EHS ramte Philippe Tribaudeau er forvist fra sit “White Zone” område

Trist udvikling i sagen om den EHS ramte Philippe Tribaudeau.

I et dekret dateret den 29. april har appelretten i Aix-en-Provence, Frankrig, beordret, at den alvorligt EHS (Elektrohypersensitiv) ramte Philippe Tribaudeau skal forlade Vançon nationale skov i Entrepierres nær Sisteron.

Retten har dømt ham til at forlade området inden for en måned.

Philippe Tribaudeau, der har boet i skoven i en campingvogn gennem ni år, kæmper for at kunne forblive i den hvide zone, et område uden elektromagnetisk stråling.

Philippe Tribaudeau har, sammen med foreningen Zones Blanches, opfordret præfekten til hurtigt at finde en løsning.

Baggrunden

Philippe Tribaudeau, der i dag er 63 år, har været diagnosticeret med elektrohypersensitivitet (EHS) og multikemisk sensitivitet (MCS) siden 2011. MCS er karakteriseret ved intolerance over for enhver eksponering for kemiske komponenter, hvad enten de er naturlige eller syntetiske.

Tribaudeau er anerkendt som handicappet af myndighederne ‘Les maisons départementales des personnes handicapées’ (MDPH) i Drôme og er berettiget til tilskud for voksne med handicap (AAH). Han har intet andet valg end at bo på fuldstændig afsidesliggende steder, hvor han ikke bliver påvirket af stråling, levesteder, der oftest er usikre og uværdige.

Han flygtede til en national skov i Alpes-de-Haute-Provence og oprettede en interimistisk lejr sammen med sin partner og deres datter i 9 år for at undgå elektromagnetiske stråler. Det har ikke været uden forhindringer. Det blev tolereret, men senere blev han truet med udsættelse af Det nationale skovkontor (ONF).

Der er meget få EHS- og MCS-kompatible zoner i Frankrig, og alle er placeret på steder, der ikke er særlig tilgængelige og er pålagt begrænsninger af de offentlige myndigheder og ONF.

Den første domstolsafgørelse

Den 22. februar 2024 udstedte domstolen i Dignes les Bains en foreløbig afgørelse, der anerkendte Philippe Tribaudeau’s ret til bolig in situ og retten til respekten for et sundt helbred set i lyset af ekstrem elektro-hypersensitivitet (EHS). Afgørelsen bekræftede over for ONF, at udvisningen af ​​Philippe Tribaudeau fra området ikke var mulig på grund af hans skrøbelige helbred. Se mere HER.

ONF apellerede afgørelsen og den endelige dom skulle falde i slutningen af ​​november 2024, men blev udskudt til marts 2025.

Frankrigs “New Deal Mobile”-plan

Den franske regerings “New Deal Mobile”-plan, der blev lanceret i 2018, med henblik på at reducere hvide eller grå områder med 4G-dækning, betød opsætning af en mobilmast nær Philippe Tribaudeaus opholdssted.

Philippe Tribaudeau henvendte sig derfor sammen med sin støttekomité fra AZB til præfekturet: “Hvis vi lever ved verdens ende, i kældre, huler, i skove, er det ikke fordi det er smukkere end andre steder, det er fordi det er det eneste sted, hvor vi EHS ramte kan bo… Hvordan kan I udryddes fra vores sidste livssteder, hvilken udvej giver du mig?” udtalte han.

Det eneste alternativ, ifølge ham, ville være at slukke for relæantennen med det samme og indføre tekniske løsninger, som eksisterer, fortalte han, “at bo et sted er en umistelig ret, problemet er ikke os, EHS, men strålernes toksicitet. Erkendelsen af elektrooverfølsomhed er nu uundgåelig.”

Præfekten for Alpes-de-Haute-Provence, hr. Marc Chappuis, indvilligede i at overveje at ændre ​sendevinklen for den relæantennen, som bestrålede det sted, hvor Philippe Tribaudeau holdt til. Antennen blev sat op 13. september 2024. Se mere HER.

Elektrooverfølsom: Jaget af strålerne. Indslaget fra France3 om Philippe Tribaudeau er fra den 26. jan. 2022. Ifølge ANSES (Det Nationale Agentur for Fødevare-, Miljø- og Arbejdsmiljøsikkerhed) er der mere end 3 millioner elektrofølsomme franskmænd. Nogle er så ramte af elektrooverfølsomhed, at de kun kan leve et sted der ikke er forurenet af stråler.

Chikanen fra ONF

Til trods for at en appeldom endnu ikke var faldet, beordrede ONF’s nye afdelingsleder en dermed ulovlig skovhugst sat i gang tæt ved lejren. Skovhugst, som i årevis havde været suspenderet af ONF’s tidligere ledere grundet Philippe Tribaudeau’s situation. ONF ønskede heller ikke at respektere en “off-cut”-zone på 700 m, som Philippe Tribaudeau’s støttegruppe havde foreslået. Se pressemeddelelsen fra AZV HER.

Blandt de lugte, som Tribaudeau ikke kan leve med, er dem fra toppen af grantræerne. Da fældningen fandt sted mindre end 300 meter fra hans lejr, blev han tvunget til at forlade sin grund og bosatte sig langs skovvejen, to kilometer væk. Han udtalte at han “reelt set er blevet sat ud”. Det nye sted er ikke særlig egnet og gør levevilkårene meget mere usikre.

Skovhugsten betød også, at der blev stablet fældede træer på tværs af den skovvej, som Philippe Tribaudeau skulle bruge for at komme til og fra sin oprindelige lejr. Hele processen virkede mere som en reel chikane end en nødvendighed. Tribaudeau klagede og en gendarmeriundersøgelse gik i gang.

Philippe Tribaudeau opfordrer præfekten til hurtigt at finde en løsning

ONF blev i første instans dømt af retten i Digne les Bains til at betale 1.000 euro til Philippe Tribaudeau, ONF appellerede, hvilket endte med at det statslige organ vandt i appelretten i Aix en Provence, der med sin afgørelse afviste påstandene og “beordrede (Philippe Tribaudeau) til at forlade området inden for en måned“.

Han skal endvidere betale 1.500 euro til ONF samt 15 euro om dagen for at kompensere for hans lejr. Philippe Tribaudeau opfordrede præfekten til hurtigt at finde en løsning. Han forbeholder sig også ret til at appellere til kassationsdomstolen. En appel, der dog ikke indebærer udsættelse af appelrettens dom.

En kassationsdomstol, appeldomstol, der kan ophæve underordnede instansers fejlbehæftede afgørelser, men kan ikke selv sætte en anden positiv afgørelse i stedet. Kassationsdomstole findes ikke i dansk retspleje,

Association Zones Blanches (AZB)

Association Zones Blanches (AZB) har siden 2014 arbejdet for mennesker, der er ofre for elektromagnetisk og kemisk forurening i samarbejde med et udvalg af sundhedsprofessionelle. I 2012 blev MEP Michèle Rivasi (1953-2023) påvirket af levevilkårene og helbredet hos to ekstremt elektrooverfølsomme kvinder, der blev tvunget til at søge tilflugt i en hule i Baumugne, der ligger i kommunen Saint-Julien-en-Beauchêne i Hautes-Alpes. Efter denne oplevelse mødtes Michèle med Jean-Claude Gast, daværende borgmester i byen, og foreningen Zones Blanches blev stiftet i 2014. Foreningen mobiliseres til at iværksætte konkrete projekter som et velkomststed i et “Terre de Ressourcement” – “Landet for de grundlæggende værdier”.

Foreningen valgte symbolsk navnet “White Zones” for at karakterisere et sted med lav intensitet af elektromagnetiske felter (ingen/få emissioner af kunstige elektromagnetiske stråler: relæantenner, elledninger osv.), hvorefter “White Zones” udviklede sig til navnet “Land of Resourcing” for at forbinde dets mål med tilpasning og omsorg.

I Frankrig anslog ANSES, det franske agentur for fødevarer, miljø og arbejdsmiljø, i 2018 at forekomsten af elektrooverfølsomhed berørte ca. 5 % af befolkningen, dvs. 3,5 millioner franskmænd og 25,6 millioner europæere.

Læs mere her:



Please follow and like us: