Hvad Sundhedsstyrelsen holder tæt for sig selv

Illustration: Lånt fra The Defender.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mobilbrug er ikke til at tage fejl af, det fremgår helt klart, at man IKKE skal holde sin mobiltelefon op til øret.

Anbefalingen ligger inde på styrelsens hjemmeside, men det er ikke noget man ellers ønsker at informere om.

Anbefalingen er derfor ukendt for de fleste danskere herunder børn og unge.

Børn og unge hører til gruppen af særlige sårbare overfor elektromagnetisk stråling, da de endnu ikke udvokset.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Ud fra en forsigtighedstilgang anbefaler Sundhedsstyrelsen en række enkle forholdsregler, man bør følge for at reducere eksponeringen fra mobiltelefoner.

Mobiltelefoni er den største kilde til eksponering for radio- og mikrobølger.

En mobiltelefon holdt op til øret under samtale giver således anledning til en markant højere eksponering end for eksempel en wifi-router. Forskere kan endnu ikke be- eller afkræfte, at eksponeringen fra mobiltelefoner udgør en sundhedsrisiko.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du følger disse enkle forholdsregler:

  • Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højtalerfunktionen.
  • Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale.
  • Begræns varigheden af samtaler.
  • Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet.
  • Begræns samtaler under dårlige sende/modtageforhold (kan ses på displayet) og i transportmidler.
  • Dæk ikke telefonen til med sølvpapir eller lignende.
  • Sammenlign telefoners SAR-værdi. Lavere SAR-værdi medfører lavere eksponering.

Er børn mere følsomme for radio- og mikrobølger end voksne?

“Børns hoveder er dog mindre end voksnes, og hjerneskallen hos børn er tyndere end hos voksne. Det betyder, at radio- og mikrobølger relativt set kan trænge længere ind i hovedet hos børn sammenlignet med voksne. Hjernevævet er desuden under udvikling fra fødslen og helt ind i puberteten, hvilket medfører, at hjernevævet hos børn og teenagere kan være mere sårbart end voksnes.”
Citat fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Bemærkninger:
Det er vigtigt at notere, at Sundhedsstyrelsen følger retningslinjerne fra ICNIRP, teleindustriens private NGO, der kun anerkender opvarmning som havende sundhedsrisici. Sundhedsstyrelsen anerkender, at der findes mange studier vedr. stråling og kræft, men iflg. Sundhedsstyrelsen: “…er der stadig ingen resultater, der samlet set kan bekræfte eller afkræfte en kræftfremkaldende effekt.

Selvom udsagnet ikke er korrekt, burde det alene afsted komme at EU’s forsigtighedsprincip blev indført. Styrelsens ordvalg om forsigtighedstilgang er selvopfundet for at signalere en forsigtighed, som man dog ikke påtager sig. Til gengæld udbygger Danmark den trådløse kommunikation med stor hast.

Dr. Henry Lai rapporterer f.eks., at 79% af mere end 1.500 studier af RFR, og 87% af mere end 900 studier af ELF og statiske felter rapporterede signifikante effekter.

Det nyeste WHO review (april 2025) konkluderer endog: “Der er dokumentation for, at RF EMF-eksponering øger forekomsten af kræft hos forsøgsdyr, hvor [dokumentationssikkerheden] er stærkest for ondartede hjerteschwannomer og gliomer” (hjernetumorer).

Begrænsningerne ved SAR-værdierne:

  • En mobiltelefons SAR-værdi vurderes ved hjælp af en kunstig laboratoriemodel af en meget stor og voksen mand, i praksis fyldes et plastikhoved med en opløsning af vand, salt og sukker. (*) En tændt mobiltelefon placeres ved “øret”, hvorefter evt. temperaturændring måles i væsken), men et menneske kan ikke reduceres til et plastikhoved med suppe.
  • Telefonen placeres som regel ikke i den afstand fra øret som producenten anviser i brugsanvisningen (2-5 cm)
  • Der tages ikke højde for kvinder, børn eller prænatal eksponering
  • Jo lavere SAR, jo mindre udsættes brugeren for de opvarmende effekter af mikrobølgestråling – ikke andre effekter
  • Tager ikke højde for de ikke-termiske ROS (reaktiv oxygen syndrom) effekter som forbindes med DNA-skader.

*)  Modellen er en test dummy, der benævnes ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. SAM’s hovedstørrelse er kun relevant for 3% af befolkningen.

Den amerikanske Environmental Working Group (EWG) advokerer for grænseværdier for elektromagnetisk stråling (EMF), der er op til 400 gange lavere end de SAR-standarder, der er sat af det amerikanske regeringsagentur FCC. Især med fokus på børn som er en særlig sårbar gruppe.

I EU er SAR-grænseværdien 2.0 W/kg gennemsnitligt fordelt over 10 gram kropsvæv (fastsat af ICNIRP). I USA er den 1.6 W/kg gennemsnitligt fordelt over 1 gram kropsvæv gældende for hovedet (Fastsat af FCC -Federal Communications Committee). De gældende standarder, der anvendes i EU i dag (2.0 W/kg) blev fastsat i 1998 og har ikke ændret sig siden. (6)

Links:
1) https://www.sst.dk/da/Borger/Straaling_-miljoe-og-klima/Om-ikke-ioniserende-straaling/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/Anbefalinger-om-mobilbrug
2) https://www.sst.dk/da/Borger/Straaling_-miljoe-og-klima/Om-ikke-ioniserende-straaling/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/Spoergsmaal-og-svar
3) https://nejtil5g.dk/paastand-vi-foelger-forsigtighedsprincippet/
4) https://nejtil5g.dk/effekter-fra-elektromagnetiske-felter-tredive-aars-forskning/
5) https://nejtil5g.dk/who-review-finder-kraeftrisiko-hos-rf-eksponerede-dyr/
6) https://nejtil5g.dk/phonegate/

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.