WHO udvider rammen for overvågning af stråling, men…
Illustration: EM Radiation Research Trust
På WHO’s 79. Verdenssundhedsforsamling i Genève den 18.–23. maj 2026 vedtog medlemsstaterne mere end 20 beslutninger og 13 resolutioner om sundhedsspørgsmål, herunder også en resolution om stråling og sundhed.
Det fremgår af WHO’s opdatering fra den 23. maj 2026.
Dermed er ikke-ioniserende stråling nu formelt en del af den globale overvågning af folkesundhed og risikokommunikationssystemer.
Men opdateringen medfører dog ingen ændringer i grænseværdierne for eksponering eller andre regulatoriske standarder, og den adresserer heller ikke den hastigt stigende miljøeksponering.
WHO fastholder nemlig – på baggrund af dens egne bestilte reviews – “at den nuværende evidens ikke bekræfter eksistensen af nogen sundhedsmæssige konsekvenser ved eksponering for lavniveau elektromagnetiske felter.”
WHO medgiver dog, at der findes nogle huller i viden om biologiske effekter, som kræver yderligere forskning.
Selvom man i første omgang kan blive positivt overrasket over resolutionen, falder man hurtig ned igen, for hvad er mon formålet, når det kommer til stykket? Er det hele blot et teaterstykke for på den ene side at fortælle, at vi (WHO) tager jeres bekymring alvorlig og på den anden siden gør alt for at fastholde mantraet om at der “ingen risiko” er…
Fra pressemeddelelsens afsnit om stråling og sundhed hedder det (understregninger er tilføjet):
Verdenssundhedsforsamlingen godkender første resolution om stråling og sundhed
Forsamlingen har godkendt en resolution om stråling og sundhed: Styrkelse af global beskyttelse, beredskab og respons, hvilket markerer første gang, at WHO’s medlemsstater har accepteret en omfattende tilgang, der dækker både ioniserende og ikke-ioniserende stråling.
Resolutionen anerkender udbredt eksponering for stråling globalt – fra miljømæssige, erhvervsmæssige, medicinske kilder samt nødsituationer – samt de tilknyttede sundhedsrisici, herunder både akutte og langsigtede effekter som kræft. Den fremhæver også den øgede sårbarhed hos børn og gravide kvinder samt de bredere sundhedsmæssige og psykosociale konsekvenser af strålingsnødsituationer.
Gennem denne resolution forpligter medlemsstaterne sig til at styrke nationale systemer til strålingsbeskyttelse, herunder forbedret overvågning af eksponering, uddannelse af arbejdsstyrken og integration af strålingsrisikostyring i bredere folkesundhedsprogrammer. Den understreger også sikker og retfærdig brug af stråling i medicinsk billeddannelse, strålebehandling og radiofarmaceutiske lægemidler.
I erkendelse af, at naturlige kilder som ultraviolet stråling og radon bidrager væsentligt til den globale kræftbyrde, blev landene enige om at øge indsatsen for forebyggelse, offentlig kommunikation og oplysning.
Resolutionen bekræfter WHO’s ledende rolle i at levere evidensbaseret vejledning og teknisk støtte og opfordrer til stærkere global koordinering med vigtige internationale partnere. Den anmoder også WHO om at foretage en global kortlægning af relevante aktører og initiativer – herunder deres roller og mandater inden for stråling og sundhed – for at identificere huller og fremme folkesundhedsdagsordenen for strålingsbeskyttelse og beredskab og -indsats. Fremskridt vil blive rapporteret til Verdenssundhedsforsamlingen i 2028.
Men hvad skriver WHO om de elektromagnetisk felter
WHO fastslår at når man udsættes for elektromagnetiske felter er “opvarmning er den vigtigste biologiske effekt af de elektromagnetiske felter i radiofrekvensfelter”, samt at opvarmningseffekten er grundlaget for de nuværende retningslinjer.
Om sundhedsrisikoen fastslår WHO, at baseret på et nyligt dybdegående review af den videnskabelige litteratur kan det konkluderes, at “den nuværende evidens ikke bekræfter eksistensen af nogen sundhedsmæssige konsekvenser ved eksponering for lav niveau elektromagnetiske felter. Dog findes der nogle huller i viden om biologiske effekter, som kræver yderligere forskning.”
Andre ressourcer til til EMF-forskning omfatter: BioInitiative Report – over 4.000 studier (bioinitiative.org), EMF-Portal – 48.631 publikationer (emf-portal.org) og Safer EMR – 2.500+ abstracts (saferemr.com)
I afsnittet om status på forskningen skriver WHO: Hvis elektromagnetiske felter udgør en sundhedsrisiko, vil der være konsekvenser i alle industrialiserede lande. Offentligheden kræver konkrete svar på det stadigt mere presserende spørgsmål, om hverdagens elektromagnetiske felter forårsager negative sundhedseffekter.
WHO finder at medierne går efter sensationelle overskrifter og at “det store antal studier, der antyder, at elektromagnetiske felter er harmløse, får kun lidt eller ingen dækning.” For som WHO efterfølgende skriver: “Forskningen kan endnu ikke give garanti for absolut sikkerhed, men forskningsudviklingen er generelt betryggende.”
Du finder mere om WHO’s standpunkter på siden ‘Stråling: Elektromagnetiske felter’, senest opdateret 4. august 2016.
Og hvad skriver WHO om de potentielle sundhedsrisici ved 5G?
Afsnittet indledes med den generelle konklusion: “Indtil nu, og efter megen forskning, har der ikke været nogen negativ sundhedseffekt årsagsmæssigt forbundet med eksponering for trådløse teknologier (…) men indtil videre er kun få studier udført på de frekvenser, der skal bruges af 5G.”
WHO slår også her fast at: “Vævsopvarmning er hovedmekanismen for interaktionen mellem radiofrekvensfelter og menneskekroppen. Radiofrekvensniveauer fra nuværende teknologier resulterer i en ubetydelig temperaturstigning i menneskekroppen.”
Endelig frikendes 5G, for: “Når frekvensen stiger, trænger mindre ind i kroppens væv, og absorptionen af energien bliver mere begrænset til kroppens overflade (hud og øje). Forudsat at den samlede eksponering forbliver under internationale retningslinjer, forventes der ingen konsekvenser for folkesundheden.”
Du finder mere om WHO’s standpunkter på siden ‘Stråling: 5G-mobilnetværk og sundhed’, senest opdateret 27. februar 2020.
WHO og evidensbaseret forskning
Ifølge resolutionen har WHO en ledende rolle i at levere evidensbaseret vejledning, men WHO følger i dag konsekvent ICNIRP’s, teleindustriens private og selvsupplerende NGO, og FCC’s, den amerikanske myndighed på området, tilgang om, at vævsopvarmning er hovedmekanismen og at evt. mulige biologiske effekter ikke er dokumenterede godt nok. Båndet til ICNIRP, og dermed til teleindustrien er kun blevet forstærket.
IARC/WHO og revurderingen af kræftrisikoen
I 2011 klassificerede IARC (WHO’s agentur for kræftforskning) med et stort set enigt panel på 30 forskere og læger (blot en enkelt stemte imod) fra 14 lande radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) som Gruppe 2B, muligvis kræftfremkaldende for mennesker. Mange forskere har senere givet udtryk for, at klassifikationen bør hæves til kræftfremkaldende (gruppe 1) på niveau med tobak og asbest.
I 2019, efter offentliggørelsen af NTP– og Ramazzini-studierne, der med “klar evidens” fandt, at radiofrekvent stråling (2G og 3G) var forbundet med dannelsen af ondartede tumorer i hjertet og hjernen hos hanrotter, blev IARC af den rådgivende gruppe opfodret til og med “høj prioritet” at revurdere klassifikationen af RF-stråling med henblik på at opgradere RF til en sandsynlig kræftrisiko. Anbefalingen blev gentaget i 2024, da Elisabete Weiderpass, IARC’s direktør, igen og igen udskød tidspunktet for revurderingen.
I forbindelse med revurderingen anmodede WHO om oversigtsartikler (systematiske reviews). Meike Mevissen, som blev hyret til at lede et systematisk review om radiofrekvent stråling (RF) og kræft hos dyr, fortæller, at hendes studieteam måtte forsvare sig mod uberettiget indblanding fra WHO: “De forsøgte at fortælle os, hvordan vi skulle udføre vores arbejde.” Hendes studie var et ud af 12 om de potentielle effekter af RF, bestilt af WHO’s Emilie van Deventer, der leder WHO’s strålings- og sundhedsenhed i Genève. Mevissen var medlem af IARC’s ekspertpaneler, som vurderede kræftrisiciene ved både EMF og RF – henholdsvis i 2001 og 2011.
De 11 af de i alt 12 reviews er kraftigt blevet kritiseret for bias, men også for den omfattende involvering af nuværende og tidligere medlemmer af ICNIRP. Alle de WHO-udpegede systematiske reviews havde mindst ét ICNIRP-medlem blandt forfatterne, og nogle havde flere medlemmer. Dr. James C. Lin skriver om reviewene:
“Det skjulte budskab, i forsøget på at støtte ICNIRP’s position om, at mobiltelefonens RF-stråling og stråling fra andre trådløse kommunikationsenheder ikke udgør en sundhedsrisiko, kan næppe misforstås.”
EM Radiation Research Trust skriver den 2. juni 2026 i en kommentar til resolutionen fra WHO:
“Tiden er inde til at lytte til de mange uafhængige læger, videnskabsfolk og forskere, som har udtrykt bekymring om tilstrækkeligheden af eksisterende eksponeringsstandarder og som har opfordret til en mere forsigtig tilgang til beskyttelse af folkesundheden. ICNIRP og dets retningslinjer har i mange år været genstand for betydelig videnskabelig kritik og kontrovers. Medmindre WHO er parat til at engagere sig mere åbent med hele bredden af videnskabelig evidens og uafhængige ekspertudtalelser, vil dens fortsatte afhængighed af ICNIRP sandsynligvis rejse yderligere spørgsmål om troværdigheden af dens folkesundhedsvejledning om elektromagnetiske felter. Med alvorlige videnskabelige bekymringer, der fortsat opstår, er det, der nu er behov for, hasteforanstaltninger, uafhængig videnskabelig vurdering og meningsfuld kontrol af denne form for stråling af hensyn til folkesundheden.”
Eileen O’Connor og professor Yuri Grigoriev
EM Radiation Research Trust skriver, at det netop var i den bredere kontekst, at Eileen O’Connor, direktør for EM Radiation Research Trust (RRT) samt medstifter af RRT og International EMF Alliance, stillede den afdøde professor Yuri Grigoriev (1925-2021) et direkte spørgsmål, der sammenlignede den relative sværhedsgrad af ioniserende og ikke-ioniserende stråling.
Ud over at Professor Grigoriev var videnskabelig rådgiver for EM Radiation Research Trust, var hans forskningsmæssige baggrund omfattende. Han var en af verdens mest fremtrædende forskere i stråling. Han var formand for den russiske nationale komité for beskyttelse af ikke-ioniserende stråling, medlem af den russiske regeringskommission om Tjernobyl-katastrofen, ledede forskningen om strålingssikkerhed for sovjetisk rummedicin i 14 år, forfattede mere end 400 forsknings artikler og 21 monografier og sad i adskillige nationale og internationale komitéer om strålingsbeskyttelse, herunder arbejde i forbindelse med WHO-ekspertkonsultationer.
Da han blev stillet spørgsmålet i 2012, svarede han:
“Ioniserende stråling overvåges med sikkerhedssystemer for at inddæmme, kontrollere og forhindre overeksponering. Den nuværende spredning af trådløse frekvenser er værre, da niveauerne af ikke-ioniserende stråling konstant stiger og er allestedsnærværende: Den er ude af kontrol. Den verdensomspændende udbredelse af trådløs telekommunikation har resulteret i nye kilder til storstilet eksponering af befolkningen for radiofrekvente elektromagnetiske felter. Forebyggelse af børne- og ungdomssygdomme som følge af eksponering for EMF-kilder er af afgørende social og økonomisk betydning. Det er et af grundlagene for folkesundhedspolitikken på kort og på lang sigt. Den menneskelige hjerne og nervesystemets væv opfatter direkte EMF og reagerer uanset dens intensitet, og i visse tilfælde afhænger det af EMF-modulation. Denne egenskab adskiller EMF fra alle andre miljøfaktorer og komplicerer vurderingen af menneskers sundhedsrisiko for EMF-eksponering.”
Han fortalte yderligere: “Der er opstået en situation, hvor den kumulative EMF-eksponering hos børn kan være sammenlignelig med eksponering hos voksne og kan være lig med niveauet af erhvervsmæssig eksponering hos arbejdstagere. De nuværende standarder er forældede og utilstrækkelige. Der er behov for hurtig handling for at begrænse den negative påvirkning fra denne fysiske agens.“
Og han sagde også: “Mennesket besejrede den sorte død, men det har skabt nye problemer – EMF-forurening.”
Læs mere her:
