf-data.org/de/studien/detail?id=893
https://www.emf-portal.org/de/article/59400
Vijay et al. (2026): The effect of 2.45 GHz radiofrequency electromagnetic radiation on components of the Hypothalamic-Pituitary-Gonadal Axis in male rats. Int J Mol Sci. 2026 May 20;27(10):4582. doi: 10.3390/ijms27104582. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=948
https://www.emf-portal.org/de/article/63404
Wang J, Gao L, Jin N, Yan S, Lei H, Ju Y, et al. (2026) Chronic paternal Wi-Fi RF-EMR exposure impairs placental efficiency and fetal growth: Association with sex-dependent histone modification patterns in mice. Ecotoxicol Environ Saf [Internet]. 2026;323(July):120751. doi: 10.1016/j.ecoenv.2026.120751.
https://www.emf-portal.org/de/article/64251
Yardim et al. (2024): The histological and biochemical analysis of the effects of radiofrequency radiation on testis tissue of rats and the protective effect of melatonin. Turk J Med Sci. 2024 Mar 4;54(4):858-865. doi: 10.55730/1300-0144.5857.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=865
https://www.emf-portal.org/de/article/56117
Yilmaz et al. (2025): Effects of 5G mobile phone network electromagnetic field exposure on testicular endoplasmic reticulum stress and the protective role of coenzyme Q10. Arch Med Res. 2025 Jun;56(4):103157. doi: 10.1016/j.arcmed.2024.103157.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=875
https://www.emf-portal.org/de/article/58043
Yu et al. (2020): Long-term exposure to 4G smartphone radiofrequency electromagnetic radiation diminished male reproductive potential by directly disrupting Spock3-MMP2-BTB axis in the testes of adult rats. Sci Total Environ. 2020 Jan 1;698:133860. doi: 10.1016/j.scitotenv.2019.133860.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=546
https://www.emf-portal.org/de/article/39509
Yu et al. (2023): The ZIP9-centered androgen pathway compensates for the 2605 MHz radiofrequency electromagnetic radiation-mediated reduction in resistance to H₂O₂ damage in Sertoli cells of adult rats. Ecotoxicol Environ Saf. 2023 Apr 1;254:114733. doi: 10.1016/j.ecoenv.2023.114733.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=777
https://www.emf-portal.org/de/article/50149
Zalata et al. (2015): In vitro effect of cell phone radiation on motility, DNA fragmentation and clusterin gene expression in human sperm. Int J Fertil Steril. 2015 Apr-Jun;9(1):129-36. Doi: 10.22074/ijfs.2015.4217.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=191
https://www.emf-portal.org/de/article/26969
98 yderligere studier og reviews af EMF og mandlig fertilitet
Abarikwu et al. (2017): Oral administration of Moringa oleifera oil but not coconut oil prevents mercury-induced testicular toxicity in rats. Andrologia. 2017 Feb;49(1). doi: 10.1111/and.12597.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27071754/
Abell et al. (1994): High sperm density among members of organic farmers’ association. Lancet. 1994 Jun 11;343(8911):1498. doi: 10.1016/s0140-6736(94)92605-0.
https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(94)92605-0/fulltext
Adoamnei et al. (2018): Urinary bisphenol A concentrations are associated with reproductive parameters in young men. Environ Res. 2018 Feb;161:122-128. doi: 10.1016/j.envres.2017.11.002.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935117313828
Agarwal et al. (2009): Effects of radiofrequency electromagnetic waves (RF-EMW) from cellular phones on human ejaculated semen: an in vitro pilot study. Fertil Steril. 2009 Oct;92(4):1318-1325. doi: 10.1016/j.fertnstert.2008.08.022. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=71
https://www.emf-portal.org/de/article/16397
Agarwal et al. (2011): Cell Phones and Male Infertility: A Review of Recent Innovations in Technology and Consequences. Int Braz J Urol 37 (4): 432- 454. doi: 10.1590/S1677-55382011000400002.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=368
https://www.emf-portal.org/en/article/19590
Akdag et al. (1999): Effect of chronic low-intensity microwave radiation on sperm count, sperm morphology, and testicular and epididymal tissues of rats. Electromagnetic Biology and Medicine, 18: 2, 133-145. doi: 10.3109/15368379909012907.
https://www.emf-portal.org/en/article/9425
Al-Ali et al. (2013): Cell phone usage and erectile function. Cent European J Urol. 2013;66(1):75-7. doi: 10.5173/ceju.2013.01.art23.
https://www.emf-portal.org/en/article/24371
Atasoy et al. (2013): Immunohistopathologic demonstration of deleterious effects on growing rattestes of radiofrequency waves emitted from conventional Wi-Fi devices. J Pediatr Urol. 2013 Apr;9(2):223-9. doi: 10.1016/j.jpurol.2012.02.015.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=224
https://www.emf-portal.org/de/article/20439
Baste et al. (2008): Radiofrequency electromagnetic fields; male infertility and sex ratio of offspring. Eur J Epidemiol. 2008;23(5):369-77. doi: 10.1007/s10654-008-9236-4.
https://www.emf-portal.org/en/article/15896
Behari & Rajamani (2012): Electromagnetic Field Exposure Effects (ELF-EMF and RFR) on Fertility and Reproduction. BioInitiative Report 2012, Section 18.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=370
Bellieni & Pinto (2012): Fetal and Neonatal Effects of EMF. BioInitiative 2012, SECTION 19.
https://doi.org/10.13140/2.1.1341.7605
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=371
Belpoggi F et al. (2021): Health impact of 5G: Current state of knowledge of 5G-related carcinogenic and reproductive/developmental hazards as they emerge from epidemiological studies and in vivo/in vitro experimental evidence. Brussels: European Parliamentary Research Service (EPRS), Scientific Foresight Unit (STOA) 2021; PE 690.012.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=701
Bin-Meferij & El-Kott (2015): The radioprotective effects of Moringa oleifera against mobile phone electromagnetic radiation-induced infertility in rats. Int J Clin Exp Med. 2015 Aug 15;8(8):12487-97.
https://www.emf-portal.org/en/article/28225
British Columbia Centre for Disease Control (BCCDC), National Collaborating Centre for Environmental Health (NCCEH) (2013): Radiofrequency Toolkit for Environmental Health Practitioners. Vancouver, Canada. ISBN 978-1-926933-48-1.
https://www.bccdc.ca/resource-gallery/Documents/Manuals/EH/EH/RFToolkitIntroduction06062013.pdf
Carlsen et al. (1992): Evidence for decreasing quality of semen during past 50 years. BMJ. 1992 Sep 12;305(6854):609-13. doi: 10.1136/bmj.305.6854.609. https://www.bmj.com/content/305/6854/609
Celik et al. (2012): An Evaluation of the Effects of Long-term Cell Phone Use on the Testes Via Light and Electron Microscope Analysis. Urology. 2012 Feb;79(2):346-50. doi: 10.1016/j.urology.2011.10.054.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22196412/
Chiu et al. (2014): Sugar-sweetened beverage intake in relation to semen quality and reproductive hormone levels in young men. Hum Reprod. 2014 Jul;29(7):1575-84. doi: 10.1093/humrep/deu102.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24812311/
Chiu et al. (2015): Fruit and vegetable intake and their pesticide residues in relation to semen quality among men from a fertility clinic. Hum Reprod. 2015 Jun;30(6):1342-51. doi: 10.1093/humrep/dev064.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25824023/
Chiu et al. (2016): Intake of Fruits and Vegetables with Low-to-Moderate Pesticide Residues Is Positively Associated with Semen-Quality Parameters among Young Healthy Men. J Nutr. 2016 May;146(5):1084-92. doi: 10.3945/jn.115.226563.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27075904/
Chow et al. (2024): External RF-EMF alters cell number and ROS balance possibly via the regulation of NADPH metabolism and apoptosis. Front Public Health. 2024 Aug 9;12:1425023. doi: 10.3389/fpubh.2024.1425023. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=856
https://www.emf-portal.org/de/article/55771
Dama & Bhat (2013): Mobile phones affect multiple sperm quality traits: a meta-analysis. F1000Research 2: 40. doi: 10.12688/f1000research.2-40.v1.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3752730/
Davoudi et al. (2002): Influence of electromagnetic waves on sperm motility. https://www.emf-portal.org/en/article/9854. J Urol Urogynäkol. 2002;9(3):18–22.
https://www.emf-portal.org/en/article/9854
De Iuliis et al. (2009): Mobile phone radiation induces reactive oxygen species production and DNA damage in human spermatozoa in vitro. PLoS One. 2009 Jul 31;4(7):e6446. doi: 10.1371/journal.pone.0006446.
https://www.emf-portal.org/en/article/17394
Desai et al. (2009): Pathophysiology of cell phone radiation: oxidative stress and carcinogenesis with focus on male reproductive system. Reproductive Biology and Endocrinology 7: 114. doi: 10.1186/1477-7827-7-114. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=31
https://www.emf-portal.org/de/article/17639
Erogul et al. (2006): Effects of electromagnetic radiation from a cellular phone on human sperm motility: an in vitro study. Arch Med Res. 2006 Oct;37(7):840-3. doi: 10.1016/j.arcmed.2006.05.003.
https://www.emf-portal.org/en/article/14172
Falzone et al. (2008): In vitro effect of pulsed 900 MHz GSM radiation on mitochondrial membrane potential and motility of human spermatozoa. Bioelectromagnetics. 2008 May;29(4):268-76. doi: 10.1002/bem.20390.
https://www.emf-portal.org/en/article/15529
Falzone et al. (2011): The effect of pulsed 900-MHz GSM mobile phone radiation on the acrosome reaction, head morphometry and zona binding of human spermatozoa. Int J Androl. 2011 Feb;34(1):20-6. doi: 10.1111/j.1365-2605.2010.01054.x.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=282
https://www.emf-portal.org/de/article/18046
Fejes et al. (2005): Is there a relationship between cell phone use and semen quality? Arch Androl. 2005 Sep-Oct;51(5):385-93. doi: 10.1080/014850190924520.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=125
https://www.emf-portal.org/de/article/12349
Gautam et al. (2022): Impact of Non-Ionizing Electromagnetic Radiation on Male Infertility: An as sessment of the mechanism and consequences. Int J Radiat Biol. 2022;98(6):1063-1073. doi: 10.1080/09553002.2020.1859154. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=582
https://www.emf-portal.org/de/article/43802
Gautam et al. (2026): Emerging Contaminants and Male Reproductive Health: Mechanistic Insights, Clinical Evidence, and Research Priorities. Reproductive Toxicology 2026: 109388 [im Druck].
https://doi.org/10.1016/j.reprotox.2026.109388
Guo et al. (2019): Effects of 220 MHz pulsed electromagnetic field exposure on spermatogenesis and testicular morphology in rats. Int. J. Environ. Res. Public Health 2019, 16(7), 1286. doi: 10.3390/ijerph16071286.
https://www.mdpi.com/1660-4601/16/7/1286
Gutschi et al. (2011): Impact of cell phone use on men’s semen parameters. Andrologia. 2011 Oct;43(5):312-6. doi: 10.1111/j.1439-0272.2011.01075.x.
https://www.emf-portal.org/en/article/19701
Gye & Park (2012): Effect of electromagnetic field exposure on the reproductive system. Clin Exp Reprod Med 39 (1): 1-9. doi: 10.5653/cerm.2012.39.1.1.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=284
https://www.emf-portal.org/de/article/20710
Hairulazam et al. (2026): Effects of 5G frequencies on sperm parameters, mating success, and off spring outcomes in rats. Indian J Med Res. 2026 Sep;164(3):341-348. doi: 10.25259/IJMR_3658_2025.
https://www.emf-portal.org/en/article/64252
Imai et al. (2011): Effects on rat testis of 1.95-GHz W-CDMA for IMT-2000 cellular phones. Syst Biol Reprod Med. 2011 Aug;57(4):204-9. doi: 10.3109/19396368.2010.544839.
https://www.emf-portal.org/de/article/18880
Iorio et al. (2010): Involvement of mitochondrial activity in mediating ELF-EMF stimulatory effect on human sperm motility. Bioelectromagnetics. 2011 Jan;32(1):15-27. doi: 10.1002/bem.20602.
https://www.emf-portal.org/en/article/18530
Juhler et al. (1999): Human semen quality in relation to dietary pesticide exposure and organic diet. Arch Environ Contam Toxicol. 1999 Oct;37(3):415-23. doi: 10.1007/s002449900533.
https://pub-med.ncbi.nlm.nih.gov/10473800/
Kesari & Behari (2012): Evidence for mobile phone radiation exposure effects on reproductive pattern of male rats: Role of ROS. Electromagn Biol Med. 2012 Sep;31(3):213-22. doi: 10.3109/15368378.2012.700292.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=285
https://www.emf-portal.org/de/article/21125
Kesari et al. (2011): Effects of Radiofrequency Electromagnetic Wave Exposure from Cellular Phones on the Reproductive Pattern in Male Wistar Rats. Appl Biochem Biotechnol. 2011 Jun;164(4):546-59. doi: 10.1007/s12010-010-9156-0. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=338
https://www.emf-portal.org/de/article/18931
Kesari et al. (2010): Mobile phone usage and male infertility in Wistar rats. Indian J Exp Biol. 2010 Oct;48(10):987-92. https://www.emf-portal.org/en/article/19004
Koohestanidehaghi et al. (2024): Detrimental impact of cell phone radiation on sperm DNA integrity. Clin Exp Reprod Med. 2024 Mar;51(1):13-19. doi: 10.5653/cerm.2023.06121.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=913
https://www.emf-portal.org/de/article/53242
Kesari et al. (2010): Microwave exposure affecting reproductive system in male rats. Appl Biochem Biotechnol. 2010 Sep;162(2):416-28. doi: 10.1007/s12010-009-8722-9.
https://www.emf-portal.org/en/article/17556
Kumar et al. (2012): Impact of microwave at X-band in the aetiology of male infertility. Electromagn Biol Med, 31(3), 223–232. doi: 10.3109/15368378.2012.700293.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=286
https://www.emf-portal.org/de/article/21122
Kumar et al. (2010): Influence of microwave exposure on fertility of male rats. Fertil Steril. 2011 Mar 15;95(4):1500-2. doi: 10.1016/j.fertnstert.2010.04.078.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=336
https://www.emf-portal.org/de/article/18562
La Vignera (2026): The Global Decline in Sperm Count and Testosterone Levels: Trends, Mechanisms, and Environmental Drivers. Antioxidants (Basel). 2026 Jun 22;15(6):778. doi: 10.3390/antiox15060778.
https://www.mdpi.com/2076-3921/15/6/778
La Vignera et al. (2012): Effects of the Exposure to Mobile Phones on Male Reproduction: A Review of the Literature. Journal of Andrology 33 (3): 350 – 356. doi: 10.2164/jandrol.111.014373.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=392
https://www.emf-portal.org/en/article/19466
Lancranjan (1975): Gonadic Function in Workmen With Long-term Exposure to Microwave. Health Phys. 1975 Sep;29(3):381-3. doi: 10.1097/00004032-197509000-00002.
https://www.ovid.com/jnls/health-physics/function-in-workmen-with-long-term-exposure
Larsen et al. (1999): Semen quality and sex hormones among organic and traditional Danish farmers. ASCLEPIOS Study Group. Occup Environ Med. 1999 Feb;56(2):139-44. doi: 10.1136/oem.56.2.139.
https://oem.bmj.com/content/56/2/139
Lee et al. (2012): The effects of simultaneous combined exposure to CDMA and WCDMA electromagnetic fields on rat testicular function. Bioelectromagnetics 33(4): 356–364. doi: 10.1002/bem.20715.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22012556/
Levine et al. (2017): Temporal trends in sperm count: a systematic review and meta-regression analysis. Hum Reprod Update. 2017 Nov 1;23(6):646-659. doi: 10.1093/humupd/dmx022.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=362
https://academic.oup.com/humupd/article/23/6/646/4035689
Levine et al. (2022): Temporal trends in sperm count: a systematic review and meta-regression analysis of samples collected globally in the 20th and 21st centuries. Hum Reprod Update. 2023 Mar1;29(2):157-176. doi: 10.1093/humupd/dmac035. https://academic.oup.com/humupd/article/29/2/157/6824414
Li et al. (2010): Exposure to magnetic fields and the risk of poor sperm quality. Reprod Toxicol. 2010 Jan;29(1):86-92. doi: 10.1016/j.reprotox.2009.09.004.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=339
https://www.emf-portal.org/de/article/18151
Lukac et al. (2011): In vitro effects of radiofrequency electromagnetic waves on bovine spermatozoa motility. J Environ Sci Health A Tox Hazard Subst Environ Eng. 2011;46(12):1417-23. doi: 10.1080/10934529.2011.607037. https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=283
https://www.emf-portal.org/de/article/19704
Mailankot et al. (2009): Radio frequency electromagnetic radiation (RF-EMR) from GSM (0.9/1.8GHz) mobile phones induces oxidative stress and reduces sperm motility in rats. Clinics (Sao Paulo). 2009;64(6):561-5. doi: 10.1590/s1807-59322009000600011.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=43
https://www.emf-portal.org/de/article/17245
Martenies & Perry (2013): Environmental and occupational pesticide exposure and human sperm parameters: a systematic review. Toxicology. 2013 May 10;307:66-73. doi: 10.1016/j.tox.2013.02.005.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0300483X13000425
Martinez et al. (2014): Chronic exposure to low doses of mercury impairs sperm quality and induces oxidative stress in rats. J Toxicol Environ Health A. 2014;77(1-3):143-54. doi: 10.1080/15287394.2014.867202.
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/15287394.2014.867202
Meo et al. (2011): Hypospermatogenesis and spermatozoa maturation arrest in rats induced by mobile phone radiation. J Coll Physicians Surg Pak. 2011 May;21(5):262-5.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=281
https://www.emf-portal.org/de/article/19280
Meo et al. (2010): Effects of mobile phone radiation on serum testosterone in Wistar albino rats. Saudi Med J. 2010 Aug;31(8):869-73.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=333
https://www.emf-portal.org/de/article/18557
Mishra et al. (2018): Decline in seminal quality in Indian men over the last 37 years. Reprod Biol Endocrinol. 2018 Oct 23;16(1):103. doi: 10.1186/s12958-018-0425-z.
https://link.springer.com/article/10.1186/s12958-018-0425-z
Mutter J & Hensinger P (2019): Rückgang der Spermienqualität: Umweltmedizinische Ursachen. Zeitschrift für Komplementärmedizin 2019; 11(01): 48-55. doi: 10.1055/a-0828-6436.
Møllerløkken & Moen (2008): Is fertility reduced among men exposed to radiofrequency fields in the Norwegian Navy? Bioelectromagnetics. 2008;29(5):345-52. doi: 10.1002/bem.20400.
Naziroglu & Akman (2014): Effects of Cellular Phone- and Wi-Fi-Induced Electromagnetic Radiation on Oxidative Stress and Molecular Pathways in Brain. Systems Biology of Free Radicals and Antioxidants. Springer, 2014: S. 2431-2449; ISBN 978-3-642-30019-6.
https://www.emf-portal.org/de/article/27834
Odaci & Ozyilmaz (2015): Exposure to a 900 MHz electromagnetic field for 1 hour a day over 30 days does change the histopathology and biochemistry of the rat testis. International Journal of Radiation Biology, 91(7), 547–554. doi: 10.3109/09553002.2015.1031850.
https://www.emf-portal.org/en/article/26694
Otitoloju et al. (2010): Preliminary Study on the Induction of Sperm Head Anomalities in Mice, Musmusculus, Exposed to Radiofrequency Radiations from Global System for Mobile Communication Base Stations. Bull Environ Contam Toxicol. 2010 Jan;84(1):51-4. doi: 10.1007/s00128-009-9894-2.
https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=41
https://www.emf-portal.org/de/article/17603
Ozguner et al. (2005): Biological and morphological effects on the reproductive organ of rats after exposure to electromagnetic field. Saudi Med J. 2005 Mar;26(3):405-10.
https://www.emf-portal.org/de/article/11808
Ozlem-Nisbet et al. (2012): Effects of exposure to electromagnetic field (1.8/0.9 GHz) on testicular function and structure in growing rats. Res Vet Sci. 2012 Oct;93(2):1001-5. doi: 10.1016/j.rvsc.2011.10.023.
https://www.emf-portal.org/de/article/19934
Ozorak et al. (2013): Wi-Fi (2.45 GHz)- and mobile phone (900 and 1800 MHz)-induced risks on oxidative stress and elements in kidney and testis of rats during pregnancy and the development of offspring. Biol Trace Elem Res. 2013 Dec;156(1-3):221-9. doi: 10.1007/s12011-013-9836-z.
https://www.emf-portal.org/de/article/23656
Poulletier de Gannes et al. (2013): Rat fertility and embryo fetal development: Influence of exposure to the Wi-Fi signal. Reprod. Toxicol. 2013; 36: 1–5. doi: 10.1016/j.reprotox.2012.11.003.
https://www.emf-portal.org/de/article/21489
Rahban et al. (2023): Association between self-reported mobile phone use and the semen quality of young men. Fertil Steril. 2023 Dec;120(6):1181-1192. doi: 10.1016/j.fertnstert.2023.09.009.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=821
https://www.emf-portal.org/de/article/52221
Ricci et al. (2018): Dietary habits and semen parameters: a systematic narrative review. Andrology, 6: 104-116. doi: 10.1111/andr.12452.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/andr.12452
Salas-Huetos et al. (2017): Dietary patterns, foods and nutrients in male fertility parameters and fecundability: a systematic review of observational studies. Hum Reprod Update. 2017 Jul 1;23(4):371 doi: 10.1093/humupd/dmx006. https://academic.oup.com/humupd/article/23/4/371/3065333
Santini et al. (2018): Role of Mitochondria in the Oxidative Stress Induced by Electromagnetic Fields: Focus on Reproductive Systems. Oxid Med Cell Longev. 2018 Nov 8;2018:5076271. doi: 10.1155/2018/5076271.
https://www.emf-portal.org/en/article/36875
Sarookhani et al. (2011): The influence of 950 MHz magnetic field (mobile phone radiation) on sexorgan and adrenal functions of male rabbits. African Journal of Biochemistry Research 2011; 5 (2): 65-68.
https://www.emf-portal.org/en/article/20093
Saygin et al. (2011): Testicular apoptosis and histopathological changes induced by a 2.45 GHz electromagnetic field. Toxicol Ind Health 27(5): 455–463. doi: 10.1177/0748233710389851.
https://www.emf-portal.org/en/article/19016
Schmitz-Feuerhake (2011): Fertilitätsstörungen beim Mann durch ionisierende Strahlung und Mikrowellen. Strahlentelex Nr. 594-595: 1-4.
Sengupta et al. (2017): Evidence for decreasing sperm count in African population from 1965 to Afr Health Sci. 2017 Jun;17(2):418–427. doi: 10.4314/ahs.v17i2.16.
https://www.ajol.info/index.php/ahs/article/view/158723
Sepehrimanesh et al. (2014): Analysis of rat testicular proteome following 30‐day exposure to 900 MHz electromagnetic field radiation. Electrophoresis. 2014 Dec;35(23):3331-8. doi: 10.1002/elps.201400273.
https://www.emf-portal.org/en/article/25672
Sepehrimanesh et al. (2014): Impact of 900 MHz electromagnetic field exposure on main male reproductive hormone levels: a Rattus norvegicus model. Int J Biometeorol. 2014 Sep;58(7):1657-63. doi: 10.1007/s00484-013-0771-7.
https://www.emf-portal.org/en/article/24040
Shahin et al. (2014): 2.45-GHz microwave irradiation adversely affects reproductive function in male mouse, Mus musculus by inducing oxidative and nitrosative stress. Free Radic Res. 2014 May;48(5):511-25. doe: 10.3109/10715762.2014.888717.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=420
https://www.emf-portal.org/de/article/24227
Sheiner et al. (2003): Effect of occupational exposures on male fertility: literature review. Ind Health. 2003 Apr;41(2):55-62. doi: 10.2486/indhealth.41.55.
https://www.jstage.jst.go.jp/article/indhealth1963/41/2/41_2_55/_article
Sommer et al. (2009): Effects of radiofrequency electromagnetic fields (UMTS) on reproduction and development of mice: a multi-generation study. Radiat Res. 2009 Jan;171(1):89-95. doi: 10.1667/RR1460.1.
https://www.emf-portal.org/en/article/16687
Sterling et al. (2021): The effects of wireless devices on male reproductive health: A literature overview. Rev Int Androl. 2022 Jul-Sep;20(3):196-206. doi: 10.1016/j.androl.2020.10.004. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1698031X2100042X
Swan et al. (2000): The question of declining sperm density revisited: an analysis of 101 studies published 1934-1996. Environ Health Perspect. 2000 Oct;108(10):961-6. doi: 10.1289/ehp.00108961.
https://pubs.acs.org/evhpaz/article/108/10/961/5242196/The-question-of-declining-sperm-density-revisited
Voigt (2011): Unfruchtbarkeit beim Mann als mögliche Folge der Nutzung von Mobiltelefonen. EMF-Monitor 5/2011: 5-7.
Wang et al. (2017): Relationships between seminal plasma metals/metalloids and semen quality, sperm apoptosis and DNA integrity. Environ Pollut. 2017 May;224:224-234. doi: 10.1016/j.envpol.2017.01.083.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0269749116314208
Wdowiak et al. (2007): Evaluation of the effect of using mobile phones on male fertility. Ann Agric Environ Med. 2007;14(1):169-72.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=86
https://www.emf-portal.org/de/article/14931
Weyandt et al. (1996): Semen analysis of military personnel associated with military duty assignments. Reprod Toxicol. 1996 Nov-Dec;10(6):521-8. doi: 10.1016/s0890-6238(96)00139-6.
https://www.emf-portal.org/en/article/1680
Wilke (2018): Biologische und pathologische Wirkungen der Strahlung von 2,45 GHz auf Zellen, Fruchtbarkeit, Gehirn und Verhalten [Biological and pathological effects of 2.45 GHz radiation on cells, fertility, brain, and behavior]. Umwelt · Medizin · Gesellschaft 2018; 31 (1) Suppl: 1-32.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=439
https://www.emf-portal.org/en/article/34923
Wu et al. (2012): Cytokines produced by microwave-radiated Sertoli cells interfere with spermatogenesis in rat testis. Andrologia. 2012 May;44 Suppl 1:590-9. doi: 10.1111/j.1439-0272.2011.01232.x.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1439-0272.2011.01232.x
Yadav et al. (2021): Radiofrequency radiation: a possible threat to male fertility. Reprod Toxicol. 2021 Mar;100:90-100. doi: 10.1016/j.reprotox.2021.01.007.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=627
https://www.emf-portal.org/de/article/44083
Yakymenko et al. (2016): Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med 35 (2): 186 – 202. doi: 10.3109/15368378.2015.1043557.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=162
https://www.emf-portal.org/de/article/27484
Yan et al. (2007): Effects of cellular phone emissions on sperm motility in rats. Fertil Steril. 2007 Oct;88(4):957-64. doi: 10.1016/j.fertnstert.2006.12.022.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=87
https://www.emf-portal.org/de/article/14886
Yildirim et al. (2015): What is harmful for male fertility: Cell phone or the wireless internet? Kaohsiung J Med Sci. 2015 Sep;31(9):480-4. doi: 10.1016/j.kjms.2015.06.006.
https://www.emf-portal.org/en/article/27802
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1016/j.kjms.2015.06.006
Yu et al. (2021): Current progress on the effect of mobile phone radiation on sperm quality: An updated systematic review and meta-analysis of human and animal studies. Environ Pollut. 2021 Aug 1;282:116952. doi: 10.1016/j.envpol.2021.116952.
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=616
https://www.emf-portal.org/de/article/44711
Zeng et al. (2011): MnSOD expression inhibited by electromagnetic pulse radiation in the rat testis. Electromagn Biol Med. 2011 Dec;30(4):205-18. doi: 10.3109/15368378.2011.587929.
https://www.emf-portal.org/de/article/19856
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.3109/15368378.2011.587929
Zhang (2016): Effects of cell phone use on semen parameters: results from the MARHCS cohort study in Chongqing, China. Environ Int. 2016 May;91:116-21. doi: 10.1016/j.envint.2016.02.028.
https://www.emf-portal.org/en/article/28988
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0160412016300654
Zhu et al. (2015): Dominant lethal mutation test in male mice exposed to 900 MHz radiofrequency fields. Mutat Res Genet Toxicol Environ Mutagen. 2015 Oct;792:53-7. doi: 10.1016/j.mrgentox.2015.07.004.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1383571815001825
Zilberlicht et al. (2015): Habits of cell phone usage and sperm quality – does it warrant attention? Reprod Biomed Online. 2015 Sep;31(3):421-6. doi: 10.1016/j.rbmo.2015.06.006.
https://www.emf-portal.org/en/article/27619
https://www.rbmojournal.com/article/S1472-6483(15)00300-4/fulltext
De oversatte udgaver i serien “Overblik for klarhed” finde du her:
Du finder en tysk oversigt over serien her:
https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail?newsid=2090
