iPhone 17: Den reelle eksponering for hovedet er 7 gange højere end Apples officielle SAR
Illustration: Lånt fra Phonegates pressemeddelelse.
Apple lancerede i september 2025 sin iPhone 17-serie, inklusive iPhone 17, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max og iPhone 17 Air-modellerne.
Phonegate Alert-beregneren har afslører, at den faktiske SAR-værdi (grænseværdien) for disse enheder er mere end syv gange højere end de officielle værdier, der kommunikeres af Apple.
Det er så meget desto mere bekymrende, da Santé Publique France har rapporteret om en stigning på 230 % på 20 år i glioblastomer, de alvorligste hjernekræftformer, hos unge i alderen 15-39 år.
Det skriver Phonegate Alert i en pressemeddelelse den 16. september 2025.
Officiel SAR: De regulatoriske, men vildledende foranstaltninger
De officielle specifikke absorptionshastigheder (SAR), der er angivet af Apple, er 1,49 W/kg for hoved, krop og lemmer. Disse målinger, som formodes at at overholde europæiske standarder, er misvisende. De udføres nemlig med en regulativ afstand mellem telefonen og kroppen, der ikke svarer til den faktiske brug, hvor telefonen som oftest er i kontakt med brugerens krop og hoved.
Den reelle SAR: alarmerende eksponering ved kontakt
Takket være en stringent metodik beregner Phonegate Alert de faktiske SAR værdier. Især tager den højde for smartphonens faktiske nærhed til kroppen og hovedet baseret på de mest opdaterede videnskabelige og tekniske data. Vores resultater viser, at eksponeringen for hovedet er mere end syv gange højere end den officielle SAR (11,18 W/kg i stedet for 2 W/kg, som er standarden i Europa). Kropsområdet oplever også en betydelig overskridelse (7,45 W/kg). På den anden side forbliver SAR for lemmer (2.98 W/kg) under den lovbestemte grænseværdi (4 W/kg).
De officielle vs de reelle SAR-værdier for iPhone 17-serien
| Model | Officielt SAR-hoved (W/kg) | Officiel SAR-krop (W/kg) | Officiel SAR lemmer (W/kg) | Reelle SAR-hoved (W/kg) | Reelle SAR-krop (W/kg) | Reelle SAR-lemmer (W/kg) |
| iPhone 17 | 1,49 | 1,49 | 1,49 | 11,18 | 7,45 | 2,98 |
| iPhone 17 Pro | 1,49 | 1,49 | 1,49 | 11,18 | 7,45 | 2,98 |
| iPhone 17 Pro Max | 1,49 | 1,49 | 1,49 | 11,18 | 7,45 | 2,98 |
| iPhone 17 Air | 1,49 | 1,49 | 1,49 | 11,18 | 7,45 | 2,98 |
Begrænset gennemsigtighed: Apple prioriterer ydeevnen frem for sundhedsrisiko
Et bekymringspunkt er den næsten usynlige SAR-information på Apples produktsider. Den er placeret nederst på siden og er svær at finde for den brede offentlighed. Derudover ser Apple ud til at prioritere sine enheders ydeevne. Med iPhone 17-serien øger den SAR værdien for hovedet i stedet for at reducere den, på trods af kendskabet om sundhedsrisiciene. Denne strategi er genstand for en detaljeret analyse i en artikel i iGeneration. Det viser, at den gennemsnitlige SAR for iPhones for hovedet er steget samlet set mellem iPhone 7 og iPhone 17.

Det midlertidige forbud mod iPhone 12 har ikke fået Apple til at ændre sin tilgang
Det har forårsaget en stærk reaktion fra Dr. Marc Arazi, som var ophavsmanden til advarslen om industriskandalen Phonegate:
“Med iPhone 12 har Frankrig allerede oplevet en større lovgivningsmæssig overskridelse af SAR i 2023, hvilket for nylig blev bekræftet af en beslutning fra Europa-Kommissionen. Vores analyse af iPhone 17 bekræfter, at Apple på trods af sundhedsadvarslerne fortsætter med at øge den faktiske eksponering for hovedet. Denne tendens rejser alvorlige spørgsmål om den amerikanske gigants overvejelser om folkesundheden.“
Stillet over for disse mangler opfordrer Phonegate Alert til total gennemsigtighed fra Apple og producenterne og til en hurtig revurdering af de eksponeringsstandarder, som det franske sundhedssikkerhedsagentur ANSES anmodede om i 2019 og af en formel indsigelse fra Frankrig til Europa-Kommissionen i 2020.
Om iPhone 12 se mere her:
Om SAR
Uanset om det er under europæisk eller amerikansk (FCC) regulering, forbliver SAR værdien en ufuldstændig og vildledende indikator: den tager ikke højde for den reelle brug af mobiltelefonen, den kumulative eksponering, de ikke-termiske effekter, den magnetiske komponent af stråling eller effekten af de tilsluttede enheder. Ingen mobiltelefon eller tilsluttet genstand, der markedsføres med denne indikator, uanset national lovgivning, kan betragtes som sikker for helbredet.
I USA har Federal Communications Commission (FCC) sat grænseværdien til 1.6 W/kg for hoved og krop (målt over 1 gram væv) og 4 W/kg for lemmer (10 g). Den amerikanske standard, der er strengere end den europæiske forordning (2 W/kg over 10 g), er blevet vedtaget eller tilpasset af mindst 19 lande, herunder Canada, Sydkorea, Indien, Singapore, Mexico og andre.
Siden april 2025 har FCC krævet, at testafstanden for kropseksponering er 5 mm eller mindre, undtagen i visse specificerede brugstilfælde. Dermed er den amerikanske standard blevet endnu strengere end den europæiske, selvom det er gået ubemærket hen. For tænk hvis europæerne blev bekymrede!
