Påvirker det helbredet at bo i nærheden af en mobilmast?
Foto: Mobilmast i boligkvarter, Hækmosen, Herlev. Videnscentret for elektro-forurening.
Et nyt studie (Sailo L et al. 2025) udført af forskere fra Indien og Australien dokumenterer, at det påvirker menneskers helbred at bo tæt ved en mobilmast.
Forskerne undersøgte helbredssymptomer og eksponeringsniveauer hos 183 voksne, der boede inden for 300 meter fra en mobil basestation (MPBS; opererer på 900-1900 MHz) i Mizoram, Indien.
Hovedbyen, Aizawl, er en tæt befolket by, hvor basestationerne er placeret meget tæt på boliger, og hvor en stor del af telekommunikationstrafikken foregår 24/7.
Symptomerne hos mennesker, der bor inden for 300 m. fra basestationerne blev sammenlignet med dem, der bor mindst 400 m. væk (‘referencegruppen’).
Forskerne fandt, at der var en række af forskellige sundhedssymptomer, der havde forholdsmæssigt meget højere niveauer i den meget udsatte gruppe sammenlignet med referencegruppen.
De forhøjede sundhedssymptomerne hos de der boede indenfor 300 m. fra en basestation var fordelt på 4 hovedområder:
- Humør-Energi: angst, uro, øget irritabilitet, træthed, svimmelhed;
- Kognitiv – sensorisk: koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, problemløsningsproblemer, øreproblemer, hudproblemer, unormale fornemmelser;
- Inflammatorisk: hovedpine, allergi, øgede infektioner, vægtproblemer, brystsmerter, uregelmæssig hjerterytme;
- Anatomisk: ledsmerter, muskelproblemer, nervesmerter, fordøjelsesproblemer, appetitløshed, kvalme.
Herudover fandt forskergruppen, at
- Mennesker, der blev udsat for højere niveauer af stråling, havde flere symptomer end dem, der var mindre udsatte.
- Mennesker, der havde boet tæt på basestationen gennem 9 til 18 år, oplevede mere uro, søvnproblemer, hudproblemer, unormale fornemmelser, allergier og appetitløshed.
- Almindelige symptomer omfattede angst, koncentration, hukommelse, problemløsning og hovedpine, uanset hvor længe folk havde boet tæt på basestationen.
- Personer over 40 år havde flere problemer med ører, øjne, bryst og led, samt flere nervesmerter og uregelmæssig hjerterytme.
- Meget udsatte personer under 40 år rapporterede om flere betændelsesrelaterede problemer, såsom infektioner og allergier.
“Fundet af større infektioner og allergier for personer under 40 år er bekymrende,” udtaler Dr. Julie McCredden ifølge EMR Australien. McCredden er medforfatter til forskningsartiklen og præsident for Oceania Radiofrequency Scientific Advisory Association (ORSAA) (1). “Disse symptomer tyder på, at stress eller et kompromitteret immunsystem kan være forbundet med langvarig eksponering, og det kræver yderligere studier.“
Studiet viste, at stråling fra mobiltelefoner også påvirkede symptomerne. Studiet fandt, at uanset den afstand mennesker boede fra telefonmasten eller basestationen, “rapporterede forholdsmæssigt flere af dem, der brugte en mobiltelefon i mere end 5 timer om dagen, angst, hukommelsesproblemer, udforsringer med problemløsning, synsforstyrrelser og unormal fornemmelser.”
“Resultaterne af dette studie vil sandsynligvis være relevante for mange større og mindre byer i Australien, hvor folk bor eller opholder sig tæt ved master med langvarig døgneksponering på omkring 5-8 mW/m2,” fortalte McCredden. “Lokalsamfund og familier skal informeres om disse potentielle effekter, så de bedre kan afveje fordelene ved teknologi mod risiciene.”
Resultaterne af studiet har konsekvenser for udrulningen af den trådløse teknologi.
“Disse resultater understreger behovet for at informere de politiske beslutningstagere om fordelene ved at vedtage en forsigtighedstilgang til de potentielle risici, der er forbundet med RF-EMF-eksponeringer fra MPBS,” skriver forfatterne.
Noter:
1) ORSAA er en non-profit organisation, der blev dannet i 2015 af en gruppe akademikere og forskere i hele Australien. ORSAA undersøger den videnskabelige forskning, der vedrører effekterne af kunstig elektromagnetisk stråling (EMR) på mennesker, dyr og miljøet.
Forskningsstudiet:
Større forekomst af symptomer er forbundet med højere eksponering for mobil basestationer i en bakket, tætbefolket by i Mizoram, Indien
Lalhruaitluangi Sailo, Laldinpuii, Mary Zosangzuali, Steven Weller, C. Lalfamkima Varte, Lalchhandami Tochhawng, Julie E. McCredden & Zothansiama (8. juni 2025): Greater prevalence of symptoms associated with higher exposures to mobile phone base stations in a hilly, densely populated city in Mizoram, India., Electromagnetic Biology and Medicine, 1-20, DOI: 10.1080/15368378.2025.2513900.
https://www.tandfonline.com/doi/10.1080/15368378.2025.2513900
Uddraget her er oversat til dansk fra Joel M. Moskowitz opslag, her findes også abstrakts fra flere studier om effekterne fra mobilmaster. Understregninger er her tilføjet.
Abstrakt
Medlemmer af det videnskabelige samfund samt den brede offentlighed er bekymrede over de potentielle sundheds- og miljømæssige effekter af radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) for dem, der bor i nærheden basestationerne til mobiltelefoner (MPBS). I dette studie undersøgte vi RF-EMF (900-1900 MHz) for symptomer, der spænder over fire sundhedskategorier: humør-energi, kognitiv-sensoriske, inflammatoriske og anatomiske problemer. Et spørgeskema, der identificerede sundhedssymptomer inden for disse kategorier, blev givet til 183 meget eksponerede og 126 reference beboere, der blev matchet på demografi. Mens år med at bo i nærheden af MPBS påvirkede forekomsten af nogle symptomer, påvirkede nærhed til basestationen og højere eksponeringsniveauer (målt ved hjælp af effekttæthed) forekomsten af mange af symptomerne. En højere andel af symptomerne for alle fire sundhedskategorier blev fundet hos beboere, der enten boede inden for 50 meter fra en MPBS eller blev udsat for en effekttæthed på 5-8 mW/m2. Denne sammenhæng mellem eksponeringsniveau og symptomprævalensen blev yderligere påvirket af alder, daglig brug af mobiltelefon (over 5 timer om dagen) samt livsstilsfaktorer for visse symptomer. Hierarkisk regressionsanalyse viste, at eksponeringsniveauet (effekttæthed) var den eneste faktor, der bidrog til antallet af symptomer, som beboerne oplevede, for alle fire sundhedskategorier. Et uventet fund var, at blandt de mere eksponerede beboere rapporterede de yngre personer (under 40 år) flere inflammationsrelaterede problemer end ældre personer. Disse resultater understreger behovet for at informere beslutningstagere om fordelene ved at anvende en forsigtighedstilgang til potentielle risici forbundet med RF-EMF-eksponeringer fra MPBS.
Resumé på almindeligt sprog
Studiet af sundhedseffekterne af menneskeskabt elektromagnetisk (RF-EMF), der skabes af telekommunikationssignaler fra basestationer eller mobilmaster er relevante for mennesker, der bor i byer over hele verden i dag. Studiet blev udført i en kuperet, tæt befolket by (Aizawl) i Mizoram, Indien, hvor mange mennesker bor tæt på og med udsigt til mobilmaster og basestationer. Der blev uddelt en spørgeskemaundersøgelse til beboere i deres hjem, hvor de blev spurgt om, hvilke helbredssymptomer de oplevede på tværs af en række helbredskategorier (humør-energi, kognitiv-sensorisk, inflammatorisk og anatomisk). Samtidig blev niveauet af RF-EMF i deres stue målt. Symptomerne rapporteret af personer, der boede tættere på mobiltelefonbasestationer (mindre end 300 m), blev sammenlignet med symptomerne fra personer, der boede længere væk (mere end 400 m). Mange personer, der boede tættere på basestationer, rapporterede helbredssymptomer i alle de undersøgte helbredskategorier. Relativt færre personer, der boede længere væk, rapporterede symptomer. Andre faktorer såsom alder, højt forbrug af mobiltelefon (mere end 5 timer/dag) samt rygning og alkohol påvirkede også dette resultat for nogle af symptomerne. Den væsentligste bidragyder til antallet af symptomer som rapporteret af beboere var styrken af RF-EMF, som de blev udsat for i deres hjem. Et overraskende resultat var, at yngre mennesker op til 40 år udviste flere inflammatoriske tilstande, der var relateret til højere eksponeringer, end ældre mennesker (såsom hovedpine, allergi og brystsmerter). Disse sundhedsmæssige effekter af RF-EMF bør de ansvarlige for installation af mobiltelefonbasestationer i byer tage hensyn til.
Uddrag
“Tredive mobiltelefonbasestationer, der blev installeret tæt på befolkede regioner i byen blev udvalgt til dette studie. Basestationerne opererer på frekvenser på 900 MHz (i alt 20 basisstationer) og 1800 MHz (for i alt 10 basisstationer), bestemt af outputtet fra den retningsbestemte spektrumanalysator, der bruges til at registrere effekttæthed…”
“RF-EMF-eksponeringer i dette studie blev oprindeligt afgrænset af faste afstande defineret til 1-50 m, 51-100 m og 101-300 m for alle boliger beliggende på den tilstødende skråning, uanset om tårnene er installeret på hustage eller på jorden.”
“Den meget udsatte gruppe bestod af 183 personer, der var over 18 år gammel og boede inden for 300 m. fra en mobil basestation. Tilsvarende bestod referencegruppen af 126 personer, der boede på en minimumsafstand på 400 m væk fra en mobiltelefonbasestation.”
“Referencepersonerne blev udvalgt, så de matchede dem i den højt eksponerede gruppe med hensyn til alder og køn. Derudover sikrede udvælgelsesprocessen, at ingen af deltagernes bopæle var placeret inden for en radius af 500 m. fra elektriske transformere, højspændingsledninger eller radio- eller tv-sendere.”
“Formålet med studiet blev formidlet til beboeren på en måde der ikke gav nogen indikation af forskernes forventninger (f.eks. “Vi undersøger forskellige sundhedssymptomer hos mennesker i dette område. Der har været en del snak om, hvorvidt baggrundssignalerne fra telekommunikationsmasterne, der er spredt rundt omkring området, kan påvirker folks sundhed. Det er usandsynligt, at det er sandt, og der er forskellige studier, der viser både positive og negative effekter, så vi tjekker for at se”).. ..”
“Der blev indsamlet oplysninger om de forskellige helbredssymptomer, herunder humør-energisymptomer såsom angst, uro, øget irritabilitet, træthed, søvnproblemer, svimmelhed; kognitive-sensoriske symptomer som koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, problemløsning, øreproblemer, synsforstyrrelser, hudproblemer, unormale fornemmelse; inflammatoriske symptomer, herunder hovedpine, allergi, øget infektioner, vægtproblemer, brystsmerter; og anatomiske symptomer herunder ledsmerter, muskelproblemer, nervesmerter, fordøjelsesproblemer, appetitløshed, kvalme og uregelmæssig hjerterytme. I starten blev deltagerne bedt om at vurdere, om de oplevede disse symptomer på en skala fra 1 til 4 (aldrig, nogle gange, ofte, altid). Tidligt i studiet, “blev det tydeligt, at de fleste af deltagere ikke var i stand til at for at give en endelig vurdering af deres symptomer. I stedet var de kun i stand til at sige, om de oplevede dem eller ej. Fra da af blev deltagerne kun bedt om at svare “ja” eller “nej” til symptom punkter på spørgeskemaet…””
“Målinger af radiofrekvensens effekttæthed blev udført i 103 husstande, specifikt i stuen. Den trænede assistent, der målte effekttætheden, bad deltagerne om at sikre, at alle mobiltelefoner og andre elektroniske enheder var slukket, mens målingerne blev foretaget. Alle RF-målinger blev udført ved hjælp af en Aaronia HF-60105V4 spektrumanalysator (Tyskland) ved hjælp af et indledende sweep til bestemme frekvensområdet for det nærliggende tårn (f.eks. 900 MHz), og derefter en panorering rundt i rummet i et par minutter med analysatoren zoomet ind på den frekvens. Den gennemsnitlige spidsværdi på tværs af flere sweeps af dette frekvensområde blev registreret. Den gennemsnitlige spidsværdi på tværs af flere sweeps af dette frekvensområde (maks. gennemsnit) blev derefter vist på skærmen som effekttæthed [W/m2]. Den højeste rapporterede effekttæthed var 7,24 mW/m2.,
Retningslinjerne fra Department of Telecommunications, Ministry of Communications, Government of India, New Delhi, sætter sikkerhedsgrænserne for offentlig eksponering fra mobiltelefonbasestationer til 0,45 W/m2 (450 mW/m2) for 900 MHz og 0,90 W/m2 (900 mW/m2) for 1800 MHz (Department of Telecommunications 2013). Således lå alle registrerede effekttæthedsniveauer langt under de officielle grænseværdier.“
“Kun binære data var tilgængelige til symptomscoring og analyse i stedet for de ordinære data, der oprindeligt var planlagt.”
“De sundhedsmæssige symptomer, der blev angivet ved svarene på ved hvert punkt på spørgeskemaerne, blev grupperet i fire kategorier af helbredssymptomer: Humør-energi, kognitiv-sensorisk, inflammatorisk og anatomisk …. For hver deltager blev deres samlede antal symptomer inden for hver af disse fire kategorier brugt til grafiske opsummeringer og til yderligere analyse. Hierarkisk lineær regression blev derefter brugt til at undersøge, i hvilken grad eksponeringer fra MPBS var i stand til at forudsige niveauet af hver af de fire helbredskategorier, ud over den varians, der bidrog fra de demografiske og adfærdsmæssige karakteristika og fra mobiltelefoneksponeringer (behandlet som kovariater i den hierarkiske lineære regression). En p-værdi på mindre end 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant.”
“Den gennemsnitlige afstand mellem husstande og den mobile basestation var, som forventet, signifikant lavere for den stærkt eksponerede gruppe (103 ± 12 m) end for referencegruppen (539 ± 20 m). På samme måde var den gennemsnitlige RF effekttæthed for den meget eksponerede gruppe, der bor inden for en omkreds af 300 m (2,1-7,2 mW/m2; gennemsnit 4,8 ± 0,1 mW/m2) signifikant højere end for referencegruppen, der boede mindst 400 m væk fra mobiltelefonbasestationer (0,01-1,2 mW/m2; gennemsnit 0,7 ± 0,1 mW/m2).
Effekttætheden og afstanden fra basestationen viste sig at være signifikant negativt korreleret (rp= −0,90, p < 0,001), angiver, at intensiteten af den eksponering, som indbyggerne oplever blev mindre, efterhånden som deres afstand fra basestationen steg. En spredningsplot for dette forhold ( ) viste, at afstandsdataene efterfølgende inddelt i tre grupper (1-50 m, 51-300 m, over 400 m), hvilket svarede til ca. tre hovedeffekttætheder, grupperinger (5,1-8,0 mW/m2, 3,1-5,0 mW/m2, 0,0-3,0 mW/m2). Denne grupperingsbeslutning efterlod stadig 33 deltagere i referencegruppen med effekttæthedsaflæsninger lige så høje som nogle af dem i den højt eksponerede gruppe (som befandt sig 51-300 m fra MPBS).
“De hierarkiske regressionsresultater er opsummeret i …. Resultaterne viste stærke effekter af effekttætheden ved eksponering på alle sundhedskategorier, som følger:
(1) Humør-energiproblemer: Alle Faktorerne forklarer tilsammen 58 % af variansen i humør-energiproblemer, hvor effekttæthed bidrager en betydelig del til dette (48 %). Mens køn (at være kvinde) oprindeligt forudsagde humør-energiproblemer, mistede denne variabel betydning, da effekttæthed blev inkluderet i forudsigelsesligningen.
(2) Kognitive-sensoriske problemer: Alle faktorerne forklarer tilsammen 46 % af variansen i kognitiv-sensorisk, hvor effekttætheden bidrager med en betydelig andel i forhold hertil (37%). Mens køn oprindeligt forudsagde kognitive-sensoriske problemer, mistede denne variabel betydning, da effekttæthed blev inkluderet i forudsigelsesligningen.
(3) Inflammatoriske problemer: Alle faktorerne forklarer tilsammen 54 % af variansen for inflammatoriske problemer med effekttæthed, der bidrager til en en betydelig andel af dette (51 %). Ingen af de demografiske variabler bidrog oprindeligt til inflammatoriske problemer; i den endelige model, hvor effekttætheden blev inkluderet, bidrog alder (at være yngre) dog også signifikant til inflammatoriske problemer.
(4) Anatomiske problemer: Alle faktorer forklarer tilsammen 53 % af variansen i anatomiske problemer, hvor effekttætheden bidrager en betydelig andel til dette (42 %). Mens køn og alder i starten forudsagde anatomiske problemer, mistede køn betydning, da effekttætheden blev inkluderet. I den endelige model bidrog både alder (at være ældre) og effekttæthed tilsammen signifikant til anatomiske problemer.”
“Resultaterne viste, at selvom der var betydelig variation i den type sundhedsproblemer, som individerne stod over for, viste den samlede prævalens af de fleste symptomer sig at stige signifikant med stigende eksponeringsniveauer (målt ved hjælp af effekttæthed).”
“Prævalensen af symptomer steg også omtrent med tættere på MPBS. Tidligere studier har relateret symptomer til afstand fra master; f.eks. Santini et al. (2002, 2003). De data, der er indsamlet til dette studie, har imidlertid vist, at afstandsinformation ikke er en perfekt indikator for eksponeringsniveau, som bemærket af Neubauer et al. (2007). I bakket terræn eller bebyggede områder er effekttæthed en mere præcis uafhængig variabel til at fastslå sundhedseffekter.“
“Symptomerne, der viste sig at være mere udbredte i den højt eksponerede gruppe, spændte over en bred vifte af sundhedskategorier; dvs. humør-energi (angst, agitation, øget irritabilitet, svimmelhed), kognitiv-sensorisk (koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, øreproblemer, hudproblemer, unormale fornemmelser), inflammatorisk (hovedpine, allergi, øgede infektioner, brystsmerter, uregelmæssig hjerterytme) og anatomisk (ledsmerter, muskelproblemer, nervesmerter, fordøjelsesproblemer og kvalme). De fleste demografiske og adfærdsmæssige variabler (undtagen alder) havde ikke en signifikant indflydelse på nogen af disse sundhedskategorier, når de betragtes isoleret. Imidlertid oplevede beboere med større eksponering for MPBS flere humør-energi, kognitiv-sensoriske, inflammatoriske og anatomiske problemer. Især personer, der boede inden for en afstand af mindre end 50 m fra basestationerne, havde en højere forekomst af alle symptomer….”
“Samlingerne af sundhedssymptomer fundet i tidligere undersøgelser såvel som dem, der observeres i den foreliggende undersøgelse, er blevet opført af WHO som symptomer forbundet med elektrohypersensitivitetssyndrom (EHS).”
“… alder interagerede også med eksponeringsniveauet for MPBS på forskellige måder for forskellige sundhedskategorier. Beboerne over 40 år i referencegruppen rapporterede flere anatomiske problemer, hvilket viser de typiske effekter af aldring i den generelle befolkning. Overraskende nok var det for dem i den højt eksponerede gruppe de yngre beboere (under 40 år), der rapporterede flere inflammatoriske problemer; især øgede infektioner og allergier. Dette resultat bekræfter delvist resultaterne fra Röösli et al. (2004), som fandt en højere hyppighed af hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed hos dem under 40 år i EHS-gruppen. Fundet om, at det at bo tættere på tårne kan være en promotor for inflammatoriske problemer for personer under 40 år, er bekymrende og kræver yderligere studier.“
Studiets begrænsninger
“… De forskningsassistenter, der indsamlede data, var opmærksomme på afstanden mellem boliger og den lokale mast. Det kunne ses som en kilde til bias i dataindsamlingen. Der er dog flere faktorer, der gør dette mindre sandsynligt. For det første var resultaterne ikke entydigt relateret til afstand og var mere korreleret med effekttæthed; de forskningsassistenter, der indsamlede data, var dog ikke opmærksomme på de effekttæthedsmål, som den assisterende ingeniør havde foretaget, og de var heller ikke trænet i at forstå betydningen af power dentistry værdier. Desuden skabte antallet af elementer i spørgeskemaet en stor kompleksitet, så det ville have været vanskeligt at injicere bias i svarene på nogen systematisk måde. Den højere prævalens af inflammatoriske symptomer for aldersgruppen under 40 år var heller ikke forventet og kunne derfor ikke være på grund af bias.”
Undersøgelsens implikationer
“Den maksimale registrerede effekttæthed målt i en hvilken som helst bolig var 7,2 mW/m2. De fleste af målingerne foretaget i boliger tæt på basestationerne () oversteg de sikkerhedsgrænser, der er foreslået af Bioinitiative Report 2012. Alle målte værdier var dog betydeligt lavere end både de nuværende ICNIRP-grænser for helkropseksponering på 4500 mW/m2 (900 MHz) til 10.000 mW/m2 (2000 MHz og højere frekvenser) samt den nuværende indiske standard på 450 mW/m2 (Saravanamuttu et al. 2015). Disse standarder for offentlig RF-EMF-eksponering er overvejende fokuseret på at afbøde “kendte” skadelige termiske effekter, men dækker ikke udtømmende en række biologiske konsekvenser, der er uløseligt forbundet med ikke-termiske biologiske reaktioner og sundhed, især for dem, der kontinuerligt udsættes for denne menneskeskabte stråling uden valg eller informeret samtykke. I denne sammenhæng er ALARA-princippet (så lavt som muligt)… (Reasonably Achievable), som er blevet brugt i vid udstrækning med ioniserende stråling, blevet anbefalet (Leach og Bromwich 2018).
Tabel 3 viser, at symptomprævalensen var forbundet med eksponeringsvarigheden. I toksikologisk forskning forstås dosis af et giftstof som værende både intensitet og eksponeringsvarighed (Tsatsakis et al. 2018).
ICNIRP-retningslinjerne sætter sikkerhedsgrænser baseret på eksponeringsintensitet, gennemsnitligt over 6 eller 30 minutter. Derfor tager de ikke højde for kumulative doser, der forekommer over tid i den virkelige verden. Laboratoriestudier er for det meste begrænset til tidsskalaer fra minutter til uger. Inden for studier, der bruger den længste af disse tidsskalaer, er der observeret tofasede effekter (hvor effekterne er positive på kort sigt, men vender derefter tilbage til baseline, når eksponeringsvarigheden øges, og bliver negative med endnu længere eksponeringstider), hvilket tyder på meget kortsigtede beskyttende effekter såsom immunsystempriming, men skadelige effekter efter længere eksponeringer (f.eks. Fesenko et al. 1999). Mens adaptive reaktioner er blevet foreslået for langvarig eksponering (Vijayalaxmi et al. 2014) viser de længere tidsskalaer for laboratorieforsøg flere negative effekter. Der er dog meget få langsigtede laboratoriestudier.
Epidemiologiske data, som dem der præsenteres i dette studie, måler eksponeringer over år og har således været bedre i stand til at afsløre skadelige, kumulative effekter, der opstår over tid. Epidemiologisk forskning og intensitet x tid-beregninger skal tages i betragtning, når der fastsættes sikkerhedsgrænser for befolkningsgrupper, der er kontinuerligt eksponeret i løbet af et helt liv.
Selvom dette studie kun omfattede en moderat befolkningsgruppe fra byen Aizawl, kan resultaterne bruges til at informere den offentlige politik på dette område. Vores resultater bidrager til forståelsen af sundhedseffekter relateret til kronisk eksponering for RF-felter udsendt fra MPBS. Risikostyring kræver ikke endelige konklusioner. Tidlige advarsler som resultaterne af dette studie giver tilstrækkelig dokumentation for, at beslutningstagere kan handle, herunder at kræve, at industrien søger løsninger (Gee 2009; Leach et al. 2024). Studiets resultater indikerer, at eksponering for RF-EMF på niveauer lavere end den regerings anbefalede “sikkerheds”-tærskel for offentligheden stadig kan føre til betydelige sundhedsudfordringer. Studiet viste, at niveauet af MPBS RF-EMF-eksponering var en primær bidragyder til den øgede forekomst af en række helbredssymptomer observeret blandt beboere i umiddelbar nærhed af MPBS. Resultater, der har afsløret flere inflammatoriske symptomer hos beboere under 40 år, der bor tæt på MPBS, kræver opfølgning.
Efter disse vigtige fund er det afgørende kritisk at revurdere de nuværende offentlige RF-eksponeringssikkerhedsgrænser for at inkludere den voksende evidens for ikke-termiske biologiske effekter af RF-EMF udsendt af MPBS over år. Undersøgelsesresultaterne understreger vigtigheden af at fastsætte eksponeringsgrænser, der er baseret på biologiske faktorer, bortset fra opvarmning, for at minimere eksponering og imødegå det langsigtede potentiale for alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser; dvs. “En uafhængig revurdering af RFR-eksponeringsgrænser baseret på den videnskabelige viden, der er opnået i løbet af de sidste 25 år, er nødvendig og er længe ventet” (Belyaev et al. 2022).”
Læs mere her:
