Test af stråling fra mobiltelefoner: Europa ændrer endelig reglerne
Illustration: Phonegate
Endnu en sejr for Phonegate Alert og for beskyttelsen af sundheden for millioner af brugere af smartphones og andre opkoblede enheder – men ændringen bliver ikke implementeret før marts 2028…
Fra pressemeddelelsen fra Phonegate Alert den 23. september 2026.
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 7. september 2026 officielt sin beslutning om at anerkende den nye standard EN 50566:2017/A2:2025 for måling af eksponeringen fra mobiltelefoner. Foranstaltningen vedrører enheder, der bæres tæt på kroppen. Beslutningen kommer seks år efter Frankrigs formelle indsigelse i 2020 om at udføre krops SAR-tests ved direkte kontakt (0 mm) i stedet for ved en afstand på 5 mm. Derved svarer testen til, hvordan mobiltelefonen faktisk bliver båret af mennesker nemlig tæt på kroppen.
Siden 2018 har Phonegate Alert kæmpet for, at SAR-værdien (Specifikke Absorptions Rate) skal vurderes under virkelige brugsforhold. Phonegate har over for myndighederne gentagne gange kritiseret den regel, der var gældende frem til 2017 – en periode, hvor producenterne stadig kunne markedsføre telefoner, hvis SAR-værdien for kroppen blev målt med en afstand på op til 25 mm fra kroppen.
Som følge heraf anbefalede det franske agentur for fødevarer, miljø og arbejdsmiljø (ANSES) allerede i 2019, at målingerne skulle foretages med en afstand på 0 mm. Desuden viste analyser foretaget af det franske frekvens agentur (ANFR), at 76 % af de telefoner, der blev testet ved direkte kontakt med kroppen, overskred den gældende grænseværdi på 2 W/kg.
Et vigtigt skridt fremad, men med forbehold
Disse fremskridt skal dog ses i et nuanceret lys. Kommissionen har nemlig udsat tilbagetrækningen af den gamle henvisning til den 7. marts 2028. I denne overgangsperiode på 18-måneder kan producenterne fortsætte med at bruge den gamle version.
Vedvarende blinde vinkler i forbindelse med SAR-værdier for hovedet
Derudover vurderes SAR-værdier for hovedet stadig ikke ved reel kontakt. Professor Om P. Gandhis arbejde, offentliggjort i IEEE Access, viser, at en kunstig afstand på 10 mm forvrænger resultaterne og undervurderer eksponeringen af hjernen.
”Hvorfor skal forbrugernes sundhed stadig vente til 2028? Beskytter Europa-Kommissionen borgerne eller industriens interesser? Phonegate Alert vil fortsætte sin indsats, indtil der anvendes en virkelig pålidelig og gennemsigtig metode til måling af eksponering.”
Dr. Marc Arazi, præsident for Phonegate Alert
Referencer:
Om P. Gandhi — 2019, IEEE Access, Microwave Emissions From Cell Phones Exceed Safety Limits in Europe and the US When Touching the Body
European Commission — Official Journal of the European Union, September 7, 2026: Implementing Decision (EU) 2026/2003 recognizing standard EN 50566:2017/A2:2025
France — 2020 formal objection to European standard EN 50566:2017.
ANSES — 2019, Mobile phones worn close to the body and health (French)
