Støjforurening fra AI-datacentre forårsager bl.a. kvalme og søvnløshed
Illustration: The Defender
Støj fra datacentre kan høres og mærkes flere hundrede meter væk, og støjniveauerne kan nå op til 96 decibel — 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.
Lydniveauer over 85 decibel anses for farlige og potentielt skadelige for menneskets hørelse, afhængigt af eksponeringens varighed.
I Danmark er der registreret omkring 55 til over 80 datacentre, afhængig af opgørelsesmetoden og definitionen af størrelse. En stor del af disse er koncentreret omkring København, Aarhus samt Esbjerg og Varde.
Politisk er der både i EU og i Danmark et stort ønske om AI lederskab.
Artiklen fra The Defender den 27. maj 2026 er skrevet af Suzanne Burdick, Ph.D. seniorreporter for The Defender
Støj fra Datacentre
Beboere, der bor nær datacentre med kunstig intelligens (AI), rapporterer symptomer – herunder svimmelhed, kvalme, svimmelhed, søvnløshed, hovedpine og angst — som de mener er direkte relateret til centrenes støjforurening.
Ifølge Environmental and Energy Study Institute kan støjen, som datacentre udsender, høres og mærkes hundredevis af meter væk, og støjniveauerne kan nå op til 96 decibel – 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.
Lydniveauer over 85 decibel anses for farlige og potentielt skadelige for menneskets hørelse, afhængigt af eksponeringens varighed.
Datacentre udsender også infralyd, en lavfrekvent (under 20 Hertz) rumlen, som det menneskelige øre ikke kan høre, men som kroppen mærker som tryk eller vibration.
Infralyd genereret af datacentre er “den nye fjende,” rapporterede Futurism tidligere på måneden. Datacentrenes kølesystemer, elgeneratorer og serverracks mistænkes for infralyd.
‘Infralyd’ kan påvirke hjertets funktion negativt
Nogle datacentre er opført så tæt som 15 meter fra folks hjem. Beboere, der udsættes for infralyd fra datacentre, rapporterer symptomer, der ligner EMR-syndrom, som er forbundet med elektromagnetisk stråling (EMR), der udsendes af mobilmaster, mobiltelefoner og Wi-Fi-netværk.
Denne symptomoverlapning kommer ikke som nogen overraskelse for Paul Héroux, Ph.D., lektor i medicin ved McGill University i Montreal, Canada, og medicinsk forsker ved McGill University Health Centers kirurgiske afdeling.
“Lyd-, elektriske og magnetiske felter med samme frekvens overlapper i deres biologiske effekter, fordi de er tilsvarende forstyrrende energiinjektioner,” siger Héroux.
Paul Héroux er også næstformand for International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields, et “konsortium af forskere, doktorer og videnskabsfolk”, der studerer trådløs stråling og giver anbefalinger for trådløs strålingseksponering, “baseret på de bedste fagfællebedømte forskningspublikationer.”
Ifølge Héroux kan infralyd ved høje volumer direkte påvirke det menneskelige centralnervesystem og forårsage desorientering, angst, panik, tarmspasmer, kvalme, opkast, eventuel organruptur og endda død.
Han påpegede, at den franske forsker Vladimir Gavreau i 1957 begyndte at eksperimentere med lavfrekvent akustik for at skabe et lydvåben til det franske militær.
For blot fem år siden offentliggjorde tyske forskere resultater fra et in vitro-studie, der viste, at efter blot en times eksponering forstyrrede høje niveauer af infralyd hjertemusklens evne til at trække sig korrekt sammen.
Baseret på disse fund er det muligt, at kronisk eksponering for infralyd fra datacentre kan påvirke hjertefunktionen negativt, fortæller Héroux.
W. Scott McCollough, hovedadvokat for Children’s Health Defense (CHD) EMR & Wireless sager, var heller ikke overrasket over, at eksponering for infralyd udsendt af datacentre og radiofrekvens (RF) stråling fra mobilmaster og andre enheder kan udløse lignende symptomer. Han sagde:
“Infralydsbølger kommer fra periodiske trykudsving, meget lig hvordan moderne radiosystemer modulerer RF-energi for at transportere information. Modulationen fører til asymmetriske energiudbrud med skarpe toppe og dale. Begge fører til resonans og forstærkning, hvilket giver stærkere energitoppe eller lydtryk.”
‘Ikke i min baghave’: De fleste voksne i USA ønsker ikke et datacenter i nærheden
Det gennemsnitlige datacenter er cirka 100.000 kvadratfod — stort nok til næsten to fodboldbaner. Fortalere for de gigantiske infrastrukturer hævder, at de er nødvendige for, at USA kan bevare sin konkurrencefordel over Kina i AI-revolutionen.
Men lokale beboere – især kvinder – slår alarm. Kritikere advarer om, at centret sandsynligvis vil skade de omkringboende beboere, herunder børn, og det omkringliggende miljø.
Sidste måned stod Maine klar til at blive den første stat til at indføre et moratorium for nye datacentre. Guvernør Janet Mills nedlagde dog veto mod lovforslaget. Hun skrev i et brev, hvor hun forklarede sin beslutning:
“Et moratorium er passende i betragtning af de enorme datacentre indvirkning på miljøet og elpriserne i andre stater. Men den endelige version af dette lovforslag tillader ikke et specifikt projekt i byen Jay, der nyder stærk lokal opbakning fra værtssamfundet og regionen.”
Maine er en af mindst 11 stater, der siden slutningen af 2025 har foreslået lovgivning for at begrænse eller forbyde datacenterudvikling.
En Gallup-undersøgelse foretaget i marts viste, at 7 ud af 10 voksne i USA er imod at have et datacenter i deres område. Kun 7% sagde, at de var stærkt for. 55% af kvinderne sagde, at de var stærkt imod datacentre, sammenlignet med 43% af mændene.
‘Disse beslutninger skal træffes på lokalt niveau’
AI-datacentre har allerede mødt hård, tværpolitisk kritik for deres vand- og elforbrug samt miljøpåvirkning.
Miriam Eckenfels, direktør for CHD’s EMR & Wireless Program, sagde, at hun ser ligheder i den amerikanske situation mellem datacentre og nye mobilmaster, som også er kendt for at skade menneskers sundhed og miljøet.
I begge tilfælde forsøger virksomheder, der tjener penge, at opføre infrastruktur tæt på, hvor folk bor, lærer og spiller. “Folk vil ikke have dem, så de modsætter sig dem,” sagde Eckenfels.
Lokalsamfundene bør have ret til at sige nej til sådanne udviklinger. “Disse beslutninger skal træffes på lokalt niveau og ikke i Washington D.C., hvor folk er langt væk fra virkeligheden på jorden og de negative konsekvenser.”
Danmark
Danske kommuner og forsyningsselskaber har ligeledes udtrykt bekymring om og i nogle tilfælde advaret om det store vandforbrug til nedkøling af datacentre. Også det enorme strømforbrug, støjgener samt placeringen i lokalsamfundene giver anledning til bekymring. Se f.eks. HER og HER.
Der er registreret omkring 55 til over 80 datacentre i Danmark, afhængig af opgørelsesmetoden og definitionen af størrelse. Daacenter Map har registret 83 Datacentre. En stor del af disse er koncentreret omkring København, Aarhus samt Esbjerg og Varde. Politisk, både i EU og i Danmark, er der et stort ønske om AI lederskab. Se mere HER.
Relaterede artikler i The Defender
- Se: AI-datacentre ‘spreder sig som en aggressiv kræft’
- Vil Maine blive den første stat, der blokerer datacentre?
- Trådløs strålesyge får et nyt navn: ‘EMR-syndrom’
- Kritikere advarer om ‘et net af overvågning’, mens USA fortsætter planerne om flere ‘smarte’ byer
